Udlændinge- og Integrationsudvalget 2016-17
UUI Alm.del
Offentligt
1762560_0001.png
Ministeren
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 3. maj 2017 stillet følgende
spørgsmål nr. 732 (alm. del) efter ønske fra (MFU) Kenneth Kristensen Berth (DF)
til udlændinge- og integrationsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 732:
Vil ministeren oplyse, under hvilke regler og under hvilke forudsætninger tyrkiske
imamer udsendt af den tyrkiske stat i givet fald vil kunne få ophold i Danmark,
såfremt den særlige aftale mellem Danmark og Tyrkiet herom fra 1986 ophører?
Svar:
Som det fremgår af den samtidige besvarelse af spørgsmål nr. 731 (Alm. del) fra
Udlændinge- og Integrationsudvalget har Udlændingestyrelsen oplyst, at den
særlige ordning, som Direktoratet for Udlændinge (nu Udlændingestyrelsen) i
1986 indgik med den tyrkiske ambassade i København, er ophævet med virkning
fra den 1. august 2003.
Udlændinge- og Integrationsministeriet har til brug for besvarelsen indhentet
bidrag fra Udlændingestyrelsen og Udenrigsministeriet og kan oplyse følgende om
de gældende regler for meddelelse af opholdstilladelse til tyrkiske imamer:
Tyrkiske imamer, som er udsendt af den tyrkiske stat, har mulighed for at få
opholdstilladelse i Danmark som religiøse forkyndere i medfør af
udlændingelovens § 9 f, stk. 1, nr. 1. Sådanne ansøgninger behandles af
Udlændingestyrelsen.
Efter udlændingelovens § 9 f, stk. 2, skal meddelelse af opholdstilladelse som
religiøs forkynder efter § 9 f, stk. 1, nr. 1, betinges af, at udlændingen godtgør at
have tilknytning til et anerkendt eller godkendt trossamfund her i landet, samt at
antallet af udlændinge med opholdstilladelse efter bestemmelsen inden for
trossamfundet står i rimeligt forhold til trossamfundets størrelse. Meddelelse af
opholdstilladelse skal samtidig betinges af, at udlændingen godtgør at have en
relevant baggrund eller uddannelse for at virke som religiøs forkynder, jf.
udlændingelovens § 9 f, stk. 3.
29. maj 2017
Udlændingeafdeling
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
[email protected]
www.uim.dk
36977191
2017 - 6999
231140
Side
1/3
UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 732: MFU spm. om under hvilke regler og under hvilke forudsætninger tyrkiske imamer udsendt af den tyrkiske stat i givet fald vil kunne få ophold i Danmark m.v., til udlændinge- og integrationsministeren
Efter udlændingelovens § 9 f, stk. 4, skal meddelelse af opholdstilladelse som
religiøs forkynder efter § 9 f, stk. 1, nr. 1, endvidere betinges af, at udlændingen
underskriver en løfteerklæring om, at den pågældende i sit virke vil overholde
dansk lovgivning. Meddelelse af opholdstilladelse er desuden betinget af, at
udlændingen og personer, der meddeles opholdstilladelse som følge af
familiemæssig tilknytning til udlændingen, ikke modtager offentlig hjælp til
forsørgelse under opholdet her i landet, jf. udlændingelovens § 9 f, stk. 7.
Udlændingen skal underskrive en erklæring i ansøgningsskemaet om, at hverken
den pågældende eller eventuel medfølgende familie vil modtage offentlig hjælp til
forsørgelse under opholdet i Danmark.
Opholdstilladelse som religiøs forkynder efter § 9 f, stk. 1, nr. 1, kan ikke
meddeles, hvis der er grund til at antage, at udlændingen vil udgøre en trussel
mod den offentlige tryghed, den offentlige orden, sundheden, sædeligheden eller
andres rettigheder og pligter, jf. herved udlændingelovens § 9, stk. 8.
Udlændingen skal i ansøgningsskemaet underskrive en erklæring om, at den
pågældende under opholdet her i landet ikke vil foretage sig noget, der udgør en
trussel mod den offentlige tryghed, den offentlige orden, sundheden og
sædeligheden eller andres rettigheder og pligter.
Som udgangspunkt skal forlængelse af en opholdstilladelse som religiøs forkynder
meddelt efter § 9 f, stk. 1, nr. 1, betinges af, at udlændingen inden 6 måneder
efter meddelelsen af opholdstilladelsen har bestået en prøve i dansk på A1-minus-
niveau, samt at udlændingen har gennemført et kursus i dansk familieret, frihed
og folkestyre, jf. udlændingelovens § 9 f, stk. 5 og 6. Tyrkiske imamer, der er
meddelt opholdstilladelse som religiøse forkyndere, jf. udlændingelovens § 9 f,
stk. 1, nr. 1, er som følge af associeringsaftalen mellem EU og Tyrkiet i praksis
fritaget for kravet om beståelse af indvandringsprøven samt kravet om at
gennemføre et kursus i dansk familieret, frihed og folkestyre som en betingelse
for forlængelse af opholdstilladelsen.
For en god ordens skyld gøres opmærksom på, at tyrkiske imamer ligesom andre
udlændinge har mulighed for at opnå opholdstilladelse i Danmark på andet
grundlag end som religiøse forkyndere, f.eks. på baggrund af
ægtefællesammenføringsreglerne, hvis betingelserne for meddelelse af
opholdstilladelse i øvrigt er opfyldt.
Tyrkiske imamer, uanset om de måtte være udsendt af den tyrkiske stat,
meddeles ikke opholdstilladelse i henhold til udlændingelovens § 47, stk. 1. Den
tyrkiske ambassade har anmeldt en udsendt medarbejder som rådgiver
vedrørende sociale og religiøse spørgsmål. Denne stilling vurderes umiddelbart at
have lighedspunkter med de stillinger som socialattachéer, der besættes af
danske præster ved danske ambassader i udlandet. Tyrkiet har for nylig meddelt,
Side
2/3
UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 732: MFU spm. om under hvilke regler og under hvilke forudsætninger tyrkiske imamer udsendt af den tyrkiske stat i givet fald vil kunne få ophold i Danmark m.v., til udlændinge- og integrationsministeren
at have trukket indehaveren af denne stilling ved den tyrkiske ambassade hjem til
Tyrkiet.
Inger Støjberg
/
Jesper Gori
Side
3/3