UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 766: Spm. om mulighederne for lovligt at indrejse og opholde sig i Danmark inden for visummets gyldighedsperiode, når man af et andet Schengenlands myndigheder har fået udstedt et Schengenvisum m.v., til udlændinge- og integrationsministeren

Udlændinge- og Integrationsudvalget 2016-17
UUI Alm.del
Offentligt

Ministeren

Udlændinge- og Integrationsudvalget

Folketinget

Christiansborg

1240 København K

Dato: 12. juni 2017

Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 19. maj 2017 stillet følgende

spørgsmål nr. 766 (Alm. del) efter ønske fra Johanne Schmidt-Nielsen (EL) til ud-

lændinge- og integrationsministeren, som hermed besvares.

Spørgsmål nr. 766:

Hvad kan ministeren oplyse om mulighederne for lovligt at indrejse og opholde sig

i Danmark inden for visummets gyldighedsperiode, når man af et andet Schengen-

lands myndigheder har fået udstedt et Schengenvisum

–

herunder om eventuelle

begrænsninger i den tilladte opholdstid i henholdsvis Danmark og det visumud-

stedende land og om eventuelle krav om, at man indrejser i eller udrejser fra

Schengenområdet gennem det visumudstedende land? Der ønskes en henvisning

til hjemlen til eventuelle begrænsninger og krav af den omtalte karakter.

Svar:

Efter udlændingelovens § 2 b, stk. 2, har udlændinge, der har visum gyldigt for

alle Schengenlande (ensartet visum), ret til at indrejse og opholde sig her i landet

inden for visummets gyldighedsperiode.

Varigheden af et sammenhængende ophold eller den samlede varighed af flere på

hinanden følgende ophold her i landet må dog ikke overstige 90 dage inden for en

periode på 180 dage, hvorved perioden på 180 dage forud for hver opholdsdag

tages i betragtning. I de nævnte 90 dages ophold fradrages den tid, hvori udlæn-

dingen inden for de 180 dage har opholdt sig i et andet Schengenland.

Har udlændingen opholdt sig i Danmark eller et andet Schengenland på baggrund

af en opholdstilladelse eller med visum til ophold af mere end 90 dages varighed

begrænset til dette Schengenland (langtidsvisum), fradrages denne tid dog ikke.

Bestemmelserne i udlændingelovens § 2 b, stk. 2, bygger på Schengenkonventio-

nens artikel 19, stk. 1, hvorefter en udlænding, der er indehaver af et ensartet

visum, og som er indrejst lovligt i en af de kontraherende parters område, frit kan

Udlændingeafdeling

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Tel.

Mail

Web

CVR-nr.

Sags nr.

Akt-id

6198 4000

[email protected]

www.uim.dk

36977191

2017 - 8331

241778

Side

1/4

UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 766: Spm. om mulighederne for lovligt at indrejse og opholde sig i Danmark inden for visummets gyldighedsperiode, når man af et andet Schengenlands myndigheder har fået udstedt et Schengenvisum m.v., til udlændinge- og integrationsministeren

færdes på alle kontraherende parters område inden for dette visums gyldigheds-

periode, for så vidt den pågældende opfylder indrejsebetingelserne i artikel 5, stk.

1, litra a), c), d) og e).

En række af bestemmelserne i Schengenkonventionen er i dag ophævet og erstat-

tet af regler i bl.a. schengengrænsekodeksen og visumkodeksen, og bestemmel-

serne skal derfor læses i sammenhæng med disse nyere EU-retsakter.

Et visum er i visumkodeksens artikel 2, nr. 2, litra a, defineret som en tilladelse

udstedt af en medlemsstat med henblik på transit gennem eller et forventet op-

hold på medlemsstaternes område i højst 90 dage inden for en periode på 180

dage.

De i Schengenkonventionens artikel 19, stk. 1, nævnte indrejsebetingelser fremgår

i dag af schengengrænsekodeksens artikel 6, stk. 1, litra a (gyldig rejselegitimati-

on), litra c (dokumentation for opholdets formål mv.), litra d (ej indberettet som

uønsket til SIS) og litra e (ej trussel for offentlig orden mv., herunder indberettet

som uønsket i nationale databaser)

Det fremgår af visumkodeksens artikel 25, stk. 3, at i tilfælde, hvor visumansø-

geren har et rejsedokument, der er anerkendt af en eller flere medlemsstater,

men ikke alle medlemsstater, udstedes der et visum, der er gyldigt på de med-

lemsstaters område, der anerkender rejsedokumentet.

Således forekommer det, at gyldigheden af et Schengenvisum udstedt af et andet

Schengenland er begrænset territorialt og eventuelt ikke er gyldigt for indrejse og

ophold i Danmark.

Det vil fremgå af visumstickeren, hvor visummet er gyldigt, enten ved anførelse af

landekoderne for de Schengenlande, hvor visummet er gyldigt, eller ved anførelse

af ordet ”Sche ge stater e” efterfulgt af et i usteg i pare tes og la dekoder-

ne for de medlemsstater, for hvis område visummet ikke er gyldigt.

Der henvises i den forbindelse til visumkodeksens bilag VII, særligt punkterne 1.1.

og 1.4.

Herudover kan et Schengenland inden for rammerne af Schengensamarbejdet i

medfør af visumkodeksens artikel 25, stk. 1, udstede et visum, der som udgangs-

punkt kun er gyldigt for den udstedende medlemsstat, når den udstedende med-

lemsstat af humanitære hensyn, af hensyn til nationale interesser eller på grund

af internationale forpligtelser finder det nødvendigt.

Et sådant visum udstedt af et andet Schengenland vil følgelig ikke være gyldigt for

indrejse og ophold i Danmark, medmindre de danske udlændingemyndigheder

samtykker heri i forbindelse med visumudstedelsen.

Side

2/4

Efter udlændingelovens § 3 a, 1. pkt., skal udlændinge med indrejseforbud, jf. §

32, uanset bestemmelserne i §§ 1-3 have et visum udstedt efter § 4 eller § 4 a for

at indrejse og opholde sig i Danmark. Tilsvarende gælder for udlændinge, der ikke

er omfattet af §§ 1-3, jf. § 3 a, 2. pkt. De i § 3 a, 1. og 2. pkt., nævnte udlændinge

må ikke opholde sig her i landet ud over det tidsrum, der er angivet i det udstedte

visum, jf. § 3 a, 3. pkt.

Dette medfører, at nordiske statsborgere, udlændinge omfattet af EU-reglerne,

udlændinge med opholdstilladelse i et andet Schengenland og såvel udlændinge

fra visumpligtige lande som visumfrie udlændinge ikke må indrejse og tage ophold

i Danmark, når de pågældende har indrejseforbud.

Et Schengenvisum eller et langtidsvisum, der er udstedt af et andet Schengenland,

vil ikke give en udlænding med indrejseforbud ret til indrejse, gennemrejse og

ophold i Danmark.

Det fremgår af forarbejderne til udlændingelovens § 3 a, at bestemmelsen præci-

serer, at alle udlændinge med indrejseforbud skal have et Schengenvisum, jf. ud-

lændingelovens § 4, eller et nationalt visum, jf. udlændingelovens § 4 a, der er

udstedt af danske myndigheder, for at indrejse og opholde sig i Danmark. Et

Schengenvisum, der er udstedt af et af de andre Schengenlande, jf. herved ud-

lændingelovens § 2 b, stk. 2, vil således ikke give en udlænding med indrejsefor-

bud ret til indrejse og ophold i Danmark. Der henvises nærmere herom til be-

mærkningerne til udlændingelovens § 3 a, jf. Folketingstidende 1999-2000, tillæg

A, side 7403.

Visumkodeksens artikel 5, stk. 1, fastlægger, hvilken medlemsstat der har kom-

petence til at behandle og træffe beslutning om en ansøgning om et ensartet vi-

sum. Kompetencen har i nævnte rækkefølge:

1) den medlemsstat, hvis område udgør rejsens (rejsernes) eneste bestemmel-

sessted,

2) den medlemsstat, hvis område udgør rejsens (rejsernes) væsentligste be-

stemmelsessted for så vidt angår varighed eller formål med ophold, eller

3) den medlemsstat, hvis ydre grænser ansøgeren agter at passere ved indrejse

på medlemsstaternes område, hvis det væsentligste bestemmelsessted ikke

kan fastslås.

Heraf kan det udledes, at udlændinge principielt har mulighed for at indrejse i og

udrejse fra et andet Schengenland, end det land, der har meddelt udlændingen

Schengenvisum, idet der er overladt fleksibilitet med hensyn til flyforbindelser mv.

Det følger dog af visumkodeksens artikel 34, at et visum skal annulleres, hvis det

bliver åbenlyst, at betingelsen for udstedelse ikke var opfyldt på det tidspunkt, da

det blev udstedt, navnlig hvis der er alvorlig grund til at tro, at visummet er ud-

stedt på et svigagtigt grundlag.

Side

3/4

En annullering af et visum vil således kunne komme på tale i sager om såkaldt

”visu shoppi g”, hvor e

udlænding har ansøgt om Schengenvisum i et land med

en lempeligere praksis, uanset om det i virkeligheden er et andet Schengenland,

der er udlændingens hoveddestination.

I Europa-Kommissionens håndbog om behandling af visumansøgninger og æn-

dring af udstedte visa (visumhåndbogen), der indeholder vejledende retningslinjer

for den praktiske anvendelse af visumkodeksen, angives i del V, afsnit 2, side 104,

følgende eksempel:

”Eksempel:

En russisk statsborger med visum til én indrejse, som er

udstedt af det italienske konsulat i Moskva, ankommer til Bruxelles

lufthavn (Belgien) og har ikke bevis for, at han eller hun har et fly vi-

dere fra Bruxelles til en italiensk lufthavn.

Det kan antages, at det visum er opnået på svigagtig vis, og de belgi-

ske myndigheder skal annullere det og informere de italienske myn-

digheder hero .”

Inger Støjberg

Moya-Louise Lindsay-Poulsen

Side

4/4