UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 765: Spm. om EU's regler om fri bevægelighed er m.v., til justitsministeren

Udlændinge- og Integrationsudvalget 2016-17
UUI Alm.del
Offentligt

Politi- og Strafferetsafdelingen

Folketinget

Udlændinge- og Integrationsudvalget

Christiansborg

1240 København K

Dato:

13. juni 2017

Kontor:

Politikontoret

Sagsbeh: Christian

Andersen-

Mølgaard

Sagsnr.: 2017-0032/40-0078

Dok.:

2321306

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 765 (Alm. del), som Folketin-

gets Udlændinge- og Integrationsudvalg har stillet til justitsministeren den

19. maj 2017. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Martin Henriksen (DF).

Søren Pape Poulsen

Helga Lund Laursen

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 765: Spm. om EU's regler om fri bevægelighed er m.v., til justitsministeren

Spørgsmål nr. 765 (Alm. del) fra Folketingets Udlændinge- og Integra-

tionsudvalg:

”Vil

ministeren med udgangspunkt i artiklen "Romaer slår lejr

midt i København og besørger på åben gade

–

danskerne flyg-

ter, og der er ingen løsning i sigte" bekræfte, at EU's regler om

fri bevægelighed er problemet (jf. denkorteavis.dk den 18. maj

2017)?”

Svar:

På baggrund af den seneste tids problemer med udenlandske tilrejsende,

der slår lejr på offentlige steder, f.eks. i parker og på offentlige veje, og

ved deres ophold skaber utrygge og uhygiejniske forhold for både om-

kringboende og forbipasserende, er justitsministeren den 31. maj 2017

kommet med tre initiativer, som skal medvirke til at løse problemerne.

For det første ønsker regeringen at styrke politiets mulighed for at meddele

et zoneforbud i forhold til utryghedsskabende lejre. Justitsministeriet er

derfor ved at se på, om det eksisterende zoneforbud i ordensbekendtgørel-

sen kan udvides geografisk til at gælde større områder end i dag, og på

mulighederne for, at politiet kan meddele et zoneforbud allerede første

gang, forbuddet mod etablering af utryghedsskabende lejre i det offentlige

rum overtrædes.

For det andet vil Justitsministeriet sammen med Udlændinge- og Integrati-

onsministeriet undersøge mulighederne for hurtigere at få afklaret, om en

person, der antræffes her i landet, har et opholdsgrundlag i Danmark. Sam-

tidig vil regeringen arbejde for at sikre så effektiv udvisning, som overho-

vedet muligt.

Problemet med utryghedsskabende lejre er ikke et rent dansk problem,

men også et problem, der kendes i andre europæiske lande. Hertil kommer,

at en del af de personer, der etablerer lejrene, er personer fra andre EU-

lande. Derfor vil justitsministeren for det tredje sammen med udlændinge-

og integrationsministeren tage problemstillingen op overfor deres europæi-

ske kollegaer.

Foruden disse initiativer har justitsministeren den 2. juni 2017 fremsat et

lovforslag med det formål at skærpe straffen for utryghedsskabende tigge-

ri. En del af de personer, som opholder sig i de utryghedsskabende lejre,

UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 765: Spm. om EU's regler om fri bevægelighed er m.v., til justitsministeren

ernærer sig ved bl.a. flaskesamling og tiggeri, og det foreslås på denne

baggrund, at der også sættes ind over for utryghedsskabende tiggeri. For-

slaget målrettes tiggeri i gågader, ved stationer og i offentlige transport-

midler, da det her i almindelighed må anses for særligt generende for andre

personer at blive udsat for tiggeri, og da der på sådanne steder i dag ofte

forekommer tiggeri. Det foreslås, at kravet om forudgående advarsel fra

politiet som betingelse for straf afskaffes i disse tilfælde. Det foreslås end-

videre, at det ved fastsættelse af straffen kommer til at indgå som en skær-

pende omstændighed, at tiggeriet er begået de nævnte steder. Det forud-

sættes i den forbindelse, at straffen for sådant tiggeri fremover fordobles

og gøres ubetinget, således at udgangspunktet bliver 14 dages ubetinget

fængsel i førstegangstilfælde.

For så vidt angår den del af spørgsmålet, der

vedrører EU’s regler om fri

bevægelighed, har Justitsministeriet indhentet et bidrag fra Udlændinge-

og Integrationsministeriet. Udlændinge og Integrationsministeriet har op-

lyst følgende:

”Udgangspunktet er, at udlændingelovens bestemmelser om

udvisning også gælder for unionsborgere. EU-reglerne om fri

bevægelighed mv. sætter imidlertid grænser for medlemssta-

ternes adgang til at udvise EU-borgere og deres familiemed-

lemmer.

Opholdsdirektivet om unionsborgeres og deres familiemed-

lemmers ret til indrejse og ophold på medlemsstaternes område

indeholder generelle principper for og beskyttelse mod udsen-

delse.

Udlændingemyndighederne og de danske domstole skal i hver

enkelt sag, hvor der rejses spørgsmål om udvisning af en ud-

lænding, der er omfattet af EU-reglerne, foretage en konkret

vurdering af udvisningens overensstemmelse med EU-retten.

Udlændinge, der er omfattet af EU-reglerne, kan udvises af

hensyn til den offentlige orden, sikkerhed eller sundhed. Op-

holdsdirektivet indeholder de nærmere regler om medlemssta-

ternes muligheder for at begrænse retten til indrejse og ophold

af hensyn til den offentlige orden, sikkerhed eller sundhed.

UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 765: Spm. om EU's regler om fri bevægelighed er m.v., til justitsministeren

Foranstaltninger truffet af hensyn til den offentlige orden eller

sikkerhed skal være i overensstemmelse med proportionalitets-

princippet og kan udelukkende begrundes i vedkommendes

personlige adfærd, som skal udgøre en reel, umiddelbar og til-

strækkelig alvorlig trussel, der berører en grundlæggende sam-

fundsinteresse.

En tidligere straffedom kan ikke i sig selv begrunde anvendel-

sen af sådanne foranstaltninger. Begrundelser, der ikke vedrø-

rer den individuelle sag, eller som har generel præventiv karak-

ter, må ikke anvendes. En tidligere straffedom må kun tages i

betragtning, såfremt de omstændigheder, der førte til den på-

gældende dom, er udtryk for en personlig adfærd, der indebæ-

rer en aktuel trussel mod den offentlige orden. Myndighederne

skal basere deres beslutning på vurderingen af den pågældende

persons adfærd i fremtiden. Antallet og typen af domme, som

den pågældende person tidligere er idømt, og i særdeleshed de

begåede lovovertrædelsers grovhed og hyppighed udgør et væ-

sentligt element i denne vurdering. Gentagne småforbrydelser

kan efter omstændighederne udgøre en trussel mod den offent-

lige orden.”