Udlændinge- og Integrationsudvalget 2016-17
UUI Alm.del
Offentligt
1759697_0001.png
Ministeren
Folketinget
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 24. april 2017 stillet følgende
spørgsmål nr. 705 (Alm. del) efter ønske fra Peter Skaarup (DF) til udlændinge- og
integrationsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 705:
Lastbilangrebet i Stockholm menes at være udført af en person, der havde fået
afslag på opholdstilladelse, havde overtrådt fristen for frivillig udrejse, og hvis
udvisningssag var overdraget til politiet. Hvordan vil ministeren sikre, at afslag på
ophold og udvisning af Danmark effektueres hurtigt, så tilsvarende situationer
ikke opstår?
Svar:
Afviste asylansøgere og andre udlændinge uden lovligt ophold skal udrejse eller
udsendes af Danmark hurtigst muligt. Det er ikke ønskeligt eller acceptabelt, at de
opholder sig her i landet.
Regeringen er derfor i fuld gang med at opprioritere og styrke indsatsen på
udsendelsesområdet.
Vilkårene for afviste asylansøgere er blevet skærpet. Vi har bl.a. ændret reglerne
for frihedsberøvelse, således at afviste asylansøgere så vidt muligt skal
frihedsberøves med henblik på udsendelse.
Vi er endvidere i gang med at styrke mulighederne for hurtigt og effektivt at
gennemføre udsendelser af afviste asylansøgere mv.
Der er således bl.a. etableret en særlig udsendelsesenhed i mit eget ministerium,
og der er i den forbindelse ansat to udlændingeattachéer og en særlig
udsendelsesrådgiver, der skal være med til at styrke samarbejdet med
hjemlandene om tvangsmæssig udsendelse. Desuden har Udenrigsministeriet
udpeget en ambassadør med særligt ansvar for udsendelser, som vil kunne bistå
med at styrke den diplomatiske og politiske kontakt til de relevante
udsendelseslande.
22. maj 2017
Udlændingeafdeling
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
[email protected]
www.uim.dk
36977191
2017 - 6531
227434
Inger Støjberg
/
Frederik Gammeltoft
Side
1/1