Ministeren
Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget har den 25. oktober 2016 stillet
følgende spørgsmål nr. 75 (Alm. del) efter ønske fra Martin Henriksen (DF) til
udlændinge-, integrations- og boligministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 75:
Vil ministeren redegøre for, om nomader i og omkring Kuwait, som gennem
århundrede har levet uden statsborgerskab og rejst fra land til land, er omfattet af
statsløsekonventionen, og vil regeringen i givet fald lade konventioner komme før
danske interesser?
Svar:
Efter statsløsekonventionens artikel 1, stk. 1, litra b, skal en kontraherende stat
efter ansøgning give statsborgerret til personer, der er født på dens territorium,
og som ellers ville blive statsløse. I medfør af konventionens artikel 1, stk. 2, kan
meddelelsen af statsborgerret i disse tilfælde dog gøres afhængig af opfyldelsen
af forskellige betingelser.
Statsløse personer, der er født uden for Danmark, herunder i eller omkring
Kuwait, vil således ikke i medfør af statsløsekonventionen kunne opnå indfødsret i
Danmark.
22. november 2016
Indfødsret
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
www.uibm.dk
36977191
2016 - 12603
144703
Inger Støjberg
/
Morten Duus
Side
1/1