Folketingets Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalg
Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget har ved brev af 24. oktober 2016
(UUI alm. del – spørgsmål 66) bedt om min besvarelse af spørgsmål:
”Vil ministeren kommentere på artiklen "Dansk imam: Kvinder har ikke krav
på respekt, når de går rundt uden tørklæde – dermed er de selv skyld i det, når
de bliver overfaldet" bragt i Den Korte Avis den 11. januar 2016, samt svare
på, om Islamisk Trossamfund fortsat bør være et anerkendt trossamfund i
Danmark med de fordele, det medfører?”
Svar:
Jeg synes, det er helt uacceptabelt, når imamer eller andre fremfører synspunk-
ter om, at kvinder ikke har krav på respekt, når de går rundt uden tørklæde, og
om at de af den grund selv skulle være skyld i at blive overfaldet. Jeg undrer
mig derfor over, at en ungdomsorganisation tilknyttet Islamisk Trossamfund,
som det fremgår af den omtalte artikel, har inviteret imam Shadid Mehdi til at
tale og besvare spørgsmål.
Tilbagekaldelse af et trossamfunds godkendelse kan ske efter en konkret
skønsmæssig vurdering af den konkrete sag og skal træffes ud fra de forvalt-
ningsretlige principper om saglighed og hensynet til proportionalitet. Der skal
således meget tungtvejende grunde til for at tilbagekalde et trossamfunds god-
kendelse, da dette kan virke særdeles indgribende for trossamfundet.
Ud fra et ønske om at sætte ind over for religiøse forkyndere, som misbruger
det danske samfunds frihedsrettigheder til at prædike had, iværksatte regerin-
gen sammen med en række partier, herunder spørgerens eget parti, i foråret en
række initiativer rettet mod religiøse forkyndere, der søger at undergrave dan-
ske love og værdier og understøtte parallelle retsopfattelser. Initiativerne om-
fatter bl.a. et indrejseforbud mod hadprædikanter ved indførelse af en sankti-
onsliste, nærmere krav om efterlevelse af demokrati og grundlæggende fri-
heds- og menneskerettigheder som betingelse for at opnå godkendelse som
almennyttig eller almenvelgørende forening samt kriminalisering af udtrykke-
lig billigelse af visse strafbare handlinger som led i religiøs oplæring. Lov-
forslagene, der udmønter aftalen, behandles netop nu af Folketinget.
Regeringen har desuden videreført Trossamfundsudvalget, der blev nedsat i
2014, og som har til opgave at se på, hvordan der kan skabes større åbenhed og
indsigt i trossamfundenes forhold samt mulighederne for at tilbagetage en
godkendelse som trossamfund. Jeg regner med at modtage Trossamfundsud-
valgets forslag i løbet af nogle måneder.
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
www.km.dk
Telefon 3392 3390
Telefax 3392 3913
e-post
Dokument nr.: 135883/16
Dette dokumentnr. bedes oplyst ved
henvendelse til Kirkeministeriet
Dato: 23. november 2016