Ministeren
Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget har den 25. oktober 2016 stillet
følgende spørgsmål nr. 74 (alm. del) efter ønske fra Martin Henriksen (DF) til
udlændinge-, integrations- og boligministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 74:
Kan ministeren be- eller afkræfte, at regeringen som tidligere tilkendegivet i
højere grad vil sikre, at afviste asylansøgere bliver sendt retur til sikre hjemlande,
f.eks. Kuwait?
Svar:
Som jeg tidligere har redegjort for bl.a. i min besvarelse af spørgsmål nr. 858 (alm.
del), folketingsåret 2015-16, er udsendelse af afviste asylansøgere højt prioriteret
af regeringen, og regeringen arbejder løbende på at styrke indsatsen og fremme
udsendelser.
Regeringen skærpede i november 2015 vilkårene for afviste asylansøgere, der skal
udrejse. Der skal således ske frihedsberøvelse, og – hvis det ikke er muligt – skal
der ske overflytning til udrejsecenter. Endvidere blev reglerne om opholdspligt og
meldepligt for afviste asylansøgere skærpet.
Som led i aftalen om finansloven for 2017 er der opnået enighed om en række
yderligere initiativer med henblik på at styrke indsatsen på udsendelsesområdet.
Det drejer sig navnlig om styrket samarbejde med asylansøgernes hjemlande om
tilbagetagelse af egne statsborgere. Tvangsmæssige udsendelser af afviste
asylansøgere kan kun gennemføres, hvis modtagerlandet accepterer det, og
samarbejdet med modtagerlandene skal derfor styrkes.
Aftalen indebærer således, at der skal udsendes udlændingeattachéer til de lande,
hvor behovet er størst, ligesom regeringen vil udpege en dansk ambassadør med
særligt ansvar for at understøtte udsendelsesområdet.
Derudover indebærer aftalen bl.a., at motivationen til frivillig hjemrejse skal øges
bl.a. ved en styrket rådgivningsindsats over for afviste asylansøgere og ved at
22. november 2016
Udlændingeafdeling
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
www.uibm.dk
36977191
2016 - 12856
147707
Side
1/2