Udlændinge- og Integrationsudvalget 2016-17
UUI Alm.del
Offentligt
1765334_0001.png
Politi- og Strafferetsafdelingen
Folketinget
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
1. juni 2017
Sikkerhedskontoret
Anders Malver
2017-0032/40-0074
2310518
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 752 (Alm. del), som Folketin-
gets Udlændinge- og Integrationsudvalg har stillet til justitsministeren den
11. maj 2017. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Martin Henriksen (DF).
Søren Pape Poulsen
/
Thomas Klyver
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 763: Spm., om ministeren er enig med Naser Khader i, at den pågældende moske, som er omtalt i en artikele i BT, skal lukkes m.v., til justitsministeren
Spørgsmål nr. 752 (Alm. del) fra Folketingets Udlændinge- og Integra-
tionsudvalg:
”Vil
ministeren kommentere artiklen "Moske kendt fra terror-
angreb i København gentager: Dræb Jøderne!", 24nyt.dk den
10. maj 2017, samt undersøge mulighederne for at retsforfølge
den pågældende religiøse forkynder for overtrædelse af dansk
lov?”
Svar:
De middelalderlige udtalelser, som er gengivet fra prædikenen, er efter
min opfattelse afskyvækkende og udtryk for et had, som vi aldrig skal ac-
ceptere slår rod i Danmark.
Myndighederne er løbende i dialog med Det Jødiske Samfund om deres
sikkerhed, og den 17. marts i år besøgte jeg Det Jødiske Samfund i Kø-
benhavn.
Med den politiske aftale fra maj sidste år mellem den daværende V-
regering, S, DF og K er der taget en række initiativer med henblik på at
stramme grebet om religiøse forkyndere, som søger at undergrave danske
love og værdier og understøtter parallelle retsopfattelser ved f.eks. at billi-
ge strafbare handlinger som f.eks. drab.
Som led i udmøntningen af aftalen er straffeloven således blevet skærpet,
således at det fra 1. januar 2017 er strafbart som led i religiøs oplæring
udtrykkeligt at billige terror, drab, voldtægt, voldshandlinger, incest, pæ-
dofili, frihedsberøvelse, tvang og flerkoneri, jf. straffelovens § 136, stk. 3.
Myndighederne ser med stor alvor på denne type af sager.
Københavns Politi efterforsker den konkrete sag, som omtales i artiklen,
og hvis der er grundlag for at rejse tiltale, vil det selvfølgelig ske.
2