Udlændinge- og Integrationsudvalget 2016-17
UUI Alm.del
Offentligt
1751340_0001.png
US-meddelelse
Center for Asyl
Asylmeddelelse nr. 2/17
14. februar 2017
Inddragelse af opholdstilladelse til flygtninge, der
rejser på ferie eller andet korterevarende ophold i hjemlandet
1. Indledning
Denne meddelelse beskriver retsregler og retningslinjer for behandlingen af sager
om inddragelse af opholdstilladelse til udlændinge, der rejser på ferie eller andet
korterevarende ophold i hjemlandet
1
.
2. Retsregler
Ifølge udlændingelovens § 19, stk. 2, nr. 4
2
, kan en tidsbegrænset eller tidsube-
grænset opholdstilladelse altid inddrages, når en udlænding, der har opholdstilla-
delse efter § 7, eller § 8, stk. 1 eller 2, rejser på ferie eller andet korterevarende
ophold til det land, hvor den myndighed, der har givet opholdstilladelse, har fun-
det, at udlændingen risikerer forfølgelse omfattet af § 7, og forholdene, der har
begrundet opholdstilladelsen, har ændret sig på en sådan måde, at udlændingen
ikke længere risikerer sådan forfølgelse, jf. § 7 og § 8, stk. 1 og 2.
Det fremgår af udlændingelovens § 19, stk. 3, 1. pkt.
3
, at en opholdstilladelse kan
inddrages efter § 19, stk. 2, nr. 4, indtil 10 år efter det tidspunkt, hvor opholdstil-
ladelsen er meddelt første gang.
Udlændingelovens § 19, stk. 2, nr. 4, og § 19, stk. 3, 1. pkt., gælder alene for rej-
ser til hjemlandet, der er foretaget efter den 1. august 2010.
4
Ifølge udlændingelovens § 19, stk. 3, 2. pkt.
5
, skal det ved afgørelse om inddragel-
se af en opholdstilladelse efter § 19, stk. 2, nr. 4, tillægges betydelig vægt, at ud-
lændingen ved frivilligt at rejse til det land, hvor den myndighed, der har givet
opholdstilladelsen, har fundet, at udlændingen risikerer forfølgelse omfattet af § 7,
selv har skabt en formodning om, at de forhold, der har begrundet opholdstilladel-
sen, har ændret sig på en sådan måde, at udlændingen ikke længere risikerer for-
følgelse, jf. § 7 og § 8, stk. 1 og 2.
For læsevenlighedens skyld, og idet det typisk vil være tilfældet, benyttes i denne meddelelse udtrykket
”hjemlandet” om det land, hvor den myndighed, der har givet opholdstilladelse, har fundet, at udlændingen
risikerer forfølgelse omfattet af § 7.
2
Bestemmelsen i udlændingelovens § 19, stk. 2, nr. 4, blev indført ved lov nr. 572 af 31. maj 2010.
3
Bestemmelsen i 1. pkt. i udlændingelovens § 19, stk. 3, blev oprindeligt indført ved lov nr. 572 af 31. maj
2010 som 2. pkt. i § 19, stk. 2, nr. 4. Ved lov nr. 102 af 3. februar 2016 blev § 19, stk. 2, nr. 4, 2. pkt. ophævet
og i stedet indsat som 1. pkt. i et nyt § 19, stk. 3. Det fremgår af betænkning af 19. januar 2016, at der er tale
om en lovteknisk ændring, og at der ikke foreslås ændringer af gældende ret i forbindelse hermed. Link til
betænkningen:
https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=177152
4
Jf. ikrafttrædelsesbestemmelsen i § 2, stk. 7, i lov nr. 572 af 31. maj 2010.
5
Bestemmelsen i udlændingelovens § 19, stk. 3, 2. pkt., blev indført ved lov nr. 102 af 3. februar 2016.
1
UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 631: Spm. om oversendelse af dokumenter, hvis titler fremgår af svar på UUI alm. del - spm. 389 m.v., til udlændinge- og integrationsministeren
1751340_0002.png
Side 2 af 5
Udlændingelovens § 19, stk. 3, 2. pkt., gælder alene for udlændinge, der efter lo-
vens ikrafttræden den 5. februar 2016 rejser til hjemlandet.
6
Ved afgørelser om inddragelse af opholdstilladelse finder udlændingelovens § 26,
stk. 1, tilsvarende anvendelse, jf. udlændingelovens § 19, stk. 7.
Udlændingestyrelsens afgørelser om inddragelse af opholdstilladelse efter udlæn-
dingelovens § 7 og § 8, stk. 1 og 2, efter bestemmelsen i § 19, stk. 2, nr. 4, kan
indbringes for Flygtningenævnet, jf. § 53 a, stk. 1, nr. 3.
3. Retningslinjer
Hvis Udlændingestyrelsen får kendskab til, at en udlænding med opholdstilladelse
efter §§ 7-8, rejser til hjemlandet, skal Udlændingestyrelsen altid gennemgå sagen
og vurdere, om der er grundlag for at inddrage den pågældendes opholdstilladelse.
Først vurderes det, om der er grundlag for at træffe afgørelse om, at udlændingens
opholdstilladelse er bortfaldet, jf. nedenfor. Hvis dette er tilfældet, træffes der
afgørelse om, at opholdstilladelsen er bortfaldet, og der er dermed ikke anledning
til at vurdere, om opholdstilladelsen skal inddrages.
Hvis der ikke er grundlag for at træffe afgørelse om bortfald, skal det vurderes,
om opholdstilladelsen skal inddrages efter udlændingelovens § 19, stk. 2, nr. 4, jf.
stk. 3.
Det er en forudsætning herfor, at rejsen til hjemlandet er foretaget efter den 1.
august 2010 og før der er forløbet 10 år fra meddelelse af opholdstilladelsen, jf.
nedenfor.
Det er derudover en forudsætning for at anvende bevisbyrdereglen i udlændinge-
lovens § 19, stk. 3, 2. pkt., at rejsen til hjemlandet er foretaget efter den 5. februar
2016. Hvis bevisbyrdereglen kan anvendes, gælder retningslinjerne herom neden-
for.
Hvis der er grundlag for at træffe afgørelse om inddragelse af opholdstilladelse
efter udlændingelovens § 19, stk. 2, nr. 4, jf. stk. 3, skal det vurderes, om en ind-
dragelse må antages at virke særlig belastende, jf. udlændingelovens § 26.
Hvis Udlændingestyrelsen herefter træffer afgørelse om inddragelse af opholdstil-
ladelse efter udlændingelovens § 19, stk. 2, nr. 4, jf. stk. 3, skal sagen forelægges
som prøvesag for Flygtningenævnet.
Hvis der ikke er grundlag for at inddrage opholdstilladelse efter udlændingelovens
§ 19, stk. 2, nr. 4, jf. stk. 3, skal det vurderes, om der er grundlag for at inddrage
opholdstilladelsen efter den generelle bestemmelse i udlændingelovens § 19, stk.
1, nr. 1.
6
Jf. ikrafttrædelsesbestemmelsen i § 2, stk. 5, i lov nr. 102 af 3. februar 2016.
UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 631: Spm. om oversendelse af dokumenter, hvis titler fremgår af svar på UUI alm. del - spm. 389 m.v., til udlændinge- og integrationsministeren
1751340_0003.png
Side 3 af 5
3.1. Forholdet til reglerne om bortfald af opholdstilladelse
Efter udlændingelovens § 17, stk. 1, bortfalder en opholdstilladelse, hvis
udlændingen opgiver sin bopæl i Danmark,
udlændingen har opholdt sig uden for landet i mere end 6 på hinanden føl-
gende måneder, eller
udlændingen har opsig uden for landet i mere end 12 på hinanden følgende
måneder, hvis udlændingen har opholdstilladelse med mulighed for varigt
ophold og har boet lovligt her i landet i mere end 2 år.
Efter udlændingelovens § 17, stk. 4, bortfalder en opholdstilladelse der er givet i
medfør af §§ 7-8, først efter § 17, stk. 1-2, når udlændingen frivilligt har taget
bopæl i hjemlandet eller har opnået beskyttelse i et tredje land.
Efter udlændingelovens § 17 a, stk. 1-2, bortfalder en opholdstilladelse til en ud-
lænding, der er omfattet af repatrieringsloven, først, når udlændingen med henblik
på at tage varigt ophold vender tilbage til hjemlandet og har opholdt sig uden for
Danmark i mere end 12 på hinanden følgende måneder – efter ansøgning i mere
end 24 måneder.
3.2. Beregning af 10-års perioden i § 19, stk. 3, 1. pkt.
Perioden på 10 år i udlændingelovens § 19, stk. 3, 1. pkt., regnes fra datoen for
den første afgørelse om meddelelse af opholdstilladelse. Dette gælder, uanset om
opholdstilladelsen i en periode har været udløbet, bortfaldet eller inddraget.
Det er tidspunktet for udlændingens indrejse i hjemlandet, der er afgørende for
beregningen af, om der er forløbet 10 år fra meddelelse af opholdstilladelsen.
Det betyder, at en opholdstilladelse også kan inddrages, selvom det først efter
udløbet af 10-års perioden konstateres, at udlændingen inden for 10-års perioden
rejste på ferie eller andet korterevarende ophold i hjemlandet.
Som ovenfor nævnt finder udlændingelovens § 19, stk. 3, 1. pkt., alene anvendelse
for så vidt angår rejser til hjemlandet, der er foretaget efter den 1. august 2010.
3.3. Betydningen af bevisbyrdereglen i § 19, stk. 3, 2. pkt.
Som ovenfor nævnt finder udlændingelovens § 19, stk. 3, 2. pkt., alene anvendelse
for udlændinge, der efter lovens ikrafttræden den 5. februar 2016 rejser til hjem-
landet.
Følgende fremgår af lovforslag nr. L 87 som fremsat den 10. december 2015
7
,
bemærkningerne til § 1, nr. 56, om, hvordan en udlænding kan afkræfte formod-
ningen om, at de forhold, der begrundede opholdstilladelsen, ikke længere er til
stede:
”Ferierejser, forretningsrejser og lignende kortvarige ophold i det land, hvor ved-
kommende har angivet at være forfulgt eller i risiko for overgreb, må således i fra-
7
Link til lovforslaget:
https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=176273
UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 631: Spm. om oversendelse af dokumenter, hvis titler fremgår af svar på UUI alm. del - spm. 389 m.v., til udlændinge- og integrationsministeren
1751340_0004.png
Side 4 af 5
været af bevis for det modsatte skulle anses som grundlag for at inddrage en op-
holdstilladelse efter udlændingelovens § 19, stk. 2, nr. 4. Hermed indføres en be-
visbyrderegel, hvorefter det er op til udlændingen at afkræfte formodningen for, at
de forhold, der begrundede opholdstilladelsen, ikke længere er til stede.
Formodningen for, at der skal ske inddragelse af en opholdstilladelse, kan afkræf-
tes, hvis flygtningen i forbindelse med behandlingen af inddragelsessagen kan do-
kumentere, at der lå ganske særlige omstændigheder til grund for tilbagerejsen,
f.eks. fordi et enkeltstående besøg var påkrævet på grund af dødsfald eller alvorlig
sygdom hos et nærtstående familiemedlem.
Udlændingemyndighederne skal ved vurderingen af baggrunden for rejsen til hjem-
landet lægge vægt på, om flygtningen forud for udrejsen efter begrundet ansøgning
har fået imødekommet en ansøgning om ophævelse af en udstedt rejsepåtegning i
flygtningens konventionspas og fremmedpas, eller om flygtningen er udrejst af
Danmark til hjemlandet uden forudgående kontakt til de danske udlændingemyn-
digheder eller på trods af et afslag på en ansøgning om ophævelse af en rejsepåteg-
ning.
Hvis udlændingen ikke kan godtgøre, at vedkommende har forsøgt at opnå de dan-
ske myndigheders godkendelse af en ansøgning om ophævelse af en udstedt rejse-
påtegning, eller ikke på overbevisende måde kan redegøre for, hvorfor vedkom-
mende er rejst til hjemlandet uden forudgående kontakt til de danske udlændinge-
myndigheder eller på trods af et afslag på en ansøgning om ophævelse af en rejse-
påtegning, vil dette skulle tillægges processuel skadesvirkning i forbindelse med
sagens afgørelse og således tale imod, at der lå ganske særlige omstændigheder til
grund for tilbagerejsen.
Endvidere skal en opholdstilladelse som udgangspunkt inddrages, hvis flygtningen
i forbindelse med rejsen til hjemlandet har ansøgt om og fået udstedt eller fornyet
et nationalitetspas, jf. UNHCR’s Håndbog om procedurer og kriterier for fastlæg-
gelse af flygtningestatus, pkt. 122.
Udlændingelovens § 19, stk. 2, nr. 4, vil fortsat skulle administreres i overens-
stemmelse med Flygtningekonventionens regler om ophør af flygtningestatus og
Danmarks internationale forpligtelser i øvrigt, herunder EMRK artikel 8 om retten
til privatliv og familieliv.”
3.4. Særligt om rejsebegrænsninger
Udlændingestyrelsen kan få kendskab til en udlændings hjemrejse eller planer om
hjemrejse på mange forskellige måder, f.eks. fra den pågældendes kommune.
8
Udlændingestyrelsen kan også få kendskab til en udlændings hjemrejse eller pla-
ner om hjemrejse, hvis den pågældende henvender sig til Udlændingestyrelsen for
at få ophævet rejsebegrænsningen i sit rejsedokument eller fremmedpas.
Udlændingestyrelsen skal som hidtil imødekomme ansøgninger om ophævelse af
rejsebegrænsning i rejsedokumenter og fremmedpas, når ansøgningen opfylder
Ifølge udlændingelovens § 19, stk. 10, 1. pkt., kan kommunalbestyrelsen uden samtykke fra en udlænding,
der er meddelt opholdstilladelse efter §§ 7-9 eller 9 b-9 f, afgive en udtalelse til Udlændingestyrelsen om
forhold vedrørende den pågældende, som efter kommunalbestyrelsens skøn vil være af betydning for afgørel-
se af en sag efter udlændingelovens § 19, stk. 1 eller 2.
8
UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 631: Spm. om oversendelse af dokumenter, hvis titler fremgår af svar på UUI alm. del - spm. 389 m.v., til udlændinge- og integrationsministeren
1751340_0005.png
Side 5 af 5
udlændingebekendtgørelsens krav hertil. Det forudsættes, at Udlændingestyrelsen
forud herfor vejleder udlændingen om, at det forhold, at udlændingen indrejser og
opholder sig i hjemlandet, vil kunne medføre, at den pågældendes opholdstilladel-
se inddrages. Hvis udlændingen fastholder sin ansøgning, ophæver Udlændinge-
styrelsen herefter rejsebegrænsningen i udlændingens rejsedokument eller frem-
medpas.
Efter de tidligere regler blev en rejsebegrænsning i et rejsedokument eller frem-
medpas ophævet, når en opholdstilladelse på grundlag af § 7 blev gjort tidsube-
grænset.
Efter de nuværende regler
9
bliver en rejsebegrænsning først ophævet, når der er
forløbet 10 år fra det tidspunkt, hvor opholdstilladelsen er meddelt første gang,
uanset om udlændingen har opnået tidsubegrænset opholdstilladelse på et tidligere
tidspunkt.
Udlændinge, som har opnået tidsubegrænset opholdstilladelse før den 1. august
2010, men som har haft opholdstilladelse i mindre end 10 år, kan således være
omfattet af udlændingelovens § 19, stk. 2, nr. 4, men de vil ikke have en rejsebe-
grænsning i deres rejsedokument eller fremmedpas.
Udlændinge med tidsbegrænset opholdstilladelse efter § 7, skal fortsat have en
rejsebegrænsning i deres rejsedokument eller fremmedpas, også selvom de har
haft opholdstilladelse i 10 år eller mere. De pågældendes opholdstilladelse vil
fortsat kunne inddrages ved tilbagerejse til hjemlandet efter udlændingelovens §
19, stk. 1, nr. 1, hvis betingelserne herfor i øvrigt er opfyldt.
4. Ikrafttrædelse
Denne meddelelse træder i kraft straks og samtidig hermed ophæves asylmedde-
lelse nr. 2/10 af 9. august 2010.
Anders Dorph
9
Udlændingebekendtgørelsens § 8, stk. 5, jf. bekendtgørelse nr. 1197 af 26. september 2016 om udlændinges
adgang her til landet.
UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 631: Spm. om oversendelse af dokumenter, hvis titler fremgår af svar på UUI alm. del - spm. 389 m.v., til udlændinge- og integrationsministeren
1751340_0006.png
US-meddelelse
Center for Asyl
Asylmeddelelse nr. 1/17
12. januar 2017
Vejledning til udsendelseshindrede om genoptagelse af asylsagen, når
der er væsentlige nye baggrundsoplysninger af betydning for vurde-
ringen af asylsagen
1. Indledning
Denne meddelelse beskriver retningslinjerne for Udlændingestyrelsens
vejledning i tilfælde, hvor Udlændingestyrelsen forlænger en
opholdstilladelse som udsendelseshindret, jf. udlændingelovens § 9 c, stk.
2, til en afvist asylansøger, og hvor der er væsentlige nye
baggrundsoplysninger af betydning for vurderingen af den pågældendes
asylsag.
Der er således tale om tilfælde, hvor væsentlige nye baggrundsoplysninger
eventuelt kan føre til, at den afviste asylansøger nu kan opnå asyl.
2. Praksis
Det følger af de almindelige forvaltningsretlige principper, at der gælder en
ulovbestemt pligt for myndigheder til af egen drift at genoptage
behandlingen af en sag, hvis der fremkommer nye faktiske oplysninger af
så væsentlig betydning for sagen, at der er en vis sandsynlighed for, at
sagen ville have fået et andet udfald, hvis oplysningerne havde foreligget i
forbindelse med myndighedens oprindelige stillingstagen til sagen.
I forhold til asylsager er det Flygtningenævnets opfattelse, at en sådan
forpligtelse til af egen drift at genoptage asylsager alene foreligger i de
tilfælde, hvor afviste asylansøgere opholder sig i Danmark uden at have
opholdstilladelse på andet grundlag.
Flygtningenævnet antager derimod, at der som udgangspunkt ikke gælder
en tilsvarende forpligtelse til af egen drift at genoptage en asylsag, hvis den
afviste asylansøger er meddelt opholdstilladelse på andet grundlag. Den
pågældende vil i stedet kunne påberåbe sig udlændingelovens § 31 i en
eventuel udsendelsessituation.
Dog kan der efter de almindelige forvaltningsretlige principper være en
særlig pligt til at vejlede om muligheden for genoptagelse af asylsagen i
forhold til afviste asylansøgere, som efterfølgende er meddelt tidsbegrænset
UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 631: Spm. om oversendelse af dokumenter, hvis titler fremgår af svar på UUI alm. del - spm. 389 m.v., til udlændinge- og integrationsministeren
1751340_0007.png
Side 2 af 3
opholdstilladelse som udsendelseshindrede i medfør af udlændingelovens §
9 c, stk. 2, netop fordi deres opholdsgrundlag er af midlertidig karakter.
Udlændingestyrelsens vejledning har således til formål at sikre, at afviste
asylansøgere, som har en tidsbegrænset opholdstilladelse som
udsendelseshindrede efter udlændingelovens § 9 c, stk. 2, får den
information, som er nødvendig for, at de pågældende kan varetage deres
interesser.
3. Retningslinjer
Når Udlændingestyrelsen behandler en ansøgning om forlængelse af en
tidsbegrænset opholdstilladelse som udsendelseshindret, jf.
udlændingelovens § 9 c, stk. 2, skal styrelsen vurdere, om der i forhold til
ansøgerens asylsag må anses for at være fremkommet sådanne nye
væsentlige baggrundsoplysninger, at der kan være grundlag for
genoptagelse af asylsagen.
Der skal være tale om sådanne væsentlige nye baggrundsoplysninger, at de
må antages at have afgørende betydning ved vurderingen af
asylspørgsmålet.
Hvis dette er tilfældet, skal Udlændingestyrelsen vejlede ansøgeren om
muligheden for at søge asylsagen genoptaget hos den myndighed, som
seneste har truffet afgørelse i sagen.
Udlændingestyrelsens vejledningspligt omfatter alle asylsager – uanset om
sagen er afgjort i normalprocedure eller åbenbart grundløs-procedure.
Derudover er det aftalt mellem Udlændingestyrelsen og Flygtningenævnet,
at styrelsen forestår vejledningen, uanset om den endelige afgørelse i
asylsagen er truffet af nævnet eller af styrelsen.
3.1. Retningslinjer hvis der ikke er fremkommet nye væsentlige
oplysninger
Hvis Udlændingestyrelsen vurderer, at der ikke er fremkommet sådanne
væsentlige nye baggrundsoplysninger, at de må antages at have afgørende
betydning ved vurderingen af asylspørgsmålet, træffer styrelsen på
almindelig vis afgørelse i sagen om forlængelse af opholdstilladelse som
udsendelseshindret, jf. udlændingelovens § 9 c, stk. 2.
UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 631: Spm. om oversendelse af dokumenter, hvis titler fremgår af svar på UUI alm. del - spm. 389 m.v., til udlændinge- og integrationsministeren
1751340_0008.png
Side 3 af 3
3.2. Retningslinjer hvis der er fremkommet nye væsentlige oplysninger
3.2.1. Hvis opholdstilladelsen som udsendelseshindret forlænges
Hvis Udlændingestyrelsen vurderer, at der er fremkommet sådanne
væsentlige nye baggrundsoplysninger, at de må antages at have afgørende
betydning ved vurderingen af asylspørgsmålet, og betingelserne for at
forlænge opholdstilladelsen som udsendelseshindret er opfyldt, træffer
styrelsen afgørelse om forlængelse af opholdstilladelsen.
Afgørelsen fremsendes sammen med et særligt informationsbrev, som
indeholder vejledning om muligheden for at søge asylsagen genoptaget hos
den myndighed, som seneste har truffet afgørelse i sagen.
3.2.2. Hvis opholdstilladelsen som udsendelseshindret ikke forlænges
Hvis Udlændingestyrelsen vurderer, at der er fremkommet sådanne
væsentlige nye baggrundsoplysninger, at de må antages at have afgørende
betydning ved vurderingen af asylspørgsmålet, men betingelserne for at
forlænge opholdstilladelsen som udsendelseshindret ikke er opfyldt, træffer
styrelsen afgørelse om afslag på forlængelse af opholdstilladelsen.
Hvis asylsagen er endeligt afgjort af Flygtningenævnet, fremsender
Udlændingestyrelsen afgørelsen om afslag på forlængelse af
opholdstilladelsen som udsendelseshindret til ansøgeren sammen med et
informationsbrev, som indeholder vejledning om muligheden for at søge
asylsagen genoptaget hos Flygtningenævnet.
Hvis asylsagen er endeligt afgjort af Udlændingestyrelsen i åbenbart
grundløs-procedure, fremsender Udlændingestyrelsen afgørelsen om afslag
på forlængelse af opholdstilladelsen som udsendelseshindret til ansøgeren
sammen med et informationsbrev, som indeholder en orientering om, at
styrelsen har besluttet af egen drift at genoptage den pågældendes asylsag.
4. Ikrafttrædelse
Denne meddelelse træder i kraft straks, og samtidig hermed ophæves asylmedde-
lelse nr. 4/01 af 30. juli 2001.
Anders Dorph
UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 631: Spm. om oversendelse af dokumenter, hvis titler fremgår af svar på UUI alm. del - spm. 389 m.v., til udlændinge- og integrationsministeren
1751340_0009.png
US-meddelelse
Center for Asyl
Asylmeddelelse nr. 13/16
9. september 2016
Opholdstilladelse på grund af udsendelseshindringer
– udlændingelovens § 9 c, stk. 2
1. Indledning
Denne meddelelse beskriver retsregler og retningslinjer for behandling af sager
om opholdstilladelse på grund af udsendelseshindringer, jf. udlændingelovens § 9
c, stk. 2.
2. Retsregler
Udlændingelovens § 9 c, stk. 2, har følgende ordlyd:
”Der kan efter ansøgning gives opholdstilladelse til en udlænding, der er meddelt af-
slag på en ansøgning om opholdstilladelse efter § 7, hvis
1) udsendelse af udlændingen, jf. § 30, ikke har været mulig i mindst 18 måneder,
2) udlændingen har medvirket ved udsendelsesbestræbelserne i sammenhængende
18 måneder, og
3) udsendelse efter de foreliggende oplysninger for tiden må anses for
udsigtsløs.”
Det fremgår af udlændingelovens § 30, stk. 1 og 2, at en udlænding, der ikke har
ret til at opholde sig her i landet, skal udrejse af landet, og at politiet drager om-
sorg for udrejsen, hvis udlændingen ikke udrejser frivilligt.
En ansøgning om asyl anses for også at omfatte en ansøgning om opholdstilladel-
se på grund af udsendelseshindringer. Det er derfor ikke et krav, at udlændingen
indgiver en særskilt ansøgning om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c,
stk. 2. Udlændingen kan dog også indgive en egentlig ansøgning om opholdstilla-
delse som udsendelseshindret efter at være meddelt endeligt afslag på asyl.
2.1. Valg af retsgrundlag
Det er tidspunktet for indgivelse af ansøgningen om asyl, der er afgørende for,
hvilket retsgrundlag en eventuel senere sag om opholdstilladelse som udsendel-
seshindret skal vurderes efter.
Hvis asylansøgningen er indgivet før den 1. juli 2002, behandles en eventuel sene-
re sag om opholdstilladelse som udsendelseshindret efter ældre regelsæt.
1
1
Hvis asylansøgningen er indgivet fra og med den 3. juli 1998 til og med den 30. juni 2002, behandles en
eventuel senere sag om opholdstilladelse som udsendelseshindret efter § 9, stk. 2, nr. 4, i lov nr. 473 af 1. juli
1998, og retningslinjerne for sagsbehandlingen fremgår af Indenrigsministeriets vejledning nr. 122 af 13. juli
2000.
UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 631: Spm. om oversendelse af dokumenter, hvis titler fremgår af svar på UUI alm. del - spm. 389 m.v., til udlændinge- og integrationsministeren
1751340_0010.png
Side 2 af 7
Hvis asylansøgningen er indgivet fra og med den 1. juli 2002, behandles en even-
tuel senere sag om opholdstilladelse som udsendelseshindret efter de nugældende
regler, som blev indført ved lov nr. 365 af 6. juni 2002, og som trådte i kraft den
1. juli 2002.
3. Retningslinjer
Sager om opholdstilladelse som udsendelseshindret behandles typisk efter de nu-
gældende regler, som blev indført ved lov nr. 365 af 6. juni 2002, og som trådte i
kraft den 1. juli 2002, idet den forudgående asylansøgning typisk blev indgivet fra
og med den 1. juli 2002.
Retningslinjerne for Udlændingestyrelsens og politiets sagsbehandling fremgår af
vejledning nr. 122 af 13. juli 2000, som fortsat er gældende. Link til vejledningen:
https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=8964
Derudover fremgår retningslinjer for politiets forelæggelse for Udlændingestyrel-
sen af sager om opholdstilladelse på grund af udsendelseshindringer af cirkulære-
skrivelse af 13. juli 2000, som fortsat er gældende. Link til cirkulæreskrivelsen:
https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=8967
Følgende er en gengivelse af de væsentligste afsnit i vejledning nr. 122 af 13. juli
2000:
Politiet skal forelægge alle sager for Udlændingestyrelsen snarest ef-
ter, at der er forløbet 18 måneder fra udløbet af den seneste udrejse-
frist, uanset om udlændingen har medvirket ved udsendelsesbestræ-
belserne eller ej.
Politiets redegørelse for de hidtidige udsendelsesbestræbelser skal
indeholde oplysning om;
hvorvidt det har været muligt for udlændingen at udrejse
frivilligt,
hvorvidt udlændingen i så fald aktivt har søgt at udnytte en
sådan mulighed for frivillig udrejse,
hvorvidt udlændingen har underskrevet "erklæring om
medvirken til udsendelse af Danmark",
hvorvidt udlændingen reelt har medvirket til udsendelsen,
Lov nr. 473 af 1. juli 1998:
https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=87619
Vejledning nr. 122 af 13. juli 2000:
https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=8964
Hvis asylansøgningen er indgivet fra og med den 1. juli 1994 til og med den 2. juli 1998, behandles en even-
tuel senere sag om opholdstilladelse som udsendelseshindret efter § 9, stk. 2, nr. 4, i lov nr. 421 af 1. juni
1994, og retningslinjerne for sagsbehandlingen fremgår af Indenrigsministeriets brev af 15. maj 1995.
Lov nr. 421 af 1. juni 1994:
https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=52808
(selve bestemmel-
sen § 9, stk. 2, nr. 4, ændres ikke med loven, men nævnes i afsnit 4.4.1. i de almindelige bemærkninger i
lovforslaget, L 214 af 2. marts 1994)
Indenrigsministeriets brev af 15. maj 1995:
Fremgår som bilag til den tidligere asylmeddelelse nr. 24/01 af
19. december 2001:
http://ussps2/C5/C4/2001/default.aspx
UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 631: Spm. om oversendelse af dokumenter, hvis titler fremgår af svar på UUI alm. del - spm. 389 m.v., til udlændinge- og integrationsministeren
1751340_0011.png
Side 3 af 7
hvorvidt den reelle medvirken har været konstant siden ud-
løbet af udrejsefristen, og
hvorvidt politiet vurderer de fremtidige udsendelsesmulig-
heder, herunder om udsendelse for tiden må anses for ud-
sigtsløs.
Sker der efter politiets forelæggelse relevante ændringer af betydning
for Udlændingestyrelsens afgørelse, skal politiet snarest underrette Ud-
lændingestyrelsen herom.
Der kan tidligst meddeles opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9
c, stk. 2, når der er forløbet 18 måneder efter udløbet af den seneste ud-
rejsefrist. Dette gælder, uanset om udlændingen medvirker ved udsen-
delsesbestræbelserne, og uanset om udsendelse må anses for udsigtsløs
på et tidligere tidspunkt.
Betingelsen om, at udlændingen skal medvirke ved udsendelsesbestræ-
belserne, gælder uden undtagelse, uanset om udsendelse ikke er mulig af
andre grunde.
Udlændingestyrelsen skal altid sende en genpart af afgørelser truffet ef-
ter udlændingelovens § 9 c, stk. 2, til orientering til politiet, uanset sa-
gens udfald.
3.1. Retningslinjer ved indledning af en sag om opholdstilladelse som udsen-
delseshindret
En sag om opholdstilladelse på baggrund af udsendelseshindringer kan indledes
ved, at Udlændingestyrelsen modtager en ansøgning om opholdstilladelse fra en
afvist asylansøger, eller ved at Nordsjællands Politi, Udlændingecenter Nordsjæl-
land (UCN), forelægger sagen for Udlændingestyrelsen.
Hvis en afvist asylansøger indgiver ansøgning om opholdstilladelse som
udsendelseshindret efter udlændingelovens § 9 c, stk. 2, skal sagsbehandleren som
det første undersøge, om der er forløbet mindst 18 måneder efter udløbet af den
senest fastsatte udrejsefrist. Det vil sige den udrejsefrist, der blev fastsat i
forbindelse med eller efter det endelige afslag på asyl.
Er der forløbet mindre end 18 måneder efter udløbet af den seneste udrejsefrist,
meddeler Udlændingestyrelsen som udgangspunkt afslag på ansøgningen på det
foreliggende grundlag under henvisning hertil. Udlændingestyrelsen sender en
genpart af afgørelsen til UCN med anmodning om, at UCN forelægger sagen for
Udlændingestyrelsen, når der er forløbet 18 måneder fra udløbet af den seneste
udrejsefrist.
Der meddeles dog ikke afslag på ansøgningen på det foreliggende grundlag, hvis
ansøgningen er indgivet på et tidspunkt, hvor der er under en måned til, at der vil
være forløbet 18 måneder efter udløbet af den seneste udrejsefrist.
UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 631: Spm. om oversendelse af dokumenter, hvis titler fremgår af svar på UUI alm. del - spm. 389 m.v., til udlændinge- og integrationsministeren
1751340_0012.png
Side 4 af 7
Der meddeles heller ikke afslag på det foreliggende grundlag, hvis ansøgeren i en
kortere periode har haft udsat sin udrejsefrist inden for de 18 måneder efter udlø-
bet af den seneste udrejsefrist.
Det fremgår således af vejledning nr. 122 af 13. juli 2000, at der ved beregningen
af perioden på 18 måneder efter omstændighederne kan ses bort fra en kortere
udsættelse af udrejsefristen. Dette kan f.eks. være tilfældet, hvis ansøgeren har
frafaldet en ansøgning om opholdstilladelse på andet grundlag kort efter at have
ansøgt herom. Udtrykket ”en kortere periode” er ikke nærmere defineret i vejled-
ningen. Det vil derfor bero på en konkret vurdering, om der kan ses bort fra en
periode med opsættende virkning eller ej.
Udlændingestyrelsens sagsbehandler skal herefter undersøge, om der i øvrigt kan
træffes afgørelse på det foreliggende grundlag. Det kan fx være tilfældet, hvis
udlændingen er udvist med indrejseforbud.
Hvis der er forløbet 18 måneder eller mere efter udløbet af den seneste udrejse-
frist, og der ikke kan træffes afgørelse på det foreliggende grundlag, anmoder Ud-
lændingestyrelsen UCN om en redegørelse for de hidtidige udsendelsesbestræbel-
ser. Udlændingestyrelsen sender samtidig hermed en orientering til ansøgeren
eller dennes repræsentant om, at sagen er under behandling.
Når Udlændingestyrelsen modtager UCN’s redegørelse, foretages de samme sags-
skridt, som hvis sagen om opholdstilladelse som udsendelseshindret var oprettet
på baggrund af UCN’s forelæggelse for Udlændingestyrelsen, jf. nedenfor.
Hvis UCN forelægger sagen for Udlændingestyrelsen ved at fremsende en
redegørelse for de hidtidige udsendelsesbestræbelser, skal Udlændingestyrelsen
tage stilling til, om der skal foretages partshøring, jf. forvaltningslovens § 19, over
politiets udtalelse, før Udlændingestyrelsen kan træffe afgørelse.
UCN fremsender hver 18. måned en ny redegørelse for de hidtidige udsendelses-
bestræbelser til Udlændingestyrelsen, så længe udlændingen ikke er blevet ud-
sendt.
3.2. Retningslinjer ved afslag på opholdstilladelse som udsendelseshindret
Er ansøgeren udeblevet fra asylcentersystemet, træffer styrelsen afgørelse om, at
ansøgningen afvises, jf. udlændingelovens § 33, stk. 8.
Er betingelserne for at meddele opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c,
stk. 2, ikke opfyldt, meddeler Udlændingestyrelsen afslag.
Det fremgår af vejledning nr. 122 af 13. juli 2000, at et afslag på opholdstilladelse
efter udlændingelovens § 9 c, stk. 2, skal indeholde oplysning om, at den
pågældende fortsat har pligt til at udrejse i overensstemmelse med den senest
fastsatte udrejsefrist.
UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 631: Spm. om oversendelse af dokumenter, hvis titler fremgår af svar på UUI alm. del - spm. 389 m.v., til udlændinge- og integrationsministeren
1751340_0013.png
Side 5 af 7
Afslag på opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 2, kan påklages til
Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet, jf. udlændingelovens 46 a, stk. 1.
En eventuel påklage kan kun tillægges opsættende virkning, hvis særlige grunde
taler derfor, jf. udlændingelovens § 33, stk. 3, 4. pkt.
3.3. Retningslinjer ved meddelelse af opholdstilladelse som udsendelses-
hindret
Det fremgår af vejledning nr. 122 af 13. juli 2000, at en opholdstilladelse efter
udlændingelovens § 9 c, stk. 2, skal indeholde oplysning om, på hvilket grundlag
tilladelsen er givet, ligesom det skal fremgå, at forlængelse af tilladelsen kun kan
forventes i det omfang, der fortsat består en udsendelseshindring, og kun i det
omfang, den pågældende fortsat medvirker til gennemførelse af udsendelsen.
Tidsbegrænset opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 2, gives første
gang for højst 1 år ad gangen og efter 2 år for højst 2 år ad gangen, jf. udlændin-
gebekendtgørelsens § 16, stk. 17 (bekendtgørelse nr. 375 af 20. marts 2015).
Opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 2, gives med henblik på mid-
lertidigt ophold her i landet, jf. udlændingebekendtgørelsens § 15, stk. 2.
Opholdstilladelsen meddeles med henblik på midlertidigt ophold i 5 år regnet fra
tidspunktet for meddelelse af tilladelsen. Efter 5 år kan opholdstilladelsen efter
fast praksis forlænges tidsbegrænset med mulighed for varigt ophold.
En udlænding med opholdstilladelse som udsendelseshindret efter udlændingelo-
vens § 9 c, stk. 2, er omfattet af integrationsloven, jf. denne lovs § 2, stk. 2, nr. 3.
Udlændingestyrelsen skal derfor træffe afgørelse om, hvilken kommune den på-
gældende skal tage bopæl i (visitering).
En udlænding med opholdstilladelse som udsendelseshindret efter udlændingelo-
vens § 9 c, stk. 2, er endvidere fritaget for arbejdstilladelse, jf. udlændingelovens
§ 14, stk. 1, nr. 6.
3.4. Retningslinjer ved forlængelse af opholdstilladelse som udsendelseshin-
dret
En meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 2, kan efter an-
søgning forlænges efter samme retningslinjer som ved meddelelsen af den første
tilladelse, jf. udlændingelovens § 11, stk. 2. Det vil sige, at Udlændingestyrelsen
skal indhente en fornyet redegørelse fra UCN om bl.a. udlændingens medvirken
og politiets vurdering af de fremtidige udsendelsesmuligheder.
Ved ansøgninger om permanent opholdstilladelse anmoder Kontoret for Perma-
nent Ophold og Pas om en udtalelse fra Center for Asyl om, hvorvidt betingelser-
ne for at forlænge opholdstilladelsen som udsendelseshindret efter udlændingelo-
vens § 9 c, stk. 2, er opfyldt. Center for Asyl indhenter en fornyet redegørelse fra
UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 631: Spm. om oversendelse af dokumenter, hvis titler fremgår af svar på UUI alm. del - spm. 389 m.v., til udlændinge- og integrationsministeren
1751340_0014.png
Side 6 af 7
UCN og udarbejder på den baggrund en udtalelse til Kontoret for Permanent Op-
hold og Pas.
3.5. Retningslinjer ved inddragelse/nægtelse af forlængelse af opholdstilladel-
se som udsendelseshindret
Spørgsmålet om inddragelse eller nægtelse af forlængelse af en opholdstilladelse
som udsendelseshindret, jf. udlændingelovens § 9 c, stk. 2, vil typisk opstå, når
politiet har tilvejebragt forudsætningerne for en udsendelse, f.eks. i form af en
indrejsetilladelse og/eller et rejsedokument. En indrejsetilladelse vil ofte være
tidsbegrænset.
Udlændingestyrelsen skal derfor straks behandle sager om inddragelse eller næg-
telse af forlængelse af en opholdstilladelse som udsendelseshindret.
En tidsbegrænset opholdstilladelse meddelt efter udlændingelovens § 9 c, stk. 2,
kan inddrages, når grundlaget for opholdstilladelsen var urigtigt eller ikke længere
er til stede, jf. udlændingelovens § 19, stk. 1, nr. 1. Opholdstilladelsen kan under
tilsvarende omstændigheder nægtes forlænget, jf. udlændingelovens § 11, stk. 2.
Hvis opholdstilladelsen er meddelt med henblik på midlertidigt ophold, skal Ud-
lændingestyrelsen ved afgørelsen om at inddrage eller nægte at forlænge opholds-
tilladelsen ikke tage stilling til, om en sådan afgørelse vil virke særlig belastende
af de grunde, der er opregnet i udlændingelovens § 26, stk. 1, herunder udlændin-
gens tilknytning her til landet og til herboende personer.
Hvis opholdstilladelsen er meddelt med mulighed for varigt ophold, skal Udlæn-
dingestyrelsen ved afgørelsen om at inddrage eller nægte at forlænge opholdstilla-
delsen tage stilling til, om en sådan afgørelse vil virke særlig belastende af de
grunde, der er opregnet i udlændingelovens § 26, stk. 1, herunder udlændingens
tilknytning her til landet og til herboende personer.
Påklages Udlændingestyrelsens afgørelse om inddragelse eller nægtelse af for-
længelse af en opholdstilladelse som udsendelseshindret, jf. udlændingelovens § 9
c, stk. 2, som er meddelt med henblik på midlertidigt ophold, kan klagen kun til-
lægges opsættende virkning med hensyn til udrejsefristen, hvis særlige grunde
taler derfor, jf. udlændingelovens § 33, stk. 3, 4. pkt.
Påklages Udlændingestyrelsens afgørelse om inddragelse eller nægtelse af for-
længelse af en opholdstilladelse som udsendelseshindret, jf. udlændingelovens § 9
c, stk. 2, som er meddelt med mulighed for varigt ophold, inden 7 dage efter, at
den er meddelt udlændingen, har den pågældende ret til at blive her i landet, indtil
klagen er afgjort, jf. udlændingelovens § 33, stk. 3, 1. pkt. Påklages afgørelsen
mere end 7 dage efter, at den er meddelt udlændingen, kan klagen kun tillægges
opsættende virkning med hensyn til udrejsefristen, hvis særlige grunde taler der-
for, jf. udlændingelovens § 33, stk. 3, 4. pkt.
UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 631: Spm. om oversendelse af dokumenter, hvis titler fremgår af svar på UUI alm. del - spm. 389 m.v., til udlændinge- og integrationsministeren
Side 7 af 7
4. Ikrafttrædelse
Denne meddelelse træder i kraft straks og samtidig hermed ophæves asylmedde-
lelse nr. 24/01 af 19. december 2001.
Anders Dorph
UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 631: Spm. om oversendelse af dokumenter, hvis titler fremgår af svar på UUI alm. del - spm. 389 m.v., til udlændinge- og integrationsministeren
1751340_0016.png
US-meddelelse
Center for Asyl
Asylmeddelelse nr. 12/16
9. september 2016
Udsendelse af asylansøgere m.fl. – udlændingelovens § 31
1. Indledning
Denne meddelelse beskriver retsregler og retningslinjer for behandling af sager
om, hvorvidt en udlænding kan udsendes, hvis den pågældende ikke udrejser fri-
villigt, jf. udlændingelovens § 31 (refoulementsforbuddet), i følgende situationer:
a. Når en udlænding, der ikke har indgivet ansøgning om opholdstilladelse efter
udlændingelovens § 7, i udsendelsessituationen påberåber sig § 31. (I det føl-
gende benævnt situation a: Ikke søgt asyl før.)
b. Når en udlænding, der er meddelt afslag på opholdstilladelse efter udlændin-
gelovens § 7, i udsendelsessituationen påberåber sig, at der er indtrådt væsent-
ligt ændrede forhold siden den endelige afgørelse om afslag på asyl, og hvor
det ikke kan antages, at disse synspunkter er blevet taget i betragtning ved af-
gørelsen. (I det følgende benævnt situation b: Afvist asylansøgning – væsent-
ligt ændrede forhold.)
c. Når en udlænding, der tidligere er meddelt asyl her i landet i medfør af udlæn-
dingelovens §§ 7-8, ved dom er blevet udvist med et indrejseforbud efter §§
22-25, således at opholdstilladelsen er bortfaldet, jf. § 32, stk. 1. (I det følgen-
de benævnt situation c: Udvist ved dom.)
I situation b forudsættes det, at udlændingen ikke er udvist ved dom.
2. Retsregler
Det fremgår af udlændingelovens § 30, stk. 1 og 2, at en udlænding, der ikke har
ret til at opholde sig her i landet, skal udrejse af landet, og at politiet drager om-
sorg for udrejsen, hvis udlændingen ikke udrejser frivilligt.
Det fremgår af udlændingelovens § 32 a, at alle afgørelser om afslag på en ansøg-
ning om opholdstilladelse efter udlændingelovens §§ 7-8, samt afgørelser om
bortfald eller inddragelse af en sådan opholdstilladelse, jf. §§ 17 og 19, også skal
indeholde en afgørelse om, hvorvidt udlændingen kan udsendes, hvis denne ikke
udrejser frivilligt, jf. udlændingelovens § 31.
2.1. Forholdet mellem udlændingelovens §§ 7, 10 og 31
Udlændingelovens § 7, stk. 1-3, har følgende ordlyd:
UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 631: Spm. om oversendelse af dokumenter, hvis titler fremgår af svar på UUI alm. del - spm. 389 m.v., til udlændinge- og integrationsministeren
1751340_0017.png
Side 2 af 9
”Stk.
1.
Efter ansøgning gives der opholdstilladelse til en udlænding, hvis udlæn-
dingen er omfattet af flygtningekonventionen af 28. juli 1951.
1
Stk. 2.
Efter ansøgning gives der opholdstilladelse til en udlænding, hvis udlændin-
gen ved en tilbagevenden til sit hjemland risikerer dødsstraf eller at blive underka-
stet tortur eller umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf. En an-
søgning som nævnt i 1. pkt. anses også som en ansøgning om opholdstilladelse ef-
ter stk. 1.
Stk. 3.
I tilfælde omfattet af stk. 2, hvor risikoen for dødsstraf eller for at blive un-
derkastet tortur eller umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf har
baggrund i en særlig alvorlig situation i hjemlandet præget af vilkårlig voldsudø-
velse og overgreb på civile, gives der efter ansøgning opholdstilladelse med hen-
blik på midlertidigt ophold. En ansøgning som nævnt i 1. pkt. anses også som en
ansøgning om opholdstilladelse efter stk. 1 og 2.”
Udlændingelovens § 10, stk. 1-5, har følgende ordlyd:
”Stk.
1.
En udlænding kan ikke gives opholdstilladelse efter §§ 7-9 f, 9 i-9 n eller 9
p, hvis
1) udlændingen må anses for en fare for statens sikkerhed,
2) udlændingen må anses for en alvorlig trussel mod den offentlige orden,
sikkerhed eller sundhed eller
3) udlændingen anses for omfattet af artikel 1 F i flygtningekonventionen af
28. juli 1951.
2
Stk. 2.
En udlænding kan uden for de i stk. 1 nævnte tilfælde ikke, medmindre sær-
lige grunde, herunder hensynet til familiens enhed, taler derfor, gives opholdstilla-
delse efter §§ 7-9 f, 9 i-9 n eller 9 p, hvis
1) udlændingen uden for landet er dømt for et forhold, som kunne medføre
udvisning efter §§ 22, 23 eller 24, såfremt pådømmelsen var sket her i lan-
det,
2) der er alvorlig grund til at antage, at udlændingen uden for landet har be-
gået en lovovertrædelse, som kunne medføre udvisning efter §§ 22, 23 eller
24,
3) der i øvrigt foreligger omstændigheder, som kunne medføre udvisning ef-
ter reglerne i kapitel 4,
4) udlændingen ikke er statsborger i et Schengenland eller et land, der er til-
sluttet Den Europæiske Union, og er indberettet til SIS II som uønsket i
medfør af SIS II-forordningen, eller
5) udlændingen på grund af smitsom sygdom eller alvorligere sjælelig for-
styrrelse må antages at ville frembyde fare eller væsentlige ulemper for sine
omgivelser.
1
I flygtningekonventionen af 28. juli 1951, artikel 1 A, defineres en flygtning som en person, der ”som følge
af velbegrundet frygt for forfølgelse på grund af sin race, religion, nationalitet, tilhørsforhold til en særlig
social gruppe eller sine politiske anskuelser befinder sig uden for det land, i hvilket han har statsborgerret, og
som ikke er i stand til – eller på grund af velbegrundet frygt ikke ønsker – at søge dette lands beskyttelse”.
2
Ifølge artikel 1 F, finder flygtningekonventionen ikke anvendelse på den, om hvem der er alvorlig grund til
at antage, at han:
(a) har begået en forbrydelse mod freden, en krigsforbrydelse eller en forbrydelse mod menneskehe-
den, således som disse forbrydelser er defineret i de mellemfolkelige aftaler, som er indgået for at
træffe forholdsregler herimod;
(b) har begået en alvorlig ikke-politisk forbrydelse uden for tilflugtslandet, inden han som flygtning fik
adgang til dette;
(c) har gjort sig skyldig i handlinger, der er i strid med De Forenede Nationers mål og grundsætninger.
UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 631: Spm. om oversendelse af dokumenter, hvis titler fremgår af svar på UUI alm. del - spm. 389 m.v., til udlændinge- og integrationsministeren
Side 3 af 9
Stk. 3.
En udlænding, som har indrejseforbud, jf. § 32, stk. 1, i forbindelse med ud-
visning efter §§ 22-24 eller § 25, eller som har et indrejseforbud, jf. § 32, stk. 11, i
forbindelse med bortfald efter § 21 b, stk. 1, kan ikke gives opholdstilladelse efter
§§ 7 og 8, medmindre særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed, taler
derfor. En udlænding, som har indrejseforbud, jf. § 32, stk. 1, i forbindelse med
udvisning efter § 25 a, § 25 b eller § 25 c, kan gives opholdstilladelse efter § 7 og §
8, stk. 1 eller 2, medmindre særlige grunde taler derimod.
Stk. 4.
En udlænding, som har indrejseforbud, jf. § 32, stk. 1 og 11, kan ikke gives
opholdstilladelse efter § 8, stk. 3, og §§ 9-9 f, 9 i-9 n eller 9 p, medmindre ganske
særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed, taler derfor, dog tidligst 2 år
efter udrejsen. Kravet om, at der skal være forløbet 2 år fra udrejsen, gælder dog
ikke for en udlænding, som ikke er statsborger i et af de lande, der er nævnt i § 2,
stk. 1 (tredjelandsstatsborger), og som er udvist efter § 25 b.
Stk. 5.
En udlænding, som er omfattet af restriktive foranstaltninger i form af be-
grænsninger med hensyn til indrejse og gennemrejse besluttet af De Forenede Na-
tioner eller Den Europæiske Union, jf. § 32, stk. 9, kan ikke gives registreringsbe-
vis eller opholdskort i medfør af EU-reglerne, jf. § 6, eller opholdstilladelse efter
§§ 7-9 f, 9 i-9 n eller 9 p, medmindre særlige grunde taler derfor.”
Udlændingelovens § 31, stk. 1-2, har følgende ordlyd:
”Stk.
1.
En udlænding må ikke udsendes til et land, hvor den pågældende risikerer
dødsstraf eller at blive underkastet tortur eller umenneskelig eller nedværdigende
behandling eller straf, eller hvor udlændingen ikke er beskyttet mod videresendelse
til et sådant land.
Stk. 2.
En udlænding, der er omfattet af § 7, stk. 1, må ikke udsendes til et land,
hvor den pågældende risikerer forfølgelse af de i flygtningekonventionen af 28. juli
1951, artikel 1 A, nævnte grunde, eller hvor udlændingen ikke er beskyttet mod vi-
deresendelse til et sådant land. Dette gælder ikke, hvis udlændingen med rimelig
grund må anses for en fare for statens sikkerhed, eller hvis udlændingen efter ende-
lig dom for en særlig farlig forbrydelse må betragtes som en fare for samfundet, jf.
dog stk. 1.”
Udlændingelovens § 31, stk. 1, gælder for enhver udlænding, og beskyttelsen mod
udsendelse er absolut. Ved anvendelsen af bestemmelsen skal bl.a. Den Europæi-
ske Menneskerettighedsdomstols praksis på området efterleves.
Udlændingelovens § 31, stk. 2, gælder derimod alene for udlændinge omfattet af §
7, stk. 1, og beskyttelsen mod udsendelse er ikke absolut.
Forbuddet i udlændingelovens § 31, mod refoulement får navnlig betydning i de
sager,
hvor en udlænding isoleret set opfylder betingelserne for at opnå en op-
holdstilladelse efter udlændingelovens § 7, men hvor den pågældende på
grund af udelukkelsesgrundene i flygtningekonventionens artikel 1F eller
på grund af begået kriminalitet er udelukket fra at opnå opholdstilladelse,
jf. udlændingelovens § 10, eller
hvor en udlænding mister sin opholdstilladelse efter udlændingelovens §§
7-8, i forbindelse med udvisning ved dom.
UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 631: Spm. om oversendelse af dokumenter, hvis titler fremgår af svar på UUI alm. del - spm. 389 m.v., til udlændinge- og integrationsministeren
Side 4 af 9
2.2. Retsregler for udlændinge udvist ved dom
Hvis en udlænding udvises ved dom, bortfalder den pågældendes opholdstilladel-
se, jf. udlændingelovens § 32, stk. 1. Politiet fastsætter som udgangspunkt udrej-
sefristen til straks, jf. udlændingelovens § 33, stk. 9.
Har udlændingen været udsat
for menneskehandel, fastsættes udrejsefristen dog efter reglerne i udlændingelo-
vens § 33, stk. 14, jf. stk. 15.
Udrejsefristen regnes som udgangspunkt fra tids-
punktet for løsladelse eller udskrivning fra hospital eller forvaring.
Udlændingelovens § 49 a har følgende ordlyd:
”Forud for udsendelse af en udlænding, som har haft opholdstilladelse efter § 7 el-
ler § 8, stk. 1 eller 2, og som er udvist ved dom, jf. § 49, stk. 1, træffer Udlændin-
gestyrelsen afgørelse om, hvorvidt udlændingen kan udsendes, jf. § 31, medmindre
udlændingen samtykker i udsendelsen. En afgørelse om, at udlændingen ikke kan
udsendes, jf. § 31, skal tillige indeholde afgørelse om meddelelse eller nægtelse af
opholdstilladelse efter § 7.”
Udlændingelovens § 10, stk. 3, har følgende ordlyd:
”Stk.
3.
En udlænding, som har indrejseforbud, jf. § 32, stk. 1, i forbindelse med
udvisning efter §§ 22-24 eller § 25, eller som har et indrejseforbud, jf. § 32, stk. 11,
i forbindelse med bortfald efter § 21 b, stk. 1, kan ikke gives opholdstilladelse efter
§§ 7 og 8, medmindre særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed, taler
derfor. En udlænding, som har indrejseforbud, jf. § 32, stk. 1, i forbindelse med
udvisning efter § 25 a, § 25 b eller § 25 c, kan gives opholdstilladelse efter § 7 og §
8, stk. 1 eller 2, medmindre særlige grunde taler derimod.”
Hvis en udlænding, som er udvist ved dom, undtagelsesvis meddeles opholdstilla-
delse efter udlændingelovens § 7, fordi særlige grunde taler derfor, bortfalder den
pågældendes indrejseforbud, jf. § 32, stk. 7.
3. Retningslinjer
Det er Nordsjællands Politi, Udlændingecenter Nordsjælland (UCN), der i forbin-
delse med en udsendelse påser, om en udlænding har fået en afgørelse om, hvor-
vidt pågældende kan udsendes, jf. udlændingelovens § 31. UCN forelægger efter
omstændighederne sagen for Udlændingestyrelsen, henholdsvis Flygtningenæv-
net.
3.1. Retningslinjer i situation a: Ikke søgt asyl før
I sager, hvor der ikke forudgående er søgt om asyl, men hvor udlændingelovens §
31, bliver påberåbt i udsendelsessituationen, forelægger UCN sagen for Udlæn-
dingestyrelsen.
I praksis indebærer det, at Udlændingestyrelsen skal gennemføre en sædvanlig
asylsagsbehandling.
UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 631: Spm. om oversendelse af dokumenter, hvis titler fremgår af svar på UUI alm. del - spm. 389 m.v., til udlændinge- og integrationsministeren
1751340_0020.png
Side 5 af 9
3.1.1. Situation a: Mulige udfald hvis isoleret set omfattet af udlændingelo-
vens § 7
Hvis Udlændingestyrelsen vurderer, at en udlænding isoleret set er omfattet af
udlændingelovens § 7, og ikke udelukket fra at opnå opholdstilladelse, meddeler
Udlændingestyrelsen en opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7.
Hvis Udlændingestyrelsen vurderer, at en udlænding isoleret set er omfattet af
udlændingelovens § 7, men udelukket fra at opnå opholdstilladelse, jf. § 10, skal
Udlændingestyrelsen foretage en vurdering efter udlændingelovens § 31.
Udlændingestyrelsen meddeler derfor udlændingen afslag på opholdstilladelse
efter udlændingelovens § 7, sammen med en afgørelse om, hvorvidt udlændingen
kan udsendes tvangsmæssigt, jf. udlændingelovens § 31.
Afgørelsen anses for påklaget til Flygtningenævnet med opsættende virkning, jf.
udlændingelovens § 53 a, stk. 1, nr. 2 og stk. 2, 4. pkt., og Udlændingestyrelsen
fremsender derfor sagen til nævnet.
3.1.2. Situation a: Mulige udfald hvis ikke omfattet af udlændingelovens § 7
Hvis Udlændingestyrelsen vurderer, at en udlænding ikke er omfattet af udlæn-
dingelovens § 7, skal Udlændingestyrelsen foretage en vurdering efter udlændin-
gelovens § 31.
Hvis Udlændingestyrelsen vurderer, at en udsendelse ikke vil være i strid med
udlændingelovens § 31, meddeler Udlændingestyrelsen udlændingen afslag på
opholdstilladelse efter § 7, sammen med en afgørelse om, at udsendelse kan gen-
nemføres tvangsmæssigt, jf. § 31.
Afgørelsen anses for påklaget til Flygtningenævnet med opsættende virkning, jf.
udlændingelovens § 53 a, stk. 1, nr. 2 og stk. 2, 4. pkt. Udlændingestyrelsen frem-
sender derfor sagen til nævnet.
Hvis Udlændingestyrelsen vurderer, at en udsendelse vil være i strid med udlæn-
dingelovens § 31, meddeler Udlændingestyrelsen udlændingen afslag på opholds-
tilladelse efter § 7, sammen med en afgørelse om, at udsendelse ikke kan gennem-
føres tvangsmæssigt, jf. § 31.
Afgørelsen anses for påklaget til Flygtningenævnet med opsættende virkning, jf.
udlændingelovens § 53 a, stk. 1, nr. 2 og stk. 2, 4. pkt., og Udlændingestyrelsen
fremsender derfor sagen til nævnet.
3.2. Retningslinjer i situation b: Afvist asylansøgning – væsentligt ændrede
forhold
Hvis en afvist asylansøger påberåber sig udlændingelovens § 31, og i den forbin-
delse gør gældende, at der er indtrådt væsentligt ændrede forhold, siden den ende-
UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 631: Spm. om oversendelse af dokumenter, hvis titler fremgår af svar på UUI alm. del - spm. 389 m.v., til udlændinge- og integrationsministeren
1751340_0021.png
Side 6 af 9
lige afgørelse om afslag på asyl, forelægger UCN sagen for Udlændingestyrel-
sen/Flygtningenævnet som en anmodning om genoptagelse.
UCN forelægger sagen for den myndighed, der har truffet endelig afgørelse i asyl-
sagen. Det er dermed som udgangspunkt alene åbenbart grundløse sager, jf. ud-
lændingelovens § 53 b, der forelægges for Udlændingestyrelsen.
Udlændingestyrelsen vurderer, om anmodningen om genoptagelse skal imøde-
kommes. Hvis der er grundlag for at imødekomme anmodningen om genoptagel-
se, igangsætter og gennemfører Udlændingestyrelsen asylsagsbehandlingen. Ud-
lændingestyrelsen vurderer i den forbindelse, om sagen fortsat kan behandles efter
åbenbart grundløs-proceduren eller ej. Dette afhænger af indholdet af de nye op-
lysninger.
3.2.1. Situation b: Mulige udfald hvis isoleret set omfattet af udlændingelo-
vens § 7
Hvis Udlændingestyrelsen vurderer, at udlændingen isoleret set nu er omfattet af
udlændingelovens § 7, og ikke udelukket fra at opnå opholdstilladelse, meddeler
Udlændingestyrelsen en opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7.
Hvis Udlændingestyrelsen vurderer, at en udlænding isoleret set nu er omfattet af
udlændingelovens § 7, men udelukket fra at opnå opholdstilladelse, jf. § 10, skal
Udlændingestyrelsen foretage en vurdering efter udlændingelovens § 31.
Sagen behandles herefter ikke længere i åbenbart grundløs-proceduren, og sagens
udfald er det samme som beskrevet i punkt 3.1.1.
3.2.2. Situation b: Mulige udfald hvis ikke omfattet af udlændingelovens § 7
Hvis Udlændingestyrelsen vurderer, at en udlænding ikke er omfattet af udlæn-
dingelovens § 7, skal Udlændingestyrelsen foretage en vurdering efter udlændin-
gelovens § 31.
Hvis Udlændingestyrelsen vurderer, at en udsendelse ikke vil være i strid med
udlændingelovens § 31, kan sagen fortsat behandles som åbenbart grundløs.
Hvis Dansk Flygtningehjælp ikke nedlægger veto herimod, meddeler Udlændin-
gestyrelsen herefter udlændingen afslag på genoptagelse af sagen sammen med en
afgørelse om, at udsendelse kan gennemføres tvangsmæssigt, jf. § 31. Afgørelsen
kan ikke påklages til Flygtningenævnet, jf. udlændingelovens § 53 b, stk. 1.
Hvis Dansk Flygtningehjælp nedlægger veto, overgår sagen til sædvanlig to-
instans behandling, og sagens udfald er det samme som beskrevet i punkt 3.1.
Hvis Udlændingestyrelsen vurderer, at en udsendelse vil være i strid med udlæn-
dingelovens § 31, behandles sagen herefter ikke længere i åbenbart grundløs-
proceduren, og sagens udfald er det samme som beskrevet i punkt 3.1.
UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 631: Spm. om oversendelse af dokumenter, hvis titler fremgår af svar på UUI alm. del - spm. 389 m.v., til udlændinge- og integrationsministeren
1751340_0022.png
Side 7 af 9
3.2.3. Situation b: Mulige udfald hvis den oprindelige asylsag hjemvises fra
Flygtningenævnet
Flygtningenævnet kan beslutte at hjemvise en sag forelagt af UCN til fornyet be-
handling i 1. instans hos Udlændingestyrelsen. I givet fald igangsætter og gen-
nemfører Udlændingestyrelsen herefter asylsagsbehandlingen, og de mulige ud-
fald af sagen er de samme som beskrevet i punkt 3.1.
3.3. Retningslinjer i situation c: Udvist ved dom
UCN tager kontakt til udlændingen forinden beregnet prøveløsladelse/udskrivning
med henblik på indhentelse af samtykke til udsendelse. Hvis udlændingen ikke
samtykker til udsendelse, forelægger UCN sagen for Udlændingestyrelsen, jf.
udlændingelovens § 49 a.
Udlændingestyrelsen igangsætter og gennemfører herefter sagsbehandlingen i
medfør af udlændingelovens § 49 a. Udlændingestyrelsen skal tage stilling til, om
en udsendelse vil være i strid med udlændingelovens § 31, og afgørelsen herom
skal tillige indeholde en afgørelse om meddelelse eller nægtelse af opholdstilla-
delse efter udlændingelovens § 7.
Udlændingestyrelsen skal som udgangspunkt afholde en samtale med udlændin-
gen, inden der træffes afgørelse efter udlændingelovens § 31, jf. forvaltningslo-
vens § 19, stk. 1.
I alle nedennævnte tilfælde skal en genpart af Udlændingestyrelsens afgørelse
sendes til UCN.
Hvis Udlændingestyrelsen vurderer, at udlændingen ikke opfylder betingelserne
for at blive meddelt en ny opholdstilladelse efter udlændingelovens §§ 7-8, skal
sagsbehandleren sikre sig, at
3
en kopi af udvisningsdommen er sendt eller sendes til
[email protected],
med henblik på opdatering af dommen i EstherH samt Udvisningsdataba-
sen
en kopi af udvisningsdommen er sendt eller sendes til Flygtningenævnet
udlændingens bopælskommune er orienteret eller orienteres om, at den
pågældendes opholdstilladelse er bortfaldet, jf. udlændingelovens § 32,
stk. 1, jf. § 44 a, stk. 1, nr. 4.
Der henvises i den forbindelse til asylmeddelelse nr. 6/16 af 10. august 2016 vedrørende fremsendelse af
udvisningsdomme til Flygtningenævnet. De ovenfor nævnte sagsskridt bør foretages, så snart udvisnings-
dommen modtages af Udlændingestyrelsen. I visse tilfælde sker dette først i forbindelse med løsladelsen af
udlændingen efter endt afsoning af dommen.
3
UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 631: Spm. om oversendelse af dokumenter, hvis titler fremgår af svar på UUI alm. del - spm. 389 m.v., til udlændinge- og integrationsministeren
1751340_0023.png
Side 8 af 9
3.3.1. Situation c: Mulige udfald hvis udlændingelovens § 31 er til hinder for
udsendelse
Hvis Udlændingestyrelsen vurderer, at udlændingelovens § 31 er til hinder for
udsendelse, vurderer Udlændingestyrelsen herefter, om der er grundlag for at
meddele udlændingen en ny opholdstilladelse efter udlændingelovens §§ 7-8.
Efter udlændingelovens § 10, stk. 3, 1. pkt., kan en udlænding, som har indrejse-
forbud, jf. § 32, stk. 1, i forbindelse med udvisning efter §§ 22-24 eller 25, ikke
gives opholdstilladelse efter §§ 7 og 8, medmindre særlige grunde, herunder hen-
synet til familiens enhed, taler derfor.
Som det fremgår af bemærkningerne til bestemmelsen i udlændingelovens § 10,
stk. 3, er formodningen således imod, at en udlænding, der er meddelt indrejsefor-
bud i forbindelse med udvisning efter udlændingelovens §§ 22-25, kan meddeles
opholdstilladelse efter udlændingelovens §§ 7 og 8. Der skal derfor foretages en
proportionalitetsafvejning mellem grovheden af den begåede forbrydelse i forhold
til, om der er særlige forhold, herunder hensynet til familiens enhed og de grunde,
der er opregnet i udlændingelovens § 26, der taler for at give udlændingen op-
holdstilladelse.
For så vidt angår de udlændinge, der isoleret set er omfattet af udlændingelovens
§ 7, stk. 1, skal afvejningen foretages i overensstemmelse med flygtningekonven-
tionen. Efter flygtningekonventionens artikel 33, stk. 2, kan en flygtning, der er
omfattet af konventionen, udsendes til hjemlandet, hvis den pågældende med ri-
melig grund må anses for en fare for det lands sikkerhed, i hvilket han befinder
sig, eller som efter en endelig dom for en særlig farlig forbrydelse må betragtes
som en fare for samfundet i det pågældende land.
Udlændingestyrelsen meddeler således som udgangspunkt udlændingen afslag på
opholdstilladelse efter § 7, sammen med en afgørelse om, at udsendelse ikke kan
gennemføres tvangsmæssigt, jf. § 31.
Afgørelsen anses for påklaget til Flygtningenævnet med opsættende virkning, jf.
udlændingelovens § 53 a, stk. 1, nr. 5 og stk. 2, 4. pkt., og Udlændingestyrelsen
fremsender derfor sagen til nævnet.
Hvis Udlændingestyrelsen undtagelsesvis meddeler en udlænding, som er udvist
ved dom, opholdstilladelse efter udlændingelovens §§ 7-8, fordi særlige grunde
taler derfor, jf. § 10, stk. 3, 1. pkt., bortfalder den pågældendes indrejseforbud, jf.
§ 32, stk. 7.
3.3.2. Situation c: Mulige udfald hvis udlændingelovens § 31 ikke er til hinder
for udsendelse
Hvis Udlændingestyrelsen vurderer, at en udsendelse ikke vil være i strid med
udlændingelovens § 31, træffer Udlændingestyrelsen afgørelse om, at udsendelse
kan gennemføres tvangsmæssigt, jf. § 31.
UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 631: Spm. om oversendelse af dokumenter, hvis titler fremgår af svar på UUI alm. del - spm. 389 m.v., til udlændinge- og integrationsministeren
Side 9 af 9
I afgørelsen forholder Udlændingestyrelsen sig endvidere til, om udlændingen kan
meddeles opholdstilladelse efter udlændingelovens §§ 7-8, hvis Flygtningenævnet
finder, at udlændingelovens § 31 er til hinder for udsendelse.
Afgørelsen anses for påklaget til Flygtningenævnet med opsættende virkning, jf.
udlændingelovens § 53 a, stk. 1, nr. 5 og stk. 2, 4. pkt. Udlændingestyrelsen frem-
sender derfor sagen til nævnet.
4. Ikrafttrædelse
Denne meddelelse træder i kraft straks og samtidig hermed ophæves asylmedde-
lelse nr. 20/01 af 26. november 2001.
Anders Dorph
UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 631: Spm. om oversendelse af dokumenter, hvis titler fremgår af svar på UUI alm. del - spm. 389 m.v., til udlændinge- og integrationsministeren
1751340_0025.png
US-meddelelse
Center for Asyl
Asylmeddelelse nr. 11/16
8. september 2016
Ansøgning om humanitær opholdstilladelse
efter udlændingelovens § 9 b, stk. 1
1. Indledning
Denne meddelelse beskriver retsregler for indgivelse af ansøgning om humanitær
opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 b, stk. 1, og retningslinjer for, hvor-
når Udlændingestyrelsen skal vejlede en asylansøger om muligheden for at indgi-
ve en sådan ansøgning.
2. Retsregler om humanitær opholdstilladelse
Udlændingelovens § 9 b, har følgende ordlyd:
Stk. 1.
Der kan efter ansøgning gives opholdstilladelse til en udlænding, der
uden for de i § 7, stk. 1 og 2, nævnte tilfælde befinder sig i en sådan situati-
on, at væsentlige hensyn af humanitær karakter afgørende taler for at imø-
dekomme ansøgningen.
Stk. 2.
Ansøgning om opholdstilladelse efter stk. 1 kan kun indgives af ud-
lændinge, der opholder sig her i landet, og som er registrerede som asylan-
søgere efter § 48 e, stk. 2. Ved behandlingen af en ansøgning om opholdstil-
ladelse efter stk. 1 kan Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet uden
ansøgerens samtykke indhente de akter, der er indgået i sagen om opholds-
tilladelse til ansøgeren efter § 7, fra Udlændingestyrelsen eller Flygtninge-
nævnet samt indhente helbredsoplysninger om ansøgeren fra indkvarte-
ringsoperatøren og Udlændingestyrelsen.
Stk. 3.
Helbredsbetinget opholdstilladelse efter stk. 1 er betinget af, at ud-
lændingen fremlægger nødvendig dokumentation for sine helbredsforhold.
Det fremgår af udlændingelovens § 48 e, stk. 2, at Udlændingestyrelsen registrerer
en udlænding som asylansøger, når Udlændingestyrelsen har truffet afgørelse om,
at en udlænding, der påberåber sig at være omfattet af § 7, kan opholde sig her i
landet under asylsagens behandling. En udlænding anses dermed som værende
asylansøger fra det tidspunkt, hvor det er besluttet, at Danmark tager asylansøg-
ningen under realitetsbehandling.
Det fremgår af udlændingelovens § 33, stk. 4, at en ansøgning om opholdstilladel-
se efter § 9 b, ikke har opsættende virkning med hensyn til udrejsefristen, med-
mindre ganske særlige grunde taler derfor.
Ifølge udlændingelovens § 46, stk. 3, træffes afgørelser efter § 9 b – herunder også
afgørelser om forlængelse og inddragelse af opholdstilladelse meddelt efter § 9 b
UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 631: Spm. om oversendelse af dokumenter, hvis titler fremgår af svar på UUI alm. del - spm. 389 m.v., til udlændinge- og integrationsministeren
Side 2 af 2
– samt afgørelser efter § 33, stk. 4, af udlændinge-, integrations- og boligministe-
ren.
3. Retningslinjer for Udlændingestyrelsens vejledning
En asylansøger får adgang til at indgive og få realitetsbehandlet en ansøgning om
humanitær opholdstilladelse fra og med det tidspunkt, hvor Udlændingestyrelsen
beslutter, at den pågældendes asylansøgning skal realitetsbehandles i Danmark.
Derfor skal Udlændingestyrelsen vejlede om muligheden for at søge om humani-
tær opholdstilladelse i forbindelse med, at Udlændingestyrelsen beslutter at reali-
tetsbehandle asylansøgningen her i landet.
Hvis det allerede i forbindelse med oplysnings- og motivsamtalen vurderes, at
ansøgningen om asyl skal realitetsbehandles i Danmark, forkynder sagsbehandle-
ren mundtligt beslutningen herom for asylansøgeren. Sagsbehandleren vejleder
samtidig asylansøgeren om, at den pågældende har mulighed for at indgive an-
søgning om humanitær opholdstilladelse. Endelig udleverer sagsbehandleren det
nedenfor beskrevne brev til asylansøgeren.
Hvis det først efter oplysnings- og motivsamtalen vurderes, at ansøgningen om
asyl skal realitetsbehandles i Danmark – f.eks. hvis afgørelsen herom har måttet
afvente resultatet af yderligere undersøgelser – sender sagsbehandleren et brev til
asylansøgeren.
Brevet er oversat til en række fremmedsprog og udleveres/sendes på dansk og på
enten engelsk eller et fremmedsprog, som asylansøgeren behersker. Det fremgår
af brevet, at Udlændingestyrelsen har besluttet at realitetsbehandle asylansøgerens
sag i Danmark. Derudover fremgår følgende:
”Ansøgning om humanitær opholdstilladelse
Idet Danmark har besluttet at tage din asylsag under behandling, kan du søge om
humanitær opholdstilladelse.
Ansøgning om humanitær opholdstilladelse behandles af Udlændinge-, Integrati-
ons- og Boligministeriet.
Kun hvis ministeriet finder, at der foreligger ganske særlige grunde, har du ret til at
opholde dig her i landet under ministeriets behandling af sagen.
Du har dog altid ret til at opholde dig i Danmark, så længe Udlændingestyrelsen el-
ler Flygtningenævnet behandler din asylsag.
Ansøgning om humanitær opholdstilladelse kan indgives til Udlændinge-, Integra-
tions- og Boligministeriet, Kontoret for Humanitært Ophold og Udsendelser, Slots-
holmsgade 10, 1216 København K.”
4. Ikrafttrædelse
Denne meddelelse træder i kraft straks og samtidig hermed ophæves asylmedde-
lelse nr. 8/06 af 2. maj 2006.
Anders Dorph
UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 631: Spm. om oversendelse af dokumenter, hvis titler fremgår af svar på UUI alm. del - spm. 389 m.v., til udlændinge- og integrationsministeren
1751340_0027.png
US-meddelelse
Center for Asyl
Asylmeddelelse nr. 10/16
5. september 2016
Retningslinjer for svar til politiet om eventuelle hindringer for
nært forestående udsendelse af udlændinge
1. Indledning
Denne meddelelse beskriver retsregler i relation til samt retningslinjer for, hvor-
dan Udlændingestyrelsen behandler og besvarer politiets forespørgsel om, hvor-
vidt der foreligger hindringer for den faktiske udsendelse af en udlænding, som er
meddelt afslag på en ansøgning om opholdstilladelse og har fået fastsat en udrej-
sefrist.
2. Retsregler
Det fremgår af udlændingelovens § 30, stk. 1 og 2, at en udlænding, der ikke har
ret til at opholde sig her i landet, skal udrejse af landet, og at politiet har ansvaret
for at udsende udlændingen, hvis den pågældende ikke udrejser frivilligt.
I praksis er det Nordsjællands Politi, Udlændingecenter Nordsjælland (UCN), der
står for udsendelse af en udlænding uden lovligt ophold, hvis den pågældende
ikke udrejser frivilligt.
Det fremgår af udlændingelovens § 30, stk. 4, at udlændingemyndighederne uden
udlændingens samtykke videregiver alle akter, der er indgået i en sag om opholds-
tilladelse, til politiet til brug for behandlingen af en sag om udsendelse af den på-
gældende, når der er meddelt afslag på opholdstilladelse, eller når ansøgeren fra-
falder ansøgningen herom.
Ifølge udlændingelovens § 33, stk. 7, har en ansøgning om genoptagelse af en
afgørelse efter § 7 ikke opsættende virkning med hensyn til udrejsefristen,
medmindre den myndighed, der har truffet afgørelsen, træffer beslutning herom.
Er udlændingens udrejsefrist overskredet, har en ansøgning om genoptagelse ikke
opsættende virkning, medmindre ganske særlige grunde taler derfor.
3. Retningslinjer
Før gennemførelsen af den faktiske udsendelse af en udlænding, som er meddelt
afslag på en ansøgning om opholdstilladelse og har fået fastsat en udrejsefrist, skal
UCN sikre, at der ikke er verserende ansøgninger eller genoptagelsesanmodninger
hos udlændingemyndighederne, som er til hinder for udsendelsen.
UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 631: Spm. om oversendelse af dokumenter, hvis titler fremgår af svar på UUI alm. del - spm. 389 m.v., til udlændinge- og integrationsministeren
1751340_0028.png
Side 2 af 4
Dette gælder alle udsendelser, som påregnes at skulle foregå under ledsagelse af
politiet eller som en påset udsendelse.
1
Det gælder dog ikke udsendelser i henhold
til Dublin-forordningen.
Verserende sager hos udlændingemyndighederne er til hinder for udsendelsen,
hvis de er tillagt – eller i forlængelse af UCN’s henvendelse bliver tillagt – opsæt-
tende virkning med hensyn til udrejsefristen.
UCN underretter via e-mail udlændingemyndighederne om den planlagte udsen-
delse samt datoen herfor og anmoder om at få oplyst, om der er noget til hinder
for, at udsendelsen gennemføres som planlagt. Underretning skal ske 14 dage før
udsendelsen eller straks, hvis udsendelsen planlægges til at finde sted om mindre
end 14 dage.
UCN’s underretning skal sendes til
[email protected].
Det er Center for
Asyl, 3. Asylkontor, SOS teamet, der har ansvaret for at behandle og besvare
UCN’s forespørgsler om, hvorvidt der foreligger hindringer for udsendelsen.
Hvis UCN først modtager oplysning om, at udlændingen har indgivet en ny an-
søgning til udlændingemyndighederne, i umiddelbar tilknytning til udsendelsen,
og dette ikke fremgår af akterne i udsendelsessagen, foretager UCN på grund af
sagens hastende karakter en såkaldt ”ringerunde” i stedet for at sende en mail til
udlændingemyndighederne.
Ved ringerunden anmoder UCN udlændingemyndighederne om at få be- eller
afkræftet, hvorvidt udlændingen har indgivet en ny ansøgning, og i givet fald om
dette medfører, at der foreligger hindringer for udsendelsen. Sådanne henvendel-
ser skal besvares straks, så muligheden for at gennemføre udsendelsen ikke for-
spildes, hvis der ikke er hindringer herfor.
3.1. Retningslinjer når henvendelsen fra politiet modtages
3. Asylkontor registrerer straks UCN’s forespørgsel på det relevante Person ID og
i styringsarket for denne type henvendelser, som findes under sagsnr. 15/055199 i
EstherH.
Herefter har 3. Asylkontor ansvaret for at undersøge, om der måtte være uregistre-
ret person ID-post i EstherH. I givet fald registreres posten på den relevante sag.
Er der tale om post stilet til et andet center/kontor i Udlændingestyrelsen, oriente-
rer 3. Asylkontor pr. e-mail det relevante center/kontor herom samt om, at UCN
1
Ledsaget udsendelse
omfatter de tilfælde, hvor politipersonalet ledsager udlændingen ud af landet – typisk
med fly – enten helt til hjemlandet eller til en transitdestination. Udsendelsen vil typisk være tvangsmæssig,
men kan også være frivillig, således at ledsagelsen er begrundet i et ønske fra udlændingen, flyselskabet eller
et eventuelt transitland.
Påset udsendelse
omfatter de tilfælde, hvor politipersonalet påser udrejsen af landet, f.eks. ombordstigning i
et fly eller på et skib.
UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 631: Spm. om oversendelse af dokumenter, hvis titler fremgår af svar på UUI alm. del - spm. 389 m.v., til udlændinge- og integrationsministeren
1751340_0029.png
Side 3 af 4
planlægger at udsende den pågældende udlænding, og at oplysning om eventuelle
hindringer for en udsendelse straks skal videregives til 3. Asylkontor.
3. Asylkontor har ligeledes ansvaret for at undersøge i EstherH, om der er verse-
rende sager i Udlændingestyrelsen. Hvis dette er tilfældet, skal 3. Asylkontor rette
henvendelse til det relevante kontor/de relevante kontorer og anmode om, at op-
lysning om eventuelle hindringer for en udsendelse straks videregives til 3. Asyl-
kontor.
UCN’s forespørgsel skal altid forelægges for Ægtefælle og Børn – 2. kontor, hvis
familien, der planlægges udsendt, har et barn, som er blevet anbragt uden for
hjemmet i Danmark, eller som er genstand for tvangsmæssig undersøgelse efter
serviceloven. Der henvises i den forbindelse til Familiesammenføringsmeddelelse
nr. 7/15 af 13. august 2015.
3.2. Retningslinjer når henvendelsen fra politiet besvares
Henvendelsen fra UCN skal besvares senest 1-3 arbejdsdage efter modtagelsen.
Henvendelsen skal altid besvares, uanset om der foreligger hindringer for gen-
nemførelsen af udsendelsen eller ej. Udsendelse må således ikke finde sted, med-
mindre UCN har modtaget svar på sin henvendelse i den konkrete sag. Om nød-
vendigt rykker UCN derfor Udlændingestyrelsen for svar.
3. Asylkontor orienterer UCN om, hvorvidt der er noget til hinder for udsendel-
sen. Besvarelse af UCN’s henvendelse sendes til
[email protected]
samt direkte
til sagsbehandleren hos politiet. E-mailen til politiet opdateres som udgående post
i EstherH med titelangivelsen ”Ej udsendelseshindringer” eller ”Udsendelseshin-
dringer”.
Dagen før den planlagte udsendelse undersøger 3. Asylkontor på ny, om der nu
foreligger hindringer for gennemførelsen af udsendelsen. I givet fald orienterer 3.
Asylkontor straks UCN pr. e-mail.
3.3. Retningslinjer hvis udrejsefristen udsættes dagen før eller på dagen for
den planlagte udsendelse
Hvis Udlændingestyrelsen måtte udsætte en udrejsefrist,
efter
at Center for Asyl
dagen før den planlagte udsendelse har meddelt politiet, at der ikke foreligger ud-
sendelseshindringer, jf. ovenfor, skal UCN og Center for Asyl straks underrettes
herom. På grund af sagens hastende karakter skal underretningen ske telefonisk.
Det er det kontor, som har truffet afgørelse om udsættelse af udrejsefristen, der
straks skal underrette UCN og Center for Asyl.
UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 631: Spm. om oversendelse af dokumenter, hvis titler fremgår af svar på UUI alm. del - spm. 389 m.v., til udlændinge- og integrationsministeren
Side 4 af 4
4. Ikrafttrædelse
Denne meddelelse træder i kraft straks og samtidig hermed ophæves asylmedde-
lelse nr. 1/09 af 8. juli 2009.
Anders Dorph
UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 631: Spm. om oversendelse af dokumenter, hvis titler fremgår af svar på UUI alm. del - spm. 389 m.v., til udlændinge- og integrationsministeren
1751340_0031.png
US-meddelelse
Center for Asyl
Asylmeddelelse nr. 9/16
1. september 2016
Behandling af asylsager
hvor ansøger oplyser at have været udsat for tortur
1. Indledning
Denne meddelelse beskriver retsregler og retningslinjer for behandlingen af asyl-
sager, hvor ansøger oplyser at have været udsat for tortur.
2. Retsregler
2.1. Forholdet mellem flygtningekonventionen og torturkonventionen
I FN’s flygtningekonventions artikel 1 A
1
, defineres en flygtning som en person,
der;
”som følge af velbegrundet frygt for forfølgelse på grund af sin race, religion,
nationalitet, tilhørsforhold til en særlig social gruppe eller sine politiske anskuelser
befinder sig uden for det land, i hvilket han har statsborgerret, og som ikke er i stand
til – eller på grund af velbegrundet frygt ikke ønsker – at søge dette lands
beskyttelse”.
Følgende fremgår af artikel 1 i FN’s torturkonvention
2
:
”I denne konvention betyder udtrykket »tortur« enhver handling, ved hvilken stærk
smerte eller lidelse, enten fysisk eller mental, bevidst påføres en person med det
formål at fremskaffe oplysninger eller en tilståelse fra denne eller en trediemand, at
straffe ham for en handling, som han selv eller en trediemand har begået eller
mistænkes for at have begået, eller at skræmme eller lægge tvang på ham eller en
trediemand, eller af nogen grund baseret på nogen form for forskelsbehandling, når
en sådan smerte eller lidelse påføres af eller på opfordring af en offentlig ansat eller
en anden person, der virker i embeds medfør eller med en sådan persons samtykke
eller indvilligelse. Smerte eller lidelse, der alene er en naturlig eller tilfældig følge
eller del af lovlige sanktioner, er ikke omfattet.”
Tortur er omfattet af begrebet ”forfølgelse” i flygtningekonventionen.
Hvis det lægges til grund, at en asylansøger har været udsat for tortur, kan dette
forhold alene danne grundlag for meddelelse af opholdstilladelse efter
udlændingelovens § 7, stk. 1, hvis torturen/forfølgelsen er foretaget af mindst 1 af
1
FN’s konvention af 28. juli 1951 om flygtninges retsstilling.
Link:
https://www.retsinformation.dk/forms/R0710.aspx?id=71593
FN’s konvention af 10. december 1984 mod tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende
behandling eller straf. Link:
https://www.retsinformation.dk/forms/R0710.aspx?id=71593
2
UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 631: Spm. om oversendelse af dokumenter, hvis titler fremgår af svar på UUI alm. del - spm. 389 m.v., til udlændinge- og integrationsministeren
1751340_0032.png
Side 2 af 6
de 5 grunde i flygtningekonventionens artikel 1 A – dvs. på grund af en persons
race, religion, nationalitet, tilhørsforhold til en særlig social gruppe eller politiske
anskuelse – og hvis betingelserne for at meddele asyl i øvrigt er opfyldt.
Hvis det lægges til grund, at en asylansøger har været udsat for tortur, men dette
forhold ikke kan relateres til mindst 1 af de 5 grunde nævnt i flygtninge-
konventionens artikel 1 A, kan forholdet i stedet danne grundlag for meddelelse af
opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 2, hvis de øvrige
betingelser for at meddele asyl er opfyldt.
Det er ikke nødvendigvis en betingelse for meddelelse af opholdstilladelse efter
udlændingelovens § 7, med henvisning til at asylansøgeren har været udsat for
tortur, at denne tortur er omfattet af torturkonventionens definition.
Der kan fx meddeles opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, til en
asylansøger, der har været udsat for tortur, hvis torturen blev påført af nogen, der
er omfattet af den videre definition af ”agents of persecution”, som anvendes ved
den asylretlige vurdering, selvom torturen ikke blev påført ”af eller på opfordring
af en offentlig ansat”, jf. torturkonventionen.
2.2. Øvrige relevante bestemmelser samt internationale klageorganer
Artikel 3 i FN’s torturkonvention har følgende ordlyd:
“1. Ingen deltagende stat må udvise, tilbagelevere ("refoulere") eller
udlevere en person til en anden stat, hvor der er vægtige grunde til at antage,
at han vil være i fare for at blive underkastet tortur.
2. Med henblik på at vurdere, om der foreligger sådanne grunde, skal de
kompetente myndigheder tage alle de relevante omstændigheder i
betragtning, herunder om der i den pågældende stat er et fast mønster af
alvorlige, åbenbare eller massive krænkelser af menneskerettighederne”.
Artikel 7 i FN’s konvention om borgerlige og politiske rettigheder (ICCPR)
3
har
følgende ordlyd:
”Ingen må underkastes tortur eller grusom, umenneskelig eller nedværdi-
gende behandling eller straf. I særdeleshed må ingen uden sit frit afgivne
samtykke underkastes medicinske eller videnskabelige eksperimenter.”
Artikel 3 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK)
4
har
følgende ordlyd:
”Ingen må underkastes tortur og ej heller umenneskelig eller nedværdigende be-
handling eller straf.”
Når en medlemsstat har tiltrådt en konvention, har staten pligt til at sikre, at
national lovgivning og praksis lever op til konventionens krav. Det betyder, at
man som borger kan påberåbe sig konventionen over for danske administrative
3
4
Link til ICCPR:
https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=60860
Link til EMRK:
https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=81462
UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 631: Spm. om oversendelse af dokumenter, hvis titler fremgår af svar på UUI alm. del - spm. 389 m.v., til udlændinge- og integrationsministeren
1751340_0033.png
Side 3 af 6
myndigheder og domstole, hvis man mener, at konventionens bestemmelser
overtrædes. Desuden giver nogle konventioner ret til at klage til internationale
klageorganer, hvis man mener, at ens rettigheder efter disse konventioner er blevet
krænket.
Det er muligt at klage til FN’s Komite mod Tortur (Committee Against Torture,
CAT) over krænkelser af ens rettigheder efter torturkonventionen.
5
Det er muligt
at klage til FN’s Menneskerettighedskomité over krænkelser af ens rettigheder
efter ICCPR. Det er muligt at klage til Den Europæiske Menneskerettigheds
Domstol over krænkelser af ens rettigheder efter EMRK.
Der henvises til Flygtningenævnets hjemmeside,
www.fln.dk,
for en detaljeret
gennemgang af praksis fra de forskellige internationale klageorganer. Se
endvidere Flygtningenævnets beretning nr. 19/2010, 21/2012 og 22/2013
6
.
3. Retningslinjer for vurderingen af, om en torturundersøgelse skal iværk-
sættes
Det er Udlændingestyrelsens ansvar at oplyse og undersøge asylsagen så
tilstrækkeligt, at der kan træffes en forsvarlig og materielt rigtig afgørelse i sagen.
Det er samtidig Udlændingestyrelsens ansvar, at sagsforberedelsen ikke forlænges
unødigt af fx undersøgelser, som ikke er nødvendige for, at der kan træffes en
forsvarlig og materielt rigtig afgørelse i sagen.
Der iværksættes derfor alene en torturundersøgelse (en lægelig undersøgelse) af
en asylansøger, der påberåber sig at have været udsat for tortur, hvis en sådan
undersøgelse er af betydning for asylsagens afgørelse.
Hvis en asylansøger under Udlændingestyrelsens behandling af asylsagen påberå-
ber sig tortur som asylmotiv, skal sagen forelægges for kontorchefen/ledelsesteam
med henblik på en vurdering af, hvorvidt der er grundlag for at iværksætte en tor-
turundersøgelse.
Efter CAT’s praksis skal der ved asylvurderingen lægges betydelig vægt på oplysninger om den generelle
situation i hjemlandet og på, hvorvidt asylansøgeren tidligere er blevet udsat for tortur i hjemlandet.
Til belysning af CAT’s praksis henvises til communication no. 339/2008, 429/2010 og 464/2011 vedrørende
asylansøgere fra henholdsvis Iran, Sri Lanka og Afghanistan. Her fandt CAT, at Danmark havde overtrådt
torturkonventionen ved at træffe beslutning om afslag på asyl til de pågældende, som alle tidligere havde
været udsat for tortur, og som efter CAT’s vurdering fortsat risikerede tortur ved en tilbagevenden.
CAT tager ikke stilling til, hvilken retlig status den pågældende bør have, så længe myndighederne tillader
den pågældende at blive i landet eller udrejse til et andet "sikkert" land.
Link til communication no. 339/2008:
http://www.fln.dk/~/media/FLN/Domme%20og%20konkrete%20sager/Said%20Amini.ashx
Link til communication no. 429/2010:
http://tbinternet.ohchr.org/_layouts/treatybodyexternal/Download.aspx?symbolno=CAT/C/51/D/429/2010&L
ang=en
Link til communication no. 464/2011:
http://tbinternet.ohchr.org/_layouts/treatybodyexternal/Download.aspx?symbolno=CAT/C/49/D/464/2011&L
ang=en
6
5
Link til Flygtningenævnets beretninger:
http://www.fln.dk/da/Publikationer/Publikationer/Beretninger.aspx
UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 631: Spm. om oversendelse af dokumenter, hvis titler fremgår af svar på UUI alm. del - spm. 389 m.v., til udlændinge- og integrationsministeren
1751340_0034.png
Side 4 af 6
Det beror på en konkret og individuel vurdering af omstændighederne i den
konkrete asylsag, om der iværksættes en torturundersøgelse af asylansøgeren eller
ej. Ved vurderingen tages bl.a. de konkrete oplysninger i sagen sammenholdt med
de generelle baggrundsoplysninger om det land, som ansøgeren kommer fra,
sagens mulige udfald samt ansøgerens forklaring og troværdighed i betragtning.
I nogle tilfælde er det åbenbart, at der skal meddeles asyl til en ansøger alene på
baggrund af de foreliggende oplysninger i sagen. I sådanne tilfælde skal der som
udgangspunkt ikke iværksættes en selvstændig undersøgelse af, om ansøgeren har
været udsat for tortur. Omvendt skal der som udgangspunkt heller ikke iværksæt-
tes en torturundersøgelse, hvis ansøgerens forklaring i det hele må afvises som
utroværdig.
Udlændingestyrelsen følger samme praksis for iværksættelse af torturundersøgel-
ser, som fremgår af Flygtningenævnets årsberetning fra 2013, afsnit 5.8.3.1. Link
til årsberetningen:
http://www.fln.dk/da/Publikationer/Publikationer/Beretninger/22_beretning_2013.
aspx.
3.1. Retningslinjer for asylsamtalen
Hvis en asylansøger enten forud for eller under asylsamtalen oplyser, at den på-
gældende har været udsat for tortur, bør sagsbehandleren som udgangspunkt stille
en række konkrete spørgsmål hertil under asylsamtalen. Spørgsmålene bør bl.a.
vedrøre:
- Hvilken slags tortur der var tale om,
- hvor og hvornår torturen foregik (tid og sted),
- i hvilken sammenhæng torturen foregik,
- om asylansøgeren har mén af torturen,
- om asylansøgeren efterfølgende har været i stand til at opretholde en nor-
mal livsførelse, herunder om den pågældende efterfølgende har udført po-
litiske aktiviteter, arbejdet og lignende, og
- om asylansøgeren eventuelt har modtaget lægelig behandling i Danmark i
anledning af den oplyste tortur.
Derudover skal sagsbehandleren bede asylansøgeren om at underskrive en sam-
tykkeerklæring (tilgås via Nexus) til iværksættelse af en torturundersøgelse.
Asylansøgeren skal i den forbindelse vejledes om, at det vil bero på en konkret og
individuel vurdering af oplysningerne i sagen, om den pågældende senere bliver
indkaldt til en torturundersøgelse eller ej.
Asylansøgeren skal også vejledes om, at en torturundersøgelse kun kan iværksæt-
tes med den pågældendes samtykke, og at det kan medføre processuel skadevirk-
ning i asylsagen, hvis den pågældende ikke ønsker at samtykke til iværksættelse
af undersøgelsen.
UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 631: Spm. om oversendelse af dokumenter, hvis titler fremgår af svar på UUI alm. del - spm. 389 m.v., til udlændinge- og integrationsministeren
1751340_0035.png
Side 5 af 6
Endelig bør asylansøgeren opfordres til at sende eventuelle lægelige oplysninger
herom til Udlændingestyrelsen, hvis ansøgeren ønsker, at de skal indgå i sagen.
Hvis ansøger selv fremlægger lægelige oplysninger, indgår disse i Udlændingesty-
relsens vurdering sammen med sagens øvrige oplysninger.
Udlændingestyrelsen indhenter imidlertid
ikke
på eget initiativ helbredsmæssige
oplysninger om asylansøgeren. Det skyldes, at asylansøgere skal kunne udtale sig
til det sundhedsfaglige personale i fortrolighed, uden at ansøger risikerer, at op-
lysningerne herfra vil kunne indgå i behandlingen af den pågældendes asylsag.
4. Retningslinjer for evt. fremskyndelse af asylsagen
De fleste asylansøgere er indkvarteret i eller i tilknytning til et asylcenter. Hvis
asylansøgerens sundhedsmæssige forhold tilsiger det, kan operatøren, som driver
asylcentret, rette henvendelse til Udlændingestyrelsen med anmodning om, at be-
handlingen af den pågældendes asylsag af den årsag fremskyndes.
Hvis en operatør fremsender en sådan anmodning om hastebehandling af en sag af
helbredsmæssige årsager, herunder tortur, skal sagsbehandleren i Udlændingesty-
relsen sørge for følgende:
- Asylsagen skal fremmes mest muligt. Sagen skal således behandles for-
lods.
- Hvis sagen skal fremsendes til Flygtningenævnet, skal nævnet anmodes
om at hasteberamme sagen under henvisning til, at operatøren har anmodet
herom af helbredsmæssige årsager.
- Operatøren skal skriftligt orienteres om, at sagen tages under hastebehand-
ling, og det skal så vidt muligt angives, hvornår sagen forventes færdigbe-
handlet i Udlændingestyrelsen.
- Hvis sagen ikke kan færdigbehandles p.t., skal operatøren orienteres skrift-
ligt. Orienteringen medunderskrives af vicedirektøren i Center for Asyl.
5. Retningslinjer for selve iværksættelsen af en torturundersøgelse
Torturundersøgelser kan foretages på de retsmedicinske institutter i København,
Århus og Odense.
Hvis kontorchefen/ledelsesteam har besluttet, at der skal iværksættes en
torturundersøgelse, og asylansøgeren har samtykket hertil ved at underskrive
samtykkeerklæringen, sender sagsbehandleren en anmodning til det
retsmedicinske institut, der ligger tættest på det område, hvor asylansøgeren er
indkvarteret.
I tvivlstilfælde retter sagsbehandleren forinden fremsendelsen af anmodningen
telefonisk henvendelse til det pågældende retsmedicinske institut.
UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 631: Spm. om oversendelse af dokumenter, hvis titler fremgår af svar på UUI alm. del - spm. 389 m.v., til udlændinge- og integrationsministeren
1751340_0036.png
Side 6 af 6
Anmodning om iværksættelse af torturundersøgelse sendes til:
København
Retsmedicinsk Institut
Københavns Universitet
Frederik V’s Vej 11
2100 København Ø
Århus
Retsmedicinsk Institut
Århus Universitet
Palle Juul- Jensens
Boulevard 99
8200 Århus N
Odense
Retsmedicinsk Institut
Syddansk
Universitetscenter
J.B. Winsløwsvej 9
5000 Odense C
6. Ikrafttrædelse
Denne meddelelse træder i kraft straks og samtidig hermed ophæves asylmedde-
lelse nr. 26/01 af 20. december 2001.
Anders Dorph
UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 631: Spm. om oversendelse af dokumenter, hvis titler fremgår af svar på UUI alm. del - spm. 389 m.v., til udlændinge- og integrationsministeren
1751340_0037.png
Udlændinge
Styrelsen
US-meddelelse
Asylafdelingen
Asylmeddelelse nr.11/01
21. august 2001
Alarmberedskab mellem Udlændingestyrelsen, Flygt-
ningenævnet og Rigspolitiet, Den Centrale Politiafde-
ling (DCP) i forbindelse med pludselige hændelser, der
har betydning for udsendelse af asylansøgere m.v.
1. Indledning.
I udlændingeloven, jf. navnlig dennes § 33, er der ikke i asylbehandlingen
mulighed for at sætte en udsendelse af en udlænding i bero, når en fastsat
udrejsefrist er overskredet. En udsendelse kan dog kun gennemføres, såfremt
der også i udsendelsesfasen sikres en overholdelse af refouleringsforbudet i
udlændingelovens § 31. Dette hensyn skal varetages helt frem til effektu-
eringen af udsendelsen, også selv om udrejsefristen er overskredet.
Det har på denne baggrund vist sig nødvendigt at etablere en særlig procedure i
tilfælde af pludseligt opståede hændelser, som gør en faktisk kortere berosæt-
telse nødvendig i forhold til lande, hvortil der verserer aktuelle sager med
udsendelse. Berosættelsen gør det muligt for asylmyndighederne at tage stilling
til, om der er grundlag for en egentlig genoptagelse af asylsager. Det kan derfor
i denne korte periode være nødvendigt at foretage meget hurtige høringer, for
at afklare de nødvendige forhold omkring en genoptagelsesbeslutning.
2. Kontaktgruppe.
Der er på den baggrund oprettet en kontaktgruppe bestående af:
UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 631: Spm. om oversendelse af dokumenter, hvis titler fremgår af svar på UUI alm. del - spm. 389 m.v., til udlændinge- og integrationsministeren
Side 2 af 4
Udlændingestyrelsen:
Underdirektør Anni Fode
Tlf. arbejde: 35 30 85 90
Mobil:
21 72 12 74
Fax:
35 30 85 60
Tlf. privat: 35 26 74 15
Kontorchef Lisbet L. Sørensen
Tlf. arbejde: 35 30 86 00
Fax:
48 17 77 24
Tlf. privat: 39 56 15 27
Flygtningenævnet :
Landsdommer B. O. Jespersen
Tlf. arbejde: 33 97 02 00
Direkte:
33 97 02 97
Fax:
33 14 58 22
Tlf. privat: 39 61 16 63
Sekretariatschef Inge Bruhn Thomsen
Tlf. arbejde: 33 92 96 10
Fax:
33 91 94 00
Tlf. privat: 45 41 41 35
Suppleant
Specialkonsulent Nina Willadsen:
Tlf. arbejde: 33 92 96 24
Fax:
33 91 94 00
Tlf. privat: 39 20 01 56
Rigspolitiet:
Politimester Hans-Viggo Jensen,
Tlf. arbejde 33 14 88 88
UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 631: Spm. om oversendelse af dokumenter, hvis titler fremgår af svar på UUI alm. del - spm. 389 m.v., til udlændinge- og integrationsministeren
Side 3 af 4
lokal 6100
Fax:
Tlf. privat
33 43 00 39
39 67 76 04
Kriminalinspektør Jørgen Tagge,
Tlf. arbejde 33 14 88 88
lokal 6200
Fax:
Tlf. privat
33 43 00 39
48 48 41 90
3. Procedurer
Følgende procedurer er aftalt mellem de involverede myndigheder, idet der
forudsættes at være tale om et kortvarigt tidsmæssigt forløb:
1) Udlændingestyrelsen/Flygtningenævnet/DCP konsulterer Flygtningenæv-
net/Udlændingestyrelsen/DCP, jf. ovennævnte kontaktgruppe om, hvor-
vidt der er grundlag for at berosætte udsendelsesforanstaltninger i konkre-
te udlændingesager eller generelt for så vidt angår nationalitetsgrupper. I
denne overvejelse indgår, om der er grundlag for en kortvarig suspension
af udsendelsesforanstaltningen med henblik på at overveje genoptagelse
af asylsagsbehandlingen.
2) Såfremt Udlændingestyrelsen og Flygtningenævnet herefter finder, at der
er grundlag for en sådan berosættelse, giver styrelsen umiddelbart telefo-
nisk meddelelse til DCP, jf. ovennævnte kontaktgruppe, om berosættelse
af udsendelsesforanstaltninger. Det præciseres i den forbindelse, hvem be-
rosættelsen omfatter. Der oplyses så vidt muligt udl.nr.
3) Udlændingestyrelsen udfærdiger i forlængelse af den telefoniske medde-
lelse en skriftlig bekræftelse om berosættelsen af udsendelsesforanstalt-
ninger, som pr. telefax (faxnr. 3393 7228 (hverdage mellem 8-16) eller
3332 2771 (Rigspolitichefens kommunikationscenter med døgnbetje-
UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 631: Spm. om oversendelse af dokumenter, hvis titler fremgår af svar på UUI alm. del - spm. 389 m.v., til udlændinge- og integrationsministeren
Side 4 af 4
ning)) formidles til DCP med kopi til Flygtningenævnet og Indenrigsmi-
nisteriet.
4) Der foretages opdatering af de omfattede sager i udlændingeregistret af
DCP med sagsskridtkode UDSBE (udsendelsesforanstaltninger berosat).
5) Ved berosættelse af nationalitetsgrupper faxer DCP lister over de omfat-
tede sager til Udlændingestyrelsen og Flygtningenævnet med henblik på,
at styrelsen og Flygtningenævnet ved en gennemgang af de enkelte sager
kan vurdere de fremkomne oplysningers betydning for den enkelte sag.
Der sker herved en udskillelse af de sager, der er relevante for overvejel-
sen om genoptagelse, og herefter kan der træffes afgørelse om, hvorvidt
der er baggrund for en egentlig genoptagelse af asylsagsbehandlingen.
6) Udlændingestyrelsen træffer efter forudgående konsultation med Flygt-
ningenævnet bestemmelse om ophævelse af et etableret udsendelsesstop.
Meddelelse herom gives såvel telefonisk som skriftlig pr. telefax til DCP,
jf. ovennævnte kontaktgruppe, med kopi til Flygtningenævnet og Inden-
rigsministeriet. Samtidig foretages opdatering af de omfattede sager i Ud-
lændingeregistret af DCP med sagsskridtkode UDSGE (udsendelsesforan-
staltninger genoptaget).
Denne meddelelse træder i kraft straks og erstatter Asylmeddelelse 12/96 af 6.
august 1996.
Anni Fode
UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 631: Spm. om oversendelse af dokumenter, hvis titler fremgår af svar på UUI alm. del - spm. 389 m.v., til udlændinge- og integrationsministeren
1751340_0041.png
Udlændinge
Styrelsen
US-meddelelse
Asylafdelingen
Asylmeddelelse nr.5/01
31. juli 2001
Tvangsmæssige udsendelser i asylsager med ægtefæller af
forskellig nationalitet.
Ifølge Udlændingelovens § 32 a skal afslag på en ansøgning om opholdstilladelse
efter §§ 7-8 eller afgørelser om bortfald eller inddragelse af en sådan opholdstilla-
delse tillige indeholde afgørelse om, hvorvidt udlændingen kan udsendes, hvis
denne ikke udrejser frivilligt, jf. § 31.
I asylsager, hvor ægtefællerne er af forskellig nationalitet, fastsættes den tvangs-
mæssige udsendelse til hver ægtefælles respektive hjemland.
Ifølge Flygtningenævnets afgørelser må tvangsmæssig udsendelse i sager, hvor
der er tale om ægtefæller af forskellig nationalitet, og hvor ægtefællerne var gift
ved indrejsen og har opretholdt samlivet i Danmark, imidlertid først ske, når det
har været undersøgt, om ægtefællerne kan udrejse til et fælles land, og i givet fald
at ægtefællerne ikke har ønsket at benytte sig af den mulighed.
Udlændingestyrelsens afslag i disse sager skal på denne baggrund efter afsnittet
vedrørende tvangsmæssig udsendelse, jf. § 32 a, tilføjes et nyt afsnit:
”Da
det imidlertid fremgår af sagen, at din ægtefælle er statsborger i ………, er
det en betingelse for tvangsmæssig udsendelse ved politiets foranstaltning, at der
forinden er søgt etableret mulighed for, at du og din ægtefælle begge kan udrejse
enten til ……….. eller til ……….., og at du og din ægtefælle ikke har ønsket at
benytte sig af denne mulighed eller at medvirke til at etablere mulighed derfor.”
Der henvises i øvrigt til Flygtningenævnets 7. beretning for 1998, p. 86 ff.
samt nævnets 8. beretning for 1999, p. 82.
UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 631: Spm. om oversendelse af dokumenter, hvis titler fremgår af svar på UUI alm. del - spm. 389 m.v., til udlændinge- og integrationsministeren
Side 2 af 2
Denne meddelelse træder i kraft straks og erstatter asylmeddelelse nr. 5/98
af 5. marts 1998.
Anni Fode
UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 631: Spm. om oversendelse af dokumenter, hvis titler fremgår af svar på UUI alm. del - spm. 389 m.v., til udlændinge- og integrationsministeren
1751340_0043.png
Udlændinge
Styrelsen
US-meddelelse
Asylafdelingen
Asylmeddelelse nr. 3/01
27. juli 2001
Ophævet
Udvisning og frihedsberøvelse af asylansøgere, jf. lov nr. 458
af 7. juni 2001 om ændring af udlændingeloven.
Ved lov nr. 458 af 7. juni 2001 er udlændingeloven blevet ændret således, at der
kan ske frihedsberøvelse af en asylansøger, der er administrativt udvist efter ud-
lændingelovens § 25 a, stk. 1, jf. udlændingelovens § 36, stk. 3. Endvidere kan der
ske frihedsberøvelse af asylansøgere, der lægger væsentlige hindringer i vejen for
asylsagens oplysning, såfremt de i udlændingelovens § 34 nævnte foranstaltninger
ikke er tilstrækkelige, jf. udlændingelovens § 36, stk. 4.
Derudover kan en asylansøger, der er udvist ved endelig dom efter §§ 22-24, vare-
tægtsfængsles, jf. udlændingelovens § 35, stk. 2.
Endvidere er anvendelsesområdet for administrativ udvisning i udlændingelovens
§ 25 a, stk. 1, nr. 1, blevet udvidet til – udover straffelovens §§ 276-284 og told-
lovens § 73, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 1, - at omfatte overtrædelse af straffelovens §§
119, 244 og 266, lov om våben og eksplosivstoffer samt udlændingelovens § 42 a,
stk. 7, 2. pkt.
Ifølge bemærkningerne til lovforslaget (L 191 af 20. marts 2001) skal en asylan-
søger, der er administrativt udvist efter § 25 a, stk. 1, som udgangspunkt friheds-
berøves i medfør af § 36, stk. 3, og frihedsberøvelsen vil som udgangspunkt skulle
opretholdes under den resterende del af asylsagens behandling. Tilsvarende skal
politiet søge at sikre, at asylansøgere, der er udvist ved endelig dom, i videst mu-
ligt omfang varetægtsfængsles efter udlændingelovens § 35, stk. 2. Baggrunden
herfor er ifølge bemærkningerne at sikre en effektiv fuldbyrdelse af afgørelsen om
udvisning.
UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 631: Spm. om oversendelse af dokumenter, hvis titler fremgår af svar på UUI alm. del - spm. 389 m.v., til udlændinge- og integrationsministeren
Side 2 af 6
Der vil dog ifølge bemærkningerne til lovforslaget ikke skulle træffes afgørelse
om frihedsberøvelse eller varetægtsfængsling i tilfælde, hvor dette på baggrund af
en konkret og individuel vurdering af den pågældendes personlige forhold vil vir-
ke særlig belastende for asylansøgeren, f.eks. hvis den pågældende er enlig og har
små børn, eller hvis den pågældende er alvorligt syg. Der vil heller ikke skulle ske
frihedsberøvelse, hvis det er overvejende sandsynligt, at den pågældende asylan-
søger som værende af en bestemt nationalitet eller befolkningsgruppe vil blive
meddelt asyl.
Afgørelsen af, om der i det konkrete tilfælde bør ske frihedsberøvelse, skal imid-
lertid ikke indebære en selvstændig vurdering af den enkelte asylansøgers asyl-
grundlag. Der vil således som udgangspunkt alene kunne blive tale om, at friheds-
berøvelse undlades af denne grund, hvis der er tale om, at den pågældende asylan-
søger er af en nationalitet eller befolkningsgruppe, hvorfra alle – eller et meget
stort antal – personer efter Udlændingestyrelsens og Flygtningenævnets praksis
bliver meddelt asyl.
Udlændingestyrelsen og Flygtningenævnet skal i den forbindelse løbende oriente-
re politiet skriftligt om relevant praksis hos asylmyndighederne.
Udlændingestyrelsen skal endvidere i den enkelte sag skriftligt orientere politiet
nærmere om asylansøgerens personlige forhold, ligesom udlændingemyndighe-
derne i den enkelte sag skriftligt overfor politiet skal redegøre for, hvornår der kan
forventes truffet afgørelse i sagen.
Reglerne træder i kraft den 1. august 2001. Reglerne om varetægtsfængsling og
frihedsberøvelse i udlændingelovens § 35, stk. 2, og § 36, stk. 3, finder alene an-
vendelse, såfremt det forhold, der begrunder udvisningen, er begået efter lovens
ikrafttræden. Reglen i udlændingelovens § 36, stk. 4, om frihedsberøvelse af asyl-
ansøgere, der lægger væsentlige hindringer i vejen for asylsagens oplysning, fin-
der ikke anvendelse for personer, der inden lovens ikrafttræden den 1. august
2001 har indgivet ansøgning om asyl.
UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 631: Spm. om oversendelse af dokumenter, hvis titler fremgår af svar på UUI alm. del - spm. 389 m.v., til udlændinge- og integrationsministeren
Side 3 af 6
A. Behandling af sager om administrativ udvisning og anklagemyndigheds-
høringer samt udtalelser til politiet til brug for spørgsmålet om frihedsberø-
velse og varetægtsfængsling.
Alle anmodninger fra politiet om administrativ udvisning af asylansøgere og an-
modninger fra anklagemyndigheden om udtalelser om udvisning til brug for straf-
fesager mod asylansøger behandles – uanset asylsagens stade - fra den 1. august
2001 af Asylafdelingens Task-force. Tilsvarende behandler Task-forcen anmod-
ninger fra politi og anklagemyndighed om udtalelser til brug for spørgsmålet om
varetægtsfængsling og frihedsberøvelse som følge af udvisning i medfør af ud-
lændingelovens § 35, stk. 2, og § 36, stk. 3.
Til brug for udtalelser vedrørende spørgsmålet om varetægtsfængsling og friheds-
berøvelse indhenter Task-forcen de fornødne oplysninger om asylsagens behand-
ling hos asylkontorerne og om ansøgerens personlige forhold hos Personenheden i
Økonomi- og Centerafdelingen og eventuelt hos Dansk Røde Kors.
Task-forcen afgiver ligeledes udtalelser til politiet i sager, der verserer i Udlæn-
dingestyrelsen på det tidspunkt, hvor fristen for varetægtsfængsling eller friheds-
berøvelse eventuelt skal forlænges.
Sagerne skal fremmes mest muligt i Udlændingestyrelsen.
B. Behandling af asylsager, hvor asylansøgeren har begået kriminalitet.
Asylsager, hvor asylansøgeren har begået kriminalitet, skal fremmes mest muligt i
Udlændingestyrelsen. I forbindelse med behandlingen af sager om administrativ
udvisning og anklagemyndighedshøringer træffes beslutning om, hvor i Asylafde-
lingen asylsagen skal behandles, såfremt Udlændningestyrelsen endnu ikke har
truffet afgørelse i sagen. Udgangspunktet er, at hvis der ikke er berammet asyl-
samtale i sagen, overgår asylsagen til behandling af Task-forcen. Er der berammet
asylsamtale, behandles sagen som udgangspunkt af det pågældende asylkontor,
medmindre samtalen er berammet mere end ca. 14 dage senere. I så fald overtages
UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 631: Spm. om oversendelse af dokumenter, hvis titler fremgår af svar på UUI alm. del - spm. 389 m.v., til udlændinge- og integrationsministeren
Side 4 af 6
sagen af task forcen, og der berammes hurtigst muligt et nyt tidspunkt for asyl-
samtalen.
Såfremt asylansøgeren varetægtsfængsles eller frihedsberøves som følge af udvis-
ning i medfør af udlændingelovens § 35, stk. 2, eller § 36, stk. 3, og såfremt asyl-
sagen endnu er i behandling i den indledende asylfase, anmoder Task-forcen Dub-
lin-sektionen i 1. asylkontor om at tage stilling til, hvorvidt sagen skal udtages af
Dublin-proceduren. Den pågældende asylansøger vil skulle udtages af Dublin-
proceduren, medmindre der i den enkelte sag er udsigt til en afklaring af dette
spørgsmål inden for kortere tid.
Hvert asylkontor er ansvarlig for, at der senest 5 dage før udløbet af en frihedsbe-
røvelse fra kontoret sker underretning af Task-forcen om status på de asylsager,
der verserer i kontoret, hvor asylansøgeren er frihedsberøvet.
Task forcen fører en liste over verserende sager, hvor asylansøgeren er frihedsbe-
røvet. 5 dage før udløbet af en frihedsberøvelse kontrollerer Task-forcen via op-
slag i Udlændingeregistret, om der er truffet afgørelse i asylsagen. Er dette ikke
tilfældet, kontaktes sagsbehandleren, som anmodes om en status på sagen – her-
under hvornår afgørelse kan forventes truffet.
Når afgørelse i asylsagen træffes, orienterer sagsbehandleren ved blanket 5-915
Rigspolitichefen, Afd. E, DCP, Sandholm herom. Ved fremsendelsen af evt. kla-
gesag til Flygtningenævnet eller Indenrigsministeriet skal der gøres opmærksom
på, at den pågældende asylansøger er frihedsberøvet samt datoen for udløbet af
frihedsberøvelsen.
C. Behandling af sager om frihedsberøvelse af asylansøgere, som lægger væ-
sentlige hindringer i vejen for asylsagens oplysning.
Asylansøgere, der lægger væsentlige hindringer i vejen for asylsagens oplysning,
kan frihedsberøves efter udlændingelovens § 36, stk. 4. Det er en forudsætning, at
de i § 34 nævnte foranstaltninger ikke er tilstrækkelige.
UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 631: Spm. om oversendelse af dokumenter, hvis titler fremgår af svar på UUI alm. del - spm. 389 m.v., til udlændinge- og integrationsministeren
Side 5 af 6
Udlændingestyrelsen (sagsbehandleren i det pågældende asylkontor/Task-forcen)
skal, når en asylansøger må antages at være omfattet af udlændingelovens § 36,
stk. 4, sende en begrundet, skriftlig anmodning til Rigspolitichefen, afd. E, DCP,
Sandholm med henblik på vurdering af, om frihedsberøvelse skal iværksættes i
følgende tilfælde:
Ved udeblivelser uden rimelig grund fra samtaler 2 eller flere gange hos poli-
tiet og/eller Udlændingestyrelsen.
Når en asylansøger i øvrigt lægger væsentlige hindringer i vejen for sagens
oplysning.
Det bemærkes, at der uanset den nye bestemmelse i udlændingelovens § 36, stk.
4, som hidtil ved udeblivelse fra asylsamtaler skal træffes afgørelse om bortfald af
asylansøgningen, jf. § 40, stk. 8.
Der vil ikke skulle træffes afgørelse om frihedsberøvelse i tilfælde, hvor det på
baggrund af en konkret og individuel vurdering af den pågældendes personlige
forhold vil virke særlig belastende for asylansøgeren, f.eks. hvis den pågældende
er enlig og har små børn, eller hvis den pågældende er alvorligt syg.
Udlændingestyrelsen skal skriftligt orientere politiet nærmere om asylansøgerens
personlige forhold.
Hvis asylansøgeren er blevet frihedsberøvet skal Udlændingestyrelsen skriftligt
orientere Rigspolitiet når:
En frihedsberøvet asylansøger har været til asylsamtale, idet der som ud-
gangspunkt vil skulle ske løsladelse, når en asylansøger, der gentagne gange er
udeblevet uden rimelig grund fra afhøringer ved politiet eller Udlændingesty-
relsen, er blevet afhørt af politiet eller Udlændingestyrelsen.
En asylansøger, der helt har nægtet at medvirke til sagens oplysning, afgiver
oplysninger til sagen, idet den pågældende i så fald skal løslades.
En asylansøger, der har bortskaffet sit pas eller andre dokumenter eller har
fjernet mærkater fra tøj m.v. og afgiver utvivlsomt urigtige oplysninger om sin
UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 631: Spm. om oversendelse af dokumenter, hvis titler fremgår af svar på UUI alm. del - spm. 389 m.v., til udlændinge- og integrationsministeren
1751340_0048.png
Side 6 af 6
identitet, nationalitet eller rejserute, skifter forklaring, således at oplysningerne
ikke længere fremstår som urigtige.
Der indhentes oplysninger om asylansøgerens personlige forhold hos Personenhe-
den i Økonomi- og Centerafdelingen.
Personenheden sender pr, telefax relevante personoplysninger til sagsbehandleren
i Asylafdelingen.
Udlændingestyrelsen sender oplysningerne om asylansøgerens personlige forhold
til Rigspolitichefen, afd. E, Sandholm og oplyser samtidig, hvornår styrelsens
afgørelse i asylsagen kan forventes at blive truffet.
Rigspolitiet oplyser ved varetægtsfængsling pr. telefax asylkontoret om tidspunk-
tet for udløbet af denne.
Sagsbehandleren i Asylafdelingen noterer datoen for udløbet af frihedsberøvelsen.
Når der træffes afgørelse i sagen, orienteres Rigspolitichefen, afd. E, DCP, Sand-
holm herom. Er der ikke senest 3 arbejdsdage dage før udløbet af frihedsberøvel-
sen truffet afgørelse i sagen, orienteres Rigspolitiet herom med oplysning om,
hvornår afgørelse kan forventes truffet.
Ved forlængelser af frihedsberøvelsen skal der ikke afgives yderligere oplysninger
om asylansøgerens personlige forhold.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslaget (L 191 af 20. marts 2001)
samt til de særlige forretningsgange for håndteringen af disse sager. Forretnings-
gangene findes her:
Forretningsgange
Denne meddelelse træder i kraft den 1. august 2001.
Anni Fode
UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 631: Spm. om oversendelse af dokumenter, hvis titler fremgår af svar på UUI alm. del - spm. 389 m.v., til udlændinge- og integrationsministeren
1751340_0049.png
US-meddelelse
Center for Asyl
Asylmeddelelse nr. 3/17
21. marts 2017
Ophævelse af asylmeddelelse
Hermed ophæves asylmeddelelse nr. 3/01 af 7. juni 2001 om udvisning og fri-
hedsberøvelse af asylansøgere, jf. lov nr. 458 af 7. juni 2001 om ændring af ud-
lændingeloven.
Anders Dorph
UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 631: Spm. om oversendelse af dokumenter, hvis titler fremgår af svar på UUI alm. del - spm. 389 m.v., til udlændinge- og integrationsministeren
1751340_0050.png
US-meddelelse
Center for Familie og Besøg
Familiesammenføringsmeddelelse nr. 3/15
3. marts 2015
Behandling af sager om bortfald af ret til ophold
efter udlændingelovens § 21 b ved ophold i konfliktområde
og fastsættelse af indrejseforbud efter
udlændingelovens § 32, stk. 11
1. Indledning
Ved lov nr. 176 af 24. februar 2015 (lovforslag nr. L 99 af 17. december 2014) om
ændring af lov om pas til danske statsborgere mv., udlændingeloven og retspleje-
loven (styrket indsats mod rekruttering til væbnede konflikter i udlandet mv.) er
der sket en række ændringer af bl.a. udlændingelovens og paslovens regler.
Lovændringen trådte i kraft den 1. marts 2015. Bestemmelsen i udlændingelovens
§ 21 b, stk. 1, finder dog kun anvendelse, hvis de forhold, der begrunder bortfald
af en opholdstilladelse eller opholdsret, indtræder den 1. marts 2015 eller senere,
jf. § 4, stk. 3, i lov nr. 176 af 24. februar 2015.
Ændringerne har til formål at forhindre, at personer i udlandet deltager i aktivite-
ter, hvor dette kan indebære eller forøge en fare for statens sikkerhed, andre sta-
ters sikkerhed eller medføre en væsentlig trussel mod den offentlige orden, når de
er tilbage i Danmark. Som eksempel på sådanne aktiviteter er navnlig fremhævet
udrejse med henblik på deltagelse i en væbnet konflikt eller fx træning i militære
færdigheder.
Ændringerne i paslovens regler tager sigte på danske statsborgere, mens ændrin-
gerne i udlændingelovens regler tager sigte på udenlandske statsborgere.
Denne meddelelse indeholder retningslinjerne for behandlingen af sager om bort-
fald af opholdstilladelse eller opholdsret til udlændinge efter reglerne i udlændin-
gelovens § 21 b ved ophold i konfliktområde og fastsættelse af indrejseforbud, jf.
udlændingelovens § 32, stk. 11.
Meddelelsen omhandler ikke de almindelige regler for bortfald af opholdstilladel-
se efter udlændingelovens § 17. For så vidt angår en gennemgang af disse regler,
herunder dispensation fra bortfald efter udlændingelovens § 17, stk. 3, henvises til
familiesammenføringsmeddelelse nr. 1/13 af 8. februar 2013
UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 631: Spm. om oversendelse af dokumenter, hvis titler fremgår af svar på UUI alm. del - spm. 389 m.v., til udlændinge- og integrationsministeren
Begrebet ’ophold i konfliktområde’ anvendes i denne meddelelse som kort beteg-
nelse for det forhold, at en udlænding rejser til udlandet og deltager i aktiviteter,
hvor dette kan indebære eller forøge en fare for statens sikkerhed, andre staters
sikkerhed eller en væsentlig trussel mod den offentlige orden.
2. Nye regler
2.1. Bortfald af ret til ophold i Danmark ved ophold i konfliktområde, jf.
udlændingelovens § 21 b
Efter udlændingelovens § 21 b, stk. 1, bortfalder en opholdstilladelse eller op-
holdsret, hvis en udlænding opholder eller har opholdt sig uden for landet, og der
er grund til at antage, at udlændingen under opholdet uden for landet deltager eller
har deltaget i aktiviteter, som kan indebære eller forøge en fare for statens sikker-
hed eller en væsentlig trussel mod den offentlige orden.
Der kan dog ikke træffes beslutning om bortfald, hvis bortfald vil være i strid med
Danmarks internationale forpligtelser.
Bortfald efter udlændingelovens § 21 b kan kun ske, hvis den pågældende udlæn-
ding opholder eller har opholdt sig uden for landet
efter lovens ikrafttræden,
og
der er grund til at antage, at den pågældende efter lovens ikrafttræden under op-
holdet uden for landet deltager eller har deltaget i aktiviteter, hvor dette kan inde-
bære eller forøge en fare for statens sikkerhed, andre staters sikkerhed eller en
væsentlig trussel mod den offentlige orden.
Det kan efter ansøgning bestemmes, at en opholdstilladelse eller en opholdsret
ikke skal anses for bortfaldet efter udlændingelovens § 21 b, stk. 1, hvis udlæn-
dingen kan godtgøre, at den pågældendes ophold i udlandet har eller har haft et
anerkendelsesværdigt formål, jf. udlændingelovens § 21 b, stk. 2.
Hvis der foreligger oplysninger om, at en udlænding har til hensigt i udlandet at
deltage i aktiviteter, hvor dette kan indebære eller forøge en fare for statens sik-
kerhed, andre staters sikkerhed eller en væsentlig trussel mod den offentlige or-
den, skal Udlændingestyrelsen vejlede udlændingen om reglerne om bortfald efter
§ 21 b, stk. 1, jf. udlændingelovens § 21 b, stk. 3.
2.2. Meddelelse af indrejseforbud, jf. udlændingelovens § 32, stk. 11
Det følger af udlændingelovens § 32, stk. 11, at en udlænding, hvis opholdstilla-
delse eller opholdsret er bortfaldet efter § 21 b, stk. 1, ikke uden tilladelse må ind-
rejse og opholde sig her i landet (indrejseforbud). Indrejseforbuddet meddeles for
bestandig og har gyldighed fra tidspunktet for udrejsen eller udsendelsen eller,
hvis udlændingen opholder sig uden for landet, fra tidspunktet for konstateringen
af, at udlændingens opholdstilladelse eller opholdsret er bortfaldet.
Side 2 af 18
UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 631: Spm. om oversendelse af dokumenter, hvis titler fremgår af svar på UUI alm. del - spm. 389 m.v., til udlændinge- og integrationsministeren
Der kan meddeles et indrejseforbud af kortere varighed, hvis et indrejseforbud for
bestandig vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, jf. § 32, stk.
11, 3. pkt.
3. Kompetence til at træffe beslutning om bortfald
Bestemmelsen om bortfald i udlændingelovens § 21 b gælder for alle udlændinge
uanset opholdsgrundlag, herunder udlændinge med opholdsret efter EU-reglerne
og nordiske statsborgere. Bortfald af opholdstilladelse indtræder ex lege, dvs. au-
tomatisk uden at en egentlig afgørelse er truffet herom.
Udlændingestyrelsen har kompetencen til at træffe beslutning, hvori det konstate-
res om en opholdstilladelse er bortfaldet efter udlændingelovens § 21 b uanset
udlændingens opholdsgrundlag. Udlændingestyrelsen behandler således også sa-
ger om bortfald vedrørende udlændinge, der har opholdstilladelse efter udlændin-
gelovens §§ 9 i-9 n og § 9 p, som er meddelt af Styrelsen for Arbejdsmarked og
Rekruttering, og udlændinge, der har opholdsret efter EU-reglerne, som er med-
delt af Statsforvaltningen. Ligeledes behandler Udlændingestyrelsen sager om
bortfald af opholdsret vedrørende nordiske statsborgere, der er fritaget for en op-
holdstilladelse.
Sager om bortfald efter udlændingelovens § 21 b vedrørende udlændinge, der har
opholdstilladelse efter §§ 7 eller 8, behandles i Center for Asyl. Det gælder også,
når udlændingens opholdstilladelse i øvrigt er meddelt af et asylkontor (fx op-
holdstilladelse meddelt efter § 9 c, stk. 2, til udsendelseshindrede eller opholdstil-
ladelse meddelt efter § 9 c, stk. 3, til uledsagede mindreårige asylansøgere).
Sager om bortfald efter udlændingelovens § 21 b vedrørende udlændinge, der ikke
har opholdstilladelse, som er meddelt af et asylkontor, behandles i Center for Fa-
milie og Besøg.
4. Sagsbehandling
4.1. Bortfald af opholdstilladelse eller opholdsret, jf. udlændingelovens §
21 b, stk. 1
En opholdstilladelse eller opholdsret bortfalder, når en udlænding opholder eller
har opholdt sig uden for landet, og der er
grund til at antage,
at udlændingen un-
der opholdet uden for landet deltager eller har deltaget i aktiviteter, som kan inde-
bære eller forøge en fare for statens sikkerhed, andre staters sikkerhed eller en
væsentlig trussel mod den offentlige orden, medmindre bortfald vil være i strid
med Danmarks internationale forpligtelser.
Side 3 af 18
UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 631: Spm. om oversendelse af dokumenter, hvis titler fremgår af svar på UUI alm. del - spm. 389 m.v., til udlændinge- og integrationsministeren
Vurderingen af, om mistankekravet (”grund til at antage”) er opfyldt, foretages af
politiet.
Vurderingen af, om bortfald vil være strid med Danmarks internationale forplig-
telser foretages af Udlændingestyrelsen, jf. pkt. 4.1.4.
4.1.1. Betingelserne for at bortfald indtræder
Efter bestemmelsen i udlændingelovens § 21 b, stk. 1, bortfalder en opholdstilla-
delse, når der er grund til at antage, at
1)
2)
udlændingen opholder sig eller har opholdt sig i udlandet, og
udlændingen deltager eller har deltaget i aktiviteter, der kan indebære el-
ler forøge en fare for statens sikkerhed, andre staters sikkerhed eller en
væsentlig trussel mod den offentlige orden.
Det er politiets opgave at foretage en vurdering af, om der i forhold til en konkret
udlænding er tilstrækkelige oplysninger til at opfylde mistankekravet (”grund til at
antage”). Politiet kan ved vurderingen lægge vægt på de samme momenter, som
indgår i vurderingen efter paslovens § 2, stk. 1, nr. 4, jf. pkt. 2.3.1. i lovforslag nr.
L 99 af 17. december 2014.
Efter bemærkningerne er det afgørende for vurderingen, hvorvidt formålet med og
karakteren af de aktiviteter, som der er grund til at antage, at udlændingen deltager
eller har deltaget i under opholdet, i almindelighed må antages at påvirke en per-
son i en sådan grad, at det vil kunne indebære eller forøge en fare for statens sik-
kerhed, andre staters sikkerhed eller en væsentlig trussel mod den offentlige or-
den. Det er således ikke et krav, at der er en konkret mistanke om, at den pågæl-
dende har til hensigt at begå et bestemt strafbart forhold i fx Danmark eller påvir-
ke andre hertil.
Som et eksempel på aktiviteter, der i almindelighed må antages at kunne indebære
eller forøge en fare for statens sikkerhed mv. kan nævnes aktiv deltagelse i kamp-
handlinger. Også personer, der opholder sig i et konfliktområde uden at tage aktivt
del i kamphandlingerne, kan imidlertid blive udsat for en påvirkning og forråelse,
der kan øge deres vilje eller evne til at begå strafbare forhold. Det kan eksempel-
vis være tilfældet for personer, som opholder sig i et konfliktområde og engagerer
sig i aktiviteter, der støtter de kæmpende.
Som et andet eksempel på aktiviteter, der i almindelighed må antages at kunne
indebære eller forøge en fare for statens sikkerhed mv. kan nævnes ophold i træ-
ningslejre hos yderligtgående politiske organisationer eller grupperinger, hvor
deltagerne bl.a. trænes i militære færdigheder.
Ved vurderingen af, om der er grund til at antage, at en udlænding under sit op-
hold deltager eller har deltaget i sådanne aktiviteter, vil den pågældendes forhold
Side 4 af 18
UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 631: Spm. om oversendelse af dokumenter, hvis titler fremgår af svar på UUI alm. del - spm. 389 m.v., til udlændinge- og integrationsministeren
inden vedkommende udrejste af Danmark, herunder eventuelle forberedelseshand-
linger eller ytringer på f.eks. sociale medier, tillige kunne tillægges betydning.
Der vil således kunne træffes beslutning om bortfald af en opholdstilladelse eller
opholdsret efter bestemmelsen, hvis en udlænding er udrejst og har taget ophold i
et konfliktområde, uanset om der foreligger oplysninger, som peger på, at den
pågældende deltager eller har deltaget aktivt i kamphandlinger. Det er dog en for-
udsætning, at der er grund til at antage, at den pågældende deltager eller har delta-
get i aktiviteter, hvor dette kan indebære eller forøge en fare for statens sikkerhed
mv.
Det vil ikke være ethvert ophold i et sådant område, der medfører risiko for en
påvirkning af den nævnte karakter. Eksempelvis vil der for personer, der deltager i
væbnede konflikter for et med Danmark allieret lands styrker, i almindelighed
ikke være en sådan påvirkningsrisiko.
Modsat vil kravet som udgangspunkt være opfyldt, hvis myndighederne er besid-
delse af oplysninger om en person, der har udtrykt sympati for en militant islami-
stisk ideologi, efterfølgende er rejst til Syrien eller til et andet konfliktområde,
hvorfor det med rimelighed må kunne antages, at pågældende har deltaget i aktivi-
teter, som kan indebære fare for statens sikkerhed mv.
Begrebet ”konfliktområde” skal forstås som det geografiske område, hvor der
foregår væbnede kampe af et betydeligt omfang.
Som et andet eksempel på oplysninger, der i almindelighed vil være tilstrækkelige
til at opfylde mistankekravet, kan nævnes oplysninger om, at en person opholder
sig eller har opholdt sig i et konfliktområde uden et anerkendelsesværdigt formål.
Uden for bestemmelsens anvendelsesområde falder personer, der nok har opholdt
sig i et konfliktområde, men som ikke har deltaget i aktiviteter, som kan indebære
fare for statens sikkerhed mv. Det kan fx være en person, der har opholdt sig i et
konfliktområde i sin egenskab af journalist, nødhjælpsarbejder, diplomat eller i
øvrigt udsendt af den danske stat, fx som tolk eller andet militært støttepersonel.
Endvidere vil ophold i et konfliktområde, hvor det kan dokumenters, at besøget
alene har indebåret familiebesøg fx i anledning af sygdom, begravelse eller bryl-
lup, falde uden for bestemmelsens anvendelsesområde, ligesom personer, der ved
en tilfældighed ”fanges” i et konfliktområde ej heller er omfattet af bestemmelsen.
4.1.2. Sagens start
En sag kan starte i Udlændingestyrelsen på flere forskellige måder. En sag kan
starte ved, at Udlændingestyrelsen selv bliver bekendt med, at en person er udrejst
af landet, ved henvendelse fra fx familiemedlemmer eller ved en henvendelse fra
andre myndigheder, som er i berøring med den pågældende person, herunder,
kommuner, PET eller en politikreds.
Side 5 af 18
UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 631: Spm. om oversendelse af dokumenter, hvis titler fremgår af svar på UUI alm. del - spm. 389 m.v., til udlændinge- og integrationsministeren
I de tilfælde, hvor sagen starter på baggrund af en mistanke hos politiet, videregi-
ves oplysningerne og politiets vurdering til Udlændingestyrelsen.
I øvrige tilfælde kontakter Udlændingestyrelsen Rigspolitiet ([email protected]), som
videreformidler henvendelsen til den relevante politikreds (den politikreds, hvor
den pågældende udlænding er hjemmehørende) med henblik på, at der foretages
en indledende undersøgelse af sagens omstændigheder. Politikredsen inddrager
PET i undersøgelsen af sagen.
Udlændingestyrelsens behandling af en sag om bortfald skal altid foretages på
baggrund af politiets vurdering af, om mistankekravet er opfyldt.
4.1.3. Partshøring
Udlændingen skal normalt partshøres om oplysningerne i sagen, herunder oplys-
ningerne fra politiet, forinden der træffes beslutning om bortfald, jf. forvaltnings-
lovens § 19, stk. 1.
Partshøring kan undlades, hvis forelæggelsen af oplysningerne eller vurderingerne
for parten vil være forbundet med væsentlige vanskeligheder, jf. forvaltningslo-
vens § 19, stk. 2, nr. 5, 2. led. Det kan være fx være tilfældet, hvis partens op-
holdssted er ukendt, eller hvis den pågældende er udrejst til et ukendt sted, og
sagen ikke kan udsættes, til vedkommende (muligvis) kommer tilbage. Partshø-
ring kan kun undlades, hvis der er udfoldet rimelige bestræbelser på at finde en
måde at kontakte parten på.
Partshøringen kan sendes via Offentlig Digital Post, såfremt udlændingen er til-
meldt dette.
4.1.4. Danmarks internationale forpligtelser
Vurderingen af, om bortfald af en opholdstilladelse eller opholdsret vil være i strid
med internationale forpligtelser foretages af Udlændingestyrelsen.
(a) Den Europæiske Menneskerettighedskonvention
Bortfald af opholdstilladelse eller opholdsret samt indrejseforbud for bestandig vil
efter omstændighederne kunne indebære indgreb i de rettigheder, der er reguleret i
Den Europæiske Menneskerettighedskonventions art. 8.
Beskyttelsen efter art. 8 er ikke absolut, og der kan således gøres indgreb i ret-
tighederne, hvis indgrebet er foreskrevet ved lov og er nødvendigt i et demokra-
tisk samfund (dvs. opfylder kravet om proportionalitet) til varetagelse af nærmere
bestemte anerkendelsesværdige formål, herunder den nationale sikkerhed, den
offentlige tryghed og forebyggelse af forbrydelser.
Side 6 af 18
UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 631: Spm. om oversendelse af dokumenter, hvis titler fremgår af svar på UUI alm. del - spm. 389 m.v., til udlændinge- og integrationsministeren
Der skal ske en proportionalitetsafvejning af udlændingens samlede tilknytning til
Danmark, herunder opholdstiden, alderen på ankomsttidspunktet, eventuelle børn,
andre familiemedlemmer, arbejde, uddannelse mv., overfor det hensyn der søges
tilgodeset ved beslutningen om bortfald (statens sikkerhed, andre staters sikker-
hed, offentlige orden).
I de tilfælde, hvor udlændingen uden tvivl har deltaget i kamphandlinger i et kon-
fliktområde, må der være vidtgående adgang til, at bortfald af opholdstilladelse
indtræder og at udsendelse efterfølgende kan gennemføres, uanset at udlændingen
har familiemæssig tilknytning eller anden tilknytning til opholdslandet. I denne
vurdering kan det indgå som et skærpende element, at udlændingen forinden var
vejledt om konsekvenserne af udrejse til et konfliktområde.
Hvis udlændingen er født i Danmark og har haft sin opvækst her i landet, må pro-
portionalitetsvurderingen imidlertid føre til, at kravene til karakteren af aktivite-
terne i konfliktområdet skærpes. Er det eksempelvis tvivlsomt, om udlændingen
faktisk har deltaget i kamp, kan det betyde, at proportionalitetsafvejningen må
føre til, at bortfald ikke indtræder.
(b) Flygtningekonventionen
Efter FN’s Flygtningekonventions art. 32 må en flygtning, der lovligt befinder sig
på en medlemsstats område, ikke udvises, undtagen af hensyn til den nationale
sikkerhed eller den offentlige orden. Art. 33 indeholder et forbud mod udvisning
og afvisning af en flygtning til sådanne områder, hvor vedkommendes liv eller
frihed vil være truet på grund af hans race, religion, nationalitet, hans tilhørsfor-
hold til en særlig social gruppe eller hans politiske anskuelser. Bestemmelsen kan
dog ikke påberåbes af en flygtning, som med rimelig grund må anses for en fare
for det lands sikkerhed, i hvilket han befinder sig, eller som efter en endelig dom
for en særlig farlig forbrydelse må betragtes som en fare for samfundet i det på-
gældende land.
Ordningen skal administreres i overensstemmelse med Danmarks forpligtelser
efter flygtningekonventionen.
(c) EU-retten
I forhold til udlændinge, der er omfattet af EU-reglerne gælder det, at bortfald af
en opholdsret kun kan ske i overensstemmelse med de principper, der efter EU-
reglerne gælder for begrænsning af retten til fri bevægelighed, jf. Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2004/38/EF om unionsborgeres, og deres fami-
liemedlemmers ret til at færdes og opholde sig frit på medlemsstaternes område
mv. (opholdsdirektivet).
Medlemsstaterne kan begrænse den frie bevægelighed og ophold for en EU-
statsborger eller et familiemedlem uanset nationalitet af hensyn til den offentlige
orden, sikkerhed eller sundhed, jf. opholdsdirektivets art. 27, stk. 1. Efter art. 27,
Side 7 af 18
UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 631: Spm. om oversendelse af dokumenter, hvis titler fremgår af svar på UUI alm. del - spm. 389 m.v., til udlændinge- og integrationsministeren
stk. 2, skal foranstaltninger truffet af hensyn til den offentlige orden eller sikker-
hed være i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet og kan udelukkende
begrundes i vedkommendes personlige adfærd.
Det fremgår endvidere af bestemmelsen, at den personlige adfærd skal udgøre en
reel, umiddelbar og tilstrækkelig alvorlig trussel, der berører en grundlæggende
samfundsinteresse, og at begrundelser der ikke vedrører den individuelle sag, eller
som har generel præventiv karakter, ikke må anvendes.
Det følger af opholdsdirektivets art. 28, stk. 1, at der ved afgørelse om udsendelse
med begrundelse i den offentlige orden eller sikkerhed, bl.a. skal tages hensyn til
varigheden af den pågældendes ophold på værtsmedlemsstatens område, den på-
gældendes alder, helbredstilstand, familiemæssige og økonomiske situation, samt
sociale og kulturelle integration i værtsmedlemsstaten og tilknytning til hjemlan-
det.
Der må ikke træffes afgørelse om udsendelse vedrørende en EU-statsborger eller
dennes familiemedlemmer, uanset nationalitet, når de har opnået ret til tidsube-
grænset ophold på værtsmedlemsstatens område, medmindre det skyldes alvorlige
hensyn til den offentlige orden eller sikkerhed, jf. art. 28, stk. 2.
4.2. Beslutning om bortfald
Beslutning om bortfald efter bestemmelsen i udlændingelovens § 21 b, skal henset
til sagernes karakter normalt altid forelægges for kontorets ledelse, forinden be-
slutningen træffes.
Hvis bortfald af opholdstilladelse eller opholdsret vil være i strid med Danmarks
internationale forpligtelser, er udlændingens opholdstilladelse eller opholdsret
ikke bortfaldet ex lege. Det er Udlændingestyrelsen, der træffer beslutning om,
hvorvidt der i den konkrete sag foreligger forhold, som vil føre til, at bortfald vil
være i strid med menneskerettighedskonventionen, flygtningekonventionen eller
EU-retten.
Foreligger der ikke sådanne forhold, vil udlændingen – udover en konstatering om
at pågældende opholdstilladelse er bortfaldet – tillige blive meddelt et indrejsefor-
bud for bestandig. Indrejseforbuddet kan gøres kortere, hvis det vil være i strid
med Danmarks internationale forpligtelser at meddele det for bestandig, jf. nær-
mere herom nedenfor pkt. 4.1.4.
Der skal i en beslutning om bortfald til en udlænding med opholdstilladelse efter §
7 eller § 8, stk. 1 eller 2, tillige tages stilling til, hvorvidt udlændingen kan udsen-
des, hvis denne ikke udrejser frivilligt, jf. udlændingelovens § 31 (forbud mod
refoulement). Det bemærkes, at forbuddet mod refoulement ikke finder anvendel-
se, hvis udlændingen opholder sig uden for Danmarks grænser, idet der i en sådan
situation ikke er tale om, at udlændingen udsendes af landet.
Side 8 af 18
UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 631: Spm. om oversendelse af dokumenter, hvis titler fremgår af svar på UUI alm. del - spm. 389 m.v., til udlændinge- og integrationsministeren
Beslutningen om bortfald skal meddeles udlændingen. Meddelelse skal som ud-
gangspunkt ske via Offentlig Digital Post eller pr. brev. I tilfælde, hvor det trods
rimelige bestræbelser herpå ikke er muligt på andre måder at meddele bortfaldet
til udlændingen, vil der blive optaget en meddelelse i Statstidende om, at udlæn-
dingens opholdstilladelse eller opholdsret er bortfaldet, og at nærmere oplysninger
kan fås ved henvendelse til Udlændingestyrelsen, jf. udlændingelovens § 21 b,
stk. 4. Baggrunden for bortfald af opholdstilladelse eller opholdsret må ikke frem-
gå af meddelelsen i Statstidende.
Udlændingestyrelsens direktionssekretariat kan oplyse nærmere om styrelsens
brugeradgang til at optage en meddelelse i Statstidende.
Når der er truffet beslutning i sagen, skal der omgående ske underretning af poli-
tikredsen og PET. Se bilag 1 for kontaktinformation. Endvidere skal Rigspolitiet
underrettes ([email protected]) med henblik på opdatering i relevante registre, jf.
nærmere herom nedenfor under pkt. 4.8.
4.2.1. Frist for udrejse
Opholder udlændingen sig i Danmark på tidspunktet for beslutning om bortfald,
skal udlændingen udrejse af landet med det samme, jf. § 30, stk. 1. Udrejser ud-
lændingen ikke frivilligt, drager politiet omsorg for udrejsen, jf. udlændingelovens
§ 30, stk. 2.
Hvis udlændingen klager over Udlændingestyrelsens beslutning, og klagen har
eller tillægges opsættende virkning, har udlændingen ret til at blive i landet under
klagesagens behandling, jf. nærmere nedenfor pkt. 4.7.
Opholder udlændingen sig i udlandet på tidspunktet for beslutningen om bortfald,
har udlændingen ikke ret til at indrejse og på ny tage ophold i Danmark.
4.2.2. Klagefrist
Udlændingen skal vejledes om klagereglerne, jf. nærmere nedenfor pkt. 4.7.
Klage til Udlændingenævnet over bortfald efter udlændingelovens § 21 b, stk. 1,
skal som udgangspunkt være indgivet inden 8 uger, efter at klageren har fået
meddelelse om beslutningen om bortfald, jf. udlændingelovens § 52 b, stk. 6.
Klagefristen begynder således først at løbe, når beslutningen om bortfald er med-
delt til udlændingen.
For så vidt angår klager til Flygtningenævnet over bortfald af opholdstilladelse
efter den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 21 b, stk. 1, gælder ingen
klagefrist, jf. udlændingelovens § 53 a, stk. 2.
Side 9 af 18
UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 631: Spm. om oversendelse af dokumenter, hvis titler fremgår af svar på UUI alm. del - spm. 389 m.v., til udlændinge- og integrationsministeren
4.3. Dispensation fra bortfald, jf. udlændingelovens § 21 b, stk. 2
Afgørelse om dispensation fra bortfald efter bestemmelsen i udlændingelovens §
21 b, stk. 2, skal henset til sagernes karakter normalt altid forelægges for kontorets
ledelse, forinden afgørelsen træffes.
Det kan efter ansøgning bestemmes, at en opholdstilladelse eller en opholdsret
ikke skal anses for bortfaldet efter udlændingelovens § 21 b, stk. 1, hvis udlæn-
dingen kan godtgøre, at den pågældendes ophold i udlandet har eller har haft et
anerkendelsesværdigt formål.
Meddelelse af dispensation fra bortfald forudsætter, at udlændingen dokumente-
rer, at den pågældende under opholdet i udlandet ikke deltager eller har deltaget i
aktiviteter, hvor dette kan indebære eller forøge en fare for statens sikkerhed, an-
dre staters sikkerhed eller en væsentlig trussel mod den offentlige orden.
Det vil fx kunne være tilfældet, hvis der på baggrund af en udlændings forhold,
herunder ytringer på sociale medier eller lignende, er grund til at antage, at ved-
kommende under et ophold uden for Danmark deltager eller har deltaget i aktivi-
teter af den nævnte karakter, men udlændingen over for Udlændingestyrelsen ef-
terfølgende kan dokumentere, at det pågældende ophold var påkrævet på grund af
dødsfald eller alvorlig sygdom hos et nærtstående familiemedlem, og at udlæn-
dingen under sit ophold ikke har deltaget i aktiviteter af den nævnte karakter.
Dispensation fra bortfald af opholdstilladelse vil ligeledes kunne gives, hvis ud-
lændingen nok har deltaget i en væbnet konflikt, men dette er sket i forbindelse
med udlændingens udsendelse for den danske stat fx som militært støttepersonel
eller i sin egenskab af journalist eller nødhjælpsarbejder.
Udlændingestyrelsen kan forud for en afgørelse i en sag om dispensation fra bort-
fald indhente en udtalelse fra politikredsen med henblik på en vurdering af de
modtagne oplysninger. Politikredsen inddrager i fornødent omfang PET forud for
en udtalelse i sagen.
Henset til de hensyn, der ligger bag den foreslåede bortfaldsbestemmelse, forud-
sættes muligheden for at bestemme, at en opholdstilladelse eller opholdsret ikke
skal anses for bortfaldet efter udlændingelovens § 21 b, stk. 1, administreret re-
striktivt.
Hvis der gives efterfølgende dispensation fra bortfald, skal politiet og PET orien-
teres om afgørelsen. Se bilag 1 for kontaktinformation.
Dispensation fra bortfald indebærer, at indrejseforbuddet bortfalder. Derfor skal
Rigspolitiet ([email protected]) underrettes med henblik på, at indrejseforbuddet og
indberetningen i SIS II slettes. Se nærmere pkt. 4.8. vedrørende indberetning og
opdatering i relevante registre.
Side 10 af 18
UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 631: Spm. om oversendelse af dokumenter, hvis titler fremgår af svar på UUI alm. del - spm. 389 m.v., til udlændinge- og integrationsministeren
4.4. Vejledning om opholdsretlige konsekvenser, jf. udlændingelovens §
21 b, stk. 3
Efter udlændingelovens § 21 b, stk. 3, vejleder Udlændingestyrelsen om reglerne
om bortfald efter stk. 1, hvis styrelsen modtager oplysninger om, at en udlænding
kan have til hensigt i udlandet at deltage i aktiviteter, hvor dette kan indebære
eller forøge en fare for statens sikkerhed, andre staters sikkerhed eller en væsent-
lig trussel mod den offentlige orden.
Oplysninger om at en udlænding overvejer at rejse til udlandet for at deltage i en
væbnet konflikt eller lignende, kan komme fra politiet, fra andre myndigheder,
herunder kommuner eller fra familiemedlemmer eller udlændingen selv.
Når Udlændingestyrelsen modtager oplysninger om, at en udlænding har til hen-
sigt at udrejse for at deltage i en væbnet konflikt eller lignende, sender Udlændin-
gestyrelsen via Offentlig digital post eller pr. brev et brev til udlændingen, hvor
Udlændingestyrelsen vejleder om de opholdsretlige konsekvenser. Som led i den
koordinerede myndighedsindsats på området, sendes en kopi af brevet til PET
med henblik på, at PET – evt. ved en forebyggende samtale – også mundtligt vej-
leder udlændingen om konsekvenserne.
Det skal fremgå af brevet, at
Udlændingestyrelsen har modtaget oplysninger om, at udlændingen har til
hensigt at rejse til udlandet for at deltage i en væbnet konflikt eller lignende
udlændingens opholdstilladelse eller opholdsret som udgangspunkt bortfalder,
hvis udlændingen udrejser til et konfliktområde for at deltage i en væbnet kon-
flikt eller lignende
udlændingen som udgangspunkt vil få et indrejseforbud for bestandig til
Danmark og – hvis udlændingen er tredjelandsstatsborger – også til Schen-
genområdet, hvis udlændingens opholdstilladelse eller opholdsret bortfalder
udlændingen som udgangspunkt udelukkes fra på ny at få opholdstilladelse i
Danmark
Særlig hasteprocedure
I sager af hastende karakter, hvor politiet først meget tæt på udrejsetidspunktet
bliver bekendt med, at en udlænding er på vej ud af landet, vil det telefonisk kun-
ne aftales med Udlændingestyrelsen, at politikredsen i samarbejde med PET – på
Udlændingestyrelsens vegne – vejleder udlændingen om de opholdsretlige konse-
kvenser.
Politiet kan kontakte Udlændingestyrelsens udvisningsvagt, som har åbent alle
dage (inkl. weekend og helligdage) mellem kl. 9-16. Udenfor vagtens åbningstid
kan ledelsen, i de kontorer, der behandler sagerne om bortfald, kontaktes.
Side 11 af 18
UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 631: Spm. om oversendelse af dokumenter, hvis titler fremgår af svar på UUI alm. del - spm. 389 m.v., til udlændinge- og integrationsministeren
I disse tilfælde vil politikredsen, i samarbejde med PET, kunne vejlede mundtligt
om de opholdsretlige konsekvenser samt udlevere et af Udlændingestyrelsen ud-
arbejdet standardiseret vejledning til udlændingen, se bilag 2.
Med henblik på opdatering af Udlændingestyrelsens sagsbehandlingssystem sen-
der PET eller politikredsen umiddelbart efter en rapport til Udlændingestyrelsen
([email protected]) og til den konkrete kontaktperson i Udlændingestyrelsen, som
(telefonisk) har besluttet, at brevet skal udleveres. Det bør tydeligt fremgå af rap-
porten, at udlændingen mundtligt af PET og skriftligt af Udlændingestyrelsen er
blevet vejledt om de opholdsretlige konsekvenser.
4.5. Indrejseforbud, jf. udlændingelovens § 32, stk. 11
En af konsekvenserne ved en beslutning om bortfald af opholdstilladelse eller
opholdsret er, at udlændingen ikke uden tilladelse må indrejse og opholde sig her i
landet (indrejseforbud).
En beslutning om bortfald medfører, at udlændingen har et indrejseforbud, jf. ud-
lændingelovens § 32, stk. 11. Indrejseforbuddet meddeles for bestandig. Der kan
meddeles et indrejseforbud af kortere varighed, hvis et indrejseforbud for bestan-
dig vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser. Indrejseforbuddet
har gyldighed fra tidspunktet for udrejsen, eller, hvis udlændingen opholder sig
uden for landet, fra tidspunktet for konstateringen af, at udlændingens opholdstil-
ladelse eller opholdsret bortfalder.
Rigspolitiet, Nationalt Efterforskningscenter, underrettes på [email protected] med
henblik på opdatering af indrejseforbuddet i relevante registre, se nærmere herom
under pkt. 4.8.
Indrejseforbuddet bortfalder, hvis det efterfølgende bestemmes, at en opholdstil-
ladelse eller opholdsret ikke skal anses for bortfaldet. Det gælder både ved efter-
følgende dispensation fra bortfald, jf. udlændingelovens § 21 b, stk. 2, og såfremt
Udlændingenævnet eller Flygtningenævnet beslutter, at en opholdstilladelse eller
opholdsret ikke skal anses for bortfaldet. I disse tilfælde skal Rigspolitiet tillige
underrettes, idet indrejseforbuddet skal slettes i KR og SIS II, jf. pkt. 4.8.
4.6. Udelukkelse, jf. udlændingelovens § 10, stk. 3 og 4
En udlænding, hvis opholdstilladelse er bortfaldet efter udlændingelovens § 21 b,
stk. 1, og som er meddelt et indrejseforbud efter udlændingelovens § 32, stk. 11,
kan ikke gives opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7 eller § 8, stk. 1 eller
2, medmindre særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed taler derfor.
Det følger af udlændingelovens § 10, stk. 3, 1. pkt.
Efter udlændingelovens § 10, stk. 4, 1. pkt., kan en udlænding, hvis opholdstilla-
delse er bortfaldet efter udlændingelovens § 21 b, stk. 1, og som er meddelt et
indrejseforbud efter udlændingelovens § 32, stk. 11, ikke gives opholdstilladelse
Side 12 af 18
UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 631: Spm. om oversendelse af dokumenter, hvis titler fremgår af svar på UUI alm. del - spm. 389 m.v., til udlændinge- og integrationsministeren
efter udlændingelovens § 8, stk. 3, og §§ 9-9 f, §§ 9 i-9 n eller § 9 p, medmindre
ganske særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed taler derfor, dog
tidligst 2 år efter udrejsen.
Der skal i alle tilfælde – dvs. både efter udlændingelovens § 10, stk. 3 og stk. 4 –
tages højde for, om sådanne særlige forhold gør sig gældende, at der alligevel skal
gives opholdstilladelse. Der henvises i den forbindelse til de særlige forhold der
gør sig gældende i udlændingelovens § 26, stk. 1. Der skal foretages en afvejning
mellem de forhold, som taler imod opholdstilladelse, og de grunde, som taler for,
at ansøgningen om opholdstilladelse skal imødekommes.
Hvis udlændingen efterfølgende får en ny opholdstilladelse under ovennævnte
betingelser bortfalder udlændingens indrejseforbud, jf. udlændingelovens § 32,
stk. 6.
Udlændinge, som er omfattet af EU-reglerne, og hvis opholdsret er bortfaldet efter
udlændingelovens § 21 b, stk. 1, og som på den baggrund har fået et indrejsefor-
bud, har ikke ret til at indrejse og opholde sig i Danmark. Efter udlændingelovens
§ 32, stk. 8, kan et indrejseforbud meddelt en udlænding der er omfattet af EU-
reglerne, ophæves, såfremt særlige grunde taler derfor. Der skal tages stilling til
en ansøgning om ophævelse af indrejseforbud inden 6 måneder fra ansøgningens
indgivelse.
4.7. Klageregler og domstolsprøvelse
Klager over Udlændingestyrelsens beslutninger om bortfald af opholdstilladelse
og afgørelser om nægtelse af dispensation fra bortfald efter udlændingelovens §
21 b, stk. 1 og 2, kan indbringes for Udlændingenævnet eller Flygtningenævnet alt
afhængig af udlændingens opholdsgrundlag.
Endvidere har udlændinge omfattet af EU-reglerne og nordiske statsborgere ad-
gang til domstolsprøvelse efter reglerne i udlændingelovens § 52.
4.7.1. Flygtningenævnet
Hvis udlændingen har opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7 eller § 8, stk.
1 eller 2, er Flygtningenævnet klageinstans.
Flygtningenævnet vil i forbindelse med bortfald tillige tage stilling til spørgsmålet
om udsendelse efter udlændingelovens § 32 a.
Udlændingestyrelsens afgørelser om afslag på dispensation fra bortfald efter § 21
b, stk. 2, kan også påklages til Flygtningenævnet.
En klage til Flygtningenævnet vil blive tillagt opsættende virkning med hensyn til
udrejsefristen, jf. udlændingelovens § 53 a, stk. 2, sidste pkt., medmindre udlæn-
Side 13 af 18
UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 631: Spm. om oversendelse af dokumenter, hvis titler fremgår af svar på UUI alm. del - spm. 389 m.v., til udlændinge- og integrationsministeren
dingen opholder sig i udlandet på tidspunktet for klage over beslutningen om bort-
fald.
Klager i Flygtningenævnet behandles efter den særlige hasteprocedure, der fx an-
vendes i sager vedrørende asylansøgere, som af Rigspolitiet er indberettet som
sigtede eller dømt for kriminalitet.
Hasteproceduren har som overordnet mål at sikre, at sagerne berammes og fær-
digbehandles hurtigst muligt.
4.7.2. Udlændingenævnet
Udlændingenævnet er klageinstans for så vidt angår både beslutning om bortfald
og afgørelse af nægtelse af dispensation fra bortfald, medmindre udlændingen har
opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7 eller § 8, stk. 1 eller 2.
En klage skal som udgangspunkt være indgivet inden 8 uger efter, at klageren har
fået meddelelse om beslutningen om bortfald eller afgørelsen om nægtelse af di-
spensation, jf. udlændingelovens § 52 b, stk. 6.
Klager over beslutninger/afgørelser efter udlændingelovens § 21 b kan kun tillæg-
ges opsættende virkning med hensyn til udrejsefristen, hvis særlige grunde taler
derfor.
For udlændinge omfattet af EU-reglerne har en klage opsættende virkning med
hensyn til udrejsefristen, medmindre Udlændingenævnet vurderer, at afgørelsen er
bydende nødvendig af hensyn til den offentlige sikkerhed, jf. opholdsdirektivets
artikel 28, stk. 3 og artikel 31, stk. 2. Hvis klagen ikke tillægges opsættende virk-
ning skal Udlændingenævnet omgående anmode Rigspolitiet ([email protected]) om
at indberette udlændingen i relevante registre.
4.7.3. Domstolsprøvelse
Udlændinge omfattet af EU-reglerne og nordiske statsborgere har adgang til dom-
stolsprøvelse af endelige administrative afgørelser efter reglerne i udlændingelo-
vens § 52.
Det følger af opholdsdirektivets artikel 31, stk. 1, at når der vedrørende en person
træffes en hvilken som helst afgørelse begrundet i hensynet til den offentlige or-
den, sikkerhed eller sundhed, har den pågældende adgang til domstolsprøvelse og
i givet fald administrativ prøvelse af afgørelsen i værtsmedlemsstaten.
Side 14 af 18
UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 631: Spm. om oversendelse af dokumenter, hvis titler fremgår af svar på UUI alm. del - spm. 389 m.v., til udlændinge- og integrationsministeren
4.8. Indberetning og opdatering i relevante registre
4.8.1. Kriminalregisteret og Schengeninformationssystemet
Når Udlændingestyrelsen har truffet beslutning om bortfald af en opholdstilladel-
se eller opholdsret anmoder Udlændingestyrelsen umiddelbart efter Rigspolitiet
([email protected]) om at opdatere den pågældende i
Kriminalregisteret (KR)
med et
indrejseforbud for bestandig eller af kortere varighed, hvis indrejseforbud for be-
standig vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser.
En udlænding, der ikke er EU-statsborger eller statsborger i et Schengenland, skal
tillige indberettes som uønsket i
Schengeninformationssystemet (SIS II),
hvis ud-
lændingens opholdstilladelse er bortfaldet efter udlændingelovens § 21 b, stk. 1.
Rigspolitiet ([email protected]) anmodes omgående om at opdatere oplysningen om
indrejseforbuddet i SIS II, jf. udlændingelovens § 58 g, stk. 1, litra 5. Når indrej-
seforbuddet er meddelt for bestandig, vil indberetningen løbende blive forlænget
af Rigspolitiet.
Anmodning om opdatering skal ske umiddelbart efter Udlændingestyrelsens be-
slutning, da dette sikrer muligheden for, at de pågældende eventuelt vil kunne
afvises fx i forbindelse med forsøg på indrejse i landet eller i det øvrige Schen-
genområde.
Anmodning om opdatering af KR og SIS II rettes til Rigspolitiet, Nationalt Efter-
forskningscenter (NEC) på [email protected].
Træffer Udlændingestyrelsen afgørelse om dispensation fra bortfald, bortfalder
udlændingens indrejseforbud. Udlændingestyrelsen orienterer Rigspolitiet (nec@
politi.dk), der herefter foranlediger, at indberetningen i KR og SIS II slettes.
Træffer Udlændingestyrelsen andre afgørelser, der fører til, at indrejseforbuddet
ophæves, skal det kontor, det træffer afgørelsen, umiddelbart efter underrette
Rigspolitiet som ovenfor med henblik på sletning i relevante registre.
4.8.2. Klage til Flygtningenævnet
I tilfælde af klage over en beslutning om bortfald efter udlændingelovens § 21 b,
stk. 1, til Flygtningenævnet, underretter Flygtningenævnet omgående Rigspolitiet,
hvis klagen til Flygtningenævnet har opsættende virkning på udrejsefristen.
Klager til Flygtningenævnet over afgørelser truffet i medfør af udlændingelovens
§ 53 a, stk. 1, har som udgangspunkt opsættende virkning på udlændingens udrej-
sefrist, hvis udlændingen opholder sig her i landet. Det betyder, at udlændingen
har ret til at forblive i landet, mens Flygtningenævnet behandler sagen. Hvor ud-
lændingen befinder sig uden for landet på tidspunktet for klagen vil en klage ikke
tillægges opsættende virkning, hvilket indebærer, at den pågældende som ud-
Side 15 af 18
UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 631: Spm. om oversendelse af dokumenter, hvis titler fremgår af svar på UUI alm. del - spm. 389 m.v., til udlændinge- og integrationsministeren
gangspunkt ikke har ret til at indrejse og opholde sig i Danmark, mens Flygtnin-
genævnet behandler sagen.
Rigspolitiet sletter i tilfælde, hvor en klage har opsættende virkning, omgående
indrejseforbuddet i de relevante registre. Hvis klagen ikke har opsættende virk-
ning, sker der ikke underretning til Rigspolitiet herom.
Hvis en klage til Flygtningenævnet har opsættende virkning for udrejsefristen og
Flygtningenævnet stadfæster Udlændingestyrelsens beslutning om bortfald af op-
holdstilladelse efter udlændingelovens § 21 b, stk. 1, underretter Flygtningenæv-
net omgående Rigspolitiet, som opdaterer indrejseforbuddet på ny i de relevante
registre.
Hvis Flygtningenævnet, i tilfælde, hvor klagen ikke har haft opsættende virkning,
omgør Udlændingestyrelsens beslutning om bortfald efter udlændingelovens § 21
b, stk. 1, underretter Flygtningenævnet omgående Rigspolitiet, som sletter indrej-
seforbuddet i de relevante registre. Ved anmodninger om genoptagelse af beslut-
ning om bortfald underretter Flygtningenævnet omgående Rigspolitiet, såfremt
anmodningen om genoptagelse tillægges opsættende virkning på udrejsefristen.
Flygtningenævnets anmodning om opdatering af KR og SIS II sendes omgående
til Rigspolitiet, Nationalt Efterforskningscenter (NEC) på [email protected].
4.8.3. Klage til Udlændingenævnet
I tilfælde af klage over en beslutning om bortfald efter udlændingelovens § 21 b,
stk. 1, til Udlændingenævnet, underretter Udlændingenævnet omgående Rigspoli-
tiet, hvis klagen til Udlændingenævnet har eller tillægges opsættende virkning på
udrejsefristen.
Hvis Udlændingenævnet tillægger en klage opsættende virkning for udrejsefri-
sten, betyder det, at udlændingen har ret til at forblive i landet, mens Udlændinge-
nævnet behandler sagen. Dette gælder alene, hvis der er fastsat en udrejsefrist for
udlændingen i Udlændingestyrelsens beslutning. Hvor udlændingen befinder sig
uden for landet på tidspunktet for beslutningen, vil der ikke blive fastsat en udrej-
sefrist i Udlændingestyrelsens beslutning, og en evt. klage vil ikke kunne tillæg-
ges opsættende virkning. Det indebærer, at den pågældende ikke har ret til at ind-
rejse og opholde sig i Danmark, mens Udlændingenævnet behandler sagen.
Rigspolitiet sletter i tilfælde, hvor en klage har opsættende virkning, omgående
indrejseforbuddet i de relevante registre. Hvis klagen ikke tillægges opsættende
virkning, sker der ikke underretning til Rigspolitiet herom.
Hvis Udlændingenævnet stadfæster Udlændingestyrelsens beslutning om bortfald
af opholdstilladelse efter udlændingelovens § 21 b, stk. 1, underretter Udlændin-
genævnet omgående Rigspolitiet, som opdaterer indrejseforbuddet på ny i de rele-
vante registre.
Side 16 af 18
UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 631: Spm. om oversendelse af dokumenter, hvis titler fremgår af svar på UUI alm. del - spm. 389 m.v., til udlændinge- og integrationsministeren
Hvis Udlændingenævnet, i tilfælde, hvor klagen ikke har haft opsættende virk-
ning, omgør Udlændingestyrelsens beslutning om bortfald efter udlændingelovens
§ 21 b, stk. 1, underretter Udlændingenævnet omgående Rigspolitiet, som sletter
indrejseforbuddet i de relevante registre.
Hvis en anmodning om genoptagelse af beslutningen om bortfald tillægges opsæt-
tende virkning med hensyn til udrejsefrist, underretter Udlændingenævnet omgå-
ende Rigspolitiet.
4.8.4. Domstolsprøvelse
Hvis Udlændingenævnets afgørelse indbringes for byretten i medfør af udlændin-
gelovens § 52, underretter Udlændingestyrelsen, som fører sagen, Rigspolitiet
som ovenfor med henblik på sletning af indrejseforbuddet, hvis domstolen træffer
afgørelse om opsættende virkning på udrejsefristen. Hvis domstolen ved endelig
kendelse opretholder indrejseforbuddet, underretter Udlændingestyrelsen ligeledes
Rigspolitiet herom med henblik på opdatering heraf i de relevante registre.
Hvis Udlændingenævnets afgørelse indbringes for landsretten eller Højesteret i
medfør af udlændingelovens § 52, underretter Udlændingenævnet, som fører sa-
gen gennem Kammeradvokaten, Rigspolitiet på tilsvarende vis som beskrevet
ovenfor.
Udlændingestyrelsens og Udlændingenævnets anmodning om opdatering af KR
og SIS II sendes omgående til Rigspolitiet, Nationalt Efterforskningscenter (NEC)
[email protected].
4.9. Ophold og meldepligt for udlændinge, der har tålt ophold
En beslutning om bortfald af opholdstilladelse efter udlændingelovens § 21 b, stk.
1, til en udlænding, som er meddelt opholdstilladelse efter § 7 eller § 8, stk. 1 eller
2, skal indeholde er stillingtagen til, om pågældende kan udsendes, jf. udlændin-
gelovens § 32 a. En udlænding, der ikke kan udsendes som følge af refoulements-
forbuddet, har tålt ophold her i landet.
Sådanne udlændinge, der som følge af refoulementsforbuddet ikke kan udsendes,
vil være underlagt de samme regler, som i øvrigt gælder for personer på tålt op-
hold. De vil således være underlagt den skærpede meldepligt efter udlændingelo-
vens § 34, stk. 4, ligesom som de vil være underlagt pligten i udlændingelovens §
42 a, stk. 9, til at tage ophold på et bestemt indkvarteringssted. De vil endvidere
ikke være omfattet af retten til at arbejde og bo uden for asylcentrene.
En beslutning om bortfald medfører, at udlændingen har et indrejseforbud, jf. ud-
lændingelovens § 32, stk. 11. Indrejseforbuddet meddeles for bestandig. Der kan
meddeles et indrejseforbud af kortere varighed, hvis et indrejseforbud for bestan-
Side 17 af 18
UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 631: Spm. om oversendelse af dokumenter, hvis titler fremgår af svar på UUI alm. del - spm. 389 m.v., til udlændinge- og integrationsministeren
1751340_0067.png
dig vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser. Indrejseforbuddet
har gyldighed fra tidspunktet for udrejsen. Se nærmere herom under pkt. 4.5.
5. Registrering af sagerne i EstherH
5.1. Sagsoprettelse
Sager om bortfald efter udlændingelovens § 21 b oprettes i EstherH på følgende
måde:
Emneord
De emneord som
er gældende for
ansøgerens op-
holdsgrundlag
De emneord som
er gældende for
ansøgerens op-
holdsgrundlag
Sagsinstans
Forelæggelse
Sags-
dimenson
Bortfald
Handlings-
Facet
Opprioriteret
sag
Bemærkninger
Når politiet eller anden myn-
dighed retter henvendelse
Egen drift
Bortfald
Opprioriteret
sag
Ved anonyme henvendelser
og hvor US af egen drift
starter en sag op
5.2. Sagsafslutning
Sager om bortfald efter udlændingelovens § 21 b afsluttes i EstherH på følgende
måde:
Slutafgørelsens
udfald
Bortfald
Ej bortfald
Ej bortfald
Vejledning om
bortfald
Delafgørelsens
udfald
Indrejseforbud
Bestandig
§ 32, stk. 11
Delafgørelsestype:
Indrejseforbud ved
bortfald
Delafgørelsestype:
Indrejseforbud ved
bortfald
Begrundelse
Aktiviteter og ophold i konflikt-
område
Internationale forpligtelser
Anerkendelsesværdigt formål
Hensigt om aktiviteter i kon-
fliktområde
Bestemmelse
§ 21 b, stk. 1
§ 21 b, stk. 1
§ 21 b, stk. 2
§ 21 b, stk. 3
Bemærkninger
Indrejseforbud
Midlertidigt
§ 32, stk. 11
f. Anni Fode
Jens Vikner
Side 18 af 18
UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 631: Spm. om oversendelse af dokumenter, hvis titler fremgår af svar på UUI alm. del - spm. 389 m.v., til udlændinge- og integrationsministeren
1751340_0068.png
US-meddelelse
Center for Familie og Besøg
Familiesammenføringsmeddelelse nr. 3/15
Bilag 1
Kontaktpunkter hos Rigspolitiet, PET og politikredsene
Til brug for sagernes effektive behandling er der kontaktpunkter, som er døgnbe-
mandet i henholdsvis Rigspolitiet, PET og politikredsene, jf. nedenfor.
Normalt skal Rigspolitiet, PET og politikredsene altid kontaktes telefonisk på det
angivne telefonnummer, da det er det eneste sikre døgnåbne kontaktpunkt.
1. Rigspolitiet
Rigspolitiets Vagt- og Kommunikationscenter: 45 15 42 00, [email protected]
2. PET
Tlf.: 45 15 90 07 (vagten), [email protected]
3. Politikredsene
Nordjyllands Politi:
Tlf.: 96 30 14 30 (vagtchefen), [email protected]
Østjyllands Politi:
Tlf.: 87 31 10 10, lokal 7017 (vagtchefen), [email protected]
Midt- og Vestjyllands Politi:
Tlf.: 97 40 38 22, lokal 7010 (vagtchefen: lokal 7017),
[email protected]
Sydøstjyllands Politi:
Tlf.: 72 58 31 21(vagtchefen), 75 62 25 05, sø[email protected]
Syd- og Sønderjyllands Politi:
Tlf.: 76 11 14 48 eller 56 42 70 10 (vagtchefen), [email protected]
Fyns Politi:
Tlf.: 25 47 07 35 (vagtchefen), [email protected]
Sydsjællands- og Lolland-Falsters Politi:
Tlf.: 55 31 14 83 (vagtchefen), ssjæ@politi.dk
UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 631: Spm. om oversendelse af dokumenter, hvis titler fremgår af svar på UUI alm. del - spm. 389 m.v., til udlændinge- og integrationsministeren
Midt- og Vestsjællands Politi:
Tlf.: 46 33 14 77 (vagtchefen), [email protected]
Nordsjællands Politi:
Tlf.: 49 21 17 10 (vagtchefen), [email protected]
Københavns Vestegns Politi:
Tlf.: 72 58 08 97, [email protected]
Københavns Politi:
Tlf.: 35 21 70 05 (vagtchefen), [email protected]
Bornholms Politi:
Tlf.: 56 90 14 48, [email protected]
Side 2 af 2
UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 631: Spm. om oversendelse af dokumenter, hvis titler fremgår af svar på UUI alm. del - spm. 389 m.v., til udlændinge- og integrationsministeren
1751340_0070.png
US-meddelelse
Center for Familie og Besøg
Familiesammenføringsmeddelelse nr. 3/15
Bilag 2
Vejledning om konsekvenserne for din ret til ophold ved at
deltage i en væbnet konflikt eller lignende i udlandet
Du får denne vejledning, fordi Udlændingestyrelsen lægger til grund, at du har til
hensigt i udlandet at deltage i aktiviteter, hvor dette kan indebære eller forøge en fare
for statens sikkerhed, andre staters sikkerhed eller udgøre en væsentlig trussel mod
den offentlige orden.
Vejledningen angiver de konsekvenser, som en udrejse af Danmark kan have for din
ret til at opholde dig i Danmark, jf. udlændingelovens § 21 b, stk. 3.
Hvis du rejser til udlandet og deltager i de nævnte aktiviteter, bortfalder din ret til
ophold i Danmark, medmindre bortfald strider mod Danmarks internationale
forpligtelser. Det følger af udlændingelovens § 21 b, stk. 1, som har til formål at
forhindre, at udlændinge rejser til udlandet og deltager i en væbnet konflikt eller
lignende. Du kan læse hele bestemmelsen sidst i denne vejledning.
Hvis din ret til ophold i Danmark bortfalder, får du også et indrejseforbud.
Indrejseforbuddet vil som udgangspunkt gælde for bestandig, jf. udlændingelovens
§ 32, stk. 11. Det betyder, at du ikke mere kan indrejse og opholde dig i Danmark, og
at en ny ansøgning om ret til ophold i Danmark som hovedregel vil blive afslået, jf.
udlændingelovens § 10, stk. 3-4.
Udlændingestyrelsen kan bestemme, at en opholdsret ikke skal anses for bortfaldet,
hvis man godtgør, at opholdet har eller har haft et anerkendelsesværdigt formål, jf.
udlændingelovens § 21 b, stk. 2. Ansøgning om dispensation fra bortfald kan
indgives til Udlændingestyrelsen. Ansøgningsskema (BF2) kan findes på
nyidanmark.dk.
Hvis du har spørgsmål til denne vejledning, kan du kontakte Udlændingestyrelsen pr.
brev, via styrelsens kontaktformular på nyidanmark.dk eller på tlf.nr. 35 36 66 00.
Udlændingestyrelsen – Ryesgade 53 – 2100 København Ø – www.nyidanmark.dk
UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 631: Spm. om oversendelse af dokumenter, hvis titler fremgår af svar på UUI alm. del - spm. 389 m.v., til udlændinge- og integrationsministeren
Side 2 af 2
Uddrag fra lov nr. 176 af 24. februar 2015
om ændring af udlændingeloven
(Styrket indsats mod rekruttering til væbnede konflikter i udlandet mv.)
§ 10, stk. 3.
En udlænding, som har indrejseforbud, jf. § 32, stk. 1, i forbindelse med
udvisning efter §§ 22-24 eller § 25 eller som har et indrejseforbud, jf. § 32, stk. 11, i
forbindelse med bortfald efter § 21 b, stk. 1, kan ikke gives opholdstilladelse efter
§§ 7 og 8, medmindre særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed, taler
derfor. En udlænding, som har indrejseforbud, jf. § 32, stk. 1, i forbindelse med
udvisning efter § 25 a, § 25 b eller § 25 c, kan gives opholdstilladelse efter § 7 og
§ 8, stk. 1 eller 2, medmindre særlige grunde taler derimod.
Stk. 4.
En udlænding, som har indrejseforbud, jf. § 32, stk. 1 og 11, kan ikke
gives opholdstilladelse efter § 8, stk. 3, og §§ 9-9 f eller 9 i-9 n, medmindre ganske
særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed, taler derfor, dog tidligst 2 år
efter udrejsen. Kravet om, at der skal være forløbet 2 år fra udrejsen, gælder dog ikke
for en udlænding, som ikke er statsborger i et af de lande, der er nævnt i § 2, stk. 1
(tredjelandsstatsborger), og som er udvist efter § 25 b.
§ 21 b.
En opholdstilladelse eller opholdsret bortfalder, hvis en udlænding opholder
eller har opholdt sig uden for landet, og der er grund til at antage, at udlændingen
under opholdet uden for landet deltager eller har deltaget i aktiviteter, hvor dette kan
indebære eller forøge en fare for statens sikkerhed, andre staters sikkerhed eller en
væsentlig trussel mod den offentlige orden, medmindre bortfald vil være i strid med
Danmarks internationale forpligtelser. For udlændinge, som er omfattet af EU-
reglerne, kan bortfald af opholdsret kun ske i overensstemmelse med de principper,
der efter EU-reglerne gælder for begrænsning af retten til fri bevægelighed.
Stk. 2.
Det kan efter ansøgning bestemmes, at en opholdstilladelse eller
opholdsret ikke skal anses for bortfaldet efter stk. 1, hvis udlændingen godtgør, at
opholdet har eller har haft et anerkendelsesværdigt formål.
Stk. 3.
Foreligger der oplysninger om, at en udlænding kan have til hensigt i
udlandet at deltage i aktiviteter, hvor dette kan indebære eller forøge en fare for
statens sikkerhed, andre staters sikkerhed eller en væsentlig trussel mod den
offentlige orden, vejleder Udlændingestyrelsen udlændingen om reglerne om bortfald
efter stk. 1.
§ 32, stk. 11.
En udlænding, hvis opholdstilladelse eller opholdsret er bortfaldet efter
§ 21 b, stk. 1, må ikke uden tilladelse indrejse og opholde sig her i landet
(indrejseforbud). Indrejseforbuddet meddeles for bestandig og har gyldighed fra
tidspunktet for udrejsen eller udsendelsen eller, hvis udlændingen opholder sig uden
for landet, fra tidspunktet for konstateringen af, at udlændingens opholdstilladelse
eller opholdsret er bortfaldet. Der kan meddeles et indrejseforbud af kortere varighed
end anført i 2. pkt., hvis et indrejseforbud for bestandig vil være i strid med
Danmarks internationale forpligtelser.
UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 631: Spm. om oversendelse af dokumenter, hvis titler fremgår af svar på UUI alm. del - spm. 389 m.v., til udlændinge- og integrationsministeren
1751340_0072.png
US-meddelelse
Center for Familie og Besøg
Familiesammenføringsmeddelelse nr. 4/14
18. december 2014
Foretagelse af politianmeldelse i opholdssager
1. Retsgrundlaget
Efter udlændingelovens § 40, stk. 5, kan udlændingemyndighederne i sager, der
henhører under denne lov, og hvor en person afgiver en erklæring til oplysning i
sagen, kræve, at erklæringen afgives på tro og love.
Efter udlændingelovens § 40, stk. 6, skal den, der ved at afgive en urigtig erklæ-
ring eller på anden måde medvirker eller søger at medvirke til, at en udlænding
opnår en opholdstilladelse, et registreringsbevis eller et opholdskort ved svig, er-
statte de udgifter, der påføres staten ved udlændingens indrejse, ophold og udrejse
og ved udlændingesagens behandling.
Det følger af straffelovens § 161, at den, som udenfor det i § 158 nævnte tilfælde
for eller til en offentlig myndighed afgiver falsk erklæring på tro og love eller på
lignende højtidelig måde, hvor sådan form er påbudt eller tilstedt, straffes med
bøde eller fængsel indtil 2 år.
Det følger endvidere af straffelovens § 163, at den, som i øvrigt til brug i retsfor-
hold, der vedkommer det offentlige, skriftligt eller ved andet læsbart medie afgi-
ver urigtig erklæring eller bevidner noget, som den pågældende ikke har viden
om, straffes med bøde eller med fængsel indtil 4 måneder.
Efter udlændingelovens § 59, stk. 1, nr. 2, straffes den udlænding, som ved be-
vidst urigtige oplysninger eller svigagtige fortielser skaffer sig adgang til landet
gennem paskontrollen eller skaffer sig visum, pas eller anden rejselegitimation
eller tilladelse til ophold eller arbejde i Danmark, med bøde eller fængsel indtil 6
måneder.
Efter udlændingelovens § 59, stk. 2, der blev indføjet ved lov nr. 516 af 26. maj
2014, straffes den udlænding, som opholder sig i Danmark uden fornøden tilladel-
se, med bøde eller fængsel indtil 6 måneder.
Efter udlændingelovens § 59, stk. 3, straffes den udlænding, som arbejder i Dan-
mark uden fornøden tilladelse, med bøde eller fængsel indtil 1 år.
UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 631: Spm. om oversendelse af dokumenter, hvis titler fremgår af svar på UUI alm. del - spm. 389 m.v., til udlændinge- og integrationsministeren
Efter udlændingelovens § 59, stk. 8, nr. 1 og 2, straffes den, der forsætligt bistår
en udlænding med ulovligt at indrejse eller opholde sig i Danmark, med bøde eller
fængsel indtil 2 år.
Efter udlændingelovens § 59, stk. 8, nr. 6, straffes den, der forsætligt bistår en
udlænding med at arbejde i Danmark uden fornøden tilladelse ved at stille husrum
eller transportmidler til rådighed for udlændingen.
2. Sagstyper, i hvilke der foretages politianmeldelse
2.1. Urigtige oplysninger eller urigtig erklæring
Der skal som udgangspunkt foretages politianmeldelse af alle tilfælde, hvor en
ansøger, en reference eller andre med forsæt afgiver urigtige/svigagtige oplysnin-
ger eller urigtig erklæring, som har været afgørende for, at der gives opholdstilla-
delse, uanset om de afgivne urigtige oplysninger er bagatelagtige.
I de tilfælde, hvor de urigtige/svigagtige oplysninger nok er relevante for behand-
lingen af udlændingesagen, men ikke været afgørende for, at der gives tilladelse,
vil der som udgangspunkt ske politianmeldelse, hvis de afgivne urigtige oplysnin-
ger ikke er bagatelagtige.
I tilfælde, hvor de urigtige/svigagtige oplysninger ikke er relevante for behandlin-
gen af udlændingesagen, vil der normalt ikke ske politianmeldelse.
Såfremt de urigtige/svigagtige oplysninger er afgivet på tro og love, foretages
politianmeldelse under henvisning til straffelovens § 161. I øvrige tilfælde af for-
sætlig afgivelse af urigtige/svigagtige oplysninger, foretages politianmeldelse un-
der henvisning til straffelovens § 163.
Er de bevidst urigtige/svigagtige oplysninger afgivet af ansøger, kan der ligeledes
i politianmeldelsen henvises til udlændingelovens § 59, stk. 1, nr. 2. Forsætlig
bistand fra referencen eller andre politianmeldes under henvisning til udlændinge-
lovens § 59, stk. 8, nr. 1 og 2.
Særligt vedrørende
tvangsægteskaber
er det udgangspunktet, at der ikke bør ske
politianmeldelse i de situationer, hvor oplysningerne om, at ægteskabet er indgået
under tvang, er afgivet i fortrolighed. Såfremt oplysningerne ikke er afgivet i for-
trolighed, er det udgangspunktet, at der bør ske politianmeldelse for afgivelse af
falske oplysninger.
2.2. Falske attester og anden falsk dokumentation
Der skal som udgangspunkt foretages politianmeldelse af alle tilfælde, hvor en
ansøger eller en reference – til brug for behandling af en konkret udlændingesag –
med forsæt fremlægger falske eller forfalskede attester eller anden falsk eller for-
Side 2 af 8
UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 631: Spm. om oversendelse af dokumenter, hvis titler fremgår af svar på UUI alm. del - spm. 389 m.v., til udlændinge- og integrationsministeren
falsket dokumentation. Det kan eksempelvis dreje sig om fremlæggelse af falske
eller forfalskede pas, vielsesattester, ansættelseskontrakter, lønsedler, lejekontrak-
ter, skøder mv.
Er de falske attester eller anden falsk dokumentation fremlagt af ansøger, foreta-
ges politianmeldelse under henvisning til straffelovens § 163 eller udlændingelo-
vens § 59, stk. 1, nr. 2. Forsætlig bistand fra referencen politianmeldes under hen-
visning til udlændingelovens § 59, stk. 8, nr. 1 og 2.
2.3. DNA-undersøgelser
Der skal som udgangspunkt foretages politianmeldelse af alle tilfælde, hvor en
DNA-undersøgelse har vist, at ansøger eller reference med forsæt har givet urigti-
ge oplysninger om slægtskabsforholdet.
Der skal endvidere ske politianmeldelse af tilfælde, hvor en DNA-undersøgelse
har vist, at en angivelig ægtefælle rettelig – for eksempel – er søskende til referen-
cen eller barn af referencen.
Såfremt de urigtige oplysninger om slægtskabsforhold er afgivet på tro og love,
foretages politianmeldelse under henvisning til straffelovens § 161. I øvrige til-
fælde af forsætlig afgivelse af urigtige oplysninger, foretages politianmeldelse
under henvisning til straffelovens § 163.
Er de bevidst urigtige oplysninger om slægtskabsforhold afgivet af ansøger, kan
politianmeldelse ligeledes ske under henvisning til udlændingelovens § 59, stk. 1,
nr. 2. Forsætlig bistand fra referencen politianmeldes under henvisning til udlæn-
dingelovens § 59, stk. 8, nr. 1 og 2.
2.4. Aldersundersøgelser
Aldersundersøgelser foretaget i forbindelse med førstegangsansøgninger
Der skal som udgangspunkt foretages politianmeldelse i alle tilfælde, hvor den
ved en aldersundersøgelse konstaterede alder afviger fra den oplyste alder med
omkring 3 år eller derover. Der bør dog foretages en konkret vurdering af sagens
oplysninger, forinden politianmeldelse foretages, idet det fornødne forsæt skal
vurderes at være til stede.
Har referencen eller ansøgeren således afgivet meget divergerende oplysninger
om en undersøgt ansøgers alder, heriblandt eventuelt enkelte oplysninger svarende
til ansøgers reelle alder, sammenholdt med at divergensen mellem den reelle alder
og den hyppigst oplyste alder er under 3 år, bør der ikke ske anmeldelse af refe-
rencen.
Såfremt de urigtige oplysninger om alder er afgivet på tro og love, foretages poli-
tianmeldelse under henvisning til straffelovens § 161. I øvrige tilfælde af forsætlig
Side 3 af 8
UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 631: Spm. om oversendelse af dokumenter, hvis titler fremgår af svar på UUI alm. del - spm. 389 m.v., til udlændinge- og integrationsministeren
afgivelse af urigtige oplysninger om alder, foretages politianmeldelse under hen-
visning til straffelovens § 163.
Er de bevidst urigtige oplysninger om alder afgivet af ansøger, kan politianmel-
delse ligeledes ske under henvisning til udlændingelovens § 59, stk. 1, nr. 2. For-
sætlig bistand fra referencen politianmeldes under henvisning til udlændingelo-
vens § 59, stk. 8, nr. 1 og 2.
Aldersundersøgelser foretaget efter, at ansøger er meddelt opholdstilladelse
Foretagelse af politianmeldelse i sådanne sager bør som udgangspunkt alene ske
på baggrund af oplysninger om personer, hvis alder har vist sig at være urigtig, og
som ikke ville have fået opholdstilladelse, hvis den rigtige alder havde været op-
lyst ved ansøgningens indgivelse.
Denne praksis for alene at foretage politianmeldelse i ovennævnte sager er blandt
andet begrundet i, at udlændingelovens § 59, stk. 8, ikke er overtrådt i tilfælde,
hvor ansøger ville have fået opholdstilladelse under alle omstændigheder.
2.5. Ophold i Danmark uden fornøden tilladelse
Der skal som udgangspunkt foretages politianmeldelse af tilfælde, hvor en udlæn-
ding opholder sig i Danmark uden fornøden tilladelse i en periode.
Periodens længde afhænger af en konkret og individuel vurdering, hvori bl.a. ind-
går længden af udlændingens lovlige ophold i Danmark forud for det ulovlige
ophold, hvorvidt udlændingen på forhånd havde intention om et ulovligt ophold,
hvorledes udlændingen står udlændingeretligt set (kan pågældende umiddelbart
meddeles opholdstilladelse, er der grundlag for udvisning, har pågældende også
arbejdet ulovligt) samt sagens øvrige omstændigheder, herunder udlændingens
personlige tilknytning (familie, arbejde) til Danmark.
Politianmeldelse af sådanne tilfælde foretages under henvisning til udlændingelo-
vens § 59, stk. 2.
Som ophold
med fornøden tilladelse
anses ophold, hvor
udlændingen er omfattet af EU-reglerne, jf. udlændingelovens § 6,
udlændingen er meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens §§ 7-9 f,
udlændingen har ret til ophold efter udlændingelovens §§ 1-2 eller § 5, stk. 2,
udlændingen er meddelt visum eller visumforlængelse,
udlændingen er visumfri,
udlændingen er givet processuelt ophold,
udlændingen er givet tålt ophold, eller
udlændingen er givet en udrejsefrist, der ikke er udløbet.
Af anmeldelsen til politiet skal det fremgå, hvorvidt det ulovlige ophold har ført
til udvisning, samt om Udlændingestyrelsen på trods af det ulovlige ophold har
Side 4 af 8
UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 631: Spm. om oversendelse af dokumenter, hvis titler fremgår af svar på UUI alm. del - spm. 389 m.v., til udlændinge- og integrationsministeren
taget en eventuel ansøgning om opholdstilladelse under behandling, eller har af-
vist en sådan ansøgning. Såfremt styrelsen ikke har udvist den pågældende per-
son, eller ikke har afvist indgivelsen af en eventuel ansøgning om opholdstilladel-
se, bør begrundelsen herfor fremgå af anmeldelsen.
Særligt om EU/EØS-statsborgere
Er udlændingen statsborger i et EU/EØS-land, skal foretagelse af politianmeldelse
altid afvente endelig afgørelse af, hvorvidt
EU/EØS-statsborgeren
havde ret til at
opholde sig i Danmark. Politianmeldelse bør således kun ske, hvis det utvivlsomt
kan lægges til grund, at pågældende ikke havde ret til at opholde sig i Danmark,
og det ulovlige ophold har været af en varighed på over 3 måneder.
Særligt om udlændinge, der ikke har søgt (rettidig) forlængelse
Der bør foretages politianmeldelse, når ansøgning om forlængelse af opholdstilla-
delse er indgivet mere end 3 måneder efter udløb af den tidligere opholdstilladel-
se, med mindre udlændingens på anden vis har haft ret til at opholde sig i Dan-
mark i den pågældende periode.
Det fremgår blandt andet af udlændingebekendtgørelsens § 23, at et barn under 18
år, som har fast ophold hos forældremyndighedens indehaver, er fritaget for bevis
for opholdstilladelse under ophold i Danmark, når barnet er født i Danmark, og
forældremyndighedens indehaver har lovligt ophold i Danmark i medfør af en
opholdstilladelse efter udlændingelovens §§ 7-9 e. Børn, som således først ved det
fyldte 18. år, skal søge om selvstændig opholdstilladelse, politianmeldes kun i de
tilfælde, hvor udlændingen sidder en påmindelse fra Udlændingestyrelsen om
indgivelse af ansøgning overhøring med mere end 3 måneder.
Politianmeldelse af sådanne tilfælde foretages under henvisning til udlændingelo-
vens § 59, stk. 2.
Særligt om forældre eller andre, der ikke sørger for børns udrejse
Der skal som udgangspunkt foretages politianmeldelse af alle tilfælde, hvor for-
ældre eller andre med ansvar for mindreårige børn ikke sørger for, at et mindre-
årigt barn udrejser i overensstemmelse med en endeligt fastsat udrejsefrist. Det er
dog en forudsætning for foretagelse af politianmeldelse, at barnets ulovlige ophold
har været af en varighed på over 3 måneder.
Genindrejser barnet og har barnet på ny siddet en endelig udrejsefrist overhørig,
skal der ske politianmeldelse umiddelbart efter udrejsefristens udløb. Tilsvarende
gør sig gældende, hvis et genindrejst barn overskrider en visumfri periode eller en
meddelt visumperiode.
Side 5 af 8
UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 631: Spm. om oversendelse af dokumenter, hvis titler fremgår af svar på UUI alm. del - spm. 389 m.v., til udlændinge- og integrationsministeren
Politianmeldelse af forældre eller andre, der bistår med et sådant længerevarende
ulovligt ophold, foretages under henvisning til udlændingelovens § 59, stk. 8, nr.
2.
2.6. Ulovligt arbejde
Der skal som udgangspunkt foretages politianmeldelse af alle tilfælde, hvor en
udlænding arbejder i Danmark uden fornøden tilladelse, f.eks. fordi pågældende
alene opholder sig her på visum/visumfrit ophold, har processuelt ophold, er på-
begyndt arbejde inden opholdstilladelse er meddelt, eller har en opholdstilladelse,
der ikke giver ret til at tage arbejde.
Politianmeldelse af sådanne tilfælde foretages under henvisning til udlændingelo-
vens § 59, stk. 3.
I de tilfælde, hvor en udlænding er meddelt opholdstilladelse af Styrelsen for
Fastholdelse og Rekruttering, og Udlændingestyrelsen konstaterer, at udlændin-
gen arbejder i Danmark uden fornøden tilladelse, skal Udlændingestyrelsen orien-
tere Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering herom, hvorefter evt. foretagelse af
politianmeldelse overlades til Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering. Dette
gælder også i de tilfælde, hvor ulovligt arbejde konstateres under Udlændingesty-
relsens sagsbehandling i forbindelse med en ansøgning om permanent opholdstil-
ladelse, hvor ansøgerens tidsbegrænsede opholdstilladelse er meddelt af Styrelsen
for Fastholdelse og Rekruttering.
Særligt om EU/EØS-statsborgere
Er udlændingen statsborger i et
EU/EØS-land,
skal foretagelse af politianmeldelse
altid afvente endelig afgørelse af, hvorvidt
EU/EØS-statsborgeren
havde ret til at
arbejde i Danmark. Politianmeldelse bør således kun ske, hvis det utvivlsomt kan
lægges til grund, at pågældende ikke havde ret til at arbejde.
3. Proceduren i forbindelse med foretagelse af politianmeldelse
Der bør kun foretages politianmeldelse af personer, der opholder sig i Danmark.
Der skal som udgangspunkt foretages høring af den person, som Udlændingesty-
relsen overvejer at politianmelde. Høringen skal nærmere angive hvilke forhold,
som styrelsen finder, er i strid udlændingelovgivningen. Oplyser udlændingen
eksempelvis, at et ulovligt ophold skyldes sygdom, ulykkestilfælde eller anden
væsentlig social begivenhed, kan sådanne oplysninger føre til, at der ikke foreta-
ges politianmeldelse.
Anmeldelse indgives til politiet i den kreds, hvor den person, der skal anmeldes,
bor. Er en ansøgning under behandling, afsluttes sagsbehandlingen som udgangs-
punkt, forinden der foretages politianmeldelse.
Side 6 af 8
UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 631: Spm. om oversendelse af dokumenter, hvis titler fremgår af svar på UUI alm. del - spm. 389 m.v., til udlændinge- og integrationsministeren
Udlændingestyrelsen anmoder politiet om at vurdere, om der i en sag er grundlag
for at rejse tiltale mod ansøger, reference eller andre i anledning af de forhold,
som styrelsen finder, er i strid udlændingelovgivningen. Anmeldelsen skal nær-
mere angive hvilke forhold, som styrelsen finder, er i strid udlændingelovgivnin-
gen, jf. persondatalovens § 8, stk. 2, nr. 3. Styrelsen anmoder endvidere i skrivel-
sen anklagemyndigheden om at nedlægge påstand om erstatning for eventuelle af
styrelsen afholdte udgifter til foretagne undersøgelser m.v.
Det bemærkes i den forbindelse, at erstatningspligten efter udlændingelovens §
40, stk. 6, omfatter eventuelle transportudgifter i forbindelse med at få den udlæn-
ding, der har opnået en opholdstilladelse ved svig, bragt til landet, eventuelle ud-
gifter efter udlændingeloven eller lov om aktiv socialpolitik til udlændingens un-
derhold samt politiets udgifter i forbindelse med udsendelsen af den pågældende.
Erstatningspligten omfatter endelig de udgifter, der påføres staten ved behandlin-
gen af udlændingesagen, f.eks. en gennemført DNA-undersøgelse. På den bag-
grund bør det af den enkelte anmeldelse fremgå, at Udlændingestyrelsen ikke er
bekendt med, hvorvidt øvrige relevante offentlige myndigheder måtte have et
eventuelt erstatningskrav mod den pågældende person.
For så vidt angår politianmeldelse på baggrund af undersøgelser foretaget i for-
bindelse med behandlingen af førstegangsansøgninger (f.eks. DNA- eller alders-
undersøgelse), skal det i skrivelsen anføres, om Udlændingestyrelsens afgørelse i
familiesammenføringssagen er påklaget. Kopi af relevante akter fra udlændinge-
sagen vedlægges skrivelsen, herunder dokumentation for evt. udgifter afholdt af
styrelsen.
4. Videregivelse til andre myndigheder
Udlændingestyrelsen vil efter en konkret vurdering kunne videregive oplysninger
om ansøgers eller references forhold til brug for den modtagende myndigheds
vurdering af, om ansøger eller referencen har overtrådt regler på myndighedens
sagsområde, idet en sådan videregivelse typisk alene vil vedrøre almindeligt for-
trolige oplysninger. Videregivelse forudsætter imidlertid, at denne er nødvendig
for, at den modtagende myndighed kan forfølge en berettiget interesse, og at hen-
synet til ansøger eller referencen ikke overstiger denne interesse, jf. persondatalo-
vens § 6, stk. 1, nr. 7.
Er Udlændingestyrelsen således kommet i besiddelse af oplysninger, som klart
indikerer, at ansøger eller referencen uretmæssigt har modtaget offentlige ydelser,
kan styrelsen videregive disse oplysninger til bopælskommunen herom. Ligeledes
kan styrelsen underrette en A-kasse, hvis styrelsen er bekendt med oplysninger,
der klart indikerer, at ansøgeren har arbejdet samtidig med, at pågældende har
modtaget dagpenge.
Side 7 af 8
UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 631: Spm. om oversendelse af dokumenter, hvis titler fremgår af svar på UUI alm. del - spm. 389 m.v., til udlændinge- og integrationsministeren
5. Ikrafttræden
Denne meddelelse træder i kraft den 1. januar 2015, og samtidig hermed ophæves
familiesammenføringsmeddelelse nr. 5/13 af 1. oktober 2013.
Anni Fode
Side 8 af 8
UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 631: Spm. om oversendelse af dokumenter, hvis titler fremgår af svar på UUI alm. del - spm. 389 m.v., til udlændinge- og integrationsministeren
1751340_0080.png
US-meddelelse
Center for Familie og Besøg
Familiesammenføringsmeddelelse nr. 2/13
28. maj 2013
Sagsbehandling i ægtefællesager, hvor samlivet er ophørt
som følge af vold
1. Retsgrundlaget
Er opholdsgrundlaget efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1, ikke længere til
stede som følge af samlivsophør, kan Udlændingestyrelsen inddrage en tidsbe-
grænset opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 19, stk. 1, nr. 1, eller
meddele afslag på forlængelse i medfør af udlændingelovens § 11, stk. 2, jf. § 19,
stk. 1, nr. 1.
Udlændingestyrelsen kan imidlertid undlade at inddrage en opholdstilladelse på
grund af samlivsophør eller forlænge opholdstilladelsen, hvis samlivsophøret
skyldes, at udlændingen har været udsat for overgreb, misbrug eller anden overlast
m.v., jf. udlændingelovens § 19, stk. 7.
Udlændingelovens § 19, stk. 7, har følgende ordlyd:
”Ved afgørelsen om inddragelse af en opholdstilladelse meddelt efter § 9, stk. 1, nr.
1, eller § 9 c, stk. 1, skal der tages særligt hensyn til, om opholdsgrundlaget ikke
længere er til stede som følge af samlivsophør, der skyldes, at udlændingen eller
udlændingens barn har været udsat for overgreb, misbrug eller anden overlast m.v.
her i landet. Det gælder uanset varigheden af udlændingens ophold her i landet.”
I afgørelser, der træffes efter udlændingelovens § 19, stk. 7, er det meget vigtigt,
at der tages udtrykkeligt stilling til følgende faktiske forhold:
(1) Om der er udøvet vold, og
(2) om denne vold er den reelle årsag til samlivsophævelsen.
Kan det lægges til grund, at den udøvede vold er den reelle årsag til samlivsophæ-
velsen, skal der i afgørelsen endvidere tages stilling til følgende:
(3) Om de øvrige betingelser for ret til fortsat ophold er til stede.
UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 631: Spm. om oversendelse af dokumenter, hvis titler fremgår af svar på UUI alm. del - spm. 389 m.v., til udlændinge- og integrationsministeren
2. Foreligger der vold?
Der skal i afgørelsen tages stilling til, om der er udøvet vold, og om dette kan
godtgøres ved fremlæggelse af dokumentation.
2.1. Vold
Bestemmelsen i udlændingelovens § 19, stk. 7, blev indsat i udlændingeloven
ved lov nr. 380 af 22. maj 1996 (som en særskilt bestemmelse i § 26).
Af forarbejderne til bestemmelsen fremgår det, at det i forbindelse med sam-
livsophævelse under henvisning til vold – for at undgå misbrug – vil være en
forudsætning for anvendelse af den foreslåede bestemmelse, at det kan godt-
gøres, at der har været tale om voldsudøvelse, der ikke er af enkeltstående ba-
gatelagtig karakter.
Voldsudøvelse i bestemmelsens forstand vil altid foreligge, hvor der har væ-
ret tale om fysiske overgreb i form af vold eller sammensatte forbrydelser,
hvori vold indgår, som fx voldtægt eller røveri. Herudover vil trusler om vold
kunne begrunde anvendelse af bestemmelsen. Endvidere vil fremkaldelse af
fare for fysiske overgreb, jf. straffelovens §§ 250-254, herunder særligt § 252,
være omfattet.
Efter omstændighederne vil gentagen og grov psykisk voldsudøvelse også
kunne begrunde anvendelse af den foreslåede bestemmelse.
Vold, der er rettet mod den udenlandske ægtefælles barn, er også omfattet af
bestemmelsen, jf. lov nr. 433 af 1. maj 2013 (lovforslag nr. L 129 af 30. janu-
ar 2013). Der skal således tages særligt hensyn til, om den udenlandske ægte-
fælles barn har været udsat for vold mv. i forbindelse med vurdering af, om
den udenlandske ægtefælles opholdstilladelse skal inddrages som følge af
samlivsophør.
Omfattet af bestemmelsen er
den udenlandske ægtefælles biologiske barn,
den udenlandske ægtefælles adoptivbarn,
et barn fra den udenlandske ægtefælles nærmeste familie med opholdstil-
ladelse efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 3,
et barn, som har fået opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9, stk. 1,
nr. 3, med henblik på adoption, når den udenlandske ægtefælle og evt. den
herboende ægtefælle er adoptanterne, og
et barn som har fået opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9, stk. 1,
nr. 3, som led i et plejeforhold, når den udenlandske ægtefælle og evt. den
herboende ægtefælle er meddelt plejetilladelsen.
Vurderingen af om der er udøvet vold mv. mod et barn, der er omfattet af be-
stemmelsen, svarer til den vurdering, der foretages, når der er udøvet vold
Side 2 af 6
UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 631: Spm. om oversendelse af dokumenter, hvis titler fremgår af svar på UUI alm. del - spm. 389 m.v., til udlændinge- og integrationsministeren
mv. mod en udenlandsk ægtefælle. Der vil dog skulle tages hensyn til, at der
er tale om et barn.
2.2. Dokumentation
Af forarbejderne til bestemmelsen fremgår, at det fra udlændingens side skal
godtgøres, at der har været tale om voldsudøvelse. Alle oplysninger i sagen,
der kan belyse, om voldsudøvelsen har fundet sted, skal indgå i vurderingen.
Hvis der er en dom for, at ægtefællen har udøvet vold mod udlændingen eller
eventuelle børn, skal voldsudøvelsen anses for godtgjort, men det er ikke et
krav, at der foreligger en domfældelse, eller at overgrebet er meldt til politiet.
Endvidere vil f.eks. skadestuerapporter, lægeerklæringer, erklæringer fra kri-
secentre og samtaler med socialrådgivere mv. kunne indgå i vurderingen af,
om der har fundet overgreb eller lignende sted.
Det kan forekomme, at udtalelser fra f.eks. kommunale socialforvaltninger,
kvindekrisecentre eller andre kun indeholder et referat af, hvad den udenland-
ske ægtefælle selv har berettet. I sådanne tilfælde kan den bevismæssige vær-
di af udtalelsen være begrænset. Hvis udtalelsen imidlertid (tillige) indeholder
en beskrivelse af den kommunale sagsbehandlers eller krisecentermedarbej-
ders egne observationer i forbindelse med samtaler med eller behandling af
den udenlandske ægtefælle, vil udtalelsen kunne tillægges større vægt ved
vurderingen af, om den pågældende kan forblive her i landet.
3. Er den udøvede vold den reelle årsag til samlivsophævelsen?
Det er en forudsætning for, at Udlændingestyrelsen kan undlade at inddrage en
opholdstilladelse eller, at Udlændingestyrelsen kan forlænge en opholdstilladelse,
at den udenlandske ægtefælle godtgør, at voldsudøvelsen er den reelle årsag til
samlivsophøret.
Afgørelsen heraf beror på en vurdering af sagens konkrete omstændigheder, idet
der skal tages særligt hensyn til, at en voldsramt udenlandsk ægtefælle eller en
udenlandsk ægtefælle, hvis barn har været udsat for vold, ofte befinder sig i en
situation, hvor den pågældende kan have meget svært ved at bryde ud af ægteska-
bet. At der er gået længere tid mellem den dokumenterede voldsudøvelse og sam-
livsophøret fører således ikke i sig selv til, at det kan lægges til grund, at volds-
udøvelsen ikke er den reelle årsag til samlivsophøret.
Afgørende er, om det efter en konkret vurdering af karakteren af den udøvede
vold og samlivsophævelsen kan lægges til grund, at der er den nødvendige årsags-
forbindelse.
Side 3 af 6
UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 631: Spm. om oversendelse af dokumenter, hvis titler fremgår af svar på UUI alm. del - spm. 389 m.v., til udlændinge- og integrationsministeren
4. De øvrige betingelser for ret til fortsat ophold, når der forelig-
ger vold og volden er årsag til samlivsophævelsen
4.1. Generelt om vurderingen
Udlændingens tilknytning til henholdsvis Danmark og hjemlandet skal vurde-
res konkret, jf. § 19, stk. 6, jf. § 26, stk. 1. En udlænding med ringe tilknyt-
ning til Danmark vil således kunne få afslag på ret til fortsat ophold, uanset at
udlændingen har opholdt sig i Danmark i længere tid, mens en udlænding, der
allerede efter kort tids ophold har udvist vilje og evne til at lade sig integrere i
det danske samfund, vil kunne få ret til fortsat ophold. Det skal indgå i vurde-
ringen, hvis udlændingens integration har været vanskeliggjort af ægtefællens
eller samleverens forbud herimod, indespærring i hjemmet eller lign.
Opholdsperioden regnes fra det tidspunkt, hvor udlændingen indrejser med
opholdstilladelse som led i ægtefællesammenføring, til samlivsophævelsen
indtræder.
I sager om inddragelse eller nægtelse af forlængelse af en opholdstilladelse
meddelt som led i ægtefællesammenføring, hvori det er påberåbt, at samlivs-
ophævelsen skyldes vold, er der dog altid tale om en konkret vurdering af, om
en afgørelse om inddragelse eller nægtelse af forlængelse må antages at virke
særligt belastende for den pågældende. Der foretages derfor en samlet vurde-
ring af alle sagens omstændigheder. Dette indebærer, at der også skal tages et
vist hensyn til eventuelle ophold i Danmark, der ligger forud for den periode,
hvor udlændingen har haft opholdstilladelse som led i ægtefællesammenfø-
ring, ligesom der skal tages hensyn til længden og opholdet i Danmark, der
ligger efter samlivsophævelsen.
4.2. Formodningsreglen
I sager, hvor den udenlandske ægtefælle har været i Danmark i to år eller
længere tid og under dette ophold har udvist vilje og evne til at lade sig inte-
grere i det danske samfund, vil opholdstilladelsen som det klare udgangs-
punkt blive bevaret – uanset samlivsophævelsen.
I praksis er det typiske tilfælde, at en udlænding, efter at være blevet meddelt
opholdstilladelse som led i ægtefællesammenføring, indrejser og tager ophold
på fælles bopæl her i landet med den herboende ægtefælle. I et sådant tilfælde
vil der, hvis samlivet først ophæves to år senere, som udgangspunkt være tale
om, at den udenlandske ægtefælle har opnået en sådan grad af tilknytning til
Danmark, at opholdstilladelse ikke inddrages eller nægtes forlænget.
Vurderingen kan endvidere omfatte hensynet til eventuelle børn, situationen i
den pågældendes hjemland, herunder risikoen for udstødelse i hjemlandet
som følge af samlivsophøret, omfanget og karakteren af eventuelt samvær
med mindreårige børn bosiddende i Danmark, karakteren af udlændingens til-
Side 4 af 6
UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 631: Spm. om oversendelse af dokumenter, hvis titler fremgår af svar på UUI alm. del - spm. 389 m.v., til udlændinge- og integrationsministeren
knytning til Danmark i øvrigt, om ægteskabet har bestået i hjemlandet m.v.
Endvidere vil Udlændingestyrelsen lægge vægt på, om den pågældende har –
eller i en skilsmissesituation ser ud til at få – forældremyndigheden over eller
udøver samvær med mindreårige børn bosiddende i Danmark.
Der lægges med lovændringen (lov nr. 433 af 1. maj 2013 (lovforslag nr. L
129 af 30. januar 2013)) ikke op til en ændring af ovennævnte positive for-
modningsregel.
4.3. Mulighed for fortsat ophold ved ophold under 2 år
Også ophold under to år vil kunne føre til, at den udenlandske ægtefælles op-
holdstilladelse vil kunne bevares, selv om samlivet er ophørt som følge af
vold, jf. lov nr. 433 af 1. maj 2013 (lovforslag nr. L 129 af 30. januar 2013).
Det kræves, at ægtefællen har opnået en forholdsvis stærk tilknytning til
Danmark. Den udenlandske ægtefælles vilje og evne til at integrere sig i det
danske samfund vil derfor indgå med betydelig vægt ved vurdering af, om
den udenlandske ægtefælle kan anses for at have den fornødne tilknytning til
det danske samfund. En sådan forholdsvis stærk tilknytning vil f.eks. kunne
bestå i, at den udenlandske ægtefælle har fået arbejde eller er under uddannel-
se her i landet.
Herudover forudsættes som hidtil blandt andet hensynet til eventuelle børn,
situationen i hjemlandet, herunder risikoen for udstødelse i hjemlandet som
følge af samlivsophøret, omfanget og karakteren af eventuelt samvær med
mindreårige børn bosiddende i Danmark samt karakteren af udlændingens til-
knytning til Danmark i øvrigt at skulle indgå i vurderingen.
5. Virkningen af fortsat opholdstilladelse
Er der udøvet vold, jf. pkt. 2, og er volden den reelle årsag til samlivsophævelsen,
jf. pkt. 3, og er de videre betingelser, jf. pkt. 4, opfyldt, vil den udenlandske ægte-
fælle bevare retten til fortsat ophold efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1, jf. §
19, stk. 7, og § 26, selv om at den udenlandske ægtefælle ikke længere samlever
med den herboende ægtefælle.
Betingelsen om bestået danskprøve på A1-niveau, jf. udlændingelovens § 9, stk.
30, består fortsat, uanset om den udenlandske ægtefælles opholdstilladelse efter
udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1, ikke er blevet inddraget eller er blevet forlæn-
get, jf. § 19, stk. 7, og § 26, selv om samlivet er ophævet på grund af vold.
Den sikkerhedsstillelse, som den herboende ægtefælle har stillet som betingelse
for meddelelse af ægtefællesammenføring, jf. udlændingelovens § 9, stk. 4, kan
ikke frigives i det tilfælde, hvor den udenlandske ægtefælles opholdstilladelse
efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1, ikke er blevet inddraget eller er blevet
Side 5 af 6
UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 631: Spm. om oversendelse af dokumenter, hvis titler fremgår af svar på UUI alm. del - spm. 389 m.v., til udlændinge- og integrationsministeren
forlænget, jf. § 19, stk. 7, og § 26, selv om samlivet er ophævet på grund af vold,
jf. sikkerhedsstillelsesbekendtgørelsens § 18, stk. 2.
6. Sagsbehandling
Sager om inddragelse eller nægtelse af forlængelse af opholdstilladelse meddelt
som led i ægtefællesammenføring, hvor samlivet er ophørt som følge af vold, skal
som udgangspunkt forelægges kontorets ledelse.
Opmærksomheden henledes på, at der i EstherH vil blive oprettet værdier vedrø-
rende vold udøvet mod den udenlandske ægtefælle og værdier vedrørende vold
udøvet mod den udenlandske ægtefælles barn.
7. Politianmeldelse
I det omfang Udlændingestyrelsen lægger oplysninger om voldsforhold til grund
for sagsbehandlingen i sager om inddragelse eller nægtelse af forlængelse af en
opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1, skal det undersøges,
hvorvidt den udenlandske ægtefælle ønsker, at Udlændingestyrelsen underretter
politiet om voldsforholdet, såfremt anmeldelse til politiet ikke allerede har fundet
sted.
Oplysninger om voldsforhold, som Udlændingestyrelsen kommer i besiddelse af,
bør kun anmeldes til politiet, såfremt den udenlandske ægtefælle selv ønsker det.
Der skal dog foretages politianmeldelse, hvis der er tale om grov vold eller mis-
handling, uanset om den udenlandske ægtefælle ønsker det.
Der bør således foretages en afvejning af på den ene side hensynet til den uden-
landske ægtefælles eventuelle ønske om undladelse af politianmeldelse, og på den
anden side hensynet til den offentlige interesse i at grove voldshandlinger og lign.
retsforfølges.
8. Ikrafttræden
Denne meddelelse træder i kraft straks og finder anvendelse for afgørelser om
inddragelse af opholdstilladelse, der træffes fra og med den 3. maj 2013. Samtidig
hermed ophæves familiesammenføringsmeddelelse 5/07 af 16. juli 2007.
Anni Fode
Side 6 af 6
UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 631: Spm. om oversendelse af dokumenter, hvis titler fremgår af svar på UUI alm. del - spm. 389 m.v., til udlændinge- og integrationsministeren
1751340_0086.png
US-meddelelse
Center for Asyl og Familiesammenføring
Familiesammenføringsmeddelelse nr. 3/11
13. juli 2011
Praksis i sager, hvor et barns opholdstilladelse er bortfaldet i
forbindelse med en genopdragelsesrejse
Integrationsministeriet har udarbejdet vedlagte notat af 8. juli 2011 om fortolkning
af en afgørelse fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i relation til bort-
faldsbestemmelsen i udlændingelovens § 17, stk. 1, og mulighed for ny opholds-
tilladelse efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 2, jf. § 9, stk. 14, i sager hvor et
barn har været sendt på genopdragelsesrejse til hjemlandet eller et andet land.
De i notatet anførte retningslinier skal følges i Udlændingeservices sagsbehand-
ling i alle verserende sager, hvor betydningen af et barns genopdragelsesrejse ind-
går, uanset indgivelsestidspunkt.
Anni Fode
UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 631: Spm. om oversendelse af dokumenter, hvis titler fremgår af svar på UUI alm. del - spm. 389 m.v., til udlændinge- og integrationsministeren
1751340_0087.png
NOTAT
Dato:
Kontor:
8. juli 2011
Familiesammenfø-
ringskontoret
J.nr.:
Sagsbeh.:
11/52072
RIN
Notat om fortolkningen af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols dom af 14.
juni 2011 i sagen Osman mod Danmark (appl.no. 38058/09)
Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol (EMD) afsagde den 14. juni 2011 dom i sagen
Osman mod Danmark (appl.no. 38058/09), hvorved Danmark blev dømt for krænkelse af
den pågældendes rettigheder efter Den Europæiske Menneskerettighedskonventions
(EMRK) artikel 8 om retten til familieliv og retten til privatliv.
I det følgende er givet en gennemgang af hidtidig praksis vedrørende udlændingelovens
regler. Herefter følger en kort gengivelse af sagens faktiske omstændigheder med henblik på
en analyse af dommens betydning for den fremadrettede administration af udlændingelo-
vens regler.
1. Dansk lov og praksis
Udlændingeloven indeholder en række bestemmelser, der finder anvendelse, når et barn har
været sendt på genopdragelsesrejse til hjemlandet eller et andet land.
Disse bestemmelser omfatter regler om bortfald af barnets hidtidige opholdstilladelse, samt
regler om, hvorvidt barnet vil kunne opnå en ny opholdstilladelse, hvis den tidligere opholds-
tilladelse er bortfaldet.
Bortfald af opholdstilladelser er reguleret i udlændingelovens § 17, stk. 1, hvorefter en op-
holdstilladelse blandt andet bortfalder, når udlændingen opgiver sin bopæl i Danmark, eller
når en udlænding, der har boet lovligt her i landet i mere end 2 år, har opholdt sig uden for
landet i mere end 12 på hinanden følgende måneder.
Det kan dog efter udlændingelovens § 17, stk. 3 (tidligere stk. 2), efter ansøgning bestem-
mes, at en opholdstilladelse alligevel ikke skal anses for bortfaldet.
Efter praksis vil en ansøgning efter udlændingelovens § 17, stk. 3, f. eks. kunne imødekom-
mes i de tilfælde, hvor det må anses for godtgjort, at udlændingen har haft til hensigt at ven-
de tilbage til Danmark, men er blevet forhindret heri på grund af sygdom eller andre uforud-
sete hindringer. Bestemmelsen er endvidere blevet anvendt i tilfælde, hvor udlændingen før
UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 631: Spm. om oversendelse af dokumenter, hvis titler fremgår af svar på UUI alm. del - spm. 389 m.v., til udlændinge- og integrationsministeren
udrejsen har henvendt sig til udlændingemyndighederne og ansøgt om bevarelse af op-
holdstilladelsen, før den pågældende udrejste af Danmark. Afgørelsen beror på en skøns-
mæssigt præget vurdering, hvor også udlændingens samlede ophold her i landet og i hjem-
landet samt udlændingens familiemæssige og anden tilknytning her til landet indgår. Det
forhold, at et mindreårigt barn ikke selv måtte have ønsket at udrejse kan normalt ikke til-
lægges vægt, hvis beslutningen om udrejse er truffet af forældremyndighedens indehaver.
Herudover er det ved lov nr. 572 af 31. maj 2010 bestemt, at en opholdstilladelse bortfalder,
når en mindreårig udlænding har opholdt sig uden for landet i mere end 3 på hinanden føl-
gende måneder på genopdragelsesrejse eller andet udlandsophold af negativ betydning for
skolegang og integration, jf. udlændingelovens § 17, stk. 2.
Hvis et mindreårigt barns opholdstilladelse er bortfaldet, vil barnet kunne søge om at få en
ny opholdstilladelse.
Hvis barnet er under 15 år, vil en sådan ansøgning blive behandlet efter udlændingelovens §
9, stk. 1, nr. 2. Aldersgrænsen i bestemmelsen blev sat ned fra 18 år ved lov nr. 427 af 9.
juni 2004.
Samtidig blev udlændingelovens § 9, stk. 14, indført som betingelse for familiesammenføring
til et barn under 15 år. Efter udlændingelovens § 9, stk. 14, kan der kun gives en sådan op-
holdstilladelse til et barn, der tidligere har haft en opholdstilladelse efter udlændingelovens §
9, stk. 1, nr. 2, men som er bortfaldet efter § 17, hvis hensynet til ansøgerens tarv taler der-
for.
Ved vurderingen af, om hensynet til barnet tarv taler for meddelelse af opholdstilladelse, skal
der blandt andet foretages en afvejning af længden og karakteren af barnets ophold her i
landet set i forhold til barnets ophold i hjemlandet. I den forbindelse skal det indgå, hvor bar-
net har haft hovedparten af sin opvækst, og hvor barnet har gået i skole. Der vil endvidere
skulle lægges vægt på barnets sproglige færdigheder, herunder om barnet taler dansk, og
om barnet taler det sprog, der tales i barnets hjemland. Det vil tillige kunne indgå, om barnet
er sendt på en genopdragelsesrejse mod sin vilje, og om barnet har nær familie i hjemlandet,
hos hvem barnet har opholdt sig.
Baggrunden for regelændringen var:
”… eksempler på, at forældre bevidst vælger at lade et barn blive i hjemlandet – enten sammen med
en af forældrene eller med andre familiemedlemmer – indtil barnet er næsten voksent, på trods af at
barnet på et tidligere tidspunkt kunne have fået opholdstilladelse i Danmark. På den måde opnås det,
at barnet får en opvækst i overensstemmelse med hjemlandets kultur og skikke og ikke i sin barndom
præges af danske normer og værdier.
Mindreårige udlændinge, der skal bo i Danmark, bør efter regeringens opfattelse – af hensyn til barnet
og af integrationsmæssige årsager – komme hertil så tidligt som muligt og få en så stor del af deres
opvækst her i landet som muligt.
Tilsvarende bør børn og unge udlændinge, der allerede bor her i landet, så vidt muligt have deres
opvækst her og ikke i forældrenes hjemland.”
Side 2
UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 631: Spm. om oversendelse af dokumenter, hvis titler fremgår af svar på UUI alm. del - spm. 389 m.v., til udlændinge- og integrationsministeren
For mindreårige børn mellem 15 og 18 år, vil en ansøgning om opholdstilladelse skulle be-
handles efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1, 1. pkt., hvorefter der kan gives opholdstilladel-
se til en udlænding, hvis ganske særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed, taler
derfor.
Bestemmelsen finder i praksis især anvendelse i tilfælde, hvor familiesammenføring ikke er
mulig efter de gældende bestemmelser i udlændingelovens § 9, stk. 1, men hvor det som
følge af Danmarks internationale forpligtelser – herunder navnlig Den Europæiske Menne-
skerettighedskonventions artikel 8 – er nødvendigt at tillade familiesammenføring. Efter gæl-
dende praksis kan der endvidere i andre ganske særlige tilfælde efter en helt konkret vurde-
ring meddeles tilladelse til familiesammenføring i tilfælde, hvor familiesammenføring ikke er
mulig efter de gældende bestemmelser i udlændingelovens § 9, stk. 1.
Ved vurderingen vil barnets tarv og betydningen af en genopdragelsesrejse i det væsentlige
svare til en vurdering efter udlændingelovens § 9, stk. 14.
2. Sagens faktiske omstændigheder
Sagen vedrører den somaliske statsborger Sahro Osman (ansøgeren), født den 1. novem-
ber 1987, der har haft opholdstilladelse i Danmark som familiesammenført, fra hun var 7 år. I
Danmark blev hendes forældre skilt, og ansøgeren boede herefter hos sin mor. I 2003 blev
hun som 15-årig sendt på genopdragelsesrejse til en somalisk flygtningelejr i Kenya af sine
forældre.
To år efter udrejsen henvendte ansøgeren sig sammen med sin far på Den danske Ambas-
sade i Kenya, hvor hun søgte om opholdstilladelse. Ansøgeren oplyste i denne forbindelse,
at hun ikke havde regnet med, at opholdet skulle vare to år, at hun ikke udrejste frivilligt, at
hun ikke havde modtaget undervisning i Kenya, at hun havde passet sin farmor, og at hun
var blevet tvunget til at udsætte at tage kontakt til de danske myndigheder, da hendes farmor
var blevet alvorligt syg.
Ingen af ansøgerens forældre havde før eller under ansøgerens ophold i Kenya rettet hen-
vendelse til de danske udlændingemyndigheder og søgt om, at ansøgerens opholdstilladelse
ikke skulle anses for bortfaldet, ligesom ansøgerens mor ikke havde rettet henvendelse til de
danske myndigheder med anmodning om vejledning eller assistance i anledning af ansøge-
rens ophold i Kenya.
Udlændingeservice traf den 21. december 2006 afgørelse om, at ansøgerens opholdstilla-
delse skulle anses for bortfaldet, jf. udlændingelovens § 17, samt at ansøgeren hverken
kunne meddeles ny opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 2, eller § 9 c,
stk. 1, 1. pkt. Afgørelsen blev stadfæstet af ministeriet den 1. oktober 2007 og siden hen af
Københavns Byret den 25. april 2008 og Østre Landsret den 30. oktober 2008.
Ved afgørelserne blev der lagt vægt på, at ansøgerens forældre frivilligt sendte hende til
familie i Kenya på ubestemt tid, at hun var 17 år og 9 måneder, da hun søgte om at komme
Side 3
UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 631: Spm. om oversendelse af dokumenter, hvis titler fremgår af svar på UUI alm. del - spm. 389 m.v., til udlændinge- og integrationsministeren
tilbage til Danmark, at hendes far havde besøgt hende under opholdet i Kenya, og at moren
tillige ville kunne besøge hende i Kenya for at udøve familielivet der. Hverken udlændinge-
myndighederne eller domstolene var opmærksom på, at ansøgeren var indrejst ulovligt i
Danmark i juni 2007 og havde taget ophold hos sin mor. Denne oplysning indgik derfor ikke i
afgørelserne.
Procesbevillingsnævnet meddelte i januar 2009 afslag på tredjeinstansbevilling. I november
2009 indbragte ansøgeren sagen for EMD.
3. Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols bemærkninger
EMRK artikel 8 har følgende ordlyd:
”1. Enhver har ret til respekt for sit privatliv og familieliv, sit hjem og sin korrespondance.
2. Ingen offentlig myndighed kan gøre indgreb i udøvelsen af denne ret, undtagen for så vidt det
sker i overensstemmelse med loven og er nødvendigt i et demokratisk samfund af hensyn til den
nationale sikkerhed, den offentlige tryghed eller landets økonomiske velfærd, for at forebygge uro
eller forbrydelse, for at beskytte sundheden eller sædeligheden eller for at beskytte andres ret og
frihed.”
Retten til et familieliv omfatter efter EMD’s praksis retten til at opretholde et eksisterende
familieliv, f.eks. ved at staten undlader at udvise et familiemedlem, samt statens positive
forpligtelse til at tilvejebringe de nødvendige forudsætninger for at udøve et familieliv, f.eks.
ved at staten giver et familiemedlem opholdstilladelse.
EMD har endvidere statueret, at retten til et familieliv er suppleret af retten til et privatliv, idet
retten til et privatliv efter EMD’s praksis også omfatter retten til at etablere og udvikle bånd til
andre mennesker og verden.
EMD finder, at der i den konkrete sag er sket indgreb efter EMRK artikel 8, stk. 1, i både
ansøgerens familieliv og privatliv, jf. dommens præmis 56.
EMD betoner i denne forbindelse, at domstolen i en række sager vedrørende unge myndige
personer, som endnu ikke har etableret egen familie, har fastslået, at disses relation til for-
ældre og anden nær familie udgør et familieliv.
Domstolen betoner yderligere, at artikel 8 beskytter retten til at etablere og udvikle relationer
til andre personer og verden, og at denne ret kan omfatte aspekter af en persons sociale
identitet, hvorfor fastboende udlændinges samlede sociale bånd til det samfund, de bor i,
udgør ”privatliv” i EMRK artikel 8’s forstand.
Da EMD vurderer, at der er gjort indgreb i ansøgerens rettigheder efter EMRK artikel 8, stk.
1, skal det vurderes, om indgrebet er hjemlet, forfølger et legitimt formål og er proportionalt,
jf. EMRK artikel 8, stk. 2, idet der i modsat fald vil være sket en krænkelse af ansøgerens
rettigheder.
Side 4
UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 631: Spm. om oversendelse af dokumenter, hvis titler fremgår af svar på UUI alm. del - spm. 389 m.v., til udlændinge- og integrationsministeren
Domstolen konstaterer i denne forbindelse, at der er enighed om, at indgrebet i form af bort-
fald og afslag på opholdstilladelse til ansøgeren har hjemmel i lov og forfølger et legitimt
formål, jf. dommens præmis 58.
EMD fokuserer derfor på, om indgrebet er proportionalt, og foretager en konkret afvejning af,
om indgrebet er ”nødvendigt i et demokratisk samfund”. Domstolen fremhæver i denne for-
bindelse en række momenter, som er tillagt vægt ved vurderingen.
Domstolen understreger, at udøvelsen af forældremyndighed udgør et grundlæggende ele-
ment i et familieliv, og at et barns opvækst og opdragelse normalt og nødvendigvis forudsæt-
ter, at forældrene kan træffe afgørelse om, hvor barnet skal bo samt fastsætte grænser for –
og bemyndige andre til at fastsætte grænser for – barnets bevægelsesfrihed, jf. dommens
præmis 64.
Det fremgår videre af dommens præmis 65, at når et barn har haft sine formative år af sin
barndom og ungdom i et land og har hele sin nære familie i dette land, så skal der foreligge
meget alvorlige grunde til at berettige en afvisning af at dispensere fra bortfald af en op-
holdstilladelse.
Domstolen vurderer endvidere, at forhindring af genopdragelsesrejser er et legitimt formål, jf.
dommens præmis 67, men at dette ikke kan begrunde, at der ses helt bort fra barnets per-
sonlige ret til respekt for sit familieliv og privatliv, jf. dommens præmis 69 og 73.
Domstolen lægger herefter vægt på, at ansøgeren ikke udrejste frivilligt, og at ansøgeren
ikke havde mulighed for at indrette sig på den regelændring i 2004 (nedsættelse af alders-
grænsen for familiesammenføring af børn fra 18 til 15 år), som førte til, at hun i 2005 ikke
kunne meddeles en ny opholdstilladelse.
Domstolen anfører endvidere, at den meget begrænsede kontakt mellem ansøgeren og
hendes mor kunne forklares med diverse andre faktorer end forsætligt begrænset kontakt,
inklusiv praktiske og økonomiske forhindringer, hvorfor denne ikke kunne tages til indtægt
for, at ansøgeren og hendes mor ikke ønskede at opretholde og intensivere et familieliv un-
der ansøgerens ophold i Kenya.
Som følge heraf finder EMD, at Danmark ikke i tilstrækkelig grad har taget højde for ansøge-
rens interesser, hvorfor afslaget ikke var proportionalt.
4. Vurdering af dommen
Dommen anfægter ikke udlændingelovens bestemmelser eller forarbejderne hertil, men gi-
ver anledning til en mindre justering af praksis vedrørende administrationen af bestemmel-
serne.
Den hidtidige betoning af, at en beslutning om at sende et barn på genopdragelsesrejse er
truffet af forældremyndighedens indehaver, uanset barnets alder,, kan således ikke opret-
Side 5
UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 631: Spm. om oversendelse af dokumenter, hvis titler fremgår af svar på UUI alm. del - spm. 389 m.v., til udlændinge- og integrationsministeren
holdes fuldt ud. Der må – i overensstemmelse med dommen – i højere grad lægges vægt på
barnets individuelle interesser og forhold. Ved afvejningen bør barnets egne ønsker således
indgå.
Den konkrete vægtning af barnets egne ønsker må dog bero på barnets alder og modenhed.
En beslutning om, at barnet ikke skal bo hos forældrene, men derimod hos en slægtning i et
andet land, må antages at være en meget indgribende beslutning, som det vil kræve nogen
modenhed hos barnet at forholde sig til.
Barnet må således som minimum have opnået den alder og modenhed, som i familieretlige
sager om valg af bopælsforælder anses som fornøden til at begynde at inddrage barnets
ønsker. I sådanne sager bliver der gennemført samtaler med børn fra omkring 7 års-alderen
afhængig af modenhed.
Det kan endvidere lægges til grund, at en 15-årig normalt vil være i stand til at danne sig sin
egen velovervejede holdning til spørgsmål af denne karakter.
I forbindelse med vurderingen af barnets individuelle interesser og forhold bør der endvidere
tages hensyn til, hvor længe barnet har opholdt sig i Danmark. I dommen fremhævede Dom-
stolen således flere gange, at ansøgeren havde tilbragt de formative år af sin barndom og
ungdom i Danmark (fra hendes 7. til hendes 15. år). Domstolen fandt, at sagen herved ad-
skilte sig signifikant fra en anden sag,
Ebrahim og Ebrahim mod Nederlandene,
dom af 18.
marts 2003, hvor den ene af ansøgerne havde opholdt sig i Nederlandene fra sit 10. til sit 13.
år, og hvor Nederlandene efter en samlet vurdering ikke fandtes at have krænket EMRK
artikel 8 ved at meddele ham afslag på opholdstilladelse.
5. Betydning af den justerede praksis for verserende og allerede afgjorte sager
Dommen har karakter af et bidrag til fortolkningen af EMRK artikel 8 og finder således an-
vendelse i alle sager, hvor et barn har mistet sin opholdstilladelse under henvisning til en
genopdragelsesrejse.
Den justerede praksis finder anvendelse i alle verserende sager, hvor betydningen af en
genopdragelsesrejse indgår.
Det er Integrationsministeriets vurdering, at udlændingemyndighederne ikke af egen drift er
forpligtet til at undersøge, om sager afgjort før dommen skal genoptages. Ministeriet har
herved lagt vægt på, at det ikke vil være muligt ud fra generelle kriterier at udskille de even-
tuelle tidligere afgjorte sager, hvor dommen ville have betydning, da sådanne konkrete sager
ikke registreres på en sådan måde, at de umiddelbart vil kunne udfindes.
Såfremt en person henvender sig til udlændingemyndighederne med henblik på at søge om
genoptagelse af en tidligere afgjort sag, skal spørgsmålet om genoptagelse vurderes efter
almindelige forvaltningsretlige grundsætninger.
Side 6
UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 631: Spm. om oversendelse af dokumenter, hvis titler fremgår af svar på UUI alm. del - spm. 389 m.v., til udlændinge- og integrationsministeren
Efter almindelige retsgrundsætninger kan en sag genoptages, hvis der fremkommer nye
oplysninger af så væsentlig betydning for sagen, at der er en vis sandsynlighed for, at sagen
ville have fået et andet resultat, hvis oplysningerne havde foreligget ved den oprindelige
afgørelse i sagen. Det bemærkes videre, at forvaltningens pligt til at genoptage sager, der
ligger før den sag, hvori forvaltningens afgørelse er blevet underkendt, vil afhænge af, om
der vil være nogen mulighed for, at afgørelsen i den sag, der nu begæres genoptaget, vil
kunne tænkes ændret.
I forbindelse med en genoptagelsessag vil myndigheden foretage en udtømmende efterprø-
velse af den oprindelige afgørelse. Med hensyn til prøvelsens omfang gælder således det
samme, som er udgangspunktet i forbindelse med administrativ rekurs. Der er således ingen
begrænsning i klagerens adgang til for rekursinstansen at fremføre nye påstande, anbrin-
gender og faktiske omstændigheder (nova). Princippet om den fulde efterprøvelse modifice-
res dog i praksis af, at borgeren kun i visse tilfælde har retskrav på en ny fuldstændig reali-
tetsbehandling af sagen. Der kan herved nærmere henvises til Hans Gammeltoft-Hansen
m.fl., Forvaltningsret, 2. udgave (2002), side 921ff. og 991ff.
Myndighedernes inddragelse af nova i form af nye faktiske omstændigheder omfatter også
nye faktiske oplysninger, der ikke nødvendigvis er til gunst for den pågældende ansøger. Det
vil derfor bero på en konkret vurdering af alle sagens omstændigheder, hvorvidt der er
grundlag for at genoptage sagen.
Side 7
UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 631: Spm. om oversendelse af dokumenter, hvis titler fremgår af svar på UUI alm. del - spm. 389 m.v., til udlændinge- og integrationsministeren
1751340_0094.png
Udlændinge
Styrelsen
US-meddelelse
Erhvervs- og Familiesammenføringsafdelingen
Opholdsmeddelelse nr. 7/06
22. februar 2006
Udveksling af oplysninger mellem
Visumkontoret og familiesammenføringskontorerne
1. Indledning
I henhold til visumpraksis vil det forhold, at en visumansøger har en verserende
ansøgning om opholdstilladelse i Danmark på baggrund af reglerne om ægtefælle-
sammenføring, ikke i sig selv indebære, at der meddeles afslag på visum. Ej heller
vil det forhold, at en visumansøger oplyser at søge op til sin her i landet værende
kæreste eller forlovede, medføre afslag på visum, men i denne situation vil visum-
tilladelsen typisk blive betinget af sikkerhedsstillelse.
Alene i tilfælde af at det oplyses, at der i en evt. verserende opholdssag kan være
tale om pro forma eller tvang, vil Visumkontoret kunne berostille visumsagen,
indtil der er truffet afgørelse i opholdssagen. Hvis visumsagen i henhold til vi-
sumpraksis kan afgøres med et afslag, vil sagen som udgangspunkt ikke blive be-
rostillet, men afgjort.
2. Retningslinier for udveksling af oplysninger
2.1. Oplysninger modtaget om tvang eller pro forma uden at der verserer en vi-
sum- eller opholdssag
I tilfælde, hvor et af familiesammenføringskontorerne modtager (anonyme) oplys-
ninger om, at navngivne personer kan forventes at ansøge om visum med henblik
på familiesammenføring eller at ansøge om familiesammenføring, og det oplyses,
at der i disse sager er tale om tvang eller pro forma, skal det pågældende familie-
sammenføringskontor så vidt muligt sørge for oprettelse af en udlændingesag,
hvorpå de modtagne oplysninger lægges. Samtidig fremsender det relevante fami-
liesammenføringskontor til Visumkontoret en kopi af de modtagne oplysninger
samt oplysninger om udl.nr. på den oprettede opholdssag. Visumkontoret opretter
herefter den potentielle ansøger/reference i Visumregistret (IVR) med henvisning
til en særlig HJ-sag.
Såfremt ovennævnte oplysninger modtages af Visumkontoret, fremsender Visum-
kontoret en kopi af oplysningerne til Fællesjournalen, der sørger for oprettelse af
en opholdssag og orienterer Visumkontoret om sagens udl.nr. Den nyoprettede
sag lægges af journalen på arkiv. Visumkontoret opretter samtidig hermed den
UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 631: Spm. om oversendelse af dokumenter, hvis titler fremgår af svar på UUI alm. del - spm. 389 m.v., til udlændinge- og integrationsministeren
Side 2 af 3
potentielle ansøger/reference i visumsystemet med henvisning til en særlig HJ-
sag.
2.2. Henvendelser fra Visumkontoret til familiesammenføringskontorerne vedrø-
rende tvang eller pro forma i en verserende sag
I visumsager undersøger Visumkontoret rutinemæssigt, om der eksisterer en ver-
serende familiesammenføringssag. Er dette tilfældet, anmoder Visumkontoret
telefonisk det relevante familiesammenføringskontor om at oplyse, hvorvidt der i
den verserende opholdssag er omstændigheder, der peger i retning af, at der kan
være tale om tvang eller pro forma. I bekræftende fald berostiller Visumkontoret
visumsagen og i den forbindelse orienteres ansøger og reference om, at sagen be-
ror på yderligere undersøgelser.
Visumkontoret vil dog, som nævnt ovenfor, ikke berostille visumsagen, men som
udgangspunkt meddele afslag heri på det foreliggende grundlag, såfremt dette
følger af visumpraksis. Såfremt oplysningen om tvang eller proforma er tilgået
Visumkontoret direkte, lægges denne oplysning på visumsagen og kopi heraf samt
kopi af Visumkontorets afgørelse fremsendes til det relevante Familiesammenfø-
ringskontor til indlæggelse på sagen.
2.3. Opholdssager afgjort med afslag grundet tvang eller pro forma
Familiesammenføringskontorerne opdaterer afslag på opholdstilladelse i udlæn-
dingeregistret, herunder hvis afslaget meddeles grundet tvang eller pro forma.
Herved gives Visumkontoret ved en evt. efterfølgende visumansøgning mulighed
for ud fra udlændingeregistret at vurdere, hvorvidt der bør meddeles afslag.
I sager, hvor hensynet til ansøger eller reference tilsiger, at tvangs- eller pro for-
ma-afgørelsen meddeles f.eks. under henvisning til, at det ikke findes godtgjort, at
samliv vil finde sted på fælles bopæl, anfører familiesammenføringskontorerne i
friteksten i udlændingeregistret enten "tvang" eller "pro forma".
2.4. Visumsager afgjort med afslag grundet tvang eller pro forma
I visumsager, hvor der meddeles afslag, og hvor ansøgeren forinden er meddelt
afslag på opholdstilladelse grundet tvang eller pro forma, henviser Visumkontoret
i sin begrundelse for afslaget på visum til den begrundelse, der er angivet i forbin-
delse med afslaget på opholdstilladelse. I sager, hvor afslaget på opholdstilladelse
af hensyn til ansøger eller reference er begrundet med, at det ikke findes godtgjort,
at samliv vil finde sted på fælles bopæl, men hvor det af opholdssagen eller ud-
lændingeregistret fremgår, at der er tale om et afslag grundet tvang eller pro for-
ma, noterer Visumkontoret dette på et internt notat på visumsagen. Kopi af det
interne notat samt af Visumkontorets afgørelse fremsendes i begge tilfælde til
Fællesjournalen med henblik på indlæggelse på udlændingesagen.
Såfremt oplysningen om tvang er tilgået direkte til Visumkontoret, og dette har
indgået i Visumkontorets grundlag for afslaget, noteres dette på et internt notat på
visumsagen. Kopi af henvendelsen vedrørende tvang eller pro forma, det interne
notat samt Visumkontorets afgørelse fremsendes til familiesammenføringskonto-
rerne (Fællesjournalen) mhp. indlæggelse af dokumenterne på udlændingesagen
UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 631: Spm. om oversendelse af dokumenter, hvis titler fremgår af svar på UUI alm. del - spm. 389 m.v., til udlændinge- og integrationsministeren
Side 3 af 3
eller oprettelse af opholdssag, såfremt der ikke er en opholdssag vedrørende den
konkrete udlænding.
3. Ikrafttræden
Denne meddelelse træder i kraft straks.
Inge Bruhn Thomsen
UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 631: Spm. om oversendelse af dokumenter, hvis titler fremgår af svar på UUI alm. del - spm. 389 m.v., til udlændinge- og integrationsministeren
1751340_0097.png
Udlændinge
Styrelsen
US-meddelelse
Erhvervs- og Familiesammenføringsafdelingen
Opholdsmeddelelse nr. 6/06
20. februar 2006
Retningslinier for behandling af ministerhenvendelser
I tilfælde, hvor ministeriet skal bruge bidrag fra Udlændingestyrelsen med henblik
på besvarelsen af en henvendelse til ministeren, vurderer ministeriet konkret hen-
vendelsens karakter.
1. Såfremt ministerhenvendelsen er af hastende karakter, fremsender ministeriet
henvendelsen til Fællesjournalen enten ved fax eller e-post familiesammenfø-
[email protected]) og anmoder om et bidrag til brug for ministerens svar. Journa-
len sender straks anmodningen videre til sagsbehandleren med kopi af hen-
vendelsen til kontorchefen og underdirektør. Sagsbehandleren udarbejder en
hurtig status, der efter forelæggelse for kontorchefen sendes pr. mail til IBT.
Direktøren orienteres efter nærmere aftale af underdirektøren. På baggrund
heraf aftales den videre sagsbehandling. Bidraget sendes pr. mail til den sags-
behandler i ministeriet, som har anmodet om bidraget.
2. Såfremt ministeriet skønner, at ministerhenvendelsen er af mindre hastende
karakter, anfører ministeriet ved fremsendelsen, at bidraget bedes fremsendt
inden en uge. Fællesjournalen fremsender henvendelsen til sagsbehandleren
med kopi til kontorchef og underdirektør. Sagsbehandleren udarbejder en kort
status til kontorchefen, der derefter orienterer underdirektøren. På baggrund
heraf aftales den videre sagsbehandling. Direktøren orienteres efter nærmere
aftale af underdirektøren. Der udarbejdes alt efter sagens karakter jf. nedenfor
under 3 et bidrag til ministeriet. Den endelige besvarelse sendes i alle tilfælde
pr. mail til den sagsbehandler i ministeriet, som har anmodet om bidraget.
3. Såfremt ministerhenvendelsen vedrører en konkret sag skal bidraget indeholde
en kort redegørelse for, hvilke sagsskridt Udlændingestyrelsens hidtil har fore-
taget, samt hvornår sagen kan forventes afsluttet. Som udgangspunkt skal bi-
draget ikke indeholde en længere sagsfremstilling eller en gennemgang af ud-
lændingelovens regler. Såfremt ministerhenvendelsen er af mere generel ka-
rakter, skal bidraget som udgangspunkt indeholde en redegørelse for styrel-
sens praksis og procedurer i den omhandlende situation. Sagens akter skal som
udgangspunkt ikke sendes over til ministeriet.
4. Vedrører henvendelsen en konkret sag journaliseres henvendelsen af journalen
inden den sendes videre til sagsbehandleren, der journalisere svaret, når det er
afsendt. Sagsbehandleren udskriver også henvendelsen og svaret til sagen. De
mellemliggende forelæggelser skal ikke udskrives og journaliseres. Er hen-
UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 631: Spm. om oversendelse af dokumenter, hvis titler fremgår af svar på UUI alm. del - spm. 389 m.v., til udlændinge- og integrationsministeren
Side 2 af 2
vendelsen af generel karakter og ikke knyttet til en konkret sag fremsender
journalen henvendelsen til Annie Grønbæk med henblik på journalisering i
HJ-journalen. Annie vil derefter fremsende henvendelsen til den relevante
kontorchef. Sagsbehandleren sender i disse sager (ved e-post) en kopi af svaret
til Annie Grønbæk med henblik på journalisering i HJ og udskrift til sagen.
5. Såfremt ministeriet ønsker yderligere informationer, retter sagsbehandleren i
ministeriet henvendelse til sagsbehandleren i Udlændingestyrelsen.
Denne meddelelse træder i kraft straks, og samtidig hermed ophæves opholds-
meddelelse nr. 7/04 af 20. februar 2004.
Inge Bruhn Thomsen
UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 631: Spm. om oversendelse af dokumenter, hvis titler fremgår af svar på UUI alm. del - spm. 389 m.v., til udlændinge- og integrationsministeren
1751340_0099.png
Udlændinge
Styrelsen
US-meddelelse
Erhvervs- og Familiesammenføringsafdelingen
Opholdsmeddelelse nr. 2/06
5. januar 2006
Behandling af begæringer om aktindsigt
i konkrete udlændingesager efter offentlighedsloven
1. Retsgrundlaget
Efter offentlighedslovens § 4, stk. 1, kan enhver med de undtagelser, der er nævnt
i §§ 7-14, forlange at blive gjort bekendt med dokumenter, der er indgået til eller
oprettet af en forvaltningsmyndighed som led i administrativ sagsbehandling i
forbindelse med dens virksomhed. Begæringen skal angive de dokumenter eller
den sag, som den pågældende ønsker at blive gjort bekendt med, jf. offentligheds-
lovens § 4, stk. 3.
Efter offentlighedslovens § 7 omfatter retten til aktindsigt ikke en myndigheds
interne arbejdsdokumenter. Som interne arbejdsdokumenter anses blandt andet
dokumenter, der udarbejdes af en myndighed til eget brug, og brevveksling mel-
lem forskellige enheder inden for samme myndighed.
Efter offentlighedslovens § 12, stk. 1, omfatter retten til aktindsigt ikke oplysnin-
ger om enkeltpersoners private, herunder økonomiske, forhold eller oplysninger
om tekniske indretninger, fremgangsmåder eller om drifts- eller forretningsfor-
hold, for så vidt det er af væsentlig økonomisk betydning for den pågældende
virksomhed. Hvis kun en del af et dokument kan undtages fra aktindsigt, skal den
pågældende gøres bekendt med dokumentets øvrige indhold, jf. offentlighedslo-
vens § 12, stk. 2.
Efter offentlighedslovens § 13, stk. 1, kan retten til aktindsigt begrænses i det om-
fang, det er nødvendigt til beskyttelse af væsentlige hensyn til
1) statens sikkerhed eller rigets forsvar,
2) rigets udenrigspolitiske eller udenrigsøkonomiske interesser, herunder forhol-
det til fremmede magter eller mellemfolkelige institutioner,
3) forebyggelse, opklaring og forfølgning af lovovertrædelser, straffuldbyrdelse
og lignende samt beskyttelse af sigtede, vidner eller andre i sager om straffe-
retlig eller disciplinær forfølgning,
4) gennemførelse af offentlig kontrol, regulerings- eller planlægningsvirksomhed
eller af påtænkte foranstaltninger i henhold til skatte- og afgiftslovgivningen,
5) det offentliges økonomiske interesser, herunder udførelsen af det offentliges
forretningsvirksomhed, eller
6) private og offentlige interesser, hvor hemmeligholdelse efter forholdets særli-
ge karakter er påkrævet.
UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 631: Spm. om oversendelse af dokumenter, hvis titler fremgår af svar på UUI alm. del - spm. 389 m.v., til udlændinge- og integrationsministeren
1751340_0100.png
Side 2 af 4
Hvis kun en del af et dokument kan undtages fra aktindsigt, skal den pågældende
gøres bekendt med dokumentets øvrige indhold, jf. offentlighedslovens § 13, stk.
2.
2. Begæring om aktindsigt i en eller flere konkrete udlændingesager
På baggrund af Integrationsministeriets afgørelse om aktindsigt i en konkret sag
(udl.nr.
) om en tidligere ægtefælles ret til aktindsigt og ombuds-
mandens udtalelse i beretningen for 1999, side 125, fastsættes følgende retningsli-
nier for behandling af begæring af aktindsigt i konkrete udlændingesager efter
offentlighedsloven:
Har borgeren fået
skriftligt samtykke til aktindsigt
fra den eller de pågældende
ansøgere, gives der aktindsigt efter reglerne om partsaktindsigt, jf. forvalt-
ningslovens §§ 9-18.
Har borgeren ikke fået skriftligt samtykke til aktindsigt, og kan den sag eller
de sager, som borgeren anmoder om aktindsigt i,
ikke med rimelighed identifi-
ceres,
eller anmodes der om aktindsigt i et
større antal sager eller i en ube-
stemt flerhed af sager,
gives der afslag på aktindsigt efter offentlighedslovens
§ 4, stk. 3, med den begrundelse, at begæringen om aktindsigt ikke nærmere
angiver hvilke sager, der ønskes aktindsigt i. Har borgeren
reelt ikke kendskab
til den pågældende sags eksistens,
gives der afslag på aktindsigt efter offent-
lighedslovens § 4, stk. 3, med den begrundelse, at der ikke er krav på aktind-
sigt, når omstændighederne viser, at borgeren blot konstruerer eller slutter sig
frem, at en sådan sag må eksistere.
Kan sagen identificeres, men er borgeren
bekendt med
– eller har styrelsen
begrundet formodning om, at borgeren er bekendt med –
identiteten
af de af
sagen omfattede personer, gives der som udgangspunkt afslag på aktindsigt ef-
ter offentlighedslovens § 12, stk. 1, med den begrundelse, at meddelelse af
aktindsigt i givet fald ville bekræfte, at den pågældende udlænding har en sag
hos styrelsen.
Er borgeren bekendt med identiteten af de af sagen omfattede personer, fordi
borgeren tidligere berettiget har modtaget denne oplysning af udlændinge-
myndighederne, f.eks. en tidligere ægtefælle eller en tidligere partsrepræsen-
tant, kan der ikke gives afslag på aktindsigt efter offentlighedslovens § 12, stk.
1, med den begrundelse, at meddelelse af aktindsigt i givet fald ville bekræfte,
at den pågældende udlænding har en sag hos styrelsen. Tilsvarende gælder,
hvis borgeren
ikke er bekendt med identiteten
af de af sagen omfattede perso-
ner. I disse situationer skal sagens dokumenter gennemgås med henblik på at
vurdere, om oplysningerne er omfattet af offentlighedslovens § 12, stk. 1, jf. §
12, stk. 2. Ved denne vurdering må det lægges til grund, at enhver personhen-
førbar oplysning (f.eks. navn, fødedato, fødested, udl.nr., cpr.nr., bopæl, e-
post-adresse, telefonnr. eller andre oplysninger, der kan afsløre identiteten af
de involverede personer, f.eks. en avisartikel) er undtaget fra aktindsigt. End-
videre vil enhver anden oplysning af privat karakter, herunder oplysninger
UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 631: Spm. om oversendelse af dokumenter, hvis titler fremgår af svar på UUI alm. del - spm. 389 m.v., til udlændinge- og integrationsministeren
Side 3 af 4
som nævnt i forvaltningslovens § 28, stk. 1, være undtaget fra aktindsigt. Det
bør af afgørelsen fremgå, at denne vurdering efter § 12, stk. 2, har fundet sted.
Hvis der efter gennemgang af dokumenterne er oplysninger, der ikke kan und-
tages efter offentlighedslovens § 12, stk. 1, eller andre bestemmelser, skal der
gives aktindsigt i disse oplysninger. I nogle udlændingesager vil de oplysnin-
ger, der resterer efter undtagelsen af oplysninger efter offentlighedslovens §
12, stk. 1, imidlertid
fremtræde så summariske og løsrevne,
at de ikke vil give
en sproglig eller i øvrigt sammenhængende mening. I sådanne tilfælde gives
der afslag på aktindsigt efter offentlighedslovens § 12, stk. 1. I de tilfælde,
hvor de resterende oplysninger faktisk giver en sproglig eller i øvrigt sam-
menhængende mening, gives der aktindsigt i disse oplysninger.
Uanset om borgeren er bekendt eller ikke bekendt med identiteten af de af
sagen omfattede personer, omfatter retten til aktindsigt ikke en myndigheds
in-
terne arbejdsdokumenter,
der er udarbejdet af myndigheden til eget brug. Der
gives således afslag på aktindsigt i internt arbejdsmateriale, jf. offentligheds-
lovens § 7, jf. dog § 8. Endvidere omfatter retten til aktindsigt ikke de typer af
dokumenter, der er nævnt i offentlighedslovens § 10, f.eks. brevveksling med
sagkyndige til brug i retssager. Endelig kan retten til aktindsigt begrænses i det
omfang, det er nødvendigt til beskyttelse af væsentlige hensyn til de forhold,
der er nævnt i offentlighedslovens § 13, f.eks. statens sikkerhed samt forebyg-
gelse og opklaring af lovovertrædelser.
3. Sagsbehandling
En begæring om aktindsigt vedrørende dokumenter i en sag, hvori der er eller vil
blive truffet afgørelse af en forvaltningsmyndighed, skal afgøres af denne myn-
dighed, jf. offentlighedslovens § 15, stk. 1, 1. pkt. Det betyder eksempelvis, at en
begæring om aktindsigt vedrørende samlivskontrol indgivet til politiet skal afgø-
res af Udlændingestyrelsen, og en begæring om aktindsigt vedrørende forsørgel-
seshøring indgivet til en kommune skal afgøres af Udlændingestyrelsen. Ligeledes
skal en begæring om aktindsigt vedrørende dokumenter i en sag, der er
påklaget
til Integrationsministeriet,
afgøres af ministeriet.
Vedrører en begæring om aktindsigt en sag, hvori der ikke skal træffe afgørelse,
afgøres spørgsmålet om aktindsigt af den myndighed, der har dokumentet i sin
besiddelse, jf. offentlighedslovens § 15, stk. 1, 2. pkt.
Skal en begæring om aktindsigt efter ovennævnte afgøres af Erhvervs- og Fami-
liesammenføringsafdelingen, behandles aktindsigtssagen i det fagkontor, der se-
nest har foretaget sagsbehandling i sagen. Begæringer om aktindsigt efter offent-
lighedsloven fra
journalister, folketingspolitikere, universitetsforskere
el.lign., der
ikke er i besiddelse af samtykke til aktindsigt fra den pågældende ansøger, be-
handles dog i afdelingssekretariatet.
Der skal oprettes en
særskilt HJ-sag
under journalhovedgruppe 901. En begæring
om aktindsigt i en konkret udlændingesag efter offentlighedsloven og dennes be-
UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 631: Spm. om oversendelse af dokumenter, hvis titler fremgår af svar på UUI alm. del - spm. 389 m.v., til udlændinge- og integrationsministeren
Side 4 af 4
svarelse må således ikke journaliseres på den konkrete udlændingesag. Der bør
dog til orientering lægges kopi af materialet på udlændingesagen, men dette må
ikke journaliseres på udlændingesagen.
En begæring om aktindsigt skal som udgangspunkt
besvares inden 10 dage
efter,
at den er modtaget. Er begæringen ikke besvaret inden 10 dage, skal borgeren
underrettes om grunden hertil samt om, hvornår en afgørelse kan forventes at fore-
ligge.
Hvis der undtages dokumenter eller oplysningen fra aktindsigten, som er omfattet
af aktindsigtsbegæringen, f.eks. internt arbejdsmateriale eller private oplysninger,
er det meget vigtigt, at afslaget forsynes med en
fyldestgørende begrundelse,
jf.
forvaltningslovens §§ 22-24. I begrundelsen skal det anføres hvilken type doku-
menter eller oplysninger, der er undtaget, men ikke hvad disse dokumenter eller
oplysninger omhandler.
Er et dokument, som er omfattet af aktindsigtsbegæringen, udarbejdet af en anden
myndighed, eller indeholder dokumentet oplysninger, der stammer fra en anden
myndighed, f.eks.
Politiets Efterretningstjeneste eller Udenrigsministeriet,
og er
der tvivl om, hvorvidt der bør gives aktindsigt i dokumentet eller oplysningerne,
jf. eksempelvis offentlighedslovens § 13, stk. 1, bør der som udgangspunkt rettes
henvendelse til vedkommende myndighed med henblik på at afklare, om myndig-
heden har indsigelser mod, at der gives aktindsigt.
Endvidere skal en afgørelse om aktindsigt, hvormed borgeren ikke får medhold,
altid forsynes med
klagevejledning,
jf. forvaltningslovens §§ 25-26. En sådan af-
gørelse kan påklages særskilt til den myndighed, som er klageinstans i forhold til
afgørelsen af den sag, som begæringen om aktindsigt vedrører, jf. offentlighedslo-
vens § 15, stk. 2.
4. Ikrafttræden
Denne meddelelse træder i kraft straks, og samtidig hermed ophæves opholds-
meddelelse nr. 22/04 af 11. oktober 2004.
Inge Bruhn Thomsen
UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 631: Spm. om oversendelse af dokumenter, hvis titler fremgår af svar på UUI alm. del - spm. 389 m.v., til udlændinge- og integrationsministeren
1751340_0103.png
US-meddelelse
Center for Asyl og Familiesammenføring
Centermeddelelse nr. 1/06
18. december 2006
Fremgangsmåde ved udstedelse af
rejsedokument for flygtninge og fremmedpas
1. Indledning
Som et led i kommunalreformen overgår pasområdet fra politiet til kommunerne
pr. 1. januar 2007. Politiet skal herefter ikke behandle ansøgninger om pas fra
danske statsborgere, og politiets paskontorer lukkes. For at give udenlandske
statsborgere den bedst mulige service er det dog besluttet, at udlændinge som hid-
til skal søge om pas hos politiet. Borgere, der bor i Københavns og Københavns
Vestegns politikredse, skal dog indgive ansøgning i Servicecenteret i Udlændin-
geservice politiet. I den forbindelse har Udlændingeservice og Rigspolitiet beslut-
tet at forenkle procedurerne for indgivelse af ansøgning om og ekspedition af rej-
sedokumenter for flygtninge og fremmedpas.
Udlændingeservice får pr. 1. januar 2007 adgang til Det Centrale Pasregister (Pas-
registeret), hvilket giver os mulighed for selv at stå for en lang række af de prakti-
ske ting ved pasudstedelsen.
Denne meddelelse beskriver både den fremtidige fremgangsmåde (fra december
2006/januar 2007, jf. pkt. 4) og en overgangsordning.
2. Fremtidig ordning, når der søges om pas første gang eller om nyt pas
Den fremtidige ordning er tilrettelagt som følger:
Ansøgeren indgiver sin ansøgning om pas til politiet eller til Servicecenteret.
Ansøgningsskemaet findes på vores hjemmeside
www.nyidanmark.dk
under
”blanketter”. Der kan søges på ”pas” som søgeord. Ansøgning om nyt pas fin-
des som skema D.
Politiet/Servicecenteret foretager kontrol af ansøgerens identitet. Eventuelle
samtykkeerklæringer kontrolleres, og der udfyldes et stamkort med foto, un-
derskrift, myndighedskode, personnummer og udlændingenummer. Ansøge-
rens højde, bank og kontonummer anføres i ansøgningsskemaet, og der op-
kræves betaling for passet.
UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 631: Spm. om oversendelse af dokumenter, hvis titler fremgår af svar på UUI alm. del - spm. 389 m.v., til udlændinge- og integrationsministeren
1751340_0104.png
Hvis pasansøgeren oplyser at have et gyldigt pas, som er bortkommet, skal
den pågældende – medmindre andet er aftalt med politiet – medbringe P650-
031, der er en erklæring om mistet pas. Erklæringen udfyldes hos politiet.
Stamkort, ansøgning og et evt. gyldigt pas sendes herefter til 2. asylkontor,
Pas- og forlængelsesenheden (i Sandholm) i en plomberet kuvert. Pas- og for-
længelsesenheden sørger for journalisering af pasansøgningerne i Udlændin-
geregisteret.
Pas- og forlængelsesenheden tager stilling til, om betingelserne for udstedelse
af pas er opfyldt. Hvis der kan udstedes pas, opdaterer vi passet i Pasregisteret
og oplysningerne overføres automatisk hver aften kl. 23.00 til pasproducenten
(Gemalto).
Pasproducenten producerer passet indenfor 5 hverdage, hvorefter passet sen-
des retur til Udlændingeservice, Pas- og forlængelsesenheden. I Pas- og for-
længelsesenheden stemples tilbagerejsetilladelser, påføres rejsebegrænsninger
og isættes evt. opholdsbeviser, hvorefter passet sendes til pasansøgeren.
Hvis Udlændingeservice giver afslag på udstedelse af pas, vil pasgebyret blive
betalt tilbage til ansøgeren. Beløbet vil blive sat ind på den pågældendes
bankkonto, hvorfor kontonummer inklusive registreringsnummer skal oplyses
i forbindelse med ansøgningen om pas.
3. Ansøgninger om forlængelse af gyldigheden af rejsedokumenter for flygt-
ninge og fremmedpas
Vi har mulighed for at forlænge et rejsedokument for flygtninge eller et fremmed-
pas flere gange. Dette kan ske så længe, at passets maksimale gyldighedsperiode
ikke er overskredet. Den maksimale gyldighedsperiode er 10 år for pas til voksne,
5 år for pas til børn over 2 år og 2 år for pas til børn under 2 år. Der skal derfor i
denne periode indgives en ansøgning om forlængelse af passet i stedet for ansøg-
ning om nyt pas.
Ansøgning om forlængelse af pas indgives på et særligt ansøgningsskema. Ske-
maet findes på vores hjemmeside
www.nyidanmark.dk
under ”blanketter”. Der
kan søges på ”pas” som søgeord. Ansøgning om forlængelse af pas findes som
skema D2(ifølge Hjemmesiden).
Ansøgning om forlængelse kan indgives/sendes direkte til Udlændingeservice.
Det er ikke nødvendigt, at ansøgeren møder personligt hos os eller politiet, lige-
som der ikke skal udfyldes stamkort eller betales pasgebyr.
4. Overgangsordninger
Nye ansøgninger
Ansøgninger indgivet fra og med den 1. december 2006 behandles af politiet efter
den ordning, der er beskrevet ovenfor under pkt. 2.
Side 2 af 4
UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 631: Spm. om oversendelse af dokumenter, hvis titler fremgår af svar på UUI alm. del - spm. 389 m.v., til udlændinge- og integrationsministeren
1751340_0105.png
I Servicecenteret følges den under pkt. 2 beskrevne ordning med den undtagelse,
at Servicecenteret ikke kan opkræve pasgebyr før den fornødne hjemmel er tilve-
jebragt. Dette forventes at være på plads i januar 2007.
Ansøgere, der har indgivet ansøgning om pas via Servicecenteret i december
2006, vil – såfremt pasansøgningen kan imødekommes – få et brev herom. Ansø-
geren skal herefter henvende sig til Servicecenteret og betale pasgebyret, hvorefter
Pas- og forlængelsesenheden vil opdatere passet i Pasregisteret. F.s.v.a. den reste-
rende del af sagsbehandlingen følges den under pkt. 2 beskrevne ordning.
Sager, hvor Udlændingeservice har udstedt en bemyndigelse
I de tilfælde, hvor vi allerede har udstedt en bemyndigelse til politiet, afhænger
fremgangsmåde af tidspunktet for borgerens henvendelse:
Hvis ansøgeren henvender sig til politiet inden 18. december 2006, følges den
hidtil gældende procedure.
Hvis ansøgeren henvender sig til politiet den 18. december 2006 eller senere,
behandles sagen efter den hidtil gældende procedure, dog med den forskel, at
politiet anfører vores myndighedskode i adressefeltet på stamkortet. Dette sik-
rer, at vi får passet retur fra pasproducenten, således at vi kan isætte tilbagerej-
setilladelser, indføre rejsebegrænsninger og isætte evt. opholdsbeviser, inden
passet sendes til ansøgeren.
Ved udstedelse af haster- eller eksprespas anvendes den hidtil gældende pro-
cedure, såfremt sagsbehandlingen kan være afsluttet senest 30. december
2006.
Alle bemyndigelser, som vi har udstedt til politiet, uden at ansøgeren efterfølgen-
de har henvendt sig til politiet, vil blive destrueret af politiet den 1. marts 2007.
Hvis en ansøger henvender sig efter 1. marts 2007, må den pågældende indgive en
ny pasansøgning efter den nye ordning.
Sager, hvor der er søgt om pas inden 1. december 2006, og som ikke er afgjort
inden den 1. januar 2007
Disse sager vil vi ikke kunne færdiggøre, da der ikke er foretaget identitetskontrol,
stamkort ikke er udfyldt, og pasgebyr ikke er betalt. For disse sager gælder føl-
gende ordning:
Udlændingeserive sender et brev til ansøgeren med anmodning om, at den
pågældende retter henvendelse til politiet eller Servicecenteret.
Når ansøgeren henvender sig, foretages identitetskontrol, stamkort udfyldes,
højden måles, og der opkræves betaling. Udlændingenummeret påføres stam-
kortet.
Stamkortet sendes til Pas- og forlængelsesenheden i en plomberet kuvert.
Pas- og forlængelsesenheden opdaterer passet i Pasregisteret, isætter tilbage-
rejsetilladelser, påfører rejsebegrænsninger og isætter opholdsbeviser i passe-
Side 3 af 4
UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 631: Spm. om oversendelse af dokumenter, hvis titler fremgår af svar på UUI alm. del - spm. 389 m.v., til udlændinge- og integrationsministeren
1751340_0106.png
ne, når de kommer retur fra pasproducenten, hvorefter passene sendes til an-
søgen.
5. Ikrafttræden
Denne meddelelse træder i kraft straks, og samtidig hermed ophæves meddelelse
om pas nr. 4/97 af 12. december 1997.
Anni Fode
Side 4 af 4
UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 631: Spm. om oversendelse af dokumenter, hvis titler fremgår af svar på UUI alm. del - spm. 389 m.v., til udlændinge- og integrationsministeren
1751340_0107.png
UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 631: Spm. om oversendelse af dokumenter, hvis titler fremgår af svar på UUI alm. del - spm. 389 m.v., til udlændinge- og integrationsministeren
1751340_0108.png
UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 631: Spm. om oversendelse af dokumenter, hvis titler fremgår af svar på UUI alm. del - spm. 389 m.v., til udlændinge- og integrationsministeren
1751340_0109.png
UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 631: Spm. om oversendelse af dokumenter, hvis titler fremgår af svar på UUI alm. del - spm. 389 m.v., til udlændinge- og integrationsministeren
1751340_0110.png
UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 631: Spm. om oversendelse af dokumenter, hvis titler fremgår af svar på UUI alm. del - spm. 389 m.v., til udlændinge- og integrationsministeren
1751340_0111.png
UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 631: Spm. om oversendelse af dokumenter, hvis titler fremgår af svar på UUI alm. del - spm. 389 m.v., til udlændinge- og integrationsministeren
1751340_0112.png
UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 631: Spm. om oversendelse af dokumenter, hvis titler fremgår af svar på UUI alm. del - spm. 389 m.v., til udlændinge- og integrationsministeren
1751340_0113.png
UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 631: Spm. om oversendelse af dokumenter, hvis titler fremgår af svar på UUI alm. del - spm. 389 m.v., til udlændinge- og integrationsministeren
1751340_0114.png
UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 631: Spm. om oversendelse af dokumenter, hvis titler fremgår af svar på UUI alm. del - spm. 389 m.v., til udlændinge- og integrationsministeren
1751340_0115.png
Sagsbehandlervejledning
til brug i familiesammenføringssager
(1. gangsansøgninger)
Februar 2017
Ægtefæller og Børn, 1. og 2. kontor
UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 631: Spm. om oversendelse af dokumenter, hvis titler fremgår af svar på UUI alm. del - spm. 389 m.v., til udlændinge- og integrationsministeren
Indholdsfortegnelse
1. Indledning .............................................................................................................................. 9
2. Ansøgningens modtagelse .................................................................................................... 10
2.1. Ansøgningens indgivelse ............................................................................................................ 10
2.1.1. Indgivelse af ansøgning .................................................................................................................................. 10
2.1.2. Registrering af ansøger .................................................................................................................................. 11
2.2. Gebyr, § 9 h ............................................................................................................................... 12
2.2.1. Indledning ...................................................................................................................................................... 12
2.2.2. Sagsbehandling og praksis ............................................................................................................................. 12
2.2.2.1 Gebyrpålagte ansøgninger ....................................................................................................................... 13
2.2.2.2. Gebyrfritagne ansøgninger ..................................................................................................................... 13
2.2.2.3. Gebyrundtagne ansøgninger .................................................................................................................. 18
2.2.2.4. Genoptagelse og klager .......................................................................................................................... 18
2.2.2.5. Indbetaling af gebyr ................................................................................................................................ 20
2.2.2.6. Afvisning som følge af manglende gebyrbetaling eller for lidt indbetalt gebyr ..................................... 20
2.2.2.7. Tilbagebetaling af gebyr ......................................................................................................................... 21
2.3. Processuelt ophold .................................................................................................................... 24
2.3.1. Indledning ...................................................................................................................................................... 24
2.3.2. Ansøgers rettigheder under et processuelt ophold ....................................................................................... 24
2.3.3. Udlandsrejse under et processuelt ophold .................................................................................................... 24
2.4. Ansøgning om tilbagerejsetilladelse ........................................................................................... 25
2.4.1. Indledning ...................................................................................................................................................... 25
2.4.2. Betingelser for meddelelse af en tilbagerejsetilladelse ................................................................................. 25
2.4.3. Sagsbehandling .............................................................................................................................................. 26
2.5. Afvisning, § 9, stk. 21, og § 9 g, stk. 3 .......................................................................................... 28
2.5.1. Indledning ...................................................................................................................................................... 28
2.5.1.1. Ulovligt ophold (§ 9, stk. 21) ................................................................................................................... 28
2.5.1.2. Mangelfuld ansøgning (§ 9 g, stk. 3) ....................................................................................................... 29
2.5.2. Sagsbehandling og praksis ............................................................................................................................. 30
2.5.2.1. Afvisning på grund af ulovligt ophold ..................................................................................................... 30
2.5.2.1.1. Særlige forhold, som kan tale imod indgivelse på trods af ansøgers lovlige ophold
(gentagelsesafvisning) ..................................................................................................................................... 31
2.5.2.1.2. Ansøgere med ulovligt ophold, ansøgere som har fået fastsat en udrejsefrist, og ansøgere, som
har en anden ansøgning om opholdstilladelse under behandling – Danmarks internationale forpligtelser .. 32
2.5.2.1.3. Særligt om ansøgere, som er meddelt indrejseforbud ................................................................... 33
2.5.2.2. Afvisning på grund af mangler ................................................................................................................ 34
2.5.2.2.1. Ansøgningen er ikke vedlagt tilstrækkelig dokumentation ............................................................. 34
2.5.2.2.2. Særlige tilfælde, hvor ansøgningen ikke afvises trods mangler ...................................................... 35
2.5.2.3. Afvisning på grund af manglende biometri ............................................................................................ 36
3. Ægtefællesammenføring - grundlæggende betingelser ......................................................... 38
3.1. Retsgyldigt ægteskab, § 9, stk. 1, nr. 1 ...................................................................................... 38
1
UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 631: Spm. om oversendelse af dokumenter, hvis titler fremgår af svar på UUI alm. del - spm. 389 m.v., til udlændinge- og integrationsministeren
3.1.1. Indledning ...................................................................................................................................................... 38
3.1.2. Sagsbehandling og praksis ............................................................................................................................. 38
3.1.2.1. Vielsen skal opfylde de formkrav, der stilles i indgåelseslandet ............................................................ 39
3.1.2.2. Begge parter skal have været til stede ved vielsen ................................................................................ 39
3.1.2.3. Begge parter skal være fyldt 18 år på vielsestidspunktet ....................................................................... 40
3.1.2.4. Bigami ..................................................................................................................................................... 40
3.1.2.5. Dokumenter udstedt af somaliske myndigheder ................................................................................... 41
3.2. Samliv, § 9, stk. 1, nr. 1 .............................................................................................................. 42
3.2.1. Indledning ...................................................................................................................................................... 42
3.2.2. Sagsbehandling og praksis ............................................................................................................................. 42
3.2.2.1. Den nærmere vurdering af et samlivs længde og fasthed ..................................................................... 42
3.2.2.2. Mindreårige ............................................................................................................................................ 44
3.2.2.3. Dokumentation for samliv ...................................................................................................................... 45
3.3. Beskyttelsesværdigt familieliv, § 9 c, stk. 1 ................................................................................. 47
3.3.1. Indledning ...................................................................................................................................................... 47
3.3.2. Sagsbehandling og praksis ............................................................................................................................. 47
3.3.2.1. Generelt om vurdering af familieliv ........................................................................................................ 47
3.3.2.2. Vurdering af samliv i forhold til familieliv ............................................................................................... 48
3.3.2.3. Børn ........................................................................................................................................................ 49
3.3.2.4. Vurdering af, om familielivet er afbrudt ................................................................................................. 50
3.3.2.5. Genetableret familieliv ........................................................................................................................... 54
3.3.2.6. Er Danmark nærmest til at beskytte familielivet? .................................................................................. 54
3.4. Tvangsægteskab, § 9, stk. 8 ...................................................................................................... 57
3.4.1. Indledning ...................................................................................................................................................... 57
3.4.2. Sagsbehandling og praksis ............................................................................................................................ 58
3.4.2.1. Tvangsægteskab – reel tvang ................................................................................................................. 58
3.4.2.2. Formodning for tvang - slægtskab .......................................................................................................... 58
3.4.2.3. Afkræftelse af formodning for tvang ...................................................................................................... 59
3.5. Proformaægteskab, § 9, stk. 9 .................................................................................................... 61
3.5.1. Indledning ..................................................................................................................................................... 61
3.5.2. Sagsbehandling og praksis ............................................................................................................................ 62
3.5.2.1. Afslag uden forudgående samtale m.v. .................................................................................................. 63
3.5.2.2. Afslag efter indhentelse af yderligere oplysninger, partshøring eller/og samtale ................................. 63
3.5.2.3. Gentagelsesansøgninger ......................................................................................................................... 64
3.6. 24-årskravet, § 9, stk. 1, nr. 1 ..................................................................................................... 65
3.6.1. Indledning ..................................................................................................................................................... 65
3.6.2. Sagsbehandling og praksis ............................................................................................................................ 66
3.6.2.1. Den yngste ægtefælle er mellem 23 �½ og 24 år ..................................................................................... 67
3.6.2.2. Fravigelse af 24-årskravet ....................................................................................................................... 67
3.6.2.2.1. Fravigelse på baggrund af ganske særlige grunde .......................................................................... 67
3.6.2.2.2. Fravigelse på baggrund af beskæftigelse omfattet af positivlisten ................................................. 68
3.6.2.2.3. Fravigelse på baggrund af udenrigs- eller sikkerhedspolitiske hensyn ........................................... 69
3.6.2.2.4. Fravigelse på baggrund af andre former for beskæftigelse ............................................................ 69
3.7. Tidsubegrænset opholdstilladelse i tre år, § 9, stk. 1, nr. 1, litra e ................................................ 71
2
UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 631: Spm. om oversendelse af dokumenter, hvis titler fremgår af svar på UUI alm. del - spm. 389 m.v., til udlændinge- og integrationsministeren
3.7.1. Indledning ..................................................................................................................................................... 71
3.7.2. Sagsbehandling og praksis ............................................................................................................................. 72
3.7.2.1. Fravigelse på baggrund af ganske særlige grunde .................................................................................. 72
3.8. Opholdstilladelse efter § 7, stk. 3 i tre år (§ 9, stk. 1, nr. 1, litra d, § 9, stk. 1, nr. 2, litra d, og § 9,
stk. 1, nr. 3, litra d) ........................................................................................................................... 73
3.8.1. Indledning ..................................................................................................................................................... 73
3.8.2. Sagsbehandling og praksis ............................................................................................................................ 74
3.8.2.1. Ægtefælle (og medfølgende børn) .......................................................................................................... 74
3.8.2.2. Forældre (og søskende) til en herboende mindreårig reference ........................................................... 75
3.8.2.3. Børn, der søger uden en voksen ............................................................................................................. 77
3.9. Karensperiode ved vold, § 9, stk. 10 og § 9, stk. 11 og 19 ............................................................ 79
3.9.1. Indledning ...................................................................................................................................................... 79
3.9.2. Sagsbehandling og praksis ............................................................................................................................. 80
3.9.2.1. Kriminalitet mod tidligere ægtefælle, samlever eller registreret partner .............................................. 80
3.9.2.2. Karensperioden ...................................................................................................................................... 81
3.9.2.3. Dokumentationskrav .............................................................................................................................. 81
3.9.2.4. Fravigelsesmuligheder ............................................................................................................................ 82
3.9.2.5. Afslag på ægtefællesammenføring, hvis ansøgers barn meddeles afslag efter udlændingelovens § 9,
stk. 19 .................................................................................................................................................................. 82
4. Ægtefællesammenføring – supplerende betingelser .............................................................. 85
4.1. Tilknytningskravet, § 9, stk. 7 ..................................................................................................... 85
4.1.1. Indledning ...................................................................................................................................................... 85
4.1.1.1. Baggrund................................................................................................................................................. 85
4.1.1.2. Biao-dommen og afskaffelse af 26-års reglen ........................................................................................ 88
4.1.2. Sagsbehandling og praksis ............................................................................................................................. 88
4.1.2.1. Den herboende ægtefælles tilknytning når herboende er udlænding ................................................... 89
4.1.2.1.1. Varigheden og karakteren af den herboende ægtefælles ophold i Danmark og i andre lande ...... 89
4.1.2.1.2. Den herboendes arbejds- og uddannelsesmæssige tilknytning til Danmark og til andre lande ..... 90
4.1.2.1.3. Den herboende ægtefælles familiemæssige tilknytning til Danmark og til andre lande ................ 91
4.1.2.1.4. Den herboende ægtefælles sproglige færdigheder ........................................................................ 91
4.1.2.2. Den herboende ægtefælles tilknytning, når herboende er dansk statsborger ...................................... 92
4.1.2.3. Ansøgers tilknytning ............................................................................................................................... 93
4.1.2.3.1. Ansøgere fra Syrien og Somalia ....................................................................................................... 93
4.1.2.4. Særlige tilknytningsvurderinger .............................................................................................................. 95
4.1.2.5. Fravigelse af tilknytningskravet .............................................................................................................. 96
4.1.2.5.1. Fravigelse på baggrund af ganske særlige grunde .......................................................................... 96
4.1.2.5.2. Fravigelse på baggrund af beskæftigelse omfattet af positivlisten ................................................. 96
4.1.2.5.3. Fravigelse på baggrund af udenrigs- eller sikkerhedspolitiske hensyn ........................................... 97
4.1.2.5.4. Fravigelse på baggrund af andre former for beskæftigelse ............................................................ 98
4.2. Selvforsørgelseskravet, § 9, stk. 5 ............................................................................................. 100
4.2.1. Indledning .................................................................................................................................................... 100
4.2.2. Sagsbehandling og praksis ........................................................................................................................... 100
4.2.2.1. Ydelser, som er til hinder for opfyldelse af selvforsørgelseskravet ...................................................... 100
4.2.2.2. Ydelser, som ikke er til hinder for opfyldelse af selvforsørgelseskravet .............................................. 103
4.2.2.3. Enkeltstående ydelser .......................................................................................................................... 104
3
UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 631: Spm. om oversendelse af dokumenter, hvis titler fremgår af svar på UUI alm. del - spm. 389 m.v., til udlændinge- og integrationsministeren
4.2.2.4. Dokumentationskrav ............................................................................................................................ 105
4.2.2.5. Kommunens vejledningspligt................................................................................................................ 106
4.2.2.6. Tilbagebetaling af ydelser ..................................................................................................................... 108
4.2.2.7. Udsigt til at opfylde selvforsørgelseskravet .......................................................................................... 108
4.2.2.8. Fravigelse af selvforsørgelseskravet ..................................................................................................... 109
4.3. De overførte betingelser for tidsubegrænset opholdstilladelse, § 9, stk. 12 ............................... 111
4.3.1. Indledning ................................................................................................................................................... 111
4.3.2. Sagsbehandling og praksis ........................................................................................................................... 112
4.3.2.1. Kriminalitet ........................................................................................................................................... 112
4.3.2.2. Gæld ..................................................................................................................................................... 112
4.3.2.3. Offentlig hjælp ...................................................................................................................................... 113
4.3.2.4. Prøve i Dansk 1 ..................................................................................................................................... 113
4.3.2.5. Beskæftigelse ........................................................................................................................................ 114
4.3.2.6. Uddannelse ........................................................................................................................................... 115
4.3.2.7. Aktuel beskæftigelse ............................................................................................................................ 115
4.3.2.8. Fravigelse af kravene i § 9, stk. 12 ........................................................................................................ 116
4.4. Boligkravet, § 9, stk. 6 .............................................................................................................. 117
4.4.1. Indledning .................................................................................................................................................... 117
4.4.2. Sagsbehandling og praksis ........................................................................................................................... 117
4.4.2.1. Selvstændig bolig .................................................................................................................................. 118
4.4.2.2. Råderet ................................................................................................................................................. 119
4.4.2.2.1 Dokumentation for råderetten ...................................................................................................... 121
4.4.2.3. Boligens størrelse ................................................................................................................................. 122
4.4.2.4. Udsættelse af boligkravet (coming home) ........................................................................................... 123
4.4.2.5. Andre typer boliger ............................................................................................................................... 123
4.4.2.6. Fravigelse af boligkravet ....................................................................................................................... 124
4.5. Økonomisk sikkerhed, § 9, stk. 4 .............................................................................................. 126
4.5.1. Indledning .................................................................................................................................................... 126
4.5.2. Sagsbehandling og praksis ........................................................................................................................... 126
4.5.2.1. Hvornår skal der anmodes om økonomisk sikkerhedsstillelse og til hvem? ........................................ 126
4.5.2.2. Hvordan stilles den økonomiske sikkerhed? ........................................................................................ 126
4.5.2.3. Godkendelse af sikkerhedsstillelse ....................................................................................................... 127
4.5.2.4. Uopsigelighed ....................................................................................................................................... 128
4.5.2.5. Sikkerhedsstillelsens ophør .................................................................................................................. 128
4.5.2.6. Fravigelse af betingelsen om sikkerhedsstillelse .................................................................................. 129
4.6. Danskprøvekrav for ansøger, § 9, stk. 30 .................................................................................. 130
4.6.1. Indledning .................................................................................................................................................... 130
4.6.2. Sagsbehandling og praksis ........................................................................................................................... 131
4.6.2.1. Indledning ............................................................................................................................................. 131
4.6.2.2. Prøver der kan træde i stedet for Danskprøve A1 eller A2................................................................... 132
4.6.2.3. Udsættelse af frist for bestået danskprøve .......................................................................................... 132
4.6.2.3.1. Barsel ............................................................................................................................................. 133
4.6.2.3.2. Udlændingens eller udlændingens mindreårige barns sygdom .................................................... 134
4.6.2.3.3. Ekstraordinære uforudsete transportproblemer .......................................................................... 134
4.6.2.4. Fravigelse af betingelse om bestået danskprøve ................................................................................. 134
4
UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 631: Spm. om oversendelse af dokumenter, hvis titler fremgår af svar på UUI alm. del - spm. 389 m.v., til udlændinge- og integrationsministeren
4.6.2.5. Tyrkiske statsborgere............................................................................................................................ 135
4.6.2.5.1. Hvis ansøger er tyrkisk statsborger ............................................................................................... 136
4.6.2.6. Inddragelse af opholdstilladelse ved manglende rettidig beståelse af danskprøve ............................. 137
4.6.2.6.1. Inddragelse .................................................................................................................................... 137
4.6.2.6.2. Iværksættelse af inddragelsessag, herunder når danskprøve A1 er bestået for sent................... 138
4.6.2.4.3. Ej inddragelse på grund af personlige forhold .............................................................................. 139
5. Fravigelsesgrunde .............................................................................................................. 141
5.1. Indledning ............................................................................................................................... 141
5.2. Sagsbehandling og praksis ........................................................................................................ 141
5.2.1. Fravigelse på baggrund af ganske særlige grunde ....................................................................................... 142
5.2.1.1. Fravigelse på baggrund af mindreårige børn ........................................................................................ 142
5.2.1.2. Fravigelse på baggrund af den herboende ægtefælles helbredsmæssige forhold............................... 143
5.2.1.3. Fravigelse på baggrund af den herboende ægtefælles flygtningestatus .............................................. 144
5.2.1.3.1. Særligt vedr. familiesammenføringssager, hvor den herboende ægtefælle er dansk statsborger
men tidligere flygtning .................................................................................................................................. 145
5.2.1.3.2. Særligt vedr. familiesammenføringssager, hvor den herboende ægtefælle er dansk statsborger,
og ansøger er fra Syrien eller visse dele af Somalia ...................................................................................... 145
5.2.1.4. Fravigelse på baggrund af erhverv omfattet af positivlisten ................................................................ 146
5.2.1.5. Fravigelse af danskprøvekravet på baggrund af ansøgers handicap .................................................... 147
6. Ganske særlige grunde, § 9 c, stk. 1 .................................................................................... 149
6.1. Indledning ............................................................................................................................... 149
6.2. Forældre.................................................................................................................................. 150
6.2.1. Forældre til voksne børn .............................................................................................................................. 150
6.2.2. Forældre til herboende mindreårige børn ................................................................................................... 151
6.2.3. Forældre til uledsagede mindreårige børn med opholdstilladelse efter § 7, stk. 1 og stk. 2, samt § 9 c, stk. 3
............................................................................................................................................................................... 152
6.3. Helbred ................................................................................................................................... 153
6.4. Opholdstilladelse efter et forudgående ophold i Danmark ........................................................ 153
6.5. Anbragte børn og deres forældre ............................................................................................. 154
7. Børn ................................................................................................................................... 158
7.1. Indledning - børn under 15 år ................................................................................................... 158
7.1.1. Sagsbehandling og praksis ........................................................................................................................... 159
7.1.2. Alderskravet ................................................................................................................................................. 160
7.1.3. Civilstandskravet .......................................................................................................................................... 161
7.1.4. Slægtskabskravet ......................................................................................................................................... 161
7.1.5. Adoption ...................................................................................................................................................... 162
7.1.6. Bopælskravet ............................................................................................................................................... 163
7.1.7. Forældremyndighedskravet ......................................................................................................................... 164
7.1.8. Forsørgelses- og boligkravet ........................................................................................................................ 164
7.1.9. Krav om mulighed for vellykket integration (udlændingelovens § 9, stk. 16)............................................. 166
7.1.9.1 Indledning .............................................................................................................................................. 166
5
UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 631: Spm. om oversendelse af dokumenter, hvis titler fremgår af svar på UUI alm. del - spm. 389 m.v., til udlændinge- og integrationsministeren
7.1.9.2 Krav stilles .............................................................................................................................................. 166
7.1.9.3. Fravigelsesgrunde ................................................................................................................................. 167
7.1.9.4. Vurderingen af vellykket integration .................................................................................................... 168
7.1.10. Ny opholdstilladelse efter bortfald (udlændingelovens § 9, stk. 17) ......................................................... 170
7.1.10.1. Vurdering ............................................................................................................................................ 171
7.1.10.2. Genopdragelsesrejse eller andet udlandsophold af negativ betydning for skolegang og integration172
7.1.10.3. Betydningen af, at søskende og forældre meddeles opholdstilladelse i Danmark ............................ 173
7.1.10.4. Sager hvor barnet er fyldt 18 år på ansøgningstidspunktet ............................................................... 173
7.1.10.5. Sager, hvor der ikke længere er en forælder i Danmark .................................................................... 173
7.1.11. Barnets tarv (udlændingelovens § 9, stk. 18)............................................................................................. 174
7.1.12. 10 års karensperiode ved visse former for kriminalitet (udlændingelovens § 9, stk. 19) .......................... 175
7.2. Børn mellem 15 og 18 år .......................................................................................................... 180
7.2.1. Indledning .................................................................................................................................................... 180
7.2.2. Sagsbehandling og praksis ........................................................................................................................... 180
7.3. Inddragelse af børns opholdstilladelse, § 19, stk. 1 ................................................................... 183
7.3.1. Indledning .................................................................................................................................................... 183
7.3.2. Opholdstilladelse opnået ved svig (udlændingelovens § 19, stk. 1. nr. 1) ................................................... 183
7.3.3. Betingelser i barnets opholdstilladelse (udlændingelovens § 19, stk. 1. nr. 3) ............................................ 184
7.3.4. Anbragte børn .............................................................................................................................................. 184
7.3.5. Børns selvstændige tilknytning .................................................................................................................... 185
8. De særlige grupper (dansk afstamning, dansk mindretal og tidligere dansk indfødsret samt
medfølgende familie), § 9 c, stk. 1, og § 9 d, samt § 9, stk. 1, nr. 1, og § 9, stk. 1, nr. 2 ............. 186
8.1. Dansk afstamning .................................................................................................................... 186
8.1.1. Indledning .................................................................................................................................................... 186
8.1.2. Sagsbehandling og praksis ........................................................................................................................... 186
8.2. Det danske mindretal i Sydslesvig ............................................................................................ 187
8.2.1. Indledning ................................................................................................................................................... 187
8.2.2. Sagsbehandling og praksis .......................................................................................................................... 187
8.3. Det danske mindretal i Argentina ............................................................................................. 188
8.3.1. Indledning .................................................................................................................................................... 188
8.3.2. Sagsbehandling og praksis ........................................................................................................................... 188
8.4. Tidligere dansk indfødsret ........................................................................................................ 188
8.4.1. Indledning .................................................................................................................................................... 188
8.4.2. Sagsbehandling og praksis ........................................................................................................................... 189
8.5. Medfølgende familie ................................................................................................................ 190
9. Udrejsefrister og udrejsekontrol ......................................................................................... 192
9.1. Udrejsefrister .......................................................................................................................... 192
9.1.1. Indledning .................................................................................................................................................... 192
9.1.2. Valg af udrejsefristens længde ..................................................................................................................... 192
9.1.3. Forlængelse af udrejsefristen ved blandt andet graviditet eller fødsel ....................................................... 193
9.1.4. Udrejsefristens beregning ............................................................................................................................ 194
9.1.4.1. Afgørelsen sendes med digital post...................................................................................................... 194
6
UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 631: Spm. om oversendelse af dokumenter, hvis titler fremgår af svar på UUI alm. del - spm. 389 m.v., til udlændinge- og integrationsministeren
9.1.4.2. Afgørelsen sendes med almindelig brevpost ........................................................................................ 194
9.1.5. Meddelelse af udrejsefrist ved parallelansøgninger efter udlændingelovens § 7 og § 9 ............................ 195
9.1.5.1. Hvis asylsagen afgøres først ................................................................................................................. 195
9.1.5.2. Hvis familiesammenføringssagen afgøres først .................................................................................... 196
9.2. Udrejsekontrol......................................................................................................................... 196
9.2.1. Indledning .................................................................................................................................................... 196
9.2.2. Iværksættelse af udrejsekontrol .................................................................................................................. 196
10. ID-registrering, inkl. for statsløse, § 40 e .......................................................................... 198
10.1. Indledning ............................................................................................................................. 198
10.2. Sagsbehandling og praksis ...................................................................................................... 198
10.2.1. Registrering og rettelse af persondata ...................................................................................................... 198
10.2.1.1. Behandling af en anmodning om rettelse af fødedato og/eller navn ................................................ 200
10.2.1.2. Særligt om rettelse af statsborgerskab............................................................................................... 201
10.2.1.3. Særligt om statsløse personer ............................................................................................................ 201
10.2.1.4. Generelle momenter til brug for vurderingen af en anmodning om rettelse af persondata ............. 203
10.2.1.5. Klage ................................................................................................................................................... 204
11. Rejsedokumenter.............................................................................................................. 205
11.1. Indledning ............................................................................................................................. 205
11.2. Sagsbehandling og praksis ...................................................................................................... 205
11.2.1. Udlændinge, som ikke kan skaffe et pas .................................................................................................... 205
11.2.2. Pasafkortning ............................................................................................................................................. 205
11.2.3. Særligt om paskravet for syriske statsborgere........................................................................................... 205
11.2.3.1. Generelt om syriske pas ..................................................................................................................... 205
11.2.3.2. Paskrav ................................................................................................................................................ 206
11.2.3.3. Særligt om paskravet for statsløse palæstinensere fra Syrien ........................................................... 207
11.2.4. Særligt om paskravet for eritreiske statsborgere ...................................................................................... 208
11.2.4.1. Generelt om eritreiske pas ................................................................................................................. 208
11.2.4.2. Paskrav ................................................................................................................................................ 208
11.2.5. Særligt om paskravet for somaliske statsborgere ...................................................................................... 209
11.2.6. Særligt om paskravet for iranske statsborgere .......................................................................................... 209
11.2.6.1. Generelt om iranske pas ..................................................................................................................... 209
11.2.6.2. Paskrav ................................................................................................................................................ 209
11.2.7. Særligt om paskravet for irakiske statsborgere ......................................................................................... 209
11.2.8. Særligt om paskravet for afghanske statsborgere ..................................................................................... 210
11.2.8.1. Generelt om afghanske pas ................................................................................................................ 210
11.2.8.2. Paskrav ................................................................................................................................................ 210
11.2.9. Paskrav til børn .......................................................................................................................................... 211
12. Partsrepræsentation og aktindsigt ................................................................................... 212
12.1. Partsrepræsentation .............................................................................................................. 212
12.1.1. Partsbegrebet ............................................................................................................................................ 212
12.1.2. Repræsentation ......................................................................................................................................... 212
12.1.3. Hvornår skal der ske underretning? ........................................................................................................... 215
7
UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 631: Spm. om oversendelse af dokumenter, hvis titler fremgår af svar på UUI alm. del - spm. 389 m.v., til udlændinge- og integrationsministeren
12.1.4. Hvordan skal der ske underretning? .......................................................................................................... 215
12.2. Aktindsigt .............................................................................................................................. 216
12.2.1. Aktindsigt efter forvaltningsloven .............................................................................................................. 216
12.2.1.1. Hvad indgår i aktindsigten? ................................................................................................................ 217
12.2.1.2. Dokumenter der undtages efter forvaltningslovens § 12 ................................................................... 218
12.2.1.3. Dokumenter der undtages efter forvaltningslovens § 14 ................................................................... 218
12.2.1.4. Meddelelse af faktiske oplysninger og eksterne faglige vurderinger (forvaltningslovens § 14 a) ..... 219
12.2.1.5. Undtagelse af oplysninger efter forvaltningslovens §§ 15 a – 15 b.................................................... 219
12.2.1.6. Ekstraheringspligt efter forvaltningslovens § 15 c .............................................................................. 220
12.2.2. Aktindsigt efter offentlighedsloven ........................................................................................................... 220
12.2.2.1. Hvad er omfattet af aktindsigten? ...................................................................................................... 221
12.2.2.2. Undtagelser til aktindsigt efter offentlighedsloven ............................................................................ 221
12.2.2.2.1. Fremtidige dokumenter .............................................................................................................. 221
12.2.2.2.2. Databaser .................................................................................................................................... 221
12.2.2.2.3. Sager undtaget fra aktindsigt (offentlighedslovens §§ 19-22) .................................................... 222
12.2.2.2.4. Interne dokumenter (offentlighedslovens §§ 23-26) .................................................................. 222
12.2.2.2.5. Undtagelse af særlige dokumenter (offentlighedslovens § 27) .................................................. 222
12.2.2.2.6. Undtagelse af oplysninger (offentlighedslovens §§ 30-33) ......................................................... 223
13. Udveksling af oplysninger ................................................................................................ 224
13.1. Udlændingestyrelsens meddelelser til bopælskommunen, § 44 a ............................................ 224
13.1.1. Retsgrundlaget ........................................................................................................................................... 224
13.1.2. Hvornår skal Udlændingestyrelsen underrette kommunen? .................................................................... 225
13.2. Videregivelse af oplysninger til andre danske forvaltningsmyndigheder .................................. 226
Anvendte forkortelser ............................................................................................................ 227
Oversigt over relevante US-meddelelser ................................................................................. 228
Oversigt over relevante notater m.v. ...................................................................................... 231
Notater .......................................................................................................................................... 231
Folketingsspørgsmål ....................................................................................................................... 233
Vejledninger................................................................................................................................... 233
Øvrig .............................................................................................................................................. 233
Bilag ...................................................................................................................................... 235
8
UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 631: Spm. om oversendelse af dokumenter, hvis titler fremgår af svar på UUI alm. del - spm. 389 m.v., til udlændinge- og integrationsministeren
1. Indledning
Nærværende
sagsbehandlervejledning
i
er
udarbejdet
og
skal
i
et
ses
i
samarbejde
lyset
af
mellem
de
to
familiesammenføringskontorer
styrelsen,
udviklingen
familiesammenføringsområdet, siden den sidste vejledning om emnet blev udfærdiget i 2006.
Der er kommet mange nye regler, ny praksis, og ikke mindst mange nye medarbejdere til området, på
hvilken baggrund der har vist sig et behov for en mere samlet oversigt over praksis for behandlingen af
familiesammenføringssagerne.
Formålet med vejledningen er at give sagsbehandlere i familiesammenføringskontorene inspiration og
vejledning til brug for behandlingen af ansøgninger om familiesammenføring. Der er tale om en juridisk
vejledning, mere end en administrativ vejledning, hvorfor mere administrative spørgsmål må søges
besvaret ved hjælp af de relevante vejledninger herom.
En vejledning som nærværende er afhængig af kontinuerlig opdatering, og i den forbindelse er det
afgørende, at de enkelte sagsbehandlere melder ind med relevante afgørelser, fejl, rettelser m.m., så
vejledningen til enhver tid kan være aktuel, retvisende og relevant i hverdagen.
9
UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 631: Spm. om oversendelse af dokumenter, hvis titler fremgår af svar på UUI alm. del - spm. 389 m.v., til udlændinge- og integrationsministeren
2. Ansøgningens modtagelse
2.1. Ansøgningens indgivelse
2.1.1. Indgivelse af ansøgning
Siden 1. maj 2015 har det været obligatorisk at indgive ansøgning om opholdstilladelse til styrelsen ved
brug af digital selvbetjening eller, som for familiesammenføringssagerne, ved brug af papirbaserede
ansøgningsskemaer, jf. bekendtgørelse nr. 276 af 20. marts 2015 om obligatorisk brug af
ansøgningsskemaer eller digital selvbetjening ved indgivelse af ansøgning til Udlændingestyrelsen. Såfremt
dette formkrav ikke er opfyldt, kan en ansøgning om familiesammenføring afvises, jf. udlændingelovens § 9
g, stk. 1 og 3. Dette gælder også, hvis vi modtager en ansøgning om familiesammenføring uden brug af
skema, men hvor det utvivlsomt fremgår af henvendelsen, at der er tale om en ansøgning om
familiesammenføring. Bemærk, at tyrkiske statsborgere (omfattet af associeringsaftalen mellem EU og
Tyrkiet) er undtaget fra kravet om brug af digitale selvbetjeningsløsninger og papirbaserede
ansøgningsskemaer.
En ansøgning om familiesammenføring kan indgives af ansøger selv, den herboende reference eller en
partsrepræsentant.
Ansøgningen kan indgives på følgende måder:
-
På en dansk repræsentation (ambassade eller generalkonsulat) i ansøgers hjemland eller i et land,
hvor ansøger de sidste tre måneder har haft lovligt ophold.
-
-
-
På et andet lands repræsentation, med hvilket vi har en repræsentationsaftale.
Under ansøgers lovlige ophold i Danmark i Udlændingestyrelsens Borgerservice.
Under ansøgers lovlige ophold i Danmark på bestemte politistationer uden for Storkøbenhavn, som
optager biometri (se oversigt på politi.dk).
-
Under ansøgers lovlige ophold i Danmark via post eller mail.
Hvis ansøgningen om familiesammenføring indgives på en dansk eller udenlandsk repræsentation, på en
politistation i Danmark eller personligt i Udlændingestyrelsens Borgerservice, regnes ansøgningen for
indgivet på indleveringsdagen.
Hvis ansøgningen sendes via mail, regnes den for indgivet den dag, hvor mailen modtages i vores postkasse.
Hvis ansøgningen sendes med post eller afleveres i vores postkasse uden for Borgerservices åbningstid,
regnes den for indgivet den dag, hvor den er stemplet som værende modtaget af vores postmodtagelse.
10
UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 631: Spm. om oversendelse af dokumenter, hvis titler fremgår af svar på UUI alm. del - spm. 389 m.v., til udlændinge- og integrationsministeren
Det er som udgangspunkt en betingelse, at ansøger i forbindelse med ansøgningens indgivelse får optaget
biometri (ansigtsfoto og fingeraftryk). Dette skal ske senest 14 dage efter ansøgningens indgivelse. I modsat
fald kan ansøgningen afvises i henhold til udlændingelovens § 47 b.
Hvis ansøger er forhindret i at møde på en dansk repræsentation, kan biometrikravet efter en konkret
vurdering udsættes til tidspunktet, hvor opholdstilladelse eventuelt bliver meddelt. Biometrien vil i så fald
blive optaget efter ansøgers indrejse i Danmark.
Udenlandske repræsentationer, med hvilke lande vi har en repræsentationsaftale, kan dog ikke optage
biometri. Indgives ansøgningen her, foretager repræsentationen i stedet ID-tjek af ansøger, herunder
modtager to vellignende pasfotos, som vedlægges ansøgningen, når den sendes til Udlændingestyrelsen.
2.1.2. Registrering af ansøger
Hvis ansøger har et pas eller anden form for rejsedokument, registreres ansøger med personoplysninger,
som fremgår heraf. Vær i den forbindelse særligt opmærksom på følgende:
Navnets stavemåde:
o
Skelnen mellem for-, efter- og mellemnavn.
o
Anvendelsen af specialtegn, som findes på et dansk tastatur, fx ö.
Ansøgers nationalitet:
o
Er det et nationalitetspas eller et rejsedokument?
o
Lande, som let kan forveksles med hinanden, fx Folkerepublikken Kina/Republikken Kina,
Republikken Congo/Den Demokratiske Republik Congo.
Hvis ansøger ikke er i besiddelse af et gyldigt pas eller anden form for rejsedokument, men derimod har
anden anerkendt ID-dokumentation, registreres ansøger herudfra. Fødselsattester udstedt af de civile
myndigheder eller et nationalt ID-kort går i den forbindelse forud for anden ID-dokumentation.
Hvis ansøger ingen anerkendte ID-dokumenter har, registreres ansøger ud fra vedkommendes egne
oplysninger i ansøgningsskemaet om familiesammenføring.
11
UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 631: Spm. om oversendelse af dokumenter, hvis titler fremgår af svar på UUI alm. del - spm. 389 m.v., til udlændinge- og integrationsministeren
2.2. Gebyr, § 9 h
2.2.1. Indledning
Kravet om betaling af gebyr for indgivelse af blandt andet ansøgninger om familiesammenføring blev indsat
i udlændingelovens § 9 h, ved lov nr. 102 af 3. februar 2016 om ændring af udlændingeloven (L 87 af 11.
december 2015). Loven trådte i kraft den 1. marts 2016 med virkning for ansøgninger om
familiesammenføring indgivet fra denne dato.
2.2.2. Sagsbehandling og praksis
Ved behandlingen af en ansøgning om familiesammenføring undersøges det, om det korrekte gebyr er
indbetalt, og hvis dette ikke er tilfældet, om der er særlige grunde til, at ansøger er gebyrfritaget, om selve
ansøgningen er gebyrundtaget, eller om ansøgningen som følge af manglende gebyrbetaling eller for lidt
indbetalt gebyr, skal afvises efter udlændingelovens § 9 h, stk. 8. Dette gælder både for
førstegangsansøgninger og anmodninger om genoptagelse og klager.
Vurderingen af, om en ansøgning om familiesammenføring er gebyrpålagt, gebyrfritaget eller
gebyrundtaget, herunder om den skal afvises efter udlændingelovens § 9 h, stk. 8, som følge af manglende
gebyrbetaling eller for lidt indbetalt gebyr, foretages før vurderingen af, om ansøgningen er indgivet under
lovligt ophold, og hvis dette ikke er tilfældet, om ansøgningen skal afvises efter henholdsvis
udlændingelovens § 9, stk. 21, § 9 c, stk. 6 eller § 9 f, stk. 8.
Betegnelserne gebyrpålagt, gebyrfritaget og gebyrundtaget
En ansøgning om familiesammenføring kan enten være gebyrpålagt, gebyrfritaget eller gebyrundtaget.
Er en ansøgning
gebyrpålagt,
betyder det, at ansøgningstypen er omfattet af kravet om betaling af gebyr,
idet der ikke som følge af Danmarks internationale forpligtelser eller EU-reglerne kan fraviges herfra.
Er en ansøgning
gebyrfritaget,
betyder det, at ansøgningstypen er omfattet af kravet om betaling af gebyr,
men at dette krav som følge af Danmarks internationale forpligtelser eller EU-reglerne kan fraviges.
Er en ansøgning
gebyrundtaget,
betyder det, at ansøgningstypen ikke er omfattet af kravet om betaling af
gebyr.
12
UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 631: Spm. om oversendelse af dokumenter, hvis titler fremgår af svar på UUI alm. del - spm. 389 m.v., til udlændinge- og integrationsministeren
1751340_0128.png
2.2.2.1 Gebyrpålagte ansøgninger
En ansøger skal, medmindre Danmarks internationale forpligtelser eller EU-reglerne tilsiger andet, senest
samtidig med indgivelsen af ansøgning om familiesammenføring betale gebyr.
Kravet herom omfatter ansøgninger om opholdstilladelse som familiesammenført efter følgende af
udlændingelovens bestemmelser:
§ 9, stk. 1, jf. § 9 h, stk. 1, nr. 1 (ansøgninger om opholdstilladelse som familiesammenført på
baggrund af ægteskab eller samliv eller som familiesammenført til et barn)
§ 9 c, stk. 1, jf. § 9 h, stk. 1, nr. 2 (ansøgninger om opholdstilladelse på baggrund af ganske særlige
grunde)
§ 9 f, jf. § 9 h, stk. 1, nr. 3 (ansøgninger om opholdstilladelse som religiøs forkynder m.v.)
Gebyrsatserne reguleres årligt og er for 2017 følgende:
Førstegangsansøgning efter § 9, stk. 1:
Førstegangsansøgning efter § 9 c, stk. 1
1
:
Førstegangsansøgning efter § 9 f:
Førstegangsansøgning efter § 9 c, stk. 1
2
:
Ansøgning om forlængelse efter § 9 f:
Ansøgning om forlængelse efter § 9 c, stk. 1
3
:
6.300 kr.
6.300 kr.
1.700 kr.
1.700 kr.
1.700 kr.
1.700 kr.
2.2.2.2. Gebyrfritagne ansøgninger
Vurderingen af, om en ansøgning om familiesammenføring er fritaget for betaling af gebyr, foretages på
baggrund af det i ansøgningen oplyste sammenholdt med oplysningerne i Udlændingestyrelsens registre, fx
Indkomstregisteret (eIndkomst) og Det Centrale Personregister (CPR). Det vil sige, at der til brug for
vurderingen som udgangspunkt ikke indhentes yderligere oplysninger. Hvis det på baggrund af de
foreliggende oplysninger ikke er klart, hvorvidt ansøger er fritaget for betaling af gebyr, og det til endelig
afklaring heraf ville være nødvendigt at indhente yderligere oplysninger, vil ansøger som udgangspunkt
være fritaget for betaling af gebyr.
1
2
Ved ansøgning på baggrund af familiemæssig tilknytning til en herboende person.
Ved ansøgning som medfølgende familiemedlem til en religiøs forkynder.
3
Ved forlængelse af opholdstilladelse som medfølgende familiemedlem til en religiøs forkynder.
13
UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 631: Spm. om oversendelse af dokumenter, hvis titler fremgår af svar på UUI alm. del - spm. 389 m.v., til udlændinge- og integrationsministeren
Ved vurderingen af, om en ansøgning om familiesammenføring er gebyrfritaget, er ansøger og dennes
families indkomst og formueforhold uden betydning herfor.
Hvis en ansøgning om familiesammenføring vurderes fritaget for betaling af gebyr, og der samtidig er
indgivet en ansøgning om familiesammenføring fra eksempelvis ansøgers særbarn, vil det medfølgende
barns ansøgning ligeledes være fritaget for betaling af gebyr.
Gebyrfritagelse som følge af Den Europæiske Menneskerettighedskonventions (EMRK) art. 8
I henhold til EMRK art. 8, har enhver ret til respekt for sit privatliv og familieliv. Indholdet af og hensynene
bag ERMK art. 8, er således til hinder for opkrævning af gebyr, hvis dette er af en sådan størrelse, at det
reelt afskærer personer fra at kunne udøve et beskyttelsesværdigt familieliv.
Ved behandlingen af en ansøgning om familiesammenføring vurderes det således først og fremmest, og
parterne har etableret et beskyttelsesværdigt familieliv, dernæst om Danmark er nærmest til at beskytte
dette. Hvis det er tilfældet vurderes det, om ansøgningen som følge af hensynet til familiens enhed skal
være gebyrfritaget. Nedenfor opregnes fire typeeksempler på tilfælde, hvor ansøger i medfør af EMRK art.
8, er fritaget for betaling af gebyr:
1. Den herboendes flygtningestatus:
Den herboendes flygtningestatus kan medføre, at dennes ansøgning om familiesammenføring er fritaget
for betaling af gebyr. Afgørende for vurderingen heraf er, om den herboende fortsat risikerer asylretlig
forfølgelse, og/eller om der er risiko for refoulement, hvis vedkommende tager ophold i ansøgers hjemland.
Asylrelaterede tilladelser – udenfor §§ 7 og 8:
Uledsaget mindreårig: ansøger er fritaget for betaling af gebyr, hvis den herboende har
opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 3, som uledsaget mindreårig, der ikke kan
gennemgå en almindelig asylsagsbehandling.
Udsendelseshindret:
ansøger er fritaget for betaling af gebyr, hvis den herboende har
opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 2 (tidligere § 9, stk. 2, nr. 4), som
udsendelseshindret.
I ovenstående tilfælde tilbagebetales et eventuelt indbetalt gebyr. Det betyder dog ikke, at de øvrige
betingelser for familiesammenføring fraviges, idet dette vil bero på en konkret vurdering.
14
UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 631: Spm. om oversendelse af dokumenter, hvis titler fremgår af svar på UUI alm. del - spm. 389 m.v., til udlændinge- og integrationsministeren
Ansøger og/eller den herboende er syriske statsborgere:
En ansøgning om familiesammenføring er gebyrfritaget, hvis ansøger og/eller den herboende er syriske
statsborgere, herunder også, hvis den herboende er dansk statsborger. Dette gælder som følge af de
nuværende generelle forhold i Syrien.
Ansøgninger, som på trods af ovenstående, er gebyrpålagte:
En ansøgning om familiesammenføring vil som udgangspunkt være gebyrpålagt, hvis den herboende er
anerkendt flygtning fra ét af de nedenfor opregnede lande. Dette skyldes, at der er sket grundlæggende
forandringer i landene, hvorfor der ikke længere er risiko for asylrelevant forfølgelse ved en tilbagevenden
til ét af disse lande:
-
-
-
-
-
-
-
-
Bosnien-Hercegovina
Kosovo
Kroatien
Liberia – hvis den herboende udrejste i perioden 1991-2002
Montenegro
Rwanda – hvis den herboende udrejste mellem 1959 og den 31. december 1998
Serbien
Sierra Leone – hvis den herboende udrejste i perioden 1989-2003
Hvis det på et senere tidspunkt i sagsbehandlingen vurderes, at den herboende ikke kan tage ophold i
vedkommendes hjemland, tilbagebetales gebyret.
Hvis den herboende har opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 5 eller § 9, stk. 2, nr. 6
(dagældende jugoslaviske nødlove) eller lignende, vil ansøgningen om familiesammenføring ligeledes være
gebyrpålagt.
2. Børn:
En ansøgning om familiesammenføring kan ligeledes være gebyrfritaget i følgende situationer:
-
Den herboende har et barn fra et tidligere forhold eller et fællesbarn med ansøger, som bor hos
den herboende, og barnet har opnået en selvstændig tilknytning til Danmark.
-
Den herboende har et barn fra et tidligere forhold, som vedkommende har regelmæssigt samvær
med.
15
UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 631: Spm. om oversendelse af dokumenter, hvis titler fremgår af svar på UUI alm. del - spm. 389 m.v., til udlændinge- og integrationsministeren
Et barn anses for at have opnået en selvstændig tilknytning til Danmark, når det som minimum har haft
seks til syv års lovligt ophold i Danmark.
Afgørende for, hvorvidt kravet om betaling af gebyr kan fraviges som følge af den herboendes samvær med
et barn fra et tidligere forhold, er omfanget heraf. Dette vil alene skulle vurderes ud fra sagens foreliggende
oplysninger. Hvis omfanget af samværet som udgangspunkt vil være tilstrækkeligt til fravigelse af de øvrige
betingelser for familiesammenføring, fraviges også kravet om betaling af gebyr. Omvendt vil ansøgningen
som udgangspunkt være gebyrpålagt, hvis omfanget af samværet ikke umiddelbart ud fra sagens
oplysninger anses for tilstrækkeligt til fravigelse af de øvrige betingelser for familiesammenføring.
3. Den herboendes helbredsmæssige forhold:
En ansøgning om familiesammenføring kan desuden være gebyrfritaget, hvis den herboende lider af en
alvorlig sygdom eller har et alvorligt handicap, som vil gøre det humanitært uforsvarligt at henvise
vedkommende til at tage ophold i ansøgers hjemland.
Vurderingen skal også her foretages alene på baggrund af sagens foreliggende oplysninger. Er disse ikke
tilstrækkelige til vurdering heraf, vil ansøgningen som udgangspunkt være gebyrpålagt. Dette gælder fx,
hvis den herboende alene oplyser, at vedkommende er syg eller modtager førtidspension, men ikke i øvrigt
dokumenterer eller uddyber dette nærmere. Hvis der ikke i et sådant tilfælde ved indgivelsen af
ansøgningen er indbetalt et gebyr, afvises ansøgningen derfor.
Hvis den herboende ved indgivelsen af ansøgningen har betalt gebyr herfor, og det under behandlingen af
sagen vurderes, at den herboendes helbredsmæssige forhold er af en sådan karakter, at de øvrige
betingelser for familiesammenføring kan fraviges, tilbagebetales det indbetalte gebyr, og ansøger vil
dermed blive anset for gebyrfritaget.
4. Børn under 15 år født i Danmark:
En ansøgning om familiesammenføring mellem et barn og dennes forældre efter udlændingelovens § 9, stk.
1, nr. 2, er gebyrfritaget, hvis ansøger, barnet, bor hos forældrene, og hvis forældrene har tidsbegrænset
opholdstilladelse
med
mulighed
for
varigt
ophold
eller
permanent
opholdstilladelse
hos
Udlændingestyrelsen.
Det er desuden en forudsætning for gebyrfritagelsen, at barnet er født mens en eller begge forældre havde
opholdstilladelse hos Udlændingestyrelsen, eller mens en ansøgning herom, som efterfølgende udmøntede
16
UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 631: Spm. om oversendelse af dokumenter, hvis titler fremgår af svar på UUI alm. del - spm. 389 m.v., til udlændinge- og integrationsministeren
sig i en tilladelse, var under behandling. Det betyder, at en ansøgning om familiesammenføring mellem et
barn og dennes forældre efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 2, vil være gebyrpålagt, hvis barnets
forældre, da barnet blev født, havde opholdstilladelse i Danmark hos Styrelsen for International
Rekruttering og Integration (SIRI), og de ikke havde søgt om eksempelvis permanent opholdstilladelse hos
Udlændingestyrelsen (de såkaldte ”SIRI-børn”).
Gebyrfritagelse som følge af EU-reglerne
Udlændinge med ret til ophold i Danmark efter EU-reglerne om den fri bevægelighed skal ikke nødvendigvis
have en opholdstilladelse for at kunne opholde sig her. Denne persongruppe er derfor ikke omfattet af
kravet om betaling af gebyr. Hvis en statsborger fra et EU/EØS-land, Schweiz eller de nordiske lande,
derimod søger om opholdstilladelse i Danmark efter udlændingeloven, vil denne ansøgning være
gebyrpålagt. Denne persongruppe vil således kun være fritaget for betaling af gebyr, hvis Danmarks
internationale forpligtelser som beskrevet ovenfor i øvrigt tilsiger dette.
Som følge af associeringsaftalen mellem EF og Tyrkiet af 12. september 1963 er visse grupper af tyrkiske
statsborgere fritaget for betaling af gebyr ved indgivelsen af en ansøgning om opholdstilladelse som
familiesammenført i Danmark. Betingelserne herfor er, at den herboende er tyrkisk statsborger og er
økonomisk aktiv. Det samme gør sig gældende, hvis ansøger selv er tyrkisk statsborger og økonomisk aktiv i
Danmark.
Den herboende eller ansøger skal være registreret som tyrkisk statsborger i CPR. Gebyrkravet kan ikke
fraviges, hvis den herboende eller ansøger har dobbelt statsborgerskab, og er registreret som dansk
statsborger i CPR, eller hvis den herboende eller ansøger tidligere har været tyrkisk statsborger.
Derudover skal den herboende eller ansøger være økonomisk aktiv som arbejdstager, selvstændig
erhvervsdrivende eller tjenesteyder.
Er den herboende eller ansøger selvstændig erhvervsdrivende, vil indtægten herfra ikke nødvendigvis
fremgå ved opslag i eIndkomst. I så fald vil det være nødvendigt, at der med ansøgningen om
familiesammenføring er vedlagt dokumentation for den selvstændige virksomhed, samt at virksomhedens
CVR-nummer fortsat er aktivt.
Modtager den tyrkiske statsborger på tidspunktet for behandlingen af familiesammenføringssagen efterløn,
folkepension eller førtidspension, men var økonomisk aktiv op til modtagelsen heraf, anses vedkommende
som omfattet af associeringsaftalen. Det betyder omvendt, at en ansøgning om familiesammenføring vil
17
UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 631: Spm. om oversendelse af dokumenter, hvis titler fremgår af svar på UUI alm. del - spm. 389 m.v., til udlændinge- og integrationsministeren
være gebyrpålagt, hvis den herboende tyrkiske statsborger modtog kontanthjælp op til tidspunktet for
udbetaling af pension eller efterløn.
En tyrkisk statsborger, som er au-pair i Danmark, anses ikke for at være økonomisk aktiv.
2.2.2.3. Gebyrundtagne ansøgninger
Nedenfor opregnede ansøgningstyper er undtaget for betaling af gebyr:
Ansøgning om opholdstilladelse efter den særlige praksis, der er gældende for udlændinge, der
tilhører det danske mindretal i Sydslesvig, jf. udlændingelovens § 9 c, stk. 1.
Ansøgning om opholdstilladelse efter den særlige praksis, der er gældende for udlændinge af
anden dansk afstamning, jf. udlændingelovens § 9 c, stk. 1.
Ansøgning om opholdstilladelse efter den særlige praksis, der er gældende for udlændinge, der
efter en konkret vurdering kan meddeles opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1,
som følge af ganske særlige humanitære omstændigheder.
Ansøgning om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 d, fra en udlænding, der tidligere har
haft dansk statsborgerskab.
Eventuelle anmodninger om genoptagelse eller klager i ovennævnte sagstyper er ligeledes gebyrundtagne.
2.2.2.4. Genoptagelse og klager
I medfør af udlændingelovens § 9 h, stk. 5, 1. og 2. pkt., skal der senest samtidig med indgivelsen af en
genoptagelsesanmodning af en sag afgjort af Udlændingestyrelsen eller en klage over en afgørelse truffet
af Udlændingestyrelsen, betales et gebyr på 830 kr. (2017 niveau). Dette gælder medmindre Danmarks
internationale forpligtelser eller EU-reglerne tilsiger andet.
Spørgsmålet om, hvorvidt en genoptagelsesanmodning eller en klage er gebyrpålagt eller -fritaget vil som
udgangspunkt afhænge af den sag, der ønskes genoptaget eller den sag, der klages over. Det vil sige, at
genoptagelsesanmodningen eller klagen som udgangspunkt vil være gebyrfritaget, hvis den sag, som
genoptagelsesanmodningen eller klagen vedrører, var fritaget for betaling af gebyr.
18
UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 631: Spm. om oversendelse af dokumenter, hvis titler fremgår af svar på UUI alm. del - spm. 389 m.v., til udlændinge- og integrationsministeren
Særligt om genoptagelsesanmodninger
Hvis der ikke senest samtidig med indgivelsen af en genoptagelsesanmodning er indbetalt gebyr, og denne
ikke som følge af Danmarks internationale forpligtelser eller EU-reglerne er fritaget herfor, afvises
genoptagelsesanmodningen, jf. udlændingelovens § 9 h, stk. 9, 1. pkt.
Hvis der ved indgivelsen af en genoptagelsesanmodning er indbetalt gebyr, og det under behandlingen
heraf viser sig, at anmodningen som følge af Danmarks internationale forpligtelser eller EU-reglerne er
fritaget for betaling af gebyr, tilbagebetales dette, uanset om anmodningen imødekommes eller ej.
Hvis der ved indgivelsen af en genoptagelsesanmodning er indbetalt gebyr, og anmodningen
imødekommes, tilbagebetales gebyret, jf. udlændingelovens § 9 h, stk. 6, 1. pkt.
Hvis ansøger meddeles afslag på sin anmodning om genoptagelse, hvis anmodningen frafaldes, eller hvis
den ikke længere har betydning for ansøger, tilbagebetales gebyret ikke, medmindre Danmarks
internationale forpligtelser eller EU-reglerne tilsiger andet.
Hvis en genoptagelsesanmodning afvises som følge af manglende gebyrbetaling eller for lidt indbetalt
gebyr, pålægges ansøger, hvis vedkommende opholder sig i Danmark, at udrejse med det samme. Dette
gælder, medmindre ansøger har ret til ophold i Danmark på andet grundlag, fx som følge af et gyldigt visum
eller en anden gyldig opholdstilladelse.
Udlændingestyrelsens afgørelse om afvisning af en anmodning om genoptagelse som følge af manglende
gebyrbetaling eller for lidt indbetalt gebyr, kan ikke påklages til Udlændingenævnet.
Særligt om klager
Gebyr skal betales for hver afgørelse, som påklages. Dog skal der kun betales ét gebyr ved klage over en
afgørelse afgjort efter både udlændingelovens § 9, stk. 1 og § 9 c, stk. 1. Gebyret indbetales til
Udlændingenævnet som rette klageinstans.
Udlændingenævnet tilbagebetaler gebyret, hvis klager får helt eller delvist medhold i sin klage, jf.
udlændingelovens § 9 h, stk. 6, 2. pkt.
Gebyret tilbagebetales ikke, medmindre Danmarks internationale forpligtelser eller EU-reglerne tilsiger
andet, hvis klagen frafaldes eller den ikke længere har betydning for klager.
En klage over den måde, hvorpå en sag i Udlændingestyrelsen behandles (en sagsbehandlingsklage), er ikke
omfattet af gebyrkravet. Dette gælder uanset at sagen, der klages over, er pålagt gebyrbetaling.
19
UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 631: Spm. om oversendelse af dokumenter, hvis titler fremgår af svar på UUI alm. del - spm. 389 m.v., til udlændinge- og integrationsministeren
2.2.2.5. Indbetaling af gebyr
Gebyr skal betales for hver ansøgning, der indgives. Ved indgivelse af en ansøgning om
familiesammenføring med en ægtefælle og to børn udgør gebyrbetalingen således tre gange 6.300 kr.
(2017 niveau). Hvis en ansøgning om familiesammenføring skal vurderes efter både udlændingelovens § 9,
stk. 1 og § 9 c, stk. 1, betales dog kun ét gebyr.
Gebyr kan indbetales på følgende måder:
Online kortbetaling, på nyidanmark.dk
International bankoverførsel
Dansk netbank
Indbetalingskort
Gebyr kan ikke indbetales i Udlændingestyrelsens Borgerservice, på politistationer eller ambassader (dog
med undtagelse af Etiopien og Iran).
Det er parternes eget ansvar, at gebyrindbetalingen sker senest samtidig med, at der søges om
familiesammenføring.
2.2.2.6. Afvisning som følge af manglende gebyrbetaling eller for lidt indbetalt gebyr
Indgives en ansøgning om familiesammenføring uden samtidig gebyrbetaling eller er der indbetalt for lidt,
og er ansøgningen ikke som følge af Danmarks internationale forpligtelser eller EU-reglerne fritaget herfor,
afvises ansøgningen, jf. udlændingelovens § 9 h, stk. 8, 1. pkt. En sådan afgørelse kan ikke påklages til
Udlændingenævnet, jf. udlændingelovens § 46 a, stk. 1.
Har parterne indbetalt for lidt i gebyr tilbagebetales det indbetalte gebyr samtidig med, at ansøgningen
afvises.
Indbetaler parterne gebyr til en ansøgning, som allerede er blevet afvist som følge af manglende
gebyrindbetaling eller for lidt indbetalt gebyr, tilbagebetales dette også.
Inden en ansøgning om familiesammenføring afvises som følge af manglende gebyrindbetaling eller for lidt
indbetalt gebyr, skal man være opmærksom på, at der kan gå op til cirka en uge før det indbetalte gebyr ses
registreret på den konkrete sag.
20
UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 631: Spm. om oversendelse af dokumenter, hvis titler fremgår af svar på UUI alm. del - spm. 389 m.v., til udlændinge- og integrationsministeren
Anmodning om indbetaling af resterende gebyrbeløb
Hvis parterne i forbindelse med indgivelsen af en ansøgning om familiesammenføring har betalt for lidt i
gebyr, afvises ansøgningen som udgangspunkt ikke, hvis den udestående del er mindre end 210 kr. Det
samme gælder, hvis parterne har indbetalt et gebyr, som svarer til gebyret på en anden sagskategori end
den ansøgningen vedrører, jf. udlændingelovens § 9 h, stk. 8, 1. pkt. I stedet anmodes parterne om inden
14 dage, hvis ansøger er i Danmark, eller inden 4 uger, hvis ansøger er i udlandet og ansøgningen er
indgivet dér, at indbetale det resterende beløb, jf. bestemmelsens 2. pkt. Indbetales det udestående beløb
ikke, afvises ansøgningen, jf. bestemmelsens 3. pkt.
Afvises en ansøgning om familiesammenføring som følge af manglende gebyrbetaling eller for lidt indbetalt
gebyr i henhold til udlændingelovens § 9 h, stk. 8, pålægges ansøger, hvis vedkommende opholder sig i
Danmark, at udrejse med det samme. Dette gælder, medmindre ansøger har ret til ophold i Danmark på
andet grundlag, fx som følge af et gyldigt visum eller en anden gyldig opholdstilladelse.
2.2.2.7. Tilbagebetaling af gebyr
Det er en betingelse for tilbagebetaling af et allerede indbetalt gebyr, at styrelsen er i besiddelse af
kvitteringen for gebyrindbetalingen. Hvis denne ikke haves, anmodes herom inden tilbagebetalingen kan
finde sted.
Er et gebyr indbetalt på en forkert sagskategori, og skal dette tilbagebetales, høres det relevante fagkontor,
herunder SIRI, hvor det er aktuelt, om tilbagebetalingen af gebyret kan ske.
Ansøger orienteres, når gebyret tilbagebetales. Sker dette ikke samtidig med realitetsbehandlingen af
ansøgningen om familiesammenføring, tilkendegives det samtidig overfor ansøger, at styrelsen ikke har
taget stilling til, om opholdstilladelse kan meddeles, herunder om de øvrige betingelser for
familiesammenføring kan fraviges.
Tilbagebetaling af et indbetalt gebyr sker ved overførsel til den af ansøger i ansøgningsskemaet oplyste
bankkonto. Er gebyret indbetalt med kreditkort, kan dette i de første seks måneder efter ansøgningens
indgivelse, kun tilbagebetales til den bankkonto, som er tilknyttet kreditkortet.
Hvis gebyrindbetalingen er sket fra udlandet, og det grundet lokale forhold ikke er muligt at tilbagebetale
det til en bankkonto, kan tilbagebetalingen i stedet ske via en dansk repræsentation i udlandet.
Tilbagebetaling foretages så vidt muligt i samme valuta, som indbetalingen fandt sted.
21
UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 631: Spm. om oversendelse af dokumenter, hvis titler fremgår af svar på UUI alm. del - spm. 389 m.v., til udlændinge- og integrationsministeren
Afvises en ansøgning om familiesammenføring på andet grundlag end som følge af manglende
gebyrbetaling eller for lidt indbetalt gebyr, tilbagebetales gebyret, fratrukket et administrationsgebyr på
830 kr. (2017 niveau), jf. udlændingelovens § 9 h, stk. 7. Dette omfatter følgende afvisninger:
§ 9, stk. 21: ansøgning om opholdstilladelse efter § 9, stk. 1 indgivet på ulovligt ophold.
§ 9 c, stk. 6: ansøgning om opholdstilladelse efter § 9 c, stk. 1 indgivet på ulovligt ophold.
§ 9 f, stk. 8: ansøgning om opholdstilladelse efter § 9 f indgivet på ulovligt ophold.
§ 9 g, stk. 4: ansøgning om opholdstilladelse efter § 9 f, som er mangelfuld.
§ 47 b: ansøgning om opholdstilladelse efter § 9, stk. 1, § 9 c, stk. 1 eller § 9 f, hvor ansøgeren ikke
medvirker til at afgive personfotografi m.v. (biometri).
Ved afvisning efter udlændingelovens § 9 g, stk. 3, hvorefter en ansøgning om opholdstilladelse efter § 9,
stk. 1, kan afvises, hvis ansøgningen er mangelfuld, tilbagebetales hele det indbetalte gebyr.
Påklages styrelsens afslag på familiesammenføring til Udlændingenævnet, og nævnet under henvisning til
hensynet til familiens enhed omgør denne afgørelse, tilbagebetales gebyret indbetalt i forbindelse med den
oprindelige ansøgnings indgivelse.
Tilbagebetaling af et indbetalt gebyr finder ikke sted i følgende tilfælde:
Ansøger meddeles efter en realitetsbehandling af ansøgningen afslag herpå.
Ansøgningen om familiesammenføring har ikke længere betydning for ansøger, fx hvis ansøger får
opholdstilladelse i Danmark på et andet grundlag.
Ansøgningen om familiesammenføring frafaldes.
I sidstnævnte tilfælde tilbagebetales gebyret dog, hvis en realitetsbehandling af sagen ville have fastslået,
at ansøger som følge af Danmarks internationale forpligtelser eller EU-reglerne var fritaget for betaling af
gebyr. Dette vil inden sagen lukkes skulle vurderes på baggrund af de foreliggende oplysninger.
Hvis en ansøgning om familiesammenføring frafaldes, og den herboende, som i kraft af sagens frafald, ikke
længere er part i sagen, anmoder om tilbagebetaling af et allerede indbetalt gebyr, meddeles afslag herpå.
Afslaget udfærdiges på en til lejligheden særligt oprettet sag, således at det ved en eventuel fremtidig
anmodning om aktindsigt ikke fremgår af den oprindelige familiesammenføringssag.
22
UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 631: Spm. om oversendelse af dokumenter, hvis titler fremgår af svar på UUI alm. del - spm. 389 m.v., til udlændinge- og integrationsministeren
Notater og meddelelser m.v.
Meddelelse
nr.
4/16
af
20.
april
2016
om
Betaling
af
gebyr
for
sager
familiesammenføringsområdet og sager om permanent opholdstilladelse
23
UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 631: Spm. om oversendelse af dokumenter, hvis titler fremgår af svar på UUI alm. del - spm. 389 m.v., til udlændinge- og integrationsministeren
2.3. Processuelt ophold
2.3.1. Indledning
En ansøgning om familiesammenføring, som er indgivet under ansøgers lovlige ophold i Danmark, giver
ansøger ret til at blive i landet, mens vi behandler ansøgningen (processuelt ophold). Ansøger har dermed
ret til midlertidigt at opholde sig i Danmark, mens vi afgør, om vedkommende kan få en opholdstilladelse
som familiesammenført. Det processuelle ophold regnes i så fald fra det tidspunkt, hvor ansøgningen om
familiesammenføring blev indgivet og slutter ved endelig afgørelse eller frafald.
2.3.2. Ansøgers rettigheder under et processuelt ophold
En ansøger med processuelt ophold i Danmark må ikke arbejde, medmindre vedkommende har ret hertil på
et andet grundlag fx som følge af en fortsat gyldig opholds- og arbejdstilladelse hos SIRI. ’Arbejde’ omfatter
også frivilligt og ulønnet arbejde.
Ved ulovligt arbejde risikerer ansøger at blive udvist af Danmark med indrejseforbud og/eller at blive
straffet med bøde eller fængsel. Det samme gælder for ansøgers arbejdsgiver.
Omvendt har en ansøger med processuelt ophold i Danmark ret til at tage kurser.
En tommelfingerregel kan være, at ansøger må udføre de opgaver, som det efter Visumkontorets vurdering
vil være tilladt at udføre under et visumophold, eller som efter SIRI’s vurdering ikke kræver en
arbejdstilladelse.
2.3.3. Udlandsrejse under et processuelt ophold
Hvis en ansøger med processuelt ophold i Danmark ønsker at forlade landet under behandlingen af dennes
ansøgning om familiesammenføring, kan ansøger inden udrejsen søge om en tilbagerejsetilladelse. Denne
giver ansøger ret til i et på forhånd fastsat antal dage at udrejse af og vende tilbage til Danmark under
sagens behandling.
Hvis ansøger derimod udrejser af Danmark uden en tilbagerejsetilladelse, vil vi som udgangspunkt anse det
processuelle ophold for ophørt, og ansøger vil skulle afvente afgørelsen i udlandet.
Se i øvrigt afsnit 2.3. om ’Ansøgning om tilbagerejsetilladelse’.
24
UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 631: Spm. om oversendelse af dokumenter, hvis titler fremgår af svar på UUI alm. del - spm. 389 m.v., til udlændinge- og integrationsministeren
2.4. Ansøgning om tilbagerejsetilladelse
2.4.1. Indledning
En ansøger, som opholder sig lovligt i Danmark under behandlingen af dennes ansøgning om
familiesammenføring, kan søge om en tilbagerejsetilladelse, hvis vedkommende under sagens behandling
ønsker for en kortere periode at rejse til udlandet for herefter at vende tilbage til Danmark. En
tilbagerejsetilladelse giver således ansøger ret til efter udrejse af Danmark at vende tilbage hertil. I
forbindelse med udstedelse af en tilbagerejsetilladelse vejledes ansøger dog om, at ansøger som
udgangspunkt ikke vil kunne vende tilbage til Danmark i kraft af sin tilbagerejsetilladelse, hvis
Udlændingestyrelsen under ansøgers udrejse af landet skulle afgøre vedkommendes sag negativt.
En tilbagerejsetilladelse giver ansøger ret til at rejse tilbage til Danmark, og kun hertil, ligesom
tilbagerejsetilladelsen giver ret til gennemrejse via Schengen, det vil sige at ansøger ikke vil opleve
vanskeligheder
i
forbindelse
med
gennemrejse
eller
mellemlandinger
(ophold
i
transit).
Tilbagerejsetilladelsen giver derimod ikke ansøger ret til at indrejse og tage ophold i et andet land.
Baggrunden herfor er, tilbagerejsetilladelsen udstedes ved en visumsticker, type D, som er et nationalt
begrænset visum. Ansøger er selv ansvarlig for at undersøge indrejse- og opholdsregler i det land, den
pågældende skal rejse til, idet Udlændingestyrelsen hverken er forpligtet til eller har kompetence til at
vejlede om andre landes regler herom. Hvis en ansøger fx søger om tilbagerejsetilladelse med henblik på at
rejse en uge til Spanien på ferie, vejledes ansøger om at tage kontakt til de spanske myndigheder
vedrørende de spanske indrejse- og opholdsregler.
En tilbagerejsetilladelse kan gives for en periode minimum svarende til længden på den konkrete rejse, dog
aldrig med længere gyldighed end 90 dage.
2.4.2. Betingelser for meddelelse af en tilbagerejsetilladelse
En ansøger, som opholder sig lovligt i Danmark under behandlingen af dennes ansøgning om
familiesammenføring, kan efter en konkret vurdering få udstedt en tilbagerejsetilladelse medmindre
særlige forhold taler herimod, eller der er tale om misbrug af reglerne om processuelt ophold.
Særlige forhold, der taler imod udstedelse af en tilbagerejsetilladelse, kan eksempelvis foreligge, hvor
ansøgers tilstedeværelse under behandlingen af dennes ansøgning om familiesammenføring er nødvendig.
Fx fordi, der skal gennemføres en partshøring af ansøger. Herudover bør det i sager, hvor styrelsen
25
UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 631: Spm. om oversendelse af dokumenter, hvis titler fremgår af svar på UUI alm. del - spm. 389 m.v., til udlændinge- og integrationsministeren
forventer snart at træffe afgørelse i familiesammenføringssagen overvejes, under hensyntagen til formålet
med rejsen og den ønskede rejseperiode, ikke at udstede tilbagerejsetilladelse.
Det følger af udlændingebekendtgørelsens § 20, stk. 10, at tilbagerejsetilladelse kan udstedes til en
udlænding, som opholder sig lovligt i Danmark. ’Lovligt ophold’ indebærer typisk i en førstegangsansøgning
om familiesammenføring, at ansøger er meddelt eller i forbindelse med ansøgningen om
tilbagerejsetilladelse meddeles processuelt ophold.
Hvis det i forbindelse med en ansøgning om
tilbagerejsetilladelse konstateres, at ansøger ikke opholder sig under lovligt ophold i Danmark, vil ansøger
ikke
blive
meddelt
en
tilbagerejsetilladelse.
Derimod
vil
vi
søge
at
træffe
afgørelse
i
familiesammenføringssagen hurtigst muligt herefter.
Udstedelse af en tilbagerejsetilladelse er desuden betinget af, at ansøger er i besiddelse af gyldig
rejselegitimation, der er gyldigt i mindst tre måneder udover tilbagerejsetilladelsens gyldighed, ligesom at
det er en betingelse, at ansøger ikke er indberettet til Schengeninformationssystemet (SIS II).
2.4.3. Sagsbehandling
Ansøger skal normalt indgive sin ansøgning om tilbagerejsetilladelse samt få denne udstedt, inden
vedkommende udrejser af Danmark. Hvis ansøger udrejser af Danmark uden en tilbagerejsetilladelse, vil
det som udgangspunkt ikke være muligt for vedkommende at rejse tilbage til Danmark under sagens
behandling, hvorfor ansøger som udgangspunkt vil skulle afvente afgørelsen af sagen om
familiesammenføring i udlandet.
Ansøgning om tilbagerejsetilladelse indgives ved brug af Udlændingestyrelsens ansøgningsskema
udarbejdet til formålet, ved mail eller brev, hvori de nødvendige oplysninger er anført, ved personligt
fremmøde i Udlændingestyrelsens Borgerservice eller hos politiet.
Afslag på meddelelse af tilbagerejsetilladelse kan påklages til Udlændinge- og Integrationsministeriet, jf.
udlændingelovens § 46 a, stk. 1.
Det bemærkes, at Udlændingestyrelsen efter samme regler som ovenfor angivet udsteder
tilbagerejsetilladelser til personer, som har en ansøgning om ophold under behandling ved
Statsforvaltningen. Det kontrolleres ved opslag i Udlændingestyrelsens sagsbehandlingssystem, at sagen
hos Statsforvaltningen findes, er under behandling og ikke er afgjort med et afslag.
26
UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 631: Spm. om oversendelse af dokumenter, hvis titler fremgår af svar på UUI alm. del - spm. 389 m.v., til udlændinge- og integrationsministeren
Notater og meddelelser m.v.
Meddelelse nr. 10/16 af 16. november 2016 om
tilbagerejsetilladelse
Behandling af ansøgninger om
27
UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 631: Spm. om oversendelse af dokumenter, hvis titler fremgår af svar på UUI alm. del - spm. 389 m.v., til udlændinge- og integrationsministeren
2.5. Afvisning, § 9, stk. 21, og § 9 g, stk. 3
2.5.1. Indledning
2.5.1.1. Ulovligt ophold (§ 9, stk. 21)
Reglerne om muligheden for efter indrejse i Danmark at indgive en ansøgning om familiesammenføring
blev skærpet ved lov nr. 572 af 31. maj 2010 om ændring af udlændingeloven (L 188 af 26. marts 2010).
Loven trådte i kraft den 1. august 2010.
Skærpelsen angik følgende persongrupper:
Ansøgere, som ikke havde lovligt ophold i Danmark.
Ansøgere, som havde fået en anden afgørelse indeholdende en udrejsefrist.
Ansøgere, som allerede havde indgivet en anden ansøgning om opholdstilladelse i Danmark, som
var under behandling.
Således kunne en ansøgning om familiesammenføring indgivet under én af ovennævnte situationer kun
tillades indgivet, hvis Danmarks internationale forpligtelser tilsagde det.
Af bemærkningerne til daværende § 9, stk. 18, i lovforslag nr. L 188 af 26. marts 2010 (lov nr. 572 om
ændring af udlændingeloven) fremgår blandt andet følgende om bestemmelsens anvendelsesområde:
”Med den foreslåede bestemmelse fastholdes det, at en ansøgning om opholdstilladelse efter
udlændingelovens § 9, stk. 1, som udgangspunkt skal indgives i udlandet.
(…)
Særlige grunde, der kan tale imod, at en udlænding kan indgive en ansøgning her i landet, kan bl.a.
være, hvis det er åbenbart, at udlændingen ikke opfylder betingelserne for at blive meddelt
opholdstilladelse, eller hvis udlændingen allerede er meddelt afslag på det, der ansøges om. F.eks. vil
en udlænding, som har fået afslag på ægtefællesammenføring, ikke kunne indrejse på visum og på ny
indgive ansøgning om ægtefællesammenføring, medmindre det eller de forhold, som begrundede
afslaget på ansøgningen, har ændret sig eller udviklet sig på en sådan måde, at der er grundlag for
igen at vurdere sagen.
(…)
Hvis udlændingen ikke har lovligt ophold, har fået fastsat en udrejsefrist eller har en anden ansøgning
om opholdstilladelse under behandling, kan ansøgning kun indgives, hvis Danmarks internationale
forpligtelser kan tilsige det, jf. den foreslåede bestemmelse i § 9, stk. 18, 2. pkt.
28
UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 631: Spm. om oversendelse af dokumenter, hvis titler fremgår af svar på UUI alm. del - spm. 389 m.v., til udlændinge- og integrationsministeren
(…)
Med vurderingen af, om Danmarks internationale forpligtelser kan tilsige, at en ansøgning skal
tillades indgivet, sigtes navnlig til EMRK artikel 8 om hensynet til familiens enhed.
Udlændingeservice vil således vurdere, om sagens oplysninger umiddelbart tyder på, at dette hensyn
skal bevirke, at ansøgningen skal tillades indgivet. Det kan f.eks. være oplysninger om, at den
herboende har opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7 (asyl) og derfor ikke kan tage ophold i sit
hjemland.”
Ved lov nr. 418 af 12. maj 2012 om ændring af udlændingeloven og forskellige andre love (L 104 af 3. marts
2012), blev bestemmelsen placeret i udlændingelovens § 9, stk. 21. Samtidig blev udlændingelovens §§ 9 i-
9 n, tilføjet som bestemmelser, hvorefter ansøger kan have lovligt ophold. Loven trådte i kraft den 15. maj
2012.
Ved lov nr. 1488 af 23. december 2014 om ændring af udlændingeloven, integrationsloven og lov om Det
Centrale Personregister (L 61 af 13. november 2014), blev udlændingelovens § 9 p, tilføjet som en
bestemmelse, hvorefter ansøger kan have lovligt ophold. Loven trådte i kraft den 1. januar 2015.
Det bemærkes, at udlændingelovens § 9 c, stk. 6, om afvisning af en ansøgning om opholdstilladelse
indgivet efter § 9 c, stk. 1, under ulovligt ophold, i vidt omfang følger ovenstående historik.
2.5.1.2. Mangelfuld ansøgning (§ 9 g, stk. 3)
Muligheden for at afvise en mangelfuld ansøgning om familiesammenføring blev indsat i udlændingelovens
§ 9 g, stk. 1, ved lov nr. 89 af 30. januar 2007 om ændring af udlændingeloven og forskellige andre love (L
17 af 4. oktober 2006). Loven trådte i kraft den 1. februar 2007.
Herefter kunne en ansøgning om familiesammenføring afvises, hvis den ikke var vedlagt de dokumenter
eller ikke indeholdt de oplysninger, som var nødvendige til vurdering af, om opholdstilladelse kunne
meddeles.
29
UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 631: Spm. om oversendelse af dokumenter, hvis titler fremgår af svar på UUI alm. del - spm. 389 m.v., til udlændinge- og integrationsministeren
Af bemærkningerne til § 9 g, stk. 1, i lovforslag nr. L 17 af 4. oktober 2006 (lov nr. 89 om ændring af
udlændingeloven og forskellige andre love) fremgår blandt andet følgende om bestemmelsens baggrund og
anvendelsesområde:
”Det indgår i regeringens handlingsplan for en nyorientering af Udlændingestyrelsen, at
sagsbehandlingen i familiesammenføringssager skal omlægges således, at sagerne behandles efter
en selvbetjeningsmodel, hvor ansøgeren og den herboende så vidt muligt allerede ved ansøgningens
indgivelse skal komme med alle de oplysninger og dokumenter, der er nødvendige for at bedømme
ansøgningen. (…)
Efter selvbetjeningsmodellen vil en ansøgning, der ikke indeholder de nødvendige oplysninger og
dokumenter, normalt blive afvist. Konsekvensen heraf er, at ansøgningen må indgives på ny vedlagt
de oplysninger og/eller dokumenter, der manglede ved den tidligere indgivne ansøgning.
(…)
Ansøgeren og den herboende vil altid have opfyldt oplysningskravet, hvis ansøgningen indeholder alle
de
oplysninger
og
dokumenter,
som
ifølge
ansøgningsskemaet
og
vejledningen
ansøgningstidspunktet skal fremlægges uanset eventuelle efterfølgende ændringer.
Hvis ansøgningen ikke opfylder oplysningskravet, vil ansøgningen normalt blive afvist.
Udlændingeservice vil i den forbindelse vejlede ansøgeren og den herboende om, hvilke oplysninger
og/eller dokumenter der mangler.”
Ved lov nr. 1618 af 26. december 2013 om ændring af udlændingeloven og kildeskatteloven (L 11 af 3.
oktober 2013), blev bestemmelsen i øvrigt i uændret form placeret i udlændingelovens § 9 g, stk. 3. Loven
trådte i kraft den 1. januar 2014.
2.5.2. Sagsbehandling og praksis
2.5.2.1. Afvisning på grund af ulovligt ophold
Det følger af udlændingelovens § 9, stk. 21, 1. pkt., og § 9 c, stk. 6, 1. pkt., at en ansøgning om
opholdstilladelse efter henholdsvis § 9, stk. 1, og § 9 c, stk. 1, kun kan indgives her i landet, hvis ansøger har
lovligt ophold i medfør af §§ 1-3 a, § 4 b, eller § 5, stk. 2, i medfør af EU-reglerne, jf. § 6, eller en
opholdstilladelse efter §§ 7-9 f, §§ 9 i-9 n, eller § 9 p, og hvis ingen særlige grunde taler herimod.
30
UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 631: Spm. om oversendelse af dokumenter, hvis titler fremgår af svar på UUI alm. del - spm. 389 m.v., til udlændinge- og integrationsministeren
Det følger herefter af § 9, stk. 21, 2. pkt., og § 9 c, stk. 6, 3. pkt., at hvis ansøger ikke har lovligt ophold, har
fået fastsat en udrejsefrist eller har en anden ansøgning om opholdstilladelse under behandling, kan
ansøgning om opholdstilladelse efter henholdsvis § 9, stk. 1, og § 9 c, stk. 1, kun indgives, hvis Danmarks
internationale forpligtelser kan tilsige dette.
Hvis en ansøgning om familiesammenføring afvises, betyder det, at ansøgningen ikke realitetsbehandles,
hvorfor ansøger må udrejse og henvises til eventuelt at indgive en ny ansøgning fra hjemlandet.
Ved indgivelse af en ansøgning om familiesammenføring efter udlændingelovens § 9, stk. 1, og § 9 c, stk. 1,
anses ansøger for at have lovligt ophold i følgende tilfælde:
Ansøger opholder sig på ansøgningstidspunktet i Danmark i medfør af en meddelt
opholdstilladelse.
Ansøger opholder sig på ansøgningstidspunktet i Danmark efter udlændingelovens § 1 (nordiske
statsborgere) eller § 2 (EU-reglerne).
Ansøger opholder sig på ansøgningstidspunktet i Danmark i medfør af et meddelt visum, et
forlænget visum, på visumfrit ophold eller på forlænget visumfrit ophold.
Ansøger er omfattet af syv-dages reglen i udlændingelovens § 33, stk. 3, 1. pkt., og har fået tillagt
en klage opsættende virkning.
Det bemærkes, at en ansøger, som opholder sig i Danmark på et processuelt ophold, ikke i den henseende
anses for at have lovligt ophold.
Er ansøgningen om familiesammenføring indgivet i Udlændingestyrelsens Borgerservice under ansøgers
ulovlige ophold, vil den på trods heraf som udgangspunkt blive taget under behandling, hvis ansøger ikke i
forbindelse med ansøgningens indgivelse blev vejledt om konsekvenserne af en ulovligt indgivet ansøgning.
2.5.2.1.1. Særlige forhold, som kan tale imod indgivelse på trods af ansøgers lovlige ophold
(gentagelsesafvisning)
En ansøgning om familiesammenføring kan, på trods af ansøgers lovlige ophold, afvises i medfør af
udlændingelovens § 9, stk. 21, for så vidt angår ansøgninger efter § 9, stk. 1, eller efter § 9 c, stk. 6, for så
vidt angår ansøgninger efter § 9 c, stk. 1, hvis særlige forhold taler imod dens indgivelse.
31
UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 631: Spm. om oversendelse af dokumenter, hvis titler fremgår af svar på UUI alm. del - spm. 389 m.v., til udlændinge- og integrationsministeren
Et særligt forhold, som vil kunne føre til afvisning på trods af ansøgers lovlige ophold, vil eksempelvis
foreligge, hvis ansøger for nylig er blevet meddelt afslag på familiesammenføring, udrejser i
overensstemmelse hermed og på ny indgiver en ansøgning om familiesammenføring under et nyt lovligt
ophold her i landet. Dette gælder, medmindre det forhold, som begrundede det tidligere afslag, har ændret
eller udviklet sig på en sådan måde, at der er grundlag for på ny at vurdere sagen.
Som udgangspunkt afvises der ikke efter bestemmelsen, hvis den tidligere afgørelse er ældre end halvandet
til to år.
2.5.2.1.2. Ansøgere med ulovligt ophold, ansøgere som har fået fastsat en udrejsefrist, og ansøgere, som
har en anden ansøgning om opholdstilladelse under behandling – Danmarks internationale forpligtelser
Det følger af udlændingelovens § 9, stk. 21, 2. pkt., og § 9 c, stk. 6, 3. pkt., at en ansøgning om
familiesammenføring i de tilfælde, hvor ansøger ikke har lovligt ophold, har fået fastsat en udrejsefrist eller
har en anden ansøgning om opholdstilladelse under behandling, kun kan tillades indgivet, hvis Danmarks
internationale forpligtelser tilsiger dette. Der vil ikke være andre grunde, som kan begrunde ansøgningens
indgivelse i Danmark.
Med vurderingen af, om Danmarks internationale forpligtelser kan tilsige, at en ansøgning om
familiesammenføring i disse tilfælde skal tillades indgivet, sigtes navnlig til EMRK art. 8 om hensynet til
familiens enhed. Der skal således tages stilling til, om sagens oplysninger umiddelbart tyder på, at dette
hensyn skal bevirke, at ansøgningen skal tillades indgivet. Typiske eksempler på tilfælde, hvor Danmarks
internationale forpligtelser vil medføre, at en ansøgning indgivet under ikke lovligt ophold m.v. tillades
indgivet, er:
Den herboende ægtefælle er flygtning eller har beskyttelsesstatus og risikerer fortsat forfølgelse i
sit og den ansøgende ægtefælles hjemland.
Den herboende ægtefælle og/eller ansøger har hjemmeboende mindreårige børn med selvstændig
tilknytning til Danmark.
Den herboende ægtefælle og/eller ansøger har samvær med mindreårige særbørn i Danmark.
Den herboende ægtefælle og/eller ansøger lider af en alvorlig sygdom eller et alvorligt handicap,
som kræver særlig behandling eller pleje.
Særligt for så vidt angår de tilfælde, hvor en ansøgning om familiesammenføring kan afvises med
henvisning til, at ansøger har en anden ansøgning om opholdstilladelse under behandling, bemærkes det,
32
UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 631: Spm. om oversendelse af dokumenter, hvis titler fremgår af svar på UUI alm. del - spm. 389 m.v., til udlændinge- og integrationsministeren
at dette imidlertid ikke omfatter de tilfælde, hvor den anden verserende sag er en asylsag. I disse tilfælde
vil ansøger dog som oftest ikke have lovligt ophold i Danmark, hvorfor der i stedet kan ske afvisning med
henvisning hertil, medmindre Danmarks internationale forpligtelser tilsiger andet.
Hvis et par én gang tidligere har søgt om familiesammenføring under ansøgers ulovlige ophold, og
ansøgningen på trods heraf blev tilladt indgivet som følge af den herboende ægtefælles flygtningestatus, vil
en eventuel ny ansøgning om familiesammenføring ikke på et senere tidspunkt kunne tillades indgivet med
samme begrundelse. Ansøgningen vil derfor, hvis ingen andre særlige forhold foreligger, som udgangspunkt
blive afvist i medfør af udlændingelovens § 9, stk. 21.
2.5.2.1.3. Særligt om ansøgere, som er meddelt indrejseforbud
Hvis ansøger er udvist ved dom på grund af kriminalitet i henhold til udlændingelovens § 25 a, med et
indrejseforbud på eksempelvis seks år, kan en ansøgning om familiesammenføring tages under behandling
inden indrejseforbuddet på seks år er gået, hvis der er forløbet minimum to år fra ansøgers udrejse, og hvis
der i øvrigt er ganske særlige grunde til at tillade ansøgningen indgivet.
Hvis ansøger er udvist ved dom med et indrejseforbud på grund af ulovligt ophold efter udlændingelovens
§ 25 b, kan en ansøgning om familiesammenføring tages under behandling før indrejseforbuddets udløb,
hvis der er ganske særlige grunde til at tillade ansøgningen indgivet. Det er ikke i disse tilfælde en
betingelse, at der er forløbet to år fra ansøgers udrejse.
Ovenstående gælder alene, hvis ansøger er udrejst af Danmark og fra udlandet indgiver en ny ansøgning
om familiesammenføring inden indrejseforbuddets udløb. Hvis ansøger aldrig er udrejst, og
indrejseforbuddet derfor aldrig trådt i kraft, og ansøger under sit ulovlige ophold i Danmark indgiver en
ansøgning om familiesammenføring, afvises ansøgningen som udgangspunkt uanset hensynet til familiens
enhed. Ved afgørelsen heraf kan der fx lægges særlig vægt på, at ansøger ikke tidligere trods et eventuelt
langvarigt ulovligt ophold har indgivet ansøgning om familiesammenføring, og at ansøger ikke kan have haft
en berettiget forventning om at kunne indgive ansøgningen i Danmark. Der vil dog være tale om en helt
konkret og individuel vurdering på baggrund af sagens samlede omstændigheder, og denne type af sager
skal derfor altid forelægges ledelsesteamet.
33
UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 631: Spm. om oversendelse af dokumenter, hvis titler fremgår af svar på UUI alm. del - spm. 389 m.v., til udlændinge- og integrationsministeren
2.5.2.2. Afvisning på grund af mangler
Det følger af udlændingelovens § 9 g, stk. 1, at udlændinge-, integrations- og boligministeren kan fastsætte
regler om, at en ansøgning indgivet til Udlændingestyrelsen efter udlændingeloven, skal indgives ved
anvendelse af et ansøgningsskema eller en digital ansøgningsløsning, som Udlændingestyrelsen stiller til
rådighed (digital selvbetjening). Udlændinge-, integrations- og boligministeren kan i forlængelse heraf
fastsætte regler om afvisning af ansøgninger, som ikke indgives på den angivne måde.
Det følger desuden af § 9 g, stk. 3, at en ansøgning om familiesammenføring efter udlændingelovens § 9,
stk. 1, nr. 1-3, kan afvises, hvis den ikke er vedlagt de dokumenter eller ikke indeholder de oplysninger, der
er nødvendige til bedømmelse af, om opholdstilladelse kan meddeles.
En sådan afvisning indebærer, at ansøgningen ikke gøres til genstand for en vurdering af, om betingelserne
for meddelelse af opholdstilladelse er til stede.
Det bemærkes, at ansøgninger om familiesammenføring indgivet efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1, ikke
kan afvises efter § 9 g, stk. 3, men derimod skal vurderes materielt. Et afslag på grund af manglende
oplysninger eller dokumenter kan i stedet henvise til udlændingelovens § 40, om ansøgers pligt til at
meddele de til sagens vurdering nødvendige oplysninger.
2.5.2.2.1. Ansøgningen er ikke vedlagt tilstrækkelig dokumentation
Ved vurderingen af, om en ansøgning om familiesammenføring kan afvises efter udlændingelovens § 9 g,
stk. 3, skelnes der mellem grundlæggende og ikke-grundlæggende mangler.
Hvis ansøgningen lider af en grundlæggende mangel er udgangspunktet, at ansøgningen uden videre
afvises, det vil sige uden en forudgående anmodning om den manglende dokumentation.
I vurderingen heraf skal dog indgå varigheden af den forløbne tid, fra ansøgningen blev indgivet, til sagen
behandles. Hvis dette er en længere periode, bør der i stedet anmodes om den manglende dokumentation.
Hvis den manglende dokumentation efter anmodningen herom fortsat ikke modtages, afvises ansøgningen
i medfør af udlændingelovens § 9 g, stk. 3.
Følgende er eksempler på grundlæggende mangler:
Det ene ansøgningsskema i ansøgningspakken mangler.
Et eller begge skemaer i ansøgningspakken er meget mangelfuldt udfyldt.
To eller flere væsentlige dokumenter er ikke vedlagt (fx en vielsesattest).
34
UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 631: Spm. om oversendelse af dokumenter, hvis titler fremgår af svar på UUI alm. del - spm. 389 m.v., til udlændinge- og integrationsministeren
Mindst ét væsentligt dokument er ikke vedlagt, og mindst ét af skemaerne er mangelfuldt udfyldt.
Ansøgningen er indgivet uden brug af skema.
Det bemærkes, at eksemplerne ikke er udtømmende, hvorfor der altid skal foretages en konkret vurdering.
Hvis ansøgningen lider af en ikke-grundlæggende mangel, er udgangspunktet, at der anmodes om den
manglende dokumentation. Hvis dette herefter ikke modtages, afvises ansøgningen i medfør af
udlændingelovens § 9 g, stk. 3.
Følgende er eksempler på ikke-grundlæggende mangler:
Et eller begge skemaer i ansøgningspakken lider af mindre mangler (nogle punkter er fx
mangelfuldt udfyldt).
Kopi af pas er ikke vedlagt.
Et enkelt dokument er ikke vedlagt.
Det bemærkes, at eksemplerne ikke er udtømmende, hvorfor der altid skal foretages en konkret vurdering.
Hvis en ansøgning om familiesammenføring er vedlagt alle nødvendige dokumenter, hvoraf et eller flere af
disse lider af indholdsmæssige mangler, kan ansøgningen ikke afvises. Er ansøgningen eksempelvis vedlagt
en vielsesattest, som ikke opfylder formkravene, kan ansøgningen ikke af denne grund afvises efter
udlændingelovens § 9 g, stk. 3. I stedet meddeles efter omstændighederne et materielt afslag.
Hvis en ansøgning om familiesammenføring indgives ved personligt fremmøde i Udlændingestyrelsens
Borgerservice, og parret i den forbindelse vejledes om, at ansøgningen er mangelfuld, kan ansøgningen
som udgangspunkt uden videre afvises, hvis parret korrekt og fyldestgørende er blevet vejledt om
konsekvensen af ikke at eftersende den manglende dokumentation.
2.5.2.2.2. Særlige tilfælde, hvor ansøgningen ikke afvises trods mangler
I særlige tilfælde vil en ansøgning om familiesammenføring ikke blive afvist i medfør af udlændingelovens §
9 g, stk. 3, på trods af en grundlæggende mangel. Det kan fx være tilfældet, hvis:
35
UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 631: Spm. om oversendelse af dokumenter, hvis titler fremgår af svar på UUI alm. del - spm. 389 m.v., til udlændinge- og integrationsministeren
ansøger eller den herboende ægtefælle som følge af alvorligt handicap eller alvorlig sygdom ikke er
i stand til at oplyse sagen,
det er åbenbart, at ansøger eller den herboende ægtefælle har forsøgt at indsende den korrekte
dokumentation og/eller ikke forstår fremgangsmåden, eller hvis
de manglende dokumenter eller oplysninger allerede er journaliseret på en anden sag, som
parterne henviser til.
2.5.2.3. Afvisning på grund af manglende biometri
Efter udlændingelovens § 47 b, kan en ansøgning om familiesammenføring efter udlændingelovens § 9, stk.
1, og § 9 c, stk. 1, afvises, hvis ansøger ikke i forbindelse med ansøgningens indgivelse vil afgive sin biometri
(ansigtsfoto og fingeraftryk). Det bemærkes, at ansøger ud fra bestemmelsens ordlyd, jf. ordvalget ’vil’,
enten direkte eller indirekte skal have tilkendegivet ikke at ville medvirke til optagelse af biometri. Indirekte
tilkendegivelse herom må fx anses at foreligge, hvis ansøger efter anmodning om optagelse af biometri ikke
foretager sig noget.
Alle tredjelandsstatsborgere over 18 år skal som udgangspunkt afgive biometri. Er ansøger ikke fysisk i
stand til at afgive fingeraftryk, kan denne del af biometrikravet fraviges.
Hvis ansøger er under 18 år og har til hensigt at tage fast ophold hos forældremyndighedsindehaveren, er
vedkommende fritaget for krav om opholdskort og således biometrioptag. Ansøger skal i stedet vedlægge
to aktuelle pasfoto.
Hvis ansøger er under 6 år og ønsker opholdskort, kræves det ikke, at barnet afgiver fingeraftryk ved
biometrioptagelsen.
Hvis Danmark er repræsenteret i ansøgers hjemland ved svenske eller norske repræsentationer, skal
ansøgning om familiesammenføring ved indgivelsen heraf til repræsentationen vedlægges to aktuelle
pasfotos. I disse tilfælde kan biometrikravet, hvis opholdstilladelse meddeles, udsættes til efter ansøgers
indrejse i Danmark.
Hvis det vurderes for uproportionalt at bede ansøger henvende sig til en dansk repræsentation for at afgive
biometri, kan biometrikravet ligeledes udsættes. Dette kan fx være i tilfælde, hvor ansøger opholder sig i et
krigsplaget land og kun med fare for liv eller helbred ville kunne give personligt fremmøde til brug for
biometrioptag. Ansøger vil dog i disse tilfælde i stedet skulle indsende to aktuelle pasfotos.
36
UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 631: Spm. om oversendelse af dokumenter, hvis titler fremgår af svar på UUI alm. del - spm. 389 m.v., til udlændinge- og integrationsministeren
Det bemærkes, at det ikke af bestemmelsen i § 47 b, ej heller af dennes forarbejder, fremgår, at Danmarks
internationale forpligtelser ved vurderingen af, om en ansøgning om familiesammenføring skal afvises som
følge af manglende biometrioptag, skal inddrages.
Notater og meddelelser m.v.
Meddelelse nr. 8/10 af 29. juli 2010 om
Indgivelse af ansøgning på familiesammenføringsområdet
Meddelelse nr. 9/10 af 20. august 2010 om
Afvisning af ansøgninger om familiesammenføring efter
udlændingelovens § 9 g (og afslag i lignende tilfælde)
Meddelelse nr. 7/16 af 12. juli 2016 om
Fastsættelse af udrejsefrist og indrejseforbud i
opholdssager
37
UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 631: Spm. om oversendelse af dokumenter, hvis titler fremgår af svar på UUI alm. del - spm. 389 m.v., til udlændinge- og integrationsministeren
3. Ægtefællesammenføring - grundlæggende betingelser
3.1. Retsgyldigt ægteskab, § 9, stk. 1, nr. 1
3.1.1. Indledning
Det er en grundlæggende betingelse for meddelelse af familiesammenføring efter udlændingelovens § 9,
stk. 1, nr. 1, at parret enten har indgået et retsgyldigt ægteskab eller har haft et fast samliv af længere
varighed (se afsnit 3.2. om samliv).
Hvis parret ikke har indgået et retsgyldigt ægteskab eller ikke har haft et fast samliv af længere varighed,
skal det vurderes, om der er etableret et beskyttelsesværdigt familieliv mellem dem, som Danmark er
nærmest til at beskytte, jf. EMRK art. 8. Denne vurdering sker efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1 (se afsnit
3.3. herom).
3.1.2. Sagsbehandling og praksis
Ved anerkendelse af udenlandske ægteskaber følges Udlændingestyrelsens og Ankestyrelsens praksis på
området.
Anerkendelse af et udenlandsk ægteskab betyder, at parret anses som ægtefæller efter dansk ret, herunder
har de samme rettigheder og pligter som et ægtepar, der er blevet gift i Danmark.
Et ægteskab indgået i udlandet anerkendes i Danmark, hvis det er indgået i overensstemmelse med
reglerne i det land, hvor ægteskabet er indgået, og hvis ægteskabet opfylder betingelserne for
anerkendelse i Danmark. I praksis anerkendes et udenlandsk ægteskab derfor, når følgende betingelser er
opfyldt:
Vielsen er foretaget af en myndighed eller person, som var bemyndiget til det i det land, hvor
vielsen blev foretaget.
Vielsen opfylder de formkrav, der stilles i det land, hvor vielsen blev foretaget.
Vielsen må ikke være ugyldig i det land, hvor den blev foretaget.
Vielsen strider ikke mod grundlæggende danske retsprincipper (ordre public). I praksis betyder
dette, at især to betingelser skal være opfyldt: Begge parter skal have været til stede ved vielsen,
og begge parter skal være fyldt 18 år på vielsestidspunktet.
38
UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 631: Spm. om oversendelse af dokumenter, hvis titler fremgår af svar på UUI alm. del - spm. 389 m.v., til udlændinge- og integrationsministeren
1751340_0154.png
3.1.2.1. Vielsen skal opfylde de formkrav, der stilles i indgåelseslandet
Det er en betingelse for anerkendelse af et udenlandsk indgået ægteskab, at det er indgået i
overensstemmelse med reglerne i det land, hvor ægteskabet er indgået.
Således stadfæstede Udlændingenævnet i september 2014
4
Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på
opholdstilladelse til en statsborger fra Afghanistan. Ansøger havde indgået ægteskab med en herboende
afghansk statsborger i Pakistan. Ægteskabet blev indgået efter den pakistanske Muslim Family Law
Ordinance fra 1961. Ægteskaber indgået herefter kan alene anses for at være retsgyldige i Pakistan, når de
er indgået af muslimer, der begge er pakistanske statsborgere, eller hvis en af parterne er muslim og
derudover pakistansk statsborger. Udlændingenævnet lagde vægt på, at ægteskabet ikke kunne anses for
at være retsgyldigt efter pakistansk ret, og at det derfor heller ikke kunne anerkendes efter dansk ret.
3.1.2.2. Begge parter skal have været til stede ved vielsen
Et ægteskab er kun retsgyldigt i Danmark, når begge parter samtidig har været fysisk til stede ved vielsen.
Det følger af ægteskabslovens § 20, stk. 2.
I nogle lande kan man indgå ægteskab uden den fysiske tilstedeværelse af en eller begge parter. Dette
forudsætter normalt, at den fraværende person er repræsenteret af en stedfortræder, som på personens
vegne giver samtykke til vielsen. Vielser indgået ved stedfortræder anses som stridende mod
grundlæggende danske retsprincipper (ordre public), og sådanne ægteskaber anerkendes derfor ikke i
Danmark.
Kravet om, at begge parter skal være samtidigt og fysisk til stede, betyder også, at et ægteskab indgået over
telefonen eller via andre former for kommunikationsmidler ikke anerkendes i Danmark.
Udlændingenævnet
stadfæstede
i
juli
2014
5
Udlændingestyrelsens
afgørelse
om
afslag
ægtefællesammenføring til en ansøger fra Ghana under henvisning til, at det indgåede ægteskab ikke
kunne anerkendes efter dansk ret. Ægteskabet kunne ikke anerkendes, da det fremgik af en erklæring fra
den stedlige domstol i Ghana, at parret ikke var fysisk til stede ved indgåelsen af ægteskabet, som blev
indgået ved stedfortræder. Udlændingenævnet henviste til, at begge parter skal være fysisk til stede ved en
vielse, for at ægteskabet kan anerkendes efter dansk ret. Udlændingenævnet bemærkede i den
forbindelse, at det er uden betydning, om ægteskabet betragtes som retsgyldigt i hjemlandet.
4
5
Udlændingenævnets årsberetning 2014, side 54-55
Udlændingenævnets årsberetning 2014, side 53
39
UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 631: Spm. om oversendelse af dokumenter, hvis titler fremgår af svar på UUI alm. del - spm. 389 m.v., til udlændinge- og integrationsministeren
Efter fast praksis lægges det dog til grund, at begge parter har været fysisk til stede ved vielsen, hvis de er
blevet viet ved, at manden har været til stede i ét rum og kvinden til stede i et andet rum i samme bygning,
og vedkommende, som har viet parret, har indhentet begge parters samtykke. Begge parters fysiske
tilstedeværelse i disse tilfælde anerkendes dog kun, hvis det sker på samme dag.
3.1.2.3. Begge parter skal være fyldt 18 år på vielsestidspunktet
Lov nr. 81 af 24. januar 2017 om ændring af lov om ægteskabs indgåelse og opløsning, udlændingeloven og
værgemålsloven (L 94 af 30. november 2016) trådte i kraft den 1. februar 2017.
Herefter kan man efter dansk ret som udgangspunkt kun indgå ægteskab, hvis man er fyldt 18 år, jf.
ægteskabslovens § 1 a. Der er tale om et absolut krav, hvorfra der ikke kan dispenseres – uanset
baggrunden for den mindreåriges ønske om at ville indgå ægteskab, og uanset at ægteskabet er gyldigt i
det land, hvor det er indgået. Af ægteskabslovens § 22 b, stk. 2, fremgår, at et sådant ægteskab alene kan
anerkendes, hvis der foreligger tvingende grunde, og parterne stilles i en urimelig situation, hvis
ægteskabet ikke anerkendes. Derudover gælder alderskravet ikke for EU/EØS-borgere og deres ægtefæller,
jf. ægteskabslovens § 22 b, stk. 3.
3.1.2.4. Bigami
Polygami er betegnelsen for et ægteskab, hvor en person er gift med to eller flere samtidig. Er en person
gift med to personer, er der tale om et bigamisk ægteskab.
Dansk ret indeholder et forbud mod flere samtidige ægteskaber, jf. ægteskabslovens § 9, hvorefter den, der
tidligere har indgået ægteskab, ikke må indgå ægteskab her i landet, så længe det tidligere ægteskab
består. Bigamiske ægteskaber indgået i udlandet kan dog danne grundlag for opholdstilladelse til én af
ægtefællerne i Danmark, forudsat at dette ægteskab i øvrigt er retsgyldigt, jf. Udlændingestyrelsens
opholdsmeddelelse nr. 21 af 3. oktober 2001 om behandling af bigamiske forhold i relation til ansøgninger
om opholdstilladelse i Danmark.
I besvarelsen af folketingsspørgsmål nr. 653 (Alm. del), som Folketingets Udvalg for Udlændinge- og
Integrationspolitik stillede til Justitsministeren den 18. juli 2014, fremgår, at ”en herboende person, der har
etableret et samlivsforhold eller andet ægteskabslignende forhold på fælles bopæl her i landet, ikke vil
kunne opnå ægtefællesammenføring med en tredje person. Dette gælder også i tilfælde, hvor denne tredje
person er den herboendes ægtefælle. Dette skyldes, at udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1, fortolkes
40
UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 631: Spm. om oversendelse af dokumenter, hvis titler fremgår af svar på UUI alm. del - spm. 389 m.v., til udlændinge- og integrationsministeren
1751340_0156.png
således, at den alene giver mulighed for at meddele ægtefællesammenføring, hvis den herboende ikke i
forvejen samlever med en ægtefælle eller partner her i landet.”
3.1.2.5. Dokumenter udstedt af somaliske myndigheder
Somalia har ikke siden 1991 haft en velfungerende central regering. Mange års fravær af en central
regering har medført, at vi ikke kan lægge vægt på dokumenter udstedt i Somalia udstedt efter 1991.
Officielle dokumenter udstedt af somaliske myndigheder, herunder vielsesattester, kan derfor for tiden
ikke tillægges sædvanlig bevismæssig betydning.
Udlændingenævnet stadfæstede i maj 2014
6
Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på opholdstilladelse
til en ansøger fra Somalia under henvisning til, at parrets ægteskab ikke kunne anerkendes efter dansk ret.
Udlændingenævnet lagde vægt på, at parret var blevet gift i Somalia i 2012, og at de danske
udlændingemyndigheder ikke tillægger somaliske dokumenter sædvanlig bevismæssig betydning på grund
af forholdene i Somalia.
Notater og meddelelser m.v.
Meddelelse nr. 21/01 af 3. oktober 2001 om
Behandling af bigamiske forhold i relation til
ansøgninger om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 2, eller stk. 2, nr. 7
Folketingsspørgsmål nr. 653 (Alm. del) stillet af Folketingets Udvalg for Udlændinge- og
Integrationspolitik til Justitsministeren den 18. juli 2014
6
Udlændingenævnets årsberetning 2014, side 51-52
41
UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 631: Spm. om oversendelse af dokumenter, hvis titler fremgår af svar på UUI alm. del - spm. 389 m.v., til udlændinge- og integrationsministeren
3.2. Samliv, § 9, stk. 1, nr. 1
3.2.1. Indledning
Det er en grundlæggende betingelse for meddelelse af ægtefællesammenføring efter udlændingelovens §
9, stk. 1, nr. 1, at parterne enten har indgået et retsgyldigt ægteskab eller har haft et fast samliv af længere
varighed (se afsnit 3.1.).
Hvis parret ikke har indgået et retsgyldigt ægteskab eller ikke har haft et fast samliv af længere varighed,
skal det vurderes, om der er etableret et beskyttelsesværdigt familieliv mellem dem, som Danmark er
nærmest til at beskytte, jf. EMRK art. 8. Denne vurdering sker efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1 (se afsnit
3.3.).
3.2.2. Sagsbehandling og praksis
Bestemmelsen i udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1, sidestiller ægteskab og fast samlivsforhold af længere
varighed. Opholdstilladelse efter bestemmelsen gives således efter en konkret vurdering også til
udlændinge, der lever sammen med en person, som er fastboende i Danmark, når omstændighederne
viser, at parforholdet har en fastere karakter og har haft det gennem en længere periode.
3.2.2.1. Den nærmere vurdering af et samlivs længde og fasthed
Det er en betingelse, at parret har samlevet på fælles bopæl i et fast samlivsforhold af længere varighed op
til tidspunktet for ansøgning om ægtefællesammenføring for at kunne ligestilles med et ægteskabslignende
forhold. Loven indeholder ikke en bestemt tidsgrænse for samlivets varighed. Efter praksis vil 1�½ til 2 års
dokumenteret samliv på fælles bopæl være tilstrækkeligt til, at der foreligger et fast samlivsforhold af
længere varighed.
Ansøgers visumpligtige/visumfrie ophold samt efterfølgende processuelle ophold, som meddeles i
forbindelse med en ægtefællesammenføringssag, medregnes i beregningen af samlivets samlede varighed.
Dette gælder uanset, at ansøger formelt set i disse perioder ikke har bopæl i Danmark. Herefter følger også,
at samliv under ulovligt ophold ikke medregnes.
For asylansøgere medregnes processuelt ophold som udgangspunkt først, når asylansøgeren har fået
tilladelse til privat indkvartering. Hvis parret de facto har samlevet, uanset at der ikke er meddelt tilladelse
til privat indkvartering, vil det bero på en konkret vurdering af oplysningerne fra ansøger om det faktiske
samliv.
42
UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 631: Spm. om oversendelse af dokumenter, hvis titler fremgår af svar på UUI alm. del - spm. 389 m.v., til udlændinge- og integrationsministeren
Generelle momenter af betydning for vurderingen af et samlivs fasthed er den samlede varighed af
bekendtskabet, parternes kontakt i form af besøg og korrespondance, fællesbørn eller barn i vente,
anskaffelse af en bolig med henblik på samliv m.v.
Efter praksis kan et samliv ikke lægges til grund, hvis det indeholder for mange og lange afbrydelser.
Samlivet skal altså have haft en vis kontinuitet. Har et samliv bestået i flere perioder i Danmark eller i
udlandet, kan perioderne dog efter en konkret vurdering sammenlægges ved beregningen af samlivets
samlede varighed, hvis det ikke indeholder for mange og lange afbrydelser.
Hvis referencen frivilligt har valgt at forlade familien og først efterfølgende er blevet nødt til at flygte, kan
dette tale for, at vi anser samlivet for afbrudt. For en udførlig gennemgang af situationen se afsnit 3.3.2.4.
Samliv under ferie- og besøgsophold samt samliv under ulovligt ophold medregnes som udgangspunkt efter
praksis ikke i beregningen af, hvor længe et par har boet sammen.
Hvis parret kortvarigt opholder sig i ansøgers hjemland og herefter
sammen
rejser til Danmark og søger om
ægtefællesammenføring, vil parrets forudgående ophold i ansøgers hjemland efter en konkret vurdering
dog kunne medregnes i beregningen af samlivets samlede varighed, selvom det alene havde karakter af et
ferie- eller besøgsophold.
Udlændingenævnet stadfæstede i september 2016 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på
ægtefællesammenføring på baggrund af samliv til en amerikansk statsborger (sag
3-2-1).
Parret havde efter
det oplyste boet sammen i Danmark i perioderne fra den 22. november 2013 til den 24. november 2013, fra
den 11. januar 2014 til den 19. januar 2014, fra den 10. oktober 2014 til den 22. december 2014 og fra den
21. marts 2015 til tidspunktet for klagens indgivelse, hvilket sammenlagt udgjorde 327 dage. Parret havde
desuden efter det oplyste boet sammen i USA i perioderne fra den 17. december 2012 til den 12. januar
2013, fra den 3. juli 2013 til den 27. september 2013, fra den 6. februar 2014 til den 14. april 2014, fra den
26. juli 2014 til den 19. september 2014 og fra den 22. december 2014 til den 21. marts 2015, hvilket
sammenlagt udgjorde 358 dage. Parret havde således samlevet i alt et år og ti måneder.
Udlændingenævnet lagde ved afgørelsen blandt andet vægt på, at parret ikke ifølge CPR på noget tidspunkt
havde haft fælles bopæl i Danmark eller i USA, og at parret derved ikke kunne antages at have etableret et
fælles samliv, idet parret alene havde opholdt sig i hinandens hjemlande under korterevarende
besøgsophold. Udlændingenævnet bemærkede i den forbindelse, at samliv under ferie- og besøgsophold
43
UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 631: Spm. om oversendelse af dokumenter, hvis titler fremgår af svar på UUI alm. del - spm. 389 m.v., til udlændinge- og integrationsministeren
ikke anses for at udgøre et egentligt samliv, ligesom det er en betingelse, at samlivet som udgangspunkt har
været uafbrudt.
Hvis den ene af parterne ikke dagligt opholder sig på den fælles bopæl, afgøres det efter en konkret
vurdering, om parret kan siges at opfylde udlændingelovens samlivskrav. Afgørende for denne vurdering er,
hvorvidt parret på trods af adskillelsen opretholder et samliv, der i al almindelighed må anses som et
normalt samliv under de givne betingelser.
Ved en sådan vurdering er udgangspunktet, at kravet om samliv på fælles bopæl er opfyldt, hvis adskillelsen
skyldes karakteren af den ene af parternes erhverv. Tilsvarende gælder, hvis en af parterne har fast
beskæftigelse i en anden del af landet, således at parret alene ses i weekender og i ferier.
Hvis den ene af parterne kortvarigt er
udstationeret
i udlandet (som udgangspunkt ikke over seks måneder
om året), er udgangspunktet ligeledes, at kravet om samliv på fælles bopæl er opfyldt. En længerevarende
udstationering, som medfører, at den ene af parterne
overvejende
opholder sig i udlandet, vil således
normalt medføre, at kravet om samliv på fælles bopæl ikke anses for opfyldt.
Kravet om samliv på fælles bopæl antages som udgangspunkt at foreligge, hvis den ene af parterne aftjener
værnepligt
i det danske forsvar, og hvor parret som følge heraf alene samlever på fælles bopæl, når
tjenesten tillader det.
Såfremt den ene af parterne på grund af
uddannelse
ikke dagligt opholder sig på den fælles bopæl, vil
udgangspunktet være, at samlivskravet er opfyldt, hvis parret samlever på den fælles bopæl i weekender
og i ferier. Ligeledes er udgangspunktet, at samlivskravet er opfyldt, hvis adskillelsen skyldes kortvarige
studieture eller kortvarige særligt intensive studieforløb (som udgangspunkt ikke over seks måneder om
året).
3.2.2.2. Mindreårige
Efter dansk ret er ægteskabsalderen 18 år. Udenlandske ægteskaber, der er indgået af mindreårige,
anerkendes ikke i Danmark, uanset hvornår det er indgået (det vil sige, om det er mange år siden på
ansøgningstidspunktet), jf. ægteskabsloven § 22 b, stk. 2, nr. 2. Af samme grund vil et samliv mellem
mindreårige heller ikke lægges til grund i styrelsens sagsbehandling, og medregnes ikke i beregningen af et
samlivs samlede varighed.
44
UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 631: Spm. om oversendelse af dokumenter, hvis titler fremgår af svar på UUI alm. del - spm. 389 m.v., til udlændinge- og integrationsministeren
3.2.2.3. Dokumentation for samliv
Samlivet skal kunne dokumenteres fx ved kopi af ansøgers opholdstilladelse i Danmark, tilmelding i CPR på
samme adresse, fremlæggelse af lejekontrakt påført begge parters navne, post, herunder bankbreve,
regninger, personlige breve og lignende, modtaget på fælles adresse påført begge parters navne og
erklæringer fra personer, fx udlejer eller arbejdsgiver, som bevidner, at parret har boet sammen på fælles
bopæl.
Hvis parret oplyser, at de i en periode har boet sammen i udlandet, fx i ansøgers hjemland, skal der
indsendes dokumentation for den herboendes opholdstilladelse i det pågældende land i den givne periode.
Parret skal dog samtidig kunne sandsynliggøre, at de reelt har boet sammen under opholdet.
Dokumentation herfor kan fx være en lejekontrakt påført begge parters navne eller breve modtaget på
fælles adresse påført begge parters navne.
Udlændingenævnet
stadfæstede
i
juni
2014
Udlændingestyrelsens
afgørelse
om
afslag
ægtefællesammenføring på baggrund af samliv med en albansk statsborger (sag
3-2-2).
Som
dokumentation for parrets samliv i Albanien havde parret blandt andet fremlagt en notarerklæring, hvoraf
det fremgik, at ansøger over for en albansk notar havde erklæret, at parret havde boet sammen i Albanien i
en periode på et år og otte måneder. Udlændingenævnet fandt det ikke for dokumenteret, at parret havde
haft et samlivsforhold på fælles bopæl af længere varighed og oplyste i den forbindelse, at
notarerklæringen alene indeholdt ansøgers eget udsagn vedrørende parrets angivne samliv, og at parret
ikke i øvrigt havde fremlagt dokumentation for det angivne bopælsforhold i Albanien i form af eksempelvis
en gyldig lejekontrakt.
Ved vurderingen af, om den herboende samlevers ophold og samliv med ansøger i udlandet kan lægges til
grund, vil det også være af stor betydning, om den herboende i den givne periode har været registreret
som udrejst i CPR. Hvis den herboende ikke har været registreret som udrejst i CPR, vil det have
formodningen imod sig, at den herboende har stiftet bopæl uden for Danmark.
Således stadfæstede Udlændingenævnet i september 2016 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på
ægtefællesammenføring på baggrund af samliv til en amerikansk statsborger (sag
3-2-3).
Parret havde efter
det oplyste boet sammen i Danmark i perioderne fra den 22. november 2013 til den 24. november 2013, fra
den 11. januar 2014 til den 19. januar 2014, fra den 10. oktober 2014 til den 22. december 2014 og fra den
21. marts 2015 til tidspunktet for klagens indgivelse, hvilket sammenlagt udgjorde 327 dage. Parret havde
45
UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 631: Spm. om oversendelse af dokumenter, hvis titler fremgår af svar på UUI alm. del - spm. 389 m.v., til udlændinge- og integrationsministeren
desuden efter det oplyste boet sammen i USA i perioderne fra den 17. december 2012 til den 12. januar
2013, fra den 3. juli 2013 til den 27. september 2013, fra den 6. februar 2014 til den 14. april 2014, fra den
26. juli 2014 til den 19. september 2014 og fra den 22. december 2014 til den 21. marts 2015, hvilket
sammenlagt udgjorde 358 dage. Parret havde således samlevet i alt et år og ti måneder.
Udlændingenævnet lagde ved afgørelsen blandt andet vægt på, at den herboende reference ikke i CPR
havde været registreret som værende udrejst til USA i de angive perioder.
Hvorvidt den fremlagte dokumentation er tilstrækkelig til at godtgøre, at parret har etableret et fast
samlivsforhold på fælles bopæl af længere varighed, beror på en skønsmæssig vurdering af alle sagens
omstændigheder.
Notater og meddelelser m.v.
Notat af 5. oktober 1999 om
Kravet om samliv på fælles bopæl i udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 2,
Indenrigsministeriet
Notat af 9. maj 2007 om
Præcisering af praksis for ugifte samlevendes adgang til
familiesammenføring,
det tidligere Ministerium for Flygtninge, Indvandrere og Integration
FORTROLIG: Folketingsspørgsmål nr. 37 (Alm. del) stillet af Folketingets Udvalg til ministeren for
flygtninge, indvandrere og integration den 19. februar 2008
46
UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 631: Spm. om oversendelse af dokumenter, hvis titler fremgår af svar på UUI alm. del - spm. 389 m.v., til udlændinge- og integrationsministeren
3.3. Beskyttelsesværdigt familieliv, § 9 c, stk. 1
3.3.1. Indledning
Hvis parret ikke har indgået et retsgyldigt ægteskab eller ikke har haft et fast samliv af længere varighed,
skal det vurderes, om der er etableret et beskyttelsesværdigt familieliv mellem dem, som Danmark er
nærmest til at beskytte. Denne vurdering sker efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1.
Danmark har underskrevet Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, og det indebærer en
forpligtelse til at inddrage hensynet til retten til familieliv i den konkrete behandling af en ansøgning om
familiesammenføring. Retten til familieliv fremgår af EMRK art. 8. I udlændingelovens § 9 c, stk. 1,
inddrages hensynet til familiens enhed særskilt.
3.3.2. Sagsbehandling og praksis
Ifølge udlændingelovens § 9 c, stk. 1, kan der ske familiesammenføring, hvis ganske særlige grunde,
herunder hensynet til familiens enhed, taler derfor.
Hvis der er indgivet ansøgning om familiesammenføring på baggrund af et ægteskab, som ikke kan
anerkendes som retsgyldigt i Danmark, og det heller ikke kan lægges til grund, at der er etableret et fast
samliv af længere varighed, vurderer udlændingestyrelsen herefter af egen drift, om parret på anden vis
har forpligtet sig overfor hinanden, og dermed har etableret et beskyttelsesværdigt familieliv, som er
omfattet af EMRK art. 8, og som Danmark er nærmest til at beskytte.
Af praksis fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol (EMD) følger det, at EMRK art. 8 ikke indebærer
en generel og ubetinget ret til, at parterne selv kan vælge det land, hvor familielivet skal udøves. Dette
betyder således, at hvis man kan henvise parret til at udøve deres familieliv i et andet land, så er Danmark
ikke forpligtet til at beskytte familielivet. Se nærmere i afsnit 3.3.2.6.
Ved behandlingen af familiesammenføringssagerne skal man være opmærksom på, at der skal have været
et beskyttelsesværdigt familieliv, da der ikke kan gives opholdstilladelse med henblik på etablering af et
familieliv.
3.3.2.1. Generelt om vurdering af familieliv
Vurderingen, af om der er etableret et familieliv omfattet af EMRK art. 8, vil altid være meget konkret og
individuel.
47
UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 631: Spm. om oversendelse af dokumenter, hvis titler fremgår af svar på UUI alm. del - spm. 389 m.v., til udlændinge- og integrationsministeren
Generelt lægges der i vurderingen vægt på, hvorvidt parret er samlevende, varigheden af forholdet, og om
parret har fået børn eller på anden måde udtrykt en forpligtelse overfor hinanden.
Det er som udgangspunkt en betingelse, at parret er/har været samlevende, men der er eksempler på, at
EMD har fraveget denne betingelse i sager, hvor et par gennem en længere årrække har haft et fast
samlivsforhold uden at være samlevende og i denne periode har fået børn sammen.
I vurderingen, af om der er etableret et familieliv, kan der i praksis blandt andet blive lagt vægt på følgende
momenter:
om den herboende har omtalt ansøgeren i sin asylsag, og om oplysningerne er overensstemmende
om parret har indgået et ikke-retsgyldigt ægteskab, men uagtet har anset sig som værende gift
om parret har boet sammen
om parret har boet sammen på selvstændig bopæl
om samlivet er ophørt på grund af den herboendes flugt eller om det er frivilligt afbrudt
om parret har fået børn sammen
om parret på anden vis har forpligtet sig over for hinanden
om der er søgt om familiesammenføring uden ugrundet ophold, efter den herboende fik
opholdstilladelse i Danmark.
Det bemærkes, at listen ikke er udtømmende.
Vær opmærksom på oplysninger, der kan indikere, at der er tale om søskende snarere end et ægtepar, eller
at de medfølgende børn eventuelt er børnebørn eller anden familie.
3.3.2.2. Vurdering af samliv i forhold til familieliv
Et moment i vurderingen af om der foreligger et familieliv er, hvorvidt parret har dokumenteret at have
samlevet på fælles selvstændig bopæl.
Der kan som sådan ikke stilles absolutte krav til samlivets varighed, da vurderingen af et familieliv altid vil
være en samlet og konkret vurdering af alle sagens omstændigheder. Nedenstående om samliv skal således
ses som udgangspunkter.
Når man vurderer samlivets længde ses som udgangspunkt på, hvor længe parret har boet sammen på en
fælles selvstændig bopæl.
48
UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 631: Spm. om oversendelse af dokumenter, hvis titler fremgår af svar på UUI alm. del - spm. 389 m.v., til udlændinge- og integrationsministeren
Det vil som oftest betyde én fælles bopæl, men hvis parret har boet sammen i flere perioder i Danmark
eller i udlandet, kan perioderne nogle gange sammenlægges ved beregningen af samlivets varighed.
Perioderne skal dog hver især have en vis varighed og således ikke have karakter af ferie- og besøgsophold.
Ved længere afbrydelser imellem perioderne, hvor parret har boet sammen i Danmark og udlandet, kan
perioderne ikke sammenlægges som et kontinuerligt samliv. Dog kan man overveje om samlivet, selvom
det er afbrudt, kan anses som genetableret efterfølgende. Se afsnit 3.3.2.5.
Samliv under processuelt ophold indgår i vurderingen af, om der foreligger et familieliv. Hvis ansøger er
asylansøger, kan et eventuelt samliv som udgangspunkt lægges til grund, hvis ansøger har haft ret til privat
indkvartering, se nærmere om muligheden herfor i afsnit 3.2.2.
Samliv under ulovligt ophold tillægges, som det helt klare udgangspunkt, ikke vægt i familielivsvurderingen.
De forhold, der kan dokumentere et samliv efter udlændingelovens § 9, stk.1, nr. 1, kan også anvendes ved
vurderingen af et familieliv. Se nærmere i afsnit 3.2.2.
Vurderingen af et samliv i forhold til et familieliv er dog mere skønsmæssig, og det ses ikke sjældent, at
ansøgeren og den herboende reference er fra et land, hvor den sædvanlige dokumentation ikke er
tilgængelig. Her vil man ud fra sagens samlede omstændigheder konkret vurdere, om det virker sandsynligt,
at parret har samlevet i de oplyste perioder. Der vil fx kunne lægges vægt på om referencen i sin asylsag har
oplyst om ægteskab, samliv på fælles bopæl, børn, hvordan parret blev adskilt, oplysninger om kontakt
mellem parret før og efter adskillelsen. Disse oplysninger kan sammenholdes med de oplysninger, som er
angivet i ansøgningen om familiesammenføring.
Ved vurderingen skal man være opmærksom på, at samlivet som udgangspunkt skal være etableret på
parrets egen fælles bopæl. Der er således som udgangspunkt ikke tale om samliv, hvis parret har boet hos
en af parternes forældre. Det forhold, at det er oplyst, at der er kultur for dette i det pågældende land,
ændrer ikke vurderingen, men hvis der er tale om, at parret har boet sammen i lang tid hos forældrene, kan
der dog alligevel, helt konkret, være tale om et familieliv.
3.3.2.3. Børn
Det forhold, at et par har fået et eller flere fællesbørn, kan tale for, at der er etableret et familieliv. Således
vil et par, selvom de kun har haft et kort samliv, kunne have et familieliv.
Dét at parret har et eller flere fællesbørn er dog ikke ensbetydende med, at der altid vil være et familieliv,
da der i begge situationer er tale om en konkret vurdering.
49
UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 631: Spm. om oversendelse af dokumenter, hvis titler fremgår af svar på UUI alm. del - spm. 389 m.v., til udlændinge- og integrationsministeren
Parterne skal således stadig have etableret sig som en familie – eller som minimum have haft til hensigt at
gøre dette.
Slægtskabet til de børn, som parret eventuelt oplyser, at de har, skal være dokumenteret.
Dokumentation vil som oftest være en retsgyldig fødselsattest fra det pågældende land, hvoraf forældrenes
navne fremgår. Hvis en sådan ikke forelægger, bør der foretages en DNA-undersøgelse. Selvom der
foreligger en fødselsattest, kan man stadig iværksætte en DNA-undersøgelse, hvis der er andre grunde til at
betvivle slægtskabet.
Dét, at ansøgeren har boet sammen med referencens særbarn og taget sig af dette, kan tale for, at
ansøgeren derved har forpligtet sig overfor referencen på anden vis, hvilket derfor også kan indgå som et
moment i vurderingen af om, der er tale om en familieenhed.
3.3.2.4. Vurdering af, om familielivet er afbrudt
Hvis det konstateres, at parret har haft et familieliv, vil det næste skridt i vurderingen være at undersøge,
om familielivet stadig består, eller om det er afbrudt.
Hvis familielivet består, vil man gå videre i vurderingen af, om Danmark er nærmest til at beskytte dette,
men hvis familielivet er afbrudt, skal det først vurderes, hvad afbrydelsen skyldes, og om denne kan
bevirke, at familielivet ikke længere er beskyttelsesværdigt.
Flugt
Et familieliv afbrydes, når samlivet ikke længere kan siges at have været fast og kontinuerligt. Grunden til
afbrydelsen kan være mange, men den i praksis mest relevante er, når det skyldes flugt.
Hvis familielivet er afbrudt af flugt, vil det være udgangspunktet, at familielivet stadig er
beskyttelsesværdigt og ses som uafbrudt, da afbrydelsen ikke har været frivillig.
Det er vigtigt at undersøge, hvornår den pågældende blev nødsaget til at flygte. Hvis referencen frivilligt har
forladt familien og først efterfølgende er blevet nødt til at flygte, vil dette klart tale for, at familielivet ikke
længere er beskyttelsesværdigt, idet den oprindelige afbrydelse ikke skyldes den pågældendes flugt.
Hvis referencen er flygtet fra hjemlandet alene, og han herefter tager ophold i et andet land, betyder dette
ikke, at hans flugt automatisk kan anses for afbrudt. Derfor er det heller ikke ensbetydende med, at et
familieliv ikke længere er beskyttelsesværdigt.
50
UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 631: Spm. om oversendelse af dokumenter, hvis titler fremgår af svar på UUI alm. del - spm. 389 m.v., til udlændinge- og integrationsministeren
I disse situationer skal man vurdere, om referencen har afbrudt sin flugt for derved at etablere sig i det
pågældende land, og om det må forventes at familielivet kunne være søgt genetableret i det pågældende
land. Hvis dette er tilfældet, kan det tale for, at familielivet må anses for afbrudt, og at den forsatte
afbrydelse ikke længere kan tilskrives referencens flugt.
Hvis det derimod er klart, at referencen kun kortvarigt har haft til hensigt at blive i det pågældende land,
for derefter at flygte videre, eller har opholdt sig i landet indtil videre flugt var mulig (fx økonomisk), anses
flugten ikke for afbrudt. Familielivet anses derfor heller ikke for afbrudt, og det er således forsat
beskyttelsesværdigt.
Disse situationer er kendetegnet ved, at de er meget forskellige, hvorfor der altid skal foretages en konkret
vurdering.
Ansøgeren flygter før referencen – og referencen flygter efterfølgende
Hvis ansøgeren – inden referencen er flygtet fra hjemlandet – har opholdt sig i et andet land, vil familielivet
som udgangspunkt være afbrudt.
Det skal bemærkes, at der i praksis ses sager, hvor ansøgeren – uden referencen – er flygtet til et andet
land, før referencen flygter til Danmark. I sagerne gøres det endvidere gældende, at det ikke har været
muligt for ansøgeren at etablere sig i sit tilflugtsland, og at der ikke har været kontakt mellem ansøgeren og
referencen, før referencen har fået opholdstilladelse i Danmark.
Momenter, som kan bruges til at belyse, om familielivet skal anses for afbrudt eller ej, kan være:
hvornår har parterne sidst set hinanden,
har parterne haft kontakt, eller har de haft mulighed herfor,
har referencen ventet for længe med at flygte og således accepteret den forsatte afbrydelse,
hvorfor er referencen ikke er flygtet i forlængelse af, at ansøgeren flygtede,
hvor langtid er der gået fra parret fik kontakt til, de har søgt familiesammenføring,
er referencen flygtet forbi ansøgerens tilflugtsland
Der vil være tale om en konkret vurdering, hvor sagens samlede omstændigheder skal inddrages, og
momenterne ovenfor kan ikke anses for en udtømmende opregning, af ting der kan vægtes.
51
UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 631: Spm. om oversendelse af dokumenter, hvis titler fremgår af svar på UUI alm. del - spm. 389 m.v., til udlændinge- og integrationsministeren
Kan den fortsatte afbrydelse tilskrives referencens flugt
Dét, at den oprindelige afbrydelse af familielivet skyldes referencens flugt, er ikke ensbetydende med, at
den forsatte afbrydelse kan tilskrives flugten.
Situationer, hvor den pågældendes flugt ikke længere kan anses for grunden til den forsatte afbrydelse af
familielivet, kan fx være,
at referencen har afbrudt sin flugt og etableret sig i et andet land og først senere flygter videre (se
afsnit ovenfor:
Flugt)
at referencen har fået opholdstilladelse i Danmark og ventet for længe med at søge om
familiesammenføring (se afsnit nedenfor:
Uden ugrundet ophold)
Det, der som oftest vil kunne være udslagsgivende i disse sager, er partneres eventuelle kontakt, den
tidsmæssige periode, og om der er henvist til økonomiske forhold for, at de ikke har genetableret sig
sammen.
Uden ugrundet ophold
Hvis referencen er flygtet fra sit hjemland og vedkommende inden flugten har haft et beskyttelsesværdigt
familieliv med ansøgeren, vil der som udgangspunkt fortsat bestå et beskyttelsesværdigt familieliv, se dog
afsnittet ovenfor om flugt.
Familielivet vedbliver dog ikke med at være beskyttelsesværdigt, hvis referencen og ansøgeren ikke søger
om familiesammenføring. Efter Udlændingestyrelsen og Udlændingenævnets praksis skal der søges uden
ugrundet ophold, for at familielivet forsat kan anses som værende beskyttelsesværdigt.
Der er ikke en fast definition af ”ugrundet ophold”, idet det beror på en konkret vurdering af grunden for at
det ikke er indgivet en eventuel ansøgning om familiesammenføring tidligere. Et pejlemærke har efter
praksis i styrelsen været, at der gerne skulle være søgt om familiesammenføring inden for ca. seks måneder
efter at den herboende fik opholdstilladelse i Danmark til, at de pågældende søger familiesammenføring.
Der er tale om et udgangspunkt, der kan fraviges, hvis der er oplysninger om at parret har vist vilje og ønske
om at fortsætte familielivet, men har været forhindret i at søge hurtigere.
I visse tilfælde angives det, at grunden til, at der ikke er søgt uden ugrundet ophold skyldes, at parterne
ikke har haft kontakt. Det forhold, at parterne har oplyst, at de ikke har haft kontakt, og at det er grunden
til, at de ikke har søgt uden ugrundet ophold, er ikke altid ensbetydende med, at vi lægger dette til grund.
Således skal vi også vurdere, om de har haft mulighed for at få kontakt og dermed søge før.
52
UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 631: Spm. om oversendelse af dokumenter, hvis titler fremgår af svar på UUI alm. del - spm. 389 m.v., til udlændinge- og integrationsministeren
Momenter, der kan tages i betragtning ved vurderingen af, om der er søgt uden ugrundet ophold kan være:
bor ansøgeren stadig på samme bopæl, og kunne der være etableret kontakt
er der stadig familie i hjemlandet, som de kunne have fået kontakt igennem,
har ansøgeren familie i Danmark, som referencen har haft kontakt til under asylsagen, og
Hvor lang tid er der gået fra at kontakten er genetableret, til at der er indgivet ansøgning om
familiesammenføring.
Der er som altid tale om en konkret vurdering, og listen kan ikke anses som udtømmende.
I sag
3-3-1
hjemviste Justitsministeriet i december 2012 styrelsens afgørelse efter udlændingelovens § 9 c,
stk. 1, med henvisning til at der efter ministeriets vurdering var tale om et beskyttelsesværdigt familieliv. I
den pågældende sag lagde ministeriet vægt på, at parret var blevet gift den 2. december 2009, og var
samlevende på fælles bopæl indtil den 5. januar 2010, og at samlivet blev afbrudt på grund af den
herboendes flugt. Derudover lagde ministeriet til grund, at:
”parret selv havde anset sig som ægtefolk, og søgt at etablere sig som sådan i hjemlandet, ligesom
parret i august 2010 umiddelbart i forlængelse af, at den herboende i juni 2010 fik asyl, ansøgte om
familiesammenføring, hvorfor parret tillige uden ugrundet ophold har vist vilje og ønske om at
fortsætte familielivet.”
I sag
3-3-2
stadfæstede Udlændingenævnet styrelsens afgørelse om at anse et familieliv for frivillig afbrudt.
Det fremgik af sagen, at den herboende og ansøgeren blev islamisk viet den 26. september 2010 i Italien,
og at de boede sammen indtil marts 2011 og igen fra september 2011 til den 25. juni 2012. Parret havde 2
fællesbørn, født i henholdsvis i 2011 og 2012. Den herboende og børnene rejste fra ansøgeren i Italien den
25. juni 2012, og indrejste den 1. juli 2012 i Danmark. Den 15. oktober 2013 blev den herboende udlænding
og fællesbørnene meddelt opholdstilladelse i Danmark.
Den 4. februar 2014 indrejste ansøgeren til Danmark. Det fremgik af ansøgerens asylsag, at han ikke kendte
til den nu herboendes planer om at rejse fra Italien i sin tid, og at han først i oktober 2013 fandt ud af, hvor
hun og børnene var. Det fremgik desuden, at parret siden december 2013 havde haft telefonisk kontakt, og
at ansøger havde besøgt den herboende og børnene i weekenderne.
Nævnet lagde i sin begrundelse vægt på, at parret frivilligt havde valgt at afbryde familielivet.
53
UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 631: Spm. om oversendelse af dokumenter, hvis titler fremgår af svar på UUI alm. del - spm. 389 m.v., til udlændinge- og integrationsministeren
Nævnet lagde blandt andet vægt på, at den herboende havde afbrudt familielivet med ansøger, da hun og
børnene den 1. juli 2012 indrejste i Danmark, at ansøger ikke vidste hvor hun og børnene var, at hun ikke
havde forsøgt at etablere kontakt til ansøger efter sin indrejse i Danmark, og at ansøger først i oktober
2013, af anden vej, fandt ud af, at hun og børnene opholdt sig i Danmark. Nævnet fandt herefter at et
eventuelt familieliv kunne foregå ved ansøgers besøgsophold i Danmark.
3.3.2.5. Genetableret familieliv
Hvis det vurderes, at der har været et beskyttelsesværdigt familieliv mellem parterne, men at dette er
afbrudt, bør man i visse tilfælde overveje, om familielivet kan anses for genetableret.
De typiske tilfælde, hvor vi anser et familieliv for genetableret, vil være i situationer, hvor ansøgeren har
været her i landet under sagens behandling og samtidigt haft processuelt ophold og boet sammen med
referencen. Ansøgeren vil også kunne være privat indkvarteret, hvis pågældende har en verserende asylsag.
Desuden ses det ikke sjældent, at parterne har fået et fællesbarn under sagens behandling.
Det vil altid være en konkret vurdering, om der er genetableret et familieliv, og andre forhold kan også
tillægges vægt.
Man bør endvidere være opmærksom på, at hvis ansøgeren har haft processuelt ophold og eventuelt privat
indkvartering i mere end 1 �½ - 2 år, skal det vurderes, om der nu er et samliv efter udlændingelovens § 9,
stk. 1, nr. 1.
Vær opmærksom på, at hvis samlivet er genoptaget efter referencens indrejse i Danmark, kan dette have
betydning for, om sagen skal sendes i høring i Center for Asyl.
3.3.2.6. Er Danmark nærmest til at beskytte familielivet?
Vurderingen af, om vi kan henvise parret til et andet land
I sager, hvor det konstateres, at der foreligger et familieliv, som er omfattet af EMRK art. 8, skal det altid
vurderes, hvorvidt Danmark er forpligtet til at beskytte familielivet, eller om de kan henvises til at udøve
det i et andet land.
I vurdering, af om parret kan henvises til at udøve familielivet i et andet land, skal det overvejes, hvorvidt
den herboende reference:
på grund af risiko for forfølgelse ikke kan tage ophold i sit efter eller ansøgerens hjemland, eller
54
UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 631: Spm. om oversendelse af dokumenter, hvis titler fremgår af svar på UUI alm. del - spm. 389 m.v., til udlændinge- og integrationsministeren
ikke kan få opholdstilladelse i ansøgerens hjemland/opholdsland, og har dokumenteret dette, eller
har regelmæssigt samvær med særbørn i Danmark, og samværet er bekræftet af den af
særbørnenes anden forælder, eller
bor sammen med særbørn eller fællesbørn her i landet, og disse børn efter vores vurdering har
opnået selvstændig tilknytning til Danmark, eller
lider af alvorlig sygdom eller alvorligt handicap, og derfor ikke kan tage ophold i et andet land, samt
kan dokumentere dette.
Såfremt et af disse punkter er til stede, vil Danmark være nærmest til at beskytte parrets familieliv. Se i
øvrigt nærmere om fravigelsesgrunde i kapitel 5.
Familieliv, der indebærer, at parret er adskilt fra hinanden
Der ses familielivssager, hvor parterne har etableret og opretholdt et familieliv på en sådan måde, at det
indebærer, at de lever adskilt. I disse sager kan familielivet være beskyttelsesværdigt, men Danmark er ikke
nærmest til at beskytte det.
I sag
3-3-3
stadfæstede Udlændingenævnet Udlændingestyrelsens afslag til et par, der havde mødt
hinanden i Kuwait i 2007, havde fået to fællesbørn, født i Danmark i 2008 og 2009, og hvor ansøger var
blevet boende i Kuwait mens børnene og den herboende boede i Danmark. Det fremgik, at familien holdt
kontakt via Skype, og ved at referencen og børnene besøgte ansøger i Kuwait.
Det blev oplyst til sagen, at de herboende havde besøgt ansøger i Kuwait i 2007, 2008, 2009, 2009 og 2010.
Ansøger rejste fra Kuwait til Sverige i oktober 2010, og søgte asyl, hvorefter den herboende og børnene
besøgte ham i Sverige. Ansøger blev imidlertid i 2014 udvist fra Sverige.
Udlændingenævnet stadfæstede Udlændingestyrelsens oprindelige afslag og lagde vægt på, at uanset, at
parterne havde etableret et beskyttelsesværdigt familieliv, så var Danmark ikke nærmest til at beskytte
dette, under henvisning til at parterne havde etableret og forsat havde haft et familieliv, der indebar, at de
var adskilt fra hinanden.
Notater og meddelelser m.v.
Notat af 5. oktober 1999 om
Kravet om samliv på fælles bopæl i udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 2,
Indenrigsministeriet
55
UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 631: Spm. om oversendelse af dokumenter, hvis titler fremgår af svar på UUI alm. del - spm. 389 m.v., til udlændinge- og integrationsministeren
Notat af 9. maj 2007 om
Præcisering af praksis for ugifte samlevendes adgang til
familiesammenføring,
det tidligere Ministerium for Flygtninge, Indvandrere og Integration
FORTROLIG: Besvarelse af spørgsmål nr. 37 stillet af Folketingets udvalg til ministeren for
flygtninge, indvandrere og integration den 19. februar 2008 (Alm. del)
Notat af 15. december 2015 om
Asylretlig vurdering i asylforlængelsessager og i
familiesammenføringssager, hvor den herboende reference er flygtning
Sag 3-3-4
56
UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 631: Spm. om oversendelse af dokumenter, hvis titler fremgår af svar på UUI alm. del - spm. 389 m.v., til udlændinge- og integrationsministeren
3.4. Tvangsægteskab, § 9, stk. 8
3.4.1. Indledning
Bestemmelsen om tvangsægteskab blev indsat i udlændingeloven som § 9, stk. 2, nr. 7, ved lov nr. 424 af
31. maj 2000 om ændring af udlændingeloven med flere love (L 208 af 29. februar 2000). Loven blev
vedtaget af Folketinget den 18. maj 2000 og trådte i kraft den 3. juni 2000 med virkning for 1.
gangsansøgninger indgivet den 3. juni 2000 eller senere. Efter bestemmelsen kunne der som udgangspunkt
gives opholdstilladelse til familiesammenføring til ægtefæller/samlevere under 25 år i de tilfælde, hvor det
ud fra en samlet bedømmelse af de faktiske forhold i sagen måtte anses for utvivlsomt, at ægteskabet var
indgået efter den herboendes eget ønske.
Ved lov nr. 365 af 6. juni 2002 om ændring af udlændingeloven og ægteskabsloven med flere love (L 152 af
28. februar 2002), der trådte i kraft den 1. juli 2002 med virkning for førstegangsansøgninger indgivet den
1. juli 2002 eller senere, blev bestemmelsen om tvangsægteskab anført i § 9, stk. 8. Efter denne
bestemmelse kunne opholdstilladelse efter § 9, stk. 1, nr. 1, ikke gives, såfremt det måtte anses for
tvivlsomt, om ægteskabet var indgået eller samlivsforholdet var etableret efter begge parters ønske,
medmindre ganske særlige grunde afgørende talte for at give en tilladelse.
Ved lov nr. 1204 af 27. december 2003 om ændring af udlændingeloven (L 6 af 8. oktober 2003), der trådte
i kraft den 1. januar 2004 med virkning for alle førstegangsansøgninger indgivet den 1. januar 2004 eller
senere, blev bestemmelsen ændret på ny. Efter den ændrede formulering af bestemmelsen i
udlændingelovens § 9, stk. 8,
1. pkt.,
kan opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1, ikke –
medmindre ganske særlige grunde afgørende taler derfor – gives, såfremt det må
anses for tvivlsomt, om
ægteskabet er indgået eller samlivsforholdet er etableret efter begge parters eget ønske.
Endvidere fremgår
det af bestemmelsens
2. pkt.,
at det – medmindre særlige grunde taler derimod – anses for tvivlsomt, om
ægteskabet er indgået eller samlivsforholdet er etableret efter begge parters eget ønske, såfremt et
ægteskab er indgået eller et samlivsforhold er etableret mellem
nærtbeslægtede
eller i øvrigt nærmere
beslægtede.
Ved lov nr. 324 af den 18. maj 2005 om ændring af udlændingeloven, lov om ægteskabs indgåelse og
opløsning og repatrieringsloven (L 78 af 23. februar 2005), der trådte i kraft den 1. juli 2005 med virkning
for alle førstegangsansøgninger indgivet den 1. juli 2005 eller senere, blev bestemmelsen ændret således,
at hensynet til familiens enhed skal inddrages i vurderingen af, om der foreligger ganske særlige grunde,
der taler imod afslag efter § 9, stk. 8.
57
UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 631: Spm. om oversendelse af dokumenter, hvis titler fremgår af svar på UUI alm. del - spm. 389 m.v., til udlændinge- og integrationsministeren
3.4.2. Sagsbehandling og praksis
Efter udlændingelovens § 9, stk. 8, skal der som udgangspunkt meddeles afslag på opholdstilladelse på
baggrund af ægteskab, hvis der er en formodning for, at ægteskabet ikke er indgået efter begge parters
eget ønske (tvang). Efter udlændingelovens § 9, stk. 8, 2. pkt. er der en formodning for dette, hvis
ægteskabet er indgået mellem nærtbeslægtede (den såkaldte fætter-kusine regel).
Beskyttelsen i bestemmelsen finder anvendelse i forhold til både ansøgeren og den herboende reference.
Det bemærkes, at der ikke er noget beskyttelsesværdigt familieliv i EMRK´s art. 8´s forstand, når det
vurderes, at et ægteskab ikke er indgået efter begge parters eget ønske.
3.4.2.1. Tvangsægteskab – reel tvang
I visses sager, er der anledning til at undersøge nærmere, om et ægteskab er indgået efter begge parters
eget ønske. Det kan fx være på grund af oplysninger fra danske repræsentationer i udlandet, oplysninger
fra ansøgere og referencer, henvendelser fra samarbejdspartnere, krise- og rådgivningscentre m.v.
Det kan indgå i vurderingen, om ægteskabet er indgået med de pågældende familiers medvirken. Det
forhold, at et ægteskab er indgået med de pågældende familiers medvirken, herunder de praktiske
forberedelser til brylluppet, vil dog ikke nødvendigvis i sig selv føre til at det skal anses for et
tvangsægteskab.
Såfremt det vurderes, at et ægteskab ikke er indgået efter begge parters eget ønske, kan der meddeles
afslag uden, at det i afgørelsen tilkendegives, hvem af parterne der har oplyst om tvang, men blot at vi efter
en samlet vurdering finder, at ægteskabet ikke er indgået efter begge parters eget ønske (summarisk
afgørelse).
3.4.2.2. Formodning for tvang - slægtskab
Såfremt det af ansøgningsskemaet fremgår, at parret er beslægtede, skal der indledningsvist tages stilling
til, om parterne er omfattet af personkredsen i bestemmelsens § 9, stk. 8, 2. pkt.
Den relevante personkreds af nærtbeslægtede eller i øvrigt nærmere beslægtede, omfatter slægtninge i
ægtefællernes bedsteforældres ret op- og nedstigende linje samt i bedsteforældres søskendes ret op- og
nedstigende linje. Se hertil det tidligere Integrationsministeriums notat af 16. oktober 2009 om praksis
efter bestemmelsen i udlændingelovens § 9, stk. 8.
58
UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 631: Spm. om oversendelse af dokumenter, hvis titler fremgår af svar på UUI alm. del - spm. 389 m.v., til udlændinge- og integrationsministeren
Ved vurderingen af, om ægteskabet er indgået efter begge parters eget ønske, kan der blandt andet lægges
vægt på følgende forhold:
omstændighederne ved ægteskabets indgåelse og ægtefællernes personlige kontakt forud for
ægteskabets indgåelse
ægtefællernes alder
ægteskabets varighed
ægtefællernes kontakt med hinandens familier forud for ægteskabets indgåelse
ægtefællernes økonomiske, arbejdsmæssige, uddannelsesmæssige eller andre personlige forhold
Hvis der er tidligere eksempler på ægtefællesammenføringer mellem ægtefællernes nære familie, er dette
en omstændighed, som kan tale for, at ægteskabet ikke er indgået frivilligt.
I forbindelse med eventuel indhentelse af oplysninger fra parter i en ægtefællesammenføringssag, og hvis
der er mistanke om forsøg på omgåelse, kan der være anledning til at orientere om at styrelsen vil indgive
anmeldelse til politiet om strafbare forhold, såfremt det kommer frem, at der er afgivet urigtige oplysninger
til en sag, jf. udlændingelovens § 40, stk. 6, og stk. 7.
I sag
3-4-1
meddelte Udlændingestyrelsen afslag på opholdstilladelse til en ansøger fra Syrien. Parret var
beslægtede, idet ansøgers far var fætter til referencen. Ved afgørelsen lagde vi vægt på, at parret ikke
havde boet sammen inden de blev gift, at parret havde boet sammen i en meget kort periode efter
ægteskabets indgåelse, at ansøger var ung (25 år) på tidspunktet for ægteskabets indgåelse, og at ansøger
efter ægteskabets indgåelse boede sammen med sine forældre og søskende efter referencens tilbagerejse
til Danmark. Afgørelsen blev efterfølgende stadfæstet af Udlændingenævnet.
I sag
3-4-2
meddelte Udlændingestyrelsen afslag på opholdstilladelse til en ansøger fra Pakistan, hvor det
fremgik, at parret var fætter og kusine. Ved afgørelsen lagde vi vægt på, at parret ikke havde boet sammen,
inden de blev gift, og at parret kun havde samlevet under besøgsophold i Pakistan i forbindelse med
indgåelse af ægteskabet, samt i Danmark under visumbesøg. Vi lagde videre vægt på parrets unge alder ved
indgåelse af ægteskabet (ansøger 23 år, referencen 24 år). Det var oplyst, at parret blev kærester i 2010,
havde været forlovet i cirka 2 år og været i daglig kontakt via de sociale medier/telefon. Afgørelsen blev
efterfølgende stadfæstet af Udlændingenævnet.
3.4.2.3. Afkræftelse af formodning for tvang
Flere elementer er relevante, ved vurderingen af om formodning for tvang skal afkræftes.
59
UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 631: Spm. om oversendelse af dokumenter, hvis titler fremgår af svar på UUI alm. del - spm. 389 m.v., til udlændinge- og integrationsministeren
Således vil det være relevant at se på, om parret har fået børn sammen. Hvis et par fx har fået to eller flere
børn sammen, vil det tale for at parterne har indgået ægteskab efter eget ønske.
Ligeledes vil det forhold, at parterne har boet sammen på fælles bopæl i mere end to år, kunne tale for at
afkræfte formodningen for tvang. Det bør indgå i vurderingen, om samlivet er foregået i Danmark eller i et
andet vestligt land, eller om samlivet er foregået i ansøgers hjemland, ligesom det er af betydning, om
samlivet er foregået på parternes selvstændige bopæl.
Selv om det anses for tvivlsomt, om ægteskabet er indgået efter begge parters ønske, vil der helt
undtagelsesvist kunne være ganske særlige grunde, som taler for, at der alligevel kan gives
opholdstilladelse.
Det kan fx være tilfældet, hvis der er forløbet mange år siden indgåelsen af ægteskabet, og parterne har
samlevet i den mellemliggende periode, og det må lægges til grund, at begge ønsker at fortsætte samlivet.
Andre elementer der kan inddrages i vurderingen er parternes alder, og uddannelses- og
beskæftigelsesmæssige baggrund, i det omfang det kan tale for at parret i højere grad er i stand til
selvstændigt at træffe beslutning om indgåelse af ægteskab. Herudover indgår også oplysninger om
tidligere ægteskaber (med ikke-beslægtede) og/eller særbørn. Det kan endvidere tale for, at parret har
indgået ægteskabet efter eget ønske, hvis parterne forud for ægteskabets indgåelse har boet i egne,
selvstændige boliger.
Notater og meddelelser m.v.
Notat af 16. oktober 2009 om
Praksis efter bestemmelsen i udlændingelovens § 9, stk. 8,
det
tidligere Integrationsministerium
Meddelelse nr. 7/13 af 6. november 2013 om
Fortrolighed og begrundelse i tvangsægteskabssager
60
UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 631: Spm. om oversendelse af dokumenter, hvis titler fremgår af svar på UUI alm. del - spm. 389 m.v., til udlændinge- og integrationsministeren
3.5. Proformaægteskab, § 9, stk. 9
3.5.1. Indledning
Bestemmelsen i udlændingelovens § 9, stk. 9, blev indsat i udlændingeloven ved lov nr. 473 af 1. juli 1998
om ændring af udlændingeloven, straffeloven og ægteskabsloven (L 59 af 16. april 1998). Loven trådte i
kraft den 3. juli 1998 med virkning for førstegangsansøgninger indgivet den 3. juli 1998 eller senere.
Med lov nr. 365 af 6. juni 2002 om ændring af udlændingeloven og ægteskabsloven med flere love (L 152 af
28. februar 2002) er bestemmelsen om proformaægteskaber videreført, og det fremgår blandt andet af
bemærkningerne til bestemmelsen i L 152 (lov nr. 365 af 6. juni 2002), at:
”Bestemmelsen svarer efter sin ordlyd til den gældende bestemmelse i udlændingelovens § 9, stk. 9,
og forudsættes administreret i overensstemmelse med gældende praksis”.
Efter udlændingelovens § 9, stk. 9, kan opholdstilladelse efter stk. 1, nr. 1, ikke gives, såfremt der er
bestemte grunde til at antage, at det afgørende formål med ægteskabets indgåelse eller etableringen af
samlivsforholdet er at opnå opholdstilladelse.
Af bemærkningerne til bestemmelsen i L 59 (lov nr. 473 af 1. juli 1998) om ændring af udlændingeloven,
straffeloven og ægteskabsloven, fremgår bl.a. følgende:
”Nægtelse af opholdstilladelse efter den foreslåede bestemmelse vil dog alene finde sted, hvor der er
et sikkert grundlag for at antage, at ægteskabet indgås med det i bestemmelsen beskrevne formål. En
formodning herom vil således ikke være tilstrækkelig. Det skal være et afgørende formål med
indgåelsen af ægteskabet/samlivsforholdet at opnå opholdstilladelse, for at opholdstilladelse nægtes
efter bestemmelsen.
Ved afgørelsen af, om der foreligger bestemte grunde til at antage, at der er tale om et pro forma-
ægteskab,
skal
udlændingemyndighederne
tage
hensyn
til
samtlige
forhold
i
sagen.
Udlændingemyndighederne vil for eksempel kunne inddrage momenter som parternes manglende
samliv på fælles bopæl, parternes manglende evne til at kommunikere på samme sprog, en stor
aldersforskel mellem parterne, parternes manglende eller begrænsede personlige kendskab til
hinanden forud for ægteskabets indgåelse samt parternes tidligere giftermål. I den forbindelse vil det
kunne indgå i vurderingen, om den herboende part tidligere har været gift med en udlænding og er
blevet skilt fra udlændingen kort tid efter, at denne har opnået tidsubegrænset opholdstilladelse”.
61
UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 631: Spm. om oversendelse af dokumenter, hvis titler fremgår af svar på UUI alm. del - spm. 389 m.v., til udlændinge- og integrationsministeren
3.5.2. Sagsbehandling og praksis
Til brug for den konkrete vurdering af, om der er tale om proforma, kan følgende momenter inddrages:
Parternes manglende samliv på fælles bopæl
Parternes manglende evne til at kommunikere på samme sprog
Stor aldersforskel mellem parterne (ca. 12 år eller derover)
Parternes manglende eller begrænsede personlige kendskab til hinanden forud for ægteskabets
indgåelse
Parternes tidligere ægteskab. I den forbindelse vil det kunne indgå i vurderingen, om den
herboende part tidligere har været gift med en udlænding og er blevet skilt fra udlændingen kort
tid efter, at denne har opnået tidsubegrænset opholdstilladelse, eller om den herboende part har
opnået opholdstilladelse i Danmark på grundlag af ægteskab og er blevet skilt umiddelbart efter at
have opnået tidsubegrænset opholdstilladelse.
Ansøgningshistorik. Gentagne ansøgninger/klare tilkendegivelser, at langvarigt ophold i Danmark
ønskes, uanset på hvilket grundlag.
Afslag efter bestemmelsen forudsætter ikke, at opnåelse af opholdstilladelse har været ægteskabets eneste
formål, men det skal have været det
afgørende
formål med ægteskabet.
Efter bemærkningerne til udlændingelovens § 9, stk. 9, er der ikke noget til hinder for, at der meddeles
afslag på en ansøgning om opholdstilladelse alene med henvisning til ansøgerens forhold.
Hvis der således på baggrund af oplysningerne i en konkret sag er et sikkert grundlag for at antage, at
ansøger har indgået ægteskabet med det afgørende formål at opnå opholdstilladelse, vil der kunne
meddeles afslag efter udlændingelovens § 9, stk. 9, uanset at der ikke er et sikkert grundlag for at antage,
at den herboende har et tilsvarende motiv til ægteskabet.
I praksis vil der skulle foreligge minimum 2-3 uafhængige, objektive forhold, der indikerer, at der er tale om
et proformaægteskab/samlivsforhold.
Formodning for proforma vil kunne afkræftes, hvis parret har fået et fællesbarn. Graviditet afkræfter i sig
selv ikke proforma.
Såfremt parret forud for ægteskabets indgåelse alene har mødtes og kommunikeret via sociale medier, vil
der ved denne kommunikation som udgangspunkt ikke kunne være opnået et sådant sædvanligt og
personligt kendskab til hinanden, som det almindeligvis må forventes forud for indgåelse af et ægteskab.
62
UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 631: Spm. om oversendelse af dokumenter, hvis titler fremgår af svar på UUI alm. del - spm. 389 m.v., til udlændinge- og integrationsministeren
Herudover kan det forhold, at parret beslutter sig for at indgå ægteskab forud for deres første personlige
møde være et moment der kan tale for proforma.
Det bemærkes, at der ikke er noget beskyttelsesværdigt familieliv i EMRK´s artikel 8´s forstand, når et
ægtskab er indgået eller et samliv er etableret med det afgørende formål at opnå en opholdstilladelse.
3.5.2.1. Afslag uden forudgående samtale m.v.
Såfremt
mindst
2-3
uafhængige,
objektive
forhold
indikerer,
at
der
er
tale
om
et
proformaægteskab/samlivsforhold, kan der meddeles afslag til ansøger, uden at der indhentes nærmere
oplysninger, eller at styrelsen afholder samtale med parret.
I januar 2016 stadfæstede Udlændingenævnet styrelsens afgørelse i sag
3-5-1
vedrørende et syrisk par, der
havde oplyst at de kendte hinanden som børn, og havde genetableret kontakt som voksne, ca. seks
måneder inden de indgik ægteskab. Nævnet lagde vægt på det meget korte personlige bekendtskab i
voksenalderen (under en måned i forbindelse med vielse i Tyrkiet) og 12 års aldersforskel mellem parterne.
I sag
3-5-2,
som vedrørte et dansk-thailandsk par, meddelte styrelsen afslag. Der blev lagt vægt på et
begrænset personligt bekendtskab, aldersforskel (17 år) og ansøgers historik (ansøger havde med sine
handlinger (ulovligt arbejde) tilkendegivet, at hun ønskede længerevarende ophold i DK).
3.5.2.2. Afslag efter indhentelse af yderligere oplysninger, partshøring eller/og samtale
Hvis det vurderes, at der på det foreliggende ikke er tilstrækkelige objektive momenter, der understøtter
proforma, men der fortsat er mistanke om proforma, indhentes yderligere oplysninger, enten skriftligt eller
ved simultan samtale med parret.
Der henvises til notat af 28. februar 2007 og til interview-skema med de 50-60 spørgsmål, der almindeligvis
stilles til en simultansamtale.
Hvis parret svarer divergerende på oplysninger, som man sædvanligvis må forvente, at den pågældende
ægtefælle har kendskab til, vil dette være forhold, der taler for proforma. Det kan eksempelvis være
manglende kendskab til ægtefællens familieforhold, herunder tidligere ægtefæller, børn, antal søskende og
navne på forældre, ægtefællens uddannelse/beskæftigelse m.v.
I sag
3-5-3,
som vedrørte et dansk-zambisk par, lagde styrelsen i sit afslag vægt på ansøgers historik,
divergerende oplysninger efter samtale og begrænset personligt kendskab mellem parterne. Afslaget blev
givet efter at styrelsen havde haft samtale med parret.
63
UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 631: Spm. om oversendelse af dokumenter, hvis titler fremgår af svar på UUI alm. del - spm. 389 m.v., til udlændinge- og integrationsministeren
3.5.2.3. Gentagelsesansøgninger
Ved ny ansøgning efter tidligere meddelt proforma-afslag meddeles som udgangspunkt nyt afslag,
medmindre parret i den mellemlignende periode fx har fået et fællesbarn eller har haft et efterfølgende
længerevarende samliv i udlandet.
Se sag
3-5-4
som eksempel på et gentagelsesafslag.
Notater og meddelelser m.v.
Udlændingestyrelsens notat af 28. februar 2007 om
Spørgsmål der kan stilles i pro forma sager
efter udlændingelovens § 9, stk. 9
64
UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 631: Spm. om oversendelse af dokumenter, hvis titler fremgår af svar på UUI alm. del - spm. 389 m.v., til udlændinge- og integrationsministeren
3.6. 24-årskravet, § 9, stk. 1, nr. 1
3.6.1. Indledning
24-årskravet blev indsat i udlændingeloven ved lov nr. 365 af 6. juni 2002 om ændring af udlændingeloven
og ægteskabsloven med flere love (L 152 af 28. februar 2002). Loven trådte i kraft den 1. juli 2002 med
virkning for ansøgninger om ægtefællesammenføring indgivet fra denne dato.
Efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1, kan der gives opholdstilladelse til en udlænding over 24 år, som
samlever på fælles bopæl i ægteskab eller i fast samlivsforhold af længere varighed med en i Danmark
fastboende person over 24 år, der har dansk indfødsret (litra a), har statsborgerskab i et af de andre
nordiske lande (litra b), har opholdstilladelse efter § 7, stk. 1 eller 2 eller § 8 (litra c), har haft
opholdstilladelse efter § 7, stk. 3 i mere end de sidste tre år (litra d), eller har haft tidsubegrænset
opholdstilladelse her i landet i mere end de sidste tre år (litra e).
Af de almindelige bemærkninger til lovforslag nr. L 152 (lov nr. 365 af 6. juni 2002), fremgår blandt andet
følgende om baggrunden for indførslen af 24-årskravet:
”Herved ønsker regeringen at mindske risikoen for tvangsægteskaber og arrangerede ægteskaber,
der har til formål at udløse familiesammenføring. Jo ældre man er, desto bedre kan man modstå et
pres fra familien eller andre til at indgå et ægteskab imod sin vilje. Formålet med forslaget er således
at beskytte unge mod et pres i forbindelse med indgåelse af ægteskab og samtidig at frigøre de unge
fra et pres for at forklare over for udlændingemyndighederne, at de ønsker ægtefællesammenføring,
selvom dette i virkeligheden ikke er tilfældet.”
Af bemærkningerne til § 9, stk. 1, nr. 1, i L 152 (lov nr. 365 af 6. juni 2002) fremgår blandt andet følgende
om 24-årskravets anvendelsesområde:
”Det foreslåede alderskrav på 24 år gælder som udgangspunkt for alle.
Der vil dog i visse undtagelsesvise tilfælde kunne være ganske særlige forhold, der bevirker, at der må
gives tilladelse til ægtefællesammenføring her i landet, selvom parterne ikke opfylder betingelsen om,
at begge parter skal være fyldt 24 år. (…) Som eksempel herpå kan nævnes en herboende person med
opholdstilladelse som flygtning eller med beskyttelsesstatus (…), som inden udrejsen var og fortsat er
gift med en person fra sit hjemland, og som ikke kan tage ophold i hjemlandet, hvor den pågældende
fortsat risikerer forfølgelse eller dødsstraf eller at blive underkastet tortur eller umenneskelig eller
nedværdigende behandling eller straf (…).
65
UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 631: Spm. om oversendelse af dokumenter, hvis titler fremgår af svar på UUI alm. del - spm. 389 m.v., til udlændinge- og integrationsministeren
1751340_0181.png
Herudover kan ganske særlige forhold gøre sig gældende, hvis det på grund af alvorlig sygdom eller
alvorligt handicap vil være humanitært uforsvarligt at henvise den herboende ægtefælle til at tage
ophold i et andet land, hvor den pågældende ikke kan tilbydes pasnings- eller behandlingsmuligheder.
Tilsvarende vil ganske særlige forhold kunne foreligge, hvis den herboende har forældremyndighed
eller samværsret over mindreårige børn bosiddende i Danmark. (…)
Meddelelse af opholdstilladelse vil i disse ganske særlige tilfælde i givet fald skulle ske efter den
foreslåede bestemmelse i § 9 c, stk. 1.”
Det fremgår af bemærkningerne, at der ikke hermed er tilsigtet en udtømmende beskrivelse af de tilfælde,
hvor der foreligger ganske særlige forhold, som vil kunne begrunde en fravigelse af 24-årskravet.
3.6.2. Sagsbehandling og praksis
Hvis parret ikke opfylder 24-årskravet, meddeles de afslag herpå. Vurderingen af, om 24-årskravet er
opfyldt, går forud for en vurdering af, om parret opfylder de øvrige betingelser i § 9, stk. 2-12. Hvis parret
heller ikke opfylder én eller flere af de øvrige betingelser i § 9, stk. 2-12, bemærkes det dog i afslaget hvilke
yderligere betingelser, som parret i øvrigt ikke opfylder.
Derimod skal vurderingen af, om et par har indgået et retsgyldigt ægteskab eller har haft et fast
samlivsforhold af en længere varighed ske forud for vurderingen af, om 24-årskravet er opfyldt.
Udlændingenævnet hjemviste i juni 2015
7
Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på opholdstilladelse til
en statsborger fra Uganda. Udlændingenævnet lagde vægt på, at vi i vores afgørelse alene udtrykkeligt
havde taget stilling til, at ansøgeren ikke var fyldt 24 år, og at vi ikke havde taget stilling til, om parret havde
indgået et retsgyldigt ægteskab eller havde haft et længerevarende samliv, hvilket efter
Udlændingenævnets praksis burde have været vurderet forud for vurderingen af 24-årskravet.
7
Udlændingenævnets årsberetning 2015, side 54-55
66
UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 631: Spm. om oversendelse af dokumenter, hvis titler fremgår af svar på UUI alm. del - spm. 389 m.v., til udlændinge- og integrationsministeren
3.6.2.1. Den yngste ægtefælle er mellem 23 �½ og 24 år
Et par kan indgive en ansøgning om ægtefællesammenføring, når den yngste part er mindst 23 �½ år. Dette
følger af punkt 8 i Integrationsministeriets notat af 26. maj 2003, hvoraf det fremgår, at
”ægtepar, der ikke opfylder 24 års kravet, men hvor begge parter er fyldt mindst 23 år og seks
måneder,
fremover
bør
kunne
indgive
og
realitetsbehandlet
en
ansøgning
om
ægtefællesammenføring og dermed få en sikker afklaring på, om de pågældende kan blive
ægtefællesammenført i Danmark, når de opfylder 24 års kravet.”
Hvis et par indgiver en ansøgning om ægtefællesammenføring, når den yngste part er mindst 23 �½ år, og
parret opfylder alle betingelser for meddelelse af en opholdstilladelse (dog ekskl. den økonomiske
sikkerhedsstillelse), sættes sagen i bero med en tilkendegivelse over for ansøger om, at der under
forudsætning af, at den herboende ægtefælle stiller den fornødne sikkerhed, og parrets forhold i øvrigt er
uændrede, vil kunne meddeles ægtefællesammenføring, når den yngste part er fyldt 24 år.
3.6.2.2. Fravigelse af 24-årskravet
3.6.2.2.1. Fravigelse på baggrund af ganske særlige grunde
I visse tilfælde vil 24-årskravet kunne fraviges, hvis ganske særlige grunde taler imod, at kravet stilles.
Ganske særlige grunde kan eksempelvis være, hvis den herboende ægtefælle:
er flygtning eller har beskyttelsesstatus og fortsat risikerer forfølgelse i sit hjemland,
har hjemmeboende mindreårige børn fra et tidligere forhold eller fællesbørn med ansøger med
selvstændig tilknytning til Danmark,
har samvær med mindreårige børn fra et tidligere forhold i Danmark, eller
er alvorligt syg eller handicappet
For nærmere gennemgang af ovennævnte fravigelsesgrunde henvises til kapitel 5.
Hvis 24-årskravet fraviges på baggrund af ganske særlige grunde, meddeles opholdstilladelsen efter
udlændingelovens § 9 c, stk. 1.
67
UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 631: Spm. om oversendelse af dokumenter, hvis titler fremgår af svar på UUI alm. del - spm. 389 m.v., til udlændinge- og integrationsministeren
3.6.2.2.2. Fravigelse på baggrund af beskæftigelse omfattet af positivlisten
Hensynet til det danske samfunds interesse i at fastholde herboende arbejdskraft, som er beskæftiget
inden for områder omfattet af den af udlændingelovens § 9 a fastsatte positivliste, kan begrunde en
fravigelse af 24-årskravet.
Fravigelse af 24-årskravet på baggrund af, at den herboende ægtefælles job er omfattet af positivlisten, er
betinget af følgende:
-
-
Den herboende ægtefælles job er opført på positivlisten.
Den herboende ægtefælle skal kunne fremvise en ansættelseskontrakt eller et konkret jobtilbud,
hvor løn og ansættelsesvilkår fremgår.
-
Løn- og ansættelsesvilkår skal være sædvanlige efter danske forhold.
Minimumskravet til det uddannelsesmæssige niveau for en stilling på positivlisten er en
professionsbachelor. I visse tilfælde kan det desuden være en betingelse, at den herboende ægtefælle har
fået en dansk autorisation. Dette fremgår udtrykkeligt af positivlisten og gælder eksempelvis læger, som
skal have autorisation af Styrelsen for Patientsikkerhed.
Når vi skal vurdere, hvorvidt den herboende ægtefælles job er omfattet af positivlisten, sammenholdes
oplysningerne
fra
vedkommendes
eksamensbevis
og
ansættelseskontrakt
om
henholdsvis
uddannelsesmæssig baggrund og nuværende ansættelsesforhold med de stillingsbetegnelser, som fremgår
af positivlisten.
Ved tvivl om, hvorvidt den herboende ægtefælles job er omfattet af positivlisten, foretages en skriftlig
høring af SIRI.
I sag
3-6-1
havde den herboende ægtefælle til ansøgningen om ægtefællesammenføring vedlagt ’Bevis for
lærereksamen’ fra University College Nordjylland samt en ansættelseskontrakt med overskriften
’Begivenhedsbegrænset ansættelse’ fra Aalborg Kommune. Vi foretog en skriftlig høring af SIRI med henblik
på en afklaring af, hvorvidt der ville blive meddelt tilladelse, hvis der havde været tale om en udlænding,
der søgte om opholds- og arbejdstilladelse efter positivlisten på baggrund af beskæftigelse. SIRI vurderede
på baggrund af det medsendte dokumentation for den herboende ægtefælles ansættelsesforhold, at
vedkommendes job var omfattet af positivlisten.
68
UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 631: Spm. om oversendelse af dokumenter, hvis titler fremgår af svar på UUI alm. del - spm. 389 m.v., til udlændinge- og integrationsministeren
Hvis den herboende ægtefælle påberåber sig, at vedkommendes job er omfattet af positivlisten, skal vi altid
afklare, hvorvidt dette er tilfældet. Dette gælder uanset, om 24-årskravet ses at være opfyldt.
Hvis 24-årskravet fraviges på baggrund af, at den herboende ægtefælles job er omfattet af positivlisten,
meddeles opholdstilladelsen efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1. Udlændingelovens supplerende
betingelser i en ægtefællesammenføringssag finder som udgangspunkt tilsvarende anvendelse, jf. § 9 c, stk.
1, 2. pkt.
3.6.2.2.3. Fravigelse på baggrund af udenrigs- eller sikkerhedspolitiske hensyn
24-årskravet kan ligeledes fraviges i forhold til visse herboende personer, herunder ansatte i statens
tjeneste, som varetager en stilling af en sådan karakter, at hensyn af udenrigs- eller sikkerhedspolitisk
karakter taler imod at henvise den pågældende til at tage ophold i udlandet med sin ægtefælle, hvis dette
reelt indebærer, at den pågældende må fratræde sin stilling.
Som eksempel på sådanne herboende personer kan nævnes ansatte i forsvaret, der som led i
ansættelsesforholdet kan udstationeres i udlandet i forbindelse med deltagelse i fredsskabende eller
fredsbevarende operationer.
Hvis 24-årskravet fraviges på baggrund af, at den herboende ægtefælle er ansat i en stilling, hvor udenrigs-
eller sikkerhedspolitiske hensyn gør sig gældende, meddeles opholdstilladelsen efter udlændingelovens § 9
c, stk. 1. Udlændingelovens supplerende betingelser i en ægtefællesammenføringssag finder som
udgangspunkt tilsvarende anvendelse, jf. § 9 c, stk. 1, 2. pkt.
3.6.2.2.4. Fravigelse på baggrund af andre former for beskæftigelse
Andre former for erhvervsmæssig tilknytning til Danmark vil efter en helt konkret vurdering kunne
begrunde en fravigelse af 24-årskravet.
Ligeledes i disse tilfælde vil opholdstilladelsen meddeles efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1 og
udlændingelovens supplerende betingelser i en ægtefællesammenføringssag finder som udgangspunkt
tilsvarende anvendelse, jf. § 9 c, stk. 1, 2. pkt.
69
UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 631: Spm. om oversendelse af dokumenter, hvis titler fremgår af svar på UUI alm. del - spm. 389 m.v., til udlændinge- og integrationsministeren
Notater og meddelelser m.v.
Meddelelse nr. 7/03 af 12. juni 2003 om
Anvendelse af 24-års kravet og tilknytningskravet navnlig
hvor referencen har en særlig erhvervsmæssig tilknytning til Danmark
(bilagt det tidligere
Ministerium for Flygtninge, Indvandrere og Integrations
Notat om anvendelse af henholdsvis 24 års
kravet, jf. udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1, og tilknytningskravet, jf. § 9, stk. 7, navnlig hvor den
herboende ægtefælle eller samlever har en særlig erhvervsmæssig tilknytning til Danmark
af 26. maj
2003)
Meddelelse nr. 1/12 af 26. juni 2012 om
Nye ægtefællesammenføringsregler
Positivlisten
70
UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 631: Spm. om oversendelse af dokumenter, hvis titler fremgår af svar på UUI alm. del - spm. 389 m.v., til udlændinge- og integrationsministeren
3.7. Tidsubegrænset opholdstilladelse i tre år, § 9, stk. 1, nr. 1, litra e
3.7.1. Indledning
Kravet om, at den herboende ægtefælle skal have haft tidsubegrænset opholdstilladelse i mere end de
sidste tre år, blev indsat i udlændingeloven ved lov nr. 473 af 1. juli 1998 om ændring af udlændingeloven
og straffeloven (L 59 af 16. april 1998). Loven trådte i kraft den 3. juli 1998 med virkning for
førstegangsansøgninger indgivet den 3. juli 1998 eller senere.
Efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1, litra e, kan der gives opholdstilladelse til en udlænding over 24 år,
som samlever på fælles bopæl i ægteskab eller i fast samlivsforhold af længere varighed med en i Danmark
fastboende person over 24 år, der har haft tidsubegrænset opholdstilladelse her i landet i mere end de
sidste tre år.
Af bemærkningerne til bestemmelsen i lovforslag nr. L 59 (lov nr. 473 af 1. juli 1998) fremgår blandt andet
følgende om beregningen af den treårige periode:
”Fristen regnes fra tidspunktet for Udlændingestyrelsens afgørelse – eller, hvis Udlændingestyrelsens
afgørelse er omgjort af Indenrigsministeriet, fra Indenrigsministeriets afgørelse – hvorefter den
herboende er meddelt tidsubegrænset opholdstilladelse i Danmark.”
Af de almindelige bemærkninger til L 59 (lov nr. 473 af 1. juli 1998) fremgår blandt andet følgende om
formålet med indførslen af kravet om, at den herboende ægtefælle skal have haft tidsubegrænset
opholdstilladelse i mere end de sidste tre år:
”Det sikres hermed, at en herboende udlænding, der efter de foreslåede regler vil have ret til
familiesammenføring med sin ægtefælle eller samlever, har en sådan tilknytning til det danske
samfund, at vedkommende kan medvirke til ægtefællens eller samleverens integration i det danske
samfund.”
Herudover fremgår følgende om forholdet til de internationale konventioner:
”De foreslåede bestemmelser skal administreres i overensstemmelse med Danmarks internationale
forpligtelser, herunder først og fremmest artikel 8 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention
om respekt for familiens enhed.
De foreslåede begrænsninger i adgangen til familiesammenføring skal administreres på en sådan
måde, at der meddeles opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 1 eller 4, i
situationer, hvor en nægtelse af opholdstilladelse ville stride mod Danmarks internationale
71
UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 631: Spm. om oversendelse af dokumenter, hvis titler fremgår af svar på UUI alm. del - spm. 389 m.v., til udlændinge- og integrationsministeren
forpligtelser, herunder Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8 om respekt for
familielivet, artikel 12 om retten til at indgå ægteskab og stifte familie og artikel 14, hvorefter
rettigheder i henhold til konventionen skal beskyttes uden forskel på grund af blandt andet race eller
national eller social oprindelse. Der vil ligeledes blive meddelt opholdstilladelse i medfør af
udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 1 eller 4, hvis en nægtelse af opholdstilladelse vil stride mod
Danmarks øvrige internationale forpligtelser, herunder blandt andet efter FN’s konvention om
afskaffelse af alle former for racediskrimination, jf. ovenfor.”
3.7.2. Sagsbehandling og praksis
3.7.2.1. Fravigelse på baggrund af ganske særlige grunde
I visse tilfælde vil kravet om, at den herboende ægtefælle skal have haft tidsubegrænset opholdstilladelse
her i landet i mere end de sidste tre år, kunne fraviges, hvis ganske særlige grunde taler imod, at kravet
stilles. Ganske særlige grunde kan eksempelvis være, hvis den herboende ægtefælle:
er flygtning eller har beskyttelsesstatus og fortsat risikerer forfølgelse i sit hjemland,
har hjemmeboende mindreårige børn fra et tidligere forhold eller fællesbørn med ansøger med
selvstændig tilknytning til Danmark,
har samvær med mindreårige børn fra et tidligere forhold i Danmark, eller
er alvorligt syg eller handicappet.
For nærmere gennemgang af ovennævnte fravigelsesgrunde henvises til kapitel 5.
Hvis kravet om, at den herboende ægtefælle skal have haft tidsubegrænset opholdstilladelse her i landet i
mere end de sidste tre år, fraviges på baggrund af ganske særlige grunde, meddeles opholdstilladelsen
efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1.
72
UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 631: Spm. om oversendelse af dokumenter, hvis titler fremgår af svar på UUI alm. del - spm. 389 m.v., til udlændinge- og integrationsministeren
3.8. Opholdstilladelse efter § 7, stk. 3 i tre år (§ 9, stk. 1, nr. 1, litra d, § 9, stk. 1, nr. 2, litra d, og §
9, stk. 1, nr. 3, litra d)
3.8.1. Indledning
Efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1, litra d, § 9, stk. 1, nr. 2, litra d og § 9, stk. 1, nr. 3, litra d, kan der
gives opholdstilladelse i Danmark, hvis den i Danmark fastboende person har haft opholdstilladelse efter §
7, stk. 3, i mere end de sidste 3 år.
Bestemmelsen i udlændingelovens § 7, stk. 3, om midlertidig beskyttelse blev indsat ved lov nr. 153 af 18.
februar 2015 om ændring af udlændingeloven (L 72 af 14. november 2014), og senest ændret ved lov nr.
102 af 3. februar 2016 om ændring af udlændingeloven (L 87 af 10. december 2015). Hermed udskydes
retten til familiesammenføring i 3 år for udlændinge med midlertidig beskyttelsesstatus efter
udlændingelovens § 7, stk. 3. Inden for denne periode vil der alene blive meddelt familiesammenføring,
hvis Danmarks internationale forpligtelser tilsiger det.
Af bemærkningerne til lovforslag L 87 (lov nr. 102 af 3. februar 2016) fremgår der nærmere om
forpligtelsen til at meddele familiesammenføring på grund af Danmarks internationale forpligtelser:
”Hvis den pågældende udlænding har krav på familiesammenføring efter Danmarks internationale
forpligtelser inden for de første 3 år, vil dette skulle meddeles efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1.
Beskyttelsesbehovets forventede midlertidige karakter sammenholdt med, at opholdstilladelsernes
varighed alene er et år ad gangen, medfører imidlertid, at parternes samlede tilknytning til Danmark
ikke har en sådan karakter, at der i almindelighed foreligger en forpligtelse til at tillade
familiesammenføring efter Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8.
Det bemærkes i den forbindelse, at der fortsat vil være tale om en ordning, der ikke permanent
afskærer adgangen til familiesammenføring, men alene udskyder denne i lyset af udlændingens
særlige midlertidige opholdsretlige status.
Der skal som hidtil meddeles familiesammenføring – også inden for de første tre års ophold her i
landet – hvis Danmarks internationale forpligtelser konkret tilsiger det. Dette gælder f.eks., hvis
personen i Danmark før udrejsen fra hjemlandet har passet en handicappet ægtefælle i hjemlandet,
eller hvis den herboende har alvorligt syge mindreårige børn i hjemlandet. I sådanne tilfælde kan et
afslag på familiesammenføring være særligt indgribende allerede inden for det første år. Ligeledes
kan der i forhold til børn være situationer, hvor FN’s børnekonvention, herunder konventionens artikel
73
UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 631: Spm. om oversendelse af dokumenter, hvis titler fremgår af svar på UUI alm. del - spm. 389 m.v., til udlændinge- og integrationsministeren
3, stk. 1, om hensynet til barnets tarv, kan have betydning for, om der skal gives tilladelse til
familiesammenføring. Det vil f.eks. kunne være tilfældet, hvis den herboende er et uledsaget
mindreårigt barn, hvis forældre søger om familiesammenføring.”
3.8.2. Sagsbehandling og praksis
3.8.2.1. Ægtefælle (og medfølgende børn)
Der meddeles som udgangspunkt afslag på opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1, eller
2, og § 9 c, stk. 1, når den herboende reference ikke har haft opholdstilladelse efter § 7, stk. 3 i mere end 3
år, medmindre der er oplyst om ganske særlige forhold, hvormed udlændingen har krav på
familiesammenføring efter Danmarks internationale forpligtelser.
Ganske særlige forhold kan gøre sig gældende, hvis ansøger lider af alvorlig sygdom eller handicap og
derfor har været afhængig af sin herboende ægtefælles pleje inden hans/hendes udrejse, eller at ansøger
på grund af alvorlig sygdom eller handicap ikke kan tage sig af parrets fælles børn, og der er ikke andet
netværk i hjemlandet/opholdslandet, som kan tage sig af dem. Ligeledes kan ganske særlige forhold
forekomme, hvis den herboende har alvorligt syge mindreårige børn i hjemlandet.
Det beror på en konkret vurdering i de enkelte sager, hvorvidt der er oplyst om forhold, hvormed hensynet
til familiens enhed vejer tungere end normalt.
Den 13. juni 2016 meddelte vi i
sag 3-8-1
opholdstilladelse til en ægtefælle og fire mindreårige børn, under
henvisning til, at den ene søn havde forbrændinger og kemiske skader på halvdelen af overkroppen, og at
den nødvendige behandling ikke var tilgængelig i Syrien. Det var til sagen oplyst, at sønnen på 16 år var
blevet forbrændt på store dele af sin krop i forbindelse med et bombardement af familiens hus, og havde
modtaget behandling for sine tredjegradsforbrændinger, men at det ikke havde været muligt at få
behandling for de kemiske skader i huden.
I
sag 3-8-2
meddelte vi den 30. juni 2016 opholdstilladelse til en ægtefælle og tre mindreårige børn. Det
fremgik, at den herboende udlænding efter indrejsen i Danmark var blevet diagnosticeret med terminal
kræft, hvorfor hensynet til familiens enhed vejede tungere end normalt.
74
UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 631: Spm. om oversendelse af dokumenter, hvis titler fremgår af svar på UUI alm. del - spm. 389 m.v., til udlændinge- og integrationsministeren
Den 3. oktober 2016 meddelte vi i
sag 3-8-3
opholdstilladelse til en ægtefælle og tre mindreårige børn, hvor
der blev lagt vægt på, at den ansøgende ægtefælle på grund af sit helbred ikke kunne tage sig af parrets
børn, samt at den herboende udlænding havde stået for den primære pleje af en autistisk søn inden sin
udrejse fra hjemlandet. Det fremgik af sagen, at den ældste søn på 14 år led af svær autisme, var meget tæt
knyttet til den herboende udlænding, at han efter dennes flugt var blevet meget voldelig, havde været
løbet væk i flere dage, havde forsøgt selvmord og forsøgt at brænde familiens hus ned, med det resultat at
han havde forbrændinger på hænder og fødder. Det var samtidig oplyst, at den ansøgende ægtefælle
havde fået forhøjet blodtryk, og at hans syn af den grund var blevet svækket, således at han var blind på
det ene øje og svagtseende på det andet øje. Samme ægtefælle var efter det oplyste alene med de tre
børn, og kunne på grund af sin helbredstilstand ikke beskytte børnene. Der var en frygt for, at den ældste
søn på grund af dennes autisme, ville blive lokket til at blive en del af en milits. Ydermere oplystes det, at
den herboende udlænding bedre kunne håndtere sønnen end den ansøgende ægtefælle.
I november 2016 stadfæstede Udlændingenævnet styrelsens afgørelse i
sag 3-8-4,
vedrørende en
ægtefælle og børn til en herboende handicappet mand (paraplegiker), idet det ikke ansås for værende i
strid med Danmarks internationale forpligtelser. Udlændingenævnet lagde vægt på, at den herboende
udlænding, uanset at han sad i kørestol, i hjemlandet havde arbejdet som henholdsvis restauratør og
taxachauffør, og selv havde foretaget rejsen fra Syrien til Danmark. Derudover fik han i Danmark hjælp fra
kommunen i begrænset omfang, idet han i det væsentligste var selvhjulpen, med mulighed for at agere
selvstændigt og kunne håndtere personlig pleje.
3.8.2.2. Forældre (og søskende) til en herboende mindreårig reference
Efter Udlændingestyrelsens praksis meddeles opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1, til
forældre til en herboende mindreårig udlænding med opholdstilladelse efter § 7, stk. 3, hvis styrelsen
vurderer, at der er oplyst om ganske særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed og barnets tarv,
der vil føre til, at et afslag på opholdstilladelse vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser.
I vurderingen heraf indgår en nærmere undersøgelse af den herboende mindreåriges forhold under
opholdet i hjemlandet, herunder, om den herboende mindreårige var en del af den familiemæssige enhed,
der nu søger opholdstilladelse i Danmark, eller om den pågældende selv har afbrudt familielivet ved fx i
hjemlandet at have boet for sig selv og klaret sig selv, eller boet med andre, fx andre familiemedlemmer.
75
UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 631: Spm. om oversendelse af dokumenter, hvis titler fremgår af svar på UUI alm. del - spm. 389 m.v., til udlændinge- og integrationsministeren
Den herboende mindreåriges alder vil også blive tillagt væsentlig betydning. For så vidt angår forældre til
helt små børn vil udgangspunktet være, at der er adgang til familiesammenføring her i landet, hvis børnene
inden adskillelsen er indgået som en del af den familiemæssige enhed, der nu søger om opholdstilladelse,
og hvis det ikke er muligt at blive genforenet i familiens hjemland eller opholdsland.
For så vidt angår ældre børn, vil der gradvist blive lagt vægt på øvrige oplyste forhold, idet et ældre barn
som udgangspunkt ikke i samme grad som et yngre barn kan antages at have behov for at blive
familiesammenført med sine forældre. Hvis den herboende mindreårige udlænding allerede har et
familiemæssigt netværk i Danmark vil dette også indgå i vurderingen.
Det beror på en konkret vurdering i de enkelte sager, hvorvidt det følger af Danmarks internationale
forpligtelser, at hensynet til familiens enhed og barnets tarv taler for at tillade familiesammenføring.
Vi meddelte den 28. januar 2016 (sag
3-8-5)
opholdstilladelse til et forældrepar til en herboende mindreårig
udlænding på 17 år (på tidspunktet for afgørelse af familiesammenføringssagen), under henvisning til den
familiemæssige situation i Danmark. Den pågældende boede med sin storesøster og storebror i Danmark,
samt storesøsterens mindreårige børn. Vedkommende havde forud for udrejsen fra hjemlandet boet
sammen med sine forældre. Det var til sagen fra bopælskommunen i Danmark oplyst, at der var alvorlig
bekymring for både storesøsterens mindreårige børns trivsel, samt trivslen for den dengang 16-årige
udlænding med midlertidig beskyttelsesstatus. Det var endvidere oplyst, at familien blev tilbudt massiv
hjælp og støtte fra kommunen.
I en anden sag (sag
3-8-6)
meddelte vi afslag på opholdstilladelse til forældre og søskende under henvisning
til den herboende udlændings familiemæssige netværk i Danmark. Det fremgik, at den herboende
mindreårige, som var 15 år på tidspunktet for afgørelse af familiesammenføringssagen, boede med en
onkel i Danmark. Onklen havde boet med den herboende og ansøgerne i hjemlandet, inden den herboende
og onklen, efter aftale med forældrene, rejste til Danmark sammen. Onklen blev i forbindelse med
asylsagsbehandlingen vurderet som den mindreåriges ledsager. Ved afgørelsen blev der lagt vægt på, at
den mindreårige i hjemlandet var i familiemæssig enhed med den ledsagende onkel, at han efter aftale
med forældrene udrejste af hjemlandet med onklen, og at han således allerede havde et familiemæssigt
netværk i Danmark.
76
UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 631: Spm. om oversendelse af dokumenter, hvis titler fremgår af svar på UUI alm. del - spm. 389 m.v., til udlændinge- og integrationsministeren
I juni 2016 stadfæstede Udlændingenævnet vores afgørelse i
sag 3-8-7
vedrørende forældre og søskende til
den herboende under henvisning til den herboendes alder/modenhed og familienetværk i Danmark. Det
fremgik, at den herboende var 18 år på tidspunktet for afgørelse af familiesammenføringssagen (17 år på
ansøgningstidspunkt), var udrejst af hjemlandet med sin storebror, fra hvem han blev adskilt i Grækenland,
og endelig at han i Danmark boede hos sin moster.
3.8.2.3. Børn, der søger uden en voksen
Der meddeles som udgangspunkt afslag på opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 2, og § 9
c, stk. 1, hvis den herboende reference ikke har haft opholdstilladelse efter § 7, stk. 3, i mere end 3 år,
medmindre der er oplyst om ganske særlige forhold, hvormed udlændingen har krav på
familiesammenføring efter Danmarks internationale forpligtelser inden for de første 3 år.
Ganske særlige forhold kan gøre sig gældende, hvis ansøgeren lider af alvorlig sygdom eller handicap
og/eller opholder sig i hjemlandet/opholdslandet uden omsorgsperson eller andet familienetværk, der kan
tage sig af ansøger.
I
sag 3-8-8
meddelte styrelsen opholdstilladelse til den herboende udlændings tre mindreårige børn (13, 14
og 15 år på ansøgningstidspunktet). Børnene havde siden deres far og ældre søster forsvandt i januar 2015,
boet hos deres 18-årige storesøster og hendes to børn. Udlændingestyrelsen meddelte først afslag på
opholdstilladelse, hvor der blev lagt vægt på, at ansøgerne ikke var efterladt alene, da de boede hos deres
ældre søster. Sagerne blev efterfølgende i 2016 hjemvist af Udlændingenævnet med henvisning til de på
dette tidspunkt nye regler for familiesammenføring til personer med midlertidig beskyttelsesstatus
(udvidelse af 1-års perioden til tre år). Under behandlingen af hjemvisningssagen oplyste Dansk
Flygtningehjælp, at børnene nu opholdt sig alene i Grækenland. Styrelsen meddelte opholdstilladelse efter
udlændingelovens § 9 c, stk. 1, til de tre mindreårige børn, da de opholdt sig alene i Grækenland og var
overladt til sig selv.
Udlændingenævnet stadfæstede i december 2016 styrelsens afslag (sag
3-8-9)
til tre børn på ca. 13, 15 og
16 år. Nævnet lagde vægt på, at børnene boede med deres farmor i hjemlandet, og at farmoderen også
havde været en del af husstanden inden den herboendes udrejse og de facto var trådt i
77
UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 631: Spm. om oversendelse af dokumenter, hvis titler fremgår af svar på UUI alm. del - spm. 389 m.v., til udlændinge- og integrationsministeren
forældremyndighedsindehaverens sted. Derudover var det oplyst, at moderen var forsvundet, men at der
var yderligere to farbrødre og tre fastre i hjemlandet, hvorfor børnene ikke stod uden andre
omsorgspersoner.
Alle
sager skal forelægges for én i ledelsesteamet, inden der træffes afgørelse i sagen.
Opholdstilladelse
Opholdstilladelse meddeles med henblik på midlertidigt ophold, og ikke længere end til udløbet af
referencens opholdstilladelse.
78
UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 631: Spm. om oversendelse af dokumenter, hvis titler fremgår af svar på UUI alm. del - spm. 389 m.v., til udlændinge- og integrationsministeren
3.9. Karensperiode ved vold, § 9, stk. 10 og § 9, stk. 11 og 19
3.9.1. Indledning
Karensperioden for ægtefællesammenføring, når den herboende ægtefælle er dømt for vold mod en
tidligere ægtefælle eller samlever, blev indsat i udlændingeloven ved lov nr. 427 af 9. juni 2004 om ændring
af udlændingeloven og integrationsloven (L 171 af 20. februar 2004). Loven trådte i kraft den 1. juli 2004.
Efter udlændingelovens § 9, stk. 10, kan opholdstilladelse som ægtefællesammenført efter § 9, stk. 1, nr. 1,
ikke gives, hvis den herboende ægtefælle inden for en periode på 10 år fra tidspunktet for afgørelsen for et
eller flere forhold begået mod en ægtefælle eller samlever ved endelig dom er idømt betinget eller
ubetinget frihedsstraf eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for
frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der ville have medført en straf af denne karakter, for
overtrædelse af følgende bestemmelser i straffeloven:
-
-
-
-
-
§ 213 (vanrøgt),
§ 216, stk. 1 (voldtægt),
§ 225, jf. § 216, stk. 1 (voldtægt i form af andet seksuelt forhold end samleje),
§ 233, stk. 1 og 2 (rufferi),
§ 233 a (seksuelt forhold til en kunde ved retsstridig fremkaldelse, bestyrkelse eller udnyttelse af en
vildfarelse eller ved anden utilbørlig fremgangsmåde),
-
-
-
-
-
§ 237 (manddrab),
§ 244 (vold),
§ 245 (legemsangreb af særlig rå, brutal eller farlig karakter, mishandling),
§ 245 a (helt eller delvist fjernelse – med eller uden samtykke – af kvindelige ydre kønsorganer),
§ 246 (legemsangreb omfattet af § 245 og § 245 a af en grov beskaffenhed eller som har haft
alvorlige skader eller døden til følge anses som en særdeles skærpende omstændighed),
-
-
-
-
-
§ 250 (hensættelse af en anden i hjælpeløs tilstand m.v.),
§ 260 (ulovlig tvang, herunder ved tvangsægteskab),
§ 261 (frihedsberøvelse),
§ 262 a (menneskehandel), eller
§ 266 (trussel om strafbar handling af grov karakter, herunder ved tvangsægteskab).
Af de almindelige bemærkninger til lovforslag nr. L 171 (lov nr. 427 af 9. juni 2004) fremgår blandt andet
følgende om formålet med indførslen af karensperioden:
79
UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 631: Spm. om oversendelse af dokumenter, hvis titler fremgår af svar på UUI alm. del - spm. 389 m.v., til udlændinge- og integrationsministeren
”Hermed mindskes risikoen for,
at
udlændinge, som
kommer
hertil som
led i en
ægtefællesammenføring, udsættes for vold m.v. fra herboende ægtefæller eller samlevere, som inden
for de seneste 10 år er blevet endelig dømt for at have udvist en sådan adfærd over for tidligere
ægtefæller eller samlevere.
Ligeledes vil såvel ægtefæller eller samlevere til familiesammenførte udlændinge, der allerede er
kommet her til landet, som ægtefæller eller samlevere til danske statsborgere eller andre herboende
udlændinge få en tilskyndelse til at undlade at udsætte deres ægtefælle eller samlever for vold m.v.,
da de ellers risikerer at blive afskåret fra i en 10-årig periode at leve sammen med eventuelle
fremtidige udenlandske ægtefæller eller samlevere her i landet. Det bemærkes i den forbindelse, at
det er uden betydning for anvendelse af den 10-årige karensperiode, om den herboende og/eller
dennes tidligere ægtefælle eller samlever er dansk statsborger eller udlænding.”
3.9.2. Sagsbehandling og praksis
Efter bestemmelsen i udlændingelovens § 9, stk. 10, kan opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9,
stk. 1, nr. 1, ikke gives, hvis den herboende person inden for en periode på 10 år inden tidspunktet for
afgørelsen for et eller flere forhold begået mod en ægtefælle eller samlever ved endelig dom er idømt
betinget eller ubetinget frihedsstraf eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed
for frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der ville have medført en straf af denne karakter, for
overtrædelse af straffelovens § 213, § 216, stk. 1, § 225, jf. § 216, stk. 1, § 233, stk. 1 og 2, § 233 a, § 237,
§§ 244-246, § 250, § 260, § 261, § 262 a eller § 266.
Det er en betingelse, at den herboende ægtefælle er dømt her i landet.
Der er ikke nogen karensperiode ved strafbortfald eller bødestraf.
3.9.2.1. Kriminalitet mod tidligere ægtefælle, samlever eller registreret partner
Det er en betingelse, at kriminaliteten er begået mod den herboendes tidligere ægtefælle, samlever eller
registreret partner, og at kriminaliteten er begået på et tidspunkt, hvor parret fortsat var gift/samlevende
på fælles bopæl.
Ved vurderingen af, hvornår en forurettet person kan siges at have været den herboendes ’samlever’,
lægges vægt på, om der har været tale om et ægteskabslignende forhold mellem parterne. Kriminalitet
begået mod eksempelvis logerende, som den herboende ikke i øvrigt har haft noget forhold til, eller mod
80
UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 631: Spm. om oversendelse af dokumenter, hvis titler fremgår af svar på UUI alm. del - spm. 389 m.v., til udlændinge- og integrationsministeren
familiemedlemmer eller venner, med hvem den herboende har delt bolig, anses ikke som kriminalitet
begået mod en ’samlever’. Til brug for den nærmere vurdering af sagen kan desuden indhentes oplysninger
om det begåede forhold fra dombogen.
3.9.2.2. Karensperioden
Karensperioden regnes fra tidspunktet for endelig dom. Er den herboende ægtefælle flere gange og for
forskellige forhold idømt frihedsstraf eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed
for frihedsberøvelse, regnes karensperioden fra den senest afsagte endelige dom.
Karensperioden har alene betydning for ægtefællesammenføringssagen, hvis den fortsat løber på
afgørelsestidspunktet. Udlændingemyndighederne vil i tilknytning til et afslag vejlede ansøgeren om
muligheden for at indgive fornyet ansøgning om ægtefællesammenføring efter karensperiodens udløb, hvis
dette tidspunkt på afgørelsestidspunktet er nært forestående.
Udløber
karensperioden
under
sagens
behandling
kan
der
således
ikke
gives
afslag
ægtefællesammenføring alene med den begrundelse, at karensperioden ikke var udløbet på
ansøgningstidspunktet.
Er den herboende person i første instans frifundet eller blot ikke idømt frihedsstraf, og ankes dommen,
sættes ægtefællesammenføringssagen ikke i bero på straffesagens endelige udfald. Hvis den herboende i
første instans idømmes frihedsstraf, stilles behandlingen af en verserende ægtefællesammenføringssag dog
i bero på ankefristens udløb, idet karensperioden herefter indtræder, hvis dommen ikke ankes. Ankes
dommen, stilles ægtefællesammenføringssagen i bero på ankesagens afgørelse.
3.9.2.3. Dokumentationskrav
Den herboende ægtefælle skal i ansøgningsskemaet om ægtefællesammenføring på tro og love afgive en
erklæring om, hvorvidt den pågældende inden for de seneste 10 år er idømt frihedsstraf for overtrædelse
af straffelovens § 213, § 216, stk. 1, § 225, jf. § 216, stk. 1, § 233, stk. 1 og 2, § 233 a, § 237, §§ 244-246, §
250, § 260, § 261, § 262 a eller § 266 for forhold begået mod en ægtefælle eller samlever.
Oplyser den herboende ægtefælle på tro og love, at dette ikke er tilfældet, lægges dette til grund,
medmindre der er konkrete omstændigheder, som peger i retning af, at den herboendes oplysning er
urigtig. Hvis der er konkrete omstændigheder, som peger i retning af, at den herboende ægtefælle er idømt
en straf for vold mod en tidligere ægtefælle, igangsættes en høring ved Det Centrale Kriminalregister.
81
UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 631: Spm. om oversendelse af dokumenter, hvis titler fremgår af svar på UUI alm. del - spm. 389 m.v., til udlændinge- og integrationsministeren
Hvis den herboende ved endelig dom er idømt betinget eller ubetinget frihedsstraf eller anden strafferetlig
retsfølge for flere lovovertrædelser i samme dom, herunder én eller flere af de overtrædelser, der er nævnt
i § 9, stk. 10, er det dog en forudsætning for anvendelsen af denne paragraf, at den del af sanktionen, der
vedrører § 9, stk. 10, i sig selv ville have medført betinget eller ubetinget frihedsstraf eller anden
strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse.
Udlændingestyrelsen skal ved tvivl herom foretage en høring af anklagemyndigheden med henblik på en
vurdering af, om den del af sanktionen, som kan henføres til en eller flere af de overtrædelser, der er
opregnet i § 9, stk. 10, i sig selv ville have medført betinget eller ubetinget frihedsstraf eller anden
strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse. Er der herefter fortsat tvivl
herom, finder § 9, stk. 10, ikke anvendelse.
3.9.2.4. Fravigelsesmuligheder
Der kan – uanset at den 10-årige karensperiode ikke er udløbet – gives tilladelse til
ægtefællesammenføring, hvis ganske særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed, taler derfor.
Det vil eksempelvis kunne være tilfældet, hvis den begåede personfarlige kriminalitet kan tilskrives en
psykisk lidelse, som den herboende person i mellemtiden er blevet kureret for, eller et nu ophørt misbrug
af fx alkohol eller narkotika. Det vil ligeledes kunne være tilfældet, hvis der er forløbet mange år siden
indgåelsen af ægteskabet mellem ansøgeren og den herboende, og ansøgeren og den herboende person
har samlevet i en længere periode, og det derfor må anses for utvivlsomt, at parret ønsker at fortsætte
samlivet.
Der gøres særligt opmærksom på, at de almindelige fravigelsesgrunde – den herboendes flygtningestatus,
børn med selvstændig tilknytning til Danmark, samvær med særbørn eller alvorlig sygdom eller handicap,
ikke vil kunne begrunde en fravigelse af karensperioden. Det forhold, at parret ikke vil have mulighed for
sammen at tage ophold i et andet land, vil heller ikke i sig selv kunne begrunde, at karensperioden ikke skal
finde anvendelse.
3.9.2.5. Afslag på ægtefællesammenføring, hvis ansøgers barn meddeles afslag efter udlændingelovens § 9,
stk. 19
Det fremgår af § 9, stk. 19, at opholdstilladelse til et barn efter § 9, stk. 1, nr. 2, ikke kan gives, medmindre
ganske særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed, taler derfor, hvis den i Danmark fastboende
82
UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 631: Spm. om oversendelse af dokumenter, hvis titler fremgår af svar på UUI alm. del - spm. 389 m.v., til udlændinge- og integrationsministeren
person eller dennes ægtefælle eller samlever inden for en periode på 10 år inden tidspunktet for afgørelsen
for et eller flere forhold begået mod et eller flere mindreårige børn ved endelig dom er idømt betinget eller
ubetinget frihedsstraf eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for
frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der ville have medført en straf af denne karakter, for
overtrædelse af følgende bestemmelser i straffeloven:
-
-
-
§ 210, stk. 1 eller 3, jf. stk. 1 (incest),
§ 213 (vanrøgt),
§ 215 (unddragelse af forældres myndighed over en person under 18 år, ulovlig førelse af et barn
ud af landet),
-
-
-
-
-
-
§ 216 (voldtægt),
§ 218 (samleje ved udnyttelse af sindssyge m.v.),
§ 219 (ansattes eller tilsynsførendes samleje med personer optaget på institution),
§ 222 (samleje med barn under 15 år),
§ 223 (samleje med adoptivbarn m.v.),
§ 224, stk. 1 (medvirken til, at en person under 18 år mod betaling eller løfte om betaling har
samleje med en kunde),
-
-
-
-
-
§ 225, jf. §§ 216, 218, 219, 222, 223 eller 224, stk. 1 (andet seksuelt forhold end samleje),
§ 226 (optagelse af børnepornografi),
§ 232 (blufærdighedskrænkelse),
§ 233, stk. 1 og 2 (rufferi – seksuelt forhold til en kunde),
§ 233 a (seksuelt forhold til en kunde ved retsstridig fremkaldelse, bestyrkelse eller udnyttelse af en
vildfarelse eller ved anden utilbørlig fremgangsmåde),
-
-
-
-
-
-
§ 235 (udbredelse af børnepornografi),
§ 237 (manddrab),
§ 244 (vold),
§ 245 (legemsangreb af særlig rå, brutal eller farlig karakter, mishandling),
§ 245 a (helt eller delvist fjernelse – med eller uden samtykke – af kvindelige ydre kønsorganer),
§ 246 (legemsangreb omfattet af § 245 og § 245 a af en grov beskaffenhed eller som har haft
alvorlige skader eller døden til følge anses som en særdeles skærpende omstændighed),
-
-
-
-
§ 250 (hensættelse af en anden i hjælpeløs tilstand m.v.),
§ 260 (ulovlig tvang, herunder ved tvangsægteskab),
§ 261 (frihedsberøvelse),
§ 262 a, stk. 2 (udnyttelse af en person under 18 år til prostitution m.v.), eller
83
UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 631: Spm. om oversendelse af dokumenter, hvis titler fremgår af svar på UUI alm. del - spm. 389 m.v., til udlændinge- og integrationsministeren
-
§ 266 (trussel om strafbar handling af grov karakter, herunder ved tvangsægteskab).
Efter bestemmelsen i udlændingelovens § 9, stk. 11, kan opholdstilladelse efter § 9, stk. 1, nr. 1, ikke gives,
hvis ansøgning herom er indgivet samtidig med en ansøgning fra ansøgerens barn om opholdstilladelse
efter § 9, stk. 1, nr. 2, hvorpå der meddeles afslag efter bestemmelsen i § 9, stk. 19.
Der skal ikke gives afslag på ægtefællesammenføring, hvis ansøgerens barn kan henvises til at tage ophold
hos nærtstående familie i hjemlandet, og hensynet til barnets tarv ikke taler derimod, eller hvis ganske
særlige grunde i øvrigt taler derimod. I de tilfælde, hvor barnets forældre har aftalt, at barnet skal tage
ophold hos den af forældrene, der fortsat vil være bosiddende i hjemlandet, mens den anden af barnets
forældre skal ægtefællesammenføres med en herboende person, vil der således ikke skulle meddeles afslag
på ægtefællesammenføring med henvisning til bestemmelsen i § 9, stk. 11, jf. § 9, stk. 19, uanset at den
herboende person inden for de seneste 10 år er idømt frihedsstraf for seksuelle overgreb eller anden
personfarlig kriminalitet mod mindreårige børn.
I vurderingen af barnets tarv kan blandt andet indgå, om – og i givet fald hvornår og i hvor lang tid – barnet
tidligere har opholdt sig hos anden nærtstående familie i hjemlandet. Det afgørende er det faktiske forhold
mellem familien i hjemlandet (herunder eventuelt den af forældrene, der er bosiddende i hjemlandet) og
barnet. Spørgsmålet om, hvem der formelt har forældremyndigheden, er derimod ikke i sig selv afgørende.
Hvis barnet er ansøgerens og den herboende persons fællesbarn, skal der som altovervejende hovedregel
gives afslag på en ansøgning om ægtefællesammenføring, hvis barnet efter § 9, stk. 19, meddeles afslag på
en samtidig indgivet ansøgning om familiesammenføring. Det må således antages, at hensynet til barnets
tarv i sådanne tilfælde som udgangspunkt vejer tungere end ansøgerens ret til familieliv med den
herboende person. Det vil dog undtagelsesvist kunne meddeles ægtefællesammenføring, hvis barnet kan
henvises til at tage ophold hos nærtstående familie i hjemlandet, og hensynet til barnets tarv ikke taler
derimod. Det vil eksempelvis kunne være tilfældet, hvis barnet i hjemlandet igennem længere tid ikke har
delt bopæl med ansøgeren, men med anden nærtstående familie.
Det bemærkes, at de øvrige betingelser i udlændingelovens § 9 tillige vil skulle være opfyldt som betingelse
for meddelelse af opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1, eller 2.
84
UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 631: Spm. om oversendelse af dokumenter, hvis titler fremgår af svar på UUI alm. del - spm. 389 m.v., til udlændinge- og integrationsministeren
4. Ægtefællesammenføring – supplerende betingelser
4.1. Tilknytningskravet, § 9, stk. 7
4.1.1. Indledning
Efter udlændingelovens § 9, stk. 7, er det et krav for ægtefællesammenføring, at parrets samlede
tilknytning til Danmark er større end til deres samlede tilknytning til et andet land. Tilknytningskravet
gælder for alle, men kan fraviges, hvis ganske særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed, taler
imod, at kravet stilles.
4.1.1.1. Baggrund
Tilknytningskravet blev indsat i udlændingeloven som § 9, stk. 10, ved lov nr. 424 af 31. maj 2000 om
ændring af udlændingeloven med flere love (L 208 af 29. februar 2000).
Efter bestemmelsen kunne opholdstilladelse som familiesammenført på baggrund af ægteskab eller samliv
kun gives, hvis parrets samlede tilknytning til Danmark mindst svarede til parrets samlede tilknytning til et
andet land. Bestemmelsen fandt alene anvendelse på herboende personer, som ikke var danske
statsborgere.
Ved lov nr. 365 af 6. juni 2002 om ændring af udlændingeloven og ægteskabsloven med flere love (L 152 af
28. februar 2002) blev tilknytningskravet placeret i § 9, stk. 7, og desuden skærpet. Loven trådte i kraft den
1. juli 2002 med virkning for førstegangsansøgninger indgivet den 1. juli 2002 eller senere.
Efter den ændrede bestemmelse kunne opholdstilladelse som familiesammenført på baggrund af ægteskab
eller samliv kun gives, hvis parrets samlede tilknytning til Danmark var større end parrets samlede
tilknytning til et andet land. Skærpelsen lå således i, at parrets samlede tilknytning til Danmark skulle være
større
end den samlede tilknytning til et andet land og ikke som tidligere blot lige så stor. Derudover blev
bestemmelsen udvidet til også at gælde for herboende personer med dansk indfødsret, uanset om de
havde udenlandsk baggrund eller ej.
Af bemærkningerne til § 9, stk. 7, i L 152 (lov nr. 365 af 6. juni 2002) fremgår blandt andet følgende om
tilknytningsvurderingen:
”Ved vurderingen af, om tilknytningskravet er opfyldt, må der foretages en afvejning af på den ene
side den herboende persons tilknytning til Danmark og på den anden side ægtefællens tilknytning til
85
UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 631: Spm. om oversendelse af dokumenter, hvis titler fremgår af svar på UUI alm. del - spm. 389 m.v., til udlændinge- og integrationsministeren
sit hjemland. Hertil kommer en afvejning af den herboende persons tilknytning til ægtefællens
hjemland over for ægtefællens tilknytning til Danmark.
Ved afvejningen skal der bl.a. lægges vægt på længden og karakteren af ægtefællernes ophold i de
respektive lande, herunder på hvor de har haft deres opvækst, og hvor de har gået i skole. Det vil
således skulle tillægges betydning, om f.eks. den herboende person har haft en stor del af sin opvækst
i det land, hvorfra ægtefællen kommer, herunder om den pågældende har gået i skole i landet m.v.
Langvarige eller hyppige ferieophold i ægtefællens hjemland vil tillige skulle indgå i vurderingen af
tilknytningen til de respektive lande. Det vil dog ikke være afgørende for tilknytningsvurderingen, hvis
f.eks. den herboende person alene har haft et korterevarende ferie- eller skoleophold i ægtefællens
hjemland. Det vil heller ikke i sig selv være afgørende, hvis f.eks. den tilkommende ægtefælle alene i
kraft af sin højere alder har boet flere år i sit hjemland, end den herboende ægtefælle har boet her i
Danmark.
Ved vurderingen af den herboendes ophold i ægtefællens hjemland skal der tages hensyn til, om
opholdet skyldes en arbejdsmæssig udstationering i forbindelse med ansættelse hos de danske
myndigheder, internationale organisationer o.l. eller hos en dansk virksomhed. Er dette tilfældet,
indgår opholdet i ægtefællens hjemland ikke med samme vægt i afvejningen, som hvis der er tale om
et ophold, der ikke har en sådan begrundelse.
Herudover skal der foretages en afvejning af ægtefællernes familiemæssige bånd til Danmark set i
forhold til ægtefællernes familiemæssige bånd til den tilkommende ægtefælles hjemland. Som anført
i regeringens udlændingeudspil af 17. januar 2002, jf. herved lovforslagets almindelige
bemærkninger, afsnit 1, vil det i praksis betyde, at der i mange tilfælde, hvor en af eller begge den
herboendes forældre er kommet hertil fra det samme land som den tilkommende ægtefælle, vil være
sådanne familiemæssige bånd til dette land også for den herboende, at tilknytningskravet ikke vil
være opfyldt. Det bemærkes i den forbindelse, at det forhold, at en af eller begge den herboendes
forældre er kommet hertil fra det samme land som den tilkommende ægtefælle, ikke i sig selv kan
tillægges betydning ved afvejningen. Det er således alene den herboendes egne familiemæssige bånd
til Danmark henholdsvis ægtefællens hjemland, der skal indgå i afvejningen. Tilsvarende gælder for så
vidt angår den tilkommende ægtefælle.
Samtidig vil det dog skulle tillægges betydelig vægt, hvis f.eks. den herboende her i landet har
forældremyndighed eller samværsret over mindreårige børn bosiddende i Danmark. Der vil i den
forbindelse skulle lægges betydelig vægt på, om der er fastsat og rent faktisk udøves normalsamvær.
Normalsamvær er ifølge oplysninger fra Civilretsdirektoratet typisk hver anden weekend fra fredag
86
UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 631: Spm. om oversendelse af dokumenter, hvis titler fremgår af svar på UUI alm. del - spm. 389 m.v., til udlændinge- og integrationsministeren
eftermiddag til søndag eftermiddag eller et omfang svarende hertil. Herudover fastsættes der typisk
samvær én hverdag hver anden uge. For helt små børn er samværet dog af kortere varighed.
Der skal endvidere foretages en afvejning af ægtefællernes sproglige færdigheder, herunder om den
herboende taler dansk, om ægtefællerne taler det sprog, som tales i ægtefællens hjemland, og om
ægtefællen taler dansk.
Endelig skal der foretages en afvejning af ægtefællernes uddannelses- eller arbejdsmæssige
tilknytning til Danmark eller et andet land. Det vil således i sammenhæng med de øvrige elementer
skulle tillægges en vis betydning, om den herboende f.eks. har opnået og fortsat har en fast og stabil
tilknytning til det danske arbejdsmarked samt på tilknytningens karakter. Der henvises i øvrigt til det
ovenfor anførte vedrørende arbejdsmæssig udstationering i forbindelse med ansættelse hos de
danske myndigheder, internationale organisationer o.l. eller hos en dansk virksomhed i udlandet.”
I forhold til indholdet af ovenstående lovbemærkninger bemærkes det, at der ikke længere opereres med
begrebet
normalsamvær.
Ved lov nr. 1204 af 27. december 2003 om ændring af udlændingeloven (L 6 af 8. oktober 2003), blev
tilknytningskravet lempet i forhold til personer med en stærk og varig tilknytning til Danmark. Herefter
skulle personer, der havde haft dansk indfødsret i 28 år, ikke opfylde tilknytningskravet som betingelse for
ægtefællesammenføring. Lempelsen omfattede desuden personer, som var født og opvokset i Danmark
eller var kommet hertil som mindre børn og havde haft deres opvækst i Danmark og endvidere havde
opholdt sig lovligt her i landet i 28 år. Lov nr. 1204 trådte i kraft den 1. januar 2004.
Formålet med lovændringen var særligt at sikre, at udlandsdanskere med tilknytning til Danmark i form af
mindst 28 års dansk indfødsret, havde mulighed for at opnå ægtefællesammenføring i Danmark, jf. de
almindelige bemærkninger til lovforslag nr. L 6 af 8. oktober 2003.
I 2012, ved lov nr. 418 af 12. maj 2012 om ændring af udlændingeloven og forskellige andre love (L 104 af
2. marts 2012), blev 28-årsreglen ændret til en 26-årsregel, da personer med mindst 26 års dansk
indfødsret efter regeringens opfattelse havde en så stærk og varig tilknytning til Danmark, at de kunne
undtages fra tilknytningskravet.
87
UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 631: Spm. om oversendelse af dokumenter, hvis titler fremgår af svar på UUI alm. del - spm. 389 m.v., til udlændinge- og integrationsministeren
4.1.1.2. Biao-dommen og afskaffelse af 26-års reglen
Den 24. maj 2016 afsagde Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol dom i sagen Biao mod Danmark
(ansøgning nr. 38590/10). Dommen omhandlede det dagældende tilknytningskrav og det forhold, at kravet
ikke blev stillet, hvis den herboende havde været dansk statsborger i mindst 26 år, var født her i landet og
havde boet her i mindst 26 år, eller var kommet hertil som mindre barn og havde boet her i mindst 26 år.
Domstolen vurderede, at Danmark havde krænket Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel
14 (forbud mod diskrimination) sammenholdt med artikel 8 (retten til familieliv), idet 28-årsreglen (26-
årsreglen) var et udtryk for indirekte forskelsbehandling på baggrund af etnicitet. Domstolen udtalte, at en
sådan indirekte forskelsbehandling alene er lovlig, hvis den er begrundet i tvingende og meget vægtige
hensyn, der ikke relaterer sig til etnicitet, hvilket domstolen ikke vurderede, at 28-årsreglen var.
Det daværende Udlændinge-, Integrations- og Boligministerium og Justitsministeriet vurderede på
baggrund af dommen, at Udlændingestyrelsen ved anvendelse af tilknytningskravet skal se bort fra 26-
årsreglen. Tilknytningskravet gælder derfor nu for alle, men kan dog fortsat fraviges, hvis ganske særlige
grunde, herunder hensynet til familiens enhed, taler imod, at kravet stilles.
4.1.2. Sagsbehandling og praksis
Ved vurderingen af, om tilknytningskravet kan anses for opfyldt, skal der altid foretages en samlet
vurdering og afvejning på grundlag af alle foreliggende omstændigheder i den enkelte sag. I denne
vurdering kan der blandt andet lægges vægt på følgende:
hvor lang tid den herboende ægtefælle og ansøgeren har boet eller opholdt sig i Danmark,
om én eller begge har tilknytning til andre personer i Danmark, fx familie,
om én eller begge har forældremyndighed over eller samværsret med mindreårige børn i Danmark,
om én eller begge har gennemført et uddannelsesforløb eller har fast tilknytning til
arbejdsmarkedet i Danmark,
hvilke danske sprogfærdigheder parterne har,
hvor stor en tilknytning ægtefællerne har til et andet land, herunder om den herboende ægtefælle
har været på længerevarende besøg eller har boet i ansøgerens hjemland, og
om ansøgeren har børn eller anden familie i et andet land
88
UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 631: Spm. om oversendelse af dokumenter, hvis titler fremgår af svar på UUI alm. del - spm. 389 m.v., til udlændinge- og integrationsministeren
Tilknytningskravet kan alene anses for opfyldt, hvis både den herboende ægtefælle og ansøgeren har
opnået en tilstrækkelig tilknytning til Danmark. Der er dog forskel på, hvad man kræver af den herboende
ægtefælle, og hvad man kræver af ansøgeren for at opfylde tilknytningskravet.
4.1.2.1. Den herboende ægtefælles tilknytning når herboende er udlænding
4.1.2.1.1. Varigheden og karakteren af den herboende ægtefælles ophold i Danmark og i andre lande
Hvis den herboende ægtefælle er født i Danmark eller er kommet hertil som barn og derfor har haft sin
opvækst og skolegang i Danmark, må den pågældende som udgangspunkt antages at have opnået en
væsentlig tilknytning til det danske samfund.
Den herboende ægtefælle kan dog, uanset om han er dansk eller udenlandsk statsborger, have brudt sin
tilknytning til Danmark, hvis han efterfølgende er udrejst af Danmark for en længere periode. Et
længerevarende ophold i udlandet kan altså føre til, at den herboende ægtefælle alligevel ikke anses for at
have væsentlig tilknytning til Danmark, selv om han har haft sin opvækst og skolegang her. Det er en
konkret vurdering, hvad ”en længere periode” er, idet sagens samlede omstændigheder indgår i
vurderingen heraf.
Har den herboende i en længere periode opholdt sig på Færøerne eller i Grønland vil dette dog som
udgangspunkt ikke i samme omfang som ved ophold i andre lande tale imod en opfyldelse af
tilknytningskravet, idet Færøerne og Grønland er en del af det danske rigsfællesskab.
Hvis opholdet i udlandet skyldes studieophold eller en arbejdsmæssig udstationering i forbindelse med
ansættelse hos de danske myndigheder, internationale organisationer eller hos en dansk virksomhed,
indgår udlandsopholdet ikke med samme vægt i afvejningen som længere ophold uden for Danmark af
andre grunde.
Lige så vil den herboende ægtefælles hyppige eller langvarige besøg i sit hjemland være et moment, som
taler imod, at tilknytningskravet er opfyldt, idet sådanne besøg indikerer, at vedkommende har bevaret en
væsentlig tilknytning til sit hjemland. Ved langvarige ferieophold forstås ferieophold af mindst ca. en
måneds varighed. Ved hyppige ferieophold forstås normalt mere end ét ferieophold i hjemlandet årligt.
Hvis den herboende ægtefælle er kommet til Danmark som 12-13-årig eller senere, kan man ikke
nødvendigvis lægge til grund, at vedkommende har opnået en tilstrækkelig tilknytning til Danmark. Jo
senere den herboende ægtefælle er kommet til Danmark og jo mindre del af opvæksten, der er foregået
89
UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 631: Spm. om oversendelse af dokumenter, hvis titler fremgår af svar på UUI alm. del - spm. 389 m.v., til udlændinge- og integrationsministeren
her, desto større krav stilles der til omfanget af andre forhold, der giver tilknytning til Danmark. Disse andre
forhold kan være længerevarende ophold, uddannelse eller arbejde her i landet.
Er den herboende ægtefælle født og opvokset i et andet land end Danmark, kræves der et længerevarende
ophold her i landet for at opfylde tilknytningskravet.
Ved beregningen af varigheden af den herboende ægtefælles ophold i Danmark er det som udgangspunkt
et krav, at opholdet har været sammenhængende. Efter en konkret vurdering kan flere langvarige, adskilte
ophold i Danmark dog sammenlagt opfylde kravet om længerevarende ophold, hvis disse ophold har været
af en karakter, som har medført en høj grad af tilknytning til landet.
Efter praksis skal den herboende ægtefælle have haft ophold (med opholdstilladelse) i Danmark i minimum
12 år og have gjort en indsats for at blive integreret i det danske samfund, for at opholdet kan anses for
længerevarende. At gøre en indsats for at blive integreret kan være at have arbejde, at gå i skole eller at
tage en uddannelse. Andre aktiviteter kan dog også medregnes som integrationsfremmende forhold, hvis
det efter en samlet vurdering må lægges til grund, at den herboende ægtefælle har gjort en rimelig indsats i
forhold til sine evner, sit helbred eller lignende.
Har den herboende ægtefælle ikke gjort en indsats for at blive integreret i det danske samfund, kan
vedkommendes tilknytning til landet som udgangspunkt ikke anses for væsentlig alene på baggrund af
varigheden af opholdet i Danmark.
4.1.2.1.2. Den herboendes arbejds- og uddannelsesmæssige tilknytning til Danmark og til andre lande
Der lægges ved vurderingen af den herboende ægtefælles tilknytning til arbejdsmarkedet vægt på
fastheden af tilknytningen hertil, typen af beskæftigelse, varigheden af beskæftigelsen og på, om
arbejdsmarkedstilknytningen er opnået i kraft af kvalifikationer, der er erhvervet gennem uddannelse i
Danmark.
Hvis den herboende ægtefælle har boet mindre end 12 år i Danmark, men gennem mindst ca. 7-8 år har
haft en fast arbejdsmarkedstilknytning, vil dette tale for at anse den herboende ægtefælle for at have
opnået en væsentlig tilknytning til landet, uanset karakteren af det arbejde, vedkommende har haft. Den
herboende ægtefælle kan også have opnået tilstrækkelig tilknytning, hvis vedkommende har gennemført
en uddannelse og derefter har været i beskæftigelse i en længere, sammenhængende periode inden for det
fag, vedkommende er uddannet i.
90
UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 631: Spm. om oversendelse af dokumenter, hvis titler fremgår af svar på UUI alm. del - spm. 389 m.v., til udlændinge- og integrationsministeren
Hvis den herboende ægtefælle gennem mindst ca. 4-5 år har haft en fast arbejdsmarkedstilknytning uden
væsentlige afbrydelser, og vedkommendes arbejde har været særligt fremmende for integrationen, vil
dette kunne tale for, at den herboende ægtefælles tilknytning anses for at være tilstrækkelig.
Beskæftigelse, der indebærer en væsentlig grad af kontakt og kommunikation på dansk med kollegaer og
eventuelle kunder, anses for integrationsfremmende. Ved tvivl om, i hvilket omfang den herboende
ægtefælles beskæftigelse kan anses for integrationsfremmende, kan der indhentes en udtalelse herom fra
vedkommendes arbejdsgiver. Det bemærkes, at en sådan udtalelse alene er vejledende og således ikke
forpligter Udlændingestyrelsen til at træffe en bestemt afgørelse.
Hvis den herboende ægtefælle er under uddannelse eller har afsluttet en uddannelse men ikke er i arbejde
inden for faget, bidrager det også til vedkommendes samlede tilknytning.
For at uddannelse kan regnes med som et forhold, der bidrager til den herboende ægtefælles tilknytning,
skal der som udgangspunkt være tale om en erhvervskompetencegivende fuldtidsuddannelse.
4.1.2.1.3. Den herboende ægtefælles familiemæssige tilknytning til Danmark og til andre lande
Den herboende ægtefælles familiemæssige tilknytning til Danmark skal også indgå i vurderingen af, om
tilknytningskravet er opfyldt, men kan ikke i sig selv føre til, at vedkommende anses for at have opnået en
væsentlig tilknytning til Danmark. Det afgørende vil være, om den herboende ægtefælle gennem de nære
familiemedlemmer har opnået en stærkere tilknytning til det danske samfund end til et andet land.
Det forhold, at den herboende ægtefælle har forældre og andre nærtstående familiemedlemmer i
Danmark, vil således som udgangspunkt indgå i tilknytningsvurderingen, hvorimod fjernere
familiemedlemmer ikke vil have betydning herfor. Hensynet til herboende børn vil altid indgå i
tilknytningsvurderingen.
4.1.2.1.4. Den herboende ægtefælles sproglige færdigheder
Den herboende ægtefælles sproglige færdigheder i dansk vil ligeledes indgå som et moment i vurderingen
af, om vedkommende opfylder tilknytningskravet.
Den herboende ægtefælle kan dokumentere sine danskkundskaber ved at fremlægge bevis for bestået
danskprøve i forbindelse med opnåelse af dansk indfødsret, bevis for andre beståede danskprøver m.v.
91
UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 631: Spm. om oversendelse af dokumenter, hvis titler fremgår af svar på UUI alm. del - spm. 389 m.v., til udlændinge- og integrationsministeren
I samme forbindelse indgår det i tilknytningsvurderingen, hvorvidt ægtefællerne kommunikerer sammen på
et fælles modersmål, som ikke er dansk, idet det i så fald vil tale imod at anse tilknytningskravet for opfyldt.
I forlængelse af ovenstående afsnit vedrørende den herboende ægtefælles tilknytning til Danmark, kan
nævnes følgende afgørelse:
Udlændingenævnet stadfæstede i juli 2015 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på opholdstilladelse
til en statsløs palæstinenser fra Libanon
(sag 4-1-1)
med den begrundelse, at den herboende ægtefælle ikke
opfyldte tilknytningskravet. Det fremgik blandt andet af sagen, at den herboende ægtefælle havde opholdt
sig i Danmark siden 1992, at han havde en fødevareforretning i 1996-1997 i otte-ni måneder, at han havde
været på en længerevarende ferie i Libanon i 2012, at han tidligere havde været gift med en libanesisk
statsborger, at han havde nær familie i sit hjemland, at han kunne tale og forstå dansk, når der ikke blev
anvendt vanskelige udtryk, og at han ikke tidligere havde arbejdet eller taget en uddannelse i Danmark.
Udlændingenævnet vurderede, at den herboende ægtefælle ikke havde opnået en væsentlig tilknytning til
Danmark, og lagde ved afgørelsen vægt på, at han kom til Danmark i en alder af 25 år, at han var født,
opvokset og havde haft en stor del af sin voksentilværelse i Libanon, at han ikke havde bestået Prøve i
Dansk 1 eller andre danskprøver på tilsvarende eller højere niveau, at han ikke havde taget en
erhvervskompetencegivende uddannelse i Danmark, og at han ikke havde været beskæftiget eller på anden
vis havde forsøgt at integrere sig i det danske samfund. Det forhold, at han i en periode på otte-ni måneder
i 1996-1997 havde en fødevareforretning, vurderede nævnet ikke kunne føre til en anden afgørelse, da
tilknytningen til arbejdsmarkedet lå langt tilbage i tid, og da han ikke efterfølgende havde været i
beskæftigelse.
Nævnet lagde desuden til grund for afgørelsen, at parret havde samme hjemland, Libanon, hvor de også
mødtes, indgik ægteskab og begge fortsat havde nær familie, ligesom at parret efter det oplyste talte
arabisk sammen.
Nævnet udtalte, at den herboende ægtefælles langvarige opholdstilladelse i Danmark ikke i sig selv kunne
føre til, at han kunne anses for at have opnået en væsentlig tilknytning til landet, da han ikke sås at have
udvist vilje til efter evne at integrere sig i det danske samfund.
4.1.2.2. Den herboende ægtefælles tilknytning, når herboende er dansk statsborger
(Afventer afklaring af praksis)
92
UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 631: Spm. om oversendelse af dokumenter, hvis titler fremgår af svar på UUI alm. del - spm. 389 m.v., til udlændinge- og integrationsministeren
4.1.2.3. Ansøgers tilknytning
Uanset hvor stærk tilknytning den herboende ægtefælle har til Danmark, kan tilknytningskravet kun anses
for opfyldt, hvis også ansøger har en vis tilknytning til landet. Normalt er ansøgers tilknytning til Danmark
opfyldt, hvis ansøger har besøgt Danmark mindst én gang.
Hvis ansøger tidligere har haft opholdstilladelse her i landet og derigennem har opnået en større tilknytning
til Danmark end blot gennem et besøg, kan dette bidrage til, at parrets samlede tilknytning anses for at
være tilstrækkelig, selv om den herboende ægtefælles tilknytning ikke i sig selv svarer til, hvad der normalt
forventes heraf. For at ansøgers større tilknytning til Danmark skal have afgørende indflydelse på den
samlede vurdering, skal ansøgers ophold i Danmark dog have været af en vis varighed. Det er en konkret
vurdering, hvad ”en vis varighed” er.
Ansøgers familiemæssige tilknytning til Danmark skal også indgå i vurderingen af, om tilknytningskravet er
opfyldt, men kan ikke i sig selv føre til, at ansøger anses for at have opnået en væsentlig tilknytning til
Danmark. Det afgørende vil være, om ansøger gennem de nære familiemedlemmer har opnået en stærkere
tilknytning til det danske samfund end til et andet land.
Det forhold, at ansøger har forældre eller børn fra et tidligere forhold i Danmark, kan således tale for, at
ansøger derved har opnået en vis tilknytning til landet. Fjernere familiemedlemmer vil dog ikke have
betydning for tilknytningsvurderingen.
4.1.2.3.1. Ansøgere fra Syrien og Somalia
Danmark har en særlig restriktiv visumpraksis for så vidt angår lande anført i hovedgruppe 5, som på
nuværende tidspunkt består af Syrien og Somalia.
Statsborgere fra disse lande vil således blive meddelt afslag på besøgsvisum til ægtefæller, medmindre der
er tale om en ekstraordinær situation, fx i tilfælde af det herboende familiemedlems livstruende sygdom
eller dødsfald.
En ansøger fra Syrien eller Somalia vil derfor meget sjældent have mulighed for at opfylde sin del af
tilknytningskravet i de tilfælde, hvor den herboende ægtefælle har en væsentlig tilknytning til Danmark.
Derimod vil ansøgere fra andre lande, herunder lande, der ofte er asylproducerende, have mulighed for at
blive meddelt visum til Danmark og kan derfor selvstændigt indvirke på og opfylde tilknytningskravet.
93
UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 631: Spm. om oversendelse af dokumenter, hvis titler fremgår af svar på UUI alm. del - spm. 389 m.v., til udlændinge- og integrationsministeren
Ansøgere fra Syrien og Somalia vil dog – uden for de ekstraordinære situationer – have mulighed for at
blive meddelt besøgsvisum til Danmark, hvis den herboende ægtefælle har en væsentlig tilknytning til
Danmark. Meddelelse af besøgsvisum vil således bero på, at der i relation til en forudgående
ægtefællesammenføringssag konkret er taget stilling til, om den herboende ægtefælle har en væsentlig
tilknytning til Danmark. Herudover vil det være en betingelse for meddelelse af besøgsvisum, at det er
konstateret,
at
der
foreligger
et
retsgyldigt
ægteskab,
og
at
de
øvrige
betingelser
for
ægtefællesammenføring er opfyldt, dog således at opfyldelse af kravet om sikkerhedsstillelse først skal
dokumenteres efter indrejsen.
Således vil en ansøger fra Syrien eller Somalia, som meddeles afslag på ægtefællesammenføring som følge
af manglende opfyldelse af ansøgers del af tilknytningskravet, blive vejledt om følgende i afslaget:
”Vejledning
om ny ansøgning
Du kan søge om familiesammenføring igen, hvis du får en nærmere tilknytning til Danmark. Fx hvis du
har haft et besøgsophold, eller hvis du får opholdstilladelse på baggrund af arbejde eller studie her i
landet.
Hvis du ønsker at få tilknytning til Danmark gennem et besøgsophold hos din ægtefælle, skal du søge
om visum ved en dansk repræsentation.
Du kan normalt kun få visum til at besøge din ægtefælle, hvis alle betingelserne for, at du kan få
opholdstilladelse, er opfyldt. Vi har derfor ved behandlingen af din sag undersøgt, om din ægtefælle
råder over en passende bolig, om han har modtaget hjælp efter lov om aktiv socialpolitik eller
integrationsloven, og om han opfylder de overførte betingelser til permanent ophold. Vi har ikke
undersøgt, om din ægtefælle kan stille en økonomisk sikkerhed.
Hvis betingelserne for at give dig opholdstilladelse fortsat er opfyldt, når du søger om visum, og hvis
du opfylder de grundlæggende betingelser for at få et visum – du skal fx have et pas – vil du som
udgangspunkt få visum til Danmark.”
Problemstillingen vil også kunne være relevant for ansøgere af anden nationalitet, hvis ansøgere af andre
nationaliteter end de syriske og somaliske statsborgere på et senere tidspunkt skulle blive omfattet af en
særlig restriktiv visumpraksis.
94
UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 631: Spm. om oversendelse af dokumenter, hvis titler fremgår af svar på UUI alm. del - spm. 389 m.v., til udlændinge- og integrationsministeren
Der henvises i det hele til Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integrations notat af 30. april 2007
om
muligheden for i praksis at opfylde tilknytningskravet i udlændingelovens § 9, stk. 7, ved indrejse på visum,
når ansøger er statsborger i et asylproducerende land, og den herboende ægtefælle har en væsentlig
tilknytning til Danmark.
Det bemærkes, at Irak på tidspunktet for udarbejdelse af notatet var omfattet
landegruppe 5 og ikke Syrien.
4.1.2.4. Særlige tilknytningsvurderinger
Hvis den herboende ægtefælle og ansøger har været gift i en længere årrække, før ansøger søger om
ægtefællesammenføring i Danmark, kan der ofte være andre omstændigheder i sagen, der i kombination
hermed taler for, at parrets tilknytning til ansøgers hjemland er større end parrets tilknytning til Danmark.
Det vil fx kunne være tilfældet, hvis den herboende ægtefælle har haft et eller flere besøg i ansøgers
hjemland for dér at udøve familielivet med ansøgeren, har anden familie i hjemlandet, taler hjemlandets
sprog m.v.
Hvis den herboende ægtefælle og ansøger tidligere har været gift eller har levet sammen i deres fælles
hjemland, inden den herboende ægtefælles indrejse i Danmark, og parret senere indgiver ansøgning om
ægtefællesammenføring her i landet på baggrund af nyt ægteskab, som er indgået efter, at den herboende
ægtefælle er flyttet til Danmark, taler det med betydelig vægt imod, at parrets samlede tilknytning til
Danmark kan anses for at være større end deres tilknytning til det andet land. Det forhold, at den
herboende ægtefælle på ny har indgået ægteskab med den samme person, som han var gift med, før han
flyttede til Danmark, betragtes som en indikation på, at han under hele opholdet i Danmark har bevaret en
væsentlig tilknytning til ansøgeren og hjemlandet.
Hvis den herboende ægtefælle og ansøger har forskellige hjemlande, skal man være opmærksom på, at den
ene ægtefælle ikke nødvendigvis har nogen tilknytning til den anden ægtefælles hjemland, og at parrets
samlede tilknytning til Danmark derfor kan være større end deres samlede tilknytning til nogen af de to
hjemlande, selv om den herboende ægtefælles tilknytning til Danmark ikke i sig selv kan anses for
væsentlig. I denne vurdering vil det være afgørende, hvorvidt der er en fælles etnisk og kulturel baggrund
samt geografisk nærhed mellem henholdsvis ansøgeren og den herboende ægtefælles hjemland.
Hvis den herboende ægtefælle og ansøger har samme hjemland, og ansøger har fået opholdstilladelse i et
tredjeland, vurderes den samlede tilknytning til det fælles hjemland, uanset om parret fortsat risikerer
95
UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 631: Spm. om oversendelse af dokumenter, hvis titler fremgår af svar på UUI alm. del - spm. 389 m.v., til udlændinge- og integrationsministeren
asylretlige forfølgelse ved tilbagevenden dertil, hvis der et tredjeland, hvortil vi kan henvise parret at udøve
deres familieliv.
4.1.2.5. Fravigelse af tilknytningskravet
4.1.2.5.1. Fravigelse på baggrund af ganske særlige grunde
I visse tilfælde vil tilknytningskravet kunne fraviges, hvis ganske særlige grunde taler imod, at kravet stilles.
Ganske særlige grunde kan eksempelvis være, hvis den herboende ægtefælle:
er flygtning eller har beskyttelsesstatus og fortsat risikerer forfølgelse i sit hjemland,
har hjemmeboende mindreårige børn fra et tidligere forhold eller fællesbørn med ansøger med
selvstændig tilknytning til Danmark,
har samvær med mindreårige børn fra et tidligere forhold i Danmark, eller
er alvorligt syg eller handicappet
For nærmere gennemgang af ovennævnte fravigelsesgrunde henvises til kapitel 5.
Der gøres opmærksom på, at fællesbørns selvstændige tilknytning ikke kan medføre fravigelse af
tilknytningskravet, hvis parret tidligere har været gift eller har levet sammen i deres fælles hjemland, inden
den herboende ægtefælle indrejste i Danmark, og parret senere indgiver ansøgning om
ægtefællesammenføring her i landet på baggrund af nyt ægteskab, som er indgået efter, at den herboende
ægtefælle er flyttet til Danmark. I disse tilfælde lægges der vægt på, at parret selv har besluttet, at børnene
skulle tage ophold i Danmark, selv om ansøgeren ikke havde opholdstilladelse her.
4.1.2.5.2. Fravigelse på baggrund af beskæftigelse omfattet af positivlisten
Hensynet til det danske samfunds interesse i at fastholde herboende arbejdskraft, som er beskæftiget
inden for områder omfattet af den af udlændingelovens § 9 a fastsatte positivliste, kan begrunde en
fravigelse af tilknytningskravet.
Fravigelse af tilknytningskravet på baggrund af, at den herboende ægtefælles job er omfattet af
positivlisten, er betinget af følgende:
-
-
Den herboende ægtefælles job er opført på positivlisten.
Den herboende ægtefælle skal kunne fremvise en ansættelseskontrakt eller et konkret jobtilbud,
hvor løn og ansættelsesvilkår fremgår.
96
UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 631: Spm. om oversendelse af dokumenter, hvis titler fremgår af svar på UUI alm. del - spm. 389 m.v., til udlændinge- og integrationsministeren
-
Løn- og ansættelsesvilkår skal være sædvanlige efter danske forhold.
Minimumskravet til det uddannelsesmæssige niveau for en stilling på positivlisten er en
professionsbachelor. I visse tilfælde kan det desuden være en betingelse, at den herboende ægtefælle har
fået en dansk autorisation. Dette fremgår udtrykkeligt af positivlisten og gælder eksempelvis læger, som
skal have autorisation af Styrelsen for Patientsikkerhed.
Når det skal vurderes, hvorvidt den herboende ægtefælles job er omfattet af positivlisten, sammenholdes
oplysningerne
fra
vedkommendes
eksamensbevis
og
ansættelseskontrakt
om
henholdsvis
uddannelsesmæssig baggrund og nuværende ansættelsesforhold med de stillingsbetegnelser, som fremgår
af positivlisten.
Ved tvivl om, hvorvidt den herboende ægtefælles job er omfattet af positivlisten, foretages en skriftlig
høring af SIRI.
I
sag 4-1-2
havde den herboende ægtefælle til ansøgningen om ægtefællesammenføring vedlagt ’Bevis for
lærereksamen’ fra University College Nordjylland samt en ansættelseskontrakt med overskriften
’Begivenhedsbegrænset ansættelse’ fra Aalborg Kommune. Vi foretog en skriftlig høring af SIRI med henblik
på en afklaring af, hvorvidt der ville blive meddelt tilladelse, hvis der havde været tale om en udlænding,
der søgte om opholds- og arbejdstilladelse efter positivlisten på baggrund af beskæftigelse. SIRI vurderede
på baggrund af det medsendte dokumentation for den herboende ægtefælles ansættelsesforhold, at
vedkommendes job var omfattet af positivlisten.
Hvis den herboende ægtefælle påberåber sig, at vedkommendes job er omfattet af positivlisten, skal vi altid
afklare, hvorvidt dette er tilfældet. Dette gælder uanset, om tilknytningskravet ses at være opfyldt.
4.1.2.5.3. Fravigelse på baggrund af udenrigs- eller sikkerhedspolitiske hensyn
Tilknytningskravet kan ligeledes fraviges i forhold til visse herboende personer, herunder ansatte i statens
tjeneste, som varetager en stilling af en sådan karakter, at hensyn af udenrigs- eller sikkerhedspolitisk
karakter taler imod at henvise den pågældende til at tage ophold i udlandet med sin ægtefælle, hvis dette
reelt indebærer, at den pågældende må fratræde sin stilling.
97
UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 631: Spm. om oversendelse af dokumenter, hvis titler fremgår af svar på UUI alm. del - spm. 389 m.v., til udlændinge- og integrationsministeren
Som eksempel på sådanne herboende personer kan nævnes ansatte i forsvaret, der som led i
ansættelsesforholdet kan udstationeres i udlandet i forbindelse med deltagelse i fredsskabende eller
fredsbevarende operationer.
4.1.2.5.4. Fravigelse på baggrund af andre former for beskæftigelse
Andre former for erhvervsmæssig tilknytning til Danmark vil efter en helt konkret vurdering kunne
begrunde en fravigelse af tilknytningskravet.
Notater og meddelelser m.v.
Notat af 26. maj 2003 om
Anvendelse af henholdsvis 24 års kravet, jf. udlændingelovens § 9, stk. 1,
nr. 1, og tilknytningskravet, jf. § 9, stk. 7, navnlig hvor den herboende ægtefælle eller samlever har
en særlig erhvervsmæssig tilknytning til Danmark,
det tidligere Ministerium for Flygtninge,
Indvandrere og Integration
Meddelelse nr. 7/03 af 12. juni 2003 om
Anvendelse af 24-års kravet og tilknytningskravet navnlig
hvor referencen har en særlig erhvervsmæssig tilknytning til Danmark
Notat af 1. december 2005 om
Anvendelsen af tilknytningskravet ved ægtefællesammenføring, jf.
udlændingelovens § 9, stk. 7,
det tidligere Ministerium for Flygtninge, Indvandrere og Integration
og Udlændingestyrelsen
Meddelelse nr. 15/05 af 8. december 2005 om
Anvendelse af tilknytningskravet ved
ægtefællesammenføring
Notat af 30. april 2007 om
Muligheden for i praksis at opfylde tilknytningskravet i udlændingelovens
§ 9, stk. 7, ved indrejse på visum, når ansøger er statsborger i et asylproducerende land, og den
herboende ægtefælle har en væsentlig tilknytning til Danmark,
det tidligere Ministerium for
Flygtninge, Indvandrere og Integration
Meddelelse nr. 4/07 af 27. juni 2007 om
Særlig vejledning i afgørelser, hvor statsborgere fra Irak
eller Somalia meddeles afslag på ægtefællesammenføring som følge af, at ansøgeren ikke opfylder
sin del af tilknytningskravet
Meddelelse nr. 1/12 af 26. juni 2012 om
Nye ægtefællesammenføringsregler
Orientering af Folketinget den 27. juni 2016
om behandlingen af konkrete sager om
ægtefællesammenføring efter Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols dom i klagesagen Biao
mod Danmark (38590/10),
Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet
98
UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 631: Spm. om oversendelse af dokumenter, hvis titler fremgår af svar på UUI alm. del - spm. 389 m.v., til udlændinge- og integrationsministeren
Positivlisten
99
UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 631: Spm. om oversendelse af dokumenter, hvis titler fremgår af svar på UUI alm. del - spm. 389 m.v., til udlændinge- og integrationsministeren
4.2. Selvforsørgelseskravet, § 9, stk. 5
4.2.1. Indledning
Selvforsørgelseskravet blev indsat i udlændingelovens § 9, stk. 5, ved lov nr. 365 af 6. juni 2002 om ændring
af udlændingeloven og ægteskabsloven med flere love (L 152 af 28. februar 2002).
Ved lov nr. 572 af 31. maj 2010 om ændring af udlændingeloven (L 188 af 27. marts 2010), blev
selvforsørgelseskravet af integrationsfremmende hensyn skærpet derhen, at kravet om den herboendes
selvforsørgelse forhøjedes til tre år. Loven trådte i kraft den 1. august 2010 med virkning for ansøgninger
om ægtefællesammenføring indgivet fra denne dato.
4.2.2. Sagsbehandling og praksis
Efter udlændingelovens § 9, stk. 5, er det en betingelse for meddelelse af opholdstilladelse som
ægtefællesammenført efter § 9, stk. 1, nr. 1, at den herboende ægtefælle ikke har modtaget offentlig hjælp
efter lov om aktiv socialpolitik eller integrationsloven i tre år forud for afgørelsen om opholdstilladelse.
Det er ikke afgørende, hvor længe den herboende ægtefælle har modtaget offentlige ydelser, hvis disse er
udbetalt indenfor de seneste tre år. Selv kortere udbetalingsperioder af fx kontanthjælp kan derfor betyde,
at der gives afslag på ægtefællesammenføring.
4.2.2.1. Ydelser, som er til hinder for opfyldelse af selvforsørgelseskravet
Ydelser udbetalt efter lov om aktiv socialpolitik eller integrationsloven er til hinder for opfyldelse af
selvforsørgelseskravet i udlændingelovens § 9, stk. 5. Hvis ydelsen ikke udbetales efter én af de to nævnte
love, er ydelsen således ikke til hinder for opfyldelse af selvforsørgelseskravet.
Uddannelseshjælp
udbetales efter lov om aktiv socialpolitik i stedet for kontanthjælp til personer under 30
år og er derfor til hinder for opfyldelse af selvforsørgelseskravet. Ydelsen kan i indkomstregistret,
eIndkomst, være registreret som SU og vil derfor ikke være markeret med rød som normalt ved ydelser
efter lov om aktiv socialpolitik. Hvis den herboende ægtefælle i ansøgningen om ægtefællesammenføring
erklærer ikke at have modtaget offentlig hjælp inden for de seneste tre år, og oplysningerne i eIndkomst
stemmer overens hermed, foretages ikke yderligere. Hvis den herboende ægtefælle derimod i ansøgningen
om ægtefællesammenføring oplyser at have modtaget uddannelseshjælp, eller den herboende ægtefælles
100
UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 631: Spm. om oversendelse af dokumenter, hvis titler fremgår af svar på UUI alm. del - spm. 389 m.v., til udlændinge- og integrationsministeren
1751340_0216.png
oplysninger giver anledning til tvivl om typen af udbetalingen, og de udbetalte ydelser i eIndkomst ikke er
markeret som røde, kontaktes den herboende ægtefælles bopælskommune for endelig afklaring.
Revalideringsydelser,
som udbetales efter lov om aktiv socialpolitik, anses ikke som ydelser, der kan
sidestilles med eller træde i stedet for løn eller pension, og er derfor til hinder for opfyldelse af
selvforsørgelseskravet.
Ledighedsydelse,
som udbetales efter § 74 i lov om aktiv socialpolitik, vil være til hinder for opfyldelse af
selvforsørgelseskravet, hvis ydelsen er udbetalt før den herboende ægtefælles visitering til fleksjob. Det er
således tidspunktet for visiteringen til fleksjob, der er afgørende.
Udlændingenævnet bemærkede i en konkret sag
8
, at ydelser udbetalt efter § 25, jf. § 11, i lov om aktiv
socialpolitik, der bliver udbetalt til den herboende ægtefælle efter dennes fyldte 60. år, ikke skal indgå i
beregningen af, om den herboende ægtefælle har modtaget ydelser efter lov om aktiv socialpolitik inden
for de seneste tre år, idet man ikke kan modtage ledighedsydelse, når man er fyldt 60 år, jf. § 74 b, stk. 7, i
lov om aktiv socialpolitik.
Hvis den herboende ægtefælle inden for de seneste tre år er blevet visiteret til et fleksjob og forud herfor
har modtaget kontanthjælp, eller den herboende ægtefælle på tidspunktet for vores vurdering af sagen
modtager førtidspension, men inden for de seneste tre år har modtaget kontanthjælp, skal den herboende
ægtefælles aktuelle helbredsmæssige forhold eventuelt undersøges nærmere med henblik på en eventuel
vurdering af, om blandt andet selvforsørgelseskravet kan fraviges.
Således hjemviste Udlændingenævnet i april 2016 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på
opholdstilladelse (sag
4-2-1).
Nævnet hjemviste sagen til fornyet behandling, da den herboende ægtefælle
under klagesagens behandling fremkom med nye oplysninger om sine helbredsmæssige forhold, som ikke
var indgået i styrelsens beslutningsgrundlag. Nævnet udtalte i den forbindelse, at Udlændingestyrelsen
burde have indhentet nærmere oplysninger om den herboende ægtefælles på daværende tidspunkt
aktuelle helbredsmæssige forhold henset til, at den herboende ægtefælle var blevet visiteret til et fleksjob,
og at fleksjob tilbydes personer, som ikke kan opnå eller fastholde beskæftigelse på normale arbejdsvilkår.
8
Udlændingenævnets 2. årsberetning 2014, side 64
101
UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 631: Spm. om oversendelse af dokumenter, hvis titler fremgår af svar på UUI alm. del - spm. 389 m.v., til udlændinge- og integrationsministeren
Spørgsmålet om, hvorvidt der skal indhentes oplysninger om og dokumentation for den herboende
ægtefælles eventuelle sygdom/handicap, vil altid bero på en konkret vurdering af sagens samlede
omstændigheder. Nedenfor opregnede eksempler på typetilfælde kan dog følges:
1. Den herboende ægtefælle oplyser, at vedkommende er syg/lider af et handicap, men vedlægger
ingen dokumentation/ikke tilstrækkelig dokumentation herfor
der anmodes om nødvendig dokumentation for den herboende ægtefælles sygdom/handicap
(hvis det er relevant).
2. Den herboende ægtefælle har været førtidspensionist i en længere årrække, vedkommende
oplyser, at han/hun ikke er syg/lider af et handicap og det fremgår ved opslag i eIndkomst, at
han/hun ikke har modtaget kontanthjælp inden for de seneste tre år
vi anmoder ikke om dokumentation for den herboende ægtefælles sygdom/handicap.
3. Den herboende ægtefælle har været førtidspensionist i en længere årrække, vedkommende
oplyser, at han/hun er syg/lider af et handicap og det fremgår ved opslag i eIndkomst, at han/hun
ikke har modtaget kontanthjælp inden for de sidste tre år
vi anmoder om dokumentation for den herboende ægtefælles sygdom/handicap (hvis det er
relevant) med henblik på en vurdering af, hvorvidt de øvrige krav kan fraviges.
4. Den herboende ægtefælle er for nylig blevet førtidspensionist, vedkommende har modtaget
kontanthjælp inden for de seneste tre år, hvorfor sagen derfor ligger til et afslag, og den herboende
ægtefælle oplyser, at han/hun er syg/lider af et handicap, men har ikke vedlagt dokumentation
herfor/har ikke vedlagt tilstrækkelig dokumentation herfor
vi anmoder om dokumentation for den herboende ægtefælles sygdom/handicap (hvis det er
relevant).
5. Den herboende ægtefælle er for nylig blevet førtidspensionist, vedkommende har modtaget
kontanthjælp inden for de seneste tre år, hvorfor sagen derfor ligger til et afslag, og den herboende
ægtefælle oplyser, at han/hun ikke er syg/lider af et handicap
vi anmoder om dokumentation for den herboende ægtefælles eventuelle sygdom/handicap.
I de tilfælde, hvor det fremgår, at vi skal anmode om dokumentation/yderligere dokumentation, hvis det er
relevant, skal der alene anmodes om dokumentation/yderligere dokumentation, hvis den herboende
ægtefælle har oplyst om en sygdom/et handicap, som normalt fører til fravigelse, eller hvor der er tvivl om,
hvorvidt det kan føre til fravigelse. Hvis den herboende ægtefælle har oplyst om en sygdom/et handicap,
102
UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 631: Spm. om oversendelse af dokumenter, hvis titler fremgår af svar på UUI alm. del - spm. 389 m.v., til udlændinge- og integrationsministeren
som helt åbenlyst ikke kan føre til fravigelse, anmodes der ikke om dokumentation/yderligere
dokumentation.
Det forhold, at den herboende ægtefælle er berettiget til at modtage førtidspension, men selv vælger at
afslå dette for i stedet at modtage kontanthjælp, kan ikke føre til, at selvforsørgelseskravet anses for
opfyldt.
Således stadfæstede Udlændingenævnet i december 2014 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på
opholdstilladelse til en udenlandsk kvinde (sag
4-2-2).
Den herboende ægtefælle havde i 2009 været udsat
for en alvorlig bilulykke, hvorved han pådrog sig en alvorlig hjerneskade, som medførte kognitive problemer
med nedsat hukommelse, periodevis kontroltab, dobbeltsyn i visse positioner og lette motoriske følger i
højre side. Den herboende ægtefælle var berettiget til førtidspension, men afslog dette, da han ønskede at
vende tilbage til arbejdsmarkedet. Som følge heraf modtog den herboende ægtefælle i en årrække
kontanthjælp. Styrelsen vurderede, at det uagtet den herboende ægtefælles følgeskader ikke ville være
humanitært uforsvarligt at henvise den herboende ægtefælle til at tage ophold i ansøgers hjemland for dér
at udøve familielivet. Udlændingenævnet udtalte blandt andet, at det forhold, at den herboende ægtefælle
var berettiget til førtidspension, men afslog dette, da han ønskede at vende tilbage til arbejdsmarkedet, og
som følge heraf i en årrække havde modtaget kontanthjælp, ikke kunne føre til en anden vurdering, idet
den herboende ægtefælle selv havde afvist at modtage førtidspension for at have muligheden for at være
tilknyttet arbejdsmarkedet. Sagen er sidenhen blev endeligt afgjort i Højesteret i december 2016, hvor
Udlændingenævnet blev givet medhold.
4.2.2.2. Ydelser, som ikke er til hinder for opfyldelse af selvforsørgelseskravet
Ydelser, der må sidestilles med eller træder i stedet for løn eller pension
er ikke til hinder for opfyldelse af
selvforsørgelseskravet i udlændingelovens § 9, stk. 5. Hvorvidt en udbetalt ydelse er omfattet heraf vil følge
af
den
herboende
ægtefælles
erklæring
om
udbetalte
ydelser
i
ansøgningsskemaet
om
ægtefællesammenføring sammenholdt med oplysningerne ved opslag i eIndkomst.
Ydelser, der må sidestilles med eller træder i stedet for løn eller pension, kan eksempelvis være:
Ledighedsydelse udbetalt til personer, der opfylder betingelserne for at modtage fleksydelse med
henblik på tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet.
Ledighedsydelse til ansatte i fleksjob i forbindelse med afholdelse af ferie.
103
UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 631: Spm. om oversendelse af dokumenter, hvis titler fremgår af svar på UUI alm. del - spm. 389 m.v., til udlændinge- og integrationsministeren
Tillæg efter aktivlovens § 27 a, som kan udbetales til førtidspensionister, der ikke kan få fuld
pension som følge af betingelserne for optjening (såkaldte brøkdelspensionister).
Udbetaling af offentlig hjælp under barsel
er heller ikke til hinder for opfyldelse af selvforsørgelseskravet.
Danmarks forpligtelse til beskyttelse af kvinders rettigheder i henhold til CEDAW-konventionen kan føre til,
at kravet vurderes opfyldt trods modtagelse af offentlig hjælp, der er til hinder for opfyldelse af
selvforsørgelseskravet. CEDAW-konventionen blev vedtaget af Forenede Nationers (FN) generalforsamling i
december 1979 for at sikre, at kvinder ligestilles på alle livets områder – politisk, økonomisk, socialt,
kulturelt og civilt. Det kan eksempelvis være tilfældet, hvis behovet for hjælp er opstået som følge af, at en
kvindelig herboende ægtefælle er gået på barsel fra et job eller uddannelse og efter endt barsel skal vende
tilbage til arbejdsmarkedet eller uddannelsen. Kvinden skal efter praksis vende tilbage til samme
ansættelse eller uddannelsesforløb, som blev afbrudt af barslen, hvis det skal medføre, at
selvforsørgelseskravet vurderes opfyldt.
Den herboende ægtefælle kan have modtaget andre offentlige ydelser, som ikke er til hinder for opfyldelse
af selvforsørgelseskravet, idet disse hverken udbetales efter lov om aktiv socialpolitik eller
integrationsloven:
Fleksydelse – udbetales efter lov om fleksydelse
SU
Dagpenge (arbejdsløshedsdagpenge, sygedagpenge og barselsdagpenge)
Pension (førtidspension og folkepension)
Boligstøtte – udbetales efter lov om individuel boligstøtte
Økonomisk støtte til arbejdsgiveren ved ansættelse i løntilskudsjob eller fleksjob
Friplads til børn i børneinstitution
Uddannelsesydelse – udbetales ved opbrugt dagpengeret i maksimalt seks måneder efter lov om
uddannelsesordning for ledige, som har opbrugt deres dagpengeret.
4.2.2.3. Enkeltstående ydelser
Det er som udgangspunkt ikke til hinder for opfyldelse af selvforsørgelseskravet, hvis den herboende
ægtefælle har modtaget enkeltstående ydelser af mindre beløbsmæssig størrelse, der ikke er direkte
relateret til forsørgelse.
104
UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 631: Spm. om oversendelse af dokumenter, hvis titler fremgår af svar på UUI alm. del - spm. 389 m.v., til udlændinge- og integrationsministeren
Det daværende Ministerium for Flygtninge, Indvandrere og Integration har i
Vejledende notat om
selvforsørgelseskravet på ægtefællesammenføringsområdet til www.nyidanmark.dk
af 25. oktober 2010
blandt andet anført, at:
”Afgørende for om en enkeltstående ydelse kan anses for at være af mindre beløbsmæssig størrelse
er, om den har en sådan karakter og størrelse, at den ikke antages at have indflydelse på parrets evne
til selvforsørgelse.
I praksis er det eksempelvis antaget, at en enkeltstående ydelse efter lov om aktiv socialpolitik, som
havde til formål at dække transportudgifter i forbindelse med et jobskifte, ikke var til hinder for
ægtefællesammenføring. Ydelsen udgjorde et samlet beløb på ca. 900 kr.”
Hvis den herboende ægtefælle har modtaget hjælp i særlige tilfælde til enkeltudgifter efter §§ 81-85 i lov
om aktiv socialpolitik om hjælp til enkeltudgifter, husleje, sygebehandling, børn og flytning, eller §§ 35-39 i
integrationsloven om hjælp til enkeltudgifter, sygebehandling, børn og flytning, vil de udbetalte beløb ofte
være beskedne og ikke umiddelbart have betydning for parrets evne til selvforsørgelse og vil derfor ikke
være til hinder for opfyldelse af selvforsørgelseskravet. Som eksempel på en sådan enkeltstående ydelse,
som ikke vil være til hinder for opfyldelse af selvforsørgelseskravet, kan nævnes den herboende ægtefælles
udgift til en tandlægeregning, såfremt denne ikke overskrider beløbsgrænsen for enkeltstående ydelser.
Der skal dog altid foretages en konkret vurdering. Hvis der er udbetalt flere enkeltstående ydelser, skal det
vurderes, om hjælpen kan anses som enkeltstående. Her skal der lægges afgørende vægt på, om hjælpen er
udbetalt over en kort periode. I forlængelse af ovennævnte eksempel vil flere større tandlægeregninger
udbetalt over en kortere periode således kunne være til hinder for opfyldelse af selvforsørgelseskravet.
Spørgsmålet, om hvorvidt en enkeltstående ydelse er til hinder for opfyldelse af selvforsørgelseskravet, skal
afgøres konkret ud fra de omstændigheder, hvorpå ydelsen bliver givet. Som udgangspunkt, vil ydelser på
1.000-1.500 kr. konkret kunne vurderes ikke at være til hinder for opfyldelse af selvforsørgelseskravet.
4.2.2.4. Dokumentationskrav
Den herboende ægtefælle skal i ansøgningen om ægtefællesammenføring (punkt 9) erklære på tro og love,
om vedkommende uanset beløbsstørrelse har modtaget offentlig hjælp efter lov om aktiv socialpolitik eller
integrationsloven inden for de seneste tre år. Hvis den herboende ægtefælle har modtaget offentlig hjælp,
105
UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 631: Spm. om oversendelse af dokumenter, hvis titler fremgår af svar på UUI alm. del - spm. 389 m.v., til udlændinge- og integrationsministeren
1751340_0221.png
skal vedkommende oplyse, hvilke ydelser der er modtaget, ydelsernes størrelse, i hvilken periode de er
modtaget samt navnet på den kommune, som har udbetalt ydelserne.
I forbindelse med vores behandling af ansøgningen indhentes oplysninger fra eIndkomst, om hvorvidt den
herboende ægtefælle har modtaget ydelser, som er til hinder for opfyldelse af selvforsørgelseskravet. Hvis
der er uoverensstemmelse mellem det af den herboende ægtefælle oplyste og oplysningerne i eIndkomst,
partshøres den herboende ægtefælle herom. Afhængig af sagens omstændigheder kan det ligeledes blive
nødvendigt at kontakte den herboende ægtefælles bopælskommune, hvis eIndkomst giver anledning til
tvivl om karakteren af udbetalte ydelser.
4.2.2.5. Kommunens vejledningspligt
Hvis den herboende ægtefælles bopælskommune er bekendt med, at vedkommende har en udenlandsk
ægtefælle, som har søgt om ægtefællesammenføring, eller som påtænker at indgive en sådan ansøgning,
skal
kommunen
vejlede
den
herboende
ægtefælle
om
konsekvenserne
for
en
eventuel
ægtefællesammenføringssag af at få udbetalt offentlig hjælp efter lov om aktiv social politik eller
integrationsloven.
Således hjemviste Udlændingenævnet i september 2015 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på
opholdstilladelse (sag
4-2-3)
9
. Nævnet lagde ved afgørelsen vægt på, at der blev udbetalt kontanthjælp til
den herboende ægtefælle i perioden fra den 7. april 2014 til den 23. juni 2014, at kommunen var bekendt
med, at den herboende ægtefælle havde en udenlandsk ægtefælle, da kommunen tilkendte kontanthjælp,
og at den herboende ægtefælle ikke i den forbindelse blev vejledt om følgerne for ægtefællesammenføring
af at modtage offentlig hjælp til forsørgelse. Nævnet fandt således, at kommunen ikke havde overholdt god
forvaltningsskik, herunder den generelle vejledningspligt, jf. principperne i forvaltningslovens § 7.
Udlændingenævnet lagde med denne afgørelse op til, at vurderingen af, hvorvidt der kan gives afslag med
henvisning til selvforsørgelseskravet, skal være proportionel med den modtagne ydelse, hvis den
herboende ægtefælle ikke har været vejledt om konsekvenserne af modtagelsen. Momenter, der kan få
indflydelse herpå, er:
Længden af den periode, hvori ydelserne er modtaget, idet der som udgangspunkt alene kan ses
bort fra kortvarige perioder.
9
Se også Udlændingenævnets 2. årsberetning 2014, side 68-69
106
UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 631: Spm. om oversendelse af dokumenter, hvis titler fremgår af svar på UUI alm. del - spm. 389 m.v., til udlændinge- og integrationsministeren
1751340_0222.png
Var den herboende ægtefælle gift med en udlænding på tildelingstidspunktet? Hvis dette ikke var
tilfældet, kan det ikke forventes af kommunen, at den yder den form for vejledning.
Kan det lægges til grund, at den herboende ægtefælle ikke var vejledt af kommunen om
konsekvenserne af modtagelsen? Den herboende ægtefælle skal specifikt gøre den manglende
vejledning gældende. Herefter foretages høring af kommunen og eventuel senere partshøring af
den herboende ægtefælle, hvis kommunen oplyser, at der var sket korrekt vejledning.
I forlængelse heraf stadfæstede Udlændingenævnet i januar 2015 Udlændingestyrelsens afgørelse om
afslag på opholdstilladelse under henvisning til, at den herboende ægtefælle i juni 2013 havde modtaget
enkeltstående ydelser efter §§ 81 og 85 i lov om aktiv socialpolitik, som udgjorde i alt 17.687 kr.
10
Nævnet
udtalte blandt andet, at det forhold, at den herboende ægtefælle ikke i forbindelse med ansøgningen om
og bevillingen af ydelserne efter §§ 81 og 85 i lov om aktiv socialpolitik var blevet vejledt om
konsekvenserne af at modtage disse ydelser for en eventuel ægtefællesammenføringssag, ikke kunne føre
til et andet udfald af sagen. Nævnet bemærkede i den forbindelse, at parret efter egne oplysninger
besluttede at indgå ægteskab i juli 2013, at ægteskabet blev indgået i december 2013, og at beslutningen
om ægteskabet og indgåelsen heraf således fandt sted efter, at den herboende ægtefælle fik udbetalt
ydelserne i juni 2013. Nævnet fandt, at der ikke i øvrigt forelå oplysninger om, at kommunen havde eller
burde have haft kendskab til et forestående ægteskab mellem parret, hvorfor kommunen ikke kunne
antages at have haft konkret anledning til at vejlede den herboende ægtefælle om konsekvenserne af at
modtage offentlig hjælp i relation til en ægtefællesammenføringssag. Nævnet fandt desuden, at det
forhold, at den herboende ægtefælle i april 2013 havde været i kontakt med en medarbejder hos
kommunens vielseskontor om legalisering af dokumenter fra ansøgers hjemland, der på daværende
tidspunkt skulle anvendes som dokumentation for en vielse i Danmark af parret, ikke kunne føre til et andet
udfald af sagen. Nævnet henviste i den forbindelse til, at den herboende ægtefælle ikke i forbindelse med
sin ansøgning om offentlige ydelser havde oplyst kommunen om planerne om at indgå ægteskab med en
udlænding, og at der ikke i øvrigt i sagen forelå oplysninger om, at kommunen burde have været bekendt
hermed.
10
Udlændingenævnets årsberetning 2015, side 65-66
107
UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 631: Spm. om oversendelse af dokumenter, hvis titler fremgår af svar på UUI alm. del - spm. 389 m.v., til udlændinge- og integrationsministeren
1751340_0223.png
4.2.2.6. Tilbagebetaling af ydelser
Selvforsørgelseskravet anses ikke for opfyldt i de tilfælde, hvor den herboende ægtefælle har modtaget
hjælp under betingelse af tilbagebetaling, eller hvor den modtagne ydelse allerede er tilbagebetalt.
Således stadfæstede Udlændingenævnet i januar 2015 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på
opholdstilladelse under henvisning til, at den herboende ægtefælle i juni 2013 havde modtaget
enkeltstående ydelser efter §§ 81 og 85 i lov om aktiv socialpolitik, som udgjorde i alt 17.687 kr.
11
Det
indgik i grundlaget for nævnets afgørelse, at ydelserne var tilbagebetalingspligtige, og at den herboende
ægtefælle på klagetidspunktet havde tilbagebetalt størstedelen af ydelserne. Nævnet udtalte på trods
heraf, at det forhold, at et beløb udbetalt efter lov om aktiv socialpolitik eller integrationsloven senere
tilbagebetales, ikke kan føre til dispensation fra selvforsørgelseskravet, idet de udbetalte ydelser ydes med
henblik på forsørgelse.
Tilbagebetalingen skal dog inddrages i vurderingen af, om ydelsen henset til ydelsens karakter og størrelse
ikke er til hinder for ægtefællesammenføring.
12
4.2.2.7. Udsigt til at opfylde selvforsørgelseskravet
Den herboende ægtefælles udsigt til på et senere tidspunkt at kunne opfylde selvforsørgelseskravet indgår
som et moment i vurderingen af sagen. Dette fremgår blandt andet af to nævnsafgørelser, hvor nævnet
udtaler, at det forhold, at den herboende ægtefælle havde rimelig udsigt til at kunne opfylde
selvforsørgelseskravet, medførte, at parret derfor ikke var afskåret fra på et senere tidspunkt at kunne
opnå ægtefællesammenføring.
Udlændingenævnet lagde i den ene sag vægt på, at den herboende ægtefælle havde oplyst, at hun ikke var
tilkendt førtidspension, og at hun havde søgt optagelse på social- og sundhedsskolen med henblik på at
tage en uddannelse. Udlændingenævnet kunne således ikke lægge til grund, at den herboende ægtefælle
måtte anses for at være afskåret fra på et senere tidspunkt at kunne opfylde kravet i udlændingelovens § 9,
stk. 5.
13
11
12
Udlændingenævnets årsberetning 2015, side 65-66
Se Udlændingenævnets 2. årsberetning 2014, side 68-69
13
Udlændingenævnets 2. årsberetning 2014, side 65
108
UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 631: Spm. om oversendelse af dokumenter, hvis titler fremgår af svar på UUI alm. del - spm. 389 m.v., til udlændinge- og integrationsministeren
1751340_0224.png
I den anden sag lagde Udlændingenævnet vægt på, at den herboende ægtefælle efter det oplyste var
velfungerende i dagligdagen og måtte antages at kunne opfylde betingelserne i udlændingelovens § 9, stk.
5, på et senere tidspunkt.
14
4.2.2.8. Fravigelse af selvforsørgelseskravet
I visse tilfælde vil selvforsørgelseskravet kunne fraviges, hvis ganske særlige grunde taler imod, at kravet
stilles. Ganske særlige grunde kan eksempelvis være, hvis den herboende ægtefælle:
er flygtning eller har beskyttelsesstatus og fortsat risikerer forfølgelse i sit hjemland,
har hjemmeboende mindreårige børn fra et tidligere forhold eller fællesbørn med ansøger, og
børnene har selvstændig tilknytning til Danmark,
har samvær med mindreårige børn fra et tidligere forhold i Danmark, eller
er alvorligt syg eller handicappet
For nærmere gennemgang af ovennævnte fravigelsesgrunde henvises til kapitel 5.
I relation til muligheden for fravigelse af selvforsørgelseskravet på grund af den herboende ægtefælles
alvorlige sygdom eller handicap stadfæstede Udlændingenævnet i december 2014 Udlændingestyrelsens
afgørelse om afslag på opholdstilladelse
(sag 4-2-4).
Den herboende ægtefælle havde i 2009 været udsat
for en alvorlig bilulykke, hvorved han pådrog sig en alvorlig hjerneskade, som medførte kognitive problemer
med nedsat hukommelse, periodevis kontroltab, dobbeltsyn i visse positioner, og lette motoriske følger i
højre side. Den herboende ægtefælle var berettiget til førtidspension, men afslog dette, da han ønskede at
vende tilbage til arbejdsmarkedet. Som følge heraf modtog den herboende ægtefælle i en årrække
kontanthjælp. Vi vurderede, at det uagtet den herboende ægtefælles følgeskader, ikke ville være
humanitært uforsvarligt at henvise den herboende ægtefælle til at tage ophold i ansøgers hjemland, for dér
at udøve familielivet. Udlændingenævnet udtalte blandt andet, at det forhold, at den herboende ægtefælle
måtte anses for handicappet som følge af trafikulykken ikke i sig selv kunne føre til fravigelse af
selvforsørgelseskravet, og at den herboende ægtefælle ikke herved kunne anses for at blive indirekte eller
direkte diskrimineret i relation til FN’s handicapkonvention. Sagen er sidenhen blev endeligt afgjort i
Højesteret i december 2016, hvor Udlændingenævnet blev givet medhold.
14
Udlændingenævnets 2. årsberetning 2014, side 63
109
UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 631: Spm. om oversendelse af dokumenter, hvis titler fremgår af svar på UUI alm. del - spm. 389 m.v., til udlændinge- og integrationsministeren
Notater og meddelelser m.v.
Meddelelse nr. 7/10 af 14. juli 2010 om
Ændring af bestemmelsen om selvforsørgelseskravet i
udlændingelovens § 9, stk. 5
Notat af 25. oktober 2010 om Selvforsørgelseskravet
på ægtefællesammenføringsområdet til
www.nyidanmark.dk,
det tidligere Ministerium for Flygtninge, Indvandrere og Integration
110
UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 631: Spm. om oversendelse af dokumenter, hvis titler fremgår af svar på UUI alm. del - spm. 389 m.v., til udlændinge- og integrationsministeren
4.3. De overførte betingelser for tidsubegrænset opholdstilladelse, § 9, stk. 12
4.3.1. Indledning
Bestemmelsen i udlændingelovens § 9, stk. 12, blev indført ved lov nr. 601 af 14. juni 2011 om ændring af
udlændingeloven og lov om ægteskabs indgåelse og opløsning (L 168 af 17. marts 2011). Hermed indførtes
et krav om at den herboende ægtefælle i ægtefællesammenføringssager, skal opfylde en del af de
gældende betingelser for permanent opholdstilladelse.
Kravet stilles ikke, hvis den herboende ægtefælle er dansk eller nordisk statsborger eller flygtning med
opholdstilladelse efter udlændingelovens §§ 7-8, eller hvis ganske særlige grunde taler imod, at kravet
stilles.
Kravet stilles herefter i alle sager, hvor den herboende reference er udlænding, og har haft permanent
opholdstilladelse i 3 år, og hvor vedkommende er meddelt permanent opholdstilladelse på baggrund af en
ansøgning herom indgivet før den 26. marts 2010. Dette gælder uanset på hvilket tidspunkt, og efter hvilket
regelsæt, den herboende ægtefælle er meddelt permanent opholdstilladelse. Det gælder således også, hvis
den herboende ægtefælle blev meddelt permanent opholdstilladelse efter tidligere gældende regler, og
hvor en eller flere af betingelser for permanent opholdstilladelse blev fraveget.
Kravet gælder også for EU-borgere, der søger efter de nationale regler i stedet for efter EU-reglerne.
En herboende ægtefælle, som efter tidligere gældende regler har fået permanent opholdstilladelse på
mere lempelige vilkår end andre udlændinge, vil normalt også skulle opfylde kravet om opfyldelse af en del
af betingelserne for permanent opholdstilladelse som betingelse for ægtefællesammenføring. Dog vil
udlændinge, der har opnået permanent opholdstilladelse på grund af et stærkt tilknytningsforhold til
Danmark, kunne undtages fra beskæftigelseskravet i stk. 12, nr. 6.
De overførte betingelser omfatter:
Ingen kriminalitet, jf. § 9, stk. 12, nr. 1 og 2
Ingen forfalden gæld, jf. § 9, stk. 12, nr. 3
Ingen offentlig hjælp, jf. § 9, stk. 12, nr. 4
Bestået prøve i Dansk 1 eller tilsvarende, jf. § 9, stk. 12, nr. 5
Ordinær beskæftigelse eller uddannelse, jf. § 9, stk. 12, nr. 6.
111
UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 631: Spm. om oversendelse af dokumenter, hvis titler fremgår af svar på UUI alm. del - spm. 389 m.v., til udlændinge- og integrationsministeren
4.3.2. Sagsbehandling og praksis
4.3.2.1. Kriminalitet
Hvis den herboende ægtefælle har fået en dom for kriminalitet, kan det betyde, at han eller hun er
udelukket i en vis periode (karensperiode) fra at opfylde betingelser for at opnå permanent
opholdstilladelse, og vil således ikke kunne få familiesammenført sin ægtefælle, jf. § 9, stk. 12, nr. 2 og 2.
Ubetinget fængselsstraf af mindst 1 �½ års varighed vil normalt være en hindring for at opfylde kravet,
uanset hvilken type kriminalitet, der er tale om.
Hvorvidt den herboende ægtefælle er dømt for kriminalitet omfattet af § 9, stk. 12, nr. 1 eller 2,
undersøges ved hjælp af opslag i Det Centrale Kriminalregister (foretages af Kontoret for Permanent
Ophold og Pas). Er herboende kendt i kriminalregistret anmodes der om en udskrift af Kriminalregistret.
4.3.2.2. Gæld
Følgende typer gæld anses for at være gæld til det offentlige (udtømmende liste):
Tilbagebetalingspligtige ydelser efter lov om social service eller lov om aktiv socialpolitik (for
eksempel for meget udbetalt kontanthjælp).
Forskudsvist udbetalt børnebidrag.
Daginstitutionsbetaling.
Tilbagebetaling af for meget udbetalt boligstøtte.
Tilbagebetaling af boligtilskudslån.
Skatter og afgifter, medmindre skatte- eller afgiftsrestancen skyldes forhold, der ikke kan lægges
ansøgeren til last.
Anden gæld, som for eksempel studielån eller gæld til banker eller kreditforeninger, er
ikke
typer af gæld,
som udelukker permanent opholdstilladelse og således familiesammenføring.
Der foretages skriftlig høring af de kommuner den herboende ægtefælle har boet i de sidste 3 år fra
ansøgningens indgivelse, samt af Udbetaling Danmark og SKAT.
Er der givet henstand med gælden, og overstiger denne ikke 111.727,75 kr. (2017-niveau), er kravet
opfyldt, hvorimod kravet ikke anses for opfyldt, hvis der er aftalt en afdragsordning.
112
UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 631: Spm. om oversendelse af dokumenter, hvis titler fremgår af svar på UUI alm. del - spm. 389 m.v., til udlændinge- og integrationsministeren
1751340_0228.png
Hvis den herboende når at betale hele sin gæld, inden der træffes afgørelse i sagen, anses kravet som
opfyldt.
Vi lægger herboendes oplysninger om gæld til det offentlige til grund. Der laves stikprøvekontrol i mindst
én sag pr. måned. Vi hører dog altid i sager, hvor den herboende er eller har været selvstændig, uanset om
pågældende erklærer ikke at have gæld.
4.3.2.3. Offentlig hjælp
Kravet om ikke at have modtaget hjælp efter lov om aktiv socialpolitik eller integrationsloven gælder i 3 år
forud for ansøgningens indgivelse
og ikke som i § 9, stk. 5, i 3 år forud for afgørelsen.
Vi krydstjekker, om oplysningerne fra eIndkomst stemmer overens med tro- og loveerklæringen fra den
herboende ægtefælle.
4.3.2.4. Prøve i Dansk 1
Herboende ægtefælle skal dokumentere at have bestået Prøve i Dansk 1 med et karaktergennemsnit på
mindst 6 (efter 13-skalaen) eller 02 (efter 7-trins-skalaen) eller en anden danskprøve på et tilsvarende eller
højere niveau. Ved beregning af en gennemsnitskarakter for Prøve i Dansk 1, tæller karakteren i mundtlig
kommunikation dobbelt.
For oversigt over danskprøver tilsvarende eller på højere niveau end Prøve i Dansk 1, se bilag 1 til
bekendtgørelse om danskprøve:
https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=145602#
Udlændingestyrelsen meddelte i april 2014 afslag på opholdstilladelse i en
sag 4-3-1,
hvor den herboende
ægtefælle efter det oplyste var ordblind, hvilket dog ikke kunne føre til fravigelse af kravet om bestået
danskprøve. Der blev ved vurderingen heraf lagt vægt på, at det ikke var dokumenteret, at referencen ikke
var i stand til at bestå en danskprøve ligesom, at der ved vurderingen af prøverne lægges stor vægt på
mundtlige egenskaber.
I
sag 4-3-2
stadfæstede Udlændingenævnet i marts 2016 styrelsens afslag i en sag, hvor referencen ikke
opfyldte kravet om en bestået danskprøve svarende til Prøve i Dansk 1, da han ved Folkeskolens
afgangsprøve ikke havde bestået danskdisciplinerne ”Retstavning” og ”Skriftlig”, og dermed alene havde
opnået et karaktergennemsnit i danskdisciplinerne på 4 på 13-skalaen.
113
UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 631: Spm. om oversendelse af dokumenter, hvis titler fremgår af svar på UUI alm. del - spm. 389 m.v., til udlændinge- og integrationsministeren
4.3.2.5. Beskæftigelse
Det er et krav, at den herboende har været under uddannelse eller i ordinær beskæftigelse i mindst tre år
ud af de sidste fem år forud for ansøgningstidspunktet. Beskæftigelse
efter
ansøgningstidspunktet indgår
således ikke i beregningen af, om referencen opfylder beskæftigelseskravet.
Ordinær beskæftigelse betyder, at det er uden offentligt tilskud. Derudover skal arbejdet være aflønnet
efter gældende overenskomst eller udført under sædvanlige løn og ansættelsesforhold. Det er ikke et krav,
at den herboende har været i uafbrudt beskæftigelse i tre år.
En gennemsnitlig arbejdstid på mindst 30 timer om ugen, svarende til mindst 120 timer pr. måned, regnes
som fuldtidsbeskæftigelse.
En gennemsnitlig arbejdstid på mellem 15 og 29 timer regnes som
deltidsbeskæftigelse, og indgår forholdsmæssigt med 3/5. Arbejde under 15 timer ugentligt medregnes ikke
som ordinær beskæftigelse. Hvis den herboende ægtefælle har arbejdet flere steder samtidig, vurderes den
samlede ugentlige arbejdstid.
Arbejde som selvstændig erhvervsdrivende sidestilles med lønarbejde, hvis arbejdstiden svarer hertil, og er
dokumenteret med en erklæring om arbejdsindsatsen i firmaet og kopi af årsopgørelser, regnskab,
specificerede momsangivelser m.v.
Perioder med fravær som følge af sygdom, ferie, omsorgsdage og barsel med videre inden for rammerne af
ansættelsesforholdet regnes som ordinær beskæftigelse.
Flexjob medregnes som fuldtidsarbejde, uanset det faktiske timeantal og uanset at der ydes offentligt
tilskud til arbejdsgiveren.
Oplysningerne om beskæftigelse afgives på tro og love af den herboende ægtefælle. Hvis oplysningerne
ikke stemmer overens med oplysningerne i eIndkomst, skal den herboende ægtefælle partshøres og
anmodes om at sende dokumentation for beskæftigelsen. Dog skal der altid indsendes dokumentation for
selvstændig virksomhed.
I oktober 2014 stadfæstede Udlændingenævnet vores afslag fra maj samme år (sag
4-3-3),
hvor den
herboende ægtefælle havde været i ordinær deltidsbeskæftigelse fra marts 2009 til maj 2009 i 15 og 30
timer om ugen, i ordinær fuldtidsbeskæftigelse i perioden december 2008 til februar 2009 og januar 2012
til december 2013 (bortset fra tre måneder i ordinær deltidsbeskæftigelse). Nævnet fandt, at den
herboende havde været i ordinær beskæftigelse i 28,6 måneder indenfor de seneste fem år forud for
ansøgningstidspunktet. Et uafsluttet grundforløb kunne ikke vurderes som afsluttet erhvervsuddannelse.
114
UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 631: Spm. om oversendelse af dokumenter, hvis titler fremgår af svar på UUI alm. del - spm. 389 m.v., til udlændinge- og integrationsministeren
I en anden sag meddelte Udlændingestyrelsen i juli 2014 afslag på opholdstilladelse (sag
4-3-4)
under
henvisning til, at fravær som følge af barsel kun medregnes som ordinær beskæftigelse, når det er inden for
rammerne af et ansættelsesforhold, ligesom arbejdsløshedsdagpenge ikke betragtes som ordinær
beskæftigelse, idet man i denne periode ikke er i et ansættelsesforhold.
4.3.2.6. Uddannelse
Det er ikke et krav, at den herboende har været i uafbrudt uddannelse i tre år. Kravet vil også være opfyldt,
hvis vedkommende har været studieaktiv i studiesemestre, der tilsammen udgør tre år inden for de seneste
fem år.
Er der tale om en gymnasial uddannelse eller en erhvervsuddannelse, skal denne være afsluttet for at
kunne tælle med. Kun perioden, hvor den herboende ægtefælle har været optaget på uddannelsen tælles
med, dog højst med den periode, som uddannelsen er normeret til.
Er der tale om en videregående uddannelse, skal herboende være optaget på en offentlig anerkendt
uddannelsesinstitution i Danmark, for at denne uddannelse kan tælle med på baggrund af det antal point,
som den herboende har opnået efter det fælleseuropæiske pointsystem (ECTS). 60 ECTS-point svarer til et
års fuldtidsstudium og 180 point svarer til tre års fuldtidsstudium. Praktik medregnes, hvis den er
pointgivende.
Uddannelse i udlandet som led i en videregående uddannelse i Danmark kan indgå i beregningen. Kurser og
enkelte fag, som ikke er en del af en samlet uddannelse, kan ikke tælle med.
Udover tro og loveerklæringen i ansøgningsskemaet, skal den herboende ægtefælle sende kopi af
eksamensbevis og/eller udtalelse fra uddannelsesinstitutionen med angivelse af opnåede ECTS-point.
4.3.2.7. Aktuel beskæftigelse
Den herboende ægtefælle skal fortsat være i arbejde eller under uddannelse på det tidspunkt, hvor
opholdstilladelsen vil kunne gives.
Man opfylder ikke betingelsen om fortsat at være i arbejde, hvis man på tidspunktet for meddelelsen af
opholdstilladelsen arbejder som vikar i et vikarbureau, arbejder under 15 timer om ugen, arbejder, eller er
selvstændig, i en virksomhed, som er under likvidation, tvangsopløsning, anmeldt betalingsstandsning eller
konkurs.
115
UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 631: Spm. om oversendelse af dokumenter, hvis titler fremgår af svar på UUI alm. del - spm. 389 m.v., til udlændinge- og integrationsministeren
I oktober 2014 meddelte Udlændingestyrelsen (sag
4-3-5)
afslag på opholdstilladelse, under henvisning til
at den herboendes arbejde og uddannelse lå mere end fem år tilbage fra ansøgningens indgivelse, og
derfor ikke kunne medtages i beregningen. Ligeledes blev der lagt vægt på, at en uddannelse, som var
påbegyndt efter ansøgningens indgivelse, ikke kunne indgå i beregningen.
4.3.2.8. Fravigelse af kravene i § 9, stk. 12
Der vil kunne fraviges fra de enkelte krav på grund af den herboendes særlige forhold eller situation.
Fx vil der kunne ske fravigelse af kravet om, at den herboende ægtefælle ikke har begået alvorlig
kriminalitet, i tilfælde hvor den idømte straf ligger langt tilbage i tid, og hvor den herboende ægtefælle ikke
efterfølgende har begået ny kriminalitet.
I
sag 4-3-6
omgjorde Udlændingenævnet Udlændingestyrelsens afslag, hvor den herboende ægtefælle i juni
1985 var blevet idømt et år og seks måneders fængsel. Udlændingenævnet lagde vægt på, at det fremgår af
lovbemærkningerne til lovforslag nr. L 168 af 17. marts 2011, side 43, at betingelsen kan fraviges, hvis den
idømte straf ligger langt tilbage i tid, og hvis den pågældende ikke har begået ny kriminalitet. Nævnet lagde
desuden vægt på, at den herboende i december 1985 var blevet meddelt permanent opholdstilladelse.
Såfremt den herboende er tilkendt førtidspension eller har nået folkepensionsalderen, vil den herboende
ægtefælle ikke skulle opfylde beskæftigelses- og uddannelseskravet, mens de øvrige overførte betingelser
for permanent opholdstilladelse som udgangspunkt skal opfyldes.
Hvis den herboende ægtefælle på grund af et handicap ikke kan opfylde en eller flere af de overførte
betingelser for permanent opholdstilladelse, vil disse skulle fraviges i det omfang, den manglende
opfyldelse skyldes den herboende ægtefælles handicap, jf. FN’s handicapkonvention. Det kan især være
relevant i forhold til opfyldelse af beskæftigelses- eller danskprøvekravet.
116
UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 631: Spm. om oversendelse af dokumenter, hvis titler fremgår af svar på UUI alm. del - spm. 389 m.v., til udlændinge- og integrationsministeren
1751340_0232.png
4.4. Boligkravet, § 9, stk. 6
4.4.1. Indledning
Boligkravet blev indsat i udlændingeloven ved lov nr. 424 af 31. maj 2000 om ændring af udlændingeloven
med flere love (L 208 af 29. februar 2000), og blev senest ændret ved lov nr. 394 af 14. april 2015 om
ændring af udlændingeloven (L 87 af 4. december 2014). Loven trådte i kraft den 1. juni 2015.
Herefter er det som udgangspunkt en betingelse for ægtefællesammenføring, at ægtefællen godtgør at
råde over en selvstændig bolig af rimelig størrelse.
Af bemærkningerne til bestemmelsen i L 87 (lov nr. 394 af 14. april 2015) fremgår blandt andet følgende
om kravet om ”selvstændig bolig”:
”Det medfører, at det ikke længere vil være muligt at opfylde boligkravet ved at leje værelser i
eksempelvis sine forældres ejerbolig, medmindre den udlejede del af boligen i sig selv fremstår som
en selvstændig bolig. Der skal ved vurderingen af, om der foreligger en selvstændig bolig,
hovedsagelig lægges vægt på, om der er en selvstændig indgang til boligen, og om boligen fremstår
som en enhed.
Boligkravet vil kunne være opfyldt, selv om boligen ikke har eget køkken og/eller toilet. Dette kan
eksempelvis være tilfældet, hvis den herboende ægtefælle m.v. råder over et kollegieværelse eller et
klubværelse.
Forslaget vil endvidere indebære, at fremleje af en bolig fremover vil kunne opfylde boligkravet.
Låneaftaler, hvorved forstås aftaler om vederlagsfri overdragelse af brugsretten, vil fortsat ikke
kunne opfylde boligkravet.”
4.4.2. Sagsbehandling og praksis
Ifølge udlændingelovens § 9, stk. 6, er opholdstilladelse som ægtefællesammenført, medmindre særlige
grunde, herunder hensynet til familiens enhed, taler derimod, betinget af, at den herboende ægtefælle
godtgør at råde over en selvstændig bolig af rimelig størrelse.
Dette uddybes i boligkravsbekendtgørelsens
15
§ 2, stk. 1, hvoraf det fremgår, at den herboende ægtefælle
skal godtgøre, at vedkommende senest tre måneder efter tidspunktet for indgivelsen af ansøgning om
15
Bekendtgørelse nr. 721 af 13. maj 2015 om opfyldelse af boligkravet i familiesammenføringssager og om
kommunalbestyrelsens udtalelse om referencens boligforhold, som trådte i kraft den 1. juni 2015.
117
UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 631: Spm. om oversendelse af dokumenter, hvis titler fremgår af svar på UUI alm. del - spm. 389 m.v., til udlændinge- og integrationsministeren
ægtefællesammenføring vil råde over en selvstændig bolig af rimelig størrelse indtil mindst halvandet år
efter tidspunktet for indgivelsen af ansøgning om ægtefællesammenføring.
Det bemærkes, at boligkravet – forudsat at de øvrige betingelser i øvrigt er opfyldt – ligeledes vil kunne
anses for opfyldt i de tilfælde, hvor en ansøger, som opholder sig i Danmark på et andet lovligt grundlag
end ægtefællesammenføring, fx som følge af en arbejdstilladelse, råder over en bolig, hvori også den
herboende ægtefælle bor.
Det er en betingelse for opfyldelse af boligkravet, at den herboende ægtefælle er tilmeldt den adresse i
CPR, som vedkommende reelt bor på, og som boligkravet skal vurderes ud fra.
4.4.2.1. Selvstændig bolig
Ved en selvstændig bolig forstås som udgangspunkt en bolig, som har en selvstændig indgang, og som
fremstår som en enhed, jf. boligkravsbekendtgørelsens § 1, stk. 5.
På baggrund af sagens samlede omstændigheder foretages en konkret og individuel vurdering af, om den
herboende ægtefælle kan anses for at råde over en selvstændig bolig i lovens forstand. Ved vurderingen
heraf lægges først og fremmest den herboende ægtefælles egne oplysninger, som fremgår af
ansøgningsskemaet om ægtefællesammenføring, til grund. Disse sammenholdes med oplysninger om den
herboende ægtefælles bolig, som fremgår ved opslag i henholdsvis CPR og Den Offentlige
Informationsserver (OIS).
Ved tvivl om, hvorvidt den herboende ægtefælles bolig opfylder kravet om at være selvstændig i lovens
forstand, kan indhentelse af en plantegning over den pågældende bolig undtagelsesvis være nødvendig til
endelig afklaring heraf.
Kravet om, at den herboende ægtefælle skal råde over en selvstændig bolig, vil som udgangspunkt ikke
være opfyldt, hvis den herboende ægtefælle lejer værelser i eksempelvis sine forældres ejerbolig,
medmindre den udlejede del af boligen i sig selv fremstår som en selvstændig bolig.
Det er ikke til hinder for den herboende ægtefælles opfyldelse af boligkravet, at vedkommende råder over
en bolig eller en del af en bolig sammen med en eller flere andre personer, herunder ansøger, jf.
boligkravsbekendtgørelsens § 4, stk. 4, og nedenfor om råderet. Det vil dog i disse tilfælde som
udgangspunkt være en betingelse, at den herboende ægtefælles del af boligen opfylder kravet om at være
118
UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 631: Spm. om oversendelse af dokumenter, hvis titler fremgår af svar på UUI alm. del - spm. 389 m.v., til udlændinge- og integrationsministeren
selvstændig i lovens forstand. Herudover skal den herboende ægtefælles del af boligen være af rimelig
størrelse, jf. boligkravsbekendtgørelsens § 5, stk. 5, 1. pkt., jf. stk. 1-4, og nedenfor om boligens størrelse.
4.4.2.2. Råderet
Den herboende ægtefælle anses for at råde over en selvstændig bolig, når vedkommende ejer, lejer,
fremlejer eller er andels- eller anpartshaver af en bolig eller en del heraf, jf. boligkravsbekendtgørelsens §
4, stk. 1, 1. pkt. Uanset måden, hvorpå den herboende ægtefælle råder over sin bolig, skal denne dog som
udgangspunkt opfylde kravet om at være selvstændig i lovens forstand, jf. boligkravsbekendtgørelsens § 1,
stk. 5.
Det er ikke en betingelse, at den herboende ægtefælles bolig har eget køkken eller toilet, jf.
boligkravsbekendtgørelsens § 4, stk. 1, 2. pkt.
Varigheden af en leje- eller en fremlejebolig skal være enten tidsubegrænset eller mindst halvandet år
regnet
fra
tidspunktet
for
indgivelsen
af
ansøgningen
om
ægtefællesammenføring,
jf.
boligkravsbekendtgørelsens § 2, stk. 1.
Det bemærkes, at boligkravet som udgangspunkt vil kunne anses for opfyldt i et tilfælde, hvor den
herboende ægtefælle fremlejer en bolig i halvandet år regnet fra tidspunktet for indgivelsen af
ansøgningen om ægtefællesammenføring, men hvor det af kontrakten fremgår, at udlejer kan opsige den
herboende ægtefælle med tre måneders varsel, ifald en køber skulle dukke op. Dette henset til, at risikoen
for opsigelse også i andre tilfælde vil kunne opstå.
Hvis den herboende ægtefælle lejer en andelsbolig, skal lejemålet være tidsubegrænset og må i øvrigt ikke
stride mod andelsboligforeningens vedtægter.
Den herboende ægtefælle anses ikke for at opfylde boligkravet, hvis vedkommende råder over en lejebolig
eller en del heraf ved en lånaftale, jf. boligkravsbekendtgørelsens § 4, stk. 3. Ved en låneaftale forstås en
aftale om vederlagsfri overdragelse af brugsretten. Ved vurderingen af, om et lejeforhold kan anses for at
falde under begrebet låneaftale, lægges afgørende vægt på, om den aftalte leje er af så symbolsk størrelse,
at der ikke foreligger et reelt lejeforhold mellem den herboende ægtefælle og udlejer. Ved vurderingen
119
UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 631: Spm. om oversendelse af dokumenter, hvis titler fremgår af svar på UUI alm. del - spm. 389 m.v., til udlændinge- og integrationsministeren
1751340_0235.png
heraf sammenholdes lejen for den pågældende bolig med andre boliger af lignende karakter. Her spiller
blandt andet boligens størrelse og beliggenhed en afgørende rolle.
Således stadfæstede Udlændingenævnet i januar 2014 Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på
opholdstilladelse til en statsborger fra Pakistan.
16
Udlændingenævnet lagde ved afgørelsen vægt på, at der
med en husleje på 100 kr. for fire værelser med et samlet areal på 125 m
2
ikke forelå et reelt lejeforhold.
Nævnet lagde desuden vægt på, at den til sagen fremlagte lejekontakt var underskrevet i september 2013 –
efter ansøgningens indgivelse – og at lejeforholdet påbegyndtes i december 2012. Nævnet lagde derudover
vægt på, at lejemålet efter det oplyste var ejet af en bekendt til den herboende ægtefælle, og at udlejerens
fader og broder endvidere var bosiddende på adressen. Udlændingenævnet fandt på baggrund af disse
omstændigheder, at der ikke forelå et reelt lejeforhold mellem den herboende ægtefælle og udlejeren,
hvorfor den herboende ægtefælle ikke kunne anses for at have godtgjort at opfylde boligkravet, jf.
udlændingelovens § 9, stk. 6.
Ligeledes stadfæstede Udlændingenævnet i april 2016 en afgørelse fra Udlændingestyrelsen blandt andet
omhandlende størrelsen af den herboende ægtefælles leje (sag
4-4-1).
Udlændingenævnet lagde ved
afgørelsen vægt på, at den herboende ægtefælle betalte 1.000 kr. om måneden i husleje for en
kælderlejlighed på 50 m
2
beliggende i Odense. Henset til lejlighedens størrelse og beliggenhed, fandt
nævnet, at lejen alene havde en symbolsk størrelse, og således ikke afspejlede det lejedes reelle værdi,
hvorfor den indgåede lejeaftale mellem den herboende ægtefælle og dennes forældre derfor reelt var en
lånaftale.
Den herboende ægtefælle vil efter en konkret vurdering kunne anses for at opfylde boligkravet, hvis
vedkommende kan godtgøre at råde over flere på hinanden følgende tidsbegrænsede boliger, hvis samlede
lejeperiode
udgør
halvandet
år
regnet
fra
tidspunktet
for
indgivelsen
af
ansøgning
om
ægtefællesammenføring, jf. boligkravsbekendtgørelsens § 2, stk. 5.
Boligkravet vil ligeledes kunne anses for opfyldt, hvis den herboende ægtefælle bor i en bolig af rimelig
størrelse uden dog reelt at råde herover, hvis vedkommende bor sammen med og passer en eller flere af
nedenfor opregnede familiemedlemmer, som på grund af alvorlig sygdom, alvorligt handicap eller andre
særlige grunde ikke kan klare sig selv i den pågældende bolig, jf. boligkravsbekendtgørelsens § 6:
16
Ægtefælle/fast samlever.
Udlændingenævnets 2. årsberetning 2014, side 72
120
UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 631: Spm. om oversendelse af dokumenter, hvis titler fremgår af svar på UUI alm. del - spm. 389 m.v., til udlændinge- og integrationsministeren
Forældre.
Børn.
Andre nære familiemedlemmer.
4.4.2.2.1 Dokumentation for råderetten
Dokumentation for en lejebolig er en lejekontrakt. Heraf skal følgende oplysninger fremgå:
Lejemålets beliggenhed.
Udlejers navn.
Den herboende ægtefælle/ansøger som lejer.
Lejemålets areal, herunder erhvervsareal.
Hvem lejemålet må benyttes af.
Lejemålets startdato og eventuelt slutdato.
Huslejens størrelse.
Lejer og udlejers underskrifter.
Hvis lejekontrakten er udarbejdet på baggrund af en standardformular vil lejekontraktens § 11, kunne
indeholde vigtige oplysninger til brug for sagens afgørelse.
Ved opslag i OIS kan det undersøges, om udlejer er ejer, samt om antallet af værelser, som er godkendt til
beboelse.
Som dokumentation for ejerforholdet af en andelsbolig er andelsbevis eller købsaftale med godkendelse af
andelsforeningens bestyrelse. Boligens størrelse fremgår oftest ikke af andelsbeviset, hvorfor den
herboende ægtefælles egne oplysninger herom lægges til grund. Hvis andelsforeningens bestyrelse ikke har
underskrevet købsaftalen, er dokumentation for, at overtagelsen er godkendt af andelsforeningen,
nødvendig.
Som dokumentation for ejerforholdet af en anpartsbolig er anpartsbevis.
Som dokumentation for ejerforholdet af en bolig er skøde, tinglysning eller BBR-meddelelse. Ved opslag i
OIS kan ejerforholdet endeligt konstateres.
121
UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 631: Spm. om oversendelse af dokumenter, hvis titler fremgår af svar på UUI alm. del - spm. 389 m.v., til udlændinge- og integrationsministeren
Hvis den herboende ægtefælle ikke har fremsendt dokumentation for sit ejerforhold, men det ved opslag i
OIS fremgår, at vedkommende er ejer af boligen, lægges dette som udgangspunkt til grund.
4.4.2.3. Boligens størrelse
Det følger af boligkravsbekendtgørelsens § 5, stk. 1, at den bolig eller den del af en bolig, som den
herboende ægtefælle råder over, skal have en rimelig størrelse, og at dette er tilfældet, når:
1. der efter gennemførelsen af ægtefællesammenføringen vil bo højst to personer pr. beboelsesrum i
boligen, eller
2. boligens areal efter gennemførelsen af ægtefællesammenføringen vil være på mindst 20 m
2
pr.
person, der bor i boligen.
Hvis medfølgende børn også meddeles familiesammenføring, indgår disse uanset alder i vurderingen af, om
boligen har en rimelig størrelse.
Ved opgørelsen af boligens beboelsesrum og areal lægges først og fremmest den herboende ægtefælles
egne oplysninger, som fremgår af ansøgningsskemaet om ægtefællesammenføring, til grund. Disse
sammenholdes med de oplysninger, som fremgår af Bygnings- og Boligregistret (BBR), jf.
boligkravsbekendtgørelsens § 5, stk. 2, 1. pkt., og stk. 3. Køkken, toilet, entré og lignende rum medregnes
ikke ved opgørelsen af boligens beboelsesrum, jf. boligkravsbekendtgørelsens § 5, stk. 2, 2. pkt.
Råder den herboende ægtefælle alene over en del af en bolig, skal ovenstående være opfyldt for den del af
boligen, som vedkommende råder over, jf. boligkravsbekendtgørelsens § 5, stk. 5, 1. pkt.
Ved opslag i CPR fremgår antal personer tilmeldt på den herboende ægtefælles adresse. Hvis dette ikke
stemmer overens med den herboende ægtefælles egne oplysninger herom, partshøres vedkommende
herom. Det vil eventuelt ligeledes blive aktuelt at skulle undersøge, om boligen kan anses for at være
selvstændig i lovens forstand.
122
UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 631: Spm. om oversendelse af dokumenter, hvis titler fremgår af svar på UUI alm. del - spm. 389 m.v., til udlændinge- og integrationsministeren
4.4.2.4. Udsættelse af boligkravet (coming home)
Hvis den herboende ægtefælle er udrejst af Danmark eller netop er returneret til Danmark efter et
længerevarende udlandsophold, kan boligkravet i visse tilfælde udsættes i seks måneder regnet enten fra
tidspunktet for den herboende ægtefælles tilbagevenden til Danmark, hvis vedkommende på
afgørelsestidspunktet fortsat opholder sig i udlandet, eller fra tidspunktet for afgørelsen, hvis
vedkommende på afgørelsestidspunktet er indrejst i Danmark, jf. boligkravsbekendtgørelsens § 2, stk. 3, 1.
pkt. En sådan udsættelse af boligkravet kaldes ’coming home’.
Afgørende for, om boligkravet i henhold til ovenstående kan udsættes, er, at den herboende ægtefælle har
været registreret som udrejst i CPR eller på anden vis kan dokumentere sit udenlandsophold.
Hvis den herboende ægtefælle efter sit længerevarende udlandsophold er indrejst i Danmark, hvorefter
ansøgning om ægtefællesammenføring indgives, skal denne som udgangspunkt være indgivet senest en
måned efter den herboende ægtefælles indrejse i Danmark, for at boligkravet kan udsættes i henhold til
reglerne om coming home.
Opholdstilladelse meddeles i disse tilfælde på betingelse af, at den herboende ægtefælle inden seks
måneder regnet enten fra tidspunktet for den herboende ægtefælles tilbagevenden til Danmark, hvis
vedkommende på afgørelsestidspunktet fortsat opholder sig i udlandet, eller fra tidspunktet for afgørelsen,
hvis vedkommende på afgørelsestidspunktet er indrejst i Danmark, godtgør at råde over en selvstændig
bolig af en rimelig størrelse indtil mindst halvandet år efter tidspunktet for indgivelsen af ansøgning om
ægtefællesammenføring, jf. boligkravsbekendtgørelsens § 2, stk. 3, 2. pkt.
Hvis ansøger er meddelt afslag på opholdsret efter EU-reglerne med den begrundelse, at den herboende
ægtefælle ikke har haft faktisk og reelt ophold i et andet EU-land, kan boligkravet ikke udsættes, selv om
den herboende ægtefælle har været registreret som udrejst af Danmark i CPR, da udlandsopholdet ikke kan
lægges til grund.
4.4.2.5. Andre typer boliger
Hvis den herboende ægtefælle lejer
et tidsbegrænset klub- eller kollegieværelse eller en kollegielejlighed,
skal vedkommende dokumentere, at forlængelse af lejemålet alene afhænger af, om den pågældende er
studieaktiv eller ej, og at pågældende ifølge det normale studieforløb forventes at være studieaktiv i mindst
halvandet år fra indgivelen af ansøgning om ægtefællesammenføring.
123
UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 631: Spm. om oversendelse af dokumenter, hvis titler fremgår af svar på UUI alm. del - spm. 389 m.v., til udlændinge- og integrationsministeren
Hvis den herboende ægtefælle råder over en bolig i en tidsbegrænset periode som følge af uddannelses-
eller ansættelsesforhold, kan boligkravet efter en konkret vurdering alligevel anses for opfyldt.
Hvis den herboende ægtefælle råder over et eller flere værelser
i et kollektivt bofællesskab
kan boligkravet
efter omstændighederne anses for opfyldt.
Der er tale om et kollektivt bofællesskab, når boligen består af minimum to værelser samt et ekstra
værelse, som benyttes af lejerne i bofællesskabet, jf. § 3, stk. 4, i lov om almene boliger m.v.
Det vil ved vurderingen af, om boligkravet kan anses for opfyldt, fx være afgørende, om boligens øvrige
beboere er nær familie til den herboende ægtefælle, idet det i disse tilfælde kan tale imod at anse
boligkravet for opfyldt.
Hvis den herboende ægtefælle bor
i et sommerhus eller i en husbåd,
vil boligkravet efter
omstændighederne under visse betingelser ligeledes kunne anses for opfyldt:
Sommerhuset/husbåden skal være godkendt til helårsbeboelse, jf. en erklæring herom fra
vedkommendes bopælskommune.
Sommerhuset/husbåden skal i øvrigt opfylde boligkravet.
Den herboende ægtefælle skal være tilmeldt adressen i CPR.
4.4.2.6. Fravigelse af boligkravet
I visse tilfælde vil boligkravet kunne fraviges, hvis ganske særlige grunde taler imod, at kravet stilles. Ganske
særlige grunde kan eksempelvis være, hvis den herboende ægtefælle:
er flygtning eller har beskyttelsesstatus og fortsat risikerer forfølgelse i sit hjemland,
har hjemmeboende mindreårige børn, som har opnået selvstændig tilknytning til Danmark,
har samvær med mindreårige særbørn i Danmark, eller
er alvorligt syg eller handicappet
For nærmere gennemgang af ovennævnte fravigelsesgrunde henvises til kapitel 5.
Herudover vil boligkravet efter en konkret vurdering kunne fraviges, hvis den herboende ægtefælle
uforskyldt på grund af midlertidig genhusning som følge af eksempelvis brand- eller stormskade, ikke råder
124
UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 631: Spm. om oversendelse af dokumenter, hvis titler fremgår af svar på UUI alm. del - spm. 389 m.v., til udlændinge- og integrationsministeren
over en selvstændig bolig, men som ville have opfyldt boligkravet var den midlertidige genhusning ikke
sket.
125
UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 631: Spm. om oversendelse af dokumenter, hvis titler fremgår af svar på UUI alm. del - spm. 389 m.v., til udlændinge- og integrationsministeren
4.5. Økonomisk sikkerhed, § 9, stk. 4
4.5.1. Indledning
Efter udlændingelovens § 9, stk. 4, skal en opholdstilladelse efter § 9, stk. 1, nr. 1, medmindre ganske
særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed, afgørende taler derimod, betinges af, at den
herboende person, som det påhviler at forsørge ansøgeren, stiller økonomisk sikkerhed for 50.000 kr.
(2012-niveau) til dækning af eventuelle fremtidige offentlige udgifter til hjælp efter lov om aktiv
socialpolitik eller integrationsloven til ansøgeren.
Beløbets størrelse fastsættes ud fra det tidspunkt, hvor ansøger har indgivet ansøgning om
opholdstilladelse. Beløbsniveauet for 2017 er på 54.289,48 kr.
4.5.2. Sagsbehandling og praksis
4.5.2.1. Hvornår skal der anmodes om økonomisk sikkerhedsstillelse og til hvem?
Kravet om økonomisk sikkerhedsstillelse kræves først opfyldt, når det er afklaret, at de øvrige betingelser
for ægtefællesammenføring er opfyldt. Herved sikres det, at den herboende ikke ofrer unødige ressourcer
på at stille økonomisk sikkerhed i tilfælde, hvor øvrige betingelser for opholdstilladelse ikke er opfyldt.
Samtidig med at den herboende anmodes om at stille økonomisk sikkerhed, skal der ske orientering af
bopælskommunen.
Ved ægtefællesammenføring er det alene den herboende person, som kan stille økonomisk sikkerhed. Det
betyder, at anfordringsgarantien eller deponeringskontoen skal stå i den herboendes navn.
4.5.2.2. Hvordan stilles den økonomiske sikkerhed?
Økonomisk sikkerhed skal stilles i form af:
en anfordringsgaranti, eller
deponering.
En anfordringsgaranti er en garanti, som den herboendes persons pengeinstitut stiller overfor
kommunalbestyrelsen i bopælskommunen. Såfremt kommunen fx har udgifter til kontanthjælp til den
udenlandske ægtefælle/samlever, vil kommunen kunne kræve udgifterne dækket af garantien.
126
UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 631: Spm. om oversendelse af dokumenter, hvis titler fremgår af svar på UUI alm. del - spm. 389 m.v., til udlændinge- og integrationsministeren
En deponeringskonto er en konto i et pengeinstitut, som den herboende person indsætter beløbet på, og
som kommunalbestyrelsen i bopælskommunen har pant i. Det er således alene kommunen, som har
adgang til kontoen. Såfremt kommunen har udgifter, herunder til fx kontanthjælp til udlændingen, kan
kommunen kræve disse dækket af kontoen.
Hvem stilles sikkerheden overfor?
Hvis ansøger opholder sig her i landet, når der søges om opholdstilladelse, stilles sikkerheden over for
kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor ansøger bor eller opholder sig, jf. bekendtgørelse nr. 646 af 21.
juni 2012 om sikkerhedsstillelse (sikkerhedstillelsesbekendtgørelsen) § 9, stk. 1.
Hvis ansøger har søgt om opholdstilladelse fra udlandet, stilles sikkerheden over for kommunalbestyrelsen i
den kommune, hvor den herboende ægtefælle (sikkerhedsstilleren) bor eller opholder sig. Opholder både
ansøger og sikkerhedsstilleren sig i udlandet, stilles sikkerheden over for kommunalbestyrelsen i den
kommune,
hvor
sikkerhedsstilleren
antages
at
ville
tage
bopæl
eller
ophold,
jf.
sikkerhedsstillelsesbekendtgørelsens § 9, stk. 2.
Hvis det må antages, at en udlænding, der har søgt om opholdstilladelse fra udlandet, ved indrejsen vil tage
bopæl eller ophold i en anden kommune end den kommune, hvor sikkerhedsstilleren bor eller opholder sig,
stilles sikkerheden over for kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor det må antages at udlændingen vil
tage bopæl eller ophold, jf. sikkerhedsstillelsesbekendtgørelsens § 9, stk. 3.
4.5.2.3. Godkendelse af sikkerhedsstillelse
Den økonomiske sikkerhedsstillelse skal godkendes af kommunalbestyrelsen, som sikkerhedsstillelsen er
stillet over for.
Kommunalbestyrelsen meddeler Udlændingestyrelsen, at den har modtaget sikkerhedsstillelsen og afgiver
samtidig en udtalelse om, hvorvidt sikkerhedsstillelsen opfylder de krav, der stilles for at
kommunalbestyrelsen kan godkende sikkerhedsstillelsen, jf. sikkerhedsstillelsesbekendtgørelsens § 7, stk.
5.
Udlændingestyrelsen skal endvidere modtage kopi af sikkerhedsstillelsen og oplysningsskemaet med
henblik på at sikre, at dokumenterne er korrekt udfyldt.
Udlændingestyrelsen skal påse følgende:
At sikkerheden er godkendt af kommunen
127
UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 631: Spm. om oversendelse af dokumenter, hvis titler fremgår af svar på UUI alm. del - spm. 389 m.v., til udlændinge- og integrationsministeren
At sikkerheden er stillet af den herboende ægtefælle
At sikkerheden er stillet for ansøgeren
At beløbet og varigheden er korrekte.
4.5.2.4. Uopsigelighed
Sikkerhedsstillelsen skal være gældende i fem år regnet fra det anslåede tidspunkt for meddelelse af
opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1 eller § 9 c, stk. 1, til udlændingen.
Perioden fastsættes således, at den løber fra en måned (30 dage) fra anmodningen om sikkerhedsstillelse
og 5 år frem.
Sikkerhedsstillelsen
er
som
udgangspunkt
uopsigelig
i
gyldighedsperioden,
jf.
sikkerhedsstillelsesbekendtgørelsens § 6, stk. 2.
4.5.2.5. Sikkerhedsstillelsens ophør
Efter sikkerhedsstillelsesbekendtgørelsen, jf. § 18, frigiver den kommunalbestyrelse, som sikkerheden er
stillet overfor, jf. § 19, eller som rettighederne efter sikkerhedsstillelsen måtte være transporteret til, jf. §§
10-12, sikkerhedsstillelsen ved aflevering af anfordringsgarantien eller pantsætningserklæringen til det
pengeinstitut, der har stillet garantien eller oprettet deponeringskontoen, når:
Udlændingen er meddelt tidsubegrænset opholdstilladelse, og der er sket inddrivelse af eventuel
hjælp, der er udbetalt til udlændingen efter lov om aktiv socialpolitik eller integrationsloven.
Udlændingen er meddelt en ny opholdstilladelse på andet grundlag, og der er sket inddrivelse, jf.
13, af eventuel hjælp, der er udbetalt til udlændingen efter lov om aktiv social politik eller
integrationsloven inden tidspunktet for udstedelse af den nye opholdstilladelse.
Udlændingens opholdstilladelse er enten udløbet, bortfaldet, inddraget eller nægtet forlænget, og
udlændingen er udrejst af Danmark, og der er sket inddrivelse, jf. § 13, af eventuel hjælp, der er
udbetalt til udlændingen efter lov om aktiv social politik eller integrationsloven.
Udlændingen er afgået ved døden og eventuel hjælp, der er udbetalt til udlændingen efter lov om
aktiv social politik eller integrationsloven, er inddrevet, jf. § 13.
Ovenstående punkter er en udtømmende opregning af tilfælde, hvor garantien frigives og dermed ophører.
128
UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 631: Spm. om oversendelse af dokumenter, hvis titler fremgår af svar på UUI alm. del - spm. 389 m.v., til udlændinge- og integrationsministeren
Anmodning om frigivelse skal ske til den kommune, som sikkerheden er stillet overfor.
Hvis sikkerhedsstilleren og udlændingen ophæver samlivet eller bliver meddelt separation eller skilsmisse,
kan
sikkerhedsstillelsen
først
frigives,
når
en
af
ovenstående
betingelser
er
opfyldt,
jf.
sikkerhedsstillelsesbekendtgørelsens § 18, stk. 2.
I tilfælde, hvor en skilsmisse ikke fører til, at opholdstilladelsen inddrages (fx hvor udlændingen har været
udsat for vold, eller hvor udlændingen har forældremyndighed over og/eller samvær med herboende
børn), består garantistillelsen efter skilsmissen og frem til udløb eller til én af betingelserne i
sikkerhedsstillelsesbekendtgørelsens § 6, stk. 3, er opfyldt.
4.5.2.6. Fravigelse af betingelsen om sikkerhedsstillelse
Der skal stilles krav om økonomisk sikkerhedsstillelse i alle tilfælde af ægtefællesammenføring, medmindre
ganske særlige grunde taler derimod, jf. kapitel 5.
Der vil være tale om ganske særlige grunde, såfremt den herboende ægtefælle er flygtning og fortsat
risikerer forfølgelse ved en tilbagevenden til sit hjemland, hvis den herboende ægtefælle har regelmæssigt
samvær med særbørn, hvis den herboende ægtefælle har børn, der har opnået selvstændig tilknytning til
Danmark, eller hvis den herboende ægtefælle har alvorlige helbredsmæssige problemer.
129
UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 631: Spm. om oversendelse af dokumenter, hvis titler fremgår af svar på UUI alm. del - spm. 389 m.v., til udlændinge- og integrationsministeren
4.6. Danskprøvekrav for ansøger, § 9, stk. 30
4.6.1. Indledning
Ved lov nr. 418 af 12. maj 2012 om ændring af udlændingeloven og forskellige andre love (L 104 af 2. marts
2012) indførtes i udlændingelovens § 9, stk. 30, et krav om at opholdstilladelse som ægtefællesammenført
skal betinges af, at
”udlændingen består en danskprøve på A1-niveau eller en anden danskprøve på tilsvarende eller
højere niveau. Danskprøven skal være bestået senest 6 måneder efter udlændingens tilmelding til
folkeregisteret eller, hvis udlændingen allerede har opholdstilladelse her i landet, fra meddelelsen af
opholdstilladelse efter § 9, stk. 1, nr. 1. Det påhviler udlændingen selv at fremlægge dokumentation
for bestået danskprøve. Hvis udlændingen har aflagt, men ikke bestået prøven inden 6 måneder, kan
omprøve finde sted indtil 3 måneder efter udløbet af fristen på 6 måneder. Ved lovligt forfald
suspenderes de nævnte frister efter ansøgning herom med en periode svarende til varigheden af det
lovlige forfald.”
Såfremt danskprøven på A1-niveau bestås, kan man søge om at få nedsat den økonomiske
sikkerhedsstillelse med 21.715,79 kr. (2017-niveau), jf. § 9, stk. 31. Sikkerhedsstillelsen kan nedsættes med
yderligere 10.857,89 kr. (2017-niveau), hvis den udenlandske ægtefælle består en prøve i dansk på A2-
niveau, eller anden danskprøve på tilsvarende eller højere niveau, senest 15 måneder fra tilmeldingen til
folkeregisteret eller fra meddelelsen af opholdstilladelse efter § 9, stk. 1, nr. 1, jf. § 9, stk. 32.
Endelig kan sikkerhedsstillelsen nedsættes med yderligere 10.857,89 kr. (2017-niveau), når den
udenlandske ægtefælle har bestået en afsluttende danskprøve efter lov om danskuddannelse til voksne
udlændinge, jf. § 9, stk. 33.
Efter § 9, stk. 34, kan den økonomiske sikkerhedsstillelse ikke nedsættes mere, end at den som minimum
udgør 10.857,89 kr. (2017-niveau).
Det er herboendes bopælskommune, der vurderer, om der kan ske nedsættelse af den økonomiske
sikkerhedsstillelse.
Udlændingen skal selv afholde udgifter forbundet med afholdelse af danskprøve, herunder det relevante
gebyr for at tage en prøve eller eventuel omprøve, medmindre andet følger af EU-reglerne (se nærmere
afsnit 4.6.2.3.1.).
130
UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 631: Spm. om oversendelse af dokumenter, hvis titler fremgår af svar på UUI alm. del - spm. 389 m.v., til udlændinge- og integrationsministeren
4.6.1.2. Frist for bestået danskprøve
Danskprøve på A1-niveau skal være aflagt og bestået senest 6 måneder fra tidspunktet for udlændingens
tilmelding til folkeregisteret eller, hvis udlændingen allerede har opholdstilladelse her i landet, fra
meddelelsen af opholdstilladelse som ægtefællesammenført. For prøven på A2 niveau gælder en frist på 15
måneder fra samme tidspunkt.
Har udlændingen aflagt, men ikke bestået prøven inden seks eller 15 måneder, kan omprøve finde sted
indtil tre måneder efter udløbet af fristen på seks eller 15 måneder. Det er ikke et krav, at resultatet af
omprøven foreligger på tidspunktet for udløbet af 3-månedersperioden.
Hvis en udlænding ikke har bestået prøven inden for den fastsatte frist vil styrelsen tage stilling til, om
opholdstilladelsen skal inddrages.
4.6.2. Sagsbehandling og praksis
4.6.2.1. Indledning
En udlænding, der meddeles opholdstilladelse i Danmark har selv ansvaret for at overholde tidsfristerne for
aflæggelse af prøve på A1- eller A2- niveau, for at forberede sig til prøven og for at tilmelde sig til prøven.
Den af kommunen tilbudte undervisning på sprogskolerne er et tilbud til udlændinge, der er meddelt
opholdstilladelse i Danmark og kan indgå som et supplement til ens forberedelse til prøven.
Det forhold, at ansøgeren ikke har haft undervisning på en sprogskole, har ikke betydning for kravet om, at
danskprøve skal være bestået inden for den fastsatte frist.
Danskprøve A1 og A2 omfatter hver 30 spørgsmål, hvoraf de 21 skal være korrekt besvaret for at bestå
prøven. Prøveresultaterne vurderes af eksterne censorer, men den endelige vurdering ligger hos
Udlændingestyrelsen, som udsender brev om resultatet af den aflagte prøve.
I en sag fra august 2015 (sag
4-6-1),
stadfæstede Udlændingenævnet en afgørelse om inddragelse af
opholdstilladelse til en udlænding, som havde bestået en danskprøve på A1-niveau efter den udmeldte
frist. Nævnet lagde vægt på, at det udtrykkeligt fremgik af ansøgers opholdstilladelse, at hun skulle bestå
en danskprøve på A1-niveau, og at hun ikke havde dokumenteret over for hverken Udlændingestyrelsen
eller Udlændingenævnet, at hun havde bestået en prøve i dansk på A1-niveau eller på et højere niveau
inden fristens udløb. Nævnet lagde endvidere vægt på, at en udlænding der meddeles opholdstilladelse i
Danmark, har et personligt ansvar for at sætte sig ind i, hvilke betingelser der er knyttet til
opholdstilladelsen.
131
UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 631: Spm. om oversendelse af dokumenter, hvis titler fremgår af svar på UUI alm. del - spm. 389 m.v., til udlændinge- og integrationsministeren
1751340_0247.png
Udlændingenævnet omgjorde i marts 2014 (sag
4-6-2)
en afgørelse om inddragelse af opholdstilladelse til
en udlænding. Nævnet henviste til, at der var kommet nye oplysninger under klagesagen, at Københavns
kommune under fastlæggelsen af integrationsprogrammet havde rådgivet ansøger om danskundervisning
og ikke danskprøven, men at der kunne være risiko for, at de to ting var blevet blandet sammen under
mødet. Nævnet bemærkede i den forbindelse, at det ikke er en forudsætning for at gå til danskprøve, at
ansøger forinden har deltaget i et danskundervisningsforløb.
Klager over bedømmelse af om danskprøve A1 eller A2 er bestået
Klager skal indgives til SIRI senest 7 dage efter, at resultatet af bedømmelsen er meddelt den pågældende
udlænding. Klager, der indgives senere, afvises.
4.6.2.2. Prøver der kan træde i stedet for Danskprøve A1 eller A2
Det fremgår af bilag 1 og 2 til bekendtgørelse nr. 180 af 26. februar 2013 om danskprøve på A1-niveau og
danskprøve på A2-niveau for familiesammenførte udlændinge, hvilke prøver, der kan træde i stedet for
henholdsvis Danskprøve A1 og A2.
Hvis udlændingen har bestået en af disse prøver inden sin frist, påhviler det udlændingen at sende
dokumentation herfor til Udlændingestyrelsen. Vi vil herefter træffe afgørelse om, hvorvidt prøven kan
træde i stedet for Danskprøve A1 eller A2.
Bemærk, at modultest på danskuddannelserne for nyankomne voksne udlændinge m.fl. ikke kan træde i
stedet for Danskprøve A1 og A2.
På nyidanmark.dk findes en oversigt over, hvilke prøver, der anses som fornøden dokumentation for at en
udlænding har bestået en danskprøve på mindst A1-niveau, se
http://www.nyidanmark.dk/da-
dk/Ophold/familiesammenfoering/aegtefaeller/prove_i_dansk.htm.
4.6.2.3. Udsættelse af frist for bestået danskprøve
Fristerne for aflæggelse af danskprøve kan udsættes, hvis udlændingen kan dokumentere, at
vedkommende er forhindret i at aflægge prøven på grund af:
barsel,
udlændingens eller udlændingens mindreårige barns sygdom eller
132
UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 631: Spm. om oversendelse af dokumenter, hvis titler fremgår af svar på UUI alm. del - spm. 389 m.v., til udlændinge- og integrationsministeren
ekstraordinære uforudsete transportproblemer
Hvis udlændingen ønsker, at fristerne skal udsættes, skal han eller hun selv rette henvendelse til
Udlændingestyrelsen hurtigst muligt og indsende dokumentation for, hvorfor han eller hun er forhindret i
at aflægge prøven.
Fristen for aflæggelse af danskprøven løber frem til, at vi modtager anmodning om udsættelse af fristen. Vi
vil efter indsendelse af dokumentation vurdere, om fristen kan udsættes. Indtil vi har udmeldt en ny frist på
baggrund af udsættelsen, skal udlændingen rette sig efter den først udmeldte frist.
4.6.2.3.1. Barsel
Når Udlændingestyrelsen modtager dokumentation for barsel, fx i form af en fødselsattest, suspenderes
fristen i barselperioden, dog maksimalt 46 uger fra barnets fødsel afhængig af, om prøvedeltageren er en
mand eller en kvinde.
Såfremt der indsendes en vandrejournal inden fødslen, kan der endvidere meddeles fristudsættelse i op til
4 uger inden terminsdato.
Ved vurdering af, om der kan ske fristudsættelse og eventuel fastlæggelse af en ny frist til at aflægge
danskprøven, fradrager vi det antal dage, der allerede er forløbet af fristen og indtil styrelsens modtagelse
af anmodning om udsættelse.
Modtages fødselsattesten inden for 14 dage efter fødslen, fratrækkes imidlertid ikke nogen dage henset til
de særlige omstændigheder en fødsel kan indebære.
Det er efter Udlændingestyrelsen praksis som udgangspunkt en forudsætning for udsættelse af fristen for
at bestå en danskprøve på A1-niveau, at anmodningen om fristudsættelse er modtaget inden fristens
udløb.
Udlændingenævnet stadfæstede i november 2015 (sag
4-6-3)
en nægtelse af forlængelse af en udlændings
opholdstilladelse, som havde bestået Danskprøve A1 efter udløb af fristen (til at bestå en danskprøve på
A1-niveau).
Nævnet lagde bl.a. vægt på, at hverken ansøger eller ægtefællen havde kontaktet
Udlændingestyrelsen med henblik på udsættelse af fristen, og bemærkede, at fristen for aflæggelse af
danskprøven tidligst kan suspenderes 4 uger før forventet fødsel for så vidt angår gravide.
133
UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 631: Spm. om oversendelse af dokumenter, hvis titler fremgår af svar på UUI alm. del - spm. 389 m.v., til udlændinge- og integrationsministeren
4.6.2.3.2. Udlændingens eller udlændingens mindreårige barns sygdom
Det vil bero på en konkret vurdering, hvorvidt vi kan udsætte fristen for bestået danskprøve og i givet fald
hvor længe fristen kan udsættes i tilfælde af sygdom. Der skal dog være tale sygdom af en vis alvor,
beroende på graden samt varigheden af sygdommen. Udlændingen skal indsende dokumentation herfor,
herunder for eventuel indlæggelse på hospital.
Udlændingenævnet stadfæstede i november 2015 (sag
4-6-4)
en nægtelse af forlængelse af en
opholdstilladelse, hvor udlændingen havde bestået Danskprøve A1 efter udløb af fristen (til at bestå en
danskprøve på A1-niveau). Nævnet fandt, at det forhold, at ansøger led af talassæmi (en blodsygdom, der
medfører blodmangel), ikke kunne føre til en ændret vurdering, da der ikke var oplyst om helbredsmæssige
forhold af en sådan karakter, at kravet om at bestå en danskprøve på A1 niveau ikke burde stilles overfor
ansøger. Nævnet bemærkede, at ansøger til trods for sin sygdom bestod danskprøven cirka halvanden
måned efter fristen.
Udlændingenævnet stadfæstede i februar 2016 (sag
4-6-5)
en inddragelse af opholdstilladelse til en
udlænding, hvor denne havde oplyst til sagen, at danskprøven ikke var aflagt på grund af sygdom. Det
indgik i grundlaget for nævnets vurdering, at ansøger efter det oplyste havde koncentrationsbesvær, at hun
var under udredning på et center for tortur og traumeofre på grund af sit koncentrationsbesvær, at hun
udviste symptomer på PTSD, og var i risiko for, at hendes funktionsevne var truet. Nævnet fandt, at der i
sagen ikke forelå dokumentation for, at ansøger led af sygdom eller handikap, eller at der var andre forhold
vedrørende ansøgeren, der kunne begrunde, at betingelsen om beståelse af prøven ikke burde stilles.
4.6.2.3.3. Ekstraordinære uforudsete transportproblemer
Det vil bero på en konkret vurdering, hvorvidt der kan ske midlertidig udsættelse, men der skal som
udgangspunkt være tale om ekstraordinære uforudsete transportproblemer på selve dagen, hvorpå
danskprøven skal aflægges.
4.6.2.4. Fravigelse af betingelse om bestået danskprøve
Kravet om bestået danskprøve på A1-niveau eller højere niveau kan fraviges, hvis ganske særlige grunde
taler herfor, fx hvis den herboende ægtefælle er flygtning og fortsat risikerer forfølgelse ved en
tilbagevenden til sit hjemland, hvis den herboende ægtefælle har regelmæssigt samvær med særbørn, hvis
134
UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 631: Spm. om oversendelse af dokumenter, hvis titler fremgår af svar på UUI alm. del - spm. 389 m.v., til udlændinge- og integrationsministeren
den herboende ægtefælle har børn, der har opnået selvstændig tilknytning til Danmark, eller hvis den
herboende ægtefælle har alvorlige helbredsmæssige problemer.
Herudover vil danskprøvekravet i visse tilfælde kunne fraviges, såfremt ansøgeren lider af handicap, jf. FN’s
handicapkonvention, som gør, at udlændingen ikke er i stand til at bestå eller gennemføre danskprøven.
Danskprøve A1 såvel som Danskprøve A2 aflægges ved brug af en computerskærm og høretelefoner, hvor
prøvedeltageren bl.a. skal høre nogle tekster, se på billeder på skærmen og svare ind i en optagende
mikrofon, om svaret er A, B eller C. Kravet om bestået prøve i dansk som betingelse for ret til fortsat ophold
i Danmark kan således fraviges, hvis man har særlige handicaps, der forhindrer én i at gennemføre prøven
(eksempelvis syns-, høre- eller talehandicap).
Der skal fremlægges dokumentation for handicappet. Såfremt udlændingen har hjælpemidler, der
afhjælper handicappet, fx briller eller høreapparat, kan kravet som udgangspunkt ikke fraviges, medmindre
hjælpemidlet er uforeneligt med prøveudstyret.
Såfremt der fraviges på baggrund af udlændingens handicap, skal der vejledes om nedsættelse af den
økonomiske sikkerhedsstillelse for beløbene svarende til, hvad sikkerheden ville kunne nedsættes til,
såfremt Danskprøve A1 og A2 var bestået rettidigt. For så vidt angår beløbet svarende til en bestået
afsluttende prøve på danskuddannelsen henvises til bopælskommunen.
Udlændingestyrelsen genoptog i januar 2016 (sag
4-6-6)
en sag, hvor ansøgers opholdstilladelse var blevet
nægtet forlænget på grund af manglende opfyldelse af danskprøvekravet. Vi vurderede, at ansøger ikke
var i stand til at bestå danskprøven. Det indgik i grundlaget for vores vurdering, at det fremgik af nye
lægelige oplysninger, at ansøger havde et meget dårligt syn, at hun, efter hun havde fået hjælpemidler/
stor lup fra Synscentralen, kunne se store bogstaver og TV-billeder, hvis hun var helt tæt på skærmen, men
at hun ikke kunne læse skærmen eller genkende ansigter.
Se i øvrigt nærmere kapitel 5 om fravigelsesgrunde.
4.6.2.5. Tyrkiske statsborgere
Hvis den herboende er tyrkisk statsborger
Tyrkiske ansøgere er fritaget for at betale gebyr for Danskprøve A1 og A2, hvis ansøgers
samlever/ægtefælle:
er tyrkisk statsborger
135
UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 631: Spm. om oversendelse af dokumenter, hvis titler fremgår af svar på UUI alm. del - spm. 389 m.v., til udlændinge- og integrationsministeren
var økonomisk aktiv, da ansøger blev meddelt opholdstilladelse, og stadig er det, når ansøger
tilmelder sig Danskprøve A1 eller A2.
4.6.2.5.1. Hvis ansøger er tyrkisk statsborger
Det følger af bemærkningerne til nr. L 104 (lov nr. 418 af 12. maj 2012), at der som følge af EU-domstolens
fortolkning af Associeringsaftalen, tillægsprotokollen og Associeringsrådets afgørelse nr. 1/80 i en række
domme, ikke kan stilles krav om bestået danskprøve som betingelse for fortsat ophold for en tyrkisk
statsborger, der er indrejst med opholdstilladelse som familiesammenført og som efterfølgende i Danmark
er blevet økonomisk aktiv som arbejdstager, selvstændig erhvervsdrivende eller tjenesteyder.
Tyrkiske statsborgere, der har fået opholdstilladelse i Danmark, og som inden seks måneder fra
tilmeldingen
til
folkeregisteret
er
blevet
økonomisk
aktive
som
arbejdstagere,
selvstændig
erhvervsdrivende eller tjenesteydere, er derfor fritaget for kravet om en bestået danskprøve på A1-niveau
eller højere niveau.
Dog er muligheden for at få nedsat den økonomiske sikkerhedsstillelse, som er stillet af den herboende
ægtefælle eller samlever, betinget af, at han eller hun har bestået en danskprøve på A1-niveau eller højere
niveau inden den fastsatte frist.
Såfremt man som tyrkisk statsborger og på grund af økonomisk aktivitet mener sig fritaget for kravet om en
bestået danskprøve, kan udlændingen rette henvendelse til styrelsen med henblik på en vurdering af, om
han eller hun er omfattet af fritagelsen og derfor ikke er påkrævet at skulle bestå danskprøve på A1-niveau.
Hvis udlændingen ikke retter henvendelse til styrelsen, og det senere – efter fristens udløb – viser sig,
at han/hun ikke kan anses for at være økonomisk aktiv, kan udlændingen risikere, at opholdstilladelsen
bliver inddraget.
Ifølge EU-domstolens faste praksis skal der tages udgangspunkt i fortolkningen af arbejdstagerbegrebet i
EU-retten i forhold til vurderingen af, om en tyrkisk statsborger kan anses for økonomisk aktiv som
arbejdstager i Associeringsaftalens forstand.
For så vidt angår etablering af selvstændig erhvervsvirksomhed har EU-domstolen i sagen Factortame II (sag
C-221/89) anført, at etablering indebærer ”aktuel udøvelse af en økonomisk aktivitet gennem et fast
forretningssted for en ubegrænset periode”. Det er normalt en betingelse, at der er tale om beskæftigelse i
minimum 10-12 timer ugentligt.
136
UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 631: Spm. om oversendelse af dokumenter, hvis titler fremgår af svar på UUI alm. del - spm. 389 m.v., til udlændinge- og integrationsministeren
Selvstændig erhvervsvirksomhed er normalt kendetegnet ved, at der for egen regning og risiko udøves en
virksomhed af økonomisk karakter og med det formål at indvinde et økonomisk udbytte. Endvidere er det
en forudsætning, at virksomheden udøves nogenlunde regelmæssigt og gennem en ikke helt kort periode.
Endelig må det være en forudsætning, at virksomheden ikke er af ganske underordnet omfang.
Det beror på en konkret vurdering af den enkelte sags faktiske omstændigheder, om en tyrkisk statsborger
kan betragtes som selvstændig erhvervsdrivende i EU-rettens forstand.
For nærmere om associeringsaftalen og arbejdstagerbegrebet i forhold til danskprøvekravet, henvises der
til lovbemærkningerne til lovforslag nr. L 104 af 2. marts 2012 (side 16-17).
Udlændingestyrelsen gav i juni 2013 (sag
4-6-7)
afslag på ansøgning om fritagelse for prøve i dansk på
mindst A1-niveau til en tyrkisk statsborger, som var ansat som køkkenmedhjælper. Vi lagde til grund, at det
ikke var dokumenteret, at udlændingen havde faktisk og reel beskæftigelse. Vi lagde bl.a. vægt på, at der
ikke var fremlagt en ansættelseskontrakt, der kunne dokumentere karakteren af ansættelsen, at der på
ansættelseskontrakten ikke var anført løn, aftale om pension eller overenskomstaftale, og at det fremgik af
eIndkomst, at der alene var aflagt 25 timer i henholdsvis april og maj 2013. Vi fandt således ikke at kunne
lægge til grund, at udlændingen havde været arbejdstager i EU-rettens forstand.
Udlændingestyrelsen gav i november 2013 (sag
4-6-8)
afslag på ansøgning om fritagelse for prøve i dansk
på mindst A1-niveau til en tyrkisk statsborger, som oplyste at være selvstændig erhvervsdrivende. Vi fandt
ikke, at udlændingen kunne betragtes som selvstændig erhvervsdrivende i EU-rettens forstand, siden vi
meddelte opholdstilladelsen. Vi fandt ikke dokumenteret, at virksomheden opfyldte kravet om aktuel
udøvelse af en økonomisk aktivitet gennem et fast forretningssted for en ubegrænset periode. Vi lagde bl.a.
vægt på, at der ikke var fremlagt regnskab eller kontooversigt for virksomheden, som dokumenterede
indtægten.
4.6.2.6. Inddragelse af opholdstilladelse ved manglende rettidig beståelse af danskprøve
4.6.2.6.1. Inddragelse
En opholdstilladelse kan inddrages, når en opholdstilladelse som ægtefællesammenført er betinget af, at
udlændingen består danskprøven på A1-niveau eller en anden danskprøve på tilsvarende eller højere
niveau, og udlændingen ikke rettidigt har bestået en sådan prøve.
Efter udlændingelovens § 19, stk. 6, 1. pkt., finder § 26, stk. 1, anvendelse ved afgørelser om inddragelse af
opholdstilladelser. Der skal således ved afgørelser om inddragelse af opholdstilladelser tages hensyn til, om
137
UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 631: Spm. om oversendelse af dokumenter, hvis titler fremgår af svar på UUI alm. del - spm. 389 m.v., til udlændinge- og integrationsministeren
inddragelsen må antages at virke særlig belastende på grund af bl.a. udlændingens tilknytning til det
danske samfund, udlændingens tilknytning til herboende personer, konsekvenserne for herboende nære
familiemedlemmer og udlændingens manglende eller ringe tilknytning til hjemlandet.
Hvis udlændingen har klaget til SIRI over en bedømmelse om ikke at have bestået danskprøven på A1-
niveau, skal en eventuel inddragelsessag afvente udfaldet af klagesagen.
4.6.2.6.2. Iværksættelse af inddragelsessag, herunder når danskprøve A1 er bestået for sent
Der oprettes efter praksis en inddragelsessag 30 dage efter fristen er sprunget for aflæggelse af danskprøve
på A1 – niveau (proportionalitetsafvejning), og en udlænding ikke har aflagt danskprøve inden for fristen
(se mere nedenfor). Hvis en danskprøve på A2-niveau er aflagt og bestået for sent, opereres der dog ikke
med en sådan 30 dages frist
Ligeledes oprettes der en inddragelsessag, når en udlænding ikke har bestået danskprøve eller omprøve
inden for fristen på seks plus tre måneder.
Danskprøve A1 bestået for sent
Hvis danskprøve på A1-niveau ikke er bestået inden den fastsatte frist, men er bestået inden
inddragelsessagens afslutning, inddrages opholdstilladelse i henhold til ovenfornævnte praksis.
I
inddragelsesafgørelsen vejledes om, at såfremt en ny ansøgning om ægtefællesammenføring – med
henvisning til samme ægteskab – indgives inden udrejsefristens udløb, vil styrelsen være indstillet på at
tillade ansøgningen indgivet her i landet. Ansøgningen afvises således som udgangspunkt ikke, jf.
udlændingelovens § 9, stk. 21.
Det bemærkes, at en ny ansøgning alene kan medføre processuelt ophold under den nye sags behandling.
Ansøger har derfor ikke ret til at arbejde i perioden fra inddragelse af opholdstilladelse til meddelelse af ny
opholdstilladelse.
Sikkerhedsstillelse i forbindelse med ny ansøgning om ægtefællesammenføring
Vi beder ikke om ny økonomisk sikkerhed, når der indgives en ny ansøgning om ægtefællesammenføring,
under vores behandling af en inddragelsessag på baggrund af ej aflagt/ej bestået danskprøve inden for
fristen.
138
UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 631: Spm. om oversendelse af dokumenter, hvis titler fremgår af svar på UUI alm. del - spm. 389 m.v., til udlændinge- og integrationsministeren
Ligeledes beder vi ikke om ny sikkerhed, hvis der søges på et tidspunkt, hvor vi har inddraget
opholdstilladelsen, men hvor udrejsefristen endnu ikke er udløbet.
4.6.2.4.3. Ej inddragelse på grund af personlige forhold
Hvis der er personlige forhold hos udlændingen, som gør, at en inddragelse eller en nægtelse af forlængelse
vil være særligt belastende for den pågældende, vil opholdstilladelsen alligevel ikke blive inddraget eller
nægtet forlænget, jf. udlændingelovens § 19, stk. 7, 1. pkt., jf. § 26, stk. 1.
Elementer der indgår i styrelsens vurdering er:
Udlændingens tilknytning til det danske samfund herunder hvor lang tid, udlændingen har været i
Danmark
Alder, helbredsforhold og andre personlige forhold
Tilknytningen til personer, som bor i Danmark
Konsekvenser for herboende nære familiemedlemmer, herunder børn med selvstændig tilknytning
Manglende eller lille tilknytning til hjemlandet
Om udlændingen vil lide overlast i hjemlandet.
For så vidt angår udlændinges mindreårige børn med selvstændig tilknytning gælder, at børn – uanset at de
er danske statsborgere - efter fast praksis først anses for at have opnået en selvstændig tilknytning til
Danmark efter seks til syv års fast lovligt ophold her i landet, hvor børnene har været tilknyttet en dansk
institution eller skole.
Udlændingenævnet stadfæstede i februar 2014 (sag
4-6-9)
en afgørelse om inddragelse af en
opholdstilladelse for en udlænding, som ikke havde dokumenteret at have bestået en danskprøve på A1-
niveau. Udlændingenævnet fandt, at ansøgeren havde bevaret en væsentlig tilknytning til hjemlandet, hvor
han var statsborger, og hvor hans forældre og søstre var bosat. Nævnet fandt endvidere, at det ikke kunne
føre til en ændret vurdering, at ansøgeren og hans ægtefælle havde to fællesbørn, der begge var født og
opvokset i Danmark, og som begge havde gået i vuggestue/børnehave i Danmark, idet børnene var født
henholdsvis i 2009 og i 2010, og idet børnene alene havde opholdt sig i Danmark henholdsvis i ca. fem år og
tre og et halvt år. Nævnet fandt således henset til børnenes alder og længden af deres ophold i Danmark, at
børnene ikke havde opnået en selvstændig tilknytning til Danmark, og at der ikke forelå oplysninger om
personlige eller helbredsmæssige forhold, der bevirkede, at ansøgeren, hans ægtefælle og parrets
fællesbørn ikke ville kunne indrejse og tage ophold i udlændingens hjemland for at udøve familielivet dér.
139
UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 631: Spm. om oversendelse af dokumenter, hvis titler fremgår af svar på UUI alm. del - spm. 389 m.v., til udlændinge- og integrationsministeren
Notater og meddelelser m.v.
Vejledning i sagsbehandling vedrørende danskprøver
140
UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 631: Spm. om oversendelse af dokumenter, hvis titler fremgår af svar på UUI alm. del - spm. 389 m.v., til udlændinge- og integrationsministeren
5. Fravigelsesgrunde
5.1. Indledning
I visse sager kan styrelsen fravige de almindelige betingelser for familiesammenføring fordi der foreligger
ganske særlige grunde, som oftest følger af Danmarks internationale forpligtelser. Det vil særligt være
forpligtelser som følge af EMRK (art. 8 i særdeleshed), FN’s børnekonvention, FN’s handicapkonvention,
men også andre internationale menneskerettighedskonventioner, såvel som retspraksis fra de relevante
internationale organer.
Af
forarbejderne
til
udlændingeloven,
fremgår
det
om
de
internationale
forpligtelser
ægtefællesammenføringsområdet, bl.a.:
Der vil i hver enkelt sag altid skulle foretages en konkret vurdering af ansøgningen i forhold til
Danmarks internationale forpligtelser.
Hvis det på baggrund af denne konkrete vurdering må lægges til grund, at den herboende ikke kan
henvises til at udøve sit familieliv i ansøgers hjemland eller opholdsland, eller hvis det lægges til
grund, at det i øvrigt vil være i strid med (red.: bl.a.) EMRK artikel 8 at henvise den herboende til at
udøve familielivet i et andet land, vil betingelserne for ægtefællesammenføring blive fraveget…”
5.2. Sagsbehandling og praksis
Visse af de krav, som stilles som betingelse for meddelelse af ægtefællesammenføring, kan efter en konkret
og individuel vurdering fraviges, hvis ganske særlige grunde taler herfor.
Følgende krav kan fraviges:
24-årskravet
Permanent opholdstilladelse i tre år
Tilknytningskravet
Selvforsørgelseskravet
Boligkravet
Opfyldelse af en del af de tidligere gældende betingelser for permanent opholdstilladelse
Den økonomiske sikkerhedsstillelse
Danskprøvekravet
141
UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 631: Spm. om oversendelse af dokumenter, hvis titler fremgår af svar på UUI alm. del - spm. 389 m.v., til udlændinge- og integrationsministeren
Følgende grundlæggende krav kan ikke fraviges:
Ægteskabets retsgyldighed
Ægteskabet skal være indgået efter begge parters eget ønske (tvang)
Proforma
Kravet om, at den herboende ægtefælle ikke inden for de seneste 10 år ved endelig dom i Danmark må
være dømt for vold begået mod en tidligere ægtefælle/samlever, kan fraviges men ikke på baggrund af de
sædvanlige grunde. Se afsnit 3.9.2.4. for uddybning heraf.
5.2.1. Fravigelse på baggrund af ganske særlige grunde
Hvis meddelelse af afslag på ægtefællesammenføring vil være i strid med Danmarks internationale
forpligtelser,
herunder
navnlig
EMRK
art.
8,
fraviges
de
almindelige
betingelser
for
ægtefællesammenføring.
Hvis der er uoverstigelige hindringer for, at ægtefællerne kan etablere familielivet i ansøgers hjemland, vil
Danmark på den baggrund som udgangspunkt være forpligtet til at tillade ægtefællesammenføring med
fravigelse af de almindelige betingelser. Dette beror på en konkret proportionalitetsafvejning.
5.2.1.1. Fravigelse på baggrund af mindreårige børn
I en sag om ægtefællesammenføring skal der altid foretages en konkret vurdering af, om de almindelige
betingelser på baggrund af eventuelle herboende mindreårige børn, skal fraviges.
Det bemærkes i den forbindelse, at der som udgangspunkt ikke kan ske fravigelse på baggrund af et
mindreårigt barn på baggrund af barnets selvstændige tilknytning til Danmark eller omfanget af samvær,
hvis barnet inden for kort tid fylder 18 år. Dette med den begrundelse, at en opholdstilladelse som
ægtefællesammenført i disse tilfælde vil være betinget af fortsat opfyldelse af barnets selvstændige
tilknytning eller samvær med barnet sammenholdt med, at en opholdstilladelse normalt ikke meddeles
med en varighed på under seks måneder.
Har den herboende ægtefælle mindreårige særbørn, det vil sige børn fra et tidligere forhold, som ikke bor
hos vedkommende, lægges betydelig vægt på, om den herboende ægtefælle har fast og regelmæssigt
142
UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 631: Spm. om oversendelse af dokumenter, hvis titler fremgår af svar på UUI alm. del - spm. 389 m.v., til udlændinge- og integrationsministeren
samvær med børnene. Et fast og regelmæssigt samvær vil normalt være ensbetydende med, at der er en
tæt tilknytning mellem den herboende ægtefælle og vedkommendes børn.
Den herboende ægtefælle skal i ansøgningsskemaet om ægtefællesammenføring underskrive en erklæring,
hvori vedkommende giver samtykke til, at Udlændingestyrelsen om nødvendigt kan kontakte børnenes
anden forælder med henblik på en bekræftelse af omfanget af samværet. Hvis børnenes anden forælder
ikke besvarer henvendelsen, lægges den herboende ægtefælles oplysninger som udgangspunkt til grund.
I særlige tilfælde vil også et begrænset samvær kunne medføre en fravigelse af de almindelige betingelser
for ægtefællesammenføring. Ved vurderingen heraf lægges blandt andet vægt på den geografiske afstand
mellem den herboende ægtefælle og barnet, samt om barnet eventuelt er tvangsfjernet, og om der fra
kommunens side er iværksat foranstaltninger med henblik på at øge samværets omfang eller andre
pædagogiske tiltag for at muliggøre en snarlig hjembringelse af barnet.
Har den herboende ægtefælle derimod hjemmeboende mindreårige særbørn eller parrets mindreårige
fællesbørn, som ikke er danske statsborgere, er det afgørende for en eventuel fravigelse af de almindelige
betingelser for ægtefællesammenføring, om børnene kan antages at have opnået en selvstændig
tilknytning til Danmark. I vurderingen heraf vil der særligt blive lagt vægt på børnenes alder, varigheden af
børnenes faste ophold i Danmark, og om børnene er velintegrerede i det danske samfund, herunder om
børnene gennem en længere periode har gået i dansk vuggestue, børnehave, folkeskole eller lignende og
derved har opnået en sproglig tilknytning til landet. Efter praksis vil en periode på cirka seks til syv års
ophold i Danmark, hvor ovenstående momenter ligeledes indgår, som udgangspunkt kunne medføre, at de
almindelige betingelser for ægtefællesammenføring fraviges.
Det skal dog bemærkes, at fællesbørn ikke uanset deres selvstændige tilknytning til Danmark som
udgangspunkt kan føre til fravigelse af tilknytningskravet, hvis den herboende ægtefælle og ansøger
tidligere har været gift eller levet sammen i deres fælles hjemland inden den herboende ægtefælles
indrejse i Danmark, og parret senere indgiver ansøgning om ægtefællesammenføring her i landet på
baggrund af nyt ægteskab. Det samme gør sig gældende, hvis parret igennem en længere årrække har
været gift, men uden nærmere forklaring har valgt ikke tidligere at søge om familiesammenføring.
5.2.1.2. Fravigelse på baggrund af den herboende ægtefælles helbredsmæssige forhold
De almindelige betingelser for ægtefællesammenføring vil ligeledes kunne fraviges, hvis den herboende
ægtefælle er alvorligt syg, har et alvorligt handicap eller en så høj alder, at det vil være humanitært
uforsvarligt at henvise vedkommende til at tage ophold i ansøgers hjemland.
143
UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 631: Spm. om oversendelse af dokumenter, hvis titler fremgår af svar på UUI alm. del - spm. 389 m.v., til udlændinge- og integrationsministeren
1751340_0259.png
Hvorvidt den herboende ægtefælles helbredsmæssige forhold kan føre til fravigelse af de almindelige
betingelser for ægtefællesammenføring beror på en konkret og individuel vurdering af sagens samlede
omstændigheder. Muligheden for, om den herboende ægtefælle kan modtage forsvarlig behandling
og/eller pasning i vedkommendes eller ansøgers egne hjemlande skal inddrages i vurderingen.
Til brug for vurderingen skal den herboende ægtefælles helbredsmæssige forhold være dokumenterede
ved en aktuel lægefaglig udtalelse med oplysninger om diagnose, eventuel behandling og medicinforbrug
samt prognose for fremtidig behandling og medicinforbrug.
5.2.1.3. Fravigelse på baggrund af den herboende ægtefælles flygtningestatus
De almindelige betingelser for ægtefællesammenføring vil desuden kunne fraviges, hvis den herboende
ægtefælle har opholdstilladelse som flygtning i medfør af udlændingelovens §§ 7, stk. 1 og stk. 2, § 7, stk. 3,
når vedkommende har fået opholdstilladelsen forlænget ud over tre år, og §§ 8, stk. 1 og stk. 2, og ikke kan
tage ophold i sit hjemland, hvor den pågældende fortsat risikerer forfølgelse, dødsstraf eller at blive
underkastet tortur eller umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf.
Udlændingestyrelsen har til brug for vurdering af disse sager i bilag 1 til familiesammenføringsmeddelelse
nr. 9/15 af 22. december 2015
17
udarbejdet et notat, hvoraf det fremgår, i hvilke tilfælde en høring af
Center for Asyl skal foretages (en såkaldt FAMUD-høring). En sådan høring har til formål at afklare, hvorvidt
den herboende ægtefælle vil kunne vende tilbage til sit oprindelsesland, hvilket i bekræftende fald vil
betyde, at de almindelige betingelser i ægtefællesammenføringssagen stilles.
Ved vurderingen af, om den herboende ægtefælle vil kunne vende tilbage til sit oprindelsesland indgår
faktorer som blandt andet den herboende ægtefælles hjemland, hvilken type flygtningestatus den
herboende ægtefælle har, om ægteskabet er indgået før eller efter den herboende ægtefælles flugt, og om
den herboende ægtefælle har været tilbage i sit hjemland efter sin flugt herfra. Det vil ligeledes indgå i
vurderingen, om den herboende ægtefælle og ansøger har forskellige hjemlande, og om ansøger har
opnået opholdstilladelse i et andet land. I sidstnævnte tilfælde vil Center for Asyl altid skulle høres. Dette
gælder dog ikke, hvis ansøger har opholdstilladelse i et EU-land, da EU-lande anses for sikre i forhold til
refoulement, hvorfor familien kan henvises til at udøve familielivet i det andet EU-land.
17
Behandling af ægtefælle- og børnesammenføringssager, når referencen er en herboende flygtning, samt sager om
permanent ophold, hvor ansøgeren eller den herboende reference er flygtning
144
UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 631: Spm. om oversendelse af dokumenter, hvis titler fremgår af svar på UUI alm. del - spm. 389 m.v., til udlændinge- og integrationsministeren
Hvis Center for Asyl vurderer, at den herboende ægtefælle kan tage ophold i sit hjemland eller i ansøgers
opholds- eller hjemland, partshøres den herboende ægtefælle herom. Afhængig af vedkommendes svar
kan det blive nødvendigt at indhente en supplerende udtalelse fra Center for Asyl. Indholdet af den
herboende ægtefælles svar på partshøringen/indholdet af den supplerende udtalelse fra Center for Asyl vil
være afgørende for, om de almindelige betingelser for ægtefællesammenføring vil kunne fraviges.
Det bemærkes, at opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 8, stk. 3, som udgangspunkt meddeles
på baggrund af hovedpersonens sygdom og ikke af asylretlige grunde. Da der således allerede er gjort op
med asylvurderingen, foretages i disse sager ikke en høring af Center for Asyl. I stedet bør det overvejes,
om de almindelige betingelser for ægtefællesammenføring kan fraviges på baggrund af den herboende
ægtefælles sygdom.
5.2.1.3.1. Særligt vedr. familiesammenføringssager, hvor den herboende ægtefælle er dansk statsborger
men tidligere flygtning
Udgangspunktet er, at man som dansk statsborger kan tage ophold i alle lande. Hvis den herboende
ægtefælle er dansk statsborger, men tidligere har haft opholdstilladelse i Danmark som flygtning, skal en
høring af Center for Asyl dog igangsættes. Dette med henblik på en vurdering af, om den herboende
ægtefælle kan tage ophold i sit tidligere hjemland, eller om vedkommende fortsat risikerer asylretlig
forfølgelse.
Uanset hvilket land den herboende ægtefælle oprindeligt kommer fra, igangsættes en høring af Center for
Asyl.
5.2.1.3.2. Særligt vedr. familiesammenføringssager, hvor den herboende ægtefælle er dansk statsborger, og
ansøger er fra Syrien eller visse dele af Somalia
Udgangspunktet om, at man som dansk statsborger kan tage ophold i alle lande, fraviges på nuværende
tidspunkt i forhold til Syrien og visse dele af Somalia. I visse lande er den sikkerhedsmæssige situation
således så alvorlig, at Danmark ikke kan henvise danske statsborgere til at tage ophold heri. Det drejer sig
på nuværende tidspunkt om Syrien og visse dele af Somalia og gælder uanset, om den danske statsborger
tidligere har haft syrisk eller somalisk statsborgerskab.
145
UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 631: Spm. om oversendelse af dokumenter, hvis titler fremgår af svar på UUI alm. del - spm. 389 m.v., til udlændinge- og integrationsministeren
Hvis Danmark ikke på grund af den sikkerhedsmæssige situation i et land kan henvise den danske
statsborger
og
ansøger
til
at
tage ophold heri,
fraviges
de
almindelige
betingelser
for
ægtefællesammenføring.
Særligt om Syrien
Hvis en dansk statsborger søger om ægtefællesammenføring med en syrisk statsborger/statsløs
palæstinenser fra Syrien, fraviges de almindelige betingelser for ægtefællesammenføring, idet parret på
nuværende tidspunkt ikke kan henvises til at udøve familielivet i Syrien. Dette skyldes, at situationen i
landet for tiden er præget af vilkårlig voldsudøvelse og overgreb på civile.
Særligt om Somalia
Den nærmere vurdering af den sikkerhedsmæssige situation i Somalia er områdebestemt. Hvis en dansk
statsborger søger om ægtefællesammenføring med en somalisk statsborger, skal en høring af asyl derfor
igangsættes.
5.2.1.4. Fravigelse på baggrund af erhverv omfattet af positivlisten
Hvis den herboende ægtefælle er beskæftiget inden for et erhverv omfattet af den i udlændingelovens § 9
a, fastsatte positivliste, kan 24-årskravet og tilknytningskravet fraviges med henvisning hertil.
En sådan fravigelse er begrundet i et hensyn til det danske samfunds interesse i at fastholde herboende
arbejdskraft, der er beskæftiget inden for områder med mangel på særlig kvalificeret arbejdskraft.
Fravigelse med henvisning hertil er betinget af følgende:
-
-
Den herboende ægtefælles job er opført på positivlisten.
Den herboende ægtefælle skal kunne fremvise en ansættelseskontrakt eller et konkret jobtilbud,
hvor løn og ansættelsesvilkår fremgår.
-
Løn- og ansættelsesvilkår skal være sædvanlige efter danske forhold.
Minimumskravet til det uddannelsesmæssige niveau for en stilling på positivlisten er en
professionsbachelor. I visse tilfælde kan det desuden være en betingelse, at den herboende ægtefælle har
fået en dansk autorisation. Dette fremgår udtrykkeligt af positivlisten og gælder eksempelvis læger, som
skal have autorisation af Styrelsen for Patientsikkerhed.
146
UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 631: Spm. om oversendelse af dokumenter, hvis titler fremgår af svar på UUI alm. del - spm. 389 m.v., til udlændinge- og integrationsministeren
Ved vurderingen af, om den herboende ægtefælles job er omfattet af positivlisten, sammenholdes
oplysningerne
fra
vedkommendes
eksamensbevis
og
ansættelseskontrakt
om
henholdsvis
uddannelsesmæssig baggrund og nuværende ansættelsesforhold med de stillingsbetegnelser, som fremgår
af positivlisten.
Ved tvivl om, hvorvidt den herboende ægtefælles job er omfattet af positivlisten, foretages en skriftlig
høring af SIRI.
Hvis 24-års- og tilknytningskravet ses opfyldt, men den herboende ægtefælle påberåber sig, at
vedkommendes job er omfattet af positivlisten, kan det overvejes, om der skal foretages en nærmere
vurdering heraf.
Fravigelse kan endvidere ske i relation til herboende ægtefæller ansat i statens tjeneste, som varetager en
stilling af en sådan karakter, at hensyn af udenrigs- og sikkerhedspolitisk karakter taler imod at henvise den
pågældende til at tage ophold i udlandet med ansøger, hvis dette reelt indebærer, at den pågældende må
fratræde sin stilling. Som eksempel på et sådant erhverv kan nævnes ansatte i forsvaret, der som led i
ansættelsesforholdet kan udstationeres i udlandet i forbindelse med deltagelse i fredsskabende eller
fredsbevarende operationer.
5.2.1.5. Fravigelse af danskprøvekravet på baggrund af ansøgers handicap
Det er normalt en betingelse for en ægtefællesammenført udlændings fortsatte ret til ophold i Danmark, at
vedkommende senest seks måneder efter meddelt opholdstilladelse består en prøve i dansk på A1- eller
højere niveau.
Dette krav kan først og fremmest fraviges på baggrund af ganske særlige grunde nævnt ovenfor.
Herudover kan kravet fraviges i overensstemmelse med FN’s handicapkonvention, hvis udlændingen har
særlige handicaps, som forhindrer vedkommende i at gennemføre prøven (eksempelvis syns-, høre- eller
talehandicap). Udlændingen skal fremlægge tilstrækkelig dokumentation herfor.
Hvis udlændingen har hjælpemidler, som afhjælper handicappet, fx briller eller høreapparat, kan
danskprøvekravet dog som udgangspunkt ikke fraviges, medmindre hjælpemidlet er uforeneligt med
prøveudstyret.
Det bemærkes, at udlændingemyndighedernes Danskprøve A1 såvel som Danskprøve A2 aflægges på et
sprogcenter ved brug af en computerskærm og høretelefoner, hvor prøvedeltageren blandt andet skal lytte
147
UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 631: Spm. om oversendelse af dokumenter, hvis titler fremgår af svar på UUI alm. del - spm. 389 m.v., til udlændinge- og integrationsministeren
til tekster, se på billeder på en skærm og ved brug af en optagende mikrofon give svar på, om løsningen er
svarmulighed A, B eller C.
Notater og meddelelser m.v.
Meddelelse nr. 7/03 af 12. juni 2003 om
Anvendelse af 24-årskravet og tilknytningskravet navnlig
hvor referencen har en særlig erhvervsmæssig tilknytning til Danmark
Meddelelse nr. 15/05 af 8. december 2005 om
Anvendelse af tilknytningskravet ved
ægtefællesammenføring
Meddelelse nr. 1/12 af 26. juni 2012 om
Nye ægtefællesammenføringsregler
Meddelelse nr. 7/15 af 13. august 2015 om
Behandling af sager om udenlandske børn uden
opholdstilladelse, som er anbragt uden for hjemmet i Danmark eller er genstand for tvangsmæssig
undersøgelse
Meddelelse
nr.
9/15
af
22.
december
2015
om
Behandling
af
ægtefælle-
og
børnesammenføringssager, når referencen er en herboende flygtning, samt sager om permanent
ophold, hvor ansøgeren eller den herboende reference er flygtning
148
UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 631: Spm. om oversendelse af dokumenter, hvis titler fremgår af svar på UUI alm. del - spm. 389 m.v., til udlændinge- og integrationsministeren
6. Ganske særlige grunde, § 9 c, stk. 1
6.1. Indledning
Nærværende kapitel behandler ikke anvendelsen af udlændingelovens § 9 c, stk. 1, i forbindelse med
ægtefæller, der ikke opfylder kravene til ægtefællesammenføring i udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1, eller
for børn mellem 15 og 18 år, idet disse behandles under henholdsvis kapitel 3.3. og 7. Ligeledes henvises
der til kapitel 3.8. for så vidt angår anvendelsen af § 9 c, stk. 1, når der søges familiesammenføring til
personer med midlertidig beskyttelsesstatus efter udlændingelovens § 7, stk. 3.
Efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1, kan der gives opholdstilladelse til en udlænding, hvis ganske særlige
grunde, herunder hensynet til familiens enhed, taler for det.
Bestemmelsen anvendes især i de tilfælde, hvor det vil være i strid med Danmarks internationale
forpligtelser at give afslag på familiesammenføring, herunder navnlig EMRK art. 8.
Begrebet familieliv omfatter ifølge teori og praksis kernefamilien i form af ægtefæller og deres mindreårige
børn. En konventionsstat vil derfor kun i helt særlige tilfælde, hvor der mellem personer udenfor
kernefamiliebegrebet eksisterer en helt særlig tilknytning, der ligger udover selve slægtskabet, være
forpligtet til at tillade familiesammenføring.
Af bemærkningerne til udlændingelovens § 9 c, stk. 1, (L 152 af 28. februar 2002) fremgår en række
situationer, hvor bestemmelsen eksempelvis kan anvendes:
”… der kan på den baggrund f.eks. meddelelse opholdstilladelse i helt undtagelsesvise tilfælde, hvor
der er tale om en forælder over 60 år til en herboende indvandrer, eller hvor der er tale om en
ægtefælle til en herboende indvandrer, som ikke har haft tidsubegrænset opholdstilladelse i mere end
de sidste tre år, f.eks. hvor den herboende har haft opholdstilladelse som udsendelseshindret….
Der kan endvidere f.eks. meddeles opholdstilladelse i tilfælde, hvor der er tale om et særlig kvalificeret
søskendeforhold normalt i form af, at en væsentligt ældre herboende søskende i en årrække forinden
indrejsen i Danmark har fungeret som forælder og forsørger for en mindreårig søskende.”
Det er en forudsætning for anvendelsen af § 9 c, stk. 1, 1. pkt., i forbindelse med opholdstilladelse som
følge af familiemæssig eller lignende tilknytning, at tilknytningen går ud over, hvad selve slægtsforholdet
normalt medfører, og at der kan anføres vægtige grunde for, at ansøgeren skal optages i den herboendes
husstand. Afgørelsen heraf beror på en skønsmæssigt præget vurdering, og opholdstilladelse gives efter
praksis kun, når der foreligger ganske særlige omstændigheder.
149
UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 631: Spm. om oversendelse af dokumenter, hvis titler fremgår af svar på UUI alm. del - spm. 389 m.v., til udlændinge- og integrationsministeren
1751340_0265.png
6.2. Forældre
6.2.1. Forældre til voksne børn
Begrebet ”kernefamilie” omfatter alene forældre og mindreårige børn, hvorfor der som udgangspunkt ikke
meddeles opholdstilladelse til forældre, der søger opholdstilladelse med henvisning til voksne børn.
Det vil i stedet skulle vurderes, om der foreligger en helt særlig tilknytning, der ligger udover hvad der
følger af slægtskabet i sig selv. Følgende momenter kan indgå i vurderingen:
om den ansøgende forælder i hjemlandet har været optaget i det nu herboende voksne barns
husstand igennem en længere årrække,
om den herboende under opholdet i hjemlandet og efter indrejsen i Danmark har forestået
forsørgelsen af ansøger.
Det vil desuden blive tillagt vægt, om forælderen ansøger om opholdstilladelse i Danmark i umiddelbar
forlængelse af, at det herboende barn meddeles opholdstilladelse i Danmark, om forælderen har anden
(voksen) familie i hjemlandet, er selvforsøgende, og om forælderen er enlig eller har en ægtefælle.
Såfremt en forælder til et voksent barn har helbredsmæssige problemer, vil disse skulle være af en sådan
grad at ansøgeren vil være helt ude af stand til at tage vare på sig selv, og der ikke findes omsorgspersoner i
hjemlandet. Derudover forudsættes, at det er udelukket at hjemlandets sociale myndigheder kan
tilvejebringe pasning og pleje.
Udlændingenævnet har i enkelte sager omgjort styrelsens afslag til ældre enlige forældre. I de enkelte
sager er der efter en helt konkret vurdering lagt vægt på ansøgers høje alder, helbredsforhold,
afhængighed af det herboende barn, at der er ansøgt i umiddelbar forlængelse af den herboendes
opholdstilladelse, og at ansøger har været en del af den herboendes husstand i en længere årrække.
18
I en afgørelse fra januar 2016 (sag
6-2-1)
omgjorde nævnet en afgørelse vedrørende en 71-årig mor til en
herboende søn. Der blev i afgørelsen konkret lagt vægt på, at hun boede i den herboendes husstand i 10 år
fra hun blev enke, og op til referencens udrejse i 2014, at han forsørgede hende i samme periode, og at hun
søgte familiesammenføring sammen med den herboendes ægtefælle og børn og i umiddelbar forlængelse
af, at han havde fået asyl i Danmark. Derudover blev der lagt vægt på, at ansøger var 71 år, havde nedsat
syn og efter det oplyste var afhængig af sin søn og svigerdatters pleje og omsorg, og at hun fortsat boede
med sin svigerdatter og barnebarn.
18
Der henvises til Udlændingenævnets årsberetning for 2015 (side 136f)
150
UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 631: Spm. om oversendelse af dokumenter, hvis titler fremgår af svar på UUI alm. del - spm. 389 m.v., til udlændinge- og integrationsministeren
Opholdstilladelse
En opholdstilladelse meddeles med mulighed for varigt eller midlertidigt ophold her i landet. Der skal ved
afgørelsen af, om opholdstilladelsen skal gives med mulighed for varigt eller midlertidigt ophold navnlig
tages hensyn til formålet med opholdstilladelsen.
6.2.2. Forældre til herboende mindreårige børn
Der kan også være tale om ganske særlige grunde, der kan føre til opholdstilladelse efter bestemmelsen,
når en forælder søger familiesammenføring med et herboende mindreårigt barn.
Det er en forudsætning for opholdstilladelse i disse sager, at ansøger ikke er ægtefælle eller samlever med
barnets anden forælder. I så fald, vil det være familiens forhold som en enhed, der skal tages stilling til ved
vurderingen af, om der skal meddeles opholdstilladelse i Danmark.
I vurderingen af om der kan meddeles opholdstilladelse lægges der vægt på omfanget af samvær, som
ansøgeren hidtil har udøvet med barnet, og hvilken tilknytning barnet i øvrigt har til Danmark. Der kan ikke
meddeles opholdstilladelse i Danmark med henblik på at etablere et samvær med sit barn.
Der lægges vægt på det aktuelle faktiske samvær mellem den ansøgende forælder og barnet, og samværet
skal som udgangspunkt skal være regelmæssigt.
Hvis det vil stride mod enten barnets ret til at udøve familieliv med den anden forælder i Danmark, eller
stride mod barnets selvstændige tilknytning til Danmark, at meddele afslag under henvisning til at samvær
kan udøves på besøgsophold eller ved at bo sammen i et andet land, så skal der meddeles
opholdstilladelse.
Opholdstilladelsen meddeles med mulighed for varigt ophold i to år, og skal betinges af, at barnet fortsat er
mindreårigt og opholder sig her i landet, samt at udlændingen fortsat har forældremyndighed over og
regelmæssigt samvær med barnet.
Såfremt det herboende barn selv har opholdstilladelse med henblik på midlertidigt ophold, skal
opholdstilladelsen til den ansøgende forælder gives for 1 år med henblik på midlertidigt ophold, men med
samme betingelser som nævnt ovenfor.
151
UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 631: Spm. om oversendelse af dokumenter, hvis titler fremgår af svar på UUI alm. del - spm. 389 m.v., til udlændinge- og integrationsministeren
Ophold efter EU-retten (Zambrano)
Hvis ansøger er statsborger i et ikke-EU-land, og er forælder til og forsørger et herboende mindreårigt barn,
der er dansk statsborger (og dermed unionsborger), kan der være en afledt ret til ophold efter EU-retten, jf.
EU-Domstolens afgørelse i Zambrano-sagen den 8. marts 2011 (C-34/09).
Hvis EU-reglerne påberåbes, skal det vurderes om der kan være en afledt opholdsret, fordi:
-
-
-
den udenlandske ansøger er forælder til et mindreårigt unionsborgers barn,
denne forælder er tredjelandsstatsborger,
om forælderen opholder sig og forsørger barnet i den medlemsstat, hvor barnet bor og er
statsborger, og
-
en begrænsning i opholdsretten vil have den virkning, at barnet reelt fratages den effektive nydelse
af kerneindholdet i unionsborgerskabet.
Den 19. april 2016 (sag
6-2-2)
traf ministeriet afgørelse i en sag, hvor styrelsen havde meddelt afslag på
ophold til en mor (tredjelandsstatsborger) til herboende dansk statsborger/unionsborger. Det fremgik af
sagen, at den herboende fader til barnet led af lammelser, spasticitet og styringsbesvær i begge ben, men
var i stand til at varetage et fleksjob, kunne bevæge sig rundt med og uden stok, og fungerede normalt i
overkroppen og mentalt. Ministeriet lagde vægt på faderens samlede helbredsbillede, herunder en
udtalelser fra barnets vuggestue om at faderen ikke vurderedes at kunne varetage en rolle som ene-
forælder, såvel som en lægelig udtalelse om faderens begrænsede fysiske evner til at tage sig af barnet.
Ministeriet vurderede følgelig, at et afslag havde som konsekvens, at barnet ville være nødsaget til at
forlade Unionens område med sin mor, hvis hun ikke fik opholdstilladelse. Styrelsen meddelte
efterfølgende moderen opholdstilladelse.
6.2.3. Forældre til uledsagede mindreårige børn med opholdstilladelse efter § 7, stk. 1 og stk. 2, samt § 9 c,
stk. 3
Afventer praksisafklaring.
152
UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 631: Spm. om oversendelse af dokumenter, hvis titler fremgår af svar på UUI alm. del - spm. 389 m.v., til udlændinge- og integrationsministeren
6.3. Helbred
Sygdom hos ansøgeren kan i ganske særlige tilfælde – hvor ansøger ikke har en familiemæssig tilknytning til
Danmark, eller ikke opfylder betingelserne for familiesammenføring efter andre bestemmelser – medføre,
at Udlændingestyrelsen meddeler opholdstilladelse efter § 9 c, stk. 1.
Der anlægges en restriktiv fortolkning af ”ganske særlige grunde”, således at der som udgangspunkt skal
være tale om meget svær og nærmest uhelbredelig sygdom, eller at udlændingen ikke vil kunne overleve
en hjemrejse, eller kunne modtage tilstrækkelig behandling i sit hjemland.
Opholdstilladelse meddeles med henblik på midlertidigt ophold som udgangspunkt for ét år ad gangen, jf.
udlændingebekendtgørelsens § 15, stk. 2. Hvis der søges om forlængelse af opholdstilladelsen, vil
ansøgerens helbredstilstand skulle vurderes på ny.
I
sag 6-3-1
meddelte styrelsen opholdstilladelse, jf. udlændingelovens § 9 c, stk. 1, med henblik på
midlertidigt ophold gyldig i et år til en ansøger, der var i dialysebehandling og var optaget på en venteliste
til en ny nyre i Danmark.
I
sag 6-3-2
meddelte styrelsen opholdstilladelse, jf. udlændingelovens § 9 c, stk. 1, med henblik på
midlertidigt ophold gyldig i seks måneder til ansøger, der afventede operation for æggestokkræft.
6.4. Opholdstilladelse efter et forudgående ophold i Danmark
Der kan efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1, meddeles opholdstilladelse til personer, der har haft et
forudgående lovligt ophold i Danmark og som har opnået en sådan tilknytning til Danmark, at der efter en
konkret vurdering bør meddeles opholdstilladelse.
Det drejer sig typisk om:
Udlændinge, der tidligere har haft humanitær opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 b, stk. 1
Udlændinge, der tidligere har haft opholdstilladelse på baggrund af uddannelse eller arbejde
Udlændinge, der tidligere har haft opholdstilladelse meddelt af Udenrigsministeriet Protokol (§ 47 -
diplomater og ansatte ved internationale organisationer)
Hvis vedkommende ikke længere opfylder betingelserne andetsteds i udlændingeloven for at få
opholdstilladelse, kan der søges om opholdstilladelse efter udlændingeloven § 9 c, stk. 1.
De personer, der af Udlændinge- og Integrationsministeriet har fået afslag på forlængelse af humanitær
opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 b, stk. 1, behøver ikke indsende en ansøgning, idet UIM altid
153
UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 631: Spm. om oversendelse af dokumenter, hvis titler fremgår af svar på UUI alm. del - spm. 389 m.v., til udlændinge- og integrationsministeren
oversender sagen til Udlændingestyrelsen med henblik på, at vi af egen drift vurderer sagen efter
udlændingelovens § 9 c, stk. 1.
Ved vurderingen af om en ansøger har opnået en sådan tilknytning til Danmark, at der kan meddeles
opholdstilladelse, lægges der vægt på oplysninger om ansøgers personlige forhold og tilknytning til
Danmark.
Herunder lægges der vægt på:
længden af opholdet i Danmark, herunder længden af lovligt ophold
tilknytning opnået gennem arbejde, uddannelse, deltagelse i foreningsliv m.v.
sproglig tilknytning
tilknytning til herboende personer
manglende netværk i eller tilknytning til hjemlandet
helbredsforhold
eventuelle børn, deres selvstændige tilknytning og hensynet til deres tarv
Vurderingen af, om der er opnået en sådan tilknytning til Danmark, at der kan meddeles opholdstilladelse
efter bestemmelsen, er beskrevet i Udlændingestyrelsens notat af 11. august 2016
om opholdstilladelse
efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1, efter et forudgående ophold i Danmark,
der også indeholder en grundig
beskrivelse af relevante regler og praksis.
Opholdstilladelse meddeles med henblik på varigt ophold og for to år ad gangen. Der stilles normalt ikke
andre betingelser i opholdstilladelsen end paskrav og bopæl i Danmark.
Opholdstilladelsen skal indeholde de oplysninger om personlige forhold og tilknytning til Danmark, som er
lagt til grund for afgørelsen.
6.5. Anbragte børn og deres forældre
Sager, hvor udenlandske børn uden opholdstilladelse i Danmark bliver frivilligt eller tvangsmæssigt anbragt
uden for hjemmet, samt deres forældre, behandles efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1. Det gælder også
sager, hvor udenlandske børn uden opholdstilladelse er genstand for tvangsmæssig undersøgelse, idet
barnet i alle tilfælde kan have behov for Danmarks beskyttelse.
Udlændingestyrelsen modtager underretning om anbragte børn uden opholdstilladelse fra en række
aktører, herunder politi, kommuner, US’ eget Forsørgelseskontor og Asylkontorerne.
154
UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 631: Spm. om oversendelse af dokumenter, hvis titler fremgår af svar på UUI alm. del - spm. 389 m.v., til udlændinge- og integrationsministeren
Udlændingestyrelsen foretager af egen drift (ex officio) eller efter ansøgning (og senest forud for en
udsendelse af barnet og dets forældre) en vurdering af, om der kan meddeles opholdstilladelse til barnet
og forældrene efter bestemmelsen i § 9 c, stk. 1, under hensyntagen til Danmarks internationale
forpligtelser, herunder barnets tarv.
Til brug for vurderingen af om barnet kan gives opholdstilladelse efter § 9 c, stk. 1, foretager
Udlændingestyrelsen en høring af bopælskommunen omkring:
Baggrunden for anbringelsen
Karakteren af anbringelsen
Prognosen for hjemgivelse
Eventuelt samvær med forældre (til brug for en eventuel sag for forældrene)
Udover opholdstilladelse til det anbragte barn kan der være grundlag for at meddele opholdstilladelse til
forældrene, hvis det vurderes, at forældrene og barnet, uanset anbringelsen uden for hjemmet, fortsat har
et beskyttelsesværdigt familieliv efter EMRK art. 8. I situationer, hvor et anbragt barn har fået
opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1, vurderer Udlændingestyrelsen derfor af egen drift
eller efter ansøgning om barnets forældre skal meddeles opholdstilladelse.
I vurderingen af forældrenes sag lægges der blandt andet vægt på følgende momenter:
Baggrunden for anbringelsen
Prognosen for hjemgivelse
Barnets udbytte af eventuelt samvær med forælderen
I hvilket omfang forælderen gennemfører samvær med barnet
Omfanget og hyppigheden af forælderens behov for ophold i Danmark
Afstanden til forælderens alternative opholdsland
Familiens opholdsgrundlag forud for anbringelsen
Begge type sager skal hastebehandles.
Opholdstilladelse meddeles med henblik på midlertidigt ophold og for et år ad gangen. Opholdstilladelsen
kan forlænges efter ny høring af kommunen, hvis grundlaget fortsat er til stede.
Ved meddelelse af opholdstilladelse til barnet stilles der normalt ikke andre betingelser i opholdstilladelsen
end paskrav, bopæl i Danmark og anbringelse uden for hjemmet.
155
UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 631: Spm. om oversendelse af dokumenter, hvis titler fremgår af svar på UUI alm. del - spm. 389 m.v., til udlændinge- og integrationsministeren
Ved meddelelse af opholdstilladelse til en forælder til et anbragt barn stilles der betingelse om paskrav,
bopæl i Danmark og fortsat samvær med barnet af tilsvarende omfang som hidtil.
Ved meddelelse af opholdstilladelse skal bopælskommunen anmodes om at give Udlændingestyrelsen
besked, hvis der sker hjemgivelse af barnet eller i øvrigt ændringer i karakteren af anbringelsen.
Ligeledes skal Center for Asyl kontaktes med henblik på visitering af anbragte børn og forældre, hvilket som
udgangspunkt vil ske til den kommune, hvori børnene er anbragt.
Retsgrundlaget og den nærmere sagsbehandling er yderligere beskrevet i meddelelse 7/15 af 13. august
2015 om
Sager om udenlandske børn uden opholdstilladelse, som er anbragt uden for hjemmet i Danmark
eller er genstand for tvangsmæssig undersøgelse.
I oktober 2014 meddelte Udlændingestyrelsen afslag på opholdstilladelse til en far og mor til et i Danmark
tvangsfjernet barn (sag
6-5-1).
Det fremgik, at parret var indrejst i april 2012, og at kvinden i maj 2012 fødte
deres fællessøn i Danmark. I august samme år udrejste faderen alene af Danmark, og måneden efter blev
der truffet afgørelse om tvangsfjernelse af barnet uden samtykke fra moderen.
Moderen udrejste en uge senere af Danmark, og barnet fik efterfølgende opholdstilladelse i Danmark efter
udlændingelovens § 9 c, stk. 1, med henvisning til anbringelsen.
I august 2013 indrejste forældrene på ny i Danmark, og indgav ansøgning om asyl, hvilket de fik afslag på i
september 2013. I februar 2014 fik de afslag på opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 b
(humanitære grunde), og i juli 2014, i forbindelse med politiets forberedelse af udsendelse af parret,
oplyste de, at de alene ville udrejse, hvis det blev med deres tvangsfjernede søn. Styrelsen betragtede dette
som en ansøgning efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1.
Det indgik i styrelsens begrundelse for afslaget, at parret først havde søgt kontakt med sønnen i august
2013 og alene havde haft samvær med sønnen i Danmark i alt tre gange efter indrejsen i august 2013, i
september 2013, i april 2014 og i september 2014. Endvidere lagde styrelsen vægt på, at faderen under det
seneste samvær havde udtrykt ønske om, at samværet blev reduceret til to gange om året og i øvrigt havde
virket uengageret, og sønnen fremstået utryg ved faderen. Afgørelsen blev efterfølgende stadfæstet af
Udlændingenævnet.
156
UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 631: Spm. om oversendelse af dokumenter, hvis titler fremgår af svar på UUI alm. del - spm. 389 m.v., til udlændinge- og integrationsministeren
Notater og meddelelser m.v.
Notat af 23. juni 2008 om
Praksis for meddelelse af opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c,
stk. 1 (ganske særlige grunde),
det tidligere Ministerium for Flygtninge, Indvandrere og Integration
Notat af 22. juni 2011 om samspillet
mellem udlændingelovens regler, de familieretlige regler og
Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8 i relation til meddelelse af
opholdstilladelse til forældre til herboende børn, som er anbragt uden for hjemmet,
det tidligere
Ministerium for Flygtninge, Indvandrere og Integration.
Notat af 5. marts 2012 om
Danmarks internationale forpligtelser på udlændinge- og
statsborgerretsområdet,
Justitsministeriet
Udlændingestyrelsens notat af 1. september 2014 om Inddragelse
af hensynet til barnets tarv i
Udlændingestyrelsens sagsbehandling og afgørelser
Meddelelse 7/15 af 13. august 2015 om
Behandling af sager om udenlandske børn uden
opholdstilladelse, som er anbragt uden for hjemmet i Danmark eller er genstand for tvangsmæssig
undersøgelse
Udlændingestyrelsens notat af 11. august 2016 om
Opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c,
stk. 1, efter et forudgående ophold i Danmark
157
UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 631: Spm. om oversendelse af dokumenter, hvis titler fremgår af svar på UUI alm. del - spm. 389 m.v., til udlændinge- og integrationsministeren
7. Børn
7.1. Indledning - børn under 15 år
Betingelserne for familiesammenføring med børn fremgår af udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 2.
Efter
udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 2,
kan der:
”efter ansøgning gives opholdstilladelse til et ugift mindreårigt barn under 15 år af en i Danmark
fastboende person eller dennes ægtefælle, når barnet bor hos forældremyndighedens indehaver og
ikke gennem fast samlivsforhold har stiftet selvstændig familie, og når den i Danmark fastboende
person a) har dansk indfødsret, b) har statsborgerskab i et af de andre nordiske lande, c) har
opholdstilladelse efter §§ 7 eller 8 eller d) har tidsbegrænset opholdstilladelse eller opholdstilladelse
med henblik på varigt ophold.
Stk. 15. Opholdstilladelse efter stk. 1, nr. 2, kan, såfremt væsentlige hensyn taler derfor, betinges af,
at den herboende person, som det påhviler at forsørge ansøgeren, ikke modtager hjælp efter lov om
aktiv socialpolitik eller integrationsloven frem til barnet gives tidsubegrænset opholdstilladelse, jf.
stk. 22. Opholdstilladelse efter stk. 1, nr. 2, kan endvidere, såfremt væsentlige hensyn taler derfor,
betinges af, at den herboende person godtgør at råde over en selvstændig bolig af rimelig størrelse.
Stk. 16. Opholdstilladelse efter stk. 1, nr. 2, kan i tilfælde, hvor ansøgeren og en af ansøgerens
forældre er bosiddende i hjemlandet eller et andet land, og barnet er over 8 år, kun gives, såfremt
ansøgeren har eller har mulighed for at opnå en sådan tilknytning til Danmark, at der er grundlag for
en vellykket integration her i landet. Der skal i vurderingen lægges vægt på både barnets og
forældrenes forhold. Kravet gælder ikke hvis ganske særlige grunde taler derimod.
Stk. 17. Opholdstilladelse efter stk. 1, nr. 2, kan i tilfælde, hvor ansøgeren tidligere har haft
opholdstilladelse efter stk. 1, nr. 2, som er bortfaldet efter § 17, kun gives, såfremt hensynet til
ansøgerens tarv taler derfor.
Stk. 18. Opholdstilladelse efter stk. 1, nr. 2, kan ikke gives, såfremt dette åbenbart vil stride mod
ansøgerens tarv, jf. stk. 28.
Stk. 19. Opholdstilladelse efter stk. 1, nr. 2, kan, medmindre ganske særlige grunde, herunder
hensynet til familiens enhed, taler derfor, ikke gives, såfremt den i Danmark fastboende person eller
dennes ægtefælle eller samlever inden for en periode på 10 år inden tidspunktet for afgørelsen for et
eller flere forhold begået mod et eller flere mindreårige børn ved endelig dom er idømt betinget eller
ubetinget frihedsstraf eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for
158
UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 631: Spm. om oversendelse af dokumenter, hvis titler fremgår af svar på UUI alm. del - spm. 389 m.v., til udlændinge- og integrationsministeren
frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der ville have medført en straf af denne karakter, for
overtrædelse af straffelovens § 210, stk. 1 eller 3, jf. stk. 1, §§ 213, 216, 216, 218, 219, 222, § 224, stk.
1, § 225, jf. §§ 216, 218, 219, 222, 223 eller § 224, stk. 1, §§ 226, 232, § 233, stk.1 og 2, §§ 233 a, 235,
237, 244-246, 250, 260, 261, § 262 a, stk. 2, eller § 266.”
Efter
udlændingebekendtgørelsens § 14, stk. 1,
er et barn under 18 år, som har fast ophold hos
forældremyndighedens indehaver, fritaget for bevis for opholdstilladelse under ophold her i landet, når
barnet er meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens §§ 7, 8, 9, stk. 1, nr. 2, §§ 9 b- 9 e, eller §§ 9 m-
9 n, eller når barnet er født her i landet og forældremyndighedens indehaver har lovligt ophold her i landet
i medfør af en opholdstilladelse efter udlændingelovens §§ 7-9 e, §§ 9 i – 9 n, eller § 9 p, 1. pkt., finder
tilsvarende anvendelse, når barnet er meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 3.
Efter udlændingebekendtgørelsens § 14, stk. 2, kan der udstedes bevis for opholdstilladelse til et barn som
nævnt i stk. 1, hvis det pågældende barn har behov for dokumentation for sin opholdstilladelse.
Ifølge udlændingebekendtgørelsens § 15, stk. 1, gives opholdstilladelse efter udlændingelovens §§ 7, 8, 9,
stk. 1, og 9 d, med mulighed for varigt ophold her i landet, medmindre udlændingen kun ansøger om
opholdstilladelse med henblik på midlertidigt ophold.
Ifølge udlændingebekendtgørelsens § 16, stk. 3, gives tidsbegrænset opholdstilladelse efter
udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 2, indtil barnets fyldte 18. år, dog højst indtil udløbet af det tidsrum, hvor
en eller begge af forældremyndighedens indehavere har opholdstilladelse her i landet. Bevis for
opholdstilladelse, jf. § 14, stk. 2, gives for højst fem år ad gangen.
7.1.1. Sagsbehandling og praksis
Indledning
Meddelelse af opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 2, forudsætter umiddelbart, at:
ansøgeren er under 15 år,
ansøgeren er ugift og ikke har stiftet selvstændig familie gennem fast samlivsforhold eller børn,
ansøgeren er biologisk barn eller adoptivbarn af den herboende reference,
den herboende reference er fastboende her i landet,
den herboende reference har forældremyndigheden over ansøgeren,
159
UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 631: Spm. om oversendelse af dokumenter, hvis titler fremgår af svar på UUI alm. del - spm. 389 m.v., til udlændinge- og integrationsministeren
barnet har mulighed for at opnå en sådan tilknytning til Danmark, at der er grundlag for en
vellykket integration her i landet, jf. § 9, stk. 16,
ny opholdstilladelse efter bortfald kun meddeles, hvis hensynet til barnets tarv taler derfor, jf. § 9,
stk. 17
opholdstilladelse må ikke åbenbart stride mod barnets tarv, jf. § 9, stk. 18, og
referencen ikke har begået visse former for kriminalitet inden for de sidste 10 år, jf. § 9, stk. 19.
Meddelelse af opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 2, kan eventuelt betinges af, at:
den herboende reference, som det påhviler at forsørge ansøgeren, ikke modtager hjælp efter lov
om aktiv socialpolitik eller integrationsloven frem til barnet gives tidsubegrænset opholdstilladelse,
den herboende reference godtgør at råde over en selvstændig bolig af rimelig størrelse
7.1.2. Alderskravet
Efter bestemmelsen er det en betingelse for meddelelse af opholdstilladelse, at ansøgeren er under 15 år
på ansøgningstidspunktet.
Ansøgning om opholdstilladelse til børn på 15-18 år behandles efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1.
Efter udlændingelovens § 40, stk. 1, skal en udlænding meddele de oplysninger, som er nødvendige til
bedømmelse af, om en tilladelse efter udlændingeloven kan gives.
Dokumentation
vil
som
udgangspunkt
kunne
ske
i
form
af
original
fødselsattest
fra
hjemlandsmyndighederne, men andre attester fra visse lande vil tillige kunne inddrages i denne vurdering,
ligesom det skal tages i betragtning, om ansøgeren har mulighed for at fremskaffe den ønskede
dokumentation fra sit hjemlands myndigheder.
Med
hensyn
til
fremlagte
fødselsattester
tages
der
udgangspunkt
i
Udlændingestyrelsens
baggrundsoplysninger herom, herunder diverse databaser, hvoraf fremgår eksempler på de forskellige
landes ægte fødselsattester. Hvis styrelsen ikke er besiddelse af oplysninger om dokumentation fra
ansøgerens hjemland, kan Udlændingestyrelsens landedokumentationskontor foranstalte nærmere
undersøgelser.
Derudover vil det påkrævede aktuelle ansigtsfoto af ansøgeren indgå i vurderingen af, om ansøgerens alder
er i overensstemmelse med det oplyste.
160
UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 631: Spm. om oversendelse af dokumenter, hvis titler fremgår af svar på UUI alm. del - spm. 389 m.v., til udlændinge- og integrationsministeren
I forbindelse med vurderingen af ansøgerens alder er det relevant at se på, om den herboendes oplysninger
om ansøgers alder fra tidligere sager (fx asyl og/eller familiesammenføringssag) stemmer overens med det
oplyste.
Ved tvivlstilfælde kan styrelsen iværksætte en aldersundersøgelse.
7.1.3. Civilstandskravet
Efter bestemmelsen er det en betingelse for at kunne meddele opholdstilladelse, at ansøgeren er ugift og
ikke har stiftet selvstændig familie gennem fast samlivsforhold.
Kodificeringen af dette krav skete ved lov nr. 365 af 6. juni 2002 om ændring af udlændingeloven og
ægteskabsloven med flere love (L 152 af 28. februar 2002), og er i overensstemmelse med tidligere praksis.
Bestemmelsen medfører, at der som udgangspunkt meddeles afslag til ansøgere, der i øvrigt opfylder
betingelserne i bestemmelsen, såfremt udlændingen er gift, fraskilt eller har stiftet selvstændig familie i
form af børn eller fast samlivsforhold.
7.1.4. Slægtskabskravet
Efter bestemmelsen er det en betingelse, at der foreligger en forælder/barn-relation imellem ansøgeren og
den herboende reference.
Efter udlændingelovens § 40, stk. 1, skal en udlænding meddele de oplysninger, som er nødvendige til
bedømmelse af, om en tilladelse efter udlændingeloven kan gives.
Dokumentation for slægtskabet vil som udgangspunkt kunne ske i form af den originale fødselsattest, men
andre attester fra visse lande vil ligeledes kunne tages i betragtning, ligesom der skal tages rimeligt hensyn
til ansøgerens muligheder for at fremskaffe den ønskede dokumentation fra sit hjemlands myndigheder.
Med
hensyn
til
fremlagte
fødselsattester
tages
der
udgangspunkt
i
Udlændingestyrelsens
baggrundsoplysninger herom, herunder diverse databaser, hvoraf fremgår eksempler på de forskellige
landes ægte fødselsattester. Hvis styrelsen ikke er besiddelse af oplysninger om dokumentation for
slægtskab fra ansøgerens hjemland, kan Udlændingestyrelsens landedokumentationskontor foranstalte
nærmere undersøgelser.
I forbindelse med vurderingen af slægtskab er det relevant at se på, om den herboendes oplysninger om
ansøgeren fra tidligere sager (fx asyl og/eller familiesammenføringssag) stemmer overens med det oplyste.
161
UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 631: Spm. om oversendelse af dokumenter, hvis titler fremgår af svar på UUI alm. del - spm. 389 m.v., til udlændinge- og integrationsministeren
Det kan fx være tilfældet, at herboende ikke tidligere har oplyst om ansøgeren, hvilket som udgangspunkt
vil tale for at iværksætte en DNA-undersøgelse.
Efter udlændingelovens § 40 c, kan udlændingemyndighederne ved behandlingen af en ansøgning om
opholdstilladelse efter blandt andet § 9, stk. 1, nr. 2, kræve, at ansøgeren og den person, til hvem
ansøgeren oplyser at have den familiemæssige tilknytning, som skal danne grundlag for opholdstilladelsen,
medvirker til en dna-undersøgelse med henblik på at fastslå den familiemæssige tilknytning, såfremt denne
ikke på anden måde kan anses for tilstrækkeligt dokumenteret.
7.1.5. Adoption
Udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 2, omfatter - udover den situation, hvor ansøgeren er biologisk barn af
den herboende reference - børn, som den herboende reference har adopteret i henhold til en adoption,
som anerkendes efter dansk ret.
Kompetencen til at afgøre, hvorvidt en allerede foretaget adoption kan anerkendes efter dansk ret,
henhører under Ankestyrelsen.
Såfremt det til en ansøgning om familiesammenføring gøres gældende, at der ikke er tale om en biologisk
relation imellem ansøgeren og den herboende reference, men at den herboende reference har adopteret
ansøgeren efter retsreglerne i hjemlandet, skal den herboende reference vedlægge dokumentation fra
Ankestyrelsen, hvoraf fremgår, at adoptionen er anerkendt efter dansk ret.
Der kan fx være tale om, at et ægtepar under udstationering i et tredjeland har adopteret et barn fra det
pågældende land, og nu ønsker at tage barnet med tilbage til Danmark. I nogle tilfælde er barnet indrejst i
Danmark, i andre tilfælde opholder barnet sig fortsat i hjemlandet.
Det er adoptivforældrenes eget ansvar at indgive ansøgning til Ankestyrelsen om anerkendelse af
adoptionen efter adoptionslovens § 28, stk. 2, 3. pkt.
I tilfælde, hvor det pågældende barn fortsat opholder sig uden for Danmark, skal der efter modtagelse af
ansøgningen – såfremt der ikke foreligger dokumentation fra Ankestyrelsen om anerkendelse - træffes
afgørelse efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 2 - med begrundelsen, at adoptionen ikke er anerkendt
efter dansk ret. Der vil som udgangspunkt skulle gives afslag på opholdstilladelse. De pågældende skal - hvis
dette ikke allerede er tilfældet - vejledes om, at de kan indgive ansøgning til Ankestyrelsen om
anerkendelse af adoptionen.
162
UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 631: Spm. om oversendelse af dokumenter, hvis titler fremgår af svar på UUI alm. del - spm. 389 m.v., til udlændinge- og integrationsministeren
Såfremt barnet er indrejst i Danmark, skal der efter modtagelse af ansøgningen anmodes om
dokumentation fra Ankestyrelsen vedrørende anerkendelse af adoptionen efter dansk ret. Hvis der til sagen
er fremlagt udenlandsk dokumentation for adoption, anmoder styrelsen Ankestyrelsen om at tage stilling
til, om adoptionen kan anerkendes i henhold til dansk lov. Familiesammenføringssagen sættes i bero indtil,
at Ankestyrelse har truffet afgørelse. Hvis der ikke er fremlagt nogen form for dokumentation for adoption
(dansk eller udenlandsk) meddeles afslag efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 2, og § 9 c, stk. 1.
Henset til sagernes særlige karakter, bør der træffes afgørelse så hurtigt som muligt efter indgivelse af
ansøgning.
Ved afslag på opholdstilladelse skal der fastsættes udrejsefrist efter sædvanlig praksis.
Såfremt der er tale om, at ansøger og adoptivforældrene er nærtbeslægtede skal sagen ligeledes vurderes
på baggrund af udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 3.
7.1.6. Bopælskravet
Efter bestemmelsen er det en betingelse, at den herboende reference er fastboende i Danmark.
Det er således umiddelbart en betingelse for at meddele opholdstilladelse, at den herboende reference har
fast bopæl i Danmark. Såfremt det efter opslag i Det Centrale Personregister konstateres, at den herboende
reference ikke er tilmeldt en adresse her i landet, kan ansøgeren efter partshøring herom meddeles afslag
på sin ansøgning.
Det er endvidere en betingelse, at den herboende reference enten har dansk indfødsret, har
statsborgerskab i et af de andre nordiske lande, har opholdstilladelse efter §§ 7 eller 8, eller har
tidsubegrænset opholdstilladelse eller opholdstilladelse med henblik på varigt ophold.
En opholdsret efter EU-retten er ikke omfattet af bestemmelsen. Såfremt forælderen har opholdsret efter
EU-reglerne, skal det pågældende barn søge opholdsbevis ved Statsforvaltningen. I sådanne tilfælde skal
styrelsen oversende ansøgningen til Statsforvaltningen, og samtidig orientere ansøger/den herboende om
oversendelsen.
Såfremt den herboende reference alene har en tidsbegrænset opholdstilladelse meddelt med henblik på
midlertidigt ophold, kan der i overensstemmelse med gældende praksis efter en konkret vurdering være
mulighed for i ganske særlige tilfælde at meddele opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1.
Se i den forbindelse opholdsmeddelelse nr. 11/06 af 11. april 2006.
163
UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 631: Spm. om oversendelse af dokumenter, hvis titler fremgår af svar på UUI alm. del - spm. 389 m.v., til udlændinge- og integrationsministeren
7.1.7. Forældremyndighedskravet
Efter bestemmelsen er det en betingelse, at ansøgeren skal bo hos forældremyndighedsindehaveren.
Den herboende reference skal således dokumentere, at pågældende har den fulde eller del i
forældremyndigheden over ansøgeren.
Ved vurderingen af, om den herboende reference har (del i) forældremyndigheden over ansøgeren,
sondres der imellem situationer, hvor pågældende har forældremyndigheden ex lege, og hvor pågældende
har forældremyndigheden i henhold til en dansk eller udenlandsk retsafgørelse.
Et skriftligt samtykke fra den anden forælder om, at ansøger har tilladelse til at rejse til Danmark og bo hos
herboende reference (uanset hvilken myndighed det er afgivet hos) er ikke gyldig dokumentation for
overdragelse af forældremyndigheden til herboende reference.
Der skal være tale om en gyldig retsafgørelse, hvoraf det tydeligt fremgår, at der er tale om overdragelse af
forældremyndigheden til herboende reference, førend det kan dokumentere den herboendes
forældremyndighed over ansøgeren.
Såfremt ansøger er indrejst i Danmark skal ansøgers visumsag indgå i vurderingen, idet et barn ikke kan få
visum uden samtykke fra forældremyndighedsindehaveren, hvorfor det som oftest vil fremgå af
visumsagen, hvem der har forældremyndigheden over ansøgeren.
Styrelsens baggrundsoplysninger om de forskellige landes regler for forældremyndighed og retsgyldig
dokumentation herfor, kan anvendes i vurderingen af herboendes forældremyndighed.
Såfremt der er tvivl om et fremlagt dokument kan tjene som dokumentation for forældremyndighed eller
om et givent lands regler herom, kan der foretages en høring, herunder ægthedsvurdering, hos
Landedokumentationskontoret eller hos Ankestyrelsen.
7.1.8. Forsørgelses- og boligkravet
Efter udlændingelovens § 9, stk. 15, kan opholdstilladelse efter § 9, stk. 1, nr. 2, såfremt væsentlige hensyn
taler derfor, betinges af, at den herboende person godtgør sin forsørgelsesevne og at den herboende råder
over en selvstændig bolig af rimelig størrelse.
Ved vurderingen af, om der undtagelsesvis skal stilles krav om, at herboende dokumenterer sin
forsørgelsesevne og råden over en selvstændig bolig af rimelig størrelse, lægger styrelsen navnlig vægt på
følgende kriterier:
164
UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 631: Spm. om oversendelse af dokumenter, hvis titler fremgår af svar på UUI alm. del - spm. 389 m.v., til udlændinge- og integrationsministeren
Herboendes forudgående kontakt med barnet
Har forælderen og det ansøgende barn ikke haft hyppigere kontakt end to gange inden for de seneste to år,
er der som udgangspunkt tale om så lille en kontakt, at det vurderes ikke at stride mod hensynet til
familiens enhed, at stille kravet. Der vil således i en sådan situation kunne stilles bolig- og forsørgelseskrav,
selv om den herboende forælder har forældremyndighed over eller samvær med et herboende særbarn.
Ved vurderingen af, hvorvidt forsørgelses- og boligkravet skal stilles, har det betydning, hvorvidt
adskillelsen mellem barnet og den herboende forælder har været frivillig eller ufrivillig.
Referencen skal - når adskillelsen oplyses at være ufrivillig - som udgangspunkt høres nærmere om
årsagen
hertil. Høringen kan eksempelvis indeholde supplerende spørgsmål om barnets opholdssteder, om
referencen tidligere har forsøgt at genetablere kontakt med barnet og i givet fald hvordan (efterlysning via
Internationalt Røde Kors el. lign.), hvornår og hvordan kontakten mellem referencen og barnet præcis blev
genetableret samt hvordan (brev, telefon, e-mail m.v.) og i hvilket omfang kontakten har været
efterfølgende.
Hvis den herboende reference er flygtning og det af udtalelsen fra Center for Asyl fremgår, at referencen
ikke kan tage ophold i barnets hjemland, kan der ikke stilles forsørgelses- og boligkrav.
Barnets indrejse under sagens behandling
I sager, hvor et barn søger om familiesammenføring med sin herboende mor eller far, og hvor der forud for
ansøgningen har været så begrænset kontakt mellem barnet og forælderen, at det besluttes at stille
forsørgelses- og boligkrav i medfør af udlændingelovens § 9, stk. 12, jf. § 9, stk. 1, nr. 2, vil barnets indrejse
under sagsbehandlingen ikke medføre, at forsørgelses- og boligkrav alligevel ikke kan stilles. Det er
kontakten forud for ansøgningen, der er afgørende for vurderingen af, om kravene skal stilles.
Det samme gør sig gældende, hvis barnet indrejser på visum og under visumopholdet søger om
familiesammenføring med forælderen, og kontakten forud for indrejsen har været af så begrænset
karakter, at der på baggrund heraf ville blive stillet forsørgelses- og boligkrav.
Den tidsmæssige afstand mellem herboendes indrejse og ansøgningens indgivelse
Indgives ansøgningen mange år efter den herboendes indrejse, vil dette også være et moment, der taler
for, at den herboende som betingelse for ansøgningens imødekommelse dokumenterer sin
forsørgelsesevne.
165
UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 631: Spm. om oversendelse af dokumenter, hvis titler fremgår af svar på UUI alm. del - spm. 389 m.v., til udlændinge- og integrationsministeren
Dette indebærer som udgangspunkt, at der i praksis stilles forsørgelses- og boligkrav, hvis den herboende
ikke har haft personlig kontakt med barnet mere end to gange inden for de sidste to år eller, hvis barnet
ikke indrejser samtidig med den herboendes ægtefælle/samlever, og der er grund til at antage, at
baggrunden herfor er et forsøg på omgåelse af boligkravet (fordi forældrene ikke ville opfylde kravet i
forbindelse med en ansøgning efter § 9, stk. 1, nr. 1).
7.1.9. Krav om mulighed for vellykket integration (udlændingelovens § 9, stk. 16)
7.1.9.1 Indledning
Efter bestemmelsen i udlændingelovens § 9, stk. 16, 1. pkt., kan opholdstilladelse efter § 9, stk. 1, nr. 2, i
tilfælde, hvor ansøgeren og en af ansøgerens forældre er bosiddende i hjemlandet eller et andet land, og
barnet er over 8 år, kun gives, såfremt der er grundlag for en vellykket integration her i landet.
Af § 9, stk. 16, 2. pkt., fremgår, at der ved vurderingen af vellykket integration skal lægges vægt på barnets
og begge forældres forhold.
Af § 9, stk. 16, 3. pkt., fremgår, at en vurdering af vellykket integration ikke skal foretages, hvis ganske
særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed, taler derimod.
Formålet med bestemmelsen § 9, stk. 16, er at modvirke, at forældre bevidst vælger at lade deres barn
blive i hjemlandet sammen med en af barnets forældre, indtil barnet er næsten voksent, uanset at barnet
på et tidligere tidspunkt kunne have fået opholdstilladelse i Danmark, for på den måde at opnå, at barnet
får en opvækst i overensstemmelse med hjemlandets kultur og skikke, og at barnet derved ikke i sin
barndom præges af danske normer og værdier.
7.1.9.2 Krav stilles
En vurdering af, om der er grundlag for en vellykket integration her i landet, vil være relevant, såfremt
barnet er fyldt otte år, og en af barnets forældre fortsat bor i hjemlandet eller i et andet land, hvor også
barnet bor.
Det vil i praksis sige, at man kun skal foretage en vurdering af, om ansøger har mulighed for en vellykket
integration her i landet, hvis begge forhold er gældende. Er blot ét af de to forhold for oven ikke gældende,
falder man udenfor § 9, stk. 16, og der skal derfor ikke foretages en vurdering af vellykket integration her i
landet.
166
UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 631: Spm. om oversendelse af dokumenter, hvis titler fremgår af svar på UUI alm. del - spm. 389 m.v., til udlændinge- og integrationsministeren
7.1.9.3. Fravigelsesgrunde
Kravet om vurdering af vellykket integration kan fraviges, hvis ganske særlige grunde foreligger, herunder
hensynet til familiens enhed, taler for fravigelse.
Det kan være tilfældet, hvis der meddeles opholdstilladelse til ansøgers søskende under otte år, men hvor
ansøger er over otte år og har en forælder i hjemlandet, hvorfor ansøger skal vurderes efter § 9, stk. 16.
Hvis ansøger har boet sammen med sine søskende hele livet, vil man ikke splitte søskende ad, hvorfor
kravet om mulighed for vellykket integration fraviges, således at de små børn trækker det store barn med.
Dette må dog afhænge af de konkrete omstændigheder i den enkelte sag.
I tilfælde, hvor nægtelse af familiesammenføring vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser,
skal kravet om mulighed for vellykket integration, ikke stilles. Det kan fx være tilfældet, hvis barnet og den
herboende person ellers henvises til at leve som familie i et land, hvor den herboende person ikke har
mulighed for sammen med barnet at indrejse og tage ophold. Som eksempel kan nævnes en herboende
person med opholdstilladelse som flygtning eller med beskyttelsesstatus, der søger om at få et eller flere
børn til Danmark, og hvor den herboende ikke har mulighed for at indrejse eller tage ophold med barnet
eller børnene i hjemlandet eller et andet land.
Herudover vil der kunne foreligge andre ganske særlige grunde, hvis det på grund af alvorlig sygdom eller
alvorligt handicap vil være humanitært uforsvarligt at henvise den herboende forælder til at tage ophold i
et andet land, hvor den pågældende ikke kan tilbydes pasnings- eller behandlingsmuligheder.
Hvor den herboende forælder har forældremyndighed over eller samværsret med mindreårige børn
(særbørn) bosiddende i Danmark, vil dette ligeledes kunne indebære, at der skal gives tilladelse til
familiesammenføring her i landet. Der vil i den forbindelse skulle lægges betydelig vægt på, om der udøves
et fast og regelmæssigt samvær. Har forælderen og det ansøgende barn ikke haft hyppigere kontakt end to
gange inden for de seneste to år, er der dog som udgangspunkt tale om så lille en kontakt, at det vurderes
ikke at stride mod hensynet til familiens enhed, at stille kravet om vellykket integration.
Endvidere vil hensynet til barnets tarv efter FN’s børnekonvention kunne indebære, at der skal gives
tilladelse til familiesammenføring her i landet, uanset at kravet om vellykket integration ikke er opfyldt. Det
167
UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 631: Spm. om oversendelse af dokumenter, hvis titler fremgår af svar på UUI alm. del - spm. 389 m.v., til udlændinge- og integrationsministeren
vil eksempelvis kunne være tilfældet, hvor den af barnets forældre, der er bosiddende i hjemlandet, på
grund af alvorlig sygdom eller alvorligt handicap er ude af stand til at tage vare på barnet, eller hvor der
foreligger oplysninger, der giver grund til at antage, at barnet i hjemlandet vil blive eller er blevet
tvangsfjernet fra forælderen.
7.1.9.4. Vurderingen af vellykket integration
Ved vurderingen af, om kravet om mulighed for vellykket integration er opfyldt, lægges der vægt på
barnets og begge forældres forhold.
Ved vurderingen af den herboende forælders forhold herunder integration, i Danmark – vil følgende
elementer tillægges vægt:
hvorfor har den herboende ventet med at søge om opholdstilladelse til barnet
hvilken kontakt har der været mellem herboende og barnet
har herboende bidraget til barnets forsørgelse i hjemlandet
herboendes beskæftigelse i Danmark
herboendes beståede danskprøver og integrationsprogram
herboendes uddannelse i Danmark
familieliv og børn i Danmark
herboende forælders ægtefælle/samlevers forhold
Barnets forhold:
længden og karakteren af barnets ophold i hjemlandet og i Danmark,
hvem har barnet opholdt sig med i hjemlandet
i hvilket land barnet har haft hovedparten af sin opvækst,
hvor barnet har gået i skole,
om barnet taler dansk,
om barnet taler det sprog, der tales i barnets hjemland
Forælderen i hjemlandets forhold:
forælderens evne og vilje til at drage omsorg for barnet
har barnet boet sammen med forælderen hele livet
168
UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 631: Spm. om oversendelse af dokumenter, hvis titler fremgår af svar på UUI alm. del - spm. 389 m.v., til udlændinge- og integrationsministeren
Ved vurderingen af, om der er grundlag for en vellykket integration her i landet, inddrages samtlige
foreliggende oplysninger i sagen, der kan belyse barnets personlige situation.
Et barns mulighed for en vellykket integration beror i høj grad på, hvorvidt den herboende forælder – og til
dels dennes eventuelle herboende familie – er godt integreret i det danske samfund og dermed kan sikre et
godt grundlag for at få barnet integreret. Det skal på den baggrund tillægges særlig vægt, at den herboende
forælder har arbejdet for egen integration og er godt integreret og dermed kan støtte og styrke sit barns
integration i det danske samfund. Den herboende forælders intentioner og vilje i forhold til at lade barnet
blive i hjemlandet indgår ligeledes.
Ved vurderingen af den herboende forælders integration indgår, om den herboende forælder har opnået
og fortsat har fast beskæftigelse. Har den herboende forælder fuldtidsbeskæftigelse og har haft det
gennem flere år, vil dette forhold indgå med særlig vægt. Det skal endvidere indgå, om den herboende
forælder har gennemført den tilbudte danskuddannelse (ved bestået prøve i dansk), og om den herboende
forælder eventuelt er påbegyndt eller har gennemført uddannelse i Danmark.
Ved vurderingen skal den modtagende families samlede forhold ligeledes tillægges betydning. Har den
herboende forælders eventuelle herboende ægtefælle fast beskæftigelse, vil dette tale for, at den
modtagende familie samlet set må antages at have en fast tilknytning til det danske samfund og dermed
må anses for egnet til at sikre, at barnet vil kunne integreres, dog således at dette ikke kan stå alene, men
vil blive tillagt vægt i sammenhæng med forælderens forhold.
Har den herboende forælder på grund af handicap været forhindret i at arbejde for egen integration – fx
hvis den herboende ikke har kunnet tage beskæftigelse eller kunnet tilegne sig danskkundskaber – skal der
ved vurderingen af den pågældendes integration tages hensyn hertil.
En vægtning af den herboendes forælders integration skal ikke stå alene ved vurderingen af forælderen,
men skal tillægges vægt i sammenhæng med de øvrige elementer, der viser den herboende forælders vilje
og evne til at hjælpe barnet til en succesfuld integration. Det skal i den forbindelse indgå, om den
herboende løbende har haft kontakt til barnet, og om den herboende fx økonomisk har bidraget til barnets
forsørgelse i hjemlandet.
For så vidt angår barnets forhold, skal der lægges vægt på længden og karakteren af barnets ophold i de
respektive lande, herunder om barnet har opholdt sig her i landet tidligere, og i givet fald i hvilket land
barnet har haft hovedparten af sin opvækst. Der skal endvidere lægges vægt på, hvem barnet har opholdt
sig med i hjemlandet, hvor barnet har gået i skole, om barnet taler dansk, og om barnet taler det sprog, der
tales i barnets hjemland.
169
UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 631: Spm. om oversendelse af dokumenter, hvis titler fremgår af svar på UUI alm. del - spm. 389 m.v., til udlændinge- og integrationsministeren
Barnets forhold til forælderen i hjemlandet skal ligeledes indgå i den samlede afvejning af barnets
muligheder for en vellykket integration her i landet. Det er således afgørende, hvorvidt barnets anden
forælder er i hjemlandet og objektivt set er i stand til at tage sig af barnet (forælderens evne). Det er
derimod ikke et krav, at barnet fx bor hos forælderen, eller at der gennem barnets opvækst har været
daglig kontakt mellem barnet og forælderen. Der ses alene på, om forælderen i hjemlandet vil være ude af
stand til at tage vare på barnet.
Det skal dog også tillægges vægt, hvis forælderen i hjemlandet – uanset den pågældendes evne – ikke hidtil
har udvist vilje til at tage sig af barnet. Det kan fx være tilfældet, hvis barnet er opvokset uden den
pågældendes daglige tilstedeværelse, således at det dermed vil være bedst stemmende med barnets tarv
at bo hos forælderen i Danmark, der ønsker at påtage sig forældreansvaret.
Den omstændighed, at forælderen i hjemlandet ikke aktuelt ønsker at tage sig af barnet, kan dog ikke i sig
selv føre til opholdstilladelse, men forholdet kan i sammenhæng med, at den herboende forælder udviser
evne og vilje til at sikre barnets integration i Danmark, tillægges vægt. Omfanget og karakteren af barnets
hidtidige kontakt til forælderen i hjemlandet skal tillægges vægt. Den omstændighed, at forælderen i
hjemlandet erklærer, at den pågældende ikke længere ønsker barnets tilstedeværelse hos sig, kan ikke i sig
selv tillægges vægt, hvis barnet hidtil er vokset op hos den pågældende eller hos andre under denne
forælders varetægt og myndighed, fx hvis barnet er opvokset hos denne forælders egne forældre eller
andre nære slægtninge, og den eller de pågældende hidtil har været de primære omsorgspersoner i
barnets liv.
Afgørelsen af, om der kan gives familiesammenføring med et barn efter reglerne om vellykket integration
vil bero på en samlet og konkret vurdering af alle de elementer, der indgår i integrationsvurderingen. Det
betyder, at selvom et element i vurderingen ikke er opfyldt, er den herboende ikke af den grund afskåret
fra at få sit barn familiesammenført.
7.1.10. Ny opholdstilladelse efter bortfald (udlændingelovens § 9, stk. 17)
Efter bestemmelsen i udlændingelovens § 9, stk. 17, 1. pkt., kan opholdstilladelse efter § 9, stk. 1, nr. 2, i
tilfælde, hvor ansøgeren tidligere har haft opholdstilladelse efter stk. 1, nr. 2, som er bortfaldet efter § 17,
kun gives på ny, såfremt hensynet til ansøgerens tarv taler derfor, uanset at betingelserne i
udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 2, fortsat er opfyldt.
170
UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 631: Spm. om oversendelse af dokumenter, hvis titler fremgår af svar på UUI alm. del - spm. 389 m.v., til udlændinge- og integrationsministeren
Det gælder principielt, uanset om barnet er sendt til forældrenes hjemland eller et naboland hertil på
genopdragelsesrejse uden forældrene, om forældrene er udrejst sammen med barnet, eller om familien
har opgivet bopælen her i landet.
Der vil i hver enkelt sag på ny skulle tages stilling til, hvorvidt opholdstilladelse skal meddeles, og i denne
vurdering skal hensynet til barnets tarv indgå som selvstændig betingelse for at meddele opholdstilladelse.
Det er således efter bestemmelsen afgørende, om hensynet til barnets tarv taler for, at der meddeles
opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 2.
7.1.10.1. Vurdering
Ved vurderingen af om barnets tarv taler for, at barnet kan meddeles en ny opholdstilladelse, skal barnets
samlede tilknytning til Danmark såvel som til hjemlandet/opholdslandet vurderes. Det vil bero på en
konkret vurdering af barnets forhold, hvor barnets tarv er i fokus for vurderingen.
Det fremgår af udlændingelovens § 9, stk. 17, 2. pkt., at barnets opvækst og familiemæssige og sociale
netværk i Danmark skal tillægges særlig vægt ved vurderingen af barnets tarv.
Ved vurderingen af om en ny opholdstilladelse skal gives, skal der foretages en afvejning af længden og
karakteren af barnets ophold her i landet set i forhold til barnets ophold i hjemlandet/opholdslandet. I den
forbindelse skal det indgå, hvor barnet har haft hovedparten af sin opvækst, og hvor barnet har gået i skole.
Der vil endvidere skulle lægges vægt på barnets sproglige færdigheder, herunder om barnet taler dansk, og
om barnet taler det sprog, der tales i barnets hjemland. Det vil også indgå, om barnet i hjemlandet har
opholdt sig hos nær familie.
Ved vurderingen af, om barnets tarv taler for en ny opholdstilladelse, skal det indgå og tillægges særlig
vægt, hvis barnet har opholdt sig hovedparten af sine formative år her i landet, og om barnet har eller har
haft sit primære sociale netværk her i landet.
Som eksempel på, at barnets tarv taler for at meddele opholdstilladelse, fremgår det af L 150 af 11. april
2012 side 22, at hvor et barn har været i Danmark fra det var to år til ti år, har fulgt normal skolegang i
Danmark, og det søger tilbage som 14-årig, bør der som udgangspunkt meddeles ny opholdstilladelse.
I sagen Osman v. Denmark (EMDs dom af 14. juni 2011, ansøgning nr. 38058/09) havde Osman boet i
Danmark, fra hun var 7-15 år, hvor hun rejste til Kenya, blandt andet for at passe sin bedstemor i en
flygtningelejr. To år sendere søgte hun om at vende tilbage til Danmark.
171
UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 631: Spm. om oversendelse af dokumenter, hvis titler fremgår af svar på UUI alm. del - spm. 389 m.v., til udlændinge- og integrationsministeren
EMD fandt, at de danske myndigheders afgørelse om bortfald, og afslag på opholdstilladelse efter § 9 c, stk.
1, var et indgreb i Osmans ret til privat- og familieliv efter EMRK artikel 8. EMD lagde blandt andet vægt på,
at Osman havde tilbragt sine formative år i Danmark (fra hun var 7-15 år), at hun havde gået i dansk skole
og talte dansk og at hendes forældre og ældre søskende boede i Danmark. Uanset at forældrenes udøvelse
af forældremyndighed over Osman (i form af hendes udsendelse til Kenya), er en grundlæggende del af
familieliv, så kan myndighederne i deres afgørelser ikke se bort fra barnets interesse, herunder deres egen
ret til respekt for privat- og familieliv.
I Andy-sagen (Højesterets kendelse af 7. november 2012, U 2013.388 H) havde Andy boet i Danmark fra
han var 3-12 år. Da han var 12 år sendte moderen ham på kostskole i Nigeria, hvor han opholdt sig, til han
var 16 år. Højesteret lagde i sin kendelse vægt på, at Andy havde tilbragt en væsentlig del af sine formative
år i Danmark (fra han var 3 til 12 år), at han havde gået i dansk skole indtil begyndelsen af 7. klasse og
kunne tale, læse og skrive dansk, og at hans nærmeste familie i form af forældre og søskende, boede i
Danmark. Derudover bemærkede Højesteret, at det var moderens beslutning at sende Andy på kostskole i
Nigeria, og at hendes bestemmelse over ham ikke skulle komme Andy til skade.
I både Osman- og Andy-sagen var Danmark forpligtet til at meddele børnene en ny opholdstilladelse.
For nærmere om Osman-dommen og fortolkningen heraf i forhold til styrelsens praksis, henvises der til
meddelelse nr. 3/11 af 13. juli 2011 om
Praksis i sager, hvor et barns opholdstilladelse er bortfaldet i
forbindelse med en genopdragelsesrejse.
7.1.10.2. Genopdragelsesrejse eller andet udlandsophold af negativ betydning for skolegang og integration
Det fremgår af udlændingelovens § 9, stk. 17, 3. pkt., at det skal tillægges særlig vægt, hvis barnet har
været udrejst mod sin vilje på genopdragelsesrejse eller andet udlandsophold af negativ betydning for
skolegang og integration.
Det fremgår af L 150 (lov nr. 566 af 18. juni 2012), at dette indebærer, at det skal indgå i vurderingen, om
årsagen til, at den oprindelige opholdstilladelse bortfaldt, var en genopdragelsesrejse eller andet
udlandsophold af negativ betydning for skolegang og integration, som fandt sted imod barnets vilje, eller
om barnet frivilligt og i overensstemmelse med sit eget ønske har forladt Danmark for at opholde sig i
udlandet. I tilfælde, hvor ansøger har opholdt sig uden for landet imod sin vilje, vil dette tale for, at
meddelelse af ny opholdstilladelse i Danmark varetager hensynet til barnets tarv, hvis barnet har levet sine
formative år i Danmark og fortsat har netværk i Danmark.
172
UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 631: Spm. om oversendelse af dokumenter, hvis titler fremgår af svar på UUI alm. del - spm. 389 m.v., til udlændinge- og integrationsministeren
7.1.10.3. Betydningen af, at søskende og forældre meddeles opholdstilladelse i Danmark
Har et barn under sit ophold uden for Danmark boet med en forælder, der nu meddeles opholdstilladelse i
Danmark, vil barnets tarv som udgangspunkt tale for, at barnet skal meddeles ny opholdstilladelse sammen
med forælderen.
Ligeledes skal det indgå som et særligt moment, at barnet har været udrejst sammen med eventuelle
søskende, der efter en konkret vurdering meddeles ny opholdstilladelse, eller at barnet under opholdet
uden for Danmark har boet med søskende, der bliver meddelt førstegangs opholdstilladelse i Danmark. Det
må som udgangspunkt anses som værende i barnets tarv, at søskende, der hidtidig har boet sammen, ikke
skilles ad.
7.1.10.4. Sager hvor barnet er fyldt 18 år på ansøgningstidspunktet
Er barnet fyldt 18 år på tidspunktet for indgivelse af ansøgning om, at opholdstilladelsen ikke skal anses for
bortfaldet, vil Udlændingestyrelsen være forpligtet til af egen drift at vurdere, hvorvidt udlændingen kan
meddeles ny opholdstilladelse i Danmark, hvis udlændingen forlod Danmark som mindreårig, og hvis
ansøgningen om, at den oprindelige opholdstilladelse ikke skal anses for bortfaldet, er indgivet kort tid
efter, at udlændingen er fyldt 18 år.
Det er barnets alder på tidspunktet for ansøgningen om, at opholdstilladelsen ikke skal anses for bortfaldet,
der er afgørende, jf. L 150 (lov nr. 566 af 18. juni 2012), afsnit 5.3.
Efter praksis vurderer vi som udgangspunkt, om der skal meddeles en ny opholdstilladelse, såfremt
ansøgning om, at opholdstilladelse ikke skal anses for bortfaldet, er indgivet inden udlændingen er fyldt 19
år.
7.1.10.5. Sager, hvor der ikke længere er en forælder i Danmark
I sager hvor barnet er udrejst med sine forældre og senere søger om bevarelse af opholdstilladelse sammen
med sine forældre, og forældrenes opholdstilladelse vurderes bortfaldet, meddeles barnet som
udgangspunkt afslag på ny opholdstilladelse med henvisning til § 9, stk. 1, nr. 2, med begrundelsen, at der
ikke er en fastboende forælder i Danmark, og at det derfor ikke er i barnets tarv at få meddelt en ny
opholdstilladelse i Danmark.
173
UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 631: Spm. om oversendelse af dokumenter, hvis titler fremgår af svar på UUI alm. del - spm. 389 m.v., til udlændinge- og integrationsministeren
7.1.11. Barnets tarv (udlændingelovens § 9, stk. 18)
Efter bestemmelsen i udlændingelovens § 9, stk. 18, kan opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9,
stk. 1, nr. 2, ikke gives, såfremt dette
åbenbart vil stride mod ansøgerens tarv.
Bestemmelsen indebærer, at
det udtrykkeligt angives i udlændingeloven, at der skal gives afslag på familiesammenføring af børn, hvor
hensynet til barnets tarv taler herfor.
Efter artikel 3 i FN’s børnekonvention skal barnets tarv i alle foranstaltninger vedrørende børn, hvad enten
disse udøves af offentlige eller private institutioner for socialt velfærd, domstole, forvaltningsmyndigheder
eller lovgivende organer, komme i første række.
Afslag på familiesammenføring af børn af hensyn til barnets tarv vil navnlig være relevant, hvor den
herboende families forhold er af en sådan karakter, at der kan forudses
alvorlige sociale problemer for
barnet under barnets ophold her i landet,
såfremt barnet gives opholdstilladelse efter udlændingelovens
§ 9, stk. 1, nr. 2. Det vil bl.a. kunne indgå i denne vurdering, om der er en betydelig og nærliggende risiko
for, at barnet vil blive tvangsfjernet allerede ved eller kort tid efter ankomsten til Danmark. En sådan risiko
vil fx kunne foreligge i tilfælde, hvor barnets søskende her i landet er blevet tvangsfjernet, eller hvor de
sociale myndigheder har taget skridt til at foranstalte tvangsfjernelse m.v. Ligeledes vil det kunne indgå i
vurderingen, om der er risiko for, at barnet vil blive udsat for fysiske eller seksuelle overgreb, fx hvor den
herboende person eller den herboende persons ægtefælle eller samlever tidligere er dømt for overgreb
mod børn, og hvor det må antages, at der fortsat er risiko for nye overgreb.
Der vil tillige skulle lægges vægt på
barnets situation i hjemlandet.
I denne afvejning vil bl.a. skulle indgå
længden og karakteren af barnets eventuelle ophold her i landet set i forhold til barnets ophold i
hjemlandet, herunder hvor barnet har haft sin opvækst, og hvor det har gået i skole. Der vil endvidere
skulle lægges vægt på barnets sproglige færdigheder, herunder om barnet taler dansk, og om barnet taler
det sprog, der tales i barnets hjemland. Det vil tillige skulle indgå, om barnet opholder sig hos nær familie i
hjemlandet.
Der inddrages også oplysninger fra den herboendes eventuelle tidligere sager i Udlændingestyrelsen
herunder oplysninger om den herboendes psykiske og fysiske tilstand.
I de tilfælde, hvor oplysninger fra de sociale myndigheder giver anledning til nærmere at overveje, hvorvidt
der skal meddeles afslag på familiesammenføring af hensyn til barnets tarv, vil det således være nødvendigt
at foretage en hypotetisk sammenligning af barnets situation ved ankomsten til Danmark med barnets
situation i hjemlandet.
174
UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 631: Spm. om oversendelse af dokumenter, hvis titler fremgår af svar på UUI alm. del - spm. 389 m.v., til udlændinge- og integrationsministeren
Bestemmelsen forudsættes administreret i overensstemmelse med FN’s børnekonvention og navnlig det i
konventionens artikel 3 indeholdte krav om, at barnets tarv i alle foranstaltninger vedrørende børn skal
komme i første række. Det skal i den forbindelse indgå, at barnet som udgangspunkt bør vokse op i et
familiemiljø, medmindre dette strider mod barnets tarv, jf. præamblen til FN’s børnekonvention.
I de tilfælde, hvor oplysninger i en sag, der er kommet i stand på baggrund af en ansøgning indgivet af en af
barnets forældre på vegne af barnet, peger i retning af, at hensynet til barnets tarv taler imod at give
tilladelse til familiesammenføring, og hvor oplysningerne i sagen ydermere giver grund til at antage, at der
er modstrid mellem barnets eget ønske og forældrenes ønske med hensyn til spørgsmålet om
familiesammenføring, vil der i særlige tilfælde kunne være behov for at foretage en
særskilt høring af
barnet.
Høringen vil i givet fald normalt skulle foretages ved personligt fremmøde på den nærmeste danske
repræsentation.
Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med bestemmelsen i udlændingelovens § 9, stk. 28, hvorefter
kommunalbestyrelsen efter anmodning fra Udlændingestyrelsen afgiver en udtalelse om, hvorvidt
meddelelse af opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 2, åbenbart vil stride mod barnets
tarv. Udtalelsen afgives uden samtykke fra den eller de personer, som udtalelsen vedrører. Udtalelsen fra
kommunalbestyrelsen afgives af en børnesagkyndig, men kan samtidig bestå af udtalelser/oplysninger fra
andre afdelinger i kommunen, herunder jobcenter m.v. Såfremt der i kommunen ikke i forvejen er
kendskab til den herboende reference anbefaler Udlændingestyrelsen, at den børnesagkyndige indkalder til
samtale med den pågældende eventuelt i dennes hjem. Kommunen kan i nogle tilfælde iværksætte en
forældreevne-undersøgelse med henblik på afgivelse af en udtalelse.
Foreligger der for Udlændingestyrelsen oplysninger, der peger i retning af, at en herboende person er dømt
for overgreb mod børn eller andre strafbare forhold, der har betydning for vurderingen af hensynet til
barnets tarv, indhenter Udlændingestyrelsen en udskrift vedrørende den pågældende fra
Det Centrale
Kriminalregister.
Hvis det fremgår af Det Centrale Kriminalregister, at den pågældende er idømt straf for
overtrædelse af bestemmelser i straffeloven, der kan have betydning for vurderingen af hensynet til
barnets tarv, rekvirerer Udlændingestyrelsen de relevante domsudskrifter med henblik på at undersøge,
om domfældelsen er sket vedrørende forhold af den nævnte karakter.
7.1.12. 10 års karensperiode ved visse former for kriminalitet (udlændingelovens § 9, stk. 19)
Efter bestemmelsen i udlændingelovens § 9, stk. 19, kan opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9, stk.
1, nr. 2, medmindre ganske særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed, taler derfor, ikke gives,
175
UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 631: Spm. om oversendelse af dokumenter, hvis titler fremgår af svar på UUI alm. del - spm. 389 m.v., til udlændinge- og integrationsministeren
såfremt den i Danmark fastboende person eller dennes ægtefælle eller samlever inden for en
periode på 10
år
inden tidspunktet for afgørelsen for et eller flere forhold begået mod et eller flere mindreårige børn ved
endelig dom
er idømt betinget eller ubetinget frihedsstraf eller anden strafferetlig retsfølge,
der indebærer
eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der ville have medført en straf af denne
karakter, (i det følgende blot benævnt ”idømt frihedsstraf”) for overtrædelse af straffelovens:
§ 210, stk. 1 eller 3, jf. stk. 1 (incest),
§ 213 (vanrøgt),
§ 215 (unddragelse af forældres myndighed over en person under 18 år, ulovlig førelse af et barn
ud af landet),
§ 216 (voldtægt),
§ 218 (samleje ved udnyttelse af sindssyge m.v.),
§ 219 (ansattes eller tilsynsførendes samleje med personer optaget på institution),
§ 222 (samleje med barn under 15 år),
§ 223 (samleje med adoptivbarn m.v.),
§ 224, stk. 1 (medvirken til, at en person under 18 år mod betaling eller løfte om betaling har
samleje med en kunde),
§ 225, jf. §§ 216, 218, 219, 222, 223 eller 224, stk. 1 (andet seksuelt forhold end samleje),
§ 226 (optagelse af børnepornografi),
§ 232 (blufærdighedskrænkelse),
§ 233, stk. 1 og 2 (rufferi – seksuelt forhold til en kunde),
§ 233 a (seksuelt forhold til en kunde ved retsstridig fremkaldelse, bestyrkelse eller udnyttelse af en
vildfarelse eller ved anden utilbørlig fremgangsmåde),
§ 235 (udbredelse af børnepornografi),
§ 237 (manddrab),
§ 244 (vold),
§ 245 (legemsangreb af særlig rå, brutal eller farlig karakter, mishandling),
§ 245 a (helt eller delvist fjernelse – med eller uden samtykke – af kvindelige ydre kønsorganer),
176
UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 631: Spm. om oversendelse af dokumenter, hvis titler fremgår af svar på UUI alm. del - spm. 389 m.v., til udlændinge- og integrationsministeren
§ 246 (legemsangreb omfattet af § 245 og § 245 a af en grov beskaffenhed eller som har haft
alvorlige skader eller døden til følge anses som en særdeles skærpende omstændighed),
§ 250 (hensættelse af en anden i hjælpeløs tilstand m.v.),
§ 260 (ulovlig tvang, herunder ved tvangsægteskab),
§ 261 (frihedsberøvelse),
§ 262 a, stk. 2 (udnyttelse af en person under 18 år til prostitution m.v.), eller
§ 266 (trussel om strafbar handling af grov karakter, herunder ved tvangsægteskab).
Der indtræder ikke nogen karensperiode ved strafbortfald eller bødestraf. Det er en betingelse for
karensperiodens indtræden, at den herboende person eller dennes ægtefælle eller samlever er
dømt her i
landet.
Hvis den herboende person eller dennes ægtefælle eller samlever i udlandet er dømt for kriminelle
handlinger af den angivne art, vil der efter omstændighederne meddeles afslag på familiesammenføring
med henvisning til, at dette åbenbart vil stride mod barnets tarv, jf. § 9, stk. 18.
Bestemmelsen omfatter de tilfælde, hvor den herboende eller dennes ægtefælle eller samlever ved endelig
dom er idømt frihedsstraf
i sammenstød med en eller flere andre overtrædelser
(med sammenstød menes
det forhold, at en person ved en eller flere handlinger har begået flere forbrydelser, som alle er begået før
gerningsmanden er domfældt for nogen af dem). Bestemmelsen gælder også i tilfælde, hvor straffen er
fastsat som en
fællessanktion
(med fællessanktion menes den straf, som anvendes, når en gerningsmand
ved samme dom dømmes for flere lovovertrædelser). I de tilfælde, hvor den herboende eller dennes
ægtefælle eller samlever ved endelig dom er idømt frihedsstraf for en eller flere af de overtrædelser, der er
nævnt i bestemmelsen, og for en eller flere andre overtrædelser, vil det dog være en forudsætning for
anvendelsen af § 9, stk. 19, at de dele af sanktionen, som kan henføres til en eller flere af de overtrædelser,
der er opregnet i bestemmelsen, i sig selv kunne have medført idømmelse af frihedsstraf.
Udlændingestyrelsen vil i tilfælde af tvivl herom skulle foretage en
høring af anklagemyndigheden,
med
henblik på en vurdering af, om den del af sanktionen, som kan henføres til en eller flere af de
overtrædelser, der er opregnet i bestemmelsen, i sig selv ville have medført idømmelse af frihedsstraf.
Såfremt der herefter fortsat er tvivl herom, vil § 9, stk. 19, ikke finde anvendelse.
Karensperioden
regnes fra tidspunktet for endelig dom.
Er den herboende eller dennes ægtefælle eller
samlever flere gange og for forskellige forhold idømt frihedsstraf, regnes karensperioden fra den senest
afsagte endelige dom. Er den herboende eller dennes ægtefælle eller samlever i første instans idømt
frihedsstraf, løber karensperioden fra tidspunktet for domsafsigelsen, dersom dommen ikke ankes inden
177
UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 631: Spm. om oversendelse af dokumenter, hvis titler fremgår af svar på UUI alm. del - spm. 389 m.v., til udlændinge- og integrationsministeren
ankefristens udløb. Ankes dommen, og bliver den herboende eller dennes ægtefælle eller samlever i
ankeinstansen idømt frihedsstraf, regnes karensperioden fra tidspunktet for domsafsigelsen i anden
instans. Dette gælder også i tilfælde, hvor den pågældende ikke blev idømt frihedsstraf i første instans,
men hvor den pågældende efter anke idømmes en sådan straf i ankeinstansen.
Styrelsen skal
ikke berostille behandlingen
af en ansøgning om familiesammenføring med et eller flere børn,
fordi der verserer en straffesag mod den herboende eller dennes ægtefælle eller samlever i første instans,
hvori der er nedlagt påstand om frihedsstraf for overtrædelse af straffelovsbestemmelser vedrørende de
angivne former for seksuelle overgreb eller personfarlig kriminalitet mod mindreårige børn. Er den
herboende person eller dennes ægtefælle eller samlever i første instans frifundet eller ikke idømt
frihedsstraf,
og
ankes
dommen,
sætter
udlændingemyndighederne
tilsvarende
ikke
familiesammenføringssagen i bero på straffesagens endelige udfald. Idømmes den herboende eller dennes
ægtefælle eller samlever i første instans frihedsstraf, stilles behandlingen af en verserende
familiesammenføringssag med et eller flere børn derimod i bero på ankefristens udløb, idet karensperioden
herefter indtræder, dersom dommen ikke ankes. Ankes dommen, stilles familiesammenføringssagen i bero
på ankesagens afgørelse. Styrelsen anmoder den relevante anklagemyndighed om at orientere om sagens
udfald.
Karensperioden bliver alene bestemmende for familiesammenføringssagens udfald, hvis den fortsat løber
på afgørelsestidspunktet. Udløber karensperioden under sagens behandling, kan der således ikke meddeles
afslag på familiesammenføring med et eller flere børn alene med den begrundelse, at karensperioden ikke
var udløbet på ansøgningstidspunktet. Der vil omvendt kunne meddeles afslag under henvisning til
karensperioden helt frem til dennes udløb. Udlændingemyndighederne vil i tilknytning til afslaget
vejlede
ansøgeren om muligheden for at indgive fornyet ansøgning
om familiesammenføring efter karensperiodens
udløb, hvis dette tidspunkt på afgørelsestidspunktet er nært forestående.
Til brug for afgørelsen af, om der skal gives tilladelse til familiesammenføring med et eller flere børn vil
Udlændingestyrelsen anmode den herboende person og dennes ægtefælle eller samlever om
på tro og love
at afgive erklæring
om, hvorvidt de pågældende inden for de seneste ti år for forhold begået mod et eller
flere mindreårige børn er idømt frihedsstraf for overtrædelse af de af straffelovens bestemmelser, som
opremset i § 9, stk. 19.
Oplyser den herboende og dennes ægtefælle eller samlever på tro og love, at
dette ikke er tilfældet,
lægger
udlændingemyndighederne dette til grund, medmindre der foreligger konkrete omstændigheder, som
peger i retning af, at den herboendes eller dennes ægtefælles eller samlevers oplysning er urigtig.
Meddeles ansøgeren herefter opholdstilladelse, og viser det sig efterfølgende, at den herboende eller
178
UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 631: Spm. om oversendelse af dokumenter, hvis titler fremgår af svar på UUI alm. del - spm. 389 m.v., til udlændinge- og integrationsministeren
dennes ægtefælle eller samlever urigtigt har oplyst ikke at have været idømt frihedsstraf for seksuelle
overgreb eller anden personfarlig kriminalitet mod børn af den beskrevne art inden for de seneste ti år, kan
opholdstilladelsen efter omstændighederne inddrages, idet grundlaget for opholdstilladelsen var urigtigt, jf.
udlændingelovens § 19, stk. 1, nr. 1. Dette vil parterne blive informeret om i forbindelse med ansøgningen
om familiesammenføring.
Foreligger der oplysninger, der peger i retning af, at den herboende eller dennes ægtefælle eller samlever
inden for de seneste ti år
er idømt frihedsstraf
for de angivne former for seksuelle overgreb eller anden
personfarlig kriminalitet mod børn, uanset at den herboende person eller dennes ægtefælle eller samlever
på tro og love har afgivet erklæring om det modsatte, skal Udlændingestyrelsen foretage en nærmere
undersøgelse heraf.
Undersøgelsen sker ved, at Udlændingestyrelsen med den herboendes eller dennes ægtefælles eller
samlevers samtykke indhenter en udskrift vedrørende den herboende eller dennes ægtefælle eller
samlever fra
Det Centrale Kriminalregister.
Fremgår det af Det Centrale Kriminalregister, at den herboende
eller dennes ægtefælle eller samlever er idømt frihedsstraf for overtrædelse af de relevante bestemmelser i
straffeloven, jf. § 9, stk. 19, rekvirerer Udlændingestyrelsen – med henblik på en undersøgelse af, hvorvidt
den forurettede var mindreårig – med den herboendes eller dennes ægtefælles eller samlevers samtykke
de relevante domsudskrifter.
Finder Udlændingestyrelsen på baggrund af de foreliggende oplysninger, at betingelserne for meddelelse af
familiesammenføring med et eller flere børn ikke er opfyldt, foretager Udlændingestyrelsen
partshøring
i
overensstemmelse med forvaltningslovens regler herom, hvorefter Udlændingestyrelsen træffer afgørelse i
sagen på det foreliggende grundlag. Hvis der er mistanke om forsøg på omgåelse eller afgivelse af urigtige
oplysninger, bør der samtidig orienteres om, at styrelsen vil politianmelde, såfremt det kommer frem, at
der er afgivet urigtige oplysninger til sagen, jf. udlændingelovens § 40, stk. 6 og stk. 7.
Uanset at den 10-årige karensperiode ikke er udløbet, skal der kunne gives tilladelse til
familiesammenføring med et eller flere børn, hvis ganske
særlige grunde taler derfor.
Det vil eksempelvis
kunne være tilfældet, hvis den begåede kriminalitet kan tilskrives en psykisk lidelse, som den herboende
person eller dennes ægtefælle eller samlever i mellemtiden er blevet fuldstændig kureret for. Det vil
endvidere kunne være tilfældet, hvis den begåede personfarlige kriminalitet kan tilskrives et nu ophørt
misbrug af fx alkohol eller narkotika.
Det forhold, at parterne
ikke vil have mulighed for sammen at tage ophold i et andet land,
vil ikke i sig selv
kunne begrunde, at karensperioden ikke skal finde anvendelse. Efter omstændighederne vil der dog kunne
foreligge sådanne ganske særlige grunde, der taler for, at der skal gives tilladelse til familiesammenføring,
179
UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 631: Spm. om oversendelse af dokumenter, hvis titler fremgår af svar på UUI alm. del - spm. 389 m.v., til udlændinge- og integrationsministeren
hvis barnets forældre opholder sig her i landet, og hvis den af forældrene, der ikke er idømt frihedsstraf for
seksuelle overgreb eller anden personfarlig kriminalitet mod mindreårige børn, ikke har mulighed for at
tage ophold sammen med barnet i et andet land. Tilsvarende gælder, hvis en af barnets forældre opholder
sig her i landet, mens den anden af barnets forældre, med hvem barnet aldrig har haft kontakt, opholder
sig i hjemlandet. Dette gælder dog ikke, hvis barnet kan henvises til at tage ophold hos nærtstående familie
i hjemlandet, og hensynet til barnets tarv ikke taler derimod. Det afgørende er det faktiske forhold mellem
familien i hjemlandet (herunder eventuelt den af forældrene, der er bosiddende i hjemlandet) og barnet.
Spørgsmålet om, hvem der formelt har forældremyndigheden, er derimod ikke i sig selv afgørende.
7.2. Børn mellem 15 og 18 år
7.2.1. Indledning
Såfremt der foreligger ganske særlige forhold, herunder hensynet til familiens enhed, kan der meddeles
opholdstilladelse til et barn over 15 år, efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1.
De i det forudgående gennemgåede betingelser kræves opfyldt, medmindre særlige grunde, herunder
hensynet til familiens enhed, taler derimod. Det forudsættes, at der som udgangspunkt alene gøres
undtagelse fra betingelserne i § 9, stk. 2-19, i det omfang, dette følger af de pågældende bestemmelser.
Det forudsættes endvidere, at der aldrig gøres undtagelse fra betingelsen i § 9, stk. 18 (barnets tarv).
7.2.2. Sagsbehandling og praksis
Alderskravet på 15 år i udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 2, gælder for alle. Der vil dog i visse undtagelsesvise
tilfælde kunne være
ganske særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed,
der bevirker, at der må
gives tilladelse til familiesammenføring af et barn her i landet, selvom barnet ikke opfylder betingelsen om,
at det ikke må være fyldt 15 år på ansøgningstidspunktet.
I tilfælde, hvor nægtelse af familiesammenføring vil være i strid med
Danmarks internationale forpligtelser,
og hvor der ikke efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 2, er mulighed for at tillade familiesammenføring, vil
der således skulle meddeles opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1. Det kan fx være
tilfældet, hvis barnet og den herboende person ellers henvises til at leve som familie i et land, hvor den
herboende ikke har mulighed for sammen med ansøgeren at indrejse og tage ophold. Som eksempel kan
nævnes en herboende person med opholdstilladelse som
flygtning
eller med beskyttelsesstatus, som søger
om at få et eller flere børn under 18 år, men over 15 år, til Danmark, og som ikke har mulighed for at
180
UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 631: Spm. om oversendelse af dokumenter, hvis titler fremgår af svar på UUI alm. del - spm. 389 m.v., til udlændinge- og integrationsministeren
indrejse eller tage ophold med barnet eller børnene i hjemlandet eller et andet land. Herudover vil der
kunne foreligge andre ganske særlige grunde, hvis det på grund af
alvorlig sygdom eller alvorligt handicap
vil være humanitært uforsvarligt at henvise den herboende af forældrene til at tage ophold i et andet land,
hvor den pågældende ikke kan tilbydes pasnings- eller behandlingsmuligheder.
Hvor den herboende af forældrene har
forældremyndighed over eller samværsret
med mindreårige børn
bosiddende i Danmark, vil dette ligeledes kunne indebære, at der skal gives tilladelse til
familiesammenføring her i landet. Der vil i den forbindelse skulle lægges betydelig vægt på, om der er rent
faktisk udøves fast og regelmæssigt samvær.
Det bemærkes i den forbindelse, at der kan stilles krav om godtgørelse af forsørgelsesevnen samt
boligkravet (§ 9, stk. 15), selvom den herboende af forældrene har forældremyndighed over eller
samværsret med mindreårige børn bosiddende i Danmark, når den herboende forælder maksimalt har haft
personlig kontakt med det ansøgende barn to gange inden for de seneste to år.
Endvidere vil
hensynet til barnets tarv
efter FN’s børnekonvention kunne indebære, at der skal gives
tilladelse til familiesammenføring her i landet, uanset barnet på ansøgningstidspunktet er 15 år eller
derover. Det vil eksempelvis kunne være tilfældet, hvis barnet ikke har familie i hjemlandet, hvis den af
barnets forældre, der opholder sig i hjemlandet, på grund af alvorlig sygdom eller alvorligt handicap er ude
af stand til at tage vare på barnet, eller hvis der foreligger oplysninger, der giver grund til at antage, at
barnet i hjemlandet vil blive eller er blevet tvangsfjernet fra den pågældende af forældrene.
Tilsvarende vil være tilfældet, hvor den ene af barnets forældre, der opholder sig i hjemlandet, og hos
hvem barnet har sin bopæl, gives tilladelse til ægtefællesammenføring her i landet med en person, der ikke
er en af barnets forældre, og hvor barnet ikke tidligere har haft et familieliv med den anden af forældrene,
der stadig er bosiddende i hjemlandet. Det gælder ligeledes, hvor etablering af et familieliv med den af
forældrene, der stadig er bosiddende i hjemlandet, må antages ikke at være muligt, eller hvor hensynet til
barnet tarv taler imod at henvise barnet til at etablere et familieliv med den af forældrene, der stadig er
bosiddende i hjemlandet.
I de tilfælde, hvor en dansk statsborger bliver skilt i udlandet og beslutter sig for at rejse tilbage til Danmark
med sit barn, og hvor en ansøgning om at medbringe barnet til Danmark indgives i tilknytning til den
herboende persons tilbagevenden til Danmark, vil der efter omstændighederne foreligge ganske særlige
grunde, der bevirker, at der må gives tilladelse til familiesammenføring af barnet her i landet, selvom
barnet er over 15 år,
jf. besvarelse af spørgsmål nr. 12 stillet af Folketingets Integrationsudvalg den 17.
marts 2004.
181
UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 631: Spm. om oversendelse af dokumenter, hvis titler fremgår af svar på UUI alm. del - spm. 389 m.v., til udlændinge- og integrationsministeren
Den omstændighed, at fx en
børneflok
på fire risikerer at blive splittet op, fordi det ene af børnene er over
15 år, og tre af børnene er under 15 år, kan tale for, at der skal meddeles opholdstilladelse også til det barn,
der er over 15 år. Dette må dog – på tilsvarende vis som i de øvrige beskrevne tilfælde – afhænge af de
konkrete omstændigheder i den enkelte sag.,
jf. Integrationsministeriets høringsnotat af 9. marts 2004, s.
27.
Der vil også i andre situationer kunne foreligge omstændigheder, der med styrke taler for, at der skal
meddeles opholdstilladelse af hensyn til barnets tarv, uanset barnet på ansøgningstidspunktet er 15 år eller
derover.
Ved meddelelse af opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1, i disse ganske særlige tilfælde, må
det antages, at betingelserne i § 9, stk. 15-19, kan stilles, medmindre særlige grunde taler derimod,
jf.
Integrationsministeriets høringsnotat af 9. marts 2004, s. 50.
Det bemærkes i den forbindelse, at kravet om, at barnet skal have udsigt til en vellykket integration her i
landet, jf. udlændingelovens § 9, stk. 16, også kan stilles, så længe kontakten mellem forælderen og det
ansøgende barn ikke har et sådant omfang, at den må anses for at være beskyttet af ERMK art. 8. Det
bemærkes dog, at de særlige grunde, som fører til, at barnet kan meddeles opholdstilladelse efter
udlændingelovens § 9 c, stk. 1, oftest endvidere vil føre til, at kravene om vellykket integration, og
forsørgelses- og boligkravene ikke bør stilles.
Ved vurdering af, hvorvidt der skal meddeles tilladelse til et barn efter § 9 c, stk. 1, vil den tidsmæssige
ramme mellem den dato, hvor den herboende reference er meddelt opholdstilladelse til den dato der er
indgivet ansøgning om familiesammenføring, ligeledes have betydning. Efter praksis skal den herboende
reference søge om familiesammenføring med barnet senest seks måneder efter selv at være blevet
meddelt tilladelse. Den herboende skal således uden ugrundet ophold og i umiddelbar forlængelse af selv
at være blevet meddelt opholdstilladelse indgive sin ansøgning om familiesammenføring.
Følgende forhold vil ligeledes have betydning for vurderingen:
om den herboende og barnet har boet sammen inden herboendes indrejse i Danmark
hvornår den herboende og barnet sidst har boet sammen og hvor længe
om der er andre omsorgspersoner i barnets hjem- eller opholdsland
om den herboende fortsat har kontakt til barnet og i hvilket omfang det udøves
om den herboende har medvirket til barnets forsørgelse under herboendes ophold i Danmark
hvornår herboende sidst har set barnet
182
UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 631: Spm. om oversendelse af dokumenter, hvis titler fremgår af svar på UUI alm. del - spm. 389 m.v., til udlændinge- og integrationsministeren
om det var herboendes eget valg at afbryde familielivet med barnet
7.3. Inddragelse af børns opholdstilladelse, § 19, stk. 1
7.3.1. Indledning
Efter udlændingelovens § 19, stk. 1, kan der ske inddragelse af tidsbegrænsede opholdstilladelser i en
række tilfælde, fx hvis det viser sig, at en opholdstilladelse er opnået ved svig (§ 19, stk. 1, nr. 1), eller hvis
betingelserne for opholdstilladelsen ikke længere er til stede (§ 19, stk. 1, nr. 3).
Der er tale om en fakultativ bestemmelse, hvorfor anvendelsen ikke er obligatorisk, jf. henvisningen til § 26
i § 19, stk. 7. Udgangspunktet er imidlertid, at såfremt betingelserne i § 19, stk. 1, er til stede, skal der ske
inddragelse af opholdstilladelsen, medmindre hensynene i § 26 taler imod.
Spørgsmålet om inddragelse af et barns opholdstilladelse opstår typisk ved, at styrelsen fx fra kommunen,
politiet, ansøger eller referencen får oplysninger om ændrede forhold. Hvis der er tale om oplysninger, som
styrelsen vil anvende i en eventuel afgørelse, og som ansøger ikke er bekendt med, skal ansøgeren
partshøres over oplysningerne.
De typiske grunde for inddragelse af børneopholdstilladelser gennemgås i det følgende.
7.3.2. Opholdstilladelse opnået ved svig (udlændingelovens § 19, stk. 1. nr. 1)
Efter udlændingelovens § 19, stk. 1, nr. 1, kan en tidsbegrænset opholdstilladelse inddrages, når grundlaget
for opholdstilladelsen var urigtigt eller ikke længere er til stede. Det omtvistede grundlag skal være nævnt
enten i ansøgningen eller i tilladelsen. Det er således ikke et krav, at grundlaget udtrykkeligt skal være
nævnt i tilladelsen.
Bestemmelsen definerer ikke hvilket grundlag, som var urigtigt, der kan føre til inddragelse. Der må dog
være tale om et tilladelsesgrundlag, der har karakter af en faktisk omstændighed, der har haft relevans i
beslutningsgrundlaget, og som har ligget til grund for styrelsens udstedelse af en opholdstilladelse. I praksis
kan bestemmelsen komme i anvendelse i sager, hvor en ansøger ved sin tidligere ansøgning om
familiesammenføring med sin forælder har oplyst, at han/hun ikke er gift og ikke har børn, og hvor det
efterfølgende kommer frem, at ansøger på tidspunktet for meddelelse af opholdstilladelse havde stiftet
selvstændig familie. I sådanne tilfælde vil styrelsen oprette en inddragelsessag med henblik på partshøring
af ansøger, og for at indhente oplysninger til brug for en vurdering af § 26-hensyn.
183
UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 631: Spm. om oversendelse af dokumenter, hvis titler fremgår af svar på UUI alm. del - spm. 389 m.v., til udlændinge- og integrationsministeren
Udgangspunktet i disse sager er, at opholdstilladelsen inddrages, medmindre § 26 hensyn taler for
bevarelse.
Såfremt der i en sag er meddelt opholdstilladelse til et barn, og det senere kommer os til kundskab, at
opholdstilladelsen er opnået ved afgivelse af urigtige oplysninger om slægtskabet, og referencen således
ikke er forælder til barnet, kan opholdstilladelsen også inddrages med mindre § 26-hensyn taler for
bevarelse.
Bestemmelsen er ligeledes relevant i situationer, hvor forældre har oplyst, at deres barn på
ansøgningstidspunktet var under 18 år, men hvor det senere viser sig, at personen rettelig var over 18 år.
Selv om tilladelsesgrundlaget objektivt har været urigtigt, bør inddragelse ikke ske, hvis der ved
udstedelsen er begået fejl fra myndighedernes side. På den anden side, er det ikke afgørende, om
udlændingen selv bærer skylden for, at grundlaget for tilladelsen er urigtigt.
7.3.3. Betingelser i barnets opholdstilladelse (udlændingelovens § 19, stk. 1. nr. 3)
Efter udlændingelovens § 19, stk. 1, nr. 3, kan en tidsbegrænset opholdstilladelse inddrages, når
udlændingen undlader at overholde de betingelser, der er fastsat for opholdstilladelsen. Betingelserne skal
udtrykkeligt være tilkendegivet, og det skal skriftligt være indskærpet udlændingen, at tilsidesættelse vil
medføre inddragelse.
Når styrelsen gør en opholdstilladelse betinget af at visse vilkår overholdes, skal disse vilkår udspecificeres
mest muligt i opholdstilladelsen, så ansøgeren ved hvilke vilkår, han/hun kan rette sig efter. Både
tilladelsens betingelser, og mulighederne for inddragelse ved tilsidesættelse skal således efter
bestemmelsen nævnes i opholdstilladelsen.
På børneområdet er bestemmelsen relevant i forhold til de tilfælde, hvor opholdstilladelsen er betinget af,
at ansøgeren bor hos en forælder i Danmark, og at forælderen har fast ophold i Danmark.
7.3.4. Anbragte børn
I visse tilfælde opstår spørgsmålet om inddragelse af opholdstilladelsen, som følge af at et barn er blevet
enten frivilligt anbragt eller tvangsanbragt udenfor hjemmet, men hvor opholdstilladelsen var betinget af
ophold hos en forælder i Danmark.
184
UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 631: Spm. om oversendelse af dokumenter, hvis titler fremgår af svar på UUI alm. del - spm. 389 m.v., til udlændinge- og integrationsministeren
Til brug for oplysning af sagen indhentes oplysninger fra den kommune, der har truffet beslutningen om
anbringelse af barnet. Det omfatter beslutningen om anbringelse, handleplanen for anbringelse af barnet,
samt eventuelt anden relevant dokumentation til sagen.
Som følge af sagens omstændigheder, og hensynet til barnets tarv vil styrelsen i de fleste tilfælde bevare
det anbragte barns opholdstilladelse uden betingelser, under henvisning til § 26-hensyn.
Der kan dog være tilfælde, hvor ansøger har opholdt sig i Danmark i kort tid og bliver anbragt udenfor
hjemmet, men fortsat har den anden forælder eller anden omsorgsperson i hjemlandet, hvorfor
omstændighederne kan tale for, at man inddrager barnets opholdstilladelse og i samarbejde med
kommunen får hjemsendt barnet til den anden forælder eller omsorgsperson.
7.3.5. Børns selvstændige tilknytning
For at vurdere om et barn har opnået en selvstændig tilknytning til Danmark, er det vejledende
udgangspunkt, at barnet skal have haft et fast ophold på omkring 6-7 år her i landet. Der stilles desuden
krav om, at barnet har haft i hvert fald en del af sine formative år (skolealderen) her i landet.
Notater og meddelelser m.v.
Meddelelse nr. 11/06 af 11. april 2006 om
Behandling af ansøgninger om familiesammenføring til
visse udlændinge med opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 a, stk. 1, § 9 c, stk. 1, eller § 9 f
Meddelelse nr. 5/09 af 12. august 2009 om
Behandling af ansøgninger om opholdstilladelse fra
mindreårige børn efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 3
Meddelelse nr. 3/11 af 13. juli 2011 om
Praksis i sager, hvor et barns opholdstilladelse er bortfaldet
i forbindelse med en genopdragelsesrejse
Meddelelse nr. 4/14 af 18. december 2014 om
Foretagelse af politianmeldelse i opholdssager
Meddelelse nr. 8/16 af 13. juli 2016 om
Behandling af ansøgninger om opholdstilladelse fra børn
185
UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 631: Spm. om oversendelse af dokumenter, hvis titler fremgår af svar på UUI alm. del - spm. 389 m.v., til udlændinge- og integrationsministeren
8. De særlige grupper (dansk afstamning, dansk mindretal og tidligere dansk indfødsret samt
medfølgende familie), § 9 c, stk. 1, og § 9 d, samt § 9, stk. 1, nr. 1, og § 9, stk. 1, nr. 2
8.1. Dansk afstamning
8.1.1. Indledning
Opholds- og arbejdstilladelse på baggrund af dansk afstamning meddeles i henhold til udlændingelovens §
9 c, stk. 1.
8.1.2. Sagsbehandling og praksis
En udlænding af dansk afstamning kan meddeles opholds- og arbejdstilladelse i Danmark, hvis
vedkommende kan dokumentere, at begge pågældendes forældre (to forældre) eller begge forældres
forældre (fire bedsteforældre) har eller har haft dansk indfødsret fra fødslen.
Det er ligeledes muligt at opnå opholds- og arbejdstilladelse som følge af dansk afstamning, hvis
udlændingen kan dokumentere, at én af pågældendes forældre eller én af pågældendes forældres forældre
(to bedsteforældre) er eller har haft dansk indfødsret fra fødslen, hvis helt særlige grunde taler herfor,
herunder hvis ansøger har opnået en sådan særlig tilknytning til Danmark, som kan sidestilles med den
tilknytning, som den pågældende ville have fået, hvis begge udlændingens forældre eller bedsteforældre
havde haft dansk indfødsret fra fødslen. En sådan tilknytning kan eksempelvis være opnået gennem
hyppige besøg i Danmark eller løbende kontakt via brev, telefon eller e-mails.
I begge ovennævnte tilfælde er det ikke samtidig en betingelse for meddelelse af opholds- og
arbejdstilladelse, at udlændingens forældre eller bedsteforældre fortsat har dansk indfødsret. Forældrenes
eller bedsteforældrenes danske statsborgerskab må dog ikke bero på naturalisation, ligesom at det ikke må
være blevet frakendt dem efter indfødsretslovens § 8 A om indfødsret erhvervet ved svig.
Opholds- og arbejdstilladelse som følge af dansk afstamning meddeles efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1,
for ét år ad gangen med henblik på midlertidigt ophold med mulighed for yderligere ét års forlængelse. Det
er dog ikke muligt at få forlænget sin opholds- og arbejdstilladelse på baggrund af danske bedsteforældre
udover to års ophold.
En udlænding, som meddeles opholds- og arbejdstilladelse på baggrund af én eller to danske forældre, kan
efter to års ophold meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse, hvis vedkommende har opnået et stærkt
tilhørsforhold til Danmark.
186
UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 631: Spm. om oversendelse af dokumenter, hvis titler fremgår af svar på UUI alm. del - spm. 389 m.v., til udlændinge- og integrationsministeren
Førstegangsopholds- og arbejdstilladelse på baggrund af danske forældre kan gives en eller flere gange.
Derimod kan man ikke opnå opholdstilladelse på baggrund af danske bedsteforældre mere end én gang.
Udlændinge med opholds- og arbejdstilladelse i Danmark på baggrund af dansk afstamning er ikke omfattet
af integrationsloven, cf. integrationslovens § 2.
8.2. Det danske mindretal i Sydslesvig
8.2.1. Indledning
Opholdstilladelse på baggrund af det danske mindretal i Sydslesvig meddeles i medfør af udlændingelovens
§ 9 c, stk. 1.
8.2.2. Sagsbehandling og praksis
Tyske statsborgere, som tilhører det danske mindretal i Sydslesvig, kan meddeles opholdstilladelse i
Danmark på baggrund heraf, hvis de erklærer sig dansksindede. Dokumentation herfor kan fx være
eksamensbevis eller brev fra en skole, der er medlem af Den Danske Skoleforening for Sydslesvig,
medlemskort eller brev fra Sydslesvigsk Forening eller medlemskort fra Sydslesvigsk Vælgerforening.
Det er ikke en betingelse, at den tyske statsborgers forældre eller bedsteforældre har eller har haft dansk
indfødsret fra fødslen.
Opholdstilladelse på baggrund af det danske mindretal i Sydslesvig meddeles efter udlændingelovens § 9 c,
stk. 1 for højst ét år med henblik på midlertidigt ophold, hvorefter der kan meddeles tidsubegrænset
opholdstilladelse. Man kan søge om opholdstilladelse på baggrund af det danske mindretal i Sydslesvig flere
gange.
Det Danske Generalkonsulat i Flensborg har særbemyndigelse til udstedelse af opholdstilladelse til
medlemmer af det danske mindretal i Sydslesvig uden først at skulle forelægge sagen for
Udlændingestyrelsen. Generalkonsulatet kan udstede en opholdstilladelse på op til 12 måneder, hvis
vedkommende er tysk statsborger, bosiddende i Sydslesvig, har dokumenteret at tilhøre det danske
mindretal i Sydslesvig og er optaget på en uddannelse i Danmark. Se særbemyndigelse vedlagt som bilag 1.
Tyske statsborgere med opholdstilladelse i Danmark på baggrund af det danske mindretal i Sydslesvig er
fritaget for at have en arbejdstilladelse, jf. udlændingelovens § 14, stk. 1, nr. 2, og er ikke omfattet af
integrationsloven, cf. integrationslovens § 2.
187
UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 631: Spm. om oversendelse af dokumenter, hvis titler fremgår af svar på UUI alm. del - spm. 389 m.v., til udlændinge- og integrationsministeren
8.3. Det danske mindretal i Argentina
8.3.1. Indledning
Opholdstilladelse på baggrund af det danske mindretal i Argentina meddeles i medfør af udlændingelovens
§ 9 c, stk. 1.
8.3.2. Sagsbehandling og praksis
Argentinske statsborgere, som tilhører det danske mindretal i Argentina, kan meddeles opholds- og
arbejdstilladelse i Danmark på baggrund heraf. Dokumentation herfor er fx bevis for medlemskab af en af
de kristne, danske menigheder i Argentina.
Det er ikke en betingelse, at den argentinske statsborgers forældre eller bedsteforældre har eller har haft
dansk indfødsret fra fødslen.
Opholdstilladelse på baggrund af det danske mindretal i Argentina meddeles efter udlændingelovens § 9 c,
stk. 1 for højst ét år med henblik på midlertidigt ophold, hvorefter der kan meddeles tidsubegrænset
opholdstilladelse. Man kan søge om opholdstilladelse på baggrund af det danske mindretal i Argentina flere
gange.
Argentinske statsborgere med opholdstilladelse i Danmark på baggrund af det danske mindretal i Argentina
er ikke omfattet af integrationsloven, cf. integrationslovens § 2.
8.4. Tidligere dansk indfødsret
8.4.1. Indledning
Opholdstilladelse på baggrund af tidligere dansk indfødsret meddeles i henhold til udlændingelovens § 9 d.
Bestemmelsen har i forskellige udformninger været en del af lovgivningen siden den første udlændingelov
trådte i kraft i 1983 (lovbekendtgørelse nr. 226 af 8. juni 1983). Bestemmelsen var på det tidspunkt placeret
i lovens § 9, stk. 1, nr. 1, og havde følgende ordlyd:
”Efter ansøgning gives der opholdstilladelse til:
1. En udlænding, som tidligere har haft dansk indfødsret.”
188
UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 631: Spm. om oversendelse af dokumenter, hvis titler fremgår af svar på UUI alm. del - spm. 389 m.v., til udlændinge- og integrationsministeren
Ved lov nr. 365 af 6. juni 2002 om ændring af udlændingeloven og ægteskabsloven med flere love (L 152 af
28. februar 2002), blev bestemmelsen placeret i udlændingelovens § 9 d, og fik følgende ordlyd:
”Efter ansøgning gives der opholdstilladelse til en udlænding, som tidligere har haft dansk indfødsret,
medmindre udlændingens danske indfødsret er frakendt ved dom efter § 8 A i lov om dansk
indfødsret.”
Ved lov nr. 324 af 18. maj 2005 om ændring af udlændingeloven, lov om ægteskabs indgåelse og opløsning
og repatrieringsloven (L 78 af 23. februar 2005), blev bestemmelsen udvidet til også at omfatte § 8 B i lov
om dansk indfødsret. Bestemmelsen fik samtidig den fortsat nugældende ordlyd:
”Efter ansøgning gives der opholdstilladelse til en udlænding, som tidligere har haft dansk indfødsret,
medmindre udlændingens danske indfødsret er frakendt ved dom efter § 8 A eller § 8 B i lov om dansk
indfødsret.”
Indfødsretslovens § 8 A og § 8 B, har følgende ordlyd:
”§ 8 A. Den, der i forbindelse med sin erhvervelse af dansk indfødsret har udvist svigagtigt forhold,
herunder ved forsætligt at afgive urigtige eller vildledende oplysninger eller fortie relevante
oplysninger, kan ved dom frakendes indfødsretten, hvis det udviste forhold har været bestemmende
for erhvervelsen.”
”§ 8 B. Den, som dømmes for overtrædelse af en eller flere bestemmelser i straffelovens kapitel 12 og
13, kan ved dom frakendes sin danske indfødsret, medmindre den pågældende derved bliver statsløs.
Stk. 2. Er en person i udlandet straffet for en handling, der efter stk. 1 kan medføre frakendelse af
dansk indfødsret, kan indfødsret frakendes i medfør af straffelovens § 11.”
8.4.2. Sagsbehandling og praksis
Udlændinge, som tidligere har haft dansk indfødsret, og som ikke er frakendt denne ved dom efter § 8 A
eller § 8 B i lov om dansk indfødsret, kan meddeles opholdstilladelse i Danmark på baggrund af den
tidligere danske indfødsret. Det er ikke et krav, at udlændingen er født med dansk indfødsret.
Dokumentation for, at udlændingen tidligere har haft dansk indfødsret, kan eksempelvis være
pågældendes eller forældrenes dåbs- eller fødselsattester.
189
UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 631: Spm. om oversendelse af dokumenter, hvis titler fremgår af svar på UUI alm. del - spm. 389 m.v., til udlændinge- og integrationsministeren
1751340_0305.png
Reglerne for, hvornår man kan anses for at være blevet født med dansk indfødsret, fremgår af
indfødsretsloven. Det daværende Udlændinge-, Integrations- og Boligministerium har sammenskrevet
reglerne for perioden 1. januar 1951 til 31. maj 2014 (se
http://uibm.dk/filer/Statsborgerskab/oversigt-
over-reglerne-om-automatisk-erhvervelse-af-dansk-statsborgerskab.pdf).
Opholdstilladelse på baggrund af tidligere dansk indfødsret meddeles for højst ét år med mulighed for
varigt ophold, hvorefter der kan meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse.
Udlændinge med opholdstilladelse i Danmark efter udlændingelovens § 9 d er fritaget for arbejdstilladelse,
jf. udlændingelovens § 14, stk. 1, nr. 4, og er ikke omfattet af integrationsloven, cf. integrationslovens § 2.
8.5. Medfølgende familie
En ægtefælle, en fast samlevende og mindreårige børn, som indrejser i Danmark samtidig med eller i nær
tilknytning til hovedpersonen, som har opholdstilladelse på baggrund af sin danske afstamning, det danske
mindretal i Sydslesvig eller i Argentina eller på baggrund af tidligere dansk indfødsret, kan meddeles
opholdstilladelse på betingelse af samliv på fælles bopæl samt på betingelse af, at hovedpersonen kan
forsørge sig selv og sin familie.
Indrejser ægtefællen, den faste samlevende og de mindreårige børn ikke i nær tilknytning til
hovedpersonens indrejse, behandles sagen så vidt muligt efter de almindelige regler for
familiesammenføring, det vil sige efter henholdsvis udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1, og § 9, stk. 1, nr. 2.
Opfylder hovedpersonen ikke kravene til opholdsgrundlaget, jf. udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1, litra e
(tidsubegrænset opholdstilladelse i mere end de sidste tre år), eller § 9, stk. 1, nr. 2, litra e (tidsubegrænset
opholdstilladelse eller opholdstilladelse med mulighed for varigt ophold), behandles ansøgninger om
opholdstilladelse fra sådanne familiemedlemmer efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1.
Efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1, 2. pkt., betinges en opholdstilladelse efter § 9 c, stk. 1, som følge af
familiemæssig tilknytning til en herboende person, af, at de i § 9, stk. 2-20 og 30, nævnte betingelser er
opfyldt. Efter praksis stilles de krav, som omhandler hovedpersonens længerevarende ophold i Danmark,
dog ikke når hovedpersonen har opholdstilladelse på baggrund af dansk tilknytning. Det betyder, at
betingelserne i § 9, stk. 7, 12-14 og 16, ikke stilles.
Således skal følgende betingelser ved meddelelse af opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1,
være opfyldt, hvis hovedpersonens
ægtefælle eller faste samlevende
søger om familiesammenføring:
-
Begge parter skal være fyldt 24 år, jf. udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1.
190
UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 631: Spm. om oversendelse af dokumenter, hvis titler fremgår af svar på UUI alm. del - spm. 389 m.v., til udlændinge- og integrationsministeren
-
-
Parret skal samleve på fælles bopæl, jf. udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1.
Betingelserne i udlændingelovens § 9, stk. 2-6, stk. 8-11, og stk. 30, skal være opfyldt medmindre
særlige grunde taler derimod, jf. udlændingelovens § 9 c, stk. 1, 2. pkt.
Følgende betingelser skal være opfyldt ved meddelelse af opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c,
stk. 1, hvis hovedpersonens
mindreårige børn
søger om familiesammenføring:
-
Der skal foreligge et dokumenteret slægtskab mellem barnet og hovedpersonen, jf.
udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 2.
-
-
-
Hovedpersonen skal have forældremyndigheden over barnet, jf. udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 2.
Barnet skal bo hos hovedpersonen, jf. udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 2.
Barnet skal være ugift og må ikke have stiftet selvstændig familie, jf. udlændingelovens § 9, stk. 1,
nr. 2.
-
Betingelserne i udlændingelovens § 9, stk. 15 og 17-19, skal være opfyldt medmindre særlige
grunde taler derimod, jf. udlændingelovens § 9 c, stk. 1, 2. pkt.
En ansøgning om familiesammenføring fra et mindreårigt barn til en person, som har opholdstilladelse på
baggrund af tidligere dansk indfødsret, jf. udlændingelovens § 9 d, behandles imidlertid altid efter
udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 2, idet hovedpersonen er meddelt tidsbegrænset opholdstilladelse med
mulighed for varigt ophold. Ovennævnte betingelser skal dog fortsat være opfyldt.
Det pågældende familiemedlem vil ved meddelelse af opholdstilladelse som familiesammenført i Danmark
være fritaget for arbejdstilladelse, jf. udlændingelovens § 14, stk. 1, nr. 7, men er omfattet af
integrationsloven, jf. integrationslovens § 2, stk. 3, nr. 2.
Notater og meddelelser m.v.
Meddelelse nr. 6/13 af 4. november 2013 om
Behandling af ansøgninger om opholdstilladelse efter
praksis om dansk afstamning, det danske mindretal i Sydslesvig eller i Argentina og tidligere dansk
indfødsret
(bilagt
Særbemyndigelse O.A.1 til udstedelse af opholdstilladelse,
Integrationsministeriet,
den 8. juli 2011, og brev af 13. april 2005 fra det tidligere Ministerium for Flygtninge, Indvandrere
og Integration)
Notat af 11. april 2007 om
Justering af praksis for meddelelse af opholdstilladelse til udlændinge af
dansk afstamning,
det tidligere Ministerium for Flygtninge, Indvandrere og Integration
191
UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 631: Spm. om oversendelse af dokumenter, hvis titler fremgår af svar på UUI alm. del - spm. 389 m.v., til udlændinge- og integrationsministeren
1751340_0307.png
9. Udrejsefrister og udrejsekontrol
9.1. Udrejsefrister
9.1.1. Indledning
Det følger af udlændingelovens § 33, stk. 1, at blandt andet afslag på en ansøgning om opholdstilladelse
skal indeholde en udrejsefrist.
9.1.2. Valg af udrejsefristens længde
Efter udlændingelovens § 33, stk. 2, 1. pkt., fastsættes udrejsefristen til en måned i følgende tilfælde:
Ansøger er statsborger i et andet nordisk land og har haft bopæl her i landet.
Ansøger er omfattet af reglerne nævnt i udlændingelovens § 2, stk. 4 (EU-reglerne).
Ansøger har hidtil haft en opholdstilladelse.
Udrejsefristen fastsættes som udgangspunkt til 30 dage, hvis ansøger har været udsat for menneskehandel,
og opholder sig ulovligt i Danmark.
Efter udlændingelovens § 33, stk. 2, 3. pkt., fastsættes udrejsefristen til syv dage for andre ansøgere end de
i 1. pkt. ovenfor nævnte.
Efter udlændingelovens § 33, stk. 2, 4. pkt., fastsættes udrejsefristen til straks i påtrængende tilfælde.
Påtrængende tilfælde foreligger navnlig i disse situationer:
Ansøger er til fare for statens sikkerhed eller er en alvorlig trussel mod den offentlige orden,
sikkerhed eller sundhed.
Ansøger har begået et strafbart forhold.
Der er tale om svig.
Der er tale om en åbenbart grundløs ansøgning.
Der er risiko for, at ansøger vil forsvinde eller unddrage sig udsendelse.
Ansøger har under sagens behandling på den ene eller anden måde tilkendegivet, at vedkommende
ikke ønsker/ikke kan udrejse af Danmark.
Ansøger har tidligere overskredet en udrejsefrist/siddet en udrejsefrist overhørig.
Ansøger er indrejst i Danmark i strid med et indrejseforbud.
Risiko for, at ansøger vil forsvinde eller unddrage sig udsendelse, foreligger, når ansøger ikke har medvirket
under sagens behandling, eller når der i øvrigt på baggrund af oplysningerne om ansøger og opholdets
192
UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 631: Spm. om oversendelse af dokumenter, hvis titler fremgår af svar på UUI alm. del - spm. 389 m.v., til udlændinge- og integrationsministeren
1751340_0308.png
varighed og karakter er grund til at antage, at ansøger vil forsvinde eller unddrage sig udsendelse, jf.
udlændingelovens § 33, stk. 2, 6. pkt.
Da udlændingelovens § 33, stk. 1, alene omfatter afslag på ansøgning om opholdstilladelse m.v., vil de
nedenfor nævnte afgørelser ikke skulle forsynes med en udrejsefrist. Er ansøger ikke i besiddelse af et
andet opholdsgrundlag, der giver ret til ophold her i landet, skal ansøger i disse tilfælde udrejse med det
samme:
Ansøger meddeles afslag på udsættelse af en tidligere fastsat udrejsefrist.
Ansøger meddeles afslag på genoptagelse af en tidligere afgjort sag.
Ansøgers ansøgning om familiesammenføring afvises efter udlændingelovens § 9, stk. 21, § 9 c, stk.
6 eller § 9 g.
Ovennævnte
udrejsefrister
anvendes
ikke,
hvis
ansøger
tidspunktet
for
afgørelsen
af
familiesammenføringssagen har ret til at opholde sig i Danmark på et andet grundlag. Hvis ansøger på
afgørelsestidspunktet fx opholder sig i Danmark på et gyldigt visum- eller visumfrit ophold, skal ansøger
udrejse i overensstemmelse med sit visums gyldighed eller betingelserne for det visumfrie ophold.
Der fastsættes ingen udrejsefrist, hvis ansøger har en anden sag om opholdstilladelse eller en klagesag
under behandling.
9.1.3. Forlængelse af udrejsefristen ved blandt andet graviditet eller fødsel
Det følger af udlændingelovens § 33 c, at en udrejsefrist efter udlændingelovens § 33, stk. 2, kan forlænges,
hvis ganske særlige grunde, herunder opholdets varighed, hensynet til skolesøgende børn og anden
familiemæssig og social tilknytning, taler derfor. Udrejsefristen vil fx under visse betingelser blive udsat ved
ansøgers graviditet eller fødsel.
Over for en ansøger, der lige har født, fastsættes udrejsefristen til to måneder efter fødslen, uanset om
ansøgningen om familiesammenføring er indgivet under lovligt eller ulovligt ophold. Udrejsefristen skal i
afgørelsen fastsættes med en konkret dato.
Over for en ansøger, som er gravid på tidspunktet for afgørelsen af familiesammenføringssagen, og som
forventes at føde mindre end to måneder efter dette tidspunkt, fastsættes udrejsefristen til to måneder
efter den forventede fødsel. I praksis vil dette være to måneder efter fastsat terminsdato. Udrejsefristen
skal i afgørelsen fastsættes med en konkret dato, og ansøger skal oplyses om, at hvis fødslen måtte
193
UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 631: Spm. om oversendelse af dokumenter, hvis titler fremgår af svar på UUI alm. del - spm. 389 m.v., til udlændinge- og integrationsministeren
indtræde på et senere tidspunkt end det forventede tidspunkt, kan ansøger rette henvendelse til styrelsen
med henblik på fastsættelse af en ny udrejsefrist på to måneder efter det faktiske fødselstidspunkt.
9.1.4. Udrejsefristens beregning
9.1.4.1. Afgørelsen sendes med digital post
Sendes en afgørelse med digital post, fastsættes udrejsefristen således, at den udløber en måned, 30 dage
eller syv dage efter fremsendelsen. Er udrejsefristen fastsat til ’straks’, eller er ansøger pålagt at udrejse
med det samme, skal der i afgørelsen ikke angives en dato for udrejsefristens udløb.
Eksempel: en afgørelse med en udrejsefrist på syv dage sendes med digital post mandag den 8.
august. Udrejsefristen udløber således mandag den 15. august, uanset at der i disse syv dage indgår
en weekend.
I forbindelse med påske, store bededag og pinse, skal antallet af helligdage (ikke søndage) tillægges
udrejsefristen, hvis udrejsefristen fastsættes til syv dage. Helligdage skal således ikke tillægges, hvis der
fastsættes en udrejsefrist på mere end syv dage.
Eksempel: en afgørelse med en udrejsefrist på syv dage sendes med digital post tirsdag den 11. april
(tirsdagen før påske). Udrejsefristen udløber således fredag den 21. april (fredagen efter påske).
I forbindelse med jul og nytår udsendes der i Udlændingestyrelsen en særskilt information om fastsættelse
af udrejsefrist.
9.1.4.2. Afgørelsen sendes med almindelig brevpost
Sendes en afgørelse med almindelig brevpost, fastsættes udrejsefristen således, at der beregnes syv dage
(fem postdage + to weekenddage) til postekspedition.
Eksempel: en afgørelse med en udrejsefrist på syv dage sendes med almindelig brevpost mandag den
8. august. Udrejsefristen udløber således mandag den 22. august.
Der tillægges dog ikke syv dage til postekspedition, hvis udrejsefristen er fastsat til ’straks’, eller hvis
ansøger er pålagt at udrejse med det samme.
194
UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 631: Spm. om oversendelse af dokumenter, hvis titler fremgår af svar på UUI alm. del - spm. 389 m.v., til udlændinge- og integrationsministeren
I forbindelse med helligdage eller andre såkaldte ”mellemdage”, hvor der ikke omdeles post, fx fredag efter
Kristi Himmelfartsdag, skal antallet af ikke-postdage lægges til de syv dages postekspedition. Dette skal ske
i alle tilfælde, hvor der fastsættes en udrejsefrist, der ikke er ’straks’.
Eksempel: en afgørelse med en udrejsefrist på syv dage sendes med almindelig brevpost tirsdag den
11. april (tirsdagen før påske). Udrejsefristen udløber således fredag den 28. april (2. fredag efter
påske).
I forbindelse med jul og nytår udsendes der i Udlændingestyrelsen en særskilt information om fastsættelse
af udrejsefrist.
Det er vigtigt ved beregningen af udrejsefristen, at afgørelsesdatoen svarer til den dato, hvor brevet reelt
sendes med posten. Overgives brevet således ikke til postvæsenet samme dag, som det er udfærdiget, skal
brevet dateres med den dato, hvor brevet reelt sendes, og udrejsefristen skal beregnes med udgangspunkt
i denne dato.
9.1.5. Meddelelse af udrejsefrist ved parallelansøgninger efter udlændingelovens § 7 og § 9
Så vidt muligt behandles en verserende asylsag og en verserende familiesammenføringssag sideløbende,
således, at den ene sag ikke afventer udfaldet af den anden sag.
9.1.5.1. Hvis asylsagen afgøres først
Hvis ansøger på tidspunktet for afgørelsen af dennes asylsag i åbenbart grundløs-proceduren har en sag
under behandling, hvor der er meddelt processuelt ophold, fastsættes ingen udrejsefrist i asylsagen, idet
fastsættelse heraf afventer familiesammenføringssagens afgørelse.
Er der i familiesammenføringssagen endnu ikke taget stilling til spørgsmålet om processuelt ophold,
kontaktes Ægtefæller og Børn, 1. eller 2. kontor med henblik på en afklaring heraf.
Meddeles ansøger herefter afslag i familiesammenføringssagen, fastsættes en udrejsefrist, hvis der er
meddelt afslag på asylansøgningen i åbenbart grundløs-proceduren, eller hvis Flygtningenævnet har
stadfæstet afslaget på asylansøgningen.
Er asylsagen behandlet i åbenbart grundløs-proceduren, fastsættes udrejsefristen til straks. Er asylsagen
behandlet i normal-proceduren og afsluttet i Flygtningenævnet, fastsættes udrejsefristen til syv dage. Er
asylsagen ikke afsluttet i Flygtningenævnet, fastsættes ingen udrejsefrist.
195
UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 631: Spm. om oversendelse af dokumenter, hvis titler fremgår af svar på UUI alm. del - spm. 389 m.v., til udlændinge- og integrationsministeren
9.1.5.2. Hvis familiesammenføringssagen afgøres først
Verserer asylsagen fortsat, herunder eventuelt i Flygtningenævnet, på tidspunktet for afgørelsen af
familiesammenføringssagen, fastsættes ingen udrejsefrist.
9.2. Udrejsekontrol
9.2.1. Indledning
Som supplement til udlændingelovens § 33, stk. 1, om fastsættelse af en udrejsefrist, følger det af
bestemmelsens stk. 2, at politiet drager omsorg for udrejsen, hvis ansøger ikke frivilligt udrejser.
I de tilfælde, hvor ansøger i forbindelse med et afslag på opholdstilladelse som familiesammenført, eller
hvor dennes ansøgning afvises, har fået en udrejsefrist, kan styrelsen anmode politiet om at foretage
udrejsekontrol. Formålet hermed er at sikre, at ansøger udrejser af Danmark i overensstemmelse med den
meddelte udrejsefrist.
9.2.2. Iværksættelse af udrejsekontrol
Beslutningen om, hvorvidt styrelsen anmoder politiet om at iværksætte udrejsekontrol, beror på en
konkret vurdering.
I et afslag på eller en afvisning af ansøgers ansøgning om opholdstilladelse som familiesammenført oplyses
det, at der rutinemæssigt foretages udrejsekontrol i sager, hvor der er fastsat en udrejsefrist, medmindre
styrelsen senest en måned efter ansøgers udrejsefrist har modtaget dokumentation for dennes udrejse.
Dokumentation herfor kan fx være kopi af boardingpas, ud- eller indrejsestempel i ansøgers pas eller
lignende. Hvis en sådan dokumentation ikke modtages, bør udrejsekontrol iværksættes.
Herudover iværksættes udrejsekontrol altid i følgende situationer:
-
Ansøger har under sagens behandling på den ene eller anden måde tilkendegivet, at vedkommende
ikke ønsker/ikke kan udrejse af Danmark.
-
-
-
Ansøger opholder sig ulovligt i Danmark.
Ansøger har tidligere overskredet en udrejsefrist eller siddet en udrejsefrist overhørig.
Ministeriet anmoder efter endt klagesagsbehandling styrelsen om at iværksætte udrejsekontrol.
196
UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 631: Spm. om oversendelse af dokumenter, hvis titler fremgår af svar på UUI alm. del - spm. 389 m.v., til udlændinge- og integrationsministeren
Udrejsekontrol iværksættes ikke, hvis styrelsens afgørelse påklages, og Udlændingenævnet tillægger klagen
opsættende virkning med hensyn til udrejsefristen.
Udrejsekontrol iværksættes ved at rette skriftlig henvendelse til Nordsjællands Politi ([email protected]).
Hvis udrejsekontrollen skal foretages i en anden politikreds, vil Nordsjællands Politi sørge for at distribuere
dette videre til rette kreds.
Politiet skal i forbindelse med anmodningen om udrejsekontrol meddeles nødvendige oplysninger fra den
konkrete sag, herunder om baggrunden for, at Udlændingestyrelsen har besluttet at iværksætte
udrejsekontrol, oplysninger om ansøgers mulige opholdssted, herboende families adresse m.v.
Politiet foretager i forbindelse med en iværksat udrejsekontrol skriftlig rapport om udfaldet heraf. Denne
sendes til Udlændingestyrelsen til orientering.
Notater og meddelelser m.v.
Meddelelse nr. 12/05 af 30. juni 2005 om
Foretagelse af udrejsekontrol
Meddelelse nr. 7/16 af 12. juli 2016 om
Fastsættelse af udrejsefrist og indrejseforbud i
opholdssager
Asylmeddelelse nr. 3/16 af 20. april 2016 om
Meddelelse af udrejsefrist ved parallelansøgninger
efter udlændingelovens § 7 og § 9
197
UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 631: Spm. om oversendelse af dokumenter, hvis titler fremgår af svar på UUI alm. del - spm. 389 m.v., til udlændinge- og integrationsministeren
10. ID-registrering, inkl. for statsløse, § 40 e
10.1. Indledning
Udlændingelovens § 40 e, om registrering af grundlæggende personoplysninger i opholdssager blev indsat i
udlændingeloven ved lov nr. 1618 af 26. december 2013 om ændring af udlændingeloven og
kildeskatteloven (L 11 af 2. oktober 2013). Loven trådte i kraft den 1. januar 2014.
Bestemmelsen i udlændingelovens § 40 e, har følgende ordlyd:
”Udlændingestyrelsen, Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering og Statsforvaltningen foretager i
egne sagsbehandlingssystemer den endelige registrering af følgende oplysninger om udlændinge, der
ikke er omfattet af § 1, og som meddeles opholdstilladelse efter §§ 7-9 f eller 9 i-9 n eller får udstedt
registreringsbevis eller opholdskort, jf. § 6:
1) Navn,
2) fødselsdato,
3) fødselsland og
4) statsborgerskabsforhold.”
Bestemmelsen omfatter alene den registrering, der foregår i forbindelse med
meddelelse af
opholdstilladelse,
og dermed ikke den registrering, der foregår i forbindelse med indgivelse af en ansøgning
om opholdstilladelse.
10.2. Sagsbehandling og praksis
10.2.1. Registrering og rettelse af persondata
Samtidig med afgørelse om meddelelse af opholdstilladelse til en udlænding beslutter Udlændingestyrelsen
navn, fødselsdato, fødselsland og statsborgerskabsforhold, som udlændingen skal registreres med, jf.
udlændingelovens § 40 e. Beslutningen træffes på baggrund af de dokumenter, fx pas, fødselsattest og
vielsesattest, som udlændingen har fremlagt under sagen.
Opstår der efterfølgende, fx under andre myndigheders sagsbehandling, tvivl om indholdet af udlændinges
grundlæggende personoplysninger, er det Udlændingestyrelsen, der træffer afgørelse herom, jf. vejledning
nr. 9293 om folkeregistrering af 14. juni 2013.
Rettelse af persondata kan fx dreje sig om følgende:
198
UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 631: Spm. om oversendelse af dokumenter, hvis titler fremgår af svar på UUI alm. del - spm. 389 m.v., til udlændinge- og integrationsministeren
Navn
Fødselsdato
Fødselsregistreringssted
Nationalitet
Civilstatus
Køn
Udlændingestyrelsen kan efter anmodning fra udlændingen selv, en anden offentlig myndighed eller på
eget initiativ træffe afgørelse om ændring af de registrerede personoplysninger, hvis det efterfølgende
viser sig, at oplysningerne ikke er korrekte, herunder hvis udlændingen på et senere tidspunkt fremlægger
oplysninger fra udlandet, der dokumenterer, at udlændingen har et andet navn eller fødselsdato m.v. end
det, der er registreret om den pågældende.
Hvis anmodningen om rettelsen kommer fra udlændingen selv, påhviler det vedkommende at godtgøre, at
de allerede registrerede data ikke er korrekte. Udgangspunktet er således, at den oprindeligt fastslåede
identitet fastholdes, medmindre udlændingen kan dokumentere andet.
Det forhold, at udlændingen efter dennes meddelelse af opholdstilladelse i Danmark ønsker sine personlige
data rettet, kan eksempelvis skyldes, at vedkommende kommer fra et land, som ikke har tradition for at
registrere en borgers fødselsdag, hvilket fx er tilfældet i Somalia. Det kan eksempelvis også skyldes, at
vedkommendes hjemland først efter dennes udrejse implementerede en effektiv og korrekt registrering af
sine indbyggere, hvilket fx har været tilfældet i Tyrkiet. Udlændingen kan således af den vej erfare, fx i
forbindelse med udstedelse af et nationalitetspas i hjemlandet, at vedkommendes registrering af
persondata i Danmark indeholder fejl.
Udlændingestyrelsen har alene kompetence til at behandle sager vedrørende
rettelse
af persondata. En sag
om rettelse af persondata igangsættes, når udlændingen er af den opfattelse, at registreringen af
vedkommendes personlige data indeholder fejl.
Udlændingestyrelsen er dermed ikke rette myndighed til behandling af sager vedrørende
ændring
af
persondata, fx udlændingens navn. I disse tilfælde kan den pågældende henvises til at rette henvendelse til
folkeregistreret i vedkommendes bopælskommune.
Udlændingestyrelsen har derudover alene kompetence til at behandle sager vedrørende rettelse af
persondata, når vedkommende er
udlænding.
Er personen i tiden efter dennes meddelelse af
199
UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 631: Spm. om oversendelse af dokumenter, hvis titler fremgår af svar på UUI alm. del - spm. 389 m.v., til udlændinge- og integrationsministeren
opholdstilladelse i Danmark blevet dansk statsborger, er Udlændingestyrelsen dermed ikke rette
myndighed til behandling af sagen.
Hvis personen efter at være blevet dansk statsborger anmoder om at få sin fødselsdato rettet, kan
vedkommende henvises til at rette henvendelse til CPR-kontoret som rette myndighed.
Hvis personen efter at være blevet dansk statsborger anmoder om få sit navn m.v. rettet, kan
vedkommende henvises til at rette henvendelse til sin bopælskommune.
10.2.1.1. Behandling af en anmodning om rettelse af fødedato og/eller navn
Nedenstående refererer alene til rettelse af en udlændings fødedato og navn. Indholdet vil dog i relevant
omfang ligeledes kunne anvendes ved behandlingen af andre typer af sager om rettelse af persondata, fx
ved anmodning om rettelse af køn eller civilstatus. Særligt for så vidt angår rettelse af statsborgerskab
henvises til næstfølgende afsnit.
Til brug for vurderingen af, om en anmodning om rettelse af en udlændings fødedato eller navn kan
imødekommes, anvendes først og fremmest indholdet af vedkommendes oprindelige opholdssag samt
eventuelle efterfølgende forlængelsessager. Det kan ligeledes blive aktuelt at anvende andre sager, fx
udlændingens forældres opholdssager. Herudover inddrages oplysninger og dokumentation modtaget fra
udlændingen i forbindelse med behandlingen af den nuværende sag om rettelse af persondata samt
eventuelle oplysninger modtaget fra pågældendes bopælskommune eller andre offentlige instanser i
Danmark.
Særligt for så vidt angår rettelse af fødedato, afdækkes herudover ved opslag i CPR sandsynligheden for
udlændingens korrekte fødedato sammenholdt med eventuelle søskendes fødedato.
Hvis det på baggrund af en gennemgang af ovenstående konstateres, at udlændingen har afgivet
divergerende oplysninger om sine persondata, partshøres vedkommende herom.
Afgørelsen af, hvorvidt en udlændings anmodning om rettelse af sin fødedato eller navn, kan
imødekommes, vil altid bero på en konkret vurdering af sagens samlede omstændigheder. Følgende
momenter indgår i denne vurdering:
-
-
Typen af fremlagt dokumentation, herunder hvornår, hvor og af hvem denne er udstedt.
Den tidsmæssige periode mellem udstedelsen af de fremlagte dokumenter og tidspunktet for
udlændingens anmodning om rettelse af sine data.
200
UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 631: Spm. om oversendelse af dokumenter, hvis titler fremgår af svar på UUI alm. del - spm. 389 m.v., til udlændinge- og integrationsministeren
-
Udlændingens oplysninger om sin person i forbindelse med tidligere opholdssager samt
dokumentation herfor, som strider imod det nu fremlagte.
Hvis der er tale om rettelse af en udlændings fødeår, kan det efter en konkret vurdering besluttes at
iværksætte en aldersundersøgelse. En aldersundersøgelse indebærer, at Retslægerådet på baggrund af
relevant materiale fra Udlændingestyrelsen, herunder røntgenbilleder og tandundersøgelser, afgiver en
udtalelse til Udlændingestyrelsen om pågældendes estimerede alder. Det skal i den forbindelse bemærkes,
at de ved en aldersundersøgelse anvendte metoder ikke er brugbare for personer over 22 år.
Det bemærkes, at registrering af 1. januar eller 1. juli som fødselsdato alene kan opnås, hvis udlændingen
kan forevise tilstrækkelig dokumentation herfor i form af fødselsattest eller lignende.
Imødekommes udlændinges anmodning om rettelse af sin fødedato, og har vedkommende fået tildelt et
CPR-nummer, anmodes CPR-kontoret om tildeling af et nyt med rette dato.
Imødekommes udlændinges anmodning om rettelse af sit navn, underrettes folkeregistret i
vedkommendes bopælskommune herom.
10.2.1.2. Særligt om rettelse af statsborgerskab
Når et barn fødes af en udlænding i Danmark, registrerer folkeregistret barnets statsborgerskab, typisk
således, at det følger moderens. Barnet kan på et senere tidspunkt søge dette rettet.
Hvorvidt et barns anmodning om rettelse af sit statsborgerskab kan imødekommes, afhænger af reglerne
for ændring heraf i forældrenes hjemland.
Imødekommes udlændinges anmodning om rettelse af statsborgerskab, underrettes folkeregistret i
vedkommendes bopælskommune herom.
10.2.1.3. Særligt om statsløse personer
Udtrykket ’statsløs’ er defineret i FN’s konvention om statsløse personers retsstilling af 28. september
1954, som Danmark tiltrådte den 31. december 1955. Af konventionens artikel 1, stk. 1, om bestemmelse
af udtrykket ’statsløs person’, fremgår følgende:
201
UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 631: Spm. om oversendelse af dokumenter, hvis titler fremgår af svar på UUI alm. del - spm. 389 m.v., til udlændinge- og integrationsministeren
”1. For denne konventions vedkommende betyder udtrykket ’statsløs person’ en person, som ingen
stat i medfør af sin lovgivning anser som sin statsborger.”
Konventionen har til formål at ordne og forbedre retsstillingen for de personer, der ufrivilligt er kommet i
den situation, at ingen stat anerkender dem som sine statsborgere. Konventionen har derimod ikke til
formål at give visse personer mulighed for selv at vælge den stat, hvori de ønsker at være statsborgere.
En afgørelse om, at en person anses for at være ’statsløs’ i konventionens forstand, indebærer pligter for
den pågældende stat og rettigheder for den statsløse person. En person kan således ikke alene som følge af
egne forhold anses som ’statsløs’ i konventionens forstand. Vurderingen heraf er derimod et anliggende for
den stat, som den pågældende opholder sig i.
Konventionen finder, jf. dennes artikel 1, stk. 2, ikke anvendelse på følgende persongrupper:
1. Personer, som for nærværende nyder beskyttelse eller bistand fra andre organer eller institutioner
under De forenede Nationer end De forenede Nationers højkommissær for flygtninge, så længe de
nyder sådan beskyttelse eller bistand.
2. Personer, som af de kompetente myndigheder i det land, i hvilket de har bosat sig, anerkendes som
havende de rettigheder og pligter, der er knyttet til besiddelse af statsborgerskab i det pågældende
land.
3. Personer, om hvem der er alvorlig grund til at antage, at de
a. har begået en forbrydelse mod freden, en krigsforbrydelse eller en forbrydelse mod
menneskeheden, således som disse forbrydelser er angivet i de mellemfolkelige
dokumenter, som er oprettet for at træffe forholdsregler mod sådanne forbrydelser,
b. har begået en alvorlig ikke-politisk forbrydelse udenfor bopælslandet, inden de fik adgang til
dette,
c. har gjort sig skyldige i handlinger, der er i strid med De forenede Nationers mål og
grundsætninger.
En person, som har mistet sit statsborgerskab som følge af eksempelvis en ny statsdannelse, men som ved
ansøgning formentlig vil kunne generhverve dette, anses ikke som ’statsløs’ i konventionens forstand, blot
fordi vedkommende nægter at medvirke til indgivelse af ansøgning om generhvervelse af sit
statsborgerskab.
202
UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 631: Spm. om oversendelse af dokumenter, hvis titler fremgår af svar på UUI alm. del - spm. 389 m.v., til udlændinge- og integrationsministeren
Hvis oprindelseslandet derimod stiller en eller flere betingelser for generhvervelsen, som efter danske
retstraditioner anses for urimelige og uforholdsmæssige, er Danmark i kraft af sin tiltrædelse af FN’s
konvention om statsløse personers retsstilling forpligtet til at anerkende vedkommende som statsløs i
konventionens forstand.
Ligeledes er Danmark forpligtet til at anerkende personen som statsløs i konventionens forstand, hvis
vedkommende indgiver ansøgning om generhvervelse af sit statsborgerskab og opfylder betingelserne
herfor, men oprindelseslandet på trods heraf nægter tildeling af statsborgerskab eller tildeling af en
retsstilling, der indebærer samme rettigheder og pligter som landets øvrige statsborgere.
Ved tvivl om, hvorvidt en udlænding kan anses for at være ’statsløs’ i konventionens forstand, herunder til
hjælp til verificering af ægtheden af et dokument, kan Udlændingestyrelsens Landedokumentationskontor
anmodes om bistand til vurdering heraf.
Det forhold, at en udlænding anses for at være ’statsløs’ i konventionens forstand, kan have betydning for
vedkommendes erhvervelse af indfødsret, ret til pension, udbetaling af sociale ydelser, erhvervelse af
kørekort, ret til beskæftigelse, ret til rejselegitimation og beskyttelse mod udvisning.
10.2.1.4. Generelle momenter til brug for vurderingen af en anmodning om rettelse af persondata
Hvorvidt en anmodning om rettelse af en udlændings persondata kan imødekommes, vil altid bero på en
konkret og individuel vurdering af sagens samlede omstændigheder. Til brug for vurderingen kan blandt
andet lægges vægt på følgende momenter:
Rettelsens omfang.
o
Jo mere omfangsrig rettelsen er, jo bedre skal dokumentationen herfor være.
Anmoder udlændingen om at få sin fødselsdato rettet med flere år eller blot få måneder
eller dage?
Anmoder udlændingen om at få sit navn rettet til et helt nyt eller om blot at få det
eksisterende navns stavemåde rettet?
Tiden gået fra udlændingens indrejse i Danmark/udstedelsen af de nye dokumenter til udlændinges
anmodning om rettelse af sine data.
203
UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 631: Spm. om oversendelse af dokumenter, hvis titler fremgår af svar på UUI alm. del - spm. 389 m.v., til udlændinge- og integrationsministeren
o
Hvorfor anmoder udlændingen først om rettelse af sine persondata flere år efter et
dokument herom er udstedt?
Forholdene omkring udstedelsen af de nye dokumenter.
o
Tidspunktet for udstedelsen af dokumenterne.
Er de udstedt inden for kort tid efter pågældendes indrejse i Danmark, eller er de udstedt
før vedkommendes indrejse?
o
Er dokumenterne udstedt af myndighederne i udlændingens hjemland, og i så fald hvornår
og på hvilket grundlag?
Dette er især af betydning, hvis de samme myndigheder tidligere har udstedt dokumenter
med andre persondata, som blev lagt til grund i forbindelse med udlændingens oprindelige
opholdssag.
Divergerende oplysninger mellem udlændingens tidligere oplysninger om sine persondata
sammenholdt med de nye oplysninger/dokumenter.
Udlændingens motiv til rettelse af sine persondata.
Er der sammenhæng i udlændingens forklaring? Virker det troværdigt og sandsynligt?
10.2.1.5. Klage
Udlændingestyrelsens afgørelser om en udlændings navn, fødselsland og statsborgerskab kan påklages til
Udlændinge- og Integrationsministeriet, jf. udlændingelovens § 46 a, stk. 1.
Dette ændres, når L 108 af 15.
december 2016 vedtages (forventeligt 21. februar 2017), hvor Udlændingenævnet overtager
klagesagsbehandlingen.
Klage over styrelsens afgørelse om fastsættelse af alder i forbindelse med en ansøgning om
opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9, eller § 9 c, stk. 1, som følge af en familiemæssig tilknytning til
en herboende person, skal dog indbringes for Udlændingenævnet, jf. udlændingelovens § 52 b, stk. 1, nr. 8.
Notater og meddelelser m.v.
Meddelelse nr. 9/16 af 6. september 2016 om
Registrering af grundlæggende personoplysninger i
opholdssager
Vejledning nr. 9273 af 14. juni 2013 om folkeregistrering, Social- og Indenrigsministeriet
204
UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 631: Spm. om oversendelse af dokumenter, hvis titler fremgår af svar på UUI alm. del - spm. 389 m.v., til udlændinge- og integrationsministeren
11. Rejsedokumenter
11.1. Indledning
I medfør af udlændingelovens § 39, stk. 1, skal alle udlændinge ved indrejse, under ophold i Danmark og
ved udrejse herfra være i besiddelse af gyldigt pas eller anden gyldig rejselegitimation, som efter
udlændinge-, integrations- og boligministerens bestemmelse kan godkendes som rejselegitimation.
11.2. Sagsbehandling og praksis
11.2.1. Udlændinge, som ikke kan skaffe et pas
Det følger af udlændingelovens § 39, stk. 5, 1. pkt., at udlændinge-, integrations- og boligministeren
fastsætter regler om udstedelse af særlig rejselegitimation til udlændinge, der ikke kan skaffe et pas, eller
som af andre grunde har behov for et sådant dokument.
Det skal hertil bemærkes, at udlændinge på tilstrækkelig vis skal kunne dokumentere, at vedkommende
ikke kan få udstedt et nationalitetspas eller anden gyldig rejselegitimation. Dokumentation herfor kan
eksempelvis være et afslag på udstedelse af pas eller anden rejselegitimation udfærdiget af myndighederne
i udlændingens hjemland. Det er som udgangspunkt ikke tilstrækkeligt, at udlændingen over for
Udlændingestyrelsen mundtligt eller skriftligt uden øvrig dokumentation tilkendegiver, at vedkommende
ikke kan få udstedt et nationalitetspas eller anden gyldig rejselegitimation.
11.2.2. Pasafkortning
Det fremgår af udlændingebekendtgørelsens § 17, stk. 1, at opholdstilladelse på baggrund af
familiesammenføring skal udstedes således, at tilladelsen udløber senest tre måneder før udløbet af
udlændingens pas. Hvis udlændingens pas ikke har tilstrækkelig lang gyldighed hertil, afkortes længden af
opholdstilladelsen således i overensstemmelse hermed.
11.2.3. Særligt om paskravet for syriske statsborgere
11.2.3.1. Generelt om syriske pas
Udover ordinære syriske pas eksisterer også diplomatpas (røde), tjenestepas (grønne) og specialpas
(lysebrune).
205
UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 631: Spm. om oversendelse af dokumenter, hvis titler fremgår af svar på UUI alm. del - spm. 389 m.v., til udlændinge- og integrationsministeren
Syriske pas udstedes af Direktoratet for Migration og Pas, som er underlagt Indenrigsministeriet, og er
gyldige i seks år med mulighed for forlængelse. Mænd over 18 år, som ikke har gennemført militærtjeneste,
får dog som hovedregel pas med kun to års gyldighed.
Ordinære syriske pas har et mørkeblåt omslag med et segl i midten (ørn) og indeholder 48 sider. Siden,
hvorpå udlændingens personlige oplysninger fremgår, indeholder vedkommendes foto, fornavn og
efternavn, fødselsdato, fødested og køn. Herudover indeholder det et udstedelsesnummer samt
udlændingens faders og moders navne. På bagsiden af personaliasiden fremgår udstedelsesdato,
udstedelsessted, udløbsdato, nationalt ID-nummer, erhverv samt udlændingens underskrift.
Baggrunden på passets øvrige sider viser historiske eller moderne steder printet i blåt.
Et syrisk pas udstedes ved udlændingens personlige fremmøde. Herudover skal udlændingen udfylde et
særligt til formålet udarbejdet ansøgningsskema samt medbringe ID-kort, to pasfotos, tilladelse fra militære
myndigheder for alle mænd mellem 17 og 50 år, tilladelse fra arbejdsgiver (kun statsansatte) og
bekræftelse på profession for alle mellem 18 og 60 år.
11.2.3.2. Paskrav
Paskravet udsættes som udgangspunkt for syriske statsborgere.
Hvis udlændingen dog har et gyldigt og verificerbart syrisk nationalitetspas med tilstrækkelig gyldighed til
indrejse og meddelelse af fuld opholdstilladelse på to år, anvendes dette til visering.
Hvis udlændingen har et gyldigt pas, hvis gyldighed normalt ville have medført pasafkortning, afkortes
længden af opholdstilladelsen dog ikke af den grund, idet der fortsat meddeles opholdstilladelse på to år.
Der anmodes heller ikke om forlængelse af passets gyldighed. Hvis passet har tilstrækkelig lang gyldighed til
indrejsetilladelse, anvendes passet hertil. Hvis dette ikke er tilfældet, bemyndiges en dansk repræsentation
til udstedelse af laissez-passer.
Hvis udlændingen ikke har et pas, udsættes paskravet, og en dansk repræsentation bemyndiges til
udstedelse af laissez-passer i tilfælde af en meddelt opholdstilladelse. Opholdstilladelse meddeles i disse
tilfælde fortsat for to år.
Mange syriske pas er af meget ringe kvalitet, hvilket kan gøre det svært at verificere dets ægthed. Følgende
momenter vil, efter en konkret vurdering af eventuelle flere momenter, kunne medføre, at det syriske pas’
ægthed ikke kan verificeres:
206
UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 631: Spm. om oversendelse af dokumenter, hvis titler fremgår af svar på UUI alm. del - spm. 389 m.v., til udlændinge- og integrationsministeren
Opsætningen/teksten er trykt skævt.
Manglende underskrift.
Teksten er utydelig.
Tekst går ind i perforering.
Mønsterborten er slørret og udetaljeret.
Udlændingens foto er skævt eller utydeligt.
Landestemplet indeholder stavefejl.
”Serial no.” (områdenummer) er forkert.
Fejl i nationalnummer (11-cifret).
Hvis ægtheden af et syrisk pas ikke kan verificeres, meddeles en eventuel opholdstilladelse på baggrund af
sagens øvrige ID-dokumenter. Hvis disse ikke findes eller i øvrigt ikke kan lægges til grund, meddeles som
udgangspunkt afslag på baggrund af manglende dokumentation for udlændingens identitet.
11.2.3.3. Særligt om paskravet for statsløse palæstinensere fra Syrien
Palæstinensiske flygtninge registreret i Syrien kan få udstedt et rejsedokument (Travel Document).
Disse rejsedokumenter udstedes af Direktoratet for Migration og Pas, som er underlagt
Indenrigsministeriet, og er gyldige i seks år.
Rejsedokumenter til palæstinensiske flygtninge er stort set identiske med pas udstedt til syriske
statsborgere. På omslaget fremgår dog, at indehaveren af rejsedokumentet er palæstinensisk flygtning.
Rejsedokumentet udstedes ved udlændingens personlige fremmøde. Herudover skal udlændingen udfylde
et særligt til formålet udarbejdet ansøgningsskema samt medbringe ID-kort, to pasfotos, tilladelse fra
militære myndigheder for alle mænd mellem 17 og 50 år, tilladelse fra arbejdsgiver (kun statsansatte) og
bekræftelse på profession for alle mellem 18 og 60 år.
I øvrigt gælder samme retningslinjer som anført ovenfor for så vidt angår syriske statsborgere.
207
UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 631: Spm. om oversendelse af dokumenter, hvis titler fremgår af svar på UUI alm. del - spm. 389 m.v., til udlændinge- og integrationsministeren
11.2.4. Særligt om paskravet for eritreiske statsborgere
11.2.4.1. Generelt om eritreiske pas
Eritreiske pas udstedes af Indenrigsministeriet ved afdeling for indvandring og statsborgerskab i Asmara.
Eritreiske pas kan dog ligeledes udstedes af afdelingens regionale kontorer, det vil sige på zoba-niveau
(region).
Ved udstedelse af et eritreisk pas kræves udlændinges fysiske tilstedeværelse.
Nødvendig dokumentation til udstedelse af et eritreisk pas er tilladelse fra myndighederne, ID-kort,
fødselsattest samt dokumentation for fritagelse af nationaltjeneste.
Et eritreisk pas er gyldigt i fem år.
11.2.4.2. Paskrav
Paskravet udsættes som udgangspunkt for syriske statsborgere.
Hvis udlændingen dog har et gyldigt og verificerbart syrisk nationalitetspas med tilstrækkelig gyldighed til
indrejse og meddelelse af fuld opholdstilladelse på to år, anvendes dette til visering.
Hvis udlændingen har et gyldigt pas, hvis gyldighed normalt ville have medført pasafkortning, afkortes
længden af opholdstilladelsen dog ikke af den grund, idet der fortsat meddeles opholdstilladelse på to år.
Der anmodes heller ikke om forlængelse af passets gyldighed. Hvis passet har tilstrækkelig lang gyldighed til
indrejsetilladelse, anvendes passet hertil. Hvis dette ikke er tilfældet, bemyndiges en dansk repræsentation
til udstedelse af laissez-passer.
Hvis udlændingen ikke har oplyst om, hvorvidt vedkommende har et pas eller ej, anmodes om oplysning
herom. Hvis det viser sig, at udlændingen har et pas, eller eventuelt under sagens behandling får udstedt et
sådant, skal kopi heraf indsendes.
Hvis udlændingen ikke har et pas, udsættes paskravet, og en dansk repræsentation bemyndiges til
udstedelse af laissez-passer i tilfælde af en meddelt opholdstilladelse. Opholdstilladelsen meddeles disse
tilfælde fortsat for to år.
Der kan indføres op til tre børn i et pas.
208
UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 631: Spm. om oversendelse af dokumenter, hvis titler fremgår af svar på UUI alm. del - spm. 389 m.v., til udlændinge- og integrationsministeren
11.2.5. Særligt om paskravet for somaliske statsborgere
Somaliske dokumenter, herunder pas, er ikke siden 1991 blevet tillagt sædvanlig bevismæssige betydning.
Baggrunden herfor er dels de pågældende dokumenters karakter, dels at de politiske forhold i Somalia har
medført, at det ikke er muligt at ægthedsvurdere somaliske dokumenter. Som en konsekvens heraf fraviges
paskravet derfor for somaliske statsborgere.
Hvis en somalisk statsborger meddeles opholdstilladelse i Danmark, bemyndiges en dansk repræsentation
derfor til udstedelse af et laissez-passer til brug for udlændingens indrejse i Danmark.
11.2.6. Særligt om paskravet for iranske statsborgere
11.2.6.1. Generelt om iranske pas
Iranske pas udstedes af det iranske politi ”The Law Enforcement Forces” (LEF).
Nødvendig
dokumentation
for
udstedelsen
heraf
er
pasfotos,
fødselsattest
eller
andet
identifikationsdokument. For udstedelse kræves udlændingens personlige fremmøde.
Iranske pas er gyldige i fem år med mulighed for forlængelse.
11.2.6.2. Paskrav
Paskravet stilles som udgangspunkt for iranske statsborgere.
Særligt for så vidt angår iranske kvinder gift med herboende iranske flygtninge fraviges paskravet dog. Det
skyldes, at det er en forudsætning for udstedelse af pas til iranske kvinder, at hun oplyser om ægtefællens
opholdssted.
11.2.7. Særligt om paskravet for irakiske statsborgere
For irakiske statsborgeres vedkommende fraviges paskravet som udgangspunkt. Dette gælder, medmindre
udlændingen fx i forbindelse med en tidligere visumansøgning har fremlagt dokumentation for et irakisk
nationalitetspas.
Hvis en irakisk statsborger meddeles opholdstilladelse i Danmark, bemyndiges en dansk repræsentation
således til udstedelse af et laissez-passer til brug for udlændingens indrejse i Danmark.
209
UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 631: Spm. om oversendelse af dokumenter, hvis titler fremgår af svar på UUI alm. del - spm. 389 m.v., til udlændinge- og integrationsministeren
11.2.8. Særligt om paskravet for afghanske statsborgere
11.2.8.1. Generelt om afghanske pas
Afghanistan begyndte i 2012 at udstede maskinlæsbare pas (Machine Readable Passport, forkortet MRP).
Fra november 2015 var de gamle håndskrevne pas ikke længere gyldige.
Der findes tre typer af afghanske pas: ordinære pas (blåt), diplomatpas (sort) og tjenestepas (rødt). De
tidligere udstedte student- og forretningspas udfases.
Afghanske pas udstedes af Indenrigsministeriet, Central Department of Passport og dets lokalkontorer.
Provinspoliticheferne er ligeledes ansvarlige for udstedelse af pas. Pas skal enten udstedes i Kabul eller i
den provins, hvor udlændingen selv eller vedkommendes slægt kommer fra.
Afghanske pas er gyldige i fem år. Det er ikke muligt at forlænge et biometrisk pas. Når der udløber, skal det
derfor udstedes på ny.
Det gamle håndskrevne pas har betegnelsen ”Republic of Afghanistan” skrevet på forsiden, mens det nye
pas på forsiden viser det nye nationalemblem og landets korrekte betegnelse ”Islamic Republic of
Afghanistan”.
Det nye pas har 48 sider. På personaliasiden og på side tre indeholder passet billede af indehaveren og
vedkommendes personlig oplysninger. Efternavn og højde fremgår ligeledes af passet. Fødselsdatoen er
baseret på indehaverens egne oplysninger (indtil 2006/2007 fastsatte myndighederne en fødselsdato). De
nye pas indeholder ikke oplysninger om religiøst tilhørsforhold.
Sammen med ansøgningen om pas skal vedlægges to pasfotos. I øvrigt udstedes parret på baggrund af
oplysningerne i udlændingens ’tazkera’ (et særligt afghansk ID-dokument) eller vedkommendes tidligere
pas.
Det bemærkes, at nyfødte børn kan få udstedt eget pas på betingelse af, at en mandlig slægtning samtykker
hertil (far, bror, farbror). Det er dog muligt for børn over 15 år at søge om pas uden samtykke på betingelse
af, at de identificerer sig med ’tazkera’. Børn kan ligeledes inkluderes i forældrenes pas.
11.2.8.2. Paskrav
Paskravet stilles som udgangspunkt for afghanske statsborgere.
210
UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 631: Spm. om oversendelse af dokumenter, hvis titler fremgår af svar på UUI alm. del - spm. 389 m.v., til udlændinge- og integrationsministeren
11.2.9. Paskrav til børn
Der stilles som udgangspunkt paskrav til mindreårige børn, jf. udlændingelovens § 39, stk. 1.
Det fremgår dog af udlændingebekendtgørelsens § 7, stk. 2, nr. 4, at der efter ansøgning udstedes
fremmedpas til mindreårige børn med opholdstilladelse efter § 9, stk. 1, nr. 2, hvis én af barnets forældre
har opholdstilladelse efter §§ 7 eller 8. Dette medfører, at paskravet til mindreårige børn fraviges ved en
ansøgning om familiesammenføring, hvor den herboende forælder har opholdstilladelse som flygtning
211
UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 631: Spm. om oversendelse af dokumenter, hvis titler fremgår af svar på UUI alm. del - spm. 389 m.v., til udlændinge- og integrationsministeren
12. Partsrepræsentation og aktindsigt
12.1. Partsrepræsentation
En udlænding kan overfor Udlændingestyrelsen lade sig repræsentere af en anden person, jf.
forvaltningslovens § 8, stk. 1. Styrelsen kan dog kræve, at ansøgeren medvirker personligt, når det er af
betydning for sagens afgørelse.
12.1.1. Partsbegrebet
Der findes ikke i forvaltningsloven en nærmere definition af partsbegrebet. I stedet skal det forstås i
overensstemmelse med den praksis, som har udviklet sig, særligt med udgangspunkt i den tidligere (indtil 1.
januar 1987) offentlighedslov §§ 10 og 12.
På den baggrund omfatter partsbegrebet:
Ansøgere, der indgiver ansøgning om tilladelser, ydelser eller lignende
Klagere, som har indgivet klage til en rekursinstans, i en sag, der vedkommer dem
Andre, med en væsentlig eller individuel interesse i en sags afgørelse.
Partsbegrebet omfatter således typisk afgørelsens adressat, men også andre fysiske eller juridiske personer
kan have stilling som part i sagen, som følge af en væsentlig eller individuel interesse.
Der må navnlig lægges vægt på, hvor væsentlig den pågældende interesse i sagen er, og hvor nært denne
interesse er knyttet til sagens udfald. Partsbegrebet omfatter som udgangspunkt i hvert fald den, hvis
interesse i den verserende eller afgjorte sags udfald er af en sådan intensitet - idet afgørelsen, direkte eller
indirekte, tager stilling til vedkommende persons eller virksomheds retsstilling - at den efter
forvaltningsrettens almindelige regler gør den pågældende kompetent til at påklage afgørelsen til en
rekursinstans eller til at indbringe sagen for domstolene. Som eksempel kan børn under 18 år godt være
part i en afgørelsessag, selvom deres partsbeføjelser som udgangspunkt skal varetages/udøves af
forældremyndighedens indehaver.
12.1.2. Repræsentation
Der er ikke i forvaltningsloven fastsat regler om, hvem der kan repræsentere eller bistå en part. Parten kan
derfor lade sig repræsentere eller bistå af såvel sagkyndige – fx en advokat – som af andre. Da den, der
212
UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 631: Spm. om oversendelse af dokumenter, hvis titler fremgår af svar på UUI alm. del - spm. 389 m.v., til udlændinge- og integrationsministeren
repræsenterer andre, i visse tilfælde kan pådrage sig straf- og erstatningsansvar, vil det normalt kunne
kræves, at den, der repræsenterer en part, er myndig. Derimod vil der som regel ikke være noget til hinder
for, at mindreårige, der har den fornødne modenhed, bistår en part, fx at et barn bistår sine forældre som
tolk. Parten vil i almindelighed også kunne lade sig repræsentere af en interesseorganisation.
For omfanget af partsrepræsentationen gælder, at en part kan lade sig repræsentere i forbindelse med hele
sagens behandling, men kan også vælge kun at lade sig repræsentere under en del af sagens behandling.
Det er som udgangspunkt en betingelse for partsrepræsentationen, at der foreligger dokumentation for
fuldmagtsforholdet. Er den, der optræder på partens vegne advokat eller lignende, eller optræder den
pågældende i øvrigt typisk som partsrepræsentant inden for det pågældende forvaltningsområde, vil der i
almindelighed ikke være grund til at forlange dokumentation for fuldmagtsforholdet. Herudover skal det
vurderes om, den person, der optræder som partsrepræsentant, skal fremlægge en skriftlig fuldmagt eller
på anden måde godtgøre, at den pågældende kan optræde som partsrepræsentant for parten.
I visse tilfælde er partens personlige medvirken nødvendig. Reglerne om partsrepræsentation angår ikke de
tilfælde, hvor det i lovgivningen er bestemt, at en part skal medvirke personligt ved sagens behandling eller
partens personlige medvirken på grund af sagens karakter i øvrigt er af betydning. Den, der er part i en
forvaltningssag, skal i sådanne tilfælde fortsat personligt medvirke ved sagens oplysning og behandling, hvis
myndigheden finder det påkrævet, fx ved udstedelse af pas eller lægeerklæringer, foretagelse af vielser
m.v.
I forhold til styrelsens sager kan anføres simultanafhøringer og dna- og aldersundersøgelser, som relevante
eksempler på tilfælde, hvor partens personlige medvirken er nødvendig. Der er dog ikke noget til hinder for
at parten lader sig bistå af fx en bisidder. Sidstnævntes rolle må i disse situationer, og i sagens natur,
begrænse sig til at være til stede og eventuelt efterfølgende afgive bemærkninger.
Følgende personer kan anses som partsrepræsentanter:
a) Personer, som ansøgeren skriftligt har bemyndiget til at repræsentere sig
b) Advokater
c) Personer, der utvivlsomt er medarbejdere hos bopælskommunens socialforvaltning, Dansk Røde
Kors, en retshjælpsinstitution eller en advokatvagt, og
d) Personer, der utvivlsomt er ansøgerens ægtefælle, faste samlever eller myndige barn, såfremt der
består normale familiemæssige relationer mellem ansøgeren og familiemedlemmet.
213
UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 631: Spm. om oversendelse af dokumenter, hvis titler fremgår af svar på UUI alm. del - spm. 389 m.v., til udlændinge- og integrationsministeren
For så vidt angår beståen af ”normale familiemæssige relationer mellem parten og familiemedlemmet”,
skal bemærkes, at såfremt der ikke længere kan anses for at være samme interessesfære for parten og
familiemedlemmet, er de normale familiemæssige relationer mellem parten og familiemedlemmet ophørt
med at bestå. Typisk kan nævnes situationen, hvor parten har ophørt sit samliv med ægtefællen eller
samlevere og/eller ligger i separation/skilsmisse med ægtefællen. Efter samlivets ophør, kan
familiemedlemmet således ikke længere automatisk anses som partsrepræsentant.
Til partsrepræsentanter omfattet af pkt. a) eller b) ovenfor, kan der videregives personoplysninger fra såvel
den aktuelle sag som fra samtlige partens tidligere sager i styrelsen, medmindre parten har tilkendegivet, at
partsrepræsentationsforholdet er begrænset til den aktuelle sag.
Til partsrepræsentanter omfattet af pkt. c) eller d) ovenfor, kan der alene videregives personoplysninger,
der indgår i den aktuelle sag, som partsrepræsentationsforholdet angår, dog således, at der ikke kan
videregives fortrolige oplysninger om, at ansøger eller den herboende reference er blevet tvunget til at
indgå ægteskab. Dette indebærer, at fortrolige oplysninger om, at ansøger eller den herboende reference
er blevet tvunget til at indgå ægteskab, og fortrolige oplysninger, der hidrører fra partens tidligere sager i
styrelsen, kun kan videregives i disse situationer, hvis pågældende skriftligt har samtykket til sådan
videregivelse.
Hvis parten er et umyndigt barn, vil forældremyndighedsindehaveren have proceshabilitet på barnets
vegne. Mellem et umyndigt barn og forældrene består der således ikke et partsrepræsentationsforhold,
men derimod proceshabilitetsidentifikation. Dette indebærer, at forældrene har samtlige partsrettigheder i
barnets sag, herunder at alle personoplysninger om barnets forhold kan videregives til forældre-
myndighedsindehaveren uden begrænsninger. Styrelsen kan derfor ikke kræve, at barnet selv deltager i
sagsoplysningen, herunder ved indgivelse af ansøgning om opholdstilladelse. Dog skal barnet selvsagt
personligt deltage i eventuelle dna- og aldersundersøgelser.
Dette udelukker dog ikke, at et umyndigt barn på egen hånd har proceshabilitet, herunder habilitet til at
indgive ansøgning om opholdstilladelse, såfremt barnet besidder den modenhed, som er nødvendig for at
forstå og overskue konsekvenserne af ansøgningen.
Partsrepræsentanter kan på partens vegne
foretage sagsskridt
– fx begære aktindsigt (for
partsrepræsentanter omfattet af pkt. c) og d) dog kun i den aktuelle sag og med ekstrahering af eventuel
oplysninger om tvangsægteskab), afgive udtalelse, besvare partshøring, påklage afgørelsen – uden særskilt
samtykke fra parten, medmindre parten har tilkendegivet, at partsrepræsentanten ikke kan foretage disse
sagsskridt, jf. forvaltningslovens § 8.
214
UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 631: Spm. om oversendelse af dokumenter, hvis titler fremgår af svar på UUI alm. del - spm. 389 m.v., til udlændinge- og integrationsministeren
12.1.3. Hvornår skal der ske underretning?
Parten skal som udgangspunkt altid underrettes om
væsentlige procesledende beslutninger,
der foretages
under styrelsens behandling af partens sag. Disse væsentlige sagsbehandlingsskridt kan fx være:
høringer af andre myndigheder, hvis det kan forventes, at parten vil blive kontaktet af den hørte
myndighed
meddelelse om at sagsbehandlingen strækker sig mere end en måned ud over det tidsrum, som er
oplyst i et kvitteringsbrev
beslutning om genoptagelse af ansøgerens sag, eller
afvisning af en eventuel begæring om udsættelse af sagen med henblik på ansøgerens indhentelse
af yderligere oplysninger
Der skal
ikke
ske underretning af parten om sagsskridt, hvis formålet derved forspildes, fx ved
samlivskontrol, udrejsekontrol m.v.
12.1.4. Hvordan skal der ske underretning?
Opholder parten sig ikke her i landet, men er parten repræsenteret af en partsrepræsentant, sker
ovennævnte underretning til partsrepræsentanten.
Opholder parten sig ikke her i landet, og er parten ikke repræsenteret af en partsrepræsentant, sker der
ingen underretning.
Opholder parten sig her i landet, og er parten repræsenteret af en partsrepræsentant, sker underretningen
til både parten og partsrepræsentanten, medmindre partsrepræsentanten er en advokat eller et
familiemedlem. Er partsrepræsentanten en advokat, sker underretningen alene til advokaten. Er
partsrepræsentanten et familiemedlem sker underretningen alene til parten.
Opholder parten sig her i landet, og er parten ikke repræsenteret af en partsrepræsentant, sker
underretningen til parten selv.
Formkrav til underretning om sagens afgørelse afhænger af, om der er tale om en bebyrdende afgørelse, fx
afslag eller inddragelse, eller en begunstigende afgørelse, eksempelvis en tilladelse.
Meddelelse af bebyrdende eller begunstigende afgørelse sker normalt ved fremsendelse til ansøgeren.
215
UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 631: Spm. om oversendelse af dokumenter, hvis titler fremgår af svar på UUI alm. del - spm. 389 m.v., til udlændinge- og integrationsministeren
Opholder ansøger sig ikke her i landet, og er ansøger ikke repræsenteret af en partsrepræsentant,
fremsendes afgørelsen til den relevante repræsentation, med henblik på meddelelse af afslaget eller
tilladelsen til ansøgeren.
Hvis ansøgeren ikke opholder sig her i landet, men er repræsenteret af en partsrepræsentant, som ikke er
advokat, fremsendes afgørelsen til den relevante repræsentation med henblik på meddelelse af afslag eller
tilladelse til ansøger, med kopi til partsrepræsentanten.
Hvis ansøger opholder sig i Danmark, og ikke er repræsenteret af en partsrepræsentant, fremsendes
afgørelsen til ansøger.
Hvis ansøger opholder sig i Danmark og er repræsenteret af en partsrepræsentant, som ikke er advokat,
fremsendelsen afgørelsen til ansøger med kopi til partsrepræsentanten, medmindre partsrepræsentanten
er et familiemedlem. I så fald, fremsendes afgørelsen alene til ansøger, og uden kopi til familiemedlemmet.
Er ansøger repræsenteret ved advokat, fremsendes afgørelsen – uanset om ansøger opholder sig her i
landet eller ej – kun til advokaten uden yderligere bemærkninger. Det indebærer, at advokaten ikke må
anmodes om at forkynde eller underrette ansøger om afgørelsen. Afgørelsen er – retligt set – bindende for
ansøgeren, når advokaten har modtaget afgørelsen.
Hvis ansøgningen er indgivet via en repræsentation, orienteres repræsentationen om, at der er truffet
afgørelse i sagen, og at afgørelsen er sendt til ansøgers advokat her i landet.
12.2. Aktindsigt
Aktindsigt reguleres i forvaltningslovens kapitel 4, hvis det er sagens parter, der søger, og i
offentlighedslovens kapitel 2, hvis den, der søger, ikke er part i sagen.
12.2.1. Aktindsigt efter forvaltningsloven
Det er begrænset, hvem der kan opnå aktindsigt efter forvaltningslovens regler. Udgangspunktet i
forvaltningslovens § 9, er at:
”Den,
der er part i en sag, hvori der er eller vil blive truffet afgørelse af en forvaltningsmyndighed,
kan forlange at blive gjort bekendt med sagens dokumenter.
Herefter kan alene en part, eller dennes advokat eller anden partsrepræsentant, jf. kapitel 12.1., meddeles
aktindsigt. Andre offentlige myndigheder kan få aktindsigt efter forvaltningslovens kapitel 8.
216
UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 631: Spm. om oversendelse af dokumenter, hvis titler fremgår af svar på UUI alm. del - spm. 389 m.v., til udlændinge- og integrationsministeren
12.2.1.1. Hvad indgår i aktindsigten?
Af forvaltningslovens § 9, stk. 2-5, fremgår:
Stk. 2. En parts ret til aktindsigt omfatter med de i §§ 12-15 b nævnte undtagelser
1) alle dokumenter, der vedrører sagen, og
2) indførelser i journaler, registre og andre fortegnelser vedrørende den pågældende sags
dokumenter.
Stk. 3. Den, der ansøger eller har ansøgt om ansættelse eller forfremmelse i det offentliges tjeneste,
kan dog kun forlange at blive gjort bekendt med de dokumenter m.v., der vedrører den pågældendes
egne forhold.
Stk. 4. Retten til aktindsigt efter stk. 2, nr. 1, i et dokument, der er afsendt af myndigheden m.v. til
andre end den part, der anmoder om aktindsigt, gælder først fra dagen efter afsendelsen af
dokumentet.
Stk. 5. Bestemmelser om tavshedspligt for personer, der virker i offentlig tjeneste eller hverv,
begrænser ikke pligten til at give aktindsigt efter dette kapitel, jf. dog § 15 a, stk. 1.
Udgangspunktet er, at hele sagen (alle sagsakter) indgår i en parts aktindsigt. Det omfatter:
Breve m.v. Udlændingestyrelsen har afsendt eller modtaget
Materiale Udlændingestyrelsen har lånt af andre myndigheder i forbindelse med sagsbehandlingen
Det gælder også andre myndigheders interne arbejdsnotater, i det omfang de er udlånt til
Udlændingestyrelsen
Indførelser i journaler og registre. Heri ligger som udgangspunkt adgangen til at se CPR-udskrifter
m.v. og udskrifter fra Udlændingeregisteret (UR). Medmindre parten udtrykkeligt anmoder herom,
vil indførsel i journaler/registre ikke skulle medsendes.
Sagsbehandlingsnoter
Aktoversigt for de sager, som den pågældende meddeles aktindsigt i
217
UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 631: Spm. om oversendelse af dokumenter, hvis titler fremgår af svar på UUI alm. del - spm. 389 m.v., til udlændinge- og integrationsministeren
12.2.1.2. Dokumenter der undtages efter forvaltningslovens § 12
Helt interne dokumenter udfærdiget af styrelsen, og som ikke har været oversendt til andre myndigheder,
kan undtages. Folketingets ombudsmand er i den forbindelse ikke andre myndigheder.
Det kan være:
Interne notater, overvejelsesskemaer, sagsfremstillinger lavet til eget brug, beskeder givet til
sagsbehandlere i forbindelse med overdragelse af sagen, indstillinger samt udkast til afgørelse
m.m.
Praksisoversigter
Efter forvaltningslovens § 13, kan der uanset bestemmelsen i § 12, gives aktindsigt i interne
arbejdsdokumenter i endelig form, når der er tale om:
Dokumenter, der alene gengiver indholdet af myndighedens endelige beslutning vedrørende en
sags afgørelse,
Dokumenter, der alene indeholder en oplysninger, som myndigheden har haft pligt til at notere
efter lov om offentlighed i forvaltningen, eller
Selvstændige dokumenter, der er udarbejdet af en myndighed for at tilvejebringe bevismæssig eller
anden tilsvarende klarhed med hensyn til en sags faktiske omstændigheder.
12.2.1.3. Dokumenter der undtages efter forvaltningslovens § 14
Statsrådsprotokoller, referater af møder mellem ministre og dokumenter, der udarbejdes af en
myndighed til brug for sådanne møder.
Dokumenter, der udveksles i forbindelse med, at en myndighed udfører sekretariatsopgaver for en
anden myndighed.
Myndigheders brevveksling med sagkyndige til brug i retssager eller ved overvejelse af, om retssag
bør føres.
218
UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 631: Spm. om oversendelse af dokumenter, hvis titler fremgår af svar på UUI alm. del - spm. 389 m.v., til udlændinge- og integrationsministeren
12.2.1.4. Meddelelse af faktiske oplysninger og eksterne faglige vurderinger (forvaltningslovens § 14 a)
Såfremt der er oplysninger om en sags
faktiske
grundlag, som er relevante for sagens afgørelse, skal der
oplyses om disse. Ligeledes gælder for
eksterne faglige vurderinger
som findes i dokumenter omfattet af §§
12 og 14, jf. forvaltningslovens § 14 a.
Der skal være tale om oplysninger, der bidrager til at supplere sagens bevismæssige grundlag eller i øvrigt
tilvejebringes for at skabe klarhed med hensyn til sagens faktiske grundlag.
Det er oplysninger, som på tidspunktet for aktindsigten er væsentlige for sagens afgørelse, der er omfattet
af bestemmelsen.
12.2.1.5. Undtagelse af oplysninger efter forvaltningslovens §§ 15 a – 15 b
Forvaltningslovens § 15, er en ”samlebestemmelse”, hvorefter oplysninger og dokumenter kan undtages,
såfremt ansøgerens interesse i oplysningerne findes at måtte vige for hensynet til denne selv eller andre
private eller offentlige interesser.
Denne bestemmelse bruges både i det tilfælde, hvor man skal søge at beskytte en privatperson, og hvor det
er statslige interesser der søges beskyttet.
De tilfælde der kan begrunde undtagelse af oplysninger omfatter:
Andres private interesser
Statens sikkerhed og rigets forsvar
Udenrigspolitiske og udenrigsøkonomiske interesser
Forebyggelse, opklaring og retsforfølgning af lovovertrædelser
Offentlig kontrolvirksomhed
Offentlige økonomiske interesser
I udlændingesager er det typisk hensynet til andre personer, der begrunder undtagelse.
Kontrolhensyn kan dog fx bevirke, at der ikke gives aktindsigt i anmodninger om foretagelse af
samlivskontrol eller afhøring, så længe, samlivskontrollen eller afhøringen ikke er gennemført.
219
UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 631: Spm. om oversendelse af dokumenter, hvis titler fremgår af svar på UUI alm. del - spm. 389 m.v., til udlændinge- og integrationsministeren
12.2.1.6. Ekstraheringspligt efter forvaltningslovens § 15 c
Hvis de hensyn der kan begrunde undtagelse af dokumenter efter forvaltningslovens §§ 15-15 b, kun gør sig
gældende for en del af et dokument, skal der meddeles parten aktindsigt i dokumentets øvrige indhold, jf. §
15 c.
Der skal dog ikke meddeles delvist aktindsigt efter bestemmelsen, hvis det vil medføre en prisgivelse af det
eller de hensyn, der er nævnt i §§ 15-15 b, hvis det vil indebære, at der gives en klart vildledende
information, eller hvis det resterende indhold i dokumentet ikke har et forståeligt eller sammenhængende
meningsindhold.
12.2.2. Aktindsigt efter offentlighedsloven
Som hovedregel kan alle søge aktindsigt efter offentlighedsloven, jf. offentlighedslovens kapitel 2.
Enhver har, jf. § 4, ret til at gøre sig bekendt med dokumenter, der er indgået til eller oprettet af en
myndighed m.v. som led i administrativ sagsbehandling i forbindelse med dens virksomhed. Herunder
regnes også udlændingesager.
Adgangen gælder såvel danske som udenlandske statsborgere, og det er for så vidt ligegyldigt, hvilket
formål de har med at begære aktindsigt. Der er ikke krav om særlig interesse i sagen.
Det er primært pressen, der søger aktindsigt efter offentlighedsloven, men også personer der ikke er parter
i en sag, men alligevel har interesse heri søger. Som eksempel på privatpersoner kan nævnes en tidligere
ægtefælle til ansøger, der ikke længere kan anses som partsrepræsentant for ansøgeren. Søges der om
aktindsigt fra en privatperson, som ikke kan imødekommes efter forvaltningsloven, fordi pågældende
hverken kan anses for at være part eller partsrepræsentant, bør anmodningen om aktindsigt derfor tillige
vurderes efter offentlighedsloven.
Det er et krav, at sagen bliver identificeret af ansøgeren, jf. offentlighedsloven § 9. Identifikationen kan
bestå af et udlændingenummer, et navn, eller en fødselsdag. Det er for eksempel ikke nok, at man søger
aktindsigt i alle sager om familiesammenføring fra 1999. Udlændingestyrelsen har dog pligt til, på
anmodning at hjælpe med at identificere en bestemt sag.
220
UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 631: Spm. om oversendelse af dokumenter, hvis titler fremgår af svar på UUI alm. del - spm. 389 m.v., til udlændinge- og integrationsministeren
12.2.2.1. Hvad er omfattet af aktindsigten?
Som udgangspunkt er der adgang til alle dokumenter, der vedrører den pågældende sag, og indførsler i
journaler, registre og andre fortegnelser vedrørende den pågældende sags dokumenter. Der er dog
væsentlige undtagelser til udgangspunktet.
12.2.2.2. Undtagelser til aktindsigt efter offentlighedsloven
12.2.2.2.1. Fremtidige dokumenter
Adgangen til aktindsigt vedrører alene dokumenter, der er
”indgået til eller oprettet af en myndighed m.v.
som led i administrativ sagsbehandling i forbindelse med dens virksomhed”,
jf. offentlighedslovens § 7, stk.
1. Fremtidige dokumenter er således ikke omfattet, og man kan ikke kræve at blive gjort bekendt med
akter, som eventuelt skulle indgå i sagen i fremtiden. Der er således efter offentlighedsloven ikke et krav på
”løbende aktindsigt”.
12.2.2.2.2. Databaser
Databaser, hvor der gøres brug af elektronisk databehandling er undtaget fra aktindsigt, jf. § 10. Her
tænkes der på selve databasen (rådata).
Der vil stadig kunne gives aktindsigt i:
elektronisk baserede fortegnelser og registre vedrørende den enkelte sags dokumenter, jf. § 7, stk.
2, nr. 2.
sammenstilling af oplysninger i databaser (dataudtræk), hvis sammenstillingen kan foretages ved få
og enkle kommandoer, jf. § 11 (og uanset, at denne sammenstilling således ikke er et allerede
eksisterende dokument)
beskrivelse af de typer af oplysninger, der indgår i en database, hvilket grundlag oplysningerne
bygger på samt oplysninger om, hvilke formater en database anvender (databeskrivelse), jf. § 12.
Herudover vil der fortsat kunne gives aktindsigt i dokumenter, som indeholdes i en database, hvis ikke de er
undtaget på anden vis.
221
UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 631: Spm. om oversendelse af dokumenter, hvis titler fremgår af svar på UUI alm. del - spm. 389 m.v., til udlændinge- og integrationsministeren
12.2.2.2.3. Sager undtaget fra aktindsigt (offentlighedslovens §§ 19-22)
Sager inden for strafferetsplejen
Sager om lovgivning, inkl. bevillingslove
Sager vedrørende ansættelsesforhold ved offentlige myndigheder
Sager om førelse af kalender
12.2.2.2.4. Interne dokumenter (offentlighedslovens §§ 23-26)
Som undtagelse vil der, jf. § 26, være adgang til aktindsigt i ellers interne og endelige dokumenter, når der
er tale om:
Dokumenter, der alene gengiver myndighedens endelige beslutning vedrørende en sags afgørelse
§ 13-notater
Selvstændige dokumenter, der er udarbejdet for at tilvejebringe bevismæssig eller anden
tilsvarende klarhed med hensyn til en sags faktiske omstændigheder
Dokumenter, der indeholder generelle retningslinjer for behandlingen af bestemte sagstyper
Dokumenter, der indeholder en systematiseret gengivelse af praksis på bestemte sagsområder
12.2.2.2.5. Undtagelse af særlige dokumenter (offentlighedslovens § 27)
Retten til aktindsigt omfatter ikke:
statsrådsprotokoller
dokumenter der udveksles mellem ministre og folketingsmedlemmer i forbindelse med en politisk
proces, fx lovgivning
dokumenter, der udveksles i forbindelse med, at en myndighed udfører sekretariatsopgaver for en
anden myndighed
Brevveksling med sagkyndige til brug i retssager eller ved overvejelse af, om retssag bør føres
Materiale, der tilvejebringes som grundlag for udarbejdelse af offentlig statistik eller videnskabelige
undersøgelser.
222
UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 631: Spm. om oversendelse af dokumenter, hvis titler fremgår af svar på UUI alm. del - spm. 389 m.v., til udlændinge- og integrationsministeren
Dog skal oplysninger om en sags
faktiske
grundlag, som er relevante for sagens afgørelse, og oplysninger
om
eksterne faglige vurderinger
udleveres efter § 28.
12.2.2.2.6. Undtagelse af oplysninger (offentlighedslovens §§ 30-33)
Efter § 30, stk. 1, nr. 1 og 2, skal der i en aktindsigt undtages oplysninger om
enkeltpersoners
private,
herunder økonomiske, forhold og om tekniske indretninger m.v. der er af væsentlig økonomisk betydning
for den person, som oplysningen angår.
Det vil i udlændingesagerne primært være § 30, stk. 1, nr. 1, der vil være relevant, idet der ikke må
videregives oplysninger om en persons private forhold, fx oplysninger om race, religion, etnisk og politisk
tilhørsforhold, seksuelle forhold, helbredsmæssige forhold, strafbare forhold m.v. Oplysninger om adresse,
opholdsgrundlag og familieforhold kan heller ikke videregives, medmindre der er tale om oplysninger som i
forvejen er offentligt tilgængelige, fx via folkeregistret, tingbøger etc.
Ligeledes kan der undtages oplysninger, der vurderes at være af væsentlig betydning for statens sikkerhed
eller rigets forsvar, samt af hensyn til rigets udenrigspolitiske interesser m.v.
Endelig kan der undtages oplysninger af hensyn til pågående strafferetlige sager, eller af hensyn til
gennemførelse af offentlig kontrolvirksomhed m.v., jf. § 33.
Hvis der således skal undtages oplysninger i et dokument, på baggrund af undtagelsesbestemmelserne i §§
30-33, skal der som udgangspunkt meddeles (delvis) aktindsigt i det resterende dokument, jf. § 34.
Sådan delvis aktindsigt kan dog undlades, hvis det vil medføre en prisgivelse af det eller de hensyn, der er
nævnt i §§ 30-33, hvis det vil indebære, at der gives en klart vildledende information, eller hvis det
resterende indhold i dokumentet ikke har et forståeligt eller sammenhængende meningsindhold.
Notater og meddelelser m.v.
Meddelelse
nr.
6/09
af
20.
august
2009
om
Foretagelse
af
samlivskontrol
i
ægtefællesammenføringssager
Meddelelse nr. 3/12 af 1. november 2012 om
Underretning af ansøger og partsrepræsentant om
procesledende beslutninger, partshøring og afgørelser på opholdsområdet
Meddelelse nr. 8/15 af 18. november 2015 om
Videregivelse af personoplysninger fra opholdssager
223
UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 631: Spm. om oversendelse af dokumenter, hvis titler fremgår af svar på UUI alm. del - spm. 389 m.v., til udlændinge- og integrationsministeren
13. Udveksling af oplysninger
13.1. Udlændingestyrelsens meddelelser til bopælskommunen, § 44 a
13.1.1. Retsgrundlaget
Udlændingestyrelsen videregiver uden udlændingens samtykke til kommunalbestyrelsen for den
kommune, hvor udlændingen bor eller opholder sig, eller hvortil udlændingen visiteres, jf.
integrationslovens § 10, stk. 1, eller flytter fra udlandet, oplysninger om,
1) at udlændingen er meddelt registreringsbevis eller opholdskort i medfør af EU-reglerne, jf. § 6, eller
opholdstilladelse efter §§ 7-9 f, 9 i-9 n eller 9 p eller er fritaget for opholdstilladelse efter § 5, stk. 2,
2) at udlændingen er meddelt tidsubegrænset opholdstilladelse eller afslag herpå,
3) at udlændingen er meddelt tidsbegrænset opholdstilladelse efter afslag på tidsubegrænset
opholdstilladelse, jf. nr. 2, eller
4) at udlændingens opholdstilladelse er nægtet forlænget, er bortfaldet eller er inddraget.
Stk. 2.
Udlændingestyrelsen administrerer Udlændingeinformationsportalen (UIP), der indeholder
personoplysninger om udlændinge, oplysninger om udlændinges ophold og oplysninger om
indkvartering og modtagelse af ydelser her i landet. Udlændingestyrelsen kan give andre
myndigheder og private organisationer adgang til UIP, i det omfang adgangen er nødvendig for
varetagelsen
af
myndighedens
eller
organisationens
opgaver
efter
udlændingeloven,
integrationsloven eller anden lovgivning. SIRI har adgang til UIP, i det omfang adgangen er nødvendig
for varetagelsen af SIRI’s opgaver efter udlændingeloven eller anden lovgivning.
Stk. 3.
Myndigheder og private organisationer, der har adgang til Udlændingeinformationsportalen
(UIP), kan uden udlændingens samtykke indhente de oplysninger i UIP, som er nødvendige for
udførelsen af myndighedens eller organisationens virksomhed eller påkrævet for en afgørelse, som
myndigheden eller organisationen skal træffe efter udlændingeloven, integrationsloven eller anden
lovgivning.
Stk. 4.
Meddeles en udlænding, der bor eller opholder sig her i landet uden at have lovligt ophold i
medfør af §§ 1-3 a, § 4 b eller § 5, stk. 2, eller i medfør af et registreringsbevis eller opholdskort efter
§ 6 eller en opholdstilladelse efter §§ 7-9 f, 9 i-9 n eller 9 p, og som ikke er indkvarteret på et
indkvarteringssted for de i § 42 a, stk. 1 og 2, nævnte udlændinge, afslag på en ansøgning om
opholdstilladelse, videregiver Udlændingestyrelsen eller SIRI uden udlændingens samtykke
oplysninger herom til kommunalbestyrelsen for den kommune, hvor udlændingen bor eller opholder
224
UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 631: Spm. om oversendelse af dokumenter, hvis titler fremgår af svar på UUI alm. del - spm. 389 m.v., til udlændinge- og integrationsministeren
sig. Tilsvarende gælder, hvis ansøgningen om opholdstilladelse fra en udlænding som nævnt i 1. pkt.
bortfalder eller frafaldes.
Stk.
5.
Udlændinge-,
Integrations-
og
Boligministeriet,
Udlændingestyrelsen,
SIRI,
kommunalbestyrelsen, statsforvaltningen, restanceinddrivelsesmyndigheden, jf. § 9, stk. 23, politiet
og Udlændingenævnet kan uden samtykke indhente de oplysninger i indkomstregisteret, som er
nødvendige for udførelsen af myndighedens virksomhed eller påkrævet for en afgørelse, som
myndigheden skal træffe efter udlændingeloven.
Stk. 6.
De i stk. 1 og 4 nævnte oplysninger kan videregives gennem Udlændingeinformationsportalen
(UIP).
Stk. 7.
Udlændingestyrelsen og SIRI kan samkøre de i stk. 1, 2 og 4 nævnte oplysninger med
oplysninger fra Det Centrale Personregister (CPR) med det formål at sikre kommunernes
administration efter integrationsloven og efter anden lovgivning, hvor opholdsgrundlaget har
betydning for lovens administration.
Stk. 8.
Udlændinge-, integrations- og boligministeren kan efter aftale med social- og
indenrigsministeren fastsætte nærmere regler om, at Udlændingestyrelsen og SIRI registrerer de i stk.
1 nævnte oplysninger i Det Centrale Personregister (CPR).
13.1.2. Hvornår skal Udlændingestyrelsen underrette kommunen?
Styrelsen giver
uden udlændingens samtykke
kommunen underretning om:
at udlændingen er meddelt opholdstilladelse efter § 6-9, jf. § 44 a, stk. 1, nr.1
at udlændingen er meddelt tidsubegrænset opholdstilladelse, eller afslag herpå, jf. § 44 a, stk. 1, nr.
2
at udlændingen er meddelt tidsbegrænset opholdstilladelse, efter afslag på tidsubegrænset
opholdstilladelse, jf. § 44 a, stk. 1, nr. 3
at udlændingens opholdstilladelse er nægtet forlænget, er bortfaldet eller inddraget, jf. § 44 a, stk.
1, nr. 4
at en udlænding med processuelt ophold, som ikke er indkvarteret af styrelsen, er meddelt afslag
på opholdstilladelse efter §§ 6 -9, jf. § 44 a, stk. 4
225
UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 631: Spm. om oversendelse af dokumenter, hvis titler fremgår af svar på UUI alm. del - spm. 389 m.v., til udlændinge- og integrationsministeren
Derudover sikrer Udlændingestyrelsen gennem opdateringer i Udlændingeinformationsportalen (UIP), at
kommunerne (og andre myndigheder, der har adgang til UIP) har adgang til oplysninger om udlændinges
nationalitet, fødedato, tidligere opholdstilladelser, referenceoplysninger, hvilken bestemmelse i
udlændingeloven, som udlændingen er meddelt opholdstilladelse efter, samt om udlændingen er omfattet
af integrationsloven.
Udlændingestyrelsen oplyser ikke om, hvorfor der eventuelt er sket fravigelse af de almindelige betingelser
for familiesammenføring, men kan alene oplyse, hvorvidt en opholdstilladelse ikke er gjort betinget af de
supplerende betingelser for familiesammenføring, fordi særlige grunde har talte derimod.
13.2. Videregivelse af oplysninger til andre danske forvaltningsmyndigheder
Der kan med hjemmel i persondatalovens regler ske videregivelse af fortrolige og særligt fortrolige
personoplysninger til andre danske forvaltningsmyndigheder.
Der skal foreligge udtrykkeligt samtykke fra udlændingen til videregivelse af oplysninger. Samtykket skal
være frivilligt, specifik og informeret, jf. persondatalovens § 3, nr. 8. Samtykker skal som hovedregel
meddeles skriftligt og indeholde oplysninger om, hvilke type oplysninger, der må videregives, til hvem
oplysningerne må videregives og til hvilket formål.
Styrelsen har på den baggrund indsat specifikke samtykkeerklæringer i ansøgningsskemaerne til brug for
videregivelse af fortrolige oplysninger, hvis dette er nødvendigt for sagsbehandlingen.
Der henvises i øvrigt til meddelelse nr. 8/15 af 18. november 2015.
Notater og meddelelser m.v.
Meddelelse nr. 8/15 af 18. november 2015 om
Videregivelse af personoplysninger fra opholdssager
226
UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 631: Spm. om oversendelse af dokumenter, hvis titler fremgår af svar på UUI alm. del - spm. 389 m.v., til udlændinge- og integrationsministeren
Anvendte forkortelser
EMD
EMRK
FN
SIRI
US
Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol
Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (1953)
Forenede Nationer
Styrelsen for International Rekruttering og Integration
Udlændingestyrelsen
227
UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 631: Spm. om oversendelse af dokumenter, hvis titler fremgår af svar på UUI alm. del - spm. 389 m.v., til udlændinge- og integrationsministeren
1751340_0343.png
Oversigt over relevante US-meddelelser
Alle meddelelser kan findes på følgende link:
http://ussps2/C0/C3/US-meddelelser/default.aspx
Meddelelse
nr.*
21/01
Dato
Titel
3. oktober 2001
Behandling af bigamiske forhold i relation til ansøgninger om
opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 2, eller
stk. 2, nr. 7
7/03
12. juni 2003
Anvendelse af 24-års kravet og tilknytningskravet navnlig hvor
referencen har en særlig erhvervsmæssig tilknytning til
Danmark
12/05
15/05
11/06
30. juni 2005
Foretagelse af udrejsekontrol
8. december 2005
Anvendelse af tilknytningskravet ved ægtefællesammenføring
11. april 2006
Behandling af ansøgninger om familiesammenføring til visse
udlændinge med opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9
a, stk. 1, § 9 c, stk. 1, eller § 9 f
4/07
27. juni 2007
Særlig vejledning i afgørelser, hvor statsborgere fra Irak eller
Somalia meddeles afslag på ægtefællesammenføring som
følge af, at ansøgeren ikke opfylder sin del af
tilknytningskravet
5/09
12. august 2009
Behandling af ansøgninger om opholdstilladelse fra
mindreårige børn efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 3
6/09
7/10
20. august 2009
14. juli 2010
Foretagelse af samlivskontrol i ægtefællesammenføringssager
Ændring af bestemmelsen om selvforsørgelseskravet
i udlændingelovens § 9, stk. 5
228
UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 631: Spm. om oversendelse af dokumenter, hvis titler fremgår af svar på UUI alm. del - spm. 389 m.v., til udlændinge- og integrationsministeren
1751340_0344.png
8/10
9/10
29. juli 2010
20. august 2010
Indgivelse af ansøgning på familiesammenføringsområdet
Afvisning af ansøgninger om familiesammenføring
efter udlændingelovens § 9 g (og afslag i lignende tilfælde)
3/11
13. juli 2011
Praksis i sager, hvor et barns opholdstilladelse er bortfaldet i
forbindelse med en genopdragelsesrejse
1/12
3/12
26. juni 2012
1. november
2012
Nye ægtefællesammenføringsregler
Underretning af ansøger og partsrepræsentant
om procesledende beslutninger, partshøring og afgørelser
på opholdsområdet
6/13
4. november
2013
Behandling af ansøgninger om opholdstilladelse efter praksis
om dansk afstamning, det danske mindretal i Sydslesvig eller i
Argentina og tidligere dansk indfødsret
7/13
6. november
2013
Fortrolighed og begrundelse i tvangsægteskabssager
4/14
18. december
2014
Foretagelse af politianmeldelse i opholdssager
3/15
3. marts 2015
Behandling af sager om bortfald af ret til ophold efter
udlændingelovens § 21 b ved ophold i konfliktområde og
fastsættelse af indrejseforbud efter udlændingelovens § 32,
stk. 11
4/15
26. juni 2015
Høring af efterretningstjenesterne efter udlændingelovens
§ 45 a og behandling af sager efter udlændingelovens
§ 10, stk. 1, nr. 1, på familiesammenføringsområdet
7/15
13. august 2015
Behandling af sager om udenlandske børn uden
opholdstilladelse, som er anbragt uden for hjemmet i Danmark
eller er genstand for tvangsmæssig undersøgelse
229
UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 631: Spm. om oversendelse af dokumenter, hvis titler fremgår af svar på UUI alm. del - spm. 389 m.v., til udlændinge- og integrationsministeren
1751340_0345.png
8/15
18. november
2015
Videregivelse af personoplysninger fra opholdssager
9/15
22. december
2015
Behandling af ægtefælle- og børnesammenføringssager, når
referencen er en herboende flygtning, samt sager om
permanent ophold, hvor ansøgeren eller den herboende
reference er flygtning
2/16
3/16
ASYL
11. februar 2016
20. april 2016
Oversigt over forlængelsespraksis i opholdssager
Meddelelse af udrejsefrist ved parallelansøgninger efter
udlændingelovens § 7 og § 9
4/16
20. april 2016
Betaling af gebyr for sager på familiesammenføringsområdet
og sager om permanent opholdstilladelse
7/16
8/16
12. juli 2016
13. juli 2016
Fastsættelse af udrejsefrist og indrejseforbud i opholdssager
Behandling af ansøgninger om opholdstilladelse fra børn
under 15 år
9/16
6. september
2016
Registrering af grundlæggende personoplysninger i
opholdssager
Behandling af ansøgninger om tilbagerejsetilladelse
10/16
16. november
2016
11/16
30. november
2016
Udstedelse af laissez-passer i opholdssager
*
Familiesammenføringsmeddelelser,
medmindre
andet
er
anført
i
forlængelse
af
meddelelsesnummeret.
230
UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 631: Spm. om oversendelse af dokumenter, hvis titler fremgår af svar på UUI alm. del - spm. 389 m.v., til udlændinge- og integrationsministeren
1751340_0346.png
Oversigt over relevante notater m.v.
Notater
Notat af 5. oktober 1999 om
Kravet om samliv på fælles bopæl i udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 2,
Indenrigsministeriet
http://dev.ulb.ac.be/assoc/odysseus/tables/data/legislations/dk/5October1999.pdf
Notat af 26. maj 2003 om
Anvendelse af henholdsvis 24 års kravet, jf. udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1, og
tilknytningskravet, jf. § 9, stk. 7, navnlig hvor den herboende ægtefælle eller samlever har en særlig
erhvervsmæssig tilknytning til Danmark,
det tidligere Ministerium for Flygtninge, Indvandrere og
Integration
https://www.nyidanmark.dk/resources.ashx/Resources/Publikationer/Andet/2003/Notat%20om%20anven
delse%20af%2024-%C3%A5rskravet.pdf
Notat af 1. december 2005 om
Anvendelsen af tilknytningskravet ved ægtefællesammenføring, jf.
udlændingelovens § 9, stk. 7,
det tidligere Ministerium for Flygtninge, Indvandrere og Integration og
Udlændingestyrelsen
https://www.nyidanmark.dk/NR/rdonlyres/9E572B3F-06AA-4840-B69D-
3C4B56F62F18/0/Praksisnotat_om_tilknytningskravet_af_1_december_2005.pdf
Notat af 11. april 2007 om
Justering af praksis for meddelelse af opholdstilladelse til udlændinge af dansk
afstamning,
det tidligere Ministerium for Flygtninge, Indvandrere og Integration
https://www.nyidanmark.dk/NR/rdonlyres/F39618F2-5112-42AC-8DC1-
B84FBDB58B4D/0/20064111238praksisjusteringsnotat.pdf
231
UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 631: Spm. om oversendelse af dokumenter, hvis titler fremgår af svar på UUI alm. del - spm. 389 m.v., til udlændinge- og integrationsministeren
1751340_0347.png
Notat af 30. april 2007 om
Muligheden for i praksis at opfylde tilknytningskravet i udlændingelovens § 9,
stk. 7, ved indrejse på visum, når ansøger er statsborger i et asylproducerende land, og den herboende
ægtefælle har en væsentlig tilknytning til Danmark,
det tidligere Ministerium for Flygtninge, Indvandrere og
Integration
https://www.nyidanmark.dk/NR/rdonlyres/CF8B8B69-CF2E-47B1-A759-
C8735FC359FF/0/notat_om_tilknytningsvurdering_og_visumpraksis.pdf
Notat af 9. maj 2007 om
Præcisering af praksis for ugifte samlevendes adgang til familiesammenføring,
det
tidligere Ministerium for Flygtninge, Indvandrere og Integration
https://www.nyidanmark.dk/NR/rdonlyres/D5EFB8AF-0015-4356-BDA6-
B8D5800ED7E9/0/praksisnotat_ugifte_samlevende.pdf
Notat af 23. juni 2008 om
Praksis for meddelelse af opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1
(ganske særlige grunde),
det tidligere Ministerium for Flygtninge, Indvandrere og Integration
https://www.nyidanmark.dk/NR/rdonlyres/889FC42B-C05A-441A-8FD1-
F6E71C9C768E/0/praksisnotatmeddelelse_om_opholdstilladelse_pgr9cstk1.pdf
Notat af 16. oktober 2009 om
Praksis efter bestemmelsen i udlændingelovens § 9, stk. 8,
det tidligere
Integrationsministerium
https://www.nyidanmark.dk/NR/rdonlyres/C6DCB443-2EAF-4CFA-8478-
BE2293D71B87/0/notat_af_16102009_om_praksis_efter_bestemmelsen_i_udlaendingelovens_9_sst_8.pdf
Notat af 25. oktober 2010 om
Selvforsørgelseskravet på ægtefællesammenføringsområdet til
www.nyidanmark.dk,
det tidligere Ministerium for Flygtninge, Indvandrere og Integration
https://www.nyidanmark.dk/NR/rdonlyres/CCA57511-F8C7-40EE-9281-
A90FD06A2004/0/Notatomfors%C3%B8rgelseskravet.pdf
232
UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 631: Spm. om oversendelse af dokumenter, hvis titler fremgår af svar på UUI alm. del - spm. 389 m.v., til udlændinge- og integrationsministeren
1751340_0348.png
Notat af 22. juni 2011 om samspillet
mellem udlændingelovens regler, de familieretlige regler og Den
Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8 i relation til meddelelse af opholdstilladelse til
forældre til herboende børn, som er anbragt uden for hjemmet,
det tidligere Ministerium for Flygtninge,
Indvandrere og Integration
https://www.nyidanmark.dk/NR/rdonlyres/57D52E55-1EDA-4BCC-9F29-
FFA454DA7337/0/praksisnotat_110622_herboende_born_anbragt_uden_for_hjemmet.pdf
Notat
af
5.
marts
2012
om
Danmarks
internationale
forpligtelser
udlændinge-
og
statsborgerretsområdet,
Justitsministeriet
https://www.nyidanmark.dk/NR/rdonlyres/64E29D71-6ABD-4A23-8BB8-
E68D49ADF9EF/0/notat_om_internationale_forpligtelser_paa_udlaendingeomraadet.pdf
Folketingsspørgsmål
Folketingsspørgsmål nr. 653 (Alm. del) stillet af Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik
til Justitsministeren den 18. juli 2014
http://www.ft.dk/samling/20131/almdel/uui/spm/653/svar/1149237/1389955.pdf
Vejledninger
Vejledning nr. 9273 af 14. juni 2013 om folkeregistrering, Social- og Indenrigsministeriet
https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=152201
Øvrig
Positivlisten
https://www.nyidanmark.dk/da-dk/Ophold/arbejde/positivlisten/positivlisten-samlet-oversigt.htm
233
UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 631: Spm. om oversendelse af dokumenter, hvis titler fremgår af svar på UUI alm. del - spm. 389 m.v., til udlændinge- og integrationsministeren
1751340_0349.png
Orientering
af
Folketinget
den
27.
juni
2016
om
behandlingen
af
konkrete
sager
om
ægtefællesammenføring efter Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols dom i klagesagen
Biao mod
Danmark
(38590/10), Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet
https://www.nyidanmark.dk/NR/rdonlyres/4E37B512-754B-4622-968D-
86A241E0EF00/0/Brev_til_UUI_opfoelgning_Biao_dom.pdf
234
UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 631: Spm. om oversendelse af dokumenter, hvis titler fremgår af svar på UUI alm. del - spm. 389 m.v., til udlændinge- og integrationsministeren
Bilag
Bilag 1:
FORTROLIG: Folketingsspørgsmål nr. 37 (Alm. del) stillet af Folketingets Udvalg til ministeren
for flygtninge, indvandrere og integration den 19. februar 2008
Bilag 2:
Notat af 15. december 2015 om
Asylretlig vurdering i asylforlængelsessager og i
familiesammenføringssager, hvor den herboende reference er flygtning
Bilag 3:
Udlændingestyrelsens notat af 28. februar 2007 om
Spørgsmål der kan stilles i pro forma
sager efter udlændingelovens § 9, stk. 9
Bilag 4:
Vejledning Danskprøver, Udlændingestyrelsen
Bilag 5:
Udlændingestyrelsens notat af 1. september 2014 om
Inddragelse af hensynet til barnets
tarv i Udlændingestyrelsens sagsbehandling og afgørelser
Bilag 6:
Udlændingestyrelsens notat af 11. august 2016 om
Opholdstilladelse efter udlændingelovens
§ 9 c, stk. 1, efter et forudgående ophold i Danmark
235
UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 631: Spm. om oversendelse af dokumenter, hvis titler fremgår af svar på UUI alm. del - spm. 389 m.v., til udlændinge- og integrationsministeren
1751340_0351.png
UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 631: Spm. om oversendelse af dokumenter, hvis titler fremgår af svar på UUI alm. del - spm. 389 m.v., til udlændinge- og integrationsministeren
1751340_0352.png
UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 631: Spm. om oversendelse af dokumenter, hvis titler fremgår af svar på UUI alm. del - spm. 389 m.v., til udlændinge- og integrationsministeren
1751340_0353.png
UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 631: Spm. om oversendelse af dokumenter, hvis titler fremgår af svar på UUI alm. del - spm. 389 m.v., til udlændinge- og integrationsministeren
1751340_0354.png
UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 631: Spm. om oversendelse af dokumenter, hvis titler fremgår af svar på UUI alm. del - spm. 389 m.v., til udlændinge- og integrationsministeren
1751340_0355.png
UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 631: Spm. om oversendelse af dokumenter, hvis titler fremgår af svar på UUI alm. del - spm. 389 m.v., til udlændinge- og integrationsministeren
1751340_0356.png
UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 631: Spm. om oversendelse af dokumenter, hvis titler fremgår af svar på UUI alm. del - spm. 389 m.v., til udlændinge- og integrationsministeren
1751340_0357.png
UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 631: Spm. om oversendelse af dokumenter, hvis titler fremgår af svar på UUI alm. del - spm. 389 m.v., til udlændinge- og integrationsministeren
1751340_0358.png
UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 631: Spm. om oversendelse af dokumenter, hvis titler fremgår af svar på UUI alm. del - spm. 389 m.v., til udlændinge- og integrationsministeren
1751340_0359.png
UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 631: Spm. om oversendelse af dokumenter, hvis titler fremgår af svar på UUI alm. del - spm. 389 m.v., til udlændinge- og integrationsministeren
1751340_0360.png
UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 631: Spm. om oversendelse af dokumenter, hvis titler fremgår af svar på UUI alm. del - spm. 389 m.v., til udlændinge- og integrationsministeren
1751340_0361.png
UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 631: Spm. om oversendelse af dokumenter, hvis titler fremgår af svar på UUI alm. del - spm. 389 m.v., til udlændinge- og integrationsministeren
1751340_0362.png
UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 631: Spm. om oversendelse af dokumenter, hvis titler fremgår af svar på UUI alm. del - spm. 389 m.v., til udlændinge- og integrationsministeren
1751340_0363.png
UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 631: Spm. om oversendelse af dokumenter, hvis titler fremgår af svar på UUI alm. del - spm. 389 m.v., til udlændinge- og integrationsministeren
1751340_0364.png
UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 631: Spm. om oversendelse af dokumenter, hvis titler fremgår af svar på UUI alm. del - spm. 389 m.v., til udlændinge- og integrationsministeren
1751340_0365.png
UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 631: Spm. om oversendelse af dokumenter, hvis titler fremgår af svar på UUI alm. del - spm. 389 m.v., til udlændinge- og integrationsministeren
1751340_0366.png
UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 631: Spm. om oversendelse af dokumenter, hvis titler fremgår af svar på UUI alm. del - spm. 389 m.v., til udlændinge- og integrationsministeren
1751340_0367.png
UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 631: Spm. om oversendelse af dokumenter, hvis titler fremgår af svar på UUI alm. del - spm. 389 m.v., til udlændinge- og integrationsministeren
1751340_0368.png
UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 631: Spm. om oversendelse af dokumenter, hvis titler fremgår af svar på UUI alm. del - spm. 389 m.v., til udlændinge- og integrationsministeren
1751340_0369.png
UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 631: Spm. om oversendelse af dokumenter, hvis titler fremgår af svar på UUI alm. del - spm. 389 m.v., til udlændinge- og integrationsministeren
1751340_0370.png
UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 631: Spm. om oversendelse af dokumenter, hvis titler fremgår af svar på UUI alm. del - spm. 389 m.v., til udlændinge- og integrationsministeren
1751340_0371.png
UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 631: Spm. om oversendelse af dokumenter, hvis titler fremgår af svar på UUI alm. del - spm. 389 m.v., til udlændinge- og integrationsministeren
1751340_0372.png
UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 631: Spm. om oversendelse af dokumenter, hvis titler fremgår af svar på UUI alm. del - spm. 389 m.v., til udlændinge- og integrationsministeren
1751340_0373.png
UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 631: Spm. om oversendelse af dokumenter, hvis titler fremgår af svar på UUI alm. del - spm. 389 m.v., til udlændinge- og integrationsministeren
1751340_0374.png
UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 631: Spm. om oversendelse af dokumenter, hvis titler fremgår af svar på UUI alm. del - spm. 389 m.v., til udlændinge- og integrationsministeren
1751340_0375.png
UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 631: Spm. om oversendelse af dokumenter, hvis titler fremgår af svar på UUI alm. del - spm. 389 m.v., til udlændinge- og integrationsministeren
1751340_0376.png
UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 631: Spm. om oversendelse af dokumenter, hvis titler fremgår af svar på UUI alm. del - spm. 389 m.v., til udlændinge- og integrationsministeren
1751340_0377.png
UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 631: Spm. om oversendelse af dokumenter, hvis titler fremgår af svar på UUI alm. del - spm. 389 m.v., til udlændinge- og integrationsministeren
1751340_0378.png
UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 631: Spm. om oversendelse af dokumenter, hvis titler fremgår af svar på UUI alm. del - spm. 389 m.v., til udlændinge- og integrationsministeren
1751340_0379.png
UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 631: Spm. om oversendelse af dokumenter, hvis titler fremgår af svar på UUI alm. del - spm. 389 m.v., til udlændinge- og integrationsministeren
1751340_0380.png
UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 631: Spm. om oversendelse af dokumenter, hvis titler fremgår af svar på UUI alm. del - spm. 389 m.v., til udlændinge- og integrationsministeren
1751340_0381.png
UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 631: Spm. om oversendelse af dokumenter, hvis titler fremgår af svar på UUI alm. del - spm. 389 m.v., til udlændinge- og integrationsministeren
1751340_0382.png
UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 631: Spm. om oversendelse af dokumenter, hvis titler fremgår af svar på UUI alm. del - spm. 389 m.v., til udlændinge- og integrationsministeren
1751340_0383.png
UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 631: Spm. om oversendelse af dokumenter, hvis titler fremgår af svar på UUI alm. del - spm. 389 m.v., til udlændinge- og integrationsministeren
1751340_0384.png
UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 631: Spm. om oversendelse af dokumenter, hvis titler fremgår af svar på UUI alm. del - spm. 389 m.v., til udlændinge- og integrationsministeren
1751340_0385.png
UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 631: Spm. om oversendelse af dokumenter, hvis titler fremgår af svar på UUI alm. del - spm. 389 m.v., til udlændinge- og integrationsministeren
1751340_0386.png
UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 631: Spm. om oversendelse af dokumenter, hvis titler fremgår af svar på UUI alm. del - spm. 389 m.v., til udlændinge- og integrationsministeren
1751340_0387.png
UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 631: Spm. om oversendelse af dokumenter, hvis titler fremgår af svar på UUI alm. del - spm. 389 m.v., til udlændinge- og integrationsministeren
1751340_0388.png
UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 631: Spm. om oversendelse af dokumenter, hvis titler fremgår af svar på UUI alm. del - spm. 389 m.v., til udlændinge- og integrationsministeren
1751340_0389.png
UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 631: Spm. om oversendelse af dokumenter, hvis titler fremgår af svar på UUI alm. del - spm. 389 m.v., til udlændinge- og integrationsministeren
1751340_0390.png
UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 631: Spm. om oversendelse af dokumenter, hvis titler fremgår af svar på UUI alm. del - spm. 389 m.v., til udlændinge- og integrationsministeren
1751340_0391.png
UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 631: Spm. om oversendelse af dokumenter, hvis titler fremgår af svar på UUI alm. del - spm. 389 m.v., til udlændinge- og integrationsministeren
1751340_0392.png
UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 631: Spm. om oversendelse af dokumenter, hvis titler fremgår af svar på UUI alm. del - spm. 389 m.v., til udlændinge- og integrationsministeren
1751340_0393.png
UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 631: Spm. om oversendelse af dokumenter, hvis titler fremgår af svar på UUI alm. del - spm. 389 m.v., til udlændinge- og integrationsministeren
1751340_0394.png
UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 631: Spm. om oversendelse af dokumenter, hvis titler fremgår af svar på UUI alm. del - spm. 389 m.v., til udlændinge- og integrationsministeren
1751340_0395.png
UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 631: Spm. om oversendelse af dokumenter, hvis titler fremgår af svar på UUI alm. del - spm. 389 m.v., til udlændinge- og integrationsministeren
1751340_0396.png
UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 631: Spm. om oversendelse af dokumenter, hvis titler fremgår af svar på UUI alm. del - spm. 389 m.v., til udlændinge- og integrationsministeren
1751340_0397.png
UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 631: Spm. om oversendelse af dokumenter, hvis titler fremgår af svar på UUI alm. del - spm. 389 m.v., til udlændinge- og integrationsministeren
1751340_0398.png
UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 631: Spm. om oversendelse af dokumenter, hvis titler fremgår af svar på UUI alm. del - spm. 389 m.v., til udlændinge- og integrationsministeren
1751340_0399.png
UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 631: Spm. om oversendelse af dokumenter, hvis titler fremgår af svar på UUI alm. del - spm. 389 m.v., til udlændinge- og integrationsministeren
1751340_0400.png
UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 631: Spm. om oversendelse af dokumenter, hvis titler fremgår af svar på UUI alm. del - spm. 389 m.v., til udlændinge- og integrationsministeren
1751340_0401.png
UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 631: Spm. om oversendelse af dokumenter, hvis titler fremgår af svar på UUI alm. del - spm. 389 m.v., til udlændinge- og integrationsministeren
1751340_0402.png
UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 631: Spm. om oversendelse af dokumenter, hvis titler fremgår af svar på UUI alm. del - spm. 389 m.v., til udlændinge- og integrationsministeren
1751340_0403.png
UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 631: Spm. om oversendelse af dokumenter, hvis titler fremgår af svar på UUI alm. del - spm. 389 m.v., til udlændinge- og integrationsministeren
1751340_0404.png
UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 631: Spm. om oversendelse af dokumenter, hvis titler fremgår af svar på UUI alm. del - spm. 389 m.v., til udlændinge- og integrationsministeren
1751340_0405.png
UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 631: Spm. om oversendelse af dokumenter, hvis titler fremgår af svar på UUI alm. del - spm. 389 m.v., til udlændinge- og integrationsministeren
1751340_0406.png
UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 631: Spm. om oversendelse af dokumenter, hvis titler fremgår af svar på UUI alm. del - spm. 389 m.v., til udlændinge- og integrationsministeren
1751340_0407.png
UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 631: Spm. om oversendelse af dokumenter, hvis titler fremgår af svar på UUI alm. del - spm. 389 m.v., til udlændinge- og integrationsministeren
1751340_0408.png
UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 631: Spm. om oversendelse af dokumenter, hvis titler fremgår af svar på UUI alm. del - spm. 389 m.v., til udlændinge- og integrationsministeren
1751340_0409.png
UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 631: Spm. om oversendelse af dokumenter, hvis titler fremgår af svar på UUI alm. del - spm. 389 m.v., til udlændinge- og integrationsministeren
1751340_0410.png
UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 631: Spm. om oversendelse af dokumenter, hvis titler fremgår af svar på UUI alm. del - spm. 389 m.v., til udlændinge- og integrationsministeren
1751340_0411.png
UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 631: Spm. om oversendelse af dokumenter, hvis titler fremgår af svar på UUI alm. del - spm. 389 m.v., til udlændinge- og integrationsministeren
1751340_0412.png
UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 631: Spm. om oversendelse af dokumenter, hvis titler fremgår af svar på UUI alm. del - spm. 389 m.v., til udlændinge- og integrationsministeren
1751340_0413.png
UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 631: Spm. om oversendelse af dokumenter, hvis titler fremgår af svar på UUI alm. del - spm. 389 m.v., til udlændinge- og integrationsministeren
1751340_0414.png
UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 631: Spm. om oversendelse af dokumenter, hvis titler fremgår af svar på UUI alm. del - spm. 389 m.v., til udlændinge- og integrationsministeren
1751340_0415.png
UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 631: Spm. om oversendelse af dokumenter, hvis titler fremgår af svar på UUI alm. del - spm. 389 m.v., til udlændinge- og integrationsministeren
1751340_0416.png
UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 631: Spm. om oversendelse af dokumenter, hvis titler fremgår af svar på UUI alm. del - spm. 389 m.v., til udlændinge- og integrationsministeren
1751340_0417.png
UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 631: Spm. om oversendelse af dokumenter, hvis titler fremgår af svar på UUI alm. del - spm. 389 m.v., til udlændinge- og integrationsministeren
1751340_0418.png
UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 631: Spm. om oversendelse af dokumenter, hvis titler fremgår af svar på UUI alm. del - spm. 389 m.v., til udlændinge- og integrationsministeren
1751340_0419.png
UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 631: Spm. om oversendelse af dokumenter, hvis titler fremgår af svar på UUI alm. del - spm. 389 m.v., til udlændinge- og integrationsministeren
1751340_0420.png
UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 631: Spm. om oversendelse af dokumenter, hvis titler fremgår af svar på UUI alm. del - spm. 389 m.v., til udlændinge- og integrationsministeren
1751340_0421.png
UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 631: Spm. om oversendelse af dokumenter, hvis titler fremgår af svar på UUI alm. del - spm. 389 m.v., til udlændinge- og integrationsministeren
1751340_0422.png
UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 631: Spm. om oversendelse af dokumenter, hvis titler fremgår af svar på UUI alm. del - spm. 389 m.v., til udlændinge- og integrationsministeren
1751340_0423.png
UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 631: Spm. om oversendelse af dokumenter, hvis titler fremgår af svar på UUI alm. del - spm. 389 m.v., til udlændinge- og integrationsministeren
1751340_0424.png
UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 631: Spm. om oversendelse af dokumenter, hvis titler fremgår af svar på UUI alm. del - spm. 389 m.v., til udlændinge- og integrationsministeren
1751340_0425.png
UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 631: Spm. om oversendelse af dokumenter, hvis titler fremgår af svar på UUI alm. del - spm. 389 m.v., til udlændinge- og integrationsministeren
1751340_0426.png
UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 631: Spm. om oversendelse af dokumenter, hvis titler fremgår af svar på UUI alm. del - spm. 389 m.v., til udlændinge- og integrationsministeren
1. Asylkontor
Praksisnotat - Irak
Irak
Internt notat
Center for asyl
(Opdateret den 21. februar 2017)
Side 1 af 11
UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 631: Spm. om oversendelse af dokumenter, hvis titler fremgår af svar på UUI alm. del - spm. 389 m.v., til udlændinge- og integrationsministeren
Indhold
Typiske asylmotiver .................................................................................................. 4
Generelle forhold ................................................................................................. 4
Områder befriet fra IS’ kontrol
......................................................................... 5
Myndighedsbeskyttelse .................................................................................... 5
Militskonflikter
(Al Mahdi, Ahl al Haq, etc.)
......................................................... 5
Rekruttering til militser..................................................................................... 6
Sekteriske konflikter (Religiøse minoriteter) ........................................................ 6
Sunni muslimer ................................................................................................. 6
Kristne og katolikker ......................................................................................... 6
Yazidi ................................................................................................................. 7
Konvertering ..................................................................................................... 7
Køns- og æresrelaterede konflikter ...................................................................... 7
Ægteskaber mellem Shia og Sunni muslimer ................................................... 8
Konflikter som følge af ansættelsesforhold ......................................................... 8
Arbejde for internationale organisationer ....................................................... 8
Arbejde i offentlig stilling ................................................................................. 8
Side 2 af 11
UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 631: Spm. om oversendelse af dokumenter, hvis titler fremgår af svar på UUI alm. del - spm. 389 m.v., til udlændinge- og integrationsministeren
Tilknytning til Baath-partiet .............................................................................. 8
Militærtjeneste/Desertering ................................................................................ 9
Pershmerga..................................................................................................... 10
Internt flugtalternativ (IFA) .................................................................................... 10
Bagdad ................................................................................................................ 10
Den kurdiske region i Irak (KRI) .......................................................................... 10
Side 3 af 11
UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 631: Spm. om oversendelse af dokumenter, hvis titler fremgår af svar på UUI alm. del - spm. 389 m.v., til udlændinge- og integrationsministeren
1751340_0430.png
Irak
Typiske asylmotiver
En del af asylansøgerne fra Irak henviser til konflikter med shiitiske militser, som har fået adgang til
landet, og i realiteten agerer parallelt med myndighederne uden disses indgriben. Derudover henviser
nogle asylansøgere også til konflikter med Islamisk Stat (IS) og den generelle sikkerhedssituation. Ved
henvisning til sekteriske konflikter, kan der have været konkrete konflikter med militserne, som følge
af ansøgernes religion/etnicitet.
Myndighedskonflikter ses i øjeblikket ikke at være en af de mest hyppige konflikter.
Ved sagsbehandlingen vurderes troværdigheden af de konkrete konflikter. Konflikterne kan afvises
dels på divergenser, og dels på detaljegraden af forklaringen, sandsynligheden eller sammenhængen af
forklaringen. Hvis ansøger er indrejst med familiemedlemmer, og der henvises til de samme konflikter
eller episoder, kan der være indbyrdes divergenser familiemedlemmerne imellem. I disse sager er det
vigtigt at holde fokus på, hvilke episoder familiemedlemmerne alle har oplevet, således at hændelses-
forløbet burde kunne forklares nogenlunde ens af alle parter.
Hvis det vurderes at forklaringen ikke lægges til grund, afvises den som blandt andet divergerende,
usandsynlig, usammenhængende, udbyggende eller udetaljeret. Såfremt det vurderes, at ansøger er
omfattet af udlændingelovens § 7, skal det vurderes om der kan henvises til at tage ophold i et andet
område af hjemlandet - internt flugtalternativ (IFA).
Anerkendelsesprocenten i 1. instans var i 2015 37 %, og var i 2016 på 13 %. Omgørelsesprocenten i
Flygtningenævnet var i 2015 på 15 % og i 2016 på 13 %.
1
Generelle forhold
Den generelle sikkerhedssituation i Irak kan ikke i sig selv begrunde asyl. Ansøger skal have sandsynlig-
gjort, at han har oplevet konkrete og individuelle konflikter, som har tilstrækkelig intensitet og karak-
ter.
I praksis lægges vægt på, at den generelle sikkerhedssituation i Irak ikke i sig selv medfører en risiko for
overgreb som følge af den blotte tilstedeværelse i Irak.
Der henvises til dommen fra den Europæiske Menneskerettigheds Domstol i sagen J.K. and Others v.
Sweden, hvoraf det af præmis 110
fremgår: ”The applicants complained that their return to Iraq would
entail
a violation of article 3 of the Convention “no one shall be subjected to torture or to inhuman or
degrading treatment or punishment” The chamber noted that, although the general situation in Iraq
had significantly worsened since June 2014, so far there were no international reports on Iraq which
could lead it to conclude that the general situation was so serious as to cause, by itself, a violation of
Article 3 of the Convention in the event of a person’s return to that country.
2
1
2
Tallene for 2016 er opgjort på baggrund af foreløbige tal for 2016 opgjort pr. 8. januar 2017.
Der anvendes følgende formulering i afgørelserne:
”Vi vurderer endvidere ikke, at
den generelle sikkerhedsmæssige
situation i Irak, er af en sådan karakter, at det kan antages, at der er en reel risiko for overgreb i strid med Den Euro-
pæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3 alene som følge af den blotte tilstedeværelse i området. Det be-
mærkes, at det af præmis 110, i Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols afgørelse,
J.K. and Others v. Sweden,
fremgår
at den generelle situation i Irak ikke statuerer en krænkelse af artikel 3.”
Side 4 af 11
UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 631: Spm. om oversendelse af dokumenter, hvis titler fremgår af svar på UUI alm. del - spm. 389 m.v., til udlændinge- og integrationsministeren
1751340_0431.png
Områder befriet fra IS’ kontrol
Såfremt ansøger er fra et område, som tidligere har været under IS-kontrol, men som nu er befriet,
skal ansøger orienteres om den seneste kontroloversigt for irakisk territorie
3
.
Ifølge baggrundsoplysningerne finder arbitrære angreb sted mod bl.a. sunni muslimer, som fortsat har
ophold i -eller er vendt tilbage til områder, der tidligere var kontrolleret af IS, idet de formodes at have
sympatiseret med IS eller have haft tilknytning dertil. Det er dog fortsat en forudsætning for at blive
meddelt asyl, at ansøger er konkret og individuelt forfulgt, for at være omfattet af § 7.
Myndighedsbeskyttelse
Som udgangspunkt henvises ansøgere ikke til at søge myndighedernes beskyttelse fra forfølgelse eller
overgreb, men dette kan fraviges, hvis omstændighederne taler derfor, hvilket beror på en konkret og
individuel vurdering af sagen.
For så vidt angår shiitiske militser, har flere kilder bekræftet, at de irakiske myndigheder ikke kan eller
vil beskytte befolkningen mod militserne.
Det er ikke muligt at henvise asylansøgere til at søge myndighedernes beskyttelse i forhold til privat-
retlige konflikter, ligesom det i æresrelaterede konflikter er udgangspunktet, at myndighederne ikke
kan eller vil yde beskyttelse. Det fremgår af vores baggrundsoplysninger, at konflikter mellem familier
eller klaner betragtes som interne konflikter af myndighederne, og at disse således ikke yder beskyttel-
se herfor.
Militskonflikter
(Al Mahdi, Ahl al Haq, etc.)
Ansøgere fra Irak, som er arabiske sunni muslimer, kan som asylmotiv henvise til konflikter med de shi-
itiske militser, som har kontrollen med områder i Bagdad, den sydlige del af Irak og mange af de gen-
erobrede områder fra IS.
Hvis ansøgers forklaring om sin konkrete konflikt med en milits lægges til grund, og konflikten har til-
strækkelig karakter og intensitet, vil dette kunne begrunde asyl.
De shiitiske militser er ikke en del af regeringen, men i realiteten kontrollerer de områder uden at
myndighederne i Irak har mulighed for at yde beskyttelse imod dem.
I disse sager er det vigtigt at belyse, hvorvidt ansøgeren er individualiseret og hvorvidt ansøger har haft
konkrete konflikter med militserne forud for deres udrejse. Alene det forhold, at man er sunni muslim,
sætter ikke pågældende i et asylbegrundende modsætningsforhold til militserne. Pågældende, skal ha-
ve haft en individuel konflikt og der skal tages stilling til, hvorvidt ansøger ved en tilbagevenden til
hjemområdet, vil være i et asylbegrundende modsætningsforhold til den pågældende milits. Fokus bør
være på det samlede hændelsesforløb, herunder om andre har modtaget trusselsbreve, om ansøgers
familie har oplevet konflikter og hvorvidt episoderne har den fornødne karakter og intensitet.
I nogle tilfælde kan der være tale om et afsluttet forhold, selvom ansøger eventuelt har været tilbage-
holdt og oplevet konkrete konflikter i sit hjemområde. Et led i vurderingen om ansøgers konflikt beret-
tiger til asyl er, om ansøger har haft ophold i sit hjemområde mellem sidste episode og udrejsen, og
det er derfor væsentligt at afdække hvor ansøger har opholdt sig og hvad pågældende har foretaget
sig siden sidste henvendelse.
3
Link til Institute for the Study of War:
http://www.understandingwar.org/maps?tid=188
Side 5 af 11
UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 631: Spm. om oversendelse af dokumenter, hvis titler fremgår af svar på UUI alm. del - spm. 389 m.v., til udlændinge- og integrationsministeren
1751340_0432.png
Rekruttering til militser
Det er ikke muligt at finde kilder, som bekræfter, at der foregår tvangsrekruttering til shia militser, og
det vurderes derfor at rekruttering foregår på frivillig basis.
Shia muslimer
Ifølge tilgængelige baggrundsoplysninger foregår rekrutteringen blandt shia muslimer, til forskellige
militser, på frivillig basis, hvorfor det ikke lægges til grund, at ansøger er i risiko for tvangsrekruttering.
Hvis dette asylmotiv påberåbes, orienteres ansøger om de tilgængelige baggrundsoplysninger.
4
Sunni muslimer
Baggrundsoplysningerne for rekruttering af sunni muslimer til shiitiske militser bekræfter, at rekrutte-
ring sker på frivillig basis og ud fra sekteriske skillelinjer. Henviser ansøger til frygt for rekruttering til
en shia milits, orienteres pågældende om de tilgængelige baggrundsoplysninger. Påberåbes dette
asylmotiv kan det være med til at belyse ansøgers generelle troværdighed
5
.
Sekteriske konflikter (Religiøse minoriteter)
Omkring 97-99 % af den irakiske befolkning er muslimer. Derudover består befolkningen af forskellige
etniske grupper og religiøse minoriteter. Forholdet mellem sunni og shia muslimer i Irak har skabt kon-
flikter mellem de to befolkningsgrupper, og der ses sager, hvor ansøgere henviser til deres religiøse til-
hørsforhold og den generelle diskrimination eller chikane, de har oplevet.
Sunni muslimer
Ifølge Flygtningenævnets praksis kan de generelle forhold for sunni muslimer i Irak, herunder Bagdad,
ikke begrunde asyl i sig selv, selvom det er en udsat gruppe. Ansøger skal have oplevet konkrete og in-
dividuelle konflikter, af tilstrækkelig karakter og intensitet, for at det kan begrunde asyl.
Kristne og katolikker
Det er ikke ulovligt at være kristen eller katolik i Irak, så dette kan ikke i sig selv medføre asyl. Denne
befolkningsgruppe er dog udsat for forfølgelse og overgreb fra IS side. Selvom de generelle forhold er
vanskelige, skal ansøger have oplevet konkrete og individuelle konflikter, af tilstrækkelig karakter og
intensitet, for at det kan begrunde asyl.
4
Orienteret ansøger om, at det fremgår af vores baggrundsoplysninger, herunder Carnegie Endowment for Peace, The
Popularity of the Hashd in Iraq, 1 February 2016 og Udlændingestyrelsen,
IRAK: Baggrundsoplysninger om sikkerheds-
situationen i Bagdad og i de sydlige provinser med særlig fokus på situationen for internt fordrevne
, 8. marts 2015, at
flere kilder peger på, at rekruttering til al-Hashd al-Shaabi foregår på frivillig basis, ud fra en fatwa udstedt af Ayatollah
Sistani. Carnegie Endowment for International Peace peger på, at al-Hashd al-Shaabi har gennemført rekrutterings-
kampagner, bl.a. via shia-miljøer, gejstlige, statsansatte og politiske partier. Carnegie Endowment for Peace skriver, at
al-Hashd al-Shaabi ikke har problemer med at få dækket sit rekrutteringsbehov.
5
Orienteret ansøger om, at det fremgår af vores baggrundsoplysninger, herunder UN Security Council: Report of the
Secretary-General on children and armed conflict in Iraq, 9 November 2015, at rekruttering primært ud fra sekteriske
skillelinjer.
“Following the fall of Mosul on 10 June 2014, the popular mobilization forces, composed primarily of Shi-
ite, but also increasingly Sunni, volunteers, pro-Government militias and other tribal volunteers, joined the Iraqi secu-
rity forces in the fight
against ISIL”.
Side 6 af 11
UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 631: Spm. om oversendelse af dokumenter, hvis titler fremgår af svar på UUI alm. del - spm. 389 m.v., til udlændinge- og integrationsministeren
1751340_0433.png
Yazidi
Yazidi er en udsat religiøs minoritet, som tidligere holdt til i den nordlige del af Irak, men som blev for-
drevet fra området, da IS gik til angreb og dræbte en stor del af befolkningen fra denne minoritet.
Det forhold, at man er yazidi kurder, kan ikke i sig selv begrunde opholdstilladelse efter udlændingelo-
vens § 7, selvom yazidier tilhører en religiøs minoritet. Der lægges i afgørelserne vægt på, hvorvidt an-
søger har oplevet konkrete konflikter.
Hvis pågældende ikke har oplevet konkrete konflikter, men derimod frygter de generelle forhold som
følge af IS overtagelse af den nordlige del af Irak, og særligt Sinjar, som mange yazidier flygtede til, un-
der IS indtog, orienteres ansøger om de tilgængelige baggrundsoplysninger, herunder kontrolkort fra
The Study of War og relevante baggrundsoplysninger
6
.
Konvertering
I 2012 ændrede Flygtningenævnet praksis på baggrund af EU-domstolenens vurderingen om konverte-
ring. Vurderingen ændredes fra om konverteringen var kommet til myndighedernes kendskab, til om
den var reel
7
. Såfremt det lægges til grund, at ansøger reelt er konverteret fra Islam, vil denne konver-
tering således ifølge praksis betyde, at ansøger er i risiko for forfølgelse ved en tilbagevenden til sit
hjemland efter § 7, stk. 1.
Hvis ansøgers konvertering derimod ikke fremstår reel på grund af bl.a. divergerende, udbyggende el-
ler usammenhængende forklaring, kan konverteringen afvises. Hvis det vurderes at konverteringen ik-
ke er reel, men pågældende har eksponeret sig selv på fx sociale medier, skal det vurderes om ansøge-
ren er blevet profileret i en sådan grad, at myndighederne vil tillægge pågældende den nye religiøse
overbevisning.
Flygtningenævnets praksis i forhold til Irak er ikke entydig, idet de har omgjort en genoptagelsessag,
hvor de lagde til grund at ansøger reelt var konverteret, og at pågældende af denne grund ikke kunne
vende tilbage til det
nordlige Irak
8
.
Køns- og æresrelaterede konflikter
Hvis et æresrelateret asylmotiv påberåbes, vurderes det om dette kan lægges til grund og har den for-
nødne intensitet og karakter. Der er eksempler på sager, hvor forklaringen lægges til grund vedrørende
Flygtningenævnet har i en nylig afgørelse lagt vægt på, at de kurdiske styrker nu har fordrevet IS fra området. Uddrag
af Flygtningenævnets begrundelse
”Efter de nu foreliggende baggrundsoplysninger har de kurdiske styrker nu fordre-
vet Islamisk Stat fra de fleste yazidi-områder, herunder Sinjar-området, og Islamisk Stat er trængt i defensiven militært
fra flere sider. Uanset oplysningerne om de generelt vanskelige forhold i hjemlandet kan det ikke lægges til grund, at
ansøgeren ved en tilbagevenden
til Irak risikerer forfølgelse efter udlændingelovens § 7.” Irak/2016/23/SSM
7
6
EU-domstolen
traf afgørelse om dette 6. september 2012. Uddrag: ”2)
Artikel 2, litra c) i Direktiv 2004/83 skal fortol-
kes således, at ansøgeren har en velbegrundet frygt for forfølgelse, når de kompetente myndigheder under hensyn til
ansøgerens personlige forhold finder, at det med rimelighed kan forventes, at ansøgeren ved en tilbagevenden til
hjemlandet vil udføre religiøse handlinger, der vil udsætte vedkommende for en reel risiko for forfølgelse. De nævnte
myndigheder kan i forbindelse med den individuelle vurdering af en ansøgning om flygtningestatus ikke med rimelig-
hed forvente, at ansøgeren afstår fra disse religiøse handlinger.”
Uddrag fra Flygtningenævnets
begrundelse fra november 2016: ”Flygtningenævnets
flertal finder således, at ansøge-
ren på en overbevisende måde har redegjort sin baggrund for at konvertere til kristendommen ……. Det lægges efter
indholdet af baggrundsoplysningerne om forholdene i det nordlige Irak til grund, at ansøgeren som kristen konvertit
risikerer forfølgelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1.”
8
Side 7 af 11
UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 631: Spm. om oversendelse af dokumenter, hvis titler fremgår af svar på UUI alm. del - spm. 389 m.v., til udlændinge- og integrationsministeren
1751340_0434.png
køns eller æresrelaterede konflikter, men hvor karakteren og intensiteten af konflikten ikke var til-
strækkelig til at begrunde opholdstilladelse efter § 7.
Ægteskaber mellem Shia og Sunni muslimer
Ægteskaber mellem shia og sunni muslimer er ikke ulovligt i Irak, derfor medfører ægteskabet ikke i sig
selv et modsætningsforhold til myndighederne. Henviser ansøger til et ægteskab imod familiens eller
klanens ønske, skal der fokuseres på, hvordan ægteskabet er kommet i stand, hvornår de er blevet gift
og hvorvidt de har levet sammen i hjemlandet. Det er væsentligt at belyse længden af ægteskabet, om
ansøger har fået børn med ægtefællen, socialt samvær med familien, og om de har været udsat for
overgreb fra familien. Ud fra de konkrete oplysninger i sagen, skal vurderes hvorvidt det er sandsynlig-
gjort at familien eller klanen, har modsat sig forholdet, og vil udsætte pågældende for overgreb ved
tilbagevenden til Irak.
Konflikter som følge af ansættelsesforhold
Arbejde for internationale organisationer
Arbejde for internationale organisationer kan ikke isoleret set begrunde asyl. Der skal være tale om en
vis grad af profilering. Ansøger kan have oplevet konflikter som følge af arbejdet, men såfremt de har
opholdt sig i hjemområdet i en længere periode, uden at opleve yderligere, vil det indikere, at der ikke
består et modsætningsforhold ved ansøgers udrejse.
Arbejde i offentlig stilling
Såfremt ansøger har besiddet en offentlig stilling, kan dette have medvirket til at ansøger ved en tilba-
gevenden, vil være i risiko for forfølgelse. Det vil oftest være konflikter med militser eller ansøgers tid-
ligere arbejdsgiver. Ansøger skal formentlig have besiddet en høj stilling i det offentlige, for at kunne
sandsynliggøre, at være blevet profileret på grund af dette.
Tilknytning til Baath-partiet
Ansøgere som henviser til, at de har en konflikt, fordi de har en tilknytning til Saddam Husseins tidlige-
re regime eller Baath-partiet, kan ikke meddeles opholdstilladelse efter § 7 alene af den årsag. I sager
hvor ansøgers fædre har været medlemmer eller arbejdet for Baath-partiet, efterprøves troværdighe-
den i forhold til tilknytningen, men i særdeleshed også den eller de episoder, ansøger eventuelt måtte
have oplevet som følge heraf. Det tillægges vægt, om der er sket noget i perioden efter Saddam Husse-
ins fald og frem til ansøgers udrejse, herunder hvorvidt ansøger har kunnet opholde sig en længere pe-
riode i hjemområdet uden at opleve konflikter.
Udlændingestyrelsens baggrundsoplysninger bekræfter, at der i udgangspunktet ikke sker forfølgelse
af Baath-medlemmer, som ikke er højtstående
9
9
Orienteret ansøger om, at det fremgår af vores baggrundsoplysninger, herunder rapporten fra UK Home Office:
”Country Policy and Information Note Iraq: Ba’athists” fra november 2016, pkt. 3.1.1, s. 7, at selvom der stadig er et
vist element af diskrimination og angreb mod tidligere medlemmer af Baath-partiet deres familiemedlemmer, eller
personer beskyldt for at have været medlem, så er denne behandling ikke systematisk , og generelt set, er det ikke
tilstrækkeligt til at være i risiko for forfølgelse.”
Videre orienteret ansøger om vores baggrundsoplysninger, herunder Landinfos rapport fra 2009
”Respons fra Irak:
Sikkerhetssituasjonen for lavere
og middels rangerte personer tilknyttet Baatheregimet”
s.1, at der generelt i Irak ikke
sker forfølgelse af lavere og middel-rangerende
Ba’ath-medlemmer.
Side 8 af 11
UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 631: Spm. om oversendelse af dokumenter, hvis titler fremgår af svar på UUI alm. del - spm. 389 m.v., til udlændinge- og integrationsministeren
1751340_0435.png
Militærtjeneste/Desertering
Obligatorisk militærtjeneste i Irak blev afskaffet i 2003. Såfremt ansøger har aftjent i militæret herefter
er dette sket på frivillig basis, og desertering fra militæret vil som udgangspunkt ikke medføre, at ansø-
ger meddeles asyl.
Desertering fra militæret kan medføre straf efter den irakiske militærlovgivning. Der er ikke oplysnin-
ger, der bekræfter, at der er personer som reelt er blevet straffet efter denne bestemmelse, ligesom
der er blevet givet amnesti i nogle tilfælde.
Såfremt ansøger henviser til genindførsel af værnepligt, orienteres pågældende om, at selvom et så-
dan forslag er blevet fremsat, er dette ikke blevet vedtaget
10
.
Har ansøger været ansat i militæret eller under frivillig tjeneste, og henviser denne til, at han ved en
tilbagevenden risikerer fængselsstraf for desertering, skal der tages stilling til, hvorvidt der er tale om
en uforholdsmæssig straf for deserteringen.
Ved vurderingen af om straffen for militærunddragelse og desertering er uforholdsmæssig lægges der
vægt på, at det falder indenfor det enkelte lands jurisdiktion at lovgive for sine statsborgere og fast-
sætte sanktioner i tilfælde, hvor lovgivningen overtrædes. Straffen for militærunddragelse og deserte-
ring i Irak anses ikke for at være uforholdsmæssig i forhold til dansk retstradition.
11
Orienteret ansøger om, at det fremgår af vores baggrundsoplysninger, herunder CIA World Factbook, Irak
“Iraq 18-
40 years of age for voluntary military service; no conscription (2013)”
og UN Committee on the Rights of the Child
(2013), at der ikke er værnepligt eller tvungen militærtjeneste i det irakiske militær.
Det fremgår, at
“[…] minimumsalderen
for militærtjeneste i den nye irakiske hær er 18 år, og militærtjeneste er frivillig.
Tvungen tjeneste i den nye irakiske hær blev afskaffet med virkning fra den 9. april 2003.”
11
10
Orienteret ansøger om, at det fremgår af de foreliggende baggrundsoplysninger,
herunder: Migrationsverket: “Iraq:
Rule of Law in the Security and Legal system”,
5. august 2014, at deserteringen sædvanligvis straffes med 6 måneders
fængsel i Irak og at der er blevet udstedt en generel amnesti og dermed straffrihed for desertører tidligere.
Det fremgår endvidere høringssvaret fra Udenrigsministeriet fra oktober 2016, at deserteringer i Irak, ifølge en kilde,
er hyppigt forekomne. Kilden siger desuden, at der normalt rejses disciplinærsager mod desertører, der behandles af
det irakiske forsvar selv. Samtidig oplyser kilden, at der ikke er dødsstraf for desertering i Irak.
Videre orienteret ansøger om, at det fremgår af baggrundsoplysningerne, herunder Radio Free Europe/Radio Liberte:
“Iraq
offers amnesty to security personnel
who fled IS offensive”,
30. april 2015 og NY Times
“Iraq Army Woos Deser-
ters Back to War on ISIS”,
28. september 2014, at der er blevet udstedt amnestier af flere omgange til desertører,
herunder også dem der har deserteret fra fronten mod Islamisk Stat.
Endelig orienteret ansøger om, at det fremgår af Landinfos respons af 13. december 2016,
”Irak:
Desertering fra den
irakiske hæren”
fremgår det, at hærpersonale, som er udeblevet fra tjenesten i mere end 6 måneder og senere er
udrejst af Irak, vil kunne idømmes 1 års fængsel eller mere.
Det fremgår af samme respons, at direktøren for menneskerettighedskontoret ”UNAMI” har oplyst, at dødstraf ikke
anvendes ved desertering fra militæret og at statsministeren og regeringen tidligere har udstedt en de facto amnesti
til alle soldater, som deserterede fra kamphandlinger mod Islamisk Stat. Det fremgår tillige af Landinfos respons, at en
”UNAMI” delegation, som har besøgt et militært fængsel i Bagdad, kunne berette, at der kun befandt sig fanger i
fængslet, som afsonede en straf på 6 måneder for tyveri og lydighedsnægtelse.
Side 9 af 11
UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 631: Spm. om oversendelse af dokumenter, hvis titler fremgår af svar på UUI alm. del - spm. 389 m.v., til udlændinge- og integrationsministeren
1751340_0436.png
Pershmerga
Arbejdet for Pershmerga og de væbnede kampe mod IS i det kurdiske område, er frivillig. Det er ikke
muligt at finde kilder, som kan bekræfte, at ansøgere risikerer forfølgelse på grund af desertering fra
styrkerne. I vurderingen af en sådan sag, lægges der vægt på hvilke opgaver ansøger har haft, hvilken
rang eller hvor højtstående han har været, og om han i forbindelse med deserteringen skulle være
kommet i modsætningsforhold til Pershmerga.
Internt flugtalternativ (IFA)
Såfremt udlændingestyrelsen lægger til grund, at ansøger ikke er omfattet af udlændingelovens § 7,
enten på grund af at pågældendes forklaring afvises, eller hvis pågældendes konflikt ikke er asylbe-
grundende, anføres i afgørelsen, at
såfremt Flygtningenævnet måtte lægge til grund, at ansøger ved en
tilbagevenden til sit hjemområde vil risikere forfølgelse eller overgreb, som er omfattet af udlændinge-
lovens § 7, vurderes det, at pågældende i så fald vil kunne henvises til at tage ophold…..og
det vurderes
herefter hvorvidt det er muligt og rimeligt, subsidiært at henvise til IFA.
Det vurderes endvidere, hvorvidt det er muligt og rimeligt at henvise pågældende til at benytte sig af
IFA, såfremt det vurderes, at ansøger er omfattet af udlændingelovens § 7.
IFA anvendes ikke ved myndighedskonflikter.
Bagdad
Enlige unge arabiske, raske og arbejdsduelige mænd kan under visse omstændigheder henvises til at
tage ophold i Bagdad.
Familier henvises i udgangspunktet ikke til IFA, men der kan være undtagelser hertil, fx ved længereva-
rende tidligere ophold i Bagdad.
Det fremgår af tilgængelige baggrundsoplysninger, at det er muligt at indrejse i Bagdad via Bagdad In-
ternational Airport, men det er ikke muligt at tage permanent ophold i området, medmindre man har
en sponsor, som kan kautionere for én. For at vurdere hvorvidt det er rimeligt at henvise ansøger til at
tage ophold i Bagdad og muligt for pågældende at etablere sig, skal det belyses hvorvidt ansøger har
familie, venner eller andet netværk i området, eller om pågældende tidligere har haft ophold i Bagdad.
Henvisning til IFA til Bagdad forelægges ledelsen.
Såfremt IFA til Bagdad anvendes skal ansøger orienteres om de tilgængelige baggrundsoplysninger
12
.
Den kurdiske region i Irak (KRI)
I det kurdiske område af Irak (KRI) kan etniske kurdere, kristne og yazidier under visse omstændighe-
der henvises til at tage ophold.
Der er ikke krav om sponsor for at kunne indrejse i området
13
.
Orienteret ansøger om, at det fremgår af vores baggrundsoplysninger, herunder UK Home Office rapport ”Country
Information and Guidance
Iraq: Internal relocation (and technical obstacles)”,
udgivet den 24. december 2014, s. 17,
at det generelt er muligt for sunnimuslimer, shiamuslimer og kurdere at tage ophold i Bagdad, og at der generelt ikke
er nogen uoverkommelige forhindringer, der udelukker irakiske statsborgere fra at tage ophold i Bagdad. Det fremgår
tillige af Country Information and Guidance, Iraq: Sunni (Arab) Muslims fra august 2016, pkt. 2.2.8, side 6 at ”However,
it does not appear to form part of a consistant or systematic risk to Sunnis. Whilst decision makers must consider each
case on its merits, in general, a Sunni will not face a real risk of persecution or serious harm in the southern gover-
norates.”
Side 10 af 11
12
UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 631: Spm. om oversendelse af dokumenter, hvis titler fremgår af svar på UUI alm. del - spm. 389 m.v., til udlændinge- og integrationsministeren
1751340_0437.png
Som udgangspunkt, henvises alene unge, enlige, raske og arbejdsduelige mænd til IFA.
Familier henvises i udgangspunktet ikke til IFA, men der kan være undtagelser hertil, fx ved længereva-
rende tidligere ophold i KRI.
Såfremt IFA til KRI anvendes skal ansøger orienteres om de tilgængelige baggrundsoplysninger
14
13
Bemærkning: Vedrørende sponsorkrav, s. 11 i landinfo rapport: Selvom sponsorkravet ikke længere er gældende,
kan dette dog gøres gældende overfor personer, som har en sikkerhedsanmærkning.
14
Orienteret ansøger om, at det fremgår af vores baggrundsoplysninger, herunder Landinfo ”Irak: Internflyktninger og
syriske flyktninger i Kurdistanregionen” fra maj 2016, s. 10, at etniske
kurdere generelt frit kan indrejse i den kurdiske
region i Irak (KRI), og efterfølgende søge om opholdstilladelse. Der er intet krav om en sponsor ved indrejsen, men de
kan blive underlagt situationsbestemte restriktioner, til denne bevægelighed. Det fremgår videre at Yazidier, betragtes
som kurdere, og at disse ligeledes kan indrejse og tage ophold i det kurdiske område af Irak (KRI).
Videre orienteret ansøger om, at det fremgår af vores baggrundsoplysninger, herunder UK Home Office rapport
”Country
Information and Guidance
Iraq: Return/Internal relocation”,
udgivet august 2016, s. 13, pkt. 3.1.3. at etni-
ske kurdere eller personer som stammer fra KRI området, kan tage ophold i KRI.
Videre orienteret ansøger om, at det fremgår af vores baggrundsoplysninger, herunder Lifos temarapport af 11. no-
vember 2016, at forholdende i KRI er tilstrækkeligt stabile og sikre til at kunne fungere som internt flugtalternativ.
Side 11 af 11
UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 631: Spm. om oversendelse af dokumenter, hvis titler fremgår af svar på UUI alm. del - spm. 389 m.v., til udlændinge- og integrationsministeren
1751340_0438.png
Gode råd til den gode (NP)samtale
Før NP-samtalen
skal du, for så vidt muligt, altid forberede dig
helst ikke senere end dagen før.
Det giver meget bedre grobund for en veloplyst sag.
• Læs alle relevante sagsakter, herunder asylskema,
OM-samtalereferat, referencesager mv.
• Overvej hvilke temaer, der skal uddybes. Hvor mangler der detaljer? Er der uklarheder? Er der
noget, som umiddelbart ikke fremstår sammenhængende? Hvordan hænger oplysningerne i OM-
samtalereferat og asylskema sammen? Hvordan hænger oplysninger i evt. referencesager sammen
med ansøgers forklaring?
• Er der indhentet relevante baggrundsoplysninger/foretaget høringer? Spørg evt. en kollega eller
kontakt Landedok.?
I starten af NP-samtalen
skal du spørge ind til, om der har været kontakt til hjemlandet
·
Hvem har ansøger talt med, hvornår og om hvad?
Herunder med særlig fokus på, om ansøger har hørt noget fra familie eller andre, som er
relevant i forhold til hans ansøgning om asyl.
Er der andre konflikter / årsager til, at ansøger ikke kan tage tilbage, end dem der er nævnt i OM-
samtalen?
·
Du kan bede ansøger forklare, hvilke konflikter der er årsag til at han/hun ikke kan tage
tilbage. Når ansøger har forklaret hvilke konflikter der er tale om, skal du spørge om der
er andre konflikter/årsager end dem ansøger hidtil har nævnt, som gør, at ansøger ikke
kan vende tilbage til sit hjemland.
Du skal sikre dig, at du allerede i begyndelsen af samtalen har et klart overblik over alle
årsagerne til, at ansøger mener, at han/hun ikke kan vende tilbage til sit hjemland. På den
måde kan du bedre strukturere resten af samtalen.
·
Brug struktureret fri-fortælling:
·
Den fri-fortælling skal afgrænses til de væsentlige emner. Det er vigtigt, at du tager
udgangspunkt i OM-referatet, og beder ansøger uddybe relevante delområder i en fri
fortælling. Det også er vigtigt, at samtalen ikke løber ud af en ikke-relevant tangent. Før
derfor ansøger tilbage på sporet, hvis han/hun forklarer om irrelevante forhold.
Spørg først ind til den flugtudløsende begivenhed/årsag til udrejse. Også selvom der evt.
tidsmæssigt er andre konflikter før det:
·
·
På den måde kan du bedre vurdere, hvad der er relevant at belyse yderligere om
konflikten, og spørge detaljeret ind til dette.
Udrejsen kan ofte være relevant i en troværdighedsvurdering. Hvordan udrejste ansøger,
hvordan blev udrejsen finansieret, evt. med hvem udrejste ansøger.
I forbindelse med frokostpausen
(om ikke før) skal du forsøge at danne dig et overblik over, hvilke
momenter i forklaringen, der kan indgå i en afgørelse.
Hvis der ikke er nogen solide argumenter for et afslag, skal du overveje, om der skal gives en
tilladelse?
Ellers kan tiden bruges til at strukturere resten af samtalen, således at fokus holdes på de relevante
områder, og så du også sikrer, at ansøgeren bliver foreholdt de nødvendige divergenser mv.
Husk, at interviewet ikke nødvendigvis vil resultere
i, at ansøgers forklaring ”giver mening”,
hvis
den fx er meget utroværdig eller usammenhængende.
Opgaven er at få ansøgers forklaring afdækket, sådan som ansøger fortæller den, og få klarlagt evt.
divergenser mv.
UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 631: Spm. om oversendelse af dokumenter, hvis titler fremgår af svar på UUI alm. del - spm. 389 m.v., til udlændinge- og integrationsministeren
1751340_0439.png
Husk, hvis en forklaring forekommer mærkelig, kan det skyldes misforståelser eller tolkefejl. Det er
derfor altid vigtigt, at spørge ind til fx divergenser for at sikre sig, at der ikke er misforståelser.
Under oversættelsen
skal du skrive et indledende udkast til afgørelse
hvis sagen er klar til
afgørelse. Det behøver ikke at være sprogligt perfekt, men notér de forhold, der skal danne
grundlag for afgørelsen, evt. blot i punktform.
Et godt afslag indeholder ikke nødvendigvis mange momenter, men de stærkeste.
Tidspunktet for afslutningen af en almindelig samtale, inkl. oversættelse, bør normalt ikke være
meget senere end kl. 17.00. For UMI’er afhænger det af ansøgerens alder, sårbarhed mv. Dog bør
en almindelig samtale med en UMI ikke afsluttes meget senere end kl. 16.00.
Vær opmærksom på, hvor lang tid tolken forventer at bruge på oversættelsen.
UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 631: Spm. om oversendelse af dokumenter, hvis titler fremgår af svar på UUI alm. del - spm. 389 m.v., til udlændinge- og integrationsministeren
1751340_0440.png
Senest opdateret: 23. marts 2017
Sagsbehandlervejledning
for behandling af ansøgninger om
permanent opholdstilladelse
UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 631: Spm. om oversendelse af dokumenter, hvis titler fremgår af svar på UUI alm. del - spm. 389 m.v., til udlændinge- og integrationsministeren
Indholdsfortegnelse
Indhold
1. Indledning ...................................................................................................................................................................................... 9
1.1. Nationaliteter..............................................................................................................................................................................................9
1.1.1. Nordiske statsborgere ...................................................................................................................................................................9
1.1.2. EU-Statsborgere og deres familiemedlemmer....................................................................................................................9
1.1.3. Danske statsborgere omfattet af EU-reglerne (Singh og Zambrano) .......................................................................9
1.1.3.1 Singh/Carpenter ........................................................................................................................................................................9
1.1.3.2 Zambrano................................................................................................................................................................................... 10
1.1.4. Tredjelands statsborgere .......................................................................................................................................................... 10
1.2. Ansøgningsforløb ................................................................................................................................................................................... 10
1.2.1. Førstegang, forlængelser, permanent ophold og indfødsret ..................................................................................... 10
2. Retsgrundlag ..............................................................................................................................................................................12
2.1. Historiske regler..................................................................................................................................................................................... 12
2.1.1. Ansøgninger indgivet i perioden 1. januar 1999 til 27. februar 2002 ................................................................. 12
2.1.2. Ansøgninger indgivet i perioden 28. februar 2002 til 31. marts 2006 ................................................................. 13
2.1.3. Ansøgninger indgivet i perioden 1. april 2006 til 30. juni 2006 .............................................................................. 14
2.1.4. Ansøgninger indgivet i perioden 1. juli 2006 til 25. marts 2010 ............................................................................. 15
2.1.5. Ansøgninger indgivet i perioden 26. marts 2010 til 30. juni 2012 ......................................................................... 16
2.16. Ansøgninger indgivet i perioden 1. juli 2012 til 9. december 2015 ........................................................................ 17
2.2. Gældende regler ..................................................................................................................................................................................... 18
Lov nr. 102 af 3. februar 2016. ................................................................................................................................................................. 18
§ 11. ...................................................................................................................................................................................................................... 18
3. Lovbemærkninger .....................................................................................................................................................................21
4. Praksis...........................................................................................................................................................................................34
4.1. Gebyrer ....................................................................................................................................................................................................... 34
4.2 Formkrav og obligatorisk selvbetjening ....................................................................................................................................... 34
4. 3. Løbende betingelser ............................................................................................................................................................................ 34
4.3.1. Familiesammenføring - ægtefæller....................................................................................................................................... 35
4.3.1.1. Samliv ......................................................................................................................................................................................... 35
4.3.1.1.1. Sagsbehandlingen....................................................................................................................................................... 35
4.3.1.2. Bolig ............................................................................................................................................................................................ 36
4.3.1.2.1. Sagsbehandlingen....................................................................................................................................................... 36
4.3.1.3. Forsørgelse .............................................................................................................................................................................. 36
4.3.1.3.1. Sagsbehandlingen....................................................................................................................................................... 37
4.3.1.4. Danskprøve .............................................................................................................................................................................. 37
Side
2
af
102
UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 631: Spm. om oversendelse af dokumenter, hvis titler fremgår af svar på UUI alm. del - spm. 389 m.v., til udlændinge- og integrationsministeren
4.3.1.4.1. Sagsbehandlingen....................................................................................................................................................... 37
4.3.1.5. Økonomisk sikkerhedsstillelse ....................................................................................................................................... 38
4.3.1.5.1. Sagsbehandlingen ............................................................................................................................................................. 38
4.3.1.6. Pas ................................................................................................................................................................................................ 38
4.3.1.7. Fravigelse af krav .................................................................................................................................................................. 39
Særligt vedr. irakiske statsborgere, hvor referencen er dansk statsborger ................................................................... 39
4.3.1.8. Genoplivning af krav ............................................................................................................................................................ 40
4.3.1.8.1. Særbarn/børn .............................................................................................................................................................. 40
4.3.1.8.2. Referencen flygtning - FAMUD ............................................................................................................................. 40
4.3.1.8.2.1. Sagsbehandlingen ................................................................................................................................................... 41
Oversigt over høring af Center for Asyl i sager om permanent ophold, hvor den herboende reference er
flygtning .................................................................................................................................................................................................... 41
4.3.1.8.3. Referencen er alvorligt syg eller handicappet ............................................................................................... 43
4.3.1.8.4. Referencen er studieaktiv ....................................................................................................................................... 43
4.3.1.9. Sagsbehandling, såfremt et eller flere af de løbende betingelser ikke er opfyldt .................................... 43
4.3.1.9.1. Ansøgeren opfylder ikke de almindelige betingelser for permanent opholdstilladelse ............. 43
4.3.1.9.1.1. Særligt om ret til fortsat ophold ved ægtefællens død ........................................................................... 44
4.3.1.9.2. Ansøgeren opfylder de almindelige betingelser for permanent opholdstilladelse....................... 44
4.3.1.10. Sagsbehandling, såfremt ansøgeren har fået afslag på forlængelse ............................................................ 45
4.3.2. Familiesammenføring - børn ................................................................................................................................................... 45
4.3.2.1. Vurdering af løbende betingelser .................................................................................................................................. 45
4.3.2.2. Sagsbehandling, såfremt et eller flere af de løbende betingelser ikke er opfyldt .................................... 45
4.3.2.2.1. Ansøgeren opfylder ikke de almindelige betingelser for permanent opholdstilladelse ............. 45
4.3.2.2.2. Ansøgeren opfylder de almindelige betingelser for permanent opholdstilladelse....................... 45
4.3.2.3 Sagsbehandling, såfremt ansøgeren har fået afslag på forlængelse ................................................................ 45
4.3.3. Asyl ...................................................................................................................................................................................................... 45
4.3.3.1 Ophørsgrunde .......................................................................................................................................................................... 46
4.3.3.2. Hjemrejseerklæring ............................................................................................................................................................. 46
4.3.3.2.1. Rejsebegrænsning ...................................................................................................................................................... 46
4.3.3.3. Repatriering............................................................................................................................................................................. 47
4.3.3.4. Sagsbehandlingen ................................................................................................................................................................. 47
Oversigt over høring af Center for Asyl i sager om permanent ophold til flygtninge............................................. 47
4.3.3.5. Forlængelser ........................................................................................................................................................................... 49
Der sendes en mail til US-5.Asyl-Forlængelse ([email protected]) med følgende tekst: ............................ 49
”Kontoret for Permanent Ophold og Pas har dags dato meddelt afslag på permanent opholdstilladelse til
ansøger.
.......................................................................................................................................................................................................... 49
Sagen placeres til: ..................................................................................................................................................................................... 49
4.3.4. Humanitær opholdstilladelse (§ 9 b) ................................................................................................................................... 49
4.3.4.1. Sagsbehandlingen ................................................................................................................................................................. 50
4.3.4.1.1. Ansøgeren opfylder de almindelige betingelser for permanent opholdstilladelse....................... 50
Side
3
af
102
UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 631: Spm. om oversendelse af dokumenter, hvis titler fremgår af svar på UUI alm. del - spm. 389 m.v., til udlændinge- og integrationsministeren
4.3.4.1.2. Ansøgeren opfylder ikke de almindelige betingelser for permanent opholdstilladelse ............. 50
Ved alle skrivelser til ansøgeren ........................................................................................................................................................ 50
4.3.5. De særlige grupper....................................................................................................................................................................... 50
4.3.5.1. Dansk mindretal fra Sydslesvig ...................................................................................................................................... 50
4.3.5.2. Argentinske statsborgere med tilknytning til det danske mindretal i Argentina ................................... 51
4.3.5.3. Tidligere dansk indfødsret ................................................................................................................................................ 51
4.3.5.4. Ansøgere, hvor begge forældre har været danske statsborgere fra fødslen, eller i helt særlige
tilfælde hvor kun én af forældrene har været dansk statsborger fra fødslen ............................................................ 51
4.3.6. Studie/erhverv ............................................................................................................................................................................... 51
4.3.6.1 Sagsbehandlingen .................................................................................................................................................................. 51
4.3.7. Religiøse forkyndere og deres familiemedlemmer ....................................................................................................... 51
4.3.7.1. Sagsbehandlingen ................................................................................................................................................................. 51
4.3.8. Associeringsaftalen ...................................................................................................................................................................... 52
4.3.8.1. Sagsbehandlingen ................................................................................................................................................................. 52
4.4. Bortfald....................................................................................................................................................................................................... 52
4.4.1. Hvis ansøgeren tidligere har været udrejst i mere end 6/12 måneder................................................................ 52
4.4.2. Hvis ansøgeren aktuelt har en adresse i udlandet ......................................................................................................... 53
4.4.3. Hvis ansøgeren tidligere har haft ukendt adresse, men nu er tilmeldt CPR ....................................................... 53
4.4.4. Hvis ansøgeren aktuelt er udrejst uden en adresse i udlandet ................................................................................ 53
4.4.5. Hvis ansøgeren aktuelt står med ukendt adresse eller som forsvundet .............................................................. 53
4.4.6. Mindreårige børn .......................................................................................................................................................................... 53
4.4.7. Sagsbehandlingen ......................................................................................................................................................................... 53
4.5. Inddragelse/nægtelse af forlængelse ........................................................................................................................................... 54
4.6. Grundlæggende betingelser .............................................................................................................................................................. 54
4.6.1. Løbende betingelser se afsnit 4.3. ......................................................................................................................................... 54
4.6.2. Alder ................................................................................................................................................................................................... 54
4.6.3. Ophold ............................................................................................................................................................................................... 54
4.6.3.1. Særligt vedrørende ansøgere, der tidligere har haft ophold efter EU-opholdsbekendtgørelsen...... 55
4.6.3.2. Særligt vedrørende diplomater og familiemedlemmer til personer med diplomat-status ................. 55
4.6.3.2.1. Medfølgende børn til diplomater ........................................................................................................................ 56
4.6.3.2.2. Dokumentation fra Udenrigsministeriet.......................................................................................................... 56
4.6.3.3. Beregning af lovligt ophold, jf. udlændingelovens § 27, stk. 1 og 2 ................................................................ 56
4.6.3.4. Afbrydelse af lovligt ophold, jf. udlændingelovens § 27, stk. 3 ......................................................................... 57
Særligt om unge, der indgiver ansøgning om permanent ophold efter 18-årsdag...................................................... 58
4.6.3.5. Ophold i udlandet .................................................................................................................................................................. 58
4.6.3.6. Eksisterende opholdsgrundlag ....................................................................................................................................... 59
4.6.3.7. Sagsbehandlingen ................................................................................................................................................................. 59
4.6.4. Ingen kriminalitet ......................................................................................................................................................................... 59
4.6.4.1. Opslag i kriminalregistret.................................................................................................................................................. 60
Side
4
af
102
UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 631: Spm. om oversendelse af dokumenter, hvis titler fremgår af svar på UUI alm. del - spm. 389 m.v., til udlændinge- og integrationsministeren
4.6.4.2. Svar fra kriminalregisteret ............................................................................................................................................... 60
4.6.5. Ingen gæld til det offentlige ..................................................................................................................................................... 61
4.6.5.1. Henstand med gælden ........................................................................................................................................................ 61
4.6.5.2. Afdragsordning ...................................................................................................................................................................... 61
4.6.5.3. Sagsbehandlingen ................................................................................................................................................................. 61
4.6.6. Ingen offentlig hjælp ................................................................................................................................................................... 62
4.6.6.1. Udbetaling af offentlig hjælp, der ikke er til hinder for meddelelse af permanent opholdstilladelse
....................................................................................................................................................................................................................... 62
4.6.6.1.1. Enkeltstående ydelser .............................................................................................................................................. 62
4.6.6.1.2. Ydelser, der må sidestilles med løn eller pension eller træder i stedet herfor ............................... 63
4.6.6.2. Offentlige ydelser, som ikke er til hinder for permanent opholdstilladelse ............................................... 63
4.6.6.3. Særligt vedrørende uddannelsesydelseshjælp ........................................................................................................ 64
4.6.6.4. Sagsbehandlingen ................................................................................................................................................................. 64
4.6.6.4.1. Ansøger har erklæret at have modtaget offentlig hjælp ........................................................................... 64
4.6.6.4.2. Ansøger har erklæret ikke at have modtaget offentlig hjælp ................................................................. 64
4.6.6.5. Kommunens indberetningspligt ..................................................................................................................................... 64
4.6.7. Erklæring om integration og aktivt medborgerskab i det danske samfund....................................................... 65
4.6.7.1. Sagsbehandlingen ................................................................................................................................................................. 65
4.6.8. Prøve i Dansk 2 .............................................................................................................................................................................. 65
4.6.8.1. Godkendte danskprøver på tilsvarende eller højere niveau end Prøve i Dansk 2 ................................... 65
4.6.8.2. Sprogkrav for tidligere danske statsborgere og for personer født i Sydslesvig: ...................................... 66
4.6.8.3. Udlændingestyrelsens praksis ........................................................................................................................................ 66
4.6.8.4. Sagsbehandlingen ................................................................................................................................................................. 66
4.6.9. Ordinær beskæftigelse ............................................................................................................................................................... 66
4.6.9.1. Ordinær beskæftigelse ........................................................................................................................................................ 66
4.6.9.1.1. Fuldtidsbeskæftigelse ............................................................................................................................................... 67
4.6.9.1.2. Beskæftigelse i udlandet ......................................................................................................................................... 67
4.6.9.1.3. Ansøgerens oplysninger sammenholdt med eIndkomst .......................................................................... 68
4.6.9.1.4. Fravær ............................................................................................................................................................................. 68
4.6.9.1.5. CEDAW – kvinders rettigheder i forbindelse med graviditet ................................................................. 69
4.6.9.1.6. Selvstændigt erhvervsdrivende ........................................................................................................................... 69
4.6.9.1.7. Særligt vedrørende § 9 f .......................................................................................................................................... 70
4.6.9.1.8. Særligt vedrørende ansættelser på ambassader, FN, UNHCR m.v. ...................................................... 70
4.6.9.2. Sagsbehandlingen ................................................................................................................................................................. 70
4.6.10. Fortsat beskæftigelse ............................................................................................................................................................... 71
4.6.10.1. Fortsat beskæftigelse....................................................................................................................................................... 71
4.6.10.1.1. Barsel............................................................................................................................................................................. 72
4.6.10.2. Sagsbehandlingen .............................................................................................................................................................. 72
4.7.1 Aktivt medborgerskab ................................................................................................................................................................. 73
Side
5
af
102
UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 631: Spm. om oversendelse af dokumenter, hvis titler fremgår af svar på UUI alm. del - spm. 389 m.v., til udlændinge- og integrationsministeren
4.7.2 Længerevarende tilknytning til arbejdsmarkedet .......................................................................................................... 74
4.7.3 Indkomst ............................................................................................................................................................................................ 74
4.7.4 Særlig gode danskkundskaber ................................................................................................................................................. 74
4.8. Dispensation som følge af Danmarks internationale forpligtelser .................................................................................. 75
4.8.1. Handicapkonventionen .............................................................................................................................................................. 75
4.8.1.1. Sagsbehandlingen ................................................................................................................................................................. 75
4.9. Særgrupper ............................................................................................................................................................................................... 76
4.9.1. Unge mellem 18-19 år ................................................................................................................................................................ 76
4.9.1.1. Opholdgrundlag ..................................................................................................................................................................... 76
4.9.1.2. Fravigelse af beskæftigelseskravet ............................................................................................................................... 76
4.9.1.3. Uafbrudt uddannelse eller ordinær fuldtidsbeskæftigelse ................................................................................ 77
4.9.1.4. Dokumentation ...................................................................................................................................................................... 77
4.9.1.5. Udlændingenævnets praksis ............................................................................................................................................ 77
4.9.1.6. Sagsbehandlingen ................................................................................................................................................................. 78
4.9.2. Ansøgere, der har et stærkt tilknytningsforhold til Danmark .................................................................................. 78
4.9.2.1. Dansk mindretal fra Sydslesvig ...................................................................................................................................... 78
4.9.2.2. Argentinske statsborgere med tilknytning til det danske mindretal i Argentina .................................... 78
4.9.2.3. Tidligere dansk indfødsret ................................................................................................................................................ 78
4.9.2.4. Ansøgere, hvor begge forældre har været danske statsborgere fra fødslen, eller i helt særlige
tilfælde hvor kun én af forældrene har været dansk statsborger fra fødslen ............................................................ 78
4.9.2.5. Vigtigt hvis afslag .................................................................................................................................................................. 79
4.9.3. Folke- og førtidspensionister .................................................................................................................................................. 79
4.9.3.1. Folkepensionist ...................................................................................................................................................................... 79
4.9.3.2. Førtidspension ....................................................................................................................................................................... 79
5. SIS ..................................................................................................................................................................................................................... 79
5.1. Sagsbehandlingen............................................................................................................................................................................. 79
6. Opholdsmeddelelser ................................................................................................................................................................................ 80
7. Generel sagsbehandling ..........................................................................................................................................................80
7.1 Indgivelse og registrering ................................................................................................................................................................... 80
7.2. Ansøgningsskemaer .............................................................................................................................................................................. 81
7.2.1. TU1-3.................................................................................................................................................................................................. 81
7.2.2. TU4 ...................................................................................................................................................................................................... 81
7.2.3. KO1 ...................................................................................................................................................................................................... 81
7.2.3.1. Sagsbehandlingen ................................................................................................................................................................. 82
Orienteringsbrev og afgørelse ............................................................................................................................................................. 82
Opholdskort ................................................................................................................................................................................................. 83
7.3. Kvitteringsbreve..................................................................................................................................................................................... 83
7.4. Servicemål og sagsbehandlingstid ................................................................................................................................................. 83
7.5. Gebyr og biometri .................................................................................................................................................................................. 84
Side
6
af
102
UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 631: Spm. om oversendelse af dokumenter, hvis titler fremgår af svar på UUI alm. del - spm. 389 m.v., til udlændinge- og integrationsministeren
7.5.1. Gebyr .................................................................................................................................................................................................. 84
7.5.1.1. Sagsbehandlingen ................................................................................................................................................................. 84
7.5.2 Biometri ............................................................................................................................................................................................. 84
7.5.2.1. Sagsbehandlingen ................................................................................................................................................................. 84
7.6. Ansøgers persondata............................................................................................................................................................................ 84
7.6.1. CPR ...................................................................................................................................................................................................... 84
7.6.1.1. Fastlæggelse af nationalitet og fødested ..................................................................................................................... 85
Særlige tilfælde, hvor vi ikke foretager registrering ................................................................................................................. 85
Sagsplacering .............................................................................................................................................................................................. 85
Når nationaliteten er fastlagt/dokumenteret .............................................................................................................................. 86
Når nationaliteten ikke er fastlagt/dokumenteret .................................................................................................................... 86
Særligt vedrørende personer med British overseas pas ......................................................................................................... 86
7.6.2. CARL2................................................................................................................................................................................................. 86
7.6.3. Aktindsigt ......................................................................................................................................................................................... 86
7.7. Afvisninger ................................................................................................................................................................................................ 87
7.7.1. Mangelfuld ansøgning ................................................................................................................................................................. 87
7.7.1.1. Indledende screening af sagen ........................................................................................................................................ 87
7.7.1.2. Vurdering efter udlændingelovens § 11, stk. 10 ..................................................................................................... 87
7.7.1.3. Afgørelse efter udlændingelovens § 11, stk. 10 ....................................................................................................... 88
7.7.1.4. Forlængelse af ansøgers tidsbegrænsede opholdstilladelse ved afvisning efter udlændingelovens §
11, stk. 10 .................................................................................................................................................................................................. 88
7.7.1.5. Klage over afvisning efter udlændingelovens § 11, stk. 10 ................................................................................ 89
7.7.1.6. Øvrige bemærkninger ......................................................................................................................................................... 89
7.7.2. For sent indgivet ........................................................................................................................................................................... 89
7.7.2.1. Forhold der taler for, at en ansøgning tillades indgivet ....................................................................................... 89
7.7.3 Manglende gebyr ............................................................................................................................................................................ 89
7.8. Tjeklister .................................................................................................................................................................................................... 89
7.9. Afsluttende sagsbehandling .............................................................................................................................................................. 89
7.9.1. Sagen er ikke fuldt oplyst .......................................................................................................................................................... 89
7.9.1.1. Anmodning om dokumentation (Andok) ................................................................................................................... 90
7.9.1.2 Partshøring ............................................................................................................................................................................... 90
7.9.1.3. Politianmeldelse .................................................................................................................................................................... 90
7.9.1.3.1. Fremgangsmåden ved foretagelse af politianmeldelse ............................................................................. 91
7.9.2. Sagen er fuldt oplyst, men betingelserne ikke opfyldt ................................................................................................. 91
7.9.2.1. Afslag og eventuel forlængelse ....................................................................................................................................... 91
7.9.2.2. Udrejsekontrol ....................................................................................................................................................................... 92
7.9.2.2.1. Foretagelse af udrejsekontrol via Udlændingecenter Nordsjælland (UCN) .................................... 92
7.9.3. Betingelserne for permanent opholdstilladelse er opfyldt ........................................................................................ 93
7.9.3.1. Høring af Kriminalregistret .............................................................................................................................................. 93
Side
7
af
102
UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 631: Spm. om oversendelse af dokumenter, hvis titler fremgår af svar på UUI alm. del - spm. 389 m.v., til udlændinge- og integrationsministeren
7.9.3.2. Høring af SIRI .......................................................................................................................................................................... 93
7.9.3.3. Høring af Udlændinge- og Integrationsministeriet ................................................................................................ 93
7.9.4. Bestilling af opholdskort ........................................................................................................................................................... 93
7.9.5. Ansøgeren er reference på en verserende familiesammenføringssag .................................................................. 94
7.9.6. Fejloprettede sager ...................................................................................................................................................................... 94
8. Klagesager ...................................................................................................................................................................................95
8.1. Klagesager ................................................................................................................................................................................................. 95
8.1.1. Klager over afgørelser ................................................................................................................................................................ 95
8.1.2. Klager over sagsbehandlingstid eller personale ............................................................................................................. 95
8.1.3. Procedurer for klagesagsbehandling og generel ministerbetjening ...................................................................... 95
8.1.3.1. Anmodning om fremsendelse af sagsakter i konkrete klagesager.................................................................. 95
8.1.3.2. Udtalelser i klagesager ........................................................................................................................................................ 96
8.1.3.3. Udtalelser i sager ved Folketingets Ombudsmand ................................................................................................. 96
8.1.3.4. Bidrag til besvarelse af ministerbreve og anden ministerbetjening .............................................................. 96
8.1.3.5. Bidrag til besvarelse af folketingsspørgsmål ............................................................................................................ 96
8.1.4. Pressehenvendelser..................................................................................................................................................................... 97
9. Hjemvisninger ............................................................................................................................................................................98
9.1. Generelt ...................................................................................................................................................................................................... 98
9.1.1. Sagsbehandlingen ......................................................................................................................................................................... 98
10. Genoptagelser ....................................................................................................................................................................... 100
10.1. Generelt ................................................................................................................................................................................................ 100
10.1.1. Gebyr ............................................................................................................................................................................................ 100
10.1.2. Anmodning om genoptagelse ............................................................................................................................................ 100
10.1.2.1. Anmodning om genoptagelse af et afslag på genoptagelse ................................................................... 101
10.1.3. Anmodning om genoptagelse af SIRI-sager................................................................................................................. 101
10.1.4. Sag genoptaget ......................................................................................................................................................................... 101
11. Hyppigt stillede spørgsmål ............................................................................................................................................... 102
Side
8
af
102
UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 631: Spm. om oversendelse af dokumenter, hvis titler fremgår af svar på UUI alm. del - spm. 389 m.v., til udlændinge- og integrationsministeren
1. Indledning
Efter udlændingelovens § 11, stk. 3 kan der gives permanent opholdstilladelse til en udlænding, der har
opholdstilladelse efter udlændingelovens §§ 9-7 f eller § 9 i-9 n og 9 p, såfremt udlændingen opfylder visse
betingelser.
Det er først og fremmest vigtigt at se på ansøgerens statsborgerskab.
1.1. Nationaliteter
1.1.1. Nordiske statsborgere
Statsborgere fra et andet nordisk land (Norge, Sverige, Finland, Island) kan indrejse, opholde sig og arbejde i
Danmark uden tilladelse.
Personen behøver derfor heller ikke at søge om permanent opholdstilladelse.
1.1.2. EU-Statsborgere og deres familiemedlemmer
Statsborgere fra et andet EU-land kan indrejse, opholde sig og arbejde i Danmark i op til 3 måneder uden at
skulle registrere sig. En EØS-statsborger og en schweizisk statsborger sidestilles her med en EU-statsborger.
Ønsker personen at opholde sig i Danmark i mere end 3 måneder, skal personen rette henvendelse til
Statsforvaltningen, som udsteder registreringsbevis.
Når personen har opholdt sig i Danmark i mere end 5 år ifølge § 19 i EU-opholdsbekendtgørelsen, kan
Statsforvaltningen efter ansøgning udstede bevis for ret til tidsubegrænset opholdsret.
Der gælder særlige regler for tyske statsborgere, omfattet af det danske mindretal i Sydslesvig, som kan søge
både efter EU-opholdsbekendtgørelsen og udlændingeloven (se under særlig tilknytning til Danmark, afsnit
4.9.2).
Er personen statsborger i et tredjeland, men familiemedlem i EU-opholdsbekendtgørelsens forstand til en EU-
borger, har den pågældende samme rettigheder som EU-borgeren, og skal indgive ansøgning hos
Statsforvaltningen.
Et familiemedlem i EU-opholdsbekendtgørelsens forstand er hovedpersonens ægtefælle, registrerede partner,
børn under 21 år enten af hovedpersonen eller af hovedpersonens ægtefælle, børn over 21 år enten af en
hovedperson eller af en hovedpersons ægtefælle, når de forsørges af hovedpersonen eller af ægtefællen,
personer, der er beslægtet i opstigende linje enten med hovedpersonen eller af ægtefællen, når de forsørges af
hovedpersonen eller ægtefællen, hovedpersonens andre familiemedlemmer, hvis de, i det land de kommer fra,
forsørges af hovedpersonen eller er optaget i husstanden, eller hvis alvorlige helbredsmæssige grunde gør det
absolut nødvendigt, at hovedpersonen personligt plejer de pågældende. Dette fremgår af EU-
opholdsbekendtgørelsens § 2.
1.1.3. Danske statsborgere omfattet af EU-reglerne (Singh og Zambrano)
1.1.3.1 Singh/Carpenter
EU-domstolen har i Singh-dommen af 7. juli 1992 (sag C 370/90) udtalt, at den fri bevægelighed for
arbejdstagere og den fri etableringsret for selvstændige erhvervsdrivende medfører, at en EU-statsborger, som
sammen med sin ægtefælle rejser til en anden medlemsstat for at udøve lønnet beskæftigelse/selvstændig
virksomhed, ved tilbagevenden og etablering i oprindelseslandet vil kunne medbringe ægtefællen i medfør af
EU-retten og dette uanset ægtefællens nationalitet.
I praksis ser vi danske statsborgere med en ægtefælle fra et tredjeland, der tager til en anden EU-medlemsstat,
opholder sig der og derefter vender tilbage til Danmark.
Side
9
af
102
UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 631: Spm. om oversendelse af dokumenter, hvis titler fremgår af svar på UUI alm. del - spm. 389 m.v., til udlændinge- og integrationsministeren
1751340_0449.png
EU-domstolen har i Carpenter-dommmen af 11. juli 2002 (sag C-60/00) fastslået, at en EU/EØS-statsborger, der
opholder sig i sit eget land, men som leverer tjenesteydelser til borgere i andre EU/EØS-lande, under helt særlige
omstændigheder har krav på familiesammenføring efter EU-reglerne i sit hjemland.
Den første afgørelse om ansøgerens opholdsret vil i UR eller Esther stå som en afgørelse efter udlændingelovens
§ 9 c, stk. 1 eller EU-opholdsbekendtgørelsens § 13 og bliver givet for 5 år.
Ansøgninger om permanent opholdstilladelse, hvor førstegangstilladelsen er givet efter Singh/Carpenter er pr. 1.
april 2014 samlet hos Statsforvaltningen.
1.1.3.2 Zambrano
EU-domstolen har i Zambrano–dommen af 8. marts 2011 (sag C 34/09) udtalt, at en tredjelandsstatsborger, der
er forælder til en mindreårig unionsborger, som han forsørger, kan aflede sin opholdsret efter art. 20 i TEUF
(Traktaten om den Europæiske Unions Funktionsmåde).
EU-domstolen har i en dom afsagt den 6. december 2012 præciseret (præmis 55-56) Zambrano-kriterierne, idet
det fastslås, at Zambrano-dommens principper ikke er begrænset til situationer, hvor der eksisterer en biologisk
forbindelse. Det er således afhængighedsforholdet mellem den mindreårige unionsborger og
tredjelandsstatsborgeren, som er blevet nægtet ret til ophold, der kan tænkes at bringe den effektive virkning af
unionsborgerskabet i fare, når det er denne afhængighed, som resulterer i, at unionsborgeren reelt nødsages til
at forlade ikke blot den medlemsstats område, hvor vedkommende er statsborger, men også Unionens område
som helhed, som følge af et sådant afslag.
Bemærk at Zambrano-kriteriet alene finder anvendelse for et barn, der er EU-statsborger, men ikke for et barn
der er EØS- eller schweizisk statsborger, fordi Domstolen udleder opholdsretten ved en direkte fortolkning af
TEUF’s bestemmelser om
unionsborgerskabet.
Bemærk, at Udlændingestyrelsen behandler førstegangsansøgninger, hvor ansøgeren påberåber sig Zambrano,
men at det fremgår af præmis 39, at opholdsdirektivet ikke finder anvendelse på sager om ophold efter
Zambrano-dommens principper, hvorfor bestemmelserne om tidsubegrænset opholdstilladelse ikke finder
anvendelse.
Vær opmærksom på, at ansøger vil have fået en tilladelse efter udlændingelovens regler, og derfor skal opfylde
de almindelige betingelser for permanent opholdstilladelse, jf. § 11, stk. 3.
1.1.4. Tredjelands statsborgere
Er personen statsborger i øvrige lande, dvs. fra et tredjeland, og har personen opholdstilladelse efter
udlændingelovens §§ 9-7 f eller § 9 i-9 n og 9 p, kan personen få permanent opholdstilladelse hos
Udlændingestyrelsen, såfremt betingelserne i udlændingelovens § 11, stk. 3 er opfyldte.
1.2. Ansøgningsforløb
1.2.1. Førstegang, forlængelser, permanent ophold og indfødsret
En udlænding kan indrejse og opholde sig i en kortere periode i Danmark, enten visumfrit eller med et gyldigt
visum.
Når en udlænding, omfattet af udlændingelovens regler, se ovenfor, vil tage fast ophold og eventuelt arbejde i
Danmark, skal udlændingen søge om en midlertidig (tidsbegrænset) opholdstilladelse. Denne kan gives efter
udlændingelovens §§ 9-7 f eller § 9 i-9 n og 9 p, og ansøgningerne behandles af rette fagkontor, fordelt på
Ægtefællekontorerne og Forlængelses- og Opholdskontoret (familiesammenføring m.v. og religiøse forkyndere),
Asylkontorerne (spontane asylsager og kvoteflygtninge), Udlændinge- og Integrationsministeriet (humanitære
opholdstilladelser samt deres medfølgende familiemedlemmer) og Styrelsen for International Rekruttering og
Integration (erhverv, au pair, studie m.v. samt deres medfølgende familiemedlemmer).
Side
10
af
102
UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 631: Spm. om oversendelse af dokumenter, hvis titler fremgår af svar på UUI alm. del - spm. 389 m.v., til udlændinge- og integrationsministeren
Når en udlænding meddeles midlertidig (tidsbegrænset) opholdstilladelse, vil denne være gyldig i en nærmere
angivet periode i op til 6 år – børn under visse betingelser indtil deres 18-årsdag – og være betinget af nogle
løbende betingelser, der afhænger af opholdstilladelsens type.
Udlændingen skal herefter sørge for at søge om tidsbegrænset forlængelse eller permanent opholdstilladelse
inden udløbet af opholdstilladelsen. Såfremt ansøgeren fortsat opfylder de løbende betingelser for den
midlertidige (tidsbegrænsede) opholdstilladelse, vil denne kunne forlænges i en yderligere periode på op til 6 år.
Det er Forlængelses- og Opholdskontoret, der behandler ansøgninger om tidsbegrænset forlængelse ved
familiesammenføring og asyl m.v., Udlændinge- og Integrationsministeriet, der behandler ansøgninger om
forlængelse på det humanitære område, og Styrelsen for International Rekruttering og Integration, der
behandler ansøgninger om forlængelse ved erhverv og studie m.v.
Udlændingen kan også søge om permanent opholdstilladelse, og såfremt denne meddeles, har udlændingen ret
til ophold i Danmark, så længe udlændingen har fast ophold i Danmark, se nærmere afsnit 4.4. om bortfald. Det
er Kontoret for Permanent Ophold og Pas, der behandler alle disse sager, evt. med høring af rette fagkontor.
Når en udlænding har fået permanent opholdstilladelse, kan udlændingen vælge at søge om dansk
statsborgerskab. Dette sker ved ansøgning til Indfødsretskontoret i Udlændinge- og Integrationsministeriet.
Side
11
af
102
UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 631: Spm. om oversendelse af dokumenter, hvis titler fremgår af svar på UUI alm. del - spm. 389 m.v., til udlændinge- og integrationsministeren
1751340_0451.png
2. Retsgrundlag
2.1. Historiske regler
Hermed følger en skematisk oversigt over de historiske regler for ansøgninger indgivet i perioden fra 1. januar
1999 til og med 9. december 2015.
2.1.1. Ansøgninger indgivet i perioden 1. januar 1999 til 27. februar 2002
(Tidsmæssige betingelser):
Tidl. danske statsborgere
Dansk mindretal i
Sydslesvig
Dansk mindretal i
Argentina
Dansk afstamning
(forældre)
Andre
Øvrige betingelser:
Opholdskrav
% kriminalitet
% forfalden gæld til det off.
% off. hjælp
+ introduktionsprogram
+ integration
+ aktiv
beskæftigelsesindsats
+ integrationseksamen
1 år
1 år
1 år
2 år
3 år
Opholdstilladelse givet med henblik på varigt ophold
Karens ved kriminalitet
Ikke gæld over 67.348
Skal have gennemført introduktionsprogram.
Hvis ikke gennemført introduktionsprogram inden den 29.
november 2006: Integrationseksamen*
+ danskkundskaber
+ beskæftigelse
Personer, som er undtaget
fra et eller flere krav
Lovbekendtgørelse
Der kan undtages for alle krav med mange forskellige
begrundelser. Se særligt BK nr. 1065 af 17. december 1999, NB: i
praksis er der aldrig dispenseret for kriminalitet.
For
tidligere danske statsborgere m.v.
gælder der særlige
regler.
LBK nr. 711 af 1. august 2011
BK nr. 1065 af 17. december 1999
Vejledning nr. 127 af 4. juli 2000
*BK nr. 1376 af 18. december 2008
Side
12
af
102
UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 631: Spm. om oversendelse af dokumenter, hvis titler fremgår af svar på UUI alm. del - spm. 389 m.v., til udlændinge- og integrationsministeren
1751340_0452.png
2.1.2. Ansøgninger indgivet i perioden 28. februar 2002 til 31. marts 2006
(Tidsmæssige betingelser):
Tidl. danske statsborgere
Dansk mindretal i
Sydslesvig
Dansk mindretal i
Argentina
Dansk afstamning
(forældre)
Andre
Øvrige betingelser:
Opholdskrav
% kriminalitet
% forfalden gæld til det off.
% off. hjælp
+ introduktionsprogram
+ integration
+ aktiv
beskæftigelsesindsats
+ integrationseksamen
1 år
1 år
1 år
2 år
7 år
Ophold på samme grundlag
Ikke alvorlig kriminalitet – karensperioder
Ingen gæld overhovedet
Skal have gennemført introduktionsprogram.
Hvis ikke gennemført introduktionsprogram inden den 29.
november 2006: Integrationseksamen*
Bestået danskprøve på den danskuddannelse, man var
indplaceret på
Der kan undtages for alle krav på nær kriminalitet med mange
forskellige begrundelser. Se særligt BK nr. 8 af 9. januar 2006 og
se LBK nr. 826 af 24. august 2005 for så vidt angår undtagelser
fra 7 års ophold. For
tidligere danske statsborgere m.v.
gælder
der særlige regler.
LBK nr. 826 af 24. august 2005
BK nr. 8 af 9. januar 2006
Vejledning nr. 36 af 14. maj 2009
*BK nr. 1376 af 18. december 2008
+ danskkundskaber
+ beskæftigelse
Personer, som er undtaget
fra et eller flere krav
Lovbekendtgørelse
I
opholdsmeddelelse nr. 6/02 af 17. juni 2002
kan læses mere om lovændringen.
Side
13
af
102
UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 631: Spm. om oversendelse af dokumenter, hvis titler fremgår af svar på UUI alm. del - spm. 389 m.v., til udlændinge- og integrationsministeren
1751340_0453.png
2.1.3. Ansøgninger indgivet i perioden 1. april 2006 til 30. juni 2006
(Tidsmæssige betingelser):
Tidl. danske statsborgere
Dansk mindretal i
Sydslesvig
Dansk mindretal i
Argentina
Dansk afstamning
(forældre)
Andre
Øvrige betingelser:
Opholdskrav
% kriminalitet
% forfalden gæld til det off.
% off. hjælp
+ introduktionsprogram
+ integration
+ aktiv
beskæftigelsesindsats
+ integrationseksamen
1 år
1 år
1 år
2 år
7 år
Ophold på samme grundlag
Ikke alvorlig kriminalitet - karensperioder
Ingen gæld overhovedet
Skal have gennemført introduktionsprogram.
underskrevet integrationskontrakt og erklæring om
integration/medborgerskab
Gennemført evt. fastlagte beskæftigelsesaktiviteter, hvis fået
udfærdiget integrationskontrakt
Hvis ikke gennemført introduktionsprogram inden den 29.
november 2006: Integrationseksamen
Bestået danskprøve på den danskuddannelse, man var
indplaceret på
Der kan undtages for alle krav på nær kriminalitet med mange
forskellige begrundelser. Se BK nr. 1376 af 18. december 2008 og
se LBK nr. 785 af 10. august 2009 for så vidt angår undtagelser
fra 7 års ophold. For
tidligere danske statsborgere m.v.
gælder
der særlige regler.
LBK nr. 785 af 10. august 2009.
BK nr. 1376 af 18. december 2008
Vejledning nr. 36 af 14. maj 2009
+ danskkundskaber
+ beskæftigelse
Personer, som er undtaget
fra et eller flere krav
Lovbekendtgørelse
Side
14
af
102
UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 631: Spm. om oversendelse af dokumenter, hvis titler fremgår af svar på UUI alm. del - spm. 389 m.v., til udlændinge- og integrationsministeren
1751340_0454.png
2.1.4. Ansøgninger indgivet i perioden 1. juli 2006 til 25. marts 2010
(Tidsmæssige betingelser):
Tidl. danske statsborgere
Dansk mindretal i
Sydslesvig
Dansk mindretal i
Argentina
Dansk afstamning
(forældre)
Andre
Øvrige betingelser:
Opholdskrav
% kriminalitet
% forfalden gæld til det off.
% off. hjælp
+ introduktionsprogram
+ integration
+ aktiv
beskæftigelsesindsats
+ integrationseksamen
+ danskkundskaber
+ beskæftigelse
+ medborgerskab
+ Supplerende
integrationsrelevante
kriterier
Personer, som er undtaget
fra et eller flere krav
1 år
1 år
1 år
2 år
7 år
Ophold på samme grundlag
Ikke alvorlig kriminalitet - karensperioder
Ingen gæld overhovedet
Skal have gennemført introduktionsprogram.
underskrevet integrationskontrakt og erklæring om
integration/medborgerskab
Gennemført evt. fastlagte beskæftigelsesaktiviteter, hvis fået
udfærdiget integrationskontrakt
Skal have bestået integrationseksamen
Der kan undtages for alle krav på nær kriminalitet med mange
forskellige begrundelser. Se BK nr. 1376 af 18. december 2008 og
se LBK nr. 785 af 10. august 2009 for så vidt angår undtagelser
fra 7 års ophold.
For tidligere
danske statsborgere m.v.
gælder der særlige
regler.
LBK nr. 785 af 10. august 2009.
BK nr. 1376 af 18. december 2008
Vejledning nr. 36 af 14. maj 2009
Lovbekendtgørelse
Side
15
af
102
UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 631: Spm. om oversendelse af dokumenter, hvis titler fremgår af svar på UUI alm. del - spm. 389 m.v., til udlændinge- og integrationsministeren
1751340_0455.png
2.1.5. Ansøgninger indgivet i perioden 26. marts 2010 til 30. juni 2012
(Tidsmæssige betingelser):
Tidl. danske statsborgere
Dansk mindretal i
Sydslesvig
Dansk mindretal i
Argentina
Dansk afstamning
(forældre)
Andre
Øvrige betingelser:
Opholdskrav
% kriminalitet
% forfalden gæld til det off.
% off. hjælp
+ integration
+ danskkundskaber
+ beskæftigelse
+ medborgerskab
+ Supplerende
integrationsrelevante
kriterier
1 år
1 år
1år
2 år
4 år
Pointsystemet
Opholdstilladelse efter udl. §§ 7-9 e i hele perioden
Ikke alvorlig kriminalitet – karensperioder
Ingen gæld overhovedet
% offentlig hjælp I 3 år forud for tilladelse gives
underskrevet erklæring om integration og aktivt medborgerskab
Bestået Prøve i Dansk 2 eller lignende
Ordinær fuldtidsbeskæftigelse i 2 år og 6 mdr. inden for de sidste
3 år OG fortsat tilknytning til arbejdsmarkedet.
1 års aktivt medborgerskab eller medborgerskabsprøve
Enten
Beskæftigelse i 4 år inden for de sidste 4 år og 6 måneder
ELLER
Færdiggjort videregående uddannelse
ELLER
Bestået Prøve i Dansk 3 eller lignende prøve
Unge,
der søger om permanent opholdstilladelse mellem deres
18. og 19. år, og har været i uafbrudt fuldtidsbeskæftigelse eller
uddannelse siden folkeskolen er undtaget fra
beskæftigelseskravet.
Folkepensionister
er undtaget fra beskæftigelseskravet
Derudover kan man undtages fra et eller flere krav under
henvisning til
handicapkonventionen.
Der kan aldrig undtages
fra alderskrav, opholdskrav og kriminalitet.
For tidligere
danske statsborgere m.v.
gælder der særlige
regler.
LBK nr. 947 af 24. august 2011
Se også L 188 fremsat 26. marts 2010
Personer, som er undtaget
fra et eller flere krav
Lovbekendtgørelse
Side
16
af
102
UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 631: Spm. om oversendelse af dokumenter, hvis titler fremgår af svar på UUI alm. del - spm. 389 m.v., til udlændinge- og integrationsministeren
1751340_0456.png
2.16. Ansøgninger indgivet i perioden 1. juli 2012 til 9. december 2015
(Tidsmæssige betingelser):
Tidl. danske statsborgere
Dansk mindretal i Sydslesvig
Dansk mindretal i Argentina
Dansk afstamning (forældre)
Andre
Øvrige betingelser:
Opholdskrav
% kriminalitet
% forfalden gæld til det off.
% off. hjælp
+ integration
+ danskkundskaber
+ beskæftigelse/uddannelse
+ Aktuel
beskæftigelse/uddannelse
Personer, som er undtaget
fra et eller flere krav
1 år
1 år
1år
2 år
5 år
Opholdstilladelse efter udl. §§ 9 – 7f eller § 9 i-9n og § 9 p i hele
perioden ( 5 år)
Ikke alvorlig kriminalitet – karensperioder
Ingen gæld, dog OK hvis henstand på gæld under et vist beløb
% offentlig hjælp I 3 år forud for ansøgningen
Underskrevet erklæring om integration og aktivt
medborgerskab
Bestået Prøve i Dansk 1 eller tilsvarende eller højere niveau
Ordinær fuldtidsbeskæftigelse eller uddannelse i 3 år. inden for
de sidste 5 år. Kravet kan
Fortsat tilknytning til arbejdsmarkedet/indskrevet på
videregående uddannelse
Unge,
der søger om permanent opholdstilladelse mellem deres
18. og 19. år, og har været i uafbrudt fuldtidsbeskæftigelse eller
uddannelse siden folkeskolen er undtaget fra beskæftigelses-
/uddannelseskravet.
Folkepensionister
er undtaget fra beskæftigelses-
/uddannelseskravet
Derudover kan man undtages fra et eller flere krav under
henvisning til FN’s
handicapkonvention.
Der kan aldrig
undtages fra alderskrav, opholdskrav og kriminalitet.
For tidligere
danske statsborgere m.v.
gælder der særlige
regler.
Asylansøgere,
der har boet lovligt i Danmark i mere end de
sidste 8 år og i hele denne periode haft opholdstilladelse efter
§§ 7 eller 8 og har vist vilje til integration i det danske samfund,
er undtaget fra de almindelige betingelser for meddelelse af
permanent opholdstilladelse. De skal alene opfylde kravene om:
underskrevet integrationserklæring og kriminalitet.
Pasning af handicappet barn eller en døende nærtstående:
perioder, hvor en udlænding inden for de sidste 5 år forud for
det tidspunkt, hvor tidsubegrænset opholdstilladelse vil kunne
meddeles, har modtaget eller kunne have modtaget støtte efter
lov om social service til pasning af et handicappet barn, kan
medregnes som beskæftigelse.
LBK nr. 1021 af 19. september 2014
Lovbekendtgørelse
Side
17
af
102
UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 631: Spm. om oversendelse af dokumenter, hvis titler fremgår af svar på UUI alm. del - spm. 389 m.v., til udlændinge- og integrationsministeren
2.2. Gældende regler
Denne lov er gældende for ansøgninger indgivet fra den 10. december 2015 eller senere.
Lov nr. 102 af 3. februar 2016.
§ 11.
Opholdstilladelse efter §§ 7-9 f, 9 i-9 n eller 9 p meddeles med mulighed for varigt ophold eller med henblik på
midlertidigt ophold her i landet. Opholdstilladelsen kan tidsbegrænses.
Stk. 2. En tidsbegrænset opholdstilladelse meddelt med mulighed for varigt ophold forlænges efter ansøgning,
medmindre der er grundlag for at inddrage opholdstilladelsen efter § 19.
Stk. 3. Medmindre der er grundlag for at inddrage opholdstilladelsen efter § 19, kan der efter ansøgning
meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse til en udlænding over 18 år, hvis:
1) Udlændingen har lovligt boet her i landet, jf. dog stk. 7, i mindst 6 år, jf. dog stk. 5 og 6,og i hele denne periode
haft opholdstilladelse efter §§ 7-9 f, 9 i-9 n eller 9 p. Hvis opholdstilladelsen er meddelt efter § 9, stk. 1, nr. 1, eller
§ 9 c, stk. 1, 1. pkt., på baggrund af ægteskab eller fast samlivsforhold, anses betingelsen i 1. pkt. kun for opfyldt,
hvis opholdstilladelsen er meddelt på grundlag af samme ægteskab eller samlivsforhold.
2) Udlændingen er ikke idømt ubetinget straf af mindst 1 års fængsel eller anden strafferetlig retsfølge, der
indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der ville have medført en straf af
denne varighed.
3) Udlændingen er ikke idømt ubetinget straf af mindst 60 dages fængsel for overtrædelse af straffelovens
kapitel 12 eller 13 eller §§ 210, 216 og 222-224, § 225, jf. § 216, eller §§ 244-246.
4) Udlændingen har ikke forfalden gæld til det offentlige, medmindre der er givet henstand med hensyn til
tilbagebetalingen af gælden og gælden ikke overstiger 100.000 kr.
5) Udlændingen har ikke i de sidste 3 år forud for indgivelsen af ansøgning om tidsubegrænset opholdstilladelse,
og indtil udlændingen vil kunne meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse, modtaget offentlig hjælp efter lov
om aktiv socialpolitik eller integrationsloven bortset fra hjælp i form af enkeltstående ydelser af mindre
beløbsmæssig størrelse, der ikke er direkte relateret til forsørgelse, eller ydelser, der må sidestilles med løn eller
pension eller træder i stedet herfor.
6) Udlændingen har underskrevet en erklæring om integration og aktivt medborgerskab i det danske samfund, jf.
integrationslovens § 19, stk. 1, 3. pkt., eller på anden vis tilkendegivet at acceptere indholdet heraf.
7) Udlændingen har bestået Prøve i Dansk 2, jf. § 9, stk. 1, i lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl.,
eller en danskprøve på et tilsvarende eller højere niveau.
8) Udlændingen har været i ordinær fuldtidsbeskæftigelse eller udøvet selvstændig erhvervsvirksomhed, jf. stk.
8, i mindst 2 år og 6 måneder inden for de sidste 3 år forud for meddelelsen af tidsubegrænset opholdstilladelse.
9) Udlændingen må antages at være tilknyttet arbejdsmarkedet på det tidspunkt, hvor tidsubegrænset
opholdstilladelse vil kunne meddeles.
Stk. 4. Meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse er endvidere betinget af, at udlændingen opfylder to af
følgende betingelser:
1) Udlændingen har bestået en medborgerskabsprøve, jf. integrationslovens § 41 b, eller udvist aktivt
medborgerskab her i landet gennem mindst 1 års deltagelse i bestyrelser, organisationer m.v.
Side
18
af
102
UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 631: Spm. om oversendelse af dokumenter, hvis titler fremgår af svar på UUI alm. del - spm. 389 m.v., til udlændinge- og integrationsministeren
2) Udlændingen har haft ordinær fuldtidsbeskæftigelse eller udøvet selvstændig erhvervsvirksomhed, jf. stk. 8, i
mindst 4 år inden for de sidste 4 år og 6 måneder forud for meddelelsen af tidsubegrænset opholdstilladelse.
3) Udlændingen har haft en årlig skattepligtig indkomst på gennemsnitligt 270.000 kr. de sidste 2 år forud for
det tidspunkt, hvor tidsubegrænset opholdstilladelse vil kunne meddeles. Det angivne beløb er fastsat i 2016-
niveau og reguleres fra og med 2017 en gang årligt den 1. januar efter satsreguleringsprocenten, jf. lov om en
satsreguleringsprocent.
4) Udlændingen har bestået Prøve i Dansk 3, jf. § 9, stk. 1, i lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl.
Stk. 5. Medmindre der er grundlag for at inddrage opholdstilladelsen efter § 19, kan der efter ansøgning
meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse til en udlænding over 18 år, der har boet lovligt her i landet i mindst
4 år og i hele denne periode haft opholdstilladelse efter §§ 7-9 f, 9 i-9 n eller 9 p, hvis udlændingen opfylder
betingelserne i stk. 3, nr. 2-9, og betingelserne i stk. 4. Stk. 3, nr. 1, 2. pkt., finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 6. Meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse til en udlænding, som har nået folkepensionsalderen eller
har fået tildelt førtidspension, er betinget af, at udlændingen opfylder betingelserne i stk. 3, nr. 1-7, og en af
betingelserne i stk. 4, nr. 1 og 4. Opfylder udlændingen betingelserne i stk. 3, nr. 2-7, og betingelserne i stk. 4, nr.
1 og 4, kan udlændingen meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse, når udlændingen har boet lovligt her i
landet i mindst 4 år.
Stk. 7. Ved beregning af den periode, hvor udlændingen har boet lovligt her i landet, jf. stk. 3, nr. 1, og stk. 5, kan
ophold i udlandet indgå, hvis:
1) Udlændingen har haft ophold i udlandet som udstationeret eller udsendt af en dansk offentlig myndighed, en
privat virksomhed, en forening eller en organisation. Ved beregningen indgår opholdet med den fulde varighed,
dog højst med 2 år.
2) Udlændingen har haft ophold i udlandet, i forbindelse med at udlændingens ægtefælle eller faste samlever har
været udstationeret eller udsendt til udlandet som nævnt i nr. 1. Ved beregningen indgår opholdet med den fulde
varighed, dog højst med 2 år.
3) Udlændingen har haft ophold i udlandet i tilfælde som nævnt i stk. 8, nr. 4. Ved beregningen indgår opholdet
med den fulde varighed, dog højst med 1 år.
Stk. 8. Ved beregning af, om en udlænding har været i ordinær beskæftigelse i mindst 2 år og 6 måneder inden
for de seneste 3 år, jf. stk. 3, nr. 8, indgår beskæftigelse på følgende måde:
1) Ansættelsesforhold, hvor udlændingen her i landet har haft ordinær beskæftigelse med en gennemsnitlig
ugentlig arbejdstid på mindst 30 timer (fuldtidsbeskæftigelse), indgår med den fulde varighed.
2) Ansættelsesforhold i udlandet, hvor udlændingen har haft beskæftigelse som udstationeret eller udsendt af en
dansk offentlig myndighed, en privat virksomhed, en forening eller en organisation, indgår med den fulde
varighed, dog højst med 2 år.
3) Ansættelsesforhold i udlandet, hvor udlændingen har haft beskæftigelse, i forbindelse med at udlændingens
ægtefælle eller faste samlever har været udstationeret eller udsendt til udlandet som nævnt i nr. 2, indgår med
den fulde varighed, dog højst med 2 år.
4) Ansættelsesforhold i udlandet, som er væsentlige af hensyn til udlændingens beskæftigelsesforhold her i
landet, indgår med den fulde varighed, dog højst med 1 år.
Stk. 9. En udlænding, der uden for de tilfælde, der er nævnt i stk. 3, nr. 2 og 3, her i landet er idømt betinget eller
ubetinget frihedsstraf eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse,
for en lovovertrædelse, der ville have medført en straf af denne karakter, kan ikke meddeles tidsubegrænset
opholdstilladelse før efter udløbet af de tidsrum, der er nævnt i § 11 a.
Side
19
af
102
UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 631: Spm. om oversendelse af dokumenter, hvis titler fremgår af svar på UUI alm. del - spm. 389 m.v., til udlændinge- og integrationsministeren
Stk. 10. En ansøgning om tidsubegrænset opholdstilladelse kan afvises, hvis ansøgningen ikke er vedlagt de
dokumenter eller ikke indeholder de oplysninger, der er nødvendige til bedømmelse af, om tidsubegrænset
opholdstilladelse kan meddeles.
Stk. 11. Kommunalbestyrelsen kan uden samtykke fra en udlænding, der er meddelt opholdstilladelse efter §§ 7-
9 eller 9 b-9 f, afgive en udtalelse til Udlændingestyrelsen om forhold vedrørende den pågældende, som
kommunalbestyrelsen skønner vil være af betydning for afgørelse af en sag om forlængelse af opholdstilladelsen.
1. pkt. finder tilsvarende anvendelse for sager om meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse, hvor
udlændingen er meddelt opholdstilladelse efter §§ 7-9, 9 a-9 f, 9 i-9 n eller 9 p. Hvis udlændingen er meddelt
opholdstilladelse efter § 9 c, stk. 1, som følge af familiemæssig tilknytning til en herboende person med dansk
indfødsret, tidsubegrænset opholdstilladelse eller opholdstilladelse efter §§ 7-9 eller 9 b-9 f, kan
kommunalbestyrelsen uden samtykke fra udlændingen og den herboende afgive en udtalelse til
Udlændingestyrelsen om forhold vedrørende de pågældende, som kommunalbestyrelsen skønner vil være af
betydning for afgørelse af en sag som nævnt i 1. pkt.
Stk. 12. Medmindre der er grundlag for at inddrage opholdstilladelsen efter § 19, kan der efter ansøgning
meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse til en udlænding, som har nået folkepensionsalderen eller har fået
tildelt førtidspension, eller en udlænding over 18 år, der indgiver ansøgning om tidsubegrænset
opholdstilladelse inden det fyldte 19. år, og som har været i uddannelse eller ordinær fuldtidsbeskæftigelse siden
afslutningen af folkeskolen, hvis udlændingen opfylder betingelserne i stk. 3, nr. 1-7, jf. dog stk. 16.
Stk. 13. Uanset at betingelserne i stk. 3, nr. 1, 5, 6, 8 og 9, og stk. 4, nr. 1-4, ikke er opfyldt, kan der meddeles
tidsubegrænset opholdstilladelse til en udlænding over 18 år, der har et stærkt tilknytningsforhold til Danmark.
Stk. 14. Den periode, hvor en udlænding inden for de sidste 3 år forud for det tidspunkt, hvor tidsubegrænset
opholdstilladelse vil kunne meddeles, har modtaget eller kunne have modtaget støtte efter lov om social service
til pasning af et handicappet barn eller en døende nærstående eller efter barselloven til pasning af et alvorligt
sygt barn, kan medregnes ved beregning af perioden på de 2 år og 6 måneder, der er nævnt i stk. 3, nr. 8. Stk. 3,
nr. 9, finder ikke anvendelse, hvis udlændingen modtager eller kunne have modtaget støtte som nævnt i 1. pkt.
på det tidspunkt, hvor tidsubegrænset opholdstilladelse vil kunne meddeles. Tilsvarende gælder for en
udlænding, der har modtaget eller kunne have modtaget støtte som nævnt i 1. pkt. i en periode på 4 år inden for
de sidste 4 år og 6 måneder, jf. stk. 4, nr. 2.
Stk. 15. En udlænding med opholdstilladelse efter § 9 c, stk. 4, kan ikke meddeles tidsubegrænset
opholdstilladelse. Tilsvarende gælder udlændingens familiemedlemmer, der er meddelt opholdstilladelse efter §
9 c, stk. 1, som følge af den familiemæssige tilknytning.
Stk. 16. Uanset at betingelserne i stk. 3, nr. 4-9, eller stk. 4, nr. 1-4, ikke er opfyldt, kan der meddeles
tidsubegrænset opholdstilladelse til en udlænding over 18 år, hvis betingelserne ikke kan kræves opfyldt, fordi
Danmarks internationale forpligtelser, herunder FN’s konvention om rettigheder for personer med handicap,
tilsiger det.
Stk. 17. Det beløb, der er angivet i stk. 3, nr. 4, er fastsat i 2010-niveau og reguleres fra og med 2011 en gang
årligt den 1. januar efter satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent.
Side
20
af
102
UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 631: Spm. om oversendelse af dokumenter, hvis titler fremgår af svar på UUI alm. del - spm. 389 m.v., til udlændinge- og integrationsministeren
3. Lovbemærkninger
Gældende regler
Lovforslag nr. L 87 af 10. december 2015
3. Ændring af reglerne om meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse
3.1 Forslag til skærpelse af reglerne om tidsubegrænset opholdstilladelse
3.1.1 Gældende ret
For at opnå tidsubegrænset opholdstilladelse skal en udlænding opfylde betingelserne i udlændingelovens § 11,
stk. 3, nr. 1-9.
Det er således en betingelse for at få tidsubegrænset opholdstilladelse, at udlændingen lovligt har boet her i
landet i 5 år og i hele denne periode haft opholdstilladelse efter §§ 7-9 f, 9 i-9 n eller 9 p, jf. § 11, stk. 3, nr. 1, 1.
pkt.
Det er endvidere en betingelse, at udlændingen ikke er idømt ubetinget straf af mindst 1 år og 6 måneders
fængsel eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en
lovovertrædelse, der ville have medført en straf af denne varighed, jf. § 11, stk. 3, nr. 2. Desuden er det en
betingelse, at udlændingen ikke er idømt ubetinget straf af mindst 60 dages fængsel for overtrædelse af
straffelovens kapitel 12 eller 13, jf. § 11, stk. 3, nr. 3.
Derudover stilles der krav om, at udlændingen ikke har forfalden gæld til det offentlige, medmindre der er givet
henstand med hensyn til tilbagebetalingen af gælden, og gælden ikke overstiger 100.000 kr., jf. § 11, stk. 3, nr. 4,
og at udlændingen ikke i de sidste 3 år forud for indgivelsen af ansøgning om tidsubegrænset opholdstilladelse,
og indtil udlændingen vil kunne meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse, har modtaget offentlig hjælp efter
lov om aktiv socialpolitik eller integrationsloven bortset fra hjælp i form af enkeltstående ydelser af mindre
beløbsmæssig størrelse, der ikke er direkte relateret til forsørgelse, eller ydelser, der må sidestilles med løn eller
pension eller træder i stedet herfor, jf. § 11, stk. 3, nr. 5.
Udlændingen skal endvidere have underskrevet en erklæring om integration og aktivt medborgerskab i det
danske samfund eller på anden vis tilkendegivet at ville acceptere indholdet heraf, jf. § 11, stk. 3, nr. 6.
Det er ydermere et krav, at udlændingen har bestået Prøve i Dansk 1, jf. § 9, stk. 1, i lov om danskuddannelse til
voksne udlændinge m.fl., eller danskprøve på et tilsvarende eller højere niveau, jf. udlændingelovens § 11, stk. 3,
nr. 7.
Endelig stilles der krav om, at udlændingen har været under uddannelse eller i ordinær beskæftigelse eller
udøvet selvstændig virksomhed i mindst 3 år inden for de sidste 5 år forud for meddelelsen af tidsubegrænset
opholdstilladelse, jf. § 11, stk. 3, nr. 8, og at udlændingen er tilknyttet arbejdsmarkedet eller under uddannelse på
det tidspunkt, hvor tidsubegrænset opholdstilladelse vil kunne meddeles, jf. § 11, stk. 3, nr. 9.
En række af betingelserne for meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse vil ikke kunne stilles, hvis
Danmarks internationale forpligtelser, herunder FN’s Handicapkonvention, tilsiger det, jf. udlændingelovens §
11, stk. 14.
Bestemmelsen indebærer bl.a., at en udlænding, der på grund af handicap ikke er i stand til at opfylde en eller
flere af betingelserne for meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse, i overensstemmelse med FN’s
Handicapkonvention ikke vil blive mødt med disse krav.
Ved lov nr. 572 af 18. juni 2012 om ændring af udlændingeloven (Revision af reglerne om tidsubegrænset
opholdstilladelse, ændring af kravene til herboende udlændinge for opnåelse af ægtefællesammenføring,
udvidelse af Flygtningenævnet og langtidsvisum til adoptivbørn) blev der bl.a. gennemført yderligere en
undtagelsesbestemmelse fra betingelserne for meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse.
Side
21
af
102
UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 631: Spm. om oversendelse af dokumenter, hvis titler fremgår af svar på UUI alm. del - spm. 389 m.v., til udlændinge- og integrationsministeren
Det følger således af den gældende bestemmelse i udlændingelovens § 11, stk. 15, at en udlænding, der har boet
lovligt her i landet i mere end de sidste 8 år og i hele denne periode har haft opholdstilladelse efter
udlændingelovens §§ 7 eller 8, kan undtages fra en række af betingelserne for meddelelse af tidsubegrænset
opholdstilladelse, hvis udlændingen har vist vilje til integration i det danske samfund.
Med lov nr. 572 af 18. juni 2012 afskaffedes det hidtil gældende pointsystem for meddelelse af tidsubegrænset
opholdstilladelse. Afskaffelsen af pointsystemet betød bl.a., at kravet om aktivt medborgerskab, som kunne
opfyldes enten ved at bestå en medborgerskabsprøve eller ved at have udvist aktivt medborgerskab, og kravet
om at have gjort en særlig indsats for egen integration gennem supplerende beskæftigelse, danskkundskaber og
uddannelse, blev ophævet.
3.1.2 Ministeriets overvejelser
Muligheden for at få meddelt tidsubegrænset opholdstilladelse i Danmark er et privilegium. Der skal derfor
stilles høje krav til udlændinges evne og vilje til at integrere sig i det danske samfund.
Det foreslås, at reglerne for meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse skærpes. Det betyder, at nogle af de
grundlæggende betingelser skal ændres. Det drejer sig om opholdskravet, vandelskravet, danskprøvekravet og
beskæftigelseskravet, jf. afsnit 3.2.-3.5.
Derudover foreslås det, at udlændingen, udover at skulle opfylde en række skærpede grundlæggende
betingelser, fremover ligeledes skal opfylde nogle supplerende integrationsrelevante kriterier for at opnå
tidsubegrænset opholdstilladelse, jf. herved afsnit 3.6.
Enkelte af de gældende regler videreføres uændret. Det drejer sig om kravet om, at udlændingen ikke må have
forfalden gæld til det offentlige, at udlændingen ikke i de sidste 3 år forud for indgivelsen af ansøgning om
tidsubegrænset opholdstilladelse må have modtaget offentlig hjælp efter lov om aktiv socialpolitik eller
integrationsloven, og at udlændingen skal have underskrevet en erklæring om integration og aktivt
medborgerskab.
Opholdskravet skal være opfyldt på tidspunktet for indgivelse af ansøgning om tidsubegrænset opholdstilladelse,
og betingelserne for meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse skal i overensstemmelse med den
nuværende administrative praksis være opfyldt på tidspunktet for meddelelsen af tidsubegrænset
opholdstilladelse.
Endelig foreslås det, at den særligt lempelige adgang til tidsubegrænset opholdstilladelse for flygtninge m.fl.
ophæves, således at flygtninge m.fl. i lighed med andre udlændinge alene kan undtages fra at opfylde
betingelserne for tidsubegrænset opholdstilladelse, hvis Danmarks internationale forpligtelser, herunder FN’s
Handicapkonvention, tilsiger det, jf. nærmere afsnit 3.6.
De enkelte betingelser for tidsubegrænset opholdstilladelse vil som i dag ikke skulle stilles, hvis Danmarks
internationale forpligtelser, herunder FN’s Handicapkonvention, er til hinder herfor.
3.2 Et nyt opholdskrav
3.2.1 Gældende ret
Efter de gældende regler kan en udlænding opnå tidsubegrænset opholdstilladelse efter lovligt at have boet her i
landet i 5 år og i hele denne periode har haft opholdstilladelse efter §§ 7-9 f, 9 i-9 n eller 9 p, jf. udlændingelovens
§ 11, stk. 3, nr. 1.
Bestemmelsen indebærer, at der kan meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse til en udlænding efter 5 års
ophold her i landet, hvis udlændingen opfylder de øvrige betingelser herfor.
3.2.2 Forslag til ændring
Det foreslås, at kravet om 5 års lovligt ophold med opholdstilladelse ændres, så det fremover er en betingelse for
meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse, at udlændingen på tidspunktet for indgivelsen af ansøgningen
Side
22
af
102
UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 631: Spm. om oversendelse af dokumenter, hvis titler fremgår af svar på UUI alm. del - spm. 389 m.v., til udlændinge- og integrationsministeren
har boet lovligt her i landet i mindst 6 år og i hele denne periode haft opholdstilladelse efter §§ 7-9 f, 9 i-9 n eller
9 p.
Derudover skal der gælde en undtagelse fra den tidsmæssige hovedregel om 6 års lovligt ophold, således at
udlændinge, der har udvist en særlig evne og vilje til at integrere sig i det danske samfund, kan opnå
tidsubegrænset opholdstilladelse efter mindst 4 års lovligt ophold her i landet. En udlænding må anses for at
have udvist en særlig evne og vilje til at integrere sig i det danske samfund, hvis udlændingen, udover at opfylde
de grundlæggende betingelser, opfylder samtlige 4 supplerende integrationsrelevante betingelser, jf. afsnit 3.6.
Dette giver den enkelte udlænding et klart incitament til at arbejde for egen integration, ligesom det sikres, at
udlændinge har en tilskyndelse til hurtigt at integrere sig i det danske samfund.
Skærpelsen af opholdskravet til 6 år gælder for udlændinge, herunder også flygtninge.
Skærpelsen berører ikke EU-borgere, der har ret til ophold på baggrund af reglerne om fri bevægelighed. Efter
disse regler kan der meddeles tidsubegrænset opholdsret efter 5 års uafbrudt lovligt ophold i Danmark. EU-
borgere, der ønsker tidsubegrænset opholdstilladelse efter 4 års lovligt ophold i Danmark, har dog mulighed for
at ansøge om tidsubegrænset opholdstilladelse efter udlændingelovens regler.
Opholdskravet kan som udgangspunkt alene opfyldes ved lovligt ophold her i landet. Det er gennem ophold her i
landet, at udlændingen kan styrke sin integration og sine muligheder for et vellykket liv her i landet.
Ved opgørelsen af perioden på 6 år, i visse tilfælde 4 år, skal perioder, hvor udlændingen har opholdt sig uden for
landet, som i dag fratrækkes, medmindre der er tale om kortvarige udlandsophold f.eks. i forbindelse med ferie,
eller perioder, hvor en udlænding eller dennes ægtefælle eller faste samlever er udstationeret eller udsendt til
udlandet som ansat af en dansk offentlig myndighed, en privat virksomhed, en forening eller en organisation.
Forslaget indebærer således, at udlændingelovens regulering af, i hvilke tilfælde en herboende udlænding kan
medregne ophold i udlandet ved beregning af, hvorvidt opholdskravet er opfyldt, opretholdes. Dog indgår
uddannelsesforløb i udlandet fremover ikke i beregningen, jf. nærmere herom afsnit 3.5.2.
Der henvises til udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 1, som affattet ved lovforslagets § 1, nr. 26.
Den gældende retstilstand vedrørende persongrupper med et særligt stærkt tilknytningsforhold til Danmark,
som under visse betingelser kan meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse på et tidligere tidspunkt,
opretholdes, jf. den gældende bestemmelse i udlændingelovens § 11, stk. 11, der bliver stk. 13. Det drejer sig om
udlændinge, der tilhører det danske mindretal i Sydslesvig, udlændinge, der tidligere har haft dansk indfødsret,
udlændinge, der har danske forældre, og udlændinge, der har tilknytning til det danske mindretal i Argentina, og
som har danske forældre eller bedsteforældre.
3.3. Kriminalitet
3.3.1. Gældende ret
I dag er det en ufravigelig betingelse for opnåelse af tidsubegrænset opholdstilladelse, at udlændingen ikke er
idømt ubetinget straf af mindst 1 år og 6 måneders fængsel eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller
giver mulighed for frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der ville have medført en straf af denne varighed, jf.
udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 2.
Derudover er idømmelse af ubetinget straf af mindst 60 dages fængsel for overtrædelse af straffelovens kapitel
12 eller 13 til hinder for at opnå tidsubegrænset opholdstilladelse, jf. udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 3.
For udlændinge, der er idømt betinget frihedsstraf, en strafferetlig foranstaltning, eller som er idømt mindre end
ubetinget straf af 1 år og 6 måneders fængsel eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver
mulighed for frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der ville have medført en straf af denne varighed, gælder
der karenstider.
Karenstiden for at kunne opnå tidsubegrænset opholdstilladelse er ved domme til betinget frihedsstraf i § 11 a,
stk. 1, fastsat til 3 år fra afsigelse af endelig dom, dog altid indtil udløbet af den prøvetid, der er fastsat i dommen.
Side
23
af
102
UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 631: Spm. om oversendelse af dokumenter, hvis titler fremgår af svar på UUI alm. del - spm. 389 m.v., til udlændinge- og integrationsministeren
Karenstiden ved dom til ubetinget frihedsstraf i under 6 måneder er fastsat til 8 år, og karenstiden ved en dom til
ubetinget frihedsstraf i 6 måneder eller mere, men under 1 år og 6 måneder, er 12 år.
Karenstiderne regnes fra udlændingens løsladelse. Prøveløslades udlændingen, regnes karenstiderne fra dette
tidspunkt, jf. § 11 a, stk. 3.
Dom til behandling, herunder ambulant behandling med mulighed for hospitalsindlæggelse, jf. straffelovens §§
68 og 69, er til hinder for tidsubegrænset opholdstilladelse i 4 år fra tidspunktet for rettens endelige
bestemmelse om foranstaltningens ophævelse, dog mindst 6 år fra tidspunktet for rettens endelige bestemmelse
om idømmelse af foranstaltningen.
Dom til anbringelse i hospital, jf. straffelovens §§ 68 og 69, er til hinder for meddelelse af tidsubegrænset
opholdstilladelse i 8 år fra tidspunktet for rettens endelige bestemmelse om foranstaltningens ophævelse, dog
mindst 10 år fra tidspunktet for rettens endelige bestemmelse om idømmelse af foranstaltningen.
Karenstiden for udlændinge, der er idømt dom til forvaring, jf. straffelovens § 68, jf. § 70, og § 70, er 20 år fra
tidspunktet for rettens endelige bestemmelse om foranstaltningens ophævelse.
Karenstiden ved dom til ungdomssanktion efter straffelovens § 74 a er 2 år fra foranstaltningens ophør.
Er udlændingen flere gange idømt betinget eller ubetinget frihedsstraf eller anden strafferetlig retsfølge, der
indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for lovovertrædelser, der ville have medført straf af denne
karakter, beregnes karenstiden ud fra den sidst idømte retsfølge, medmindre karenstiden herved bliver kortere
end den karenstid, der allerede er gældende for udlændingen efter en tidligere idømt retsfølge, jf. § 11 a, stk. 7.
Endelig er idømmelse af straf for ulovligt arbejde her i landet efter udlændingelovens § 59, stk. 3, til hinder for
meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse i 10 år, i gentagelsestilfælde i 15 år, jf. udlændingelovens § 11 b.
3.3.2. Forslag til ændring
Kriminalitet er uacceptabel, og det skal som i dag have konsekvenser for muligheden for at opnå tidsubegrænset
opholdstilladelse.
Det er regeringens opfattelse, at kriminalitet i videre udstrækning end i dag skal medføre udelukkelse fra at opnå
tidsubegrænset opholdstilladelse.
3.3.2.1. Et skærpet vandelskrav
Det foreslås at nedsætte grænsen for, hvornår en udlænding udelukkes fra at opnå tidsubegrænset
opholdstilladelse.
Det afgørende for, om en udlænding helt udelukkes fra at få tidsubegrænset opholdstilladelse som følge af
kriminalitet bliver således, om udlændingen er idømt ubetinget straf af mindst 1 års fængsel eller anden
strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der ville
have medført en straf af denne varighed.
Dette er således en stramning i forhold til i dag, hvor en udlænding først udelukkes fra at få tidsubegrænset
opholdstilladelse ved ubetinget straf af mindst 1 år og 6 måneders fængsel eller anden strafferetlig retsfølge, der
indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der ville have medført en straf af
denne varighed.
Der henvises til udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 2, jf. lovforslagets § 1, nr. 27.
Derudover foreslås det at udvide betingelsen om, at udlændingen ikke må være idømt en ubetinget straf af
mindst 60 dages fængsel for overtrædelse af straffelovens kapitel 12 eller 13, således at flere former for
kriminalitet vil være til hinder for at opnå tidsubegrænset opholdstilladelse i tilfælde, hvor der idømmes
ubetinget straf af mindst 60 dages fængsel.
Side
24
af
102
UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 631: Spm. om oversendelse af dokumenter, hvis titler fremgår af svar på UUI alm. del - spm. 389 m.v., til udlændinge- og integrationsministeren
Straffelovsovertrædelser i form af visse forbrydelser i familieforhold, seksualforbrydelser og voldsforbrydelser
skal være til hinder for at opnå tidsubegrænset opholdstilladelse.
Fremover skal en udlænding således udelukkes fra at opnå tidsubegrænset opholdstilladelse, hvis udlændingen
er idømt ubetinget straf af mindst 60 dages varighed for overtrædelse af straffelovens kapitel 12 eller 13 eller
bestemmelserne i straffelovens §§ 210, 216, 222, 223, 224, § 225, jf. § 216, eller §§ 244-246.
Der henvises til udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 3, jf. lovforslagets § 1, nr. 28.
3.3.2.2. Forlængelse af karenstiderne
Ved forslaget forlænges karenstiderne med 50 pct., således at udlændinge, der er idømt betinget eller ubetinget
frihedsstraf mv. for kriminalitet, fremover skal vente længere, før de får mulighed for at opnå tidsubegrænset
opholdstilladelse, mens ubetinget straf af mindst 1 års fængsel eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer
eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der ville have medført en straf af denne
varighed, betyder, at udlændingen helt udelukkes fra tidsubegrænset opholdstilladelse, jf. afsnit 3.3.2.1.
Det betyder, at karenstiden for udlændinge, der idømmes betinget frihedsstraf, skærpes fra 3 år til 4 år og 6
måneder. Karenstiden for udlændinge, der er idømt ubetinget frihedsstraf i under 6 måneder, skærpes fra 8 år til
12 år fra tidspunktet for løsladelse. For udlændinge, der er idømt ubetinget frihedsstraf i 6 måneder eller mere,
men under 1 år, skærpes karenstiden fra 12 år til 18 år fra tidspunktet for løsladelse.
For udlændinge, der idømmes dom til behandling, herunder ambulant behandling med mulighed for
hospitalsindlæggelse, jf. straffelovens §§ 68 og 69, skærpes karenstiden fra 4 år til 6 år, hvis den gælder fra
tidspunktet for rettens endelige bestemmelse om foranstaltningens ophævelse, og fra 6 år til 9 år, hvis
karenstiden gælder fra tidspunktet for rettens endelige bestemmelse om idømmelse af foranstaltningen.
For udlændinge, der idømmes dom til anbringelse i hospital, jf. straffelovens §§ 68 og 69, skærpes karenstiden
fra 8 år til 12 år, hvis den gælder fra tidspunktet for rettens endelige bestemmelse om foranstaltningens
ophævelse, og fra 10 år til 15 år, hvis karenstiden gælder fra tidspunktet for rettens endelige bestemmelse om
idømmelse af foranstaltningen.
Karenstiden for udlændinge, der idømmes dom til forvaring, jf. straffelovens § 68, jf. § 70, og § 70, skærpes fra 20
år til 30 år fra rettens endelige bestemmelse om foranstaltningens ophævelse.
For udlændinge, der idømmes dom til ungdomssanktion, jf. straffelovens § 74 a, skærpes karenstiden fra 2 år til
3 år fra tidspunktet for foranstaltningens ophør.
Endelig skærpes karenstiden for udlændinge, der idømmes straf for at arbejde her i landet uden fornøden
tilladelse, fra 10 år til 15 år, i gentagelsestilfælde fra 15 år til 22 år og 6 måneder.
Der henvises til udlændingelovens §§ 11 a og 11 b, som affattet ved lovforslagets § 1, nr. 44-51.
3.4. Danskkundskaber
3.4.1 Gældende ret
Efter de gældende regler er det et krav for at få tidsubegrænset opholdstilladelse, at udlændingen har bestået
Prøve i Dansk 1 eller en danskprøve på et tilsvarende eller højere niveau, jf. udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 7.
Prøve i Dansk 1 afslutter Danskuddannelse 1, som er en af de tre danskuddannelser, der er etableret med henblik
på, at nyankomne udlændinge, der meddeles opholdstilladelse her i landet, kan få kendskab til det danske sprog.
De øvrige uddannelser er Danskuddannelse 2, der afsluttes med Prøve i Dansk 2, og Danskuddannelse 3, hvor
undervisningen kan afsluttes på to niveauer: Prøve i Dansk 3 efter modul 5 og Studieprøven efter modul 6.
3.4.2 Forslag til ændring
Side
25
af
102
UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 631: Spm. om oversendelse af dokumenter, hvis titler fremgår af svar på UUI alm. del - spm. 389 m.v., til udlændinge- og integrationsministeren
Det er væsentligt for evnen til at integrere sig og opnå kontakt til arbejdsmarkedet og det danske samfund i
øvrigt, at udlændingen kan formulere sig og gøre sig forståelig på dansk.
For at sikre dette foreslås det, at danskprøvekravet ved meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse ændres
til Prøve i Dansk 2 eller en danskprøve på et tilsvarende eller højere niveau.
Danskuddannelse 2 tilrettelægges for udlændinge, som normalt har en kort skole- og uddannelsesbaggrund fra
hjemlandet.
En udlænding, der har bestået Prøve i Dansk 2, forventes at kunne indgå i kommunikation om en længere række
af almene og på forhånd kendte dagligdags emner i et dagligdags sprog og have tilstrækkeligt sprog til at
beskrive, forklare og begrunde på dansk.
Udlændingen kan læse enkle tekster om kendte emner i f.eks. gratisaviser og kan skrive f.eks. meget enkle breve,
e-mails og beskeder.
En udlænding, der har bestået Prøve i Dansk 2, vil sprogligt kunne indgå i ufaglært beskæftigelse, og vil sprogligt
kunne fortsætte på FVU-kurser, på basisdansk (dansk som andetsprog) på AVU og på AMU-kurser med fortsat
danskstøtte.
Vedtages forslaget, vil der på udlændingemyndighedernes hjemmeside, www.nyidanmark.dk, blive offentliggjort
en oversigt over, hvilke prøver der anses som fornøden dokumentation for, at en udlænding har bestået en prøve
på et tilsvarende eller højere niveau end Prøve i Dansk 2.
I det omfang Danmarks internationale forpligtelser, herunder FN’s Handicapkonvention, tilsiger det, vil der blive
set bort fra danskprøvekravet.
Der henvises til den foreslåede affattelse af udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 7, jf. lovforslagets § 1, nr. 29.
3.5. Et skærpet beskæftigelseskrav
3.5.1 Gældende ret
Det er i dag et krav for at kunne få tidsubegrænset opholdstilladelse, at udlændingen har været under
uddannelse eller i ordinær beskæftigelse eller udøvet selvstændig erhvervsvirksomhed i mindst 3 år inden for de
sidste 5 år forud for meddelelsen af tidsubegrænset opholdstilladelse. Derudover er det et krav, at udlændingen
fortsat må antages at være tilknyttet arbejdsmarkedet eller være under uddannelse på tidspunktet, hvor
tidsubegrænset opholdstilladelse vil kunne meddeles. Dette fremgår af udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 8 og 9.
Beskæftigelseskravet kan opfyldes ved såvel fuldtidsbeskæftigelse (30 til 37 timer) som deltidsbeskæftigelse (15
til 30 timer). Deltidsbeskæftigelse indgår med en forholdsmæssig del af ansættelsesperioden. Den
forholdsmæssige del udgør 3/5 af den samlede ansættelsesperiode.
Derudover sidestilles uddannelse i dag med beskæftigelse, således at såvel uddannelse som beskæftigelse indgår
i beregningen af beskæftigelseskravet.
3.5.2 Forslag til ændring
Kravet om fast tilknytning til arbejdsmarkedet skal bevares som betingelse for meddelelse af tidsubegrænset
opholdstilladelse.
Det foreslås dog, at beskæftigelseskravet skærpes til et krav om ordinær fuldtidsbeskæftigelse her i landet i
mindst 2 år og 6 måneder inden for de sidste 3 år forud for meddelelsen af tidsubegrænset opholdstilladelse.
Samtidig skal kravet fremover alene kunne opfyldes ved beskæftigelse på fuld tid, jf. herved afsnit 3.5.2.1.
Ansættelsesforhold, hvor udlændingen her i landet har haft ordinær beskæftigelse med en gennemsnitlig
ugentlig arbejdstid på mellem 15 og 30 timer (deltidsbeskæftigelse) vil således ikke længere indgå i beregningen
af beskæftigelseskravet. Det samme gælder i forhold til uddannelse.
Side
26
af
102
UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 631: Spm. om oversendelse af dokumenter, hvis titler fremgår af svar på UUI alm. del - spm. 389 m.v., til udlændinge- og integrationsministeren
Hvis udlændingen har nået folkepensionsalderen eller har fået tildelt førtidspension, er udlændingen som i dag
undtaget fra at opfylde kravet om beskæftigelse. Det samme gælder i forhold til en udlænding, der indgiver
ansøgning om tidsubegrænset opholdstilladelse, inden han eller hun fylder 19 år, og udlændingen har været i
uddannelse eller ordinær fuldtidsbeskæftigelse siden afslutningen af folkeskolen. Der er ikke med ændringen af
beskæftigelseskravet tilsigtet nogen ændring af denne retstilstand.
Hvis en udlænding inden for de sidste 3 år forud for det tidspunkt, hvor tidsubegrænset opholdstilladelse vil
kunne meddeles, har modtaget støtte eller kunne have modtaget støtte efter lov om social service til pasning af et
handicappet barn eller en døende nærtstående eller efter barselloven til pasning af et alvorligt sygt barn, vil den
periode også fortsat kunne medregnes i beskæftigelseskravet.
I det omfang Danmarks internationale forpligtelser, herunder FN’s Handicapkonvention, tilsiger det, vil der blive
set bort fra beskæftigelseskravet.
Der henvises til den foreslåede affattelse af udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 8 og 9, jf. lovforslagets § 1, nr. 30 og
31.
3.5.2.1 Ordinær fuldtidsbeskæftigelse
Ved ordinær beskæftigelse forstås, at beskæftigelsen skal være aflønnet efter gældende overenskomst eller
udført under sædvanlige løn- og ansættelsesvilkår og uden offentligt tilskud, f.eks. løntilskud.
Ved fuldtidsbeskæftigelse forstås som i dag, at udlændingen skal have været ansat med en gennemsnitlig
ugentlig arbejdstid på mindst 30 timer. Dette opgøres på månedsbasis ved, at udlændingen har haft 2 år og 6
måneders beskæftigelse med mindst 120 timers månedlig beskæftigelse.
Et beskæftigelseskrav på 30 timer har i praksis navnlig betydning for sygeplejersker, social- og
sundhedshjælpere m.fl., der på grund af skiftende vagter reelt har en gennemsnitlig arbejdstid under 37 timer
om ugen, men hvor arbejdstiden betragtes som værende fuld tid.
Perioder med fravær som følge af sygdom, ferie, omsorgsdage og barsel mv. inden for rammerne af et
ansættelsesforhold medregnes som ordinær beskæftigelse. Fleksjob efter reglerne i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats sidestilles også med ordinær beskæftigelse, uanset at der ydes offentligt tilskud til
arbejdsgiveren, idet fleksjob er et tilbud til personer, der har en så varig og væsentlig nedsat arbejdsevne, at
personen ikke har mulighed for at opnå eller fastholde beskæftigelse på normale vilkår på arbejdsmarkedet.
Praktik eller anden beskæftigelse som led i et uddannelsesforløb i Danmark betragtes ikke som ordinær
beskæftigelse.
Den nuværende administrative praksis, hvor en udlænding er forpligtet til på tro og love at erklære, at
udlændingen opfylder beskæftigelseskravet, opretholdes. Udlændingestyrelsen vil sammenholde udlændingens
oplysninger med oplysningerne i indkomstregistret.
Selvstændig erhvervsvirksomhed kan på lige fod
beskæftigelseskravet. Dette svarer til, hvad der gælder i dag.
med
ordinær
fuldtidsbeskæftigelse
opfylde
Udlændingelovens regulering af, i hvilke tilfælde en herboende udlænding kan medregne beskæftigelse i
udlandet ved beregning af, hvorvidt beskæftigelseskravet er opfyldt, opretholdes, jf. den foreslåede affattelse af
udlændingelovens § 11, stk. 8, jf. lovforslagets § 1, nr. 35-37.
3.6. Supplerende integrationsrelevante betingelser
Det er helt afgørende, at udlændinge, som kommer her til landet, og som ønsker at blive i Danmark, gør en
indsats for at integrere sig.
Det foreslås derfor, at en udlænding – udover at skulle opfylde de grundlæggende betingelser – skal opfylde
yderligere 2 ud af 4 supplerende integrationsrelevante betingelser for at opnå tidsubegrænset opholdstilladelse,
jf. nærmere afsnit 3.6.1.-3.6.4.
Side
27
af
102
UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 631: Spm. om oversendelse af dokumenter, hvis titler fremgår af svar på UUI alm. del - spm. 389 m.v., til udlændinge- og integrationsministeren
Konstaterer Udlændingestyrelsen, at en udlænding opfylder de grundlæggende betingelser, skal
Udlændingestyrelsen herefter vurdere, om udlændingen opfylder yderligere mindst 2 ud af 4 supplerende
betingelser for at kunne meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse.
Hvis udlændingen opfylder de grundlæggende betingelser og samtlige 4 supplerende betingelser og derved må
antages at have vist en særlig evne til vellykket integration her i landet, kan udlændingen meddeles
tidsubegrænset opholdstilladelse allerede efter 4 års lovligt ophold i Danmark, jf. herved afsnit 3.2.2.
De supplerende betingelser vedrører integrationsrelevante kriterier i form af medborgerskab, højere grad af
tilknytning til arbejdsmarkedet, en årlig skattepligtig indkomst af en vis størrelse og særligt gode
danskkundskaber.
Betingelserne rangerer lige, og det er således op til den enkelte udlænding, hvilke 2 af de 4 betingelser
udlændingen dokumenterer at opfylde.
En udlænding over 18 år, der indgiver ansøgning om tidsubegrænset opholdstilladelse, inden han eller hun
fylder 19 år, og som har været i uddannelse eller ordinær fuldtidsbeskæftigelse siden afslutningen af folkeskolen,
vil som hidtil alene skulle opfylde betingelserne i § 11, stk. 3, nr. 1-7. Disse udlændinge skal således ikke opfylde
de supplerende integrationsrelevante betingelser for at opnå tidsubegrænset opholdstilladelse, jf. den gældende
bestemmelse i udlændingelovens § 11, stk. 10, der bliver stk. 12.
Tilsvarende gælder for udlændinge over 18 år, der har et stærkt tilknytningsforhold til Danmark. De vil således
kunne opnå tidsubegrænset opholdstilladelse, uanset at betingelserne i § 11, stk. 3, nr. 1, 5, 6, 8 og 9, og stk. 4, nr.
1-4, ikke er opfyldt, jf. den foreslåede affattelse af § 11, stk. 13, jf. lovforslagets § 1, nr. 40.
I det omfang Danmarks internationale forpligtelser, herunder FN’s Handicapkonvention, tilsiger det, vil der blive
set bort fra kravet om opfyldelse af en eller flere af de supplerende integrationsrelevante betingelser.
Hvis en udlænding ikke opfylder en eller flere af de supplerende betingelser som følge af FN’s
Handicapkonvention, anses den eller de pågældende betingelser for opfyldt. Udlændingen skal dog fortsat
opfylde 2 ud af 4 betingelser. Hvis udlændingen ikke kan opfylde en betingelse som følge af FN’s
Handicapkonvention, skal udlændingen således fortsat opfylde en yderligere supplerende betingelse for at opnå
tidsubegrænset opholdstilladelse. Hvis udlændingen ikke kan opfylde to supplerende betingelser som følge af
FN’s Handicapkonvention, anses begge betingelser for opfyldt, og udlændingen skal ikke opfylde øvrige
supplerende betingelser for at opnå tidsubegrænset opholdstilladelse.
3.6.1. Betingelser om medborgerskab
Det foreslås som én af de 4 supplerende betingelser, at opnåelse af tidsubegrænset opholdstilladelse skal
betinges af, at udlændingen har bestået en medborgerskabsprøve, eller har udvist aktivt medborgerskab her i
landet gennem mindst 1 års deltagelse i bestyrelser, organisationer mv.
3.6.1.1 Medborgerskabsprøve
Det foreslås, at udlændingen kan opfylde de supplerende krav om medborgerskab ved at have bestået en
medborgerskabsprøve, jf. integrationslovens § 41 b.
Medborgerskabsprøven skal vise udlændingens integrationsgrad målt på vedkommendes fortrolighed med
danske samfundsforhold – herunder spørgsmål om hverdagsliv i Danmark – og dansk kultur og historie.
Medborgerskabsprøven baseres på selvstudium, og der vil blive udarbejdet et selvstændigt lærebogsmateriale til
prøven, således at udlændingen kan forberede sig. Prøvens spørgsmål vil blive stillet med udgangspunkt i dette
lærebogsmateriale.
Prøven påtænkes udformet efter multiple choice-princippet, hvor prøvedeltageren skal angive det korrekte svar
blandt flere muligheder. Hovedparten af spørgsmålene skal have tre svarmuligheder.
Side
28
af
102
UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 631: Spm. om oversendelse af dokumenter, hvis titler fremgår af svar på UUI alm. del - spm. 389 m.v., til udlændinge- og integrationsministeren
Medborgerskabsprøven vil omfatte spørgsmål om hverdagsliv og medborgerskab i Danmark, herunder f.eks.
spørgsmål om dagligdagens private og offentlige tilbud (foreninger, folkebiblioteker m.v.) og spørgsmål om
forhold af betydning for den enkeltes aktive deltagelse i arbejds- og fritidslivet.
Medborgerskabsprøven vil herudover indeholde spørgsmål om danske samfundsforhold, herunder f.eks.
spørgsmål om det danske velfærdssamfund, om arbejdsmarkedet og den danske arbejdspladskultur, om det
danske uddannelsessystem, om det danske demokrati og grundlæggende danske værdier, om Danmark og
omverdenen, om Danmarks geografi, og om dansk historie, kunst og kultur.
Prøven vil omfatte 25 skriftlige spørgsmål og anses for bestået, hvis 20 af de 25 spørgsmål, dvs. 80 % af
spørgsmålene, er besvaret korrekt.
Det bemærkes, at prøven adskiller sig fra den tidligere medborgerskabsprøve, som blev afskaffet ved lov nr. 572
af 18. juni 2012. Tidligere beståede medborgerskabsprøver kan derfor ikke opfylde det nye supplerende krav om
bestået medborgerskabsprøve efter den foreslåede bestemmelse i § 11, stk. 4, nr. 1.
Det er hensigten, at prøvens faglige niveau i sværhedsgrad skal ligge under indfødsretsprøvens niveau. Prøvens
dansksproglige niveau vil svare til det, der kræves for at bestå Prøve i Dansk 2, dvs. den danskprøve, som
udlændingen fremover som minimum skal have bestået for at få tidsubegrænset opholdstilladelse efter den
foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 7, jf. lovforslagets § 1, nr. 29.
Det påtænkes, at prøven – i lighed med indfødsretsprøven – skal afholdes to gange årligt.
Den første medborgerskabsprøve forventes at kunne afholdes medio 2016.
Der henvises til forslaget til udlændingelovens § 11, stk. 4, nr. 1, jf. lovforslagets § 1, nr. 32.
3.6.1.2 Aktivt medborgerskab
Det foreslås, at udlændingen også kan opfylde det supplerende krav om medborgerskab ved at have udvist aktivt
medborgerskab her i landet gennem mindst 1 års deltagelse i bestyrelser, organisationer m.v.
Kravet vedrørende aktivt medborgerskab vil være opfyldt, hvis udlændingen i mindst 1 år har været medlem af
f.eks. en forældrebestyrelse, en skolebestyrelse, bestyrelsen for en almennyttig boligorganisation, et
integrationsråd eller et ældreråd.
Kravet om aktivt medborgerskab vil endvidere være opfyldt, hvis udlændingen gennem mindst 1 år har deltaget
i børne- eller ungdomsarbejde, f.eks. ved at fungere som træner i en idrætsforening eller ved at gennemføre en
dommer- eller træneruddannelse. Det samme gælder deltagelse i et højskoleophold, rollemodelarbejde eller
engagement i andre organiserede fritidsaktiviteter for børn og unge, f.eks. lektiehjælp.
Endelig vil kravet om aktivt medborgerskab være opfyldt, hvis udlændingen i mindst 1 år i øvrigt har deltaget i
almennyttigt organisationsarbejde, f.eks. hvis udlændingen aktivt har deltaget i arbejdet i en forenings drift. De
almennyttige foreninger, i hvilke aktiv deltagelse kan indgå i vurderingen af, om udlændingen har udvist aktivt
medborgerskab, kan f.eks. være foreninger, der er tilskudsberettiget efter folkeoplysningsloven. Der vil altid
være tale om en konkret vurdering.
Det vil i alle tilfælde være et krav, at der er tale om bestyrelser, organisationer, foreninger m.v., som i ord og
handling understøtter grundlæggende demokratiske værdier og retsprincipper i det danske samfund.
Det er ikke et krav, at der er tale om en uafbrudt deltagelse i en organisation m.v. igennem 1 år, eller at
udlændingen fortsat deltager i organisationen på tidspunktet, hvor tidsubegrænset opholdstilladelse vil kunne
meddeles. Endvidere kræves det ikke, at udlændingen har deltaget i samme organisation m.v. igennem 1 år. Det
kræves derimod, at udlændingen, mens denne har boet lovligt her i landet, har deltaget i en eller flere
organisationer m.v. i sammenlagt mindst 1 år.
Det påhviler udlændingen at dokumentere, at kravet om aktivt medborgerskab er opfyldt.
Side
29
af
102
UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 631: Spm. om oversendelse af dokumenter, hvis titler fremgår af svar på UUI alm. del - spm. 389 m.v., til udlændinge- og integrationsministeren
Der henvises til forslaget til udlændingelovens § 11, stk. 4, nr. 1, jf. lovforslagets § 1, nr. 32.
3.6.2 Beskæftigelse i mindst 4 år
Det er en afgørende forudsætning for, at udlændingen integreres i det danske samfund, at udlændingen opnår en
fast tilknytning til arbejdsmarkedet.
Det foreslås derfor som en anden af de 4 supplerende betingelser, at en udlænding skal have haft ordinær
fuldtidsbeskæftigelse her i landet i mindst 4 år inden for de sidste 4 år og 6 måneder forud for meddelelsen af
tidsubegrænset opholdstilladelse.
Den periode, hvor en udlænding inden for de sidste 4 år og 6 måneder forud for det tidspunkt, hvor
tidsubegrænset opholdstilladelse vil kunne meddeles, har modtaget støtte eller kunne have modtaget støtte efter
lov om social service til pasning af et handicappet barn eller en døende nærtstående eller efter barselloven til
pasning af et alvorligt sygt barn, vil kunne medregnes i beskæftigelseskravet, jf. den foreslåede affattelse af § 11,
stk. 14, jf. lovforslagets § 1, nr. 41.
For så vidt angår udlændinge, der har nået folkepensionsalderen eller har fået tildelt førtidspension, henvises til
afsnit 3.6.5.
Der henvises til forslaget til udlændingelovens § 11, stk. 4, nr. 2, jf. lovforslagets § 1, nr. 32.
3.6.3 Skattepligtig indkomst på 270.000 kr.
Det foreslås som en tredje af de fire supplerende betingelser, at udlændingen skal have haft en årlig skattepligtig
indkomst på gennemsnitligt 270.000 kr. de sidste 2 år forud for det tidspunkt, hvor tidsubegrænset
opholdstilladelse vil kunne meddeles.
Ved beregningen af, om betingelsen er opfyldt, kan indgå løn udbetalt i Danmark og løn udbetalt under ophold i
udlandet (ved udstationering eller udsendelse). Der medregnes kun indkomst, som er skattepligtig i Danmark,
eller, for så vidt angår indtægt udbetalt i udlandet, indkomst, som ville være skattepligtig i Danmark. Løn
udbetalt i form af f.eks. kost, logi, diæter m.v. indgår således ved beregningen. Eventuelle indbetalinger til en
arbejdsmarkedspension medregnes ved opgørelse af den enkelte udlændings lønindkomst. Både A-indkomst og
B-indkomst indgår i beregningen af kravet.
For så vidt angår udlændinge, der har nået folkepensionsalderen eller har fået tildelt førtidspension, henvises til
afsnit 3.6.5.
Der henvises til forslaget til udlændingelovens § 11, stk. 4, nr. 3, jf. lovforslagets § 1, nr. 32.
3.6.4 Danskkundskaber
Gode danskkundskaber er en forudsætning for udlændinges integration i det danske samfund.
Det foreslås derfor som den sidste af de 4 supplerende betingelser, at udlændingen skal have bestået Prøve i
Dansk 3 eller en danskprøve på et tilsvarende eller højere niveau.
Prøve i Dansk 3 afslutter Danskuddannelse 3 efter modul 5. Danskuddannelse 3 tilrettelægges for udlændinge,
der normalt har en mellemlang eller lang skole- og uddannelsesbaggrund fra hjemlandet.
En udlænding, der har bestået Prøve i Dansk 3, forventes at kunne indgå i kommunikation om såvel på forhånd
kendte som ukendte emner og kunne beskrive, begrunde, forklare og argumentere. Udlændingen vil kunne indgå
i kommunikation i et mere komplekst og korrekt sprog inden for et langt bredere emnerepertoire end personer,
der har bestået Prøve i Dansk 2. Dette gælder også for så vidt angår læsefærdigheder og de skriftlige
færdigheder.
Udlændingen vil sprogligt kunne indgå i faglært og ufaglært beskæftigelse. Adskillige vil sprogligt kunne varetage
øvrig beskæftigelse, afhængigt af det konkrete arbejde.
Side
30
af
102
UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 631: Spm. om oversendelse af dokumenter, hvis titler fremgår af svar på UUI alm. del - spm. 389 m.v., til udlændinge- og integrationsministeren
Udlændingen kan fortsætte på f.eks. dansk på AVU, der fører frem til 9. -klasses-niveau i dansk, og vil endvidere
sprogligt kunne fortsætte på erhvervsskoler, evt. med fortsat danskstøtte.
Vedtages forslaget, vil der på udlændingemyndighedernes hjemmeside www.nyidanmark.dk blive offentliggjort
en oversigt over, hvilke prøver der anses som fornøden dokumentation for, at en udlænding har bestået en prøve
på et tilsvarende eller højere niveau end Prøve i Dansk 3. Studieprøven er blandt disse prøver.
Der henvises til forslaget til udlændingelovens § 11, stk. 4, nr. 4, jf. lovforslagets § 1, nr. 32.
3.6.5. Særregel for udlændinge, der har nået folkepensionsalderen eller har fået tildelt førtidspension
Det følger af den gældende bestemmelse i udlændingelovens § 11, stk. 10, at en udlænding, som har nået
folkepensionsalderen eller har fået tildelt førtidspension, er undtaget fra at opfylde beskæftigelseskravet i
udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 8.
På tilsvarende vis kan det ikke forventes, at en udlænding, som har nået folkepensionsalderen eller har fået
tildelt førtidspension, kan opfylde det nye supplerende krav om beskæftigelse, jf. den foreslåede affattelse af §
11, stk. 4, nr. 2, jf. lovforslagets § 1, nr. 32, eller at en sådan udlænding kan opfylde indkomstkravet som affattet i
§ 11, stk. 4, nr. 3, jf. lovforslagets § 1, nr. 32.
På den baggrund foreslås det, at det supplerende krav om beskæftigelse og det supplerende krav om en årlig
skattepligtig indkomst på gennemsnitligt 270.000 kr. ikke skal stilles over for udlændinge, som har nået
folkepensionsalderen eller har fået tildelt førtidspension.
Derimod er der ikke noget til hinder for, at en udlænding, som har nået folkepensionsalderen eller har fået tildelt
førtidspension, kan opfylde de øvrige 2 betingelser i den foreslåede bestemmelse i § 11, stk. 4.
Det foreslås derfor, at meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse for en udlænding, der har boet lovligt her i
landet i 6 år og som har nået folkepensionsalderen eller har fået tildelt førtidspension, er betinget af, at
udlændingen opfylder én af de 2 øvrige betingelser i § 11, stk. 4, nr. 1 eller 4. Det drejer sig om
medborgerskabskravet og danskprøvekravet.
Derudover foreslås det, at en udlænding, der opfylder begge de øvrige betingelser i § 11, stk. 4, nr. 1 og 4, kan
meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse allerede efter at have boet her i landet i mindst 4 år.
Der henvises til den foreslåede affattelse af udlændingelovens § 11, stk. 6, jf. lovforslagets § 1, nr. 32.
3.7. Ophævelse af den særligt lempelige adgang til tidsubegrænset opholdstilladelse for flygtninge m.fl.
3.7.1. Gældende ret
Det følger af den gældende bestemmelse i udlændingelovens § 11, stk. 15, at en udlænding, der har boet lovligt
her i landet i mere end de sidste 8 år og i hele denne periode har haft opholdstilladelse efter udlændingelovens
§§ 7 eller 8 (flygtninge m.fl.), kan undtages fra en række af betingelserne for meddelelse af tidsubegrænset
opholdstilladelse, hvis udlændingen har vist vilje til integration i det danske samfund.
I vurderingen af, om udlændingen har udvist vilje til integration, kan det indgå, om flygtningen har deltaget i
tilbudte aktiviteter, f.eks. kommunale tilbud, eller i aktiviteter, som den pågældende selv har opsøgt, men også
andre aktiviteter vil kunne indgå i vurderingen.
Bestemmelsen indebærer, at udlændinge, der i mere end de sidste 8 år har haft opholdstilladelse som flygtninge
m.fl., kan meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse, uanset at betingelserne i udlændingelovens § 11, stk. 3, nr.
4, 5 og 7-9, ikke er opfyldt. Der er tale om betingelserne vedrørende gæld til det offentlige, modtagelse af
offentlig hjælp efter lov om aktiv socialpolitik eller integrationsloven, beståelse af Prøve i Dansk 1,
beskæftigelseskravet og kravet om at være i beskæftigelse eller under uddannelse på tidspunktet, hvor
tidsubegrænset opholdstilladelse vil kunne meddeles.
3.7.2. Forslag til ændring
Side
31
af
102
UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 631: Spm. om oversendelse af dokumenter, hvis titler fremgår af svar på UUI alm. del - spm. 389 m.v., til udlændinge- og integrationsministeren
Efter regeringens opfattelse skal alle herboende udlændinge have vist evne og vilje til at blive integreret i det
danske samfund for at kunne opnå tidsubegrænset opholdstilladelse.
Flygtninge m.fl. skal således ikke have en lempeligere adgang til at opnå tidsubegrænset opholdstilladelse end
andre udlændinge.
På den baggrund foreslås det at ophæve bestemmelsen om, at flygtninge m.fl., der har haft opholdstilladelse efter
udlændingelovens §§ 7 eller 8 i mere end de sidste 8 år, kan undtages fra en række af betingelserne for
meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse.
Forslaget betyder, at herboende flygtninge m.fl. skal opfylde de samme betingelser som andre herboende
udlændinge for at kunne opnå tidsubegrænset opholdstilladelse, jf. de foreslåede bestemmelser i
udlændingelovens § 11, stk. 3 og 4, jf. lovforslagets § 1, nr. 26-32.
Med forslaget tilskyndes herboende flygtninge til at lære det danske sprog og at komme i beskæftigelse og
dermed styrke deres muligheder for en vellykket integration på arbejdsmarkedet og i det danske samfund i
øvrigt.
Adgangen til at dispensere fra en eller flere betingelser for meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse, hvis
Danmarks internationale forpligtelser tilsiger det, opretholdes.
Det vil således alene være udlændinge, der ikke er omfattet af den gældende bestemmelse i udlændingelovens §
11, stk. 14, som bliver stk. 16, om Danmarks internationale forpligtelser, der berøres af forslaget.
3.8. Forholdet til Danmarks internationale forpligtelser
Det følger af den gældende bestemmelse i udlændingelovens § 11, stk. 14, som bliver stk. 16, at betingelserne for
meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse vedrørende gæld til det offentlige, modtagelse af offentlig hjælp
efter lov om aktiv socialpolitik eller integrationsloven, underskrivelse af integrationserklæringen, beståelse af
Prøve i Dansk 1, beskæftigelseskravet og kravet om at være i beskæftigelse eller under uddannelse på
tidspunktet, hvor tidsubegrænset opholdstilladelse vil kunne meddeles, ikke finder anvendelse, hvis Danmarks
internationale forpligtelser, herunder FN’s konvention om rettigheder for personer med handicap (FN’s
Handicapkonvention), tilsiger det.
Der er ikke ved lovforslaget tilsigtet nogen ændringer i anvendelsen af bestemmelsen. Der vil således fortsat
skulle dispenseres fra en eller flere betingelser for meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse, hvis
Danmarks internationale forpligtelser tilsiger det.
Som et eksempel kan nævnes, at det følger af artikel 1 i FN’s Handicapkonvention, at personer med handicap
ifølge konventionen omfatter personer, der har en langvarig fysisk, psykisk, intellektuel eller sensorisk
funktionsnedsættelse, som i samspil med forskellige barrierer kan hindre dem i fuldt og effektivt at deltage i
samfundslivet på lige fod med andre.
Af forarbejderne til udlændingelovens § 11, stk. 14, jf. Folketingstidende 2009-10, A, L 188 som fremsat, side 36,
fremgår, at årsagen til den nedsatte funktionsevne ofte vil være en lægeligt diagnosticeret lidelse, der angiver en
langvarig nedsættelse af kropslige eller kognitive funktioner, som f.eks. syn, hørelse, lammelser, hjerneskade m.v.
Endvidere kan en person, der lider af posttraumatisk stress, konkret blive anset for at være en person med
handicap, hvis den posttraumatiske stress efter en konkret og individuel vurdering har karakter af en langvarig
funktionsnedsættelse.
Det påhviler udlændingen at dokumentere, at der foreligger et handicap, som bevirker, at der kan ske undtagelse
efter bestemmelsen. Udlændingen skal således fremlægge dokumentation for, at udlændingen har en langvarig
fysisk, psykisk, intellektuel eller sensorisk funktionsnedsættelse, som bevirker, at udlændingen ikke kan opfylde
betingelserne for meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse.
Af artikel 5, stk. 1 og 2, i FN’s Handicapkonvention følger det, at deltagerstaterne anerkender, at alle er lige for
loven, og at alle uden nogen form for diskrimination har ret til lige beskyttelse og til at drage samme nytte af
loven, samt at deltagerstaterne skal forbyde enhver diskrimination på grund af handicap.
Side
32
af
102
UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 631: Spm. om oversendelse af dokumenter, hvis titler fremgår af svar på UUI alm. del - spm. 389 m.v., til udlændinge- og integrationsministeren
Udlændinge, der som følge af handicap ikke er i stand til at opfylde en eller flere af betingelserne for meddelelse
af tidsubegrænset opholdstilladelse, mødes i overensstemmelse med konventionen ikke med disse krav.
Side
33
af
102
UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 631: Spm. om oversendelse af dokumenter, hvis titler fremgår af svar på UUI alm. del - spm. 389 m.v., til udlændinge- og integrationsministeren
1751340_0473.png
4. Praksis
4.1. Gebyrer
Ved lov nr. 102 af den 3. februar 2016 blev der indført gebyr på bl.a. ansøgninger om permanent
opholdstilladelse. Lovændringen finder anvendelse på ansøgninger, der er indgivet fra og med den 1. marts
2016.
Det følger af udlændingelovens § 9 h, stk. 1, at en ansøger senest samtidig med indgivelsen af ansøgning om
permanent opholdstilladelse skal betale et gebyr.
De aktuelle gebyrsatser fremgår af gebyrbekendtgørelsen (bek. nr. 1625 af den 15. december 2016) og opdateres
løbende på:
https://www.nyidanmark.dk/da-dk/Ophold/gebyr/om_gebyr/sagskategorier_gebyrsatser.htm.
Der henvises i øvrigt til familiesammenføringsmeddelelse nr. 4/17 af den 9. marts 2017 med hensyn til
sagsbehandlingen af gebyrpålagte sager, samt notat om vejledning i håndtering af gebyrer i EstherH-sager
version 2 af den 1. marts 2016.
Afvisning i forbindelse med den indledende sagsbehandling
Såfremt der ikke er betalt gebyr senest samtidig med indgivelsen af ansøgningen om permanent
opholdstilladelse, vil en ansøgning kunne afvises jf. udlændingelovens § 9 h, stk. 8.
Det gælder dog ikke, hvis den udestående gebyrbetaling udgør højst 205 kr., eller det indbetalte gebyr svarer til
en anden sagskategori end den, ansøgningen vedrører.
Der henvises i øvrigt til familiesammenføringsmeddelelse nr. 4/17 af den 9. marts 2017.
4.2 Formkrav og obligatorisk selvbetjening
Ved bekendtgørelse nr. 276 af den 20. marts 2015 blev det obligatorisk at bruge de digitale
selvbetjeningsløsninger, som Udlændingestyrelsen stiller til rådighed på nyidanmark.dk, når man indgiver
bestemte typer af ansøgninger til Udlændingestyrelsen.
Omfattet af det nye krav om obligatorisk ansøgning er TU1-TU3. Kravet om digital ansøgning omfatter derfor
ikke TU4.
For personer med opholdstilladelse på baggrund af erhverv eller studier, og som medfølgende familie til disse
personer, er det obligatorisk at anvende de papirbaserede ansøgningsskemaer
Afvisning i forbindelse med den indledende sagsbehandling
Det følger af § 3 i bekendtgørelsen, at en ansøgning, der ikke er indgivet ved obligatorisk digital selvbetjening
eller ved anvendelse af papirbaseret ansøgningsskema kan afvises af Udlændingestyrelsen.
Dette gælder dog ikke, hvis ansøger ikke er tilmeldt digital post eller er repræsenteret af en partsrepræsentant . I
disse tilfælde er ansøger undtaget fra kravet om digital selvbetjening.
Sagsbehandleren kan ved opslag i vores elektroniske e-mailsystem se, om en ansøger er fritaget for tilmelding til
Offentlig Digital Post. Dette opslag lægges til grund for vurderingen af, om en ansøgning skal afvises.
Hvis ansøgningen afvises på grund af at ansøgningen ikke overholder formkrav/digital selvbetjening vil et
indbetalt gebyr efter udlændingelovens § 9h, stk. 1 skulle tilbagebetales fratrukket et beløb på 830 kr. (2017-
niveau) jf. udlændingelovens § 9h, stk. 7.
4. 3. Løbende betingelser
Når en udlænding bliver meddelt midlertidig (tidsbegrænset) opholdstilladelse, vil der være tilknyttet nogle
løbende betingelser. Disse betingelser skal være opfyldt i hele den periode, hvor opholdstilladelsen er
Side
34
af
102
UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 631: Spm. om oversendelse af dokumenter, hvis titler fremgår af svar på UUI alm. del - spm. 389 m.v., til udlændinge- og integrationsministeren
tidsbegrænset. De løbende betingelser vil fremgå af førstegangstilladelsen og de senere forlængelser, og vil
afhænge af, hvilken type opholdstilladelse, der er tale om.
4.3.1. Familiesammenføring - ægtefæller
Dette afsnit omhandler ægtefæller med opholdstilladelse efter § 9, stk. 1, nr. 1 (herunder dagældende § 9, stk. 2,
nr. 7, dagældende § 9, stk. 1, nr. 2 og særlige grunde § 9 c, stk. 1).
De løbende betingelser, der stilles til familiesammenføring efter udlændingelovens nugældende § 9, stk. 1, nr. 1,
er som altovervejende hovedregel følgende:
-
-
-
-
-
Der skal være samliv mellem parterne (samlivskravet),
Den herboende ægtefælle (referencen) skal råde over en passende bolig (boligkravet),
Hverken ansøgeren eller referencen må modtage hjælp efter lov om aktiv socialpolitik eller
integrationsloven (forsørgelseskravet),
Ansøgeren skal have bestået en prøve i dansk på A1-niveau senest 6 måneder efter tilmeldingen til
folkeregisteret, og
Ansøgeren skal være i besiddelse af et gyldigt pas (paskravet).
Særligt omkring dagældende § 9, stk. 2, nr. 7:
-
-
-
Referencen er dansk statsborger: Der stilles som udgangspunkt boligkrav.
Referencen er udlænding: Der stilles som udgangspunkt bolig- og forsørgelseskrav.
Referencen har asyl: Der stilles som udgangspunkt bolig- og forsørgelseskrav, men kravene er som regel
fraveget.
Opholdstilladelse efter § 9 c, stk. 1 (særlige grunde) gives, hvis særlige grunde taler for at meddele
opholdstilladelse, men ægtefællerne ikke kan opfylde et af de ufravigelige krav for familiesammenføring, jf. § 9,
stk. 1, nr. 1 (dagældende § 9, stk. 1, nr. 2, og dagældende § 9, stk. 2, nr. 7), fx 24-års kravet, eller hvis der kan
gives opholdstilladelse på baggrund af EU-retten (fx Singh), se afsnit 1.1.3.
4.3.1.1. Samliv
Kravet om samliv betyder, at ansøgeren og referencen skal leve sammen på fælles bopæl og have deres daglige
liv sammen.
Det er adressen i CPR, der dokumenterer, hvor familiesammenførte par bor, og det er denne bolig, der danner
grundlag for samlivs- og boligkravet.
Begge parter skal underskrive på tro og love, at samlivskravet fortsat er opfyldt.
Samlivskravet kan ikke fraviges, men der kan være særlige situationer (fængselsophold, studier, særlige
erhverv), hvor samlivet efter en konkret vurdering fortsat vurderes at bestå til trods for, at parret ikke i praksis
bor sammen. Et eksempel kan være, at referencen har arbejde på en boreplatform eller er udstationeret for
militæret og derfor periodevis ikke opholder sig på parrets fælles bopæl.
Hvis der under sagsbehandlingen opstår grund til at tro, at ansøgeren og referencen ikke længere samlever på
fælles bopæl, fx ved opslag i CPR, ved oplysninger på sagen i øvrigt eller som følge af samlivskontrol, skal dette
undersøges nærmere.
4.3.1.1.1. Sagsbehandlingen
Det undersøges, om ansøgeren er tilmeldt en adresse i CPR, og at ansøgeren er samlevende med referencen. Det
undersøges ligeledes under fanen bopælssamling og tidligere adresser, om ansøgeren eller referencen har været
fraflyttet adressen i perioden siden seneste tilladelse/forlængelse.
Det undersøges, om både ansøgeren og referencen har underskrevet tro- og love om samliv. Bemærk særligt, om
ansøgeren eller reference har underskrevet begge erklæringer. I sådanne tilfælde anmodes ansøgeren eller
referencen om at udfylde og underskrive en ny erklæring.
Side
35
af
102
UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 631: Spm. om oversendelse af dokumenter, hvis titler fremgår af svar på UUI alm. del - spm. 389 m.v., til udlændinge- og integrationsministeren
Såfremt der ikke er sket ændringer, eller i øvrigt er oplysninger om ophørt samliv på sagen, anses kravet for
værende opfyldt.
4.3.1.2. Bolig
Boligkravet blev ændret pr. 1. juni 2015, jf. bekendtgørelse nr. 721 af 13. maj 2015.
Afsnittet herunder omhandler de nye regler, og gælder for førstegangsansøgninger indgivet efter den 1. juni
2015. For ældre praksis kan henvises til tidligere sagsbehandlingsvejledning.
Referencen skal godtgøre at ”råde over en selvstændig bolig af rimelig størrelse”,, jf. udlændingelovens § 9, stk. 6.
En
selvstændig bolig
er en bolig, der har selvstændig indgang og fremstår som en enhed. Det er ikke en
betingelse, at boligen har eget køkken eller toilet.
At
råde over
en selvstændig bolig betyder, at den herboende ægtefælle skal eje, leje, fremleje, eller være
andelshaver/anpartshaver af en selvstændig bolig.
For alle boligtyper gælder det,
at
boligen skal være min. 20 m
2
pr. person, der bor i boligen, eller
at
der er
værelser nok, svarende til 2 personer pr. værelse. Dvs. en 3-værelses lejlighed på 60 m
2
kan bebos af 6 personer
beregnet på antal værelser i boligen, og en 1-værelses lejlighed på 60 m
2
kan bebos af 3 personer, beregnet på
antal m
2
. Vi beregner altid på den måde, der stiller ansøgeren bedst. Fælles børn, der er født efter
indflytningsdagen, regnes ikke med. Hvis en familie med børn flytter til en større bolig, der ikke opfylder
boligkravet, vil boligkravet alligevel anses for værende opfyldt, idet der tages hensyn til, at det trods alt er bedre
for børnene med en større bolig end den oprindelige. Andre tilflyttere til boligen skal medtages i beregningen.
Hvis der er tale om en lejebolig eller en fremlejebolig, skal ansøgeren/referencen stå som lejere, og lejeperioden
skal enten være tidsubegrænset eller løbe i minimum 1,5 år fra indgivelsesdagen. Der skal foreligge kopi af
lejekontrakt, hvor alle sider fremgår, og lejekontrakten skal være underskrevet af udlejeren (ejeren af boligen).
Størrelsen på boligen og om den er tidsbegrænset skal fremgå af kontrakten.
Hvis den herboende ægtefælle lejer en andelsbolig, skal lejemålet være tidsubegrænset, og dette må ikke stride
mod andelsboligforeningens vedtægter.
Ægtefælle og Børn 1. kontor kan kontaktes for yderligere praksis.
4.3.1.2.1. Sagsbehandlingen
Såfremt ansøgeren og referencen fortsat bor i samme (tidsubegrænsede) bolig som ved sidste
tilladelse/forlængelse, undersøges boligkravet ikke nærmere. Såfremt ansøgeren/referencen er flyttet, kan
eventuel dokumentation for bolig (BBR-meddelelse, kopi af endeligt skøde, lejekontrakt m.v.) tjekkes, eller der
kan søges på boligen på www.ois.dk (ejerboliger).
4.3.1.3. Forsørgelse
Forsørgelseskravet betyder, at ingen af ægtefællerne må modtage offentlige ydelser efter lov om aktiv
socialpolitik (aktivloven) eller integrationsloven, fx starthjælp, kontanthjælp eller revalideringsydelse. Vær dog
opmærksom på, at der er en bagatelgrænse for modtagelse af offentlige ydelser. Der kan således alene fraviges
fra kravet, såfremt der er tale om ”enkeltstående ydelser af mindre beløbsmæssig størrelse, der ikke direkte
relaterer sig til forsørgelse” (i praksis ca. 1.000-1.500 kr.).
Bemærk endvidere, at Udlændingenævnet har omgjort fire sager, hvori ansøgeren havde fået afslag på
familiesammenføring, idet den herboende ægtefælle havde modtaget ledighedsydelse. Udlændingenævnet lagde
navnlig vægt på, at en person, der er visiteret til fleksjob, er afskåret fra at modtage arbejdsløshedsdagpenge,
uanset at den pågældende måtte være medlem af en A-kasse, og at ledighedsydelsen har et
beskæftigelsesfremmende sigte.
Forsørgelseskravet efter § 9, stk. 1, nr. 1, beregnes således, at hverken ansøgeren eller den herboende ægtefælle,
må have modtaget ydelser efter lov om aktiv socialpolitik eller integrationsloven inden for de seneste 3 år forud
for afgørelsen om ægtefællesammenføring.
Side
36
af
102
UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 631: Spm. om oversendelse af dokumenter, hvis titler fremgår af svar på UUI alm. del - spm. 389 m.v., til udlændinge- og integrationsministeren
1751340_0476.png
Hvis der er stillet krav om forsørgelse efter § 9, stk. 1, nr. 1, må hverken ansøgeren eller referencen have
modtaget offentlig hjælp i hele perioden, indtil ansøgeren meddeles permanent opholdstilladelse. Det er således
ikke kun de seneste 3 år forud for meddelelse af permanent opholdstilladelse der indgår.
Forsørgelseskravet efter den dagældende § 9, stk. 1, nr. 2, blev beregnet på baggrund af den herboende
ægtefælles indkomst. Hvis referencens indtægt var mindst kontanthjælpssatsen x 2, var forsørgelseskravet
opfyldt. Der blev ikke stillet et fremadrettet forsørgelseskrav, og de løbende betingelser er således ikke betinget
af, at hverken ansøgeren eller referencen ikke modtager offentlig hjælp. Ved forlængelse af en tilladelse givet
efter den dagældende § 9, stk. 1, nr. 2, stilles ikke krav om forsørgelse.
Se desuden afsnit 4.6.6.
4.3.1.3.1. Sagsbehandlingen
Kravet undersøges ved, at både ansøgeren og referencen skal have underskrevet en tro- og loveerklæring om, at
de ikke har modtaget eller modtager ovennævnte ydelser. Såfremt erklæringerne er underskrevet, undersøges
kravet ikke nærmere. Bemærk særligt, om ansøgeren og referencen begge har underskrevet erklæringen, da det
forekommer, at kun den ene har underskrevet for begge parter.
Såfremt der er konkrete omstændigheder i sagen, der gør, at kravet alligevel skal undersøges nærmere, fx fordi
der foreligger andre oplysninger om, at ansøgeren eller referencen modtager offentlig hjælp, kan der tjekkes i
eIndkomst, og eventuelle relevante kommuner kan høres.
4.3.1.4. Danskprøve
I henhold til udlændingelovens § 30 skal en tilladelse meddelt efter § 9, stk. 1, nr. 1, hvor ansøgningen er indgivet
efter den 15. maj 2012, betinges af, at ansøgeren består en danskprøve på A1-niveau eller en anden danskprøve
på tilsvarende eller højere niveau. Prøven skal være bestået senest 6 måneder efter tilmeldingen til
folkeregisteret eller, hvis ansøgeren allerede har opholdstilladelse i landet, fra meddelelsen af opholdstilladelsen
efter § 9, stk. 1, nr. 1.
Reglerne herom findes i bekendtgørelse nr. 180 af 26. februar 2013.
4.3.1.4.1. Sagsbehandlingen
På førstegangssagen kan man som en delafgørelse se, om der er stillet krav om danskprøve, og som en
delafgørelse se, om prøven er bestået. Ægtefæller og Børn – 2. kontor opdaterer sagerne løbende.
Hvis der er stillet krav om bestået danskprøve på A1-niveau i ansøgerens sag, skal det tjekkes om prøven er
bestået, inden tilladelsen kan forlænges. Kravet om danskprøve behandles således ligesom bolig- og
selvforsørgelseskravet.
I sagsbehandlingen gøres følgende:
Hvis der
ikke er stillet krav
om danskprøve: Tilladelsen forlænges som normalt (alm. forlængelse uden at
nævne noget om danskprøve).
Hvis der
er stillet krav
om danskprøve, og denne
er bestået:
Tilladelsen forlænges som normalt (alm.
forlængelse uden at nævne noget om danskprøve).
Hvis der
er stillet krav
om danskprøve, men
ikke opdateret at prøven er bestået, og fristen endnu ikke er
udløbet:
Tilladelsen forlænges og følgende afsnit indsættes under de alm. betingelser:
”Danskprøve
Det er fortsat en betingelse, at du består en prøve i dansk på A1-niveau senest 6 måneder fra det tidspunkt, hvor du
tilmeldte dig folkeregisteret.
En bestået danskprøve giver derudover adgang til nedsættelse af den økonomiske sikkerhedsstillelse med 20.000 kr.
Du kan læse mere om danskprøven på A1-niveau i din oprindelige opholdstilladelse.”
Hvis fristen for at bestå danskprøven er overskredet og der
ikke
er en afgørelse om bestået danskprøve, skal
tilladelsen
ikke
forlænges. I disse tilfælde sendes en mail til Ægtefæller og Børn – 2. kontor på
Side
37
af
102
UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 631: Spm. om oversendelse af dokumenter, hvis titler fremgår af svar på UUI alm. del - spm. 389 m.v., til udlændinge- og integrationsministeren
1751340_0477.png
[email protected],
som vil vurdere, hvorvidt der skal iværksættes en inddragelsessag. Vores sag sættes
herefter i bero og afventer svaret. Sagsbehandleren bliver på sagen og følger selv op på den.
Vær opmærksom på, at som ved Prøve i Dansk 2-3, godkendes modultests ikke. Er man i tvivl om, hvorvidt en
danskprøve er bestået, kan Ægtefæller og Børn – 2. kontor kontaktes.
Det er vigtigt, at der er en opdateret afgørelse om bestået danskprøve. Kan man på førstegangssagen se, at der er
sendt orientering til ansøger om, at danskprøven er bestået, men der ikke er en afgørelse herom, anmodes
Ægtefæller og Børn – 1. kontor om at opdatere afgørelsen. Vores sag kan fortsat behandles.
I EstherH opdateres afgørelsen som normalt (dvs. ”krav stillet”, uden bemærkning om danskprøve).
4.3.1.5. Økonomisk sikkerhedsstillelse
Kravet om økonomisk sikkerhedsstillelse betyder, at referencen i Danmark skal stille økonomisk sikkerhed for
kr. 50.000 (2012-niveau) til dækning af eventuelle, fremtidige offentlige udgifter til hjælp til den udenlandske
ægtefælle.
Af bekendtgørelse nr. 1405 af 31. november 2010 og nr. 646 af 21. juni 2012 (nugældende bekendtgørelse)
fremgår det, at hvis referencen har stillet økonomisk sikkerhed, så skal sikkerheden forlænges, hvis ansøgeren
ikke meddeles permanent opholdstilladelse.
Fra den 1. januar 2015 begyndte de første sikkerhedsstillelser efter de gældende regler at udløbe, og de skal
fornyes/forlænges ved forlængelse af midlertidige opholdstilladelser efter udlændingelovens § 9 og § 9 c, stk. 1.
Bemærk, at det alene vedrører sikkerhedsstillelser, som er stillet efter den 1. januar 2011. Sikkerhedsstillelser
fra før denne dato er uden betydning for vores sagsbehandling.
Vær opmærksom på, at vi ikke kan forlænge ansøgerens tidsbegrænsede opholdstilladelse, hvis ikke referencen
har forlænget den økonomiske sikkerhed.
4.3.1.5.1. Sagsbehandlingen
Det undersøges, hvorvidt der er stillet sikkerhed efter den 1. januar 2011. Det undersøges ved at gå ind på
ansøgerens førstegangstilladelse og se, om der er stillet garanti i forbindelse med tilladelsen.
Såfremt sikkerhedsstillelsen er stillet efter den 1. januar 2011, og ansøgers midlertidige opholdstilladelse skal
forlænges, skal der anmodes om ny sikkerhed eller forlængelse af den nuværende sikkerhed.
Anmodningen fremsendes sammen med afslaget på permanent ophold.
Afgørelsen opdateres på sagen, og sagen placeres til:
Ansvarlig enhed: Forlængelses- og Opholdskontoret
Ansvarligt team: _US-F&O-TB-TUB
Sagen sættes i Afgjort - Aktiv – I bero, og der sættes en frist på 21 dage.
4.3.1.6. Pas
Det følger af udlændingelovens § 39, at en udlænding ved indrejse, under ophold her i landet og ved udrejse
herfra, skal være i besiddelse af pas eller andet dokument, der kan godkendes som rejselegitimation.
Ansøgeren skal i ansøgningsskemaet oplyse om sit pas’ gyldighedsperiode, og denne oplysning lægges til grund.
Passets udløbsdato kan desuden tjekkes i biometriadviseringen.
Bemærk, at nationalitetspas og rejsedokumenter skal være gyldige i 3 måneder udover tilladelsens
gyldighedsperiode.
Vi forlænger ikke en opholdstilladelse for mindre end 6 måneder.
Side
38
af
102
UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 631: Spm. om oversendelse af dokumenter, hvis titler fremgår af svar på UUI alm. del - spm. 389 m.v., til udlændinge- og integrationsministeren
1751340_0478.png
Såfremt ansøgeren opfylder alle de almindelige betingelser for permanent opholdstilladelse, er praksis, at vi ikke
anmoder om dokumentation for gyldigt pas, selvom dette er udløbet.
Bemærk, at der
ikke
stilles (på nuværende tidspunkt) paskrav overfor ansøgere, der er statsborgere i Syrien,
Irak, Somalia eller Burma.
For personer, der er kommet hertil som familiesammenførte børn, der er fyldt 18 år, stilles paskravet
fremadrettet. Vi tjekker dog ikke, om ansøgeren reelt har et gyldigt pas eller hvornår det udløber, men stiller blot
kravet. Vi pasafkorter derfor aldrig en tilladelse på grund af passets gyldighed. Herefter er det ansøgerens eget
ansvar at have et gyldigt pas.
Land:
Irak
Fravigelsesgrund:
Vi stiller ikke krav om, at du skal have et gyldigt pas, da det på nuværende tidspunkt ikke er
muligt for irakiske statsborgere at få et pas på irakiske ambassader i udlandet.
Vi stiller ikke krav om, at du skal have et gyldigt pas, da der ikke er en centralregering i Somalia,
der udsteder pas.
Vi stiller ikke krav om, at du skal have et gyldigt pas, da det på nuværende tidspunkt ikke er
muligt for alle burmesiske borgere at få nationalitetspas.
Vi stiller ikke krav om, at du skal have et gyldigt pas på grund af de særlige forhold, der på
nuværende tidspunkt gælder for syriske statsborgere.
Somalia
Burma
Syrien
Ovenstående kan indsættes i vores tilladelser, under begrundelsen for fravigelse af paskravet.
4.3.1.7. Fravigelse af krav
De løbende betingelser kan allerede ved førstegangstilladelsen eller senere i opholdsforløbet blive fraveget.
Dette kan fx ske på grund af referencens samvær med mindreårige særbørn i Danmark, referencens alvorlige
sygdom eller handicap eller referencens flygtningestatus.
Man skal derfor altid tjekke den seneste tilladelse/forlængelse for at se hvilke løbende betingelser, der er stillet.
Såfremt kravene skal fraviges undervejs i opholdet, er det Forlængelses- og Opholdskontoret, der foretager
denne vurdering. Se nærmere afsnit 4.3.1.8.
Særlige vedrørende voksne med børn, der har opnået selvstændig tilknytning
Hvis ansøger bor sammen med børn, der har opnået selvstændig tilknytning til Danmark vil bolig- og
forsørgelseskravet ikke kunne stilles med henvisning til Danmarks internationale forpligtelser.
I sager, hvor barnet bor sammen med både ansøger og referencen lægges oplysninger i CPR registret til grund
for vurderingen. Ved samvær med særbørn skal der anmodes der om en samværserklæring og samtykke til
indhentelse af oplysninger hos den anden forælder.
Særligt vedr. irakiske statsborgere, hvor referencen er dansk statsborger
Henset til, at den generelle situation i Irak er ændret, bliver der fremadrettet stillet alle krav for
ægtefællesammenføring, når referencen er dansk statsborger.
Vi fraviger således ikke længere på grund af den sikkerhedsmæssige situation, når ansøgeren kommer fra det
centrale eller sydlige Irak.
I de sager, hvor vi tidligere har fraveget kravene under henvisning til sikkerhedssituationen i Irak, vil vi skulle
genoplive kravene om forsørgelse og bolig. Genoplivningen af kravene sker automatisk, og er ikke betinget af, at
Udlændingestyrelsen træffer afgørelse herom.
Side
39
af
102
UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 631: Spm. om oversendelse af dokumenter, hvis titler fremgår af svar på UUI alm. del - spm. 389 m.v., til udlændinge- og integrationsministeren
Kravene vil blive stillet fremadrettet, dvs. fra Udlændingestyrelsens afgørelse om forlængelse. Kravene skal
således være opfyldt på afgørelsestidspunktet, således at der fx ikke modtages offentlige ydelser mv.
Såfremt ansøgeren og referencen umiddelbart opfylde betingelserne om bolig og forsørgelse, stilles kravene
uden partshøring af parret.
Såfremt ansøgeren og referencen
ikke
umiddelbart opfylder betingelserne om bolig og forsørgelse, laves en
partshøring, hvor vi oplyser, at baggrunden for at fravige kravene ikke længere er til stede. Der sendes samtidig
et § 26-skema, da parret ikke har opfyldt kravene i tiden, fra kravene blev genoplivet, og indtil vi træffer
afgørelse.
Bemærk, at vi ikke partshører i de tilfælde, hvor ansøgeren utvivlsomt vil bevare sin opholdstilladelse på
baggrund af § 26-hensyn. I sådanne tilfælde forlænges opholdstilladelsen med henvisning til § 26 som ved en
bevarelse.
4.3.1.8. Genoplivning af krav
Såfremt et eller flere krav har været fraveget ved den tidligere tilladelse/forlængelse, skal man ved en ansøgning
om permanent opholdstilladelse vurdere, hvorvidt fravigelsesgrunden(e) fortsat er til stede.
Såfremt kravene skal genoplives, sker genoplivningen automatisk, og er ikke betinget af, at Udlændingestyrelsen
træffer afgørelse herom. De genoplivede krav skal være opfyldt på tidspunktet for forlængelse, dvs. der må ikke
på afgørelsestidspunktet modtages offentlige ydelser m.v.
Såfremt ansøgeren og referencen umiddelbart opfylder betingelserne om bolig og forsørgelse, stilles kravene
uden partshøring af parret.
Såfremt ansøgeren og referencen
ikke
umiddelbart opfylder betingelserne om bolig og forsørgelse, laves en
partshøring, hvor vi oplyser, at baggrunden for at fravige kravene ikke længere er til stede. Der sendes samtidig
et § 26-skema, da parret ikke har opfyldt kravene i tiden, fra kravene blev genoplivet, og indtil vi træffer
afgørelse.
Bemærk, at vi ikke partshører i de tilfælde, hvor ansøgeren utvivlsomt vil bevare sin opholdstilladelse på
baggrund af § 26-hensyn. I sådanne tilfælde forlænges opholdstilladelsen med henvisning til § 26, som ved en
bevarelse.
Genoplivning af krav, hvor det er nemt for ansøgeren og referencen at konstatere, at kravene bliver genoplivet, fx
når referencens særbarn fylder 18 år, bliver genoplivet fra dette tidspunkt. Krav, som bliver genoplivet på
baggrund af en vurdering fra Udlændingestyrelsen, fx ændrede forhold i hjemlandet, genopliver vi først ved
vores afgørelse.
4.3.1.8.1. Særbarn/børn
Er referencens særbarn fyldt 18 år, genoplives kravene om bolig samt forsørgelse. Ansøgningen skal vedlægges
den nødvendige dokumentation herfor.
Er referencens særbarn fortsat mindreårig, men der er oplysninger, der indikerer, at der ikke længere er samvær
mellem referencen og det mindreårige barn, fx hvis det mindreårige barn ifølge CPR-registret er flyttet langt
væk, skal dette undersøges nærmere. Såfremt der skal partshøres om samvær, skal referencen ligeledes
underskrive en erklæring om, at vi må indhente oplysninger om samvær hos barnets anden forælder.
4.3.1.8.2. Referencen flygtning - FAMUD
I ægtefællesammenføringssager kan de almindelige krav om bolig og forsørgelse fraviges hvis referencen er
flygtning og har asyl efter §§ 7 eller 8.
I disse sager skal det vurderes, hvorvidt kravene fortsat skal fraviges under hensyn til referencens
flygtningestatus i Danmark.
Det gælder i alle sager med familiesammenførte ægtefæller, hvor:
Side
40
af
102
UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 631: Spm. om oversendelse af dokumenter, hvis titler fremgår af svar på UUI alm. del - spm. 389 m.v., til udlændinge- og integrationsministeren
1751340_0480.png
referencen har en midlertidig eller permanent opholdstilladelse som flygtning efter §§ 7 eller 8,
eller
hvor referencen er tidligere flygtning med asyl efter §§ 7 eller 8, men er blevet dansk statsborger siden
familiesammenføringssagen.
Det betyder, at vi ved behandlingen af en ansøgning om permanent opholdstilladelse, hvor referencen er
omfattet af en af ovennævnte eksempler, skal vurdere, hvorvidt der skal sendes en høring til asylkontoret med
henblik på vurdering af de løbende betingelser.
4.3.1.8.2.1. Sagsbehandlingen
Referencens opholdstype samt nationalitet tjekkes.
Det vurderes ud fra listen over landegrupper (læs mere herom under afsnit 4.3.3) sammenholdt med
nedenstående oversigt over høringer i FAMUD-sager, hvorvidt der skal sendes en høring til Center for Asyl med
henblik på vurdering af de løbende betingelser.
Oversigt over høring af Center for Asyl i sager om permanent ophold, hvor den herboende reference er
flygtning
Opholdsgrundlag
Konventionsflygninge
(§ 7, stk. 1, § 8, stk. 1)
Flygtninge med
beskyttelsesstatus
(§ 7, stk. 2-3, § 8, stk. 2)
Kvoteflygtninge med tilladelse
efter
§ 8, stk. 3
Uledsaget mindreårig (§
9 c, stk.
3) og
ganske særlige grund
(§ 9
c, stk. 1) og
udsendelseshindret
(§ 9 c, stk. 2, tidl. § 9, stk. 2, nr. 4)
Udlændinge med tilladelse efter
§ 9, stk. 2, nr. 5 og nr. 6
Landegruppe
1
2-3
Udenfor landegruppe
1-2
3
Udenfor landegruppe
1-3 og udenfor
landegruppe
1-3 og udenfor
landegruppe
Asylretlig vurdering
Ophørsgrundene
Ophørsgrundene
Ophørsgrundene
Forfølgelsesrisiko
Forfølgelsesrisiko
Forfølgelsesrisiko
Ingen asylretlig vurdering
Ingen asylretlig vurdering
Høring af Center for Asyl
Høring
Ingen høring*
Ingen høring*
Høring
Ingen høring*
Høring
Ingen høring**
Ingen høring**
1-3 og udenfor
landegruppe
Høring – sendes til
[email protected]
*Det bemærkes, at der altid skal ske høring af Center for Asyl, hvis det fremgår af familiesammenføringssagen, at den herboende
reference har været i hjemlandet
**Det bemærkes, at der altid skal ske orientering af Center for Asyl, hvis det fremgår af familiesammenføringssagen, at den
herboende reference har været i hjemlandet, haft kontakt til en repræsentation fra hjemlandet (fx Ambassaden) eller hvis andre
konkrete oplysninger i sagen indikerer grundlag for inddragelse (fx periode(r) uden CPR tilmelding)
Hvis referencen har haft asyl i Danmark i mindre end 12 måneder eller pågældende inden for de seneste 12
måneder er meddelt tidsbegrænset forlængelse af sin opholdstilladelse, skal der
ikke
ske høring, medmindre
omstændigheder i den konkrete sag tilsiger det, fx at referencen har været i hjemlandet.
Det undersøges endvidere, om referencen er tidligere flygtning som er blevet dansk statsborger.
Herefter vurderes det, om ansøger opfylder betingelserne for at få permanent opholdstilladelse.
Såfremt ansøger opfylder betingelserne for TUB
Selvom det af ovenstående skema fremgår, at der skal ske høring af asyl på baggrund af referencens
flygtningestatus, skal der
ikke
ske høring af asyl, såfremt ansøger opfylder betingelserne for at få permanent
opholdstilladelse. Det betyder, at sagen ikke skal sendes i høring i asyl, hvis ansøger kan meddeles permanent
opholdstilladelse.
Det gælder også i de tilfælde, hvor referencen er tidligere flygtning og har opnået dansk statsborgerskab.
Side
41
af
102
UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 631: Spm. om oversendelse af dokumenter, hvis titler fremgår af svar på UUI alm. del - spm. 389 m.v., til udlændinge- og integrationsministeren
1751340_0481.png
Baggrunden herfor er, at uanset udfaldet af den asylretlige vurdering, vil ansøger stå til meddelelse af permanent
opholdstilladelse. Hvis asyl vurderer, at der ikke længere er grundlag for at fravige kravene under hensyn til
referencens flygtningestatus, vil vi skulle foretage en § 26-vurdering, hvorefter ansøger alligevel vil opnå
permanent opholdstilladelse.
Undtagelsen hertil er, at ansøger oplyser at have været i hjemlandet eller at referencen har været i hjemlandet. I
de tilfælde skal der altid ske høring og sagen placeres således:
Ansvarlig enhed: Kontoret for Permanent Ophold og Pas
Ansvarligt team: Omega 1
Udførende enhed: 5. asylkontor
Tilstand: Oplyst – I bero
Fristtype: ”Anmodning til Asylkontoret om udtalelse”
Frist: FAMUD + 21 dage
Handlingsfacet: ”Høring”
UR sagen: Rekvireres direkte med sagsplacering til FAMUD. I fritekst-feltet skrives ”Til 5. asyl Hørsholm”
Der udfærdiges en anmodning om udtalelse (standard nr. 801), som journaliseres på sagen.
Ved svar fra Asyl: Notat lægges på sagen, 5. asylkontor fjernes som udførende enhed og sagen sættes til
verserende.
Såfremt ansøger IKKE opfylder betingelserne for TUB
Hvis der ikke ud fra ovenstående skema eller på baggrund af, at referencen er tidligere flygtning og nu dansk
statsborger, skal sendes høring til asyl, meddeles der afslag på permanent ophold og der laves en forlængelse af
ansøgers midlertidige opholdstilladelse, hvis denne udløber inden for de næste 6 måneder.
Hvis det fremgår af ovenstående skema, at der skal ske høring af asyl, foretages høringen i forbindelse med
afslaget på permanent ophold.
Alle sager skal ikke længere automatisk i FAMUD, hvis referencen er tidligere flygtning men nu dansk
statsborger.
Vi skal i hver sag konkret vurdere, om der skal foretages FAMUD høring.
I vores vurdering, skal vi se på, om pågældende reference har været i sit tidligere hjemland, enten på
længerevarende ophold eller på hyppige ferieophold. Hvis det er tilfældet, skal vi ikke høre FAMUD, men blot
lægge til grund, at pågældende ville kunne tage ophold i sit tidligere hjemland, og alle krav skal stilles til
opholdstilladelsen. Vi skal dog være opmærksomme på, om pågældende uagtet, at han har været i sit tidligere
hjemland påberåber sig, at han ikke kan tage ophold der.
Bemærk, at selvom referencen er blevet dansk statsborger, kan der fortsat være forhold der medfører, at
kravene fortsat skal fraviges under hensyn til referencens (tidligere) flygtningestatus, da ikke alle vil kunne tage
ophold i sit tidligere hjemland efter at have fået asyl i Danmark/skiftet nationalitet mv.
I emnefeltet i mailen til asyl skal det fremhæves, at der er tale om en dansk statsborger – tidligere flygtning.
Sagen overgives herefter til forlængelsesenheden og placeres således:
Ansvarlig enhed: Forlængelses- og Opholdskontoret
Ansvarligt team: _US-F&O-TB-TUB
Udførende enhed: 5. asylkontor
Tilstand: Afgjort aktiv – I bero
Fristtype: ”Anmodning til Asylkontoret om udtalelse”
Frist: FAMUD +21 dage
Handlingsfacet: ”Høring”
Side
42
af
102
UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 631: Spm. om oversendelse af dokumenter, hvis titler fremgår af svar på UUI alm. del - spm. 389 m.v., til udlændinge- og integrationsministeren
1751340_0482.png
UR sagen: Rekvireres direkte med sagsplacering til FAMUD. I fritekst-feltet skrives ”Til 5. asyl Hørsholm”
Der udfærdiges en anmodning om udtalelse (standard nr. 108), som journaliseres på sagen.
Ved svar fra Asyl: Notat lægges på sagen, 5. asylkontor fjernes som udførende enhed og sagen sættes til
verserende.
4.3.1.8.3. Referencen er alvorligt syg eller handicappet
Er referencen alvorligt syg eller handicappet, skal det vurderes, om referencens forhold har ændret sig. Her skal
førstegangstilladelsen og evt. forlængelsessager tjekkes for helbredsoplysninger. Er krav fraveget grundet
sygdom, skal det dokumenteres, at referencen fortsat er alvorligt syg, og dermed ikke kan henvises til at tage
ophold i et andet land, som følge af manglende opfyldelse af kravene. Det skal således vurderes, om der skal
indhentes nye lægeoplysninger, hvilket er tilfældet i langt de fleste sager.
Såfremt referencen ikke kan antages at være alvorligt syg længere, skal ansøgeren og referencen dokumentere
opfyldelse af boligkravet, og eIndkomst tjekkes angående forsørgelseskravet.
4.3.1.8.4. Referencen er studieaktiv
Bemærk, at forsørgelseskravet ikke længere kan fraviges hvis referencen er studieaktiv. Såfremt
forsørgelseskravet tidligere har været fraveget med denne begrundelse, skal kravet genoplives.
Følgende indsættes i forlængelsen:
”Kravet om forsørgelse har ved meddelelsen af din opholdstilladelse været fraveget, idet din ægtefælle er studieaktiv
på en erhvervskompetencegivende uddannelse.
Forsørgelsesreglerne er blevet ændret efter du blev meddelt opholdstilladelse. Dette betyder, at du og din ægtefælle
ikke må modtage hjælp efter lov om aktiv socialpolitik eller integrationsloven i tiden, indtil du får tidsubegrænset
opholdstilladelse.
SU er ikke omfattet af lov om aktiv socialpolitik eller integrationsloven.”
4.3.1.9. Sagsbehandling, såfremt et eller flere af de løbende betingelser ikke er opfyldt
4.3.1.9.1. Ansøgeren opfylder ikke de almindelige betingelser for permanent opholdstilladelse
Hvis ansøgeren ikke opfylder de almindelige betingelser for permanent opholdstilladelse, meddeles der afslag
herpå. Hvis det samtidig er vurderet, at de løbende betingelser heller ikke længere er opfyldt, eller det ikke
endegyldigt kan vurderes, om de løbende betingelser er opfyldt, eller der eventuelt skal genoplives nogle krav,
skal sagen videre til rette fagkontor.
Hvis ansøgerens tidsbegrænsede opholdstilladelse fortsat er gyldig i en periode på
mere end 6 måneder,
orienteres ansøgeren blot om gyldighedsperioden i vores afslag på permanent opholdstilladelse. Derefter sendes
der orientering til
[email protected]
med de oplysninger, vi har, hvorefter de vurderer, om der skal
startes en inddragelsessag. I den situation anmoder vi ikke ansøgeren om yderligere dokumentation, og vores
sag lukkes.
Hvis ansøgerens opholdstilladelse er udløbet eller udløber
inden for 6 måneder,
skal ansøgeren sammen med
vores afslag på permanent opholdstilladelse anmodes om dokumentation for eller partshøres om de relevante
forhold. I forbindelse med en partshøring skal der ligeledes indhentes et § 26-skema om ansøgerens tilknytning
til Danmark.
Såfremt vi partshører og sender et § 26-skema til ansøgeren, skal sagen placeres til:
Ansvarlig enhed: Forlængelses- og Opholdskontoret
Ansvarligt team: _US-F&O-TB-TUB
Sagen sættes i Afgjort - Aktiv – I bero, og der påføres fristen ”partshøring” + 21 dage.
Side
43
af
102
UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 631: Spm. om oversendelse af dokumenter, hvis titler fremgår af svar på UUI alm. del - spm. 389 m.v., til udlændinge- og integrationsministeren
1751340_0483.png
Der sendes samtidig mail til
[email protected],
som herefter vil tage stilling til, hvorvidt
opholdstilladelsen kan bevares. De lukker herefter sagen.
Såfremt vi anmoder ansøgeren om dokumentation for f.eks. gyldigt pas, sikkerhed eller ny bolig, skal sagen placeres
til:
Ansvarlig enhed: Forlængelses- og Opholdskontoret
Ansvarligt team: _US-F&O-TB-TUB
Sagen sættes i Afgjort - Aktiv - I bero, og der påføres fristen ”andok” +21 dage.
Forlængelses- og Opholdskontoret vil herefter tage stilling til, om opholdstilladelsen skal forlænges eller nægtes
forlænget. De lukker herefter sagen.
4.3.1.9.1.1. Særligt om ret til fortsat ophold ved ægtefællens død
Det fremgår af udlændingelovens § 19, stk. 9 at:
”Ved afgørelsen om inddragelse af en opholdstilladelse meddelt efter § 9, stk. 1, nr. 1, eller § 9 c, stk. 1, skal der
tages særligt hensyn til, om opholdsgrundlaget ikke længere er til stede som følge af samlivsophør, der skyldes,
at den i Danmark fastboende person er afgået ved døden. Det gælder uanset varigheden af udlændingens ophold
her i landet.”
En udenlandsk ægtefælles opholdstilladelse skal således ikke inddrages i tilfælde af den herboende ægtefælles
eller samlevers død, hvis udlændingen har gjort en indsats for at integrere sig. Dette gælder uanset opholdets
længde og har også en afledt virkning for udlændingens eventuelle børn.
I praksis vil der kun være få sager herom, idet de ansøgere, der søger permanent opholdstilladelse, som
udgangspunkt har mere end 6 (evt. 4) års ophold.
Sagerne om inddragelse/ej inddragelse behandles i Ægtefælle og Børn 2. kontor.
4.3.1.9.1.1.1. Sagsbehandling såfremt referencen er afgået ved døden
Såfremt referencen er afgået ved døden, skal Ægtefælle og Børn 2. kontor altid tage stilling til, hvorvidt ansøgers
opholdstilladelse skal bevares. Dette gælder uanset om ansøger opfylder betingelserne for at få permanent
opholdstilladelse.
Såfremt ansøger ikke opfylder betingelserne for permanent opholdstilladelse, meddeles ansøger afslag på TUB.
Sagen placeres herefter til:
Ansvarlig enhed: Forlængelses- og Opholdskontoret
Ansvarligt team: _US-F&O-TB-TUB
Sagen sættes i Afgjort - Aktiv – I bero, og der påføres fristen ”partshøring” + 21 dage.
4.3.1.9.2. Ansøgeren opfylder de almindelige betingelser for permanent opholdstilladelse
Såfremt der mangler oplysninger til brug for vurderingen af de løbende betingelser, anmodes ansøgeren om at
indsende dokumentation herfor. Det kan fx være dokumentation for ny bolig. Dokumentationen skal herefter
vurderes.
Såfremt de løbende betingelser ikke er opfyldt, sendes der en e-mail til
[email protected]
med relevante
oplysninger og sagshenvisning. Ægtefælle og Børn 2. kontor vil herefter starte en inddragelsessag og orientere os
om resultatet heraf. Vi skal således ikke foretage partshøring m.v., men blot sætte sagen i Oplyst – I bero, med
fristen ”høring af andet kontor” + 30 dage.
Side
44
af
102
UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 631: Spm. om oversendelse af dokumenter, hvis titler fremgår af svar på UUI alm. del - spm. 389 m.v., til udlændinge- og integrationsministeren
Såfremt den tidsbegrænsede opholdstilladelse nægtes forlænget eller inddrages, vil der samtidig af os blive givet
afslag på permanent opholdstilladelse med denne begrundelse (fastslået af nævnet). Dette koordineres af
kontorerne indbyrdes.
Såfremt den tidsbegrænsede opholdstilladelse bliver forlænget eller bevaret, laver Ægtefælle og Børn 2. kontor
en resolution på vores sag, sætter vores sag som verserende med sagsfristen og giver besked til os pr. mail til
[email protected], hvorefter vores sagsbehandling fortsættes.
4.3.1.10. Sagsbehandling, såfremt ansøgeren har fået afslag på forlængelse
Hvis ansøgeren under behandlingen af TUB-sagen, får afslag på forlængelse af sin tidsbegrænsede
opholdstilladelse, gives der afslag på permanent opholdstilladelse med begrundelsen, at ansøgeren ikke længere
har et gyldigt opholdsgrundlag i Danmark.
4.3.2. Familiesammenføring - børn
Dette afsnit omhandler børn med opholdstilladelse efter § 9, stk. 1, nr. 2, og tidligere gældende § 9, stk. 1, nr. 3,
og børn med tilladelse efter § 9 c, stk. 1 (særlige grunde).
4.3.2.1. Vurdering af løbende betingelser
Der kan ikke meddeles permanent opholdstilladelse til personer under 18 år, jf. udlændingelovens § 11, stk. 3.
Derfor omhandler følgende kun personer over 18 år, som er kommet til Danmark som mindreårige pba.
familiesammenføring, eller som er født i Danmark af udenlandske forældre.
Udgangspunktet er, at mindst én af forældrene skal have lovligt ophold og være fastboende her i landet.
Vær opmærksom på, at ansøgerens far, mor eller begge forældre kan være reference.
Kravet kan være fraveget, hvis ingen af forældrene bor her i landet eller af andre grunde. I så fald vil dette fremgå
af seneste forlængelse, som er givet jf. § 26.
Hvis de løbende betingelser er opfyldt, fortsættes vores sagsbehandling.
Bemærk, at forældrene på tidspunktet for barnets ansøgning om permanent opholdstilladelse selv kan have en
verserende ansøgning om forlængelse/permanent opholdstilladelse.
I tilfælde af afslag på permanent opholdstilladelse, kan barnets opholdstilladelse forlænges indtil udløbet af
forældrenes tidsbegrænsede opholdstilladelse, også selvom forældrene har en verserende sag om forlængelse
eller permanent opholdstilladelse, og selvom det medfører en afkortning af forlængelsesperioden.
Hvis referencen har en sag under behandling i Forlængelses- og Opholdskontoret, tages kontakt hertil.
4.3.2.2. Sagsbehandling, såfremt et eller flere af de løbende betingelser ikke er opfyldt
4.3.2.2.1. Ansøgeren opfylder ikke de almindelige betingelser for permanent opholdstilladelse
Se afsnit 4.3.1.9.1.
4.3.2.2.2. Ansøgeren opfylder de almindelige betingelser for permanent opholdstilladelse
Se afsnit 4.3.1.9.2.
4.3.2.3 Sagsbehandling, såfremt ansøgeren har fået afslag på forlængelse
Se afsnit 4.3.1.10.
4.3.3. Asyl
Når ansøgeren har opholdstilladelse efter udlændingelovens §§ 7 eller 8, er det en løbende betingelse, at
ansøgeren fortsat skal have behov for beskyttelse i Danmark, dvs. at ansøgeren fortsat risikerer forfølgelse i sit
hjemland.
Til brug for behandlingen af ansøgninger om blandt andet permanent ophold, har Center for Asyl udarbejdet en
oversigt over lande, hvorfra flygtninge gennem de seneste ca. 10 år er meddelt asyl i Danmark: ”Oversigt over
Side
45
af
102
UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 631: Spm. om oversendelse af dokumenter, hvis titler fremgår af svar på UUI alm. del - spm. 389 m.v., til udlændinge- og integrationsministeren
landegrupper til brug for behandlingen af asylforlængelsessager og familiesammenføringssager, hvor ansøger
eller den herboende reference er flygtning”.
Oversigten gennemgår landene og kategoriserer dem i 4 landegrupper, som får betydning for, hvorvidt der skal
sendes høring til Center for Asyl eller ej, med henblik på vurdering af de løbende betingelser. Landelisten
opdateres løbende og rundsendes.
Listen er inddelt i følgende landegrupper:
1.
2.
lande, hvor ophørsgrundene i henhold til flygtningekonventionens artikel 1 c (5) generelt kan anses for
at være indtrådt,
lande og/eller regioner i lande, hvor der er sket en forbedring af de generelle forhold, uanset at
forholdene fortsat er alvorlige og må betegnes som skrøbelige og uforudsigelige. Dog må ændringerne
ikke antages at være af helt midlertidig karakter,
lande, hvor situationen p.t. er alvorlig og præget af vilkårlig voldsudøvelse og overgreb på civile samt
lande, hvor ophørsgrundene ikke generelt kan anses for at være indtrådt, og hvor der heller ikke er sket
mindre varige forbedringer af de generelle forhold,
lande og områder, hvorfra ansøgere p.t. kan meddeles opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk.
3.
3.
4.
Det betyder, at vi ved behandlingen af permanent opholdstilladelse til en ansøger, der er flygtning, skal vurdere,
hvorvidt der skal sendes en høring til asylkontoret ad vurdering af de løbende betingelser.
4.3.3.1 Ophørsgrunde
Ved ansøgning om forlængelse af en asyltilladelse eller en ansøgning om permanent ophold, skal det altid
vurderes, om der er indtrådt fundamentale, varige og effektive ændringer i hjemlandet, dvs. om ophørsgrundene
i Flygtningekonventionens artikel 1 c (5) er indtrådt, eller om der er sket en forbedring af de generelle forhold.
Af ovennævnte oversigt fremgår det, i hvilke lande ophørsgrundene må anses for indtrådt hhv. ikke anses for
indtrådt eller hvorvidt der er sket en forbedring af de generelle forhold og hvorvidt ændringerne er af
midlertidig karakter.
Det fremgår af Flygtningenævnets formandskabs 11. årsberetning vedrørende 2002, at de asylbegrundende
omstændigheder normalt vil være ophørt, når der har fundet fundamentale forandringer sted, der kan siges at
fjerne årsagen til flygtninges frygt for forfølgelse og tilvejebringe en garanti for, at den pågældende vil være i
sikkerhed ved en tilbagevenden til sit hjemland, jf. side 108, der henviser til UNHCRs
” Discussion Note on the
Application of the ”ceased circumstances” Cessation Clauses in the 1951 Convention”
fra den 20. maj 1991.
4.3.3.2. Hjemrejseerklæring
En af de løbende betingelser for ansøgere med opholdstilladelse som flygtning er, at de ikke må have været i
deres hjemland. Dette er en konsekvens af deres status som flygtning i Danmark, da det antages at flygtninge
med et beskyttelsesbehov, ikke kan tage ophold i deres hjemland.
Ansøgeren skal i forbindelse med sin ansøgning om permanent opholdstilladelse underskrive en erklæring om,
hvorvidt ansøgeren har været i sit hjemland.
Hvis ansøgeren har erklæret at have været i sit hjemland vil der skulle laves en inddragelsesvurdering af
asylkontoret. Se hertil afsnit 4.3.3.
Hvis erklæringen ikke er udfyldt i ansøgningsskemaet, anmodes ansøgeren om at sende en udfyldt erklæring til
Udlændingestyrelsen. Såfremt vi ikke modtager svar fra ansøgeren, betragtes ansøgeren at have været i sit
hjemland, og sagen behandles efter den procedure, jf. afsnit 4.3.3.
4.3.3.2.1. Rejsebegrænsning
Hvis man har opholdstilladelse på baggrund af asyl, kan ens opholdstilladelse blive inddraget hvis man rejser til
sit hjemland, uanset om ens rejsebegrænsning er ophævet eller ej. Det har således ikke betydning, hvorvidt
rejsebegrænsningen er ophævet, idet rejsebegrænsningen altid vil blive ophævet, hvis der ansøges om det.
Side
46
af
102
UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 631: Spm. om oversendelse af dokumenter, hvis titler fremgår af svar på UUI alm. del - spm. 389 m.v., til udlændinge- og integrationsministeren
1751340_0486.png
Man må først rejse til sit hjemland, når man
-
-
har haft asyltilladelse i mere end 10 år,
og
har fået permanent opholdstilladelse.
Hvis ansøgeren har opholdstilladelse efter § 7, stk. 1 eller stk. 2, regnes de 10 år fra det tidspunkt, hvor
ansøgeren fik sin førstegangstilladelse, jf. § 27, stk. 2, til tidspunktet, hvor ansøgeren indrejser i sit
hjemland/asylland (indrejsedatoen).
Hvis ansøgeren har opholdstilladelse efter § 8, regnes de 10 år fra det tidspunkt, hvor ansøgeren indrejste i
Danmark, jf. § 27, stk. 1, til tidspunktet, hvor ansøgeren indrejser i sit hjemland/asylland (indrejsedatoen).
4.3.3.3. Repatriering
Flygtninge, der ønsker at vende tilbage til deres hjemland, er omfattet af repatrieringsloven. Flygtninge har
mulighed for at fortryde en repatriering og vende tilbage til Danmark inden for 12 måneder uden at miste deres
opholdstilladelse. I visse tilfælde kan fortrydelsesretten efter ansøgning udvides til mere end 12 måneder.
Hvis en repatrieret flygtning fortryder og vender tilbage til Danmark indenfor fortrydelsesperioden, skal den
fysiske UR-sag sendes til 5. asylkontor, der foretager en vurdering af, om tilladelsen skal anses for at være
bortfaldet pga. hjemrejsen. Der sendes samtidig en mail til [email protected], hvor der anmodes om vurdering
af bortfald.
Såfremt ansøgerens opholdstilladelse er bortfaldet på grund af hjemrejsen, afgøres sagen i 5. asylkontor. Ellers
laver 5. asylkontor en resolution på sagen, og vi kan herefter fortsætte vores sagsbehandling.
Se i øvrigt afsnit 4.6.3.
4.3.3.4. Sagsbehandlingen
Ansøgerens opholdstype samt nationalitet tjekkes.
Det vurderes ud fra listen over landegrupper sammenholdt med nedenstående oversigt over høringer i sager om
permanent ophold til flygtninge, hvorvidt der skal sendes en høring til asylkontoret med henblik på vurdering af
de løbende betingelser.
Oversigt over høring af Center for Asyl i sager om permanent ophold til flygtninge
Opholdsgrundlag
Konventionsflygtninge
(§ 7, stk. 1, § 8, stk. 1)
Flygtninge med
beskyttelsesstatus
(§ 7, stk. 2-3, § 8, stk. 2)
Kvoteflygtninge med
tilladelse efter
§ 8, stk. 3
Uledsaget mindreårig
(§ 9
c, stk. 3),
ganske særlige
grund
(§ 9 c, stk. 1), og
udsendelseshindret
(§ 9 c,
stk. 2, tidl. § 9, stk. 2, nr. 4)
Landegruppe
1
2-3
Udenfor landegruppe
1-2
3
Udenfor landegruppe
1-3 og udenfor
landegruppe
1-3 og udenfor
landegruppe
Asylretlig vurdering
Ophørsgrundene
Ophørsgrundene
Ophørsgrundene
Forfølgelsesrisiko
Forfølgelsesrisiko
Forfølgelsesrisiko
Vurdering af løbende
betingelser
Vurdering af løbende
betingelser
Høring af Center for Asyl
Høring
Ingen høring*
Ingen høring*
Høring
Ingen høring*
Høring
Høring
Høring
*Det bemærkes, at der altid skal ske orientering af Center for Asyl, hvis det fremgår af ansøgningen om permanent ophold, at
flygtningen har været i hjemlandet, haft kontakt til en repræsentation fra hjemlandet (fx Ambassaden) eller hvis andre konkrete
oplysninger i sagen indikerer grundlag for inddragelse (fx periode(r) uden CPR tilmelding)
Såfremt ansøger opfylder betingelserne for meddelelse af permanent opholdstilladelse
Side
47
af
102
UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 631: Spm. om oversendelse af dokumenter, hvis titler fremgår af svar på UUI alm. del - spm. 389 m.v., til udlændinge- og integrationsministeren
1751340_0487.png
Hvis ansøger opfylder betingelserne for meddelelse af permanent opholdstilladelse skal der ikke ske høring af
asyl. Det betyder, at kan ansøger meddeles permanent opholdstilladelse, skal dette gøres
uden
først at sende
sagen i høring i asyl.
En undtagelse hertil er, hvis ansøger har opholdstilladelse efter § 8, stk. 3. Her skal der
altid
sendes høring.
Endnu en undtagelse er, hvis ansøger ikke opfylder de løbende betingelser for sin opholdstilladelse, fx hvis
ansøger har været i hjemlandet. I det tilfælde sendes en mail til [email protected] med følgende tekst:
”Kontoret for Permanent Ophold og Pas behandler en ansøgning om permanent opholdstilladelse fra ansøger.
Ansøger opfylder umiddelbart betingelserne for permanent opholdstilladelse, og I bedes derfor vurdere de løbende
betingelser for ansøgers opholdstilladelse.
Svaret bedes sendt til [email protected] inden 14 dage”
Er sagen under 14 dage fra sagsbehandlingsmålet skal dette angives.
Ved høring i asyl vedrørende uledsagede mindreårige, sendes en mail til US-6.asyl-UMI med ovenstående tekst.
Sagen placeres således:
Ansvarlig enhed: Kontoret for Permanent Ophold og Pas
Ansvarligt team: POP-TUB
Tilstand: Oplyst – I bero
Frist: Asyl +14 dage
Ved svar fra Asyl: Asyl udarbejder et internt notat på sagen inden for 7 dage, sætter sagen i verserende, og
sender en mail til
[email protected].
OBS!
Har ansøgeren været i hjemlandet eller haft kontakt til en repræsentation fra hjemlandet (fx Ambassaden)
skal der sendes en mail til
forlæ[email protected]
og mailen lægges på sagen.
Såfremt ansøger IKKE opfylder betingelserne for meddelelse af permanent opholdstilladelse:
Hvis der ikke er behov for høring af asylkontoret, forlænges ansøgers opholdstilladelse samtidig med meddelelse
af afslag på permanent opholdstilladelse.
Hvis der ud fra ovenstående skema er behov for høring af asyl, sendes en mail til US-5.Asyl-Forlængelse med
angivelse af, hvad høringen omhandler.
Uledsagede mindreårige med tilladelse efter § 9 c, stk. 3, skal forlænges af Center for Asyl. Her sendes en mail til
US-6.Asyl-UMI med angivelse af, hvad høringen omhandler.
Følgende tekst indsættes ved mail til asylkontoret:
”Kontoret for Permanent Ophold og Pas har dags dato meddelt afslag på permanent opholdstilladelse til ansøger.
Ansøgers opholdstilladelse efter § xxxxx, er udløbet den xxxxx.
I bedes vurdere, hvorvidt ansøgers opholdstilladelse kan forlænges.”
Sagen placeres således:
Ansvarlig enhed: 5. eller 6. asylkontor
Tilstand: Afgjort aktiv - Verserende
Frist: Asylforlængelse +120 dage
OBS!
Har ansøgeren været i hjemlandet eller haft kontakt til en repræsentation fra hjemlandet (fx Ambassaden)
skal der sendes en mail til
[email protected]
og mailen lægges på sagen.
Side
48
af
102
UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 631: Spm. om oversendelse af dokumenter, hvis titler fremgår af svar på UUI alm. del - spm. 389 m.v., til udlændinge- og integrationsministeren
1751340_0488.png
4.3.3.5. Forlængelser
Hvis ansøgeren ikke opfylder de almindelige betingelser for permanent opholdstilladelse, meddeler vi afslag.
Hvis der ikke er behov for høring i asyl, eller andre forhold, der gør, at vi ikke selv kan forlænge
opholdstilladelsen, forlænger vi ansøgerens midlertidige opholdstilladelse samtidig med afslaget på permanent
ophold.
Er der mindre end 6 måneder tilbage af ansøgers midlertidige opholdstilladelse, skal der altid ske forlængelse,
enten af Kontoret for Permanent ophold og Pas eller i Asyl, hvis der er behov for høring vedrørende de løbende
betingelser.
Opholdstilladelse efter § 9 e (711-loven efter § 9, stk. 2, nr. 5 og nr. 6):
Langt hovedparten af de Kosovoalbanere, der er meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens dagældende
§ 9, stk. 2, nr. 5 eller nr. 6, har fået opholdstilladelse som følge af helbredsmæssige forhold. Henset til, at disse
ansøgere har haft opholdstilladelse i Danmark i ca. 20 år, lægger vi til grund, at ansøgerne generelt set har
opnået en sådan tilknytning til Danmark, at der efter en konkret vurdering kan foreligge § 26-hensyn.
Bemærk, at børn, som var omfattet af forældrenes førstegangstilladelse tillige er omfattet af forældrenes
permanente opholdstilladelse, såfremt den permanente opholdstilladelse er meddelt inden den 26. marts 2010.
Såfremt en ansøger med opholdstilladelse efter de dagældende §§ 9, stk. 2, nr. 5 og 6, meddeles afslag på
permanent ophold, behandles forlængelsesdelen i asylkontoret.
I praksis forlænges der efter § 9 c, stk. 1, og det er Center for Asyl der foretager denne vurdering.
Der sendes en mail til US-5.Asyl-Forlængelse ([email protected]) med følgende tekst:
”Kontoret for Permanent Ophold og Pas har dags dato meddelt afslag på permanent opholdstilladelse til ansøger.
Ansøgers opholdstilladelse efter § xxxxx, er udløbet den xxxxx.
I bedes vurdere, hvorvidt ansøgers opholdstilladelse kan forlænges.”
Sagen placeres til:
Ansvarlig enhed: _US-5.Asyl-Forlængelse
Tilstand: Afgjort aktiv - Verserende
Frist: Asylforlængelse +120 dage
4.3.4. Humanitær opholdstilladelse (§ 9 b)
Humanitær opholdstilladelse meddeles af Udlændinge- og Integrationsministeriet. Efter udlændingelovens § 9 b,
stk. 1, kan der efter ansøgning meddeles opholdstilladelse til en udlænding, der befinder sig i en sådan situation,
at væsentlige hensyn af humanitær karakter afgørende taler for at imødekomme ansøgningen.
I praksis ser vi både sager, hvor hele familien har fået en tilladelse efter § 9 b, stk. 1, og sager hvor
hovedansøgeren har fået tilladelse efter § 9 b, stk. 1, og resten af familien har fået en tilladelse efter § 9 c, stk. 1.
Der stilles ingen betingelser til familiemedlemmer, hvor referencen har tilladelse efter § 9 b, stk. 1, men hvis det
konstateres, at familien er fraflyttet hovedansøger (eller omvendt), skal Udlændinge- og Integrationsministeriet
underrettes.
Det er Udlændinge- og Integrationsministeriet, der behandler spørgsmål om forlængelse af humanitær
opholdstilladelse, samt spørgsmål vedrørende løbende betingelser, processuelt ophold og eventuel
inddragelse/bortfald af tilladelse.
Hvis Udlændingestyrelsen modtager en forlængelsesansøgning vedrørende § 9 b, stk. 1, skal denne videresendes
til Udlændinge- og Integrationsministeriet.
Side
49
af
102
UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 631: Spm. om oversendelse af dokumenter, hvis titler fremgår af svar på UUI alm. del - spm. 389 m.v., til udlændinge- og integrationsministeren
1751340_0489.png
Det er Udlændingestyrelsen, der behandler ansøgninger om TBT (tilbagerejsetilladelse). Dog skal Udlændinge-
og Integrationsministeriet høres om, hvorvidt ansøgeren har processuelt/lovligt ophold.
4.3.4.1. Sagsbehandlingen
Ved høring af Udlændinge- og Integrationsministeriet om de løbende betingelser fremsendes der en mail til
Udlændinge- og Integrationsministeriet på mailadressen
[email protected].
Heri oplyses person ID og
ansøgningsskemaet inkl. bilag vedhæftes. Vi afventer herefter svar fra Udlændinge- og Integrationsministeriet.
Vær opmærksom på, at alle afgørelser, dvs. både afslag og tilladelse til permanent
opholdstilladelse for ansøgere med opholdstilladelse i medfør af § 9 b, stk. 1, skal sendes til orientering til
Udlændinge- og Integrationsministeriet.
4.3.4.1.1. Ansøgeren opfylder de almindelige betingelser for permanent opholdstilladelse
Såfremt opholdstilladelsen er forlænget for mindre end 6 måneder siden, hører vi ikke Udlændinge- og
Integrationsministeriet.
Såfremt opholdstilladelsen er forlænget for mere end 6 måneder siden, hører vi Udlændinge- og
Integrationsministeriet om, hvorvidt de løbende betingelser fortsat er til stede.
Såfremt opholdstilladelsen er udløbet, hører vi Udlændinge- og Integrationsministeriet om, hvorvidt
opholdstilladelsen kan forlænges.
Ansøgeren orienteres om vores høring af Udlændinge- og Integrationsministeriet.
Udlændinge- og Integrationsministeriet orienteres endvidere altid ved meddelelse af permanent
opholdstilladelse.
4.3.4.1.2. Ansøgeren opfylder ikke de almindelige betingelser for permanent opholdstilladelse
Såfremt opholdstilladelsen er udløbet eller udløber om mindre end 3 måneder, sender vi forlængelsesansøgning
til Udlændinge- og Integrationsministeriet, og gør ansøgeren opmærksom herpå i afslaget på permanent
opholdstilladelse. Vi tager ikke stilling til fortsat lovligt ophold.
Såfremt opholdstilladelsen udløber om mere end 3 måneder, sender vi ikke forlængelsesansøgning, som er
indgivet i forbindelse med ansøgning om permanent opholdstilladelse til Udlændinge- og
Integrationsministeriet, men vi gør i afslaget på permanent opholdstilladelse ansøgeren opmærksom på, at
opholdstilladelsen udløber den XX.
Udlændinge- og Integrationsministeriet orienteres altid om afslag på permanent opholdstilladelse.
Ved alle skrivelser til ansøgeren
Ved alle skrivelser til ansøgeren skal afsnit omkring processuelt ophold og tilbagerejsetilladelser fjernes, jf. afsnit
4.3.4. Det gælder også selvom ansøgeren har en gyldig opholdstilladelse, idet vi ikke kan vide, hvorvidt der fx er
påbegyndt inddragelsessag eller andet i Udlændinge- og Integrationsministeriet.
Tjek i øvrigt altid fanen ”Sag i anden myndighed” i både EstherH og UR (SAMY) for at se, om Udlændinge- og
Integrationsministeriet har verserende sager på ansøgeren.
Under fanen ”Afgørelser” i EstherH og OVAF i UR vil det fremgå, hvis Udlændinge- og Integrationsministeriet har
truffet afgørelse vedrørende ansøgeren.
4.3.5. De særlige grupper
Der henvises til familiesammenføringsmeddelelse nr. 6 af 4. november 2013 for så vidt angår tidligere danske
6statsborgere, dansk afstamning og dansk mindretal.
4.3.5.1. Dansk mindretal fra Sydslesvig
Opholdstilladelse efter § 9 c, stk. 1, meddeles til ansøgere, der tilhører det danske mindretal i Sydslesvig.
Der stilles ikke andre krav til forlængelse, end at ansøgeren fortsat er tilmeldt CPR.
Side
50
af
102
UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 631: Spm. om oversendelse af dokumenter, hvis titler fremgår af svar på UUI alm. del - spm. 389 m.v., til udlændinge- og integrationsministeren
4.3.5.2. Argentinske statsborgere med tilknytning til det danske mindretal i Argentina
Opholdstilladelse efter § 9 c, stk. 1, meddeles til argentinske ansøgere med danske forældre eller bedsteforældre.
Der stilles ikke andre krav til forlængelse, end at ansøgeren fortsat er tilmeldt CPR.
4.3.5.3. Tidligere dansk indfødsret
Opholdstilladelse efter § 9 d meddeles til ansøgere, der kan dokumentere tidligere dansk indfødsret.
Der stilles ikke andre krav til forlængelse, end at ansøgeren fortsat er tilmeldt CPR.
4.3.5.4. Ansøgere, hvor begge forældre har været danske statsborgere fra fødslen, eller i helt særlige
tilfælde hvor kun én af forældrene har været dansk statsborger fra fødslen
Opholdstilladelse efter § 9 c, stk. 1, meddeles til ansøgere, der kan dokumentere dansk afstamning, hvor begge
forældre har været danske statsborgere fra fødslen, eller i særlige tilfælde, hvor kun en af forældrene har været
dansk statsborger fra fødslen, og ansøgeren har et stærkt tilhørsforhold til Danmark.
Se afsnit 4.9.2.4. for forlængelse af denne gruppe. Vær dog særligt opmærksom på, at ikke alle typer
opholdstilladelser kan forlænges.
4.3.6. Studie/erhverv
Vurdering af de løbende betingelser for opholdstilladelser meddelt på baggrund af studie, au pair, erhverv m.v.
samt medfølgende familie til disse personer, foretages af Styrelsen for International Rekruttering og Integration
– i det følgende benævnt SIRI – såfremt ansøgeren umiddelbart opfylder de almindelige betingelser for
permanent opholdstilladelse.
4.3.6.1 Sagsbehandlingen
Fremgangsmåden for behandling af SIRI-sager er beskrevet i ”Samarbejdspapir om ansøgninger om permanent
opholdstilladelse, hvor ansøgers seneste opholdstilladelse er givet på baggrund af studie/beskæftigelse i
Danmark” af 10. november 2016.
4.3.7. Religiøse forkyndere og deres familiemedlemmer
Vurdering af de løbende betingelser for religiøse forkyndere og deres familiemedlemmer foretages af
Ægtefællekontorerne, såfremt ansøgeren umiddelbart opfylder de almindelige betingelser for permanent
opholdstilladelse.
Vær opmærksom på, at religiøse forkyndere skal have vielseskompetence, hvis deres tilladelse skal kunne
forlænges i mere end 3 år. I vores sager vil den religiøse forkynder have eller have haft vielseskompetence.
4.3.7.1. Sagsbehandlingen
Hvis ansøgeren opfylder de almindelige betingelser for permanent opholdstilladelse gøres følgende:
TUB-sagen placeres til:
-
-
Ansvarlig enhed: Ægtefæller og Børn – 1. kontor
Ansvarligt team: _US-ÆOB-1.kontor-Religiøse forkyndere
Ægtefæller og Børn – 1. kontor laver en udførlig note på sagen og sender sagen retur til os.
Vær særligt opmærksom på følgende:
Ansøger oplyser at have modtaget offentlig hjælp eller det konstateres efter opslag i eIndkomst og evt.
bekræftelse fra kommunen,
Ansøger har hit i kriminalregisteret
I begge tilfælde skal Ægtefæller og Børn – 1. kontor altid orienteres herom, da det kan være en
inddragelsesgrund. Bemærk, at det også skal ske selvom Ægtefæller og Børn – 1. kontor allerede har vurderet de
løbende betingelser som opfyldt, da de ikke har hjemmel til at tjekke KR samt om der er modtaget offentlig hjælp
i forbindelse med deres vurdering af de løbende betingelser.
Side
51
af
102
UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 631: Spm. om oversendelse af dokumenter, hvis titler fremgår af svar på UUI alm. del - spm. 389 m.v., til udlændinge- og integrationsministeren
Hvis ansøgeren ikke opfylder de almindelige betingelser for permanent opholdstilladelse, meddeler vi afslag til
ansøgeren og sender en e-mail til Ægtefælle og Børn 1. kontor og skriver person ID og sagsnummer, og
vedhæfter sagens akter. De opretter selv en forlængelsessag og tager den derfra. Bemærk, at biometrien skal
bevares, så der ikke skal indhentes ny biometri. Sagen skal derfor stå i Afgjort – Passiv med fristen ”Biometri”.
4.3.8. Associeringsaftalen
Vurdering af de løbende betingelser for tyrkiske statsborger med opholdstilladelse pba. associeringsaftalen
foretages af Forlængelses- og Opholdskontoret, EU-enheden, såfremt ansøgeren umiddelbart opfylder de
almindelige betingelser for permanent opholdstilladelse.
4.3.8.1. Sagsbehandlingen
Hvis ansøgeren opfylder de almindelige betingelser for permanent opholdstilladelse, sender vi en e-mail til
[email protected] og skriver person ID og sagsnummer, og vedhæfter sagens akter. Herefter afventer vi Forlængelses- og
Opholdskontorets svar.
Hvis ansøgeren ikke opfylder de almindelige betingelser for permanent opholdstilladelse, meddeler vi afslag til
ansøgeren og sender en e-mail til [email protected] og skriver person ID og sagsnummer, og vedhæfter sagens akter. De
opretter selv en forlængelsessag og tager den derfra.
4.4. Bortfald
Det fremgår af § 17, at ”en opholdstilladelse bortfalder, når udlændingen opgiver sin bopæl i Danmark. Hvis
udlændingen har boet i Danmark i mindre end 2 år, bortfalder tilladelsen, når udlændingen har opholdt sig uden
for landet i mere end 6 på hinanden følgende måneder. Er udlændingen meddelt opholdstilladelse med mulighed
for varigt ophold, og har udlændingen lovligt boet mere end 2 år her i landet, bortfalder opholdstilladelsen dog
først, når udlændingen har opholdt sig uden for landet i mere end 12 på hinanden følgende måneder. I de nævnte
tidsrum medregnes ikke fravær på grund af værnepligt eller tjeneste, der træder i stedet herfor.
Stk. 2.
Ud over de tilfælde, der er nævnt i stk. 1, bortfalder en opholdstilladelse, når en mindreårig udlænding har
opholdt sig uden for landet i mere end 3 på hinanden følgende måneder på genopdragelsesrejse eller andet
udlandsophold af negativ betydning for skolegang og integration.
Stk. 3.
Det kan dog efter ansøgning bestemmes, at en opholdstilladelse ikke skal anses for bortfaldet i de i stk. 1
og 2 nævnte tilfælde. Anses en mindreårig udlændings opholdstilladelse for bortfaldet, skal Udlændingestyrelsen
i forbindelse med afgørelsen vurdere, om udlændingen kan meddeles ny opholdstilladelse efter § 9, stk. 1, nr. 2,
jf. § 9, stk. 17, § 9 c, stk. 1, jf. § 9, stk. 17, eller § 9 c, stk. 1.
Stk. 4.
En opholdstilladelse, der er givet i medfør af §§ 7 eller 8, ophører først efter stk. 1 og 2, når udlændingen
frivilligt har taget bopæl i hjemlandet eller har opnået beskyttelse i et tredje land.
Stk. 5.
Stk. 1 finder ikke anvendelse for udlændinge med opholdstilladelse efter § 9 a, stk. 2, nr. 4.”
Når ansøgeren søger om permanent opholdstilladelse, er det blandt andet en betingelse, at ansøgeren har boet
lovligt i Danmark i 6(evt. 4) år fra tidspunktet for meddelelse af permanent opholdstilladelse, og i hele denne
periode har haft opholdstilladelse efter udlændingelovens §§ 9-7 f eller § 9 i-9 n og 9 p. Se desuden afsnit 4.6.3.
For nærmere gennemgang af reglerne for dispensation for bortfald se familiesammenføringsmeddelelse nr. 1/13
af 8. februar 2013.
4.4.1. Hvis ansøgeren tidligere har været udrejst i mere end 6/12 måneder
En opholdstilladelse bortfalder ex lege efter reglerne i § 17. En opholdstilladelse kan derfor godt være bortfaldet
for flere år siden, uanset ansøgeren på ny er tilmeldt CPR m.v.
Det undersøges derfor, om der allerede har været taget stilling til bortfald, enten før eller efter udrejsen. Såfremt
dette ikke er sket, skal 5. asylkontor eller Kontoret for Permanent Ophold og Pas ([email protected])
kontaktes, for at det bliver vurderet, hvorvidt vi skal opstarte en bortfaldssag. Dette gælder uanset, hvor lang tid
siden udlandsopholdet er sket. Tilsvarende gør sig gældende, såfremt ansøgeren har været forsvundet eller har
været registreret med ukendt adresse i mere end 6/12 måneder.
Side
52
af
102
UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 631: Spm. om oversendelse af dokumenter, hvis titler fremgår af svar på UUI alm. del - spm. 389 m.v., til udlændinge- og integrationsministeren
4.4.2. Hvis ansøgeren aktuelt har en adresse i udlandet
Hvis ansøgeren aktuelt opholder sig i udlandet meddeles afslag på permanent opholdstilladelse, idet ansøgeren
ikke opfylder betingelsen om at opholde sig i Danmark på det tidspunkt, hvor vi træffer afgørelse.
Afgørelsen sendes med digital post.
Hvis ansøgeren ikke er tilmeldt digital post, og hvis ansøgeren ikke har oplyst en adresse i udlandet, bliver
afslaget liggende på sagen.
Ansøgerens tidsbegrænsede opholdstilladelse skal forlænges, hvis det er muligt. Forlængelsessagen behandles i
Forlængelses- og Opholdskontoret, og skal sagsplaceres til Forlængelses- og Opholdskontoret, _US-F&O-TB-TUB.
4.4.3. Hvis ansøgeren tidligere har haft ukendt adresse, men nu er tilmeldt CPR
Hvis ansøgeren har været udrejst i mindre end 6/12 måneder, skal ansøgeren partshøres om sin udrejse,
vejledes om reglerne for bortfald af opholdstilladelse samt reglerne for permanent ophold og gives en svarfrist
på 2 uger. Det skal desuden fremgå, at ansøgningen om både permanent opholdstilladelse og den dertilhørende
ansøgning om tidsbegrænset forlængelse vil blive betragtet som frafaldet, såfremt vi ikke modtager svar.
Hvis ansøgeren ikke svarer inden fristen, skal sagen lukkes som frafaldet. Husk en note på sagen.
Hvis ansøgeren indsender partshøringssvar, skal sagen vurderes. Hvis der gives afslag på permanent
opholdstilladelse, skal ansøgningen om forlængelse fortsat behandles, såfremt vi normalt ville behandle den,
uanset den er indgivet fra udlandet. En eventuel ansøgning om dispensation for bortfald af opholdstilladelse skal
videregives til 5. asylkontor eller Kontoret for Permanent Ophold og Pas (bortfalds teamet).
Hvis ansøgeren har været udrejst i mere end 6/12 måneder, skal ansøgeren partshøres om sin udrejse, anmodes
om at udfylde vedlagte BF2-skema, vejledes om reglerne for bortfald af opholdstilladelse samt reglerne for
permanent ophold og gives en svarfrist på 2 uger. Det skal desuden fremgå, at ansøgningen om både permanent
opholdstilladelse og den dertilhørende ansøgning om tidsbegrænset forlængelse vil blive betragtet som frafaldet,
såfremt vi ikke modtager svar.
Hvis ansøgeren ikke svarer inden fristen, skal sagen lukkes som frafaldet. Husk en note på sagen.
Hvis ansøgeren indsender partshøringssvar og BF2-ansøgning, skal sagen vurderes i Center for Asyl eller
Permanent Ophold og Pas (bortfalds teamet). De vil herefter tage stilling til bortfald, hvorefter vi kan afgøre
sagen om permanent opholdstilladelse og eventuelt tidsbegrænset forlængelse.
4.4.4. Hvis ansøgeren aktuelt er udrejst uden en adresse i udlandet
Såfremt der fremgår en kontaktadresse i ansøgningsskemaet, skal ovenstående procedure følges.
Såfremt det ikke er muligt at finde kontaktinformation til ansøgeren, skal sagen lukkes uden afgørelse som
frafaldet. Husk en note på sagen.
4.4.5. Hvis ansøgeren aktuelt står med ukendt adresse eller som forsvundet
Såfremt der fremgår en kontaktadresse i ansøgningsskemaet, skal ovenstående procedure følges.
Såfremt det ikke er muligt at finde kontaktinformation til ansøgeren, skal sagen lukkes uden afgørelse som
frafaldet. Husk en note på sagen.
4.4.6. Mindreårige børn
Der gælder særlige regler for mindreårige børn, jf. § 17, stk. 2, hvorfor vi skal være særligt opmærksomme på
unge, der søger om permanent opholdstilladelse, da de kan have haft et udlandsophold på mere end 3 måneders
varighed, inden de blev myndige. Kontakt i så fald Forlængelses- og Opholdskontoret.
4.4.7. Sagsbehandlingen
I forbindelse med sagsbehandlingen skal CPR altid tjekkes. Den indrejsedato, der fremgår af oversigtsbilledet, vil
oftest være ansøgerens første indrejse i Danmark. Det fremgår ikke af oversigtsbilledet, såfremt ansøgeren
Side
53
af
102
UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 631: Spm. om oversendelse af dokumenter, hvis titler fremgår af svar på UUI alm. del - spm. 389 m.v., til udlændinge- og integrationsministeren
1751340_0493.png
efterfølgende har været udrejst og er indrejst på ny. Ansøgerens eventuelle ophold i udlandet fremgår af billedet
”Tidligere adresser”.
Hvis vi anmoder om BF2-skema, skal vi beholde sagen indtil skemaet modtages. Vi sender en e-mail til
[email protected], og de opretter herefter en sag (og laver note på vores sag, såfremt denne ikke lukkes).
Såfremt ansøgeren har en asyltilladelse, skal sagen til 5. asylkontor, se procedure under afsnit 4.3.3.
4.5. Inddragelse/nægtelse af forlængelse
Såfremt de løbende betingelser for ansøgerens tidsbegrænsede opholdstilladelse ikke længere er til stede, kan
opholdstilladelsen inddrages eller nægtes forlænget.
Det er Kontoret for Permanent Ophold og Pas, der undersøger, hvorvidt de løbende betingelser er opfyldt, se
afsnit 4.3.
Såfremt de løbende betingelser er opfyldt, vurderes betingelserne for permanent opholdstilladelse, og sagen
behandles på almindelig vis.
Se yderligere under afsnit 4.3.
4.6. Grundlæggende betingelser
For at kunne meddeles permanent opholdstilladelse skal man opfylde de grundlæggende betingelser, som nævnt
i § 11, stk. 3:
Man skal fortsat opfylde betingelserne for den opholdstilladelse, man har.
Man skal være fyldt 18 år.
Man skal have boet lovligt i Danmark i mindst 6 år. Hvis man opfylder alle 4 supplerende betingelser (se
nedenfor), skal man dog kun have boet lovligt i Danmark i mindst 4 år.
Man må ikke have begået visse typer af kriminalitet.
Man må ikke have forfalden gæld til det offentlige, medmindre der er givet henstand
Man må ikke have modtaget offentlig hjælp efter lov om aktiv socialpolitik eller integrationsloven inden
for de sidste 3 år.
Man skal have accepteret en erklæring om integration og aktivt medborgerskab i det danske samfund.
Man skal have bestået Prøve i Dansk 2 eller en danskprøve på et tilsvarende eller højere niveau
Man skal have været i ordinær fuldtidsbeskæftigelse eller udøvet selvstændig erhvervsvirksomhed i
mindst 2 år og 6 måneder inden for de sidste 3 år.
Man skal fortsat være i arbejde på det tidspunkt, hvor Udlændingestyrelsen træffer afgørelse i sagen.
Det bemærkes, at visse grupper er undtaget fra en eller flere af ovenstående betingelser. Der henvises i den
forbindelse til afsnit 4.8 og 4.9.
4.6.1. Løbende betingelser
se afsnit 4.3.
4.6.2. Alder
Efter ansøgning kan der meddeles permanent opholdstilladelse til en udlænding der er fyldt 18 år, hvis de øvrige
betingelser er opfyldt.
Det er således et ufravigeligt krav, på tværs af alle særgrupper (flygtninge, unge mellem 18 og 19 år m.v.), at en
ansøger er fyldt 18 år, før der kan meddeles permanent opholdstilladelse.
Der kan tidligst indgives ansøgning om permanent opholdstilladelse 3 måneder før, en ansøger fylder 18 år, og
en permanent opholdstilladelse vil tidligst kunne have gyldighed fra en ansøgers fyldte 18. år.
4.6.3. Ophold
For at få permanent opholdstilladelse i Danmark skal ansøgeren som udgangspunkt have boet lovligt i Danmark i
mindst 6 år på det tidspunkt, hvor vi træffer afgørelse om permanent opholdstilladelse og i hele denne periode
have haft opholdstilladelse efter udlændingelovens §§ 9-7 f eller § 9 i-9 n og 9 p.
Side
54
af
102
UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 631: Spm. om oversendelse af dokumenter, hvis titler fremgår af svar på UUI alm. del - spm. 389 m.v., til udlændinge- og integrationsministeren
1751340_0494.png
Det tidligere Integrationsministerium har ved brev af 29. juli 2010 oplyst, at begrebet ”lovligt har boet her i
landet i mindst 4 (nu 6) år” skal fortolkes således, at udlændingen skal have boet lovligt her i landet i mindst de
sidste
4 (nu 6) år.
Udgangspunktet er således, at ansøgeren skal have haft opholdstilladelse og boet i Danmark i de sidste 6 år.
I visse tilfælde kan man dog meddeles permanent opholdstilladelse efter kun 4 års lovligt ophold i Danmark.
Det gør sig gældende, hvis en ansøger udover at opfylde alle de grundlæggende betingelser for permanent
opholdstilladelse også opfylder alle 4 supplerende betingelser. I så tilfælde vil ansøger kunne meddeles
permanent opholdstilladelse, allerede efter mindst 4 års lovligt ophold i Danmark på det tidspunkt, hvor der
træffes afgørelse om permanent ophold.
Vedrørende beregningen af ophold, se notatet om beregningen af mindst 5 års lovligt ophold i Danmark.
Det fremgår heraf, at visse perioder kan fratrækkes ved beregningen af det lovlige ophold, således at den
daværende 5-årsperiode ikke nulstilles ved alle ophold i udlandet, der ikke er omfattet af reglerne i § 11, stk. 3, jf.
§ 11, stk. 4 – 6. Det betyder at perioden i nogle tilfælde vil strække sig mere end 6 år tilbage.
Kravet er opfyldt, uanset at ansøgeren har haft flere forskellige på hinanden følgende opholdsgrundlag. En
undtagelse er dog, hvis ansøgeren har haft opholdstilladelse på grundlag af flere ægteskaber eller
samlivsforhold. I disse situationer opfyldes opholdskravet først, når ansøgeren har haft mindst 6 (evt. 4) års
ophold på baggrund af det seneste ægteskab/samlivsforhold.
Der henvises endvidere til familiesammenføringsmeddelelse nr. 18/06 af 17. juli 2006.
4.6.3.1. Særligt vedrørende ansøgere, der tidligere har haft ophold efter EU-opholdsbekendtgørelsen
Det fremgår ikke direkte af bestemmelsen i udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 1, hvorvidt ophold efter EU-
opholdsbekendtgørelsen kan medregnes i opholdskravet eller ej.
Det fremgår dog af udlændingelovens § 2, stk. 3, at de begrænsninger, der følger af udlændingeloven, kun finder
anvendelse på udlændinge, der er omfattet af EU-reglerne, i det omfang det er foreneligt med disse regler.
Hvis ansøgeren har haft et forudgående ophold efter EU-retten, som ligger i perioden indenfor de 6 (evt. 4) år,
skal opholdet medregnes.
Ansøgeren skal have opholdstilladelse efter udlændingeloven på tidspunktet for meddelelse af permanent
opholdstilladelse.
Hvis ansøgeren tidligere har haft ophold efter EU-retten på baggrund af ægteskab/samliv med en person, bliver
skilt/ophæver samlivet, og får opholdstilladelse på baggrund af udlændingeloven på baggrund af nyt
ægteskab/samliv med en anden person, så kan kun opholdet på baggrund af det nye ægteskab/samliv indgå i
beregningen af 6 års lovligt ophold.
Der gælder således de samme regler som ved beregningen af ophold for ægtefæller/samlivsforhold, når
opholdstilladelsen er givet efter udlændingelovens regler.
Konkrete sager, hvor ansøgeren indenfor de seneste 6 (evt. 4) år har haft ophold efter EU-
opholdsbekendtgørelsen, og hvor ansøgeren insisterer på at søge om permanent opholdstilladelse efter
udlændingeloven, skal forelægges en kontor- eller souschef til vurdering af, hvorvidt perioden/perioderne kan
indgå i opholdskravet, jf. udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 1.
4.6.3.2. Særligt vedrørende diplomater og familiemedlemmer til personer med diplomat-status
Udenrigsministeriet meddeler opholdstilladelse efter udlændingelovens § 47 til diplomater og
familiemedlemmer til personer med diplomat-status.
Side
55
af
102
UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 631: Spm. om oversendelse af dokumenter, hvis titler fremgår af svar på UUI alm. del - spm. 389 m.v., til udlændinge- og integrationsministeren
Da det er en betingelse, at ansøgeren i de sidste 6 år har haft en opholdstilladelse efter udlændingelovens §§ 9-7 f
eller § 9 i-9 n og 9 p, kan perioden, hvor ansøgeren har haft en opholdstilladelse efter § 47 ikke medregnes ved
vurderingen af, om ansøgeren har haft 6 (evt. 4) års lovligt ophold.
Hvis ansøgeren
kun
har haft opholdstilladelse fra Udenrigsministeriet, kan vi ikke medregne ansøgerens ophold
i Danmark, og der meddeles afslag på permanent opholdstilladelse.
Hvis ansøgeren
tidligere
har haft opholdstilladelse fra Udenrigsministeriet, men nu har en gyldig
opholdstilladelse meddelt af Udlændingestyrelsen eller SIRI, medregner vi perioden, hvor ansøgeren har haft en
gyldig US/SIRI-tilladelse (regnes fra tidspunktet som nævnt i § 27, stk. 1).
4.6.3.2.1. Medfølgende børn til diplomater
Medfølgende børn til diplomater kan kun få opholdstilladelse af Udenrigsministeriet indtil deres 23. år.
Hvis vi modtager en ansøgning fra et medfølgende barn til en diplomat, hvor ansøgeren står til et afslag, idet
opholdskravet ikke er opfyldt, skal vi altid overveje, om vi skal meddele en ny førstegangstilladelse efter § 9 c,
stk. 1.
Ansøgeren kan endvidere selv have anmodet om en opholdstilladelse efter udlændingelovens almindelige regler.
Medfølgende børn til diplomater har ofte boet det meste af deres liv i Danmark og har gennemført folkeskole,
gymnasium og er evt. optaget på en videregående uddannelse. I disse tilfælde vil der altid være særlige grunde til
at meddele en ny opholdstilladelse.
Sagen forelægges altid en kontor- eller souschef.
4.6.3.2.2. Dokumentation fra Udenrigsministeriet
I alle sager skal vi have dokumentation eller oplysninger fra Udenrigsministeriet om ansøgerens
opholdsgrundlag.
Ansøgeren kan selv have indsendt dokumentation for sit opholdsgrundlag, hvilket vi kan lægge til grund for
vores afgørelse.
Er der ikke vedlagt dokumentation fra Udenrigsministeriet, kontakter sagsbehandleren Protokollen i
Udenrigsministeriet, som kan oplyse, om ansøgeren har en gyldig tilladelse som diplomat eller familiemedlem
hertil, og hvorvidt et medfølgende barn kan få forlænget sin opholdstilladelse.
4.6.3.3. Beregning af lovligt ophold, jf. udlændingelovens § 27, stk. 1 og 2
Hvis ansøgeren søgte om opholdstilladelse fra hjemlandet/udlandet, regnes de 6 år fra datoen for CPR-
registreringen.
Hvis ansøgeren søgte om opholdstilladelse i Danmark, regnes de 6 (evt. 4) år fra tidspunktet, hvor ansøgeren
indgav sin første ansøgning om opholdstilladelse i Danmark eller fra tidspunktet, hvor betingelserne for
opholdstilladelsen var opfyldt, såfremt dette tidspunkt ligger senere end indgivelsestidspunktet. Et eksempel
kan være, hvis der stilles krav om bolig, og boligkravet først er opfyldt under sagens behandling.
Bemærk i den forbindelse, at ansøgere med opholdstilladelser pba. arbejde eller studier, kan have indgivet sin
førstegangsansøgning i Danmark, men derefter have opholdt sig i udlandet, fx ansøgere, der har studeret i
Sverige og derefter søger greencard i Danmark. Her vil opholdstilladelsen regnes fra datoen for indgivelsen af
ansøgningen i Danmark, medmindre betingelserne ikke var opfyldt på dette tidspunkt. Er der noget der tyder på,
at betingelserne først var opfyldt på et senere tidspunkt, kontaktes SIRI for yderligere oplysninger herom.
Har ansøgeren opholdstilladelse som flygtning eller flygtningelignende status (§ 7, stk. 1 og 2), regnes de 6 (evt.
4) år fra det tidspunkt, hvor ansøgeren fik asyl i Danmark (datoen for opholdstilladelsen).
Har ansøgeren opholdstilladelse som kvoteflygtning (§ 8), regnes de 6 (evt. 4) år fra datoen for CPR-
registreringen.
Side
56
af
102
UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 631: Spm. om oversendelse af dokumenter, hvis titler fremgår af svar på UUI alm. del - spm. 389 m.v., til udlændinge- og integrationsministeren
1751340_0496.png
4.6.3.4. Afbrydelse af lovligt ophold, jf. udlændingelovens § 27, stk. 3
Beregningen af det lovlige ophold afbrydes, når en meddelt opholdstilladelse udløber, bortfalder eller inddrages
af Udlændingestyrelsen, Styrelsen for International Rekruttering og Integration eller Udlændinge- og
Integrationsministeriet. Såfremt der gives dispensation for bortfald af opholdstilladelsen, eller såfremt
afgørelsen om inddragelse omgøres, sker der ikke afbrydelse af det lovlige ophold.
Hvis en opholdstilladelse udløber, bortfalder eller inddrages, og ansøger ikke meddeles forlængelse af sin
tidligere opholdstilladelse, skal ansøgeren have indgivet en ansøgning om ny opholdstilladelse, før udløb,
bortfald eller inddragelse af den tidligere opholdstilladelse, for at beregningen ikke starter forfra.
Hvis ansøgning om ny opholdstilladelse indgives efter udløb, bortfald eller inddragelse, vil beregningen starte
forfra, således at opholdskravet beregnes fra datoen hvorfra den nye opholdstilladelse er gældende.
Hvis ansøgeren klager over vores afgørelse og får medhold af klageinstansen, medregnes ansøgers processuelle
ophold under klagesagen i opholdsperioden. Hvis ansøger ikke får medhold, er opholdet afbrudt fra tidspunktet
for udløb, bortfald eller inddragelse, uanset om afgørelsen har fået opsættende virkning under klagens
behandling.
Såfremt ansøgeren indgiver sin ansøgning om forlængelse eller permanent ophold efter udløbet af sin
opholdstilladelse, og ansøgeren i den forbindelse ikke skifter opholdsgrundlag, og ansøgningen tillades indgivet
og behandlet, afbrydes det lovlige ophold efter praksis ikke.
Det er en helt grundlæggende betingelse, at ansøgeren har haft 6 års uafbrudt ophold i Danmark. Såfremt
ansøgeren har haft afbrudt ophold, skal der
altid
gives afslag herpå, også selvom der vil kunne gives afslag på
andet grundlag fx på dansk eller beskæftigelse. Der skal derfor sendes en anmodning om udtalelse om ophold til
SIRI med henblik på at kunne give afslag på afbrudt ophold, også selvom der ville kunne gives et afslag med det
samme af anden årsag.
Indgivelse af ansøgning under udrejsefrist
Hvis ansøgerens opholdstilladelse bliver inddraget eller nægtet forlænget (typisk SIRI-sager), og der samtidig
fastsættes en udrejsefrist, og ansøgeren under denne udrejsefrist indgiver en ny ansøgning, som tillades indgivet
og tages under behandling og som senere medfører meddelelse af ny opholdstilladelse, vil det lovlige ophold
være afbrudt i perioden mellem afgørelsen og indgivelsen af den nye ansøgning.
Det er således en betingelse for at undgå afbrydelse af opholdet, at ansøgning om ny opholdstilladelse er indgivet
inden inddragelse eller nægtelse af forlængelse af den tidligere opholdstilladelse.
I de tilfælde hvor vi har meddelt ansøger afslag på forlængelse, som senere stadfæstes, vil en ny ansøgning skulle
være indgivet inden afslag på forlængelse, idet opholdet ellers vil være afbrudt allerede ved vores afslag på
forlængelse. En stadfæstelse af et afslag vil altså medføre at opholdet afbrydes allerede ved det oprindelige
afslag, såfremt der ikke er indgivet ny ansøgning om opholdstilladelse inden afslaget.
Er ny ansøgning om opholdstilladelse ikke indgivet inden inddragelse, nægtelse af forlængelse eller stadfæstelse
af en sådan afgørelse, vil beregningen af det lovlige ophold starte forfra, således at opholdskravet beregnes fra
datoen for indgivelsen af den ansøgning, der medfører en ny opholdstilladelse.
Vær dog særligt opmærksom ved afbrydelse af ophold i
SIRI-sager,
da opholdskravet først skal tælle fra det
tidspunkt, hvor betingelserne for opholdstilladelsen er opfyldt (dvs. datoen for fuldt oplyst), da dette tidspunkt
ligger efter ansøgningstidspunktet, jf. § 27 (fx skift at studie, hvor betingelserne for studiestart ligger lang tid
efter indgivelsestidspunktet, eller inddragelse af studietilladelse efterfulgt af ny opholds- og arbejdstilladelse).
Hvis der er indgivet ansøgning om ny opholdstilladelse på andet grundlag, inden den tidligere opholdstilladelse
inddrages eller nægtes forlænget, og gives der efterfølgende opholdstilladelse på baggrund af ansøgningen,
indgår den fulde periode i beregningen af mindst 6 års lovligt ophold.
Side
57
af
102
UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 631: Spm. om oversendelse af dokumenter, hvis titler fremgår af svar på UUI alm. del - spm. 389 m.v., til udlændinge- og integrationsministeren
1751340_0497.png
Særligt om unge, der indgiver ansøgning om permanent ophold efter 18-årsdag
Vi oplever, at en del unge indgiver en ansøgning om permanent opholdstilladelse, efter udløbet af deres
tidsbegrænsede opholdstilladelse, ofte fordi de glemmer at indgive ansøgningen inden deres 18-års fødselsdag. I
praksis ses ansøgningerne indgivet alt fra 1 dag til flere år for sent.
Såfremt ansøgeren indgiver sin ansøgning om permanent opholdstilladelse efter udløbet af sin opholdstilladelse,
men vi tillader ansøgningen indgivet og tager sagen under behandling, afbrydes opholdsperioden efter praksis
ikke.
Læs mere herom i familiesammenføringsmeddelelse nr. 4 af 18. december 2014.
4.6.3.5. Ophold i udlandet
Udstationering eller udsendelse til udlandet
I visse tilfælde kan perioden, hvor ansøgeren har opholdt sig i udlandet, medregnes ved beregningen af 6 (evt. 4)
års lovligt ophold i Danmark. Det er dog højst 2 års ophold i udlandet, der kan medregnes ved beregningen af det
lovlige ophold i Danmark.
I praksis medregnes hhv. 1 eller 2 år af udlandsopholdet, jf. § 11, stk. 4, nr. 1-3. Bemærk, hvis ansøgeren har haft
ophold i udlandet i længere perioder end nævnt i § 11, stk. 4, nr. 1-3, er det besluttet, at ansøgeren ved en
tilbagevenden til Danmark ikke skal starte forfra på beregningen af de 6 år. I stedet medregnes 1 eller 2 år af
udlandsopholdet, og den periode der ligger derudover, vil ikke indgå i beregningen af de 6 (evt. 4) år.
Dette gælder både, hvis ansøgeren som led i sit ansættelsesforhold har været udstationeret eller udsendt til
udlandet i en periode, eller hvis man er udstationeret eller udsendt for; en dansk offentlig myndighed, en privat
virksomhed, en forening eller en international eller dansk hjælpeorganisation. Tilsvarende gælder, såfremt
ansøgeren er ægtefælle til en person, der opfylder disse betingelser, og ansøgeren derfor opholder sig i udlandet
sammen med ægtefællen.
Ved
en dansk offentlig myndighed
forstås en statslig, regional eller kommunal myndighed.
Ved udstationering for
en privat virksomhed
stilles krav om, at virksomheden skal have en vis størrelse. Dette
betyder, at der mindst skal være 10 ansatte målt som det gennemsnitlige antal ansatte over en periode på 1 år.
Ved opgørelsen af antallet af ansatte medregnes alle beskæftigede uden hensyn til arbejdstidens længde.
Personer, der er ansat med offentligt tilskud og personer, der er ansat i henhold til en ansættelsesaftale, der er
indgået for et bestemt tidsrum eller med henblik på en bestemt arbejdsopgave, kan ikke medregnes ved
opgørelsen af antallet af ansatte.
Ved udstationering for
en forening
stilles krav om, at foreningen skal have en vis størrelse. Dette betyder, at der
mindst skal være 10 ansatte målt som det gennemsnitlige antal ansatte over en periode på 1 år. Ved opgørelsen
af antallet af ansatte medregnes alle beskæftigede uden hensyn til arbejdstidens længde.
Personer, der er ansat med offentligt tilskud og personer, der er ansat i henhold til en ansættelsesaftale, der er
indgået for et bestemt tidsrum eller med henblik på en bestemt arbejdsopgave, kan ikke medregnes ved
opgørelsen af antallet af ansatte. Foreningen skal desuden have et almennyttigt sigte, ligesom det skal være
naturligt i forhold til foreningens virke, at en ansat skal udsendes. Endelig skal den ansatte modtage løn fra
foreningen.
Øvrig beskæftigelse i udlandet
En periode på op til 1 års ophold i udlandet kan medregnes, såfremt ansøgeren har opholdt sig i udlandet af
beskæftigelsesmæssige grunde, uden dog at være udstationeret eller udsendt.
Det forudsættes,
at
der er en sammenhæng mellem ansøgerens beskæftigelse i Danmark og ansøgerens
beskæftigelse i udlandet,
at
man har været i beskæftigelse i Danmark på det tidspunkt, hvor udlandsopholdet
påbegyndes,
at
man har orlov fra sin eventuelle arbejdsplads i Danmark, og
at
man genoptager sin eventuelle
stilling i Danmark efter endt orlov.
Side
58
af
102
UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 631: Spm. om oversendelse af dokumenter, hvis titler fremgår af svar på UUI alm. del - spm. 389 m.v., til udlændinge- og integrationsministeren
Eksempel: Hvis ansøgeren er forsker og af hensyn til sin videre forskning i Danmark opholder sig i udlandet i en
periode.
Særligt vedrørende uddannelsesophold for unge i udlandet
Der ses sager, hvor 17-18-årige har deltaget i udvekslingsophold, fx High School ophold i USA, eller efter endt
studentereksamen rejser ud i 6 måneder, og hvor de som følge af reglerne i § 11, stk. 4, nr. 1-3, ikke kan
medregne deres ophold i udlandet og således vil skulle påbegynde deres opholdsperiode forfra, og dermed være
afskåret fra at søge efter de lempeligere regler for unge udlændinge.
Praksis er i sådanne sager, at uddannelsesophold for unge 18-årige, der både før og efter udlandsopholdet er
studerende eller i fuldtidsbeskæftigelse i Danmark vil kunne medregne dette ophold i beregningen af
opholdskravet. Endvidere vil perioder med ophold i udlandet, som ikke kan medregnes i beregningen af
opholdskravet, fratrækkes i beregningen af perioden på 6 år, således, at ansøgere der har været udrejst af
Danmark i en periode, ikke skal starte forfra ved en tilbagevenden til landet, hvis de fortsat har en gyldig
opholdstilladelse eller ved udrejsen har fået dispensation for bortfald.
Se notat om beregning af ophold som nævnt i afsnit 4.6.3.
Ansøger opholder sig i udlandet på tidspunktet for afgørelsen
Ansøgeren skal opholde sig i Danmark på det tidspunkt, hvor vi kan meddeles permanent opholdstilladelse. Er
ansøgeren eksempelvis udstationeret, skal ansøgeren genindrejse i Danmark, før der kan meddeles permanent
opholdstilladelse.
Se notat om beregning af ophold som nævnt i afsnit 4.6.3.
Bortfald
Det bemærkes, at der i alle tilfælde skal tages stilling til, hvorvidt ansøgerens opholdstilladelse kan være
bortfaldet, jf. afsnit 4.4.
4.6.3.6. Eksisterende opholdsgrundlag
Udlændingenævnet har i en afgørelse af 3. april 2013 slået fast, at ansøgeren på tidspunktet for meddelelse af
permanent opholdstilladelse skal være i besiddelse af en gyldig opholdstilladelse. I den konkrete sag havde
ansøgeren fået nægtet forlængelse af sin opholdstilladelse som familiesammenført på grund af samlivsophør
med referencen, og inddragelsen var stadfæstet af Justitsministeriet.
Udlændingenævnet tillagde det ikke vægt, at ansøgeren på tidspunktet for indgivelsen af ansøgningen om
permanent opholdstilladelse havde lovligt ophold, idet det også på tidspunktet for meddelelse af permanent
opholdstilladelse er en betingelse, at grundlaget for opholdstilladelsen fortsat er til stede.
Se desuden afsnit 4.3 om de løbende betingelser.
4.6.3.7. Sagsbehandlingen
Ansøgerens opholdsgrundlag undersøges ved opslag i UR og EstherH. Desuden skal CPR tjekkes mht. oprindelig
indrejsedato samt eventuelle udrejser under tidligere adresser.
4.6.4. Ingen kriminalitet
Har man fået en dom for kriminalitet kan det betyde, at man er udelukket eller i en vis periode (karensperiode)
vil være udelukket fra at kunne få permanent opholdstilladelse.
Ubetinget fængselsstraf i mere end 1 år medfører udelukkelse fra at opnå permanent opholdstilladelse
Betinget frihedsstraf medfører en karensperiode på 4 år og 6 måneder fra tidspunktet for afsigelse af
endelig dom.
Ubetinget frihedsstraf på under 6 måneder medfører en karensperiode på 12 år fra tidspunktet for
løsladelse.
Ubetinget frihedsstraf på 6 måneder eller mere, men under 1 år, medfører en karensperiode på 18 år fra
tidspunktet for løsladelse.
Side
59
af
102
UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 631: Spm. om oversendelse af dokumenter, hvis titler fremgår af svar på UUI alm. del - spm. 389 m.v., til udlændinge- og integrationsministeren
1751340_0499.png
Ubetinget fængselsstraf i mindst 1 år medfører, at man er helt udelukket fra at få permanent
opholdstilladelse i Danmark. Dette gælder uanset, hvilken type af kriminalitet, man er dømt for.
Ubetinget fængselsstraf i mindst 60 dage for overtrædelse af straffelovens kapitel 12 (forbrydelser mod
statens selvstændighed og sikkerhed) eller kapitel 13 (forbrydelser mod statsforfatningen og de øverste
statsmyndigheder, terrorisme m.v.) eller bestemmelserne i straffelovens §§ 210, 216, 222-224, § 225, jf.
§ 216, eller §§ 244-246 (visse forbrydelser i familieforhold, seksualforbrydelser og voldsforbrydelser)
medfører, at man er helt udelukket fra at få permanent opholdstilladelse i Danmark.
Straf for ulovligt arbejde her i landet medfører en karensperiode på 15 år, i gentagelsestilfælde 22 år og
6 måneder. Karensperioden regnes fra tidspunktet for prøveløsladelse, tidspunktet for afsigelse af
endelig dom, tidspunktet for prøvetidens udløb eller tidspunktet for vedtagelse af bøde alt efter, hvilket
af tidspunkterne, der indebærer det seneste udløb af karenstiden.
Dom til ungdomssanktion medfører en karensperiode på 3 år fra tidspunktet for foranstaltningens
ophør.
Dom til behandling medfører en karensperiode på 6 år fra tidspunktet for foranstaltningens ophævelse,
dog mindst 9 år fra tidspunktet for rettens endelige bestemmelse om idømmelse af foranstaltningen.
Dom til anbringelse i hospital medfører en karensperiode på 12 år fra tidspunktet for foranstaltningens
ophævelse, dog mindst 15 år fra tidspunktet for rettens endelige bestemmelse om idømmelse af
foranstaltningen.
Dom til forvaring medfører en karensperiode på 30 år fra tidspunktet for foranstaltningens ophævelse.
4.6.4.1. Opslag i kriminalregistret
Når de øvrige krav for permanent opholdstilladelse er opfyldt, og ansøgeren umiddelbart står til en tilladelse,
skal der foretages opslag i Rigspolitiets Kriminalregister for nærmere oplysninger om ansøgerens eventuelle
straffemæssige forhold.
Der sendes en mail med sagsnummer og ansøgers CPR-nummer til
[email protected].
Den ansvarlige KR-vagt gennemgår 1 gang dagligt de modtagne mails, og sender et svar pr. mail på sagen enten
samme dag eller dagen efter der er anmodet om opslag i KR.
Hvis ansøgeren er ukendt i KR, meddeler sagsbehandleren permanent opholdstilladelse til ansøgeren, opdaterer
og afslutter sagen i EstherH.
Hvis ansøgeren er registreret i KR, bestiller KR-vagten en udskrift af kriminalregisteret, og vi afventer herefter
udskriften fra KR. Sagen sagsplaceres POP-TUB, og sættes i Klar til afgørelse – Bero med fristen ”Krim” + 10 dage.
Udgangspunktet er at vi
ikke
sætter krimhøring i gang inden alle betingelserne er opfyldt.
4.6.4.2. Svar fra kriminalregisteret
Ansøgeren er ukendt i kriminalregisteret
Hvis ansøgeren er ukendt i kriminalregisteret, og såfremt ansøgeren fortsat opfylder de resterende betingelser
for permanent ophold, afsluttes sagen med meddelelse af permanent opholdstilladelse.
Svaret må i alle tilfælde ikke være over 1 måned gammel, se dog ovenfor.
Ansøgeren er kendt i kriminalregisteret
Såfremt ansøgeren er registreret i kriminalregisteret med en udelukkende eller karensgivende dom, skal der
partshøres herom. Vi partshører om det forhold, med den karens, som udløber senest. Vi lægger ikke domme
sammen.
Vi skal være særligt opmærksomme på følgende;
-
Ansøgeren er dømt for kriminalitet, men har anket
o
Hvis man har fået en dom, er man dømt, uanset om sagen er anket. En dom, der er anket, er
således til hinder for permanent opholdstilladelse. I disse sager skal der foretages en
partshøring (ligesom hvis dommen ikke var anket).
Side
60
af
102
UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 631: Spm. om oversendelse af dokumenter, hvis titler fremgår af svar på UUI alm. del - spm. 389 m.v., til udlændinge- og integrationsministeren
-
Ansøgeren er sigtet for kriminalitet, der må forventes at give betinget eller ubetinget
fængselsstraf
o
Kontakt den relevante politikreds/anklagemyndighed, og undersøg, hvorvidt der er berammet
et retsmøde, hvornår dette er planlagt til, og om anklagemyndighedens forventning til eventuel
domfældelse. Oplysningerne skal fremgå af et § 13-notat på sagen.
Der er fra lovgivers side taget stilling til, at ansøgeren ved meddelelse af permanent ophold ikke må være
dømt
for kriminalitet, og at ansøgeren ved meddelelse af dansk statsborgerskab ikke må være
sigtet
for kriminalitet.
4.6.5. Ingen gæld til det offentlige
For at få permanent opholdstilladelse i Danmark må ansøgeren ikke have forfalden gæld til det offentlige.
Gæld er forfalden, når tidspunktet, hvor det offentlige har krav på betaling af gælden eller dele af den, er
overskredet.
Følgende typer gæld anses for at være gæld til det offentlige (der er tale om en udtømmende liste):
-
-
-
-
-
-
Tilbagebetalingspligtige ydelser efter lov om social service eller lov om aktiv socialpolitik (for eksempel
for meget udbetalt kontanthjælp).
Forskudsvist udbetalt børnebidrag.
Daginstitutionsbetaling.
Tilbagebetaling af for meget udbetalt boligstøtte.
Tilbagebetaling af boligtilskudslån.
Skatter og afgifter, medmindre skatte- eller afgiftsrestancen skyldes forhold, der ikke kan lægges
ansøgeren til last.
Anden gæld, som for eksempel studielån eller gæld til banker eller kreditforeninger, er
ikke
typer af gæld, som
udelukker en fra at få permanent opholdstilladelse.
4.6.5.1. Henstand med gælden
Henstand vil sige, at kreditor (det offentlige) giver skyldner (ansøgeren) lov til at vente med at betale gælden til
et senere tidspunkt end det oprindelige forfaldstidspunkt. Man kan for eksempel få henstand med betaling af
gæld til SKAT.
Hvis der er givet henstand med gælden, har ansøgeren stadig mulighed for at få permanent opholdstilladelse. Det
er dog en betingelse, at gælden ikke overstiger 113.850,57 kr. (2017-niveau).
Vær særlig opmærksom på henstand meddelt efter skatteforvaltningsloven. Er der givet henstand efter
skatteforvaltningsloven er gælden ikke forfalden.
I tvivlstilfælde vil kommunen, Udbetaling Danmark eller SKAT kunne oplyse, om der er givet henstand med
gælden og efter hvilken lov henstanden er meddelt
4.6.5.2. Afdragsordning
En afdragsordning vil sige, at ansøgeren efter aftale med det offentlige betaler af på gælden i rater i stedet for at
betale sin gæld på én gang. For eksempel betaler man 500 kr. om måneden i 3 år.
Ansøgeren kan ikke få permanent opholdstilladelse, hvis ansøgeren har forfalden gæld til det offentlige, uanset
om der er aftalt en afdragsordning.
4.6.5.3. Sagsbehandlingen
Når ansøgeren udfylder ansøgningsskemaet om permanent opholdstilladelse, vil ansøgeren blive bedt om på tro
og love at erklære, at ansøgeren ikke har forfalden gæld til det offentlige, som er omfattet af ovenstående
gældstyper.
Ansøgerens tro- og loveerklæring om ingen gæld lægges til grund ved vurderingen af, om ansøgeren har
gældposter til det offentlige.
Side
61
af
102
UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 631: Spm. om oversendelse af dokumenter, hvis titler fremgår af svar på UUI alm. del - spm. 389 m.v., til udlændinge- og integrationsministeren
Stikprøvekontrol
Der foretages stikprøvekontrol i forbindelse med oprettelsen af sagen. Stikprøverne laves udelukkende på sager,
hvor ansøger har oplyst ikke at have gæld til det offentlige.
Stikprøvekontrollen foregår ved, at Startteamet sender høringer til Udbetaling Danmark, SKAT og samtlige
kommuner, som ansøgeren ifølge CPR har boet i.
Henvendelser til kommuner, SKAT og Udbetaling Danmark vil blive sendt med en høringsfrist på 3 uger, derefter
en rykkerskrivelse med en frist på 14 dage, hvoraf fremgår, at hvis vi ikke hører yderligere, så vil vi lægge til
grund, at der ikke er gæld til det offentlige.
Efter svar fra de enkelte høringsparter, orienteres teamkoordinatorerne ved oplysninger om gæld. Sagerne
fordeles herefter ad opfølgning.
Såfremt sagsbehandleren ved screeningen af sagen, finder anledning til at iværksætte en høring vedrørende
gæld, foretager sagsbehandleren selv denne høring, som udgangspunkt ved telefonisk henvendelse.
Der er sendt en liste rundt med sikre e-mailadresser på kommunerne.
I SIRI-sagerne udtages sagen til stikprøvekontrol, og efter svaret på stikprøvekontrollen sendes sagen til høring i
SIRI.
Sagsbehandlingstid i kontrolsager
Såfremt vi ikke har fået svar inden fristens udløb, vil Udlændingestyrelsen fortsætte sagsbehandlingen og lægge
til grund, at ansøgeren ikke har gæld til det offentlige. Disse sager skal altid forelægges en kontor- eller souschef.
Opdatering i EstherH
En student har ansvaret for at følge op på sagerne, når høringsfristen er udløbet. Sagen placeres til POP-TUB, og
sættes i Høring – I bero med fristen ”Gæld”.
4.6.6. Ingen offentlig hjælp
For at få permanent opholdstilladelse i Danmark må man ikke have modtaget offentlig hjælp efter lov om aktiv
socialpolitik (aktivloven) eller lov om integration af udlændinge i Danmark (integrationsloven) i de sidste 3 år, jf.
udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 5.
Bestemmelsen betyder, at ansøgeren som udgangspunkt ikke må have modtaget offentlig hjælp i en periode på 3
år forud for
indgivelsen af ansøgningen
om permanent opholdstilladelse og indtil udlændingen vil kunne
meddeles permanent opholdstilladelse (selvforsørgelseskravet).
Det bemærkes dog, at visse typer offentlig hjælp ikke er omfattet af selvforsørgelseskravet, selvom de udbetales
efter lov om aktiv socialpolitik eller integrationsloven.
4.6.6.1. Udbetaling af offentlig hjælp, der ikke er til hinder for meddelelse af permanent opholdstilladelse
4.6.6.1.1. Enkeltstående ydelser
Har ansøgeren modtaget offentlig hjælp i form af
enkeltstående ydelser af mindre beløbsmæssig størrelse, der ikke
er direkte relateret til forsørgelse, eller ydelser, der må sidestilles med løn eller pension eller træder i stedet herfor,
vil dette ikke være til hinder for at opfylde kravet.
Afgørende for, om en enkeltstående ydelse kan anses for at være af mindre beløbsmæssig størrelse, er, om den
har en sådan karakter og størrelse, at den ikke antages at have indflydelse på ansøgerens evne til selvforsørgelse.
Enkeltstående ydelser kan eksempelvis være, at man får økonomisk hjælp fra kommunen i forbindelse med
behov for sygebehandling eller ved flytning. Bopælskommunen kan i særlige tilfælde yde hjælp til enkeltudgifter,
herunder sygebehandling m.v., særlig hjælp vedrørende børn og hjælp til flytning efter lov om aktiv socialpolitik
§§ 81-85 og integrationslovens §§ 35-39. De beløb, der udbetales i medfør af disse bestemmelser, vil ofte være
Side
62
af
102
UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 631: Spm. om oversendelse af dokumenter, hvis titler fremgår af svar på UUI alm. del - spm. 389 m.v., til udlændinge- og integrationsministeren
beskedne og ikke umiddelbart have betydning for ansøgers evne til at forsørge sig selv, hvorefter modtagelse af
sådanne ydelser ikke vil være til hinder for at opfylde kravet.
Det er Udlændingestyrelsen, som i hver enkelt sag vurderer, om der er tale om en ydelse, der direkte relaterer
sig til selvforsørgelse eller ej.
Praksis er, at der er en bagatelgrænse på ca. 1.000-1.500 kr., og at beløbet ikke må være direkte relateret til
forsørgelse. Se lovforslag L 94 af 30. november 2005 for nærmere herom.
De nævnte bestemmelser i lov om aktiv socialpolitik og integrationsloven omhandler hjælp til rimeligt
begrundede enkeltudgifter til en person, der har været ude for ændringer i sine forhold, og ved vurderingen af,
om en person er berettiget til at modtage en sådan ydelse, ses der bl.a. på personens egen afholdelse af udgiften i
afgørende grad vil vanskeliggøre dennes muligheder for at klare sig selv i fremtiden. Endvidere ydes hjælpen
normalt kun, hvis udgiften er opstået som følge af behov, der ikke har kunnet forudses.
Praksis for vurdering om modtagelse af offentlig hjælp er ens i sager om ægtefællesammenføring såvel som i
sager om permanent opholdstilladelse.
I praksis er det eksempelvis antaget, at en enkeltstående ydelse efter lov om aktiv socialpolitik, som havde til
formål at dække transportudgifter i forbindelse med et jobskifte, ikke var til hinder for ægtefællesammenføring.
Ydelsen udgjorde et samlet beløb på ca. 900 kr.
Hvis det forekommer, at ydelser, som er begrundet i enkeltstående tilfælde, udbetales flere gange, vil
Udlændingestyrelsen i sådanne tilfælde foretage en vurdering af, hvorvidt hjælpen kan anses som enkeltstående
ydelser. Der lægges afgørende vægt på, om hjælpen er udbetalt over en kort periode.
4.6.6.1.2. Ydelser, der må sidestilles med løn eller pension eller træder i stedet herfor
Visse ydelser, der må sidestilles med løn eller pension eller træder i stedet herfor, vil ikke være til hinder for at
opfylde kravet om ingen offentlig hjælp.
Som eksempler på ydelser, der må sidestilles med eller træder i stedet for løn eller pension kan nævnes:
-
-
-
Ledighedsydelse udbetalt til personer, der opfylder betingelserne for at modtage fleksydelse med
henblik på tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet.
Ledighedsydelse til ansatte i fleksjob i forbindelse med afholdelse af ferie.
Tillæg efter aktivlovens § 27 a, som kan udbetales til førtidspensionister, der ikke kan få fuld pension
som følge af betingelserne for optjening (såkaldte brøkdelspensionister).
Derimod vil udbetaling af ledighedsydelse til personer, der er visiteret til et fleksjob, men som endnu ikke er
påbegyndt fleksjobbet, være til hinder for at opfylde kravet.
Tilsvarende gælder udbetaling af revalideringsydelser efter lov om aktiv social politik.
4.6.6.2. Offentlige ydelser, som ikke er til hinder for permanent opholdstilladelse
Vi får ofte spørgsmål om, hvorvidt bestemte ydelser er til hinder for permanent opholdstilladelse. Nedenstående
er eksempler på ydelser, som
ikke gives efter aktivloven eller integrationsloven,
og dermed ikke udelukker en fra
at få permanent opholdstilladelse:
-
-
-
-
-
-
SU
Dagpenge (arbejdsløshedsdagpenge, sygedagpenge og barselsdagpenge)
Pension (førtidspension og folkepension)
Boligstøtte givet efter lov om individuel boligstøtte
Økonomisk støtte til arbejdsgiveren ved ansættelse i løntilskudsjob eller fleksjob. Vær opmærksom på,
at ansættelse med løntilskud ikke opfylder beskæftigelseskravet
Friplads til børn i børneinstitution
Side
63
af
102
UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 631: Spm. om oversendelse af dokumenter, hvis titler fremgår af svar på UUI alm. del - spm. 389 m.v., til udlændinge- og integrationsministeren
-
Praktikdusør: udbetales efter servicelovens § 52, stk. 3, nr. 8 (fremgår dog i eIndkomst som rødt ”anden
skattepligtig ydelse (orlov, service, aktiv)”.
4.6.6.3. Særligt vedrørende uddannelsesydelseshjælp
Uddannelsesydelse
er
hverken
givet efter aktivloven
eller
integrationsloven og altså ikke til hinder for
permanent opholdstilladelse. Pr. september 2014 opdateres uddannelsesydelsen fejlagtigt som kontanthjælp i
eIndkomst.
Den pågældende kommune skal, såfremt muligt, skrive en bemærkning til denne post, hvoraf det fremgår, at der
ikke er tale om kontanthjælp men uddannelsesydelse.
Uddannelseshjælp
gives efter aktivloven og gives i stedet for kontanthjælp til unge under 30 år, som ikke har en
erhvervskompetencegivende uddannelse. Reglerne blev ændret 1. januar 2014, hvor kontanthjælp for alle unge
under 30 år uden erhvervskompetencegivende uddannelse blev afskaffet.
4.6.6.4. Sagsbehandlingen
Når der søges om permanent opholdstilladelse, skal ansøgeren underskrive en erklæring på tro og love om, at
ansøgeren ikke har modtaget offentlig hjælp. Erklæringen er indarbejdet i ansøgningsskemaet.
Erklæringen skal indeholde oplysninger om, i hvilket omfang ansøgeren eventuelt har modtaget offentligt hjælp.
Oplysningerne skal være af en sådan karakter, at Udlændingestyrelsen kan vurdere, om der er tale om
enkeltstående ydelser af mindre beløbsmæssig størrelse, der ikke relaterer sig til forsørgelse.
Ansøgeren skal således udfylde erklæringen på tro og love om modtagelse af offentlig hjælp.
4.6.6.4.1. Ansøger har erklæret at have modtaget offentlig hjælp
Har ansøgeren, ud fra egne oplysninger, erklæret at have modtaget hjælp efter aktivloven,
og
oplyst at der er tale
om kontanthjælp eller starthjælp, og er hjælpen ydet med henblik på offentlig forsørgelse, meddeles afslag på
baggrund af egne oplysninger.
Har ansøgeren ikke oplyst, hvilken ydelse, der er tale om, men blot at have modtaget hjælp inden for de seneste 3
år, skal kommunen
altid
kontaktes for nærmere oplysninger om ydelsens art.
Vær opmærksom på, at der af eIndkomst kan fremstå kontanthjælpsudbetalinger efter aktiv- eller
integrationsloven, som dog kan vise sig at være udbetalinger, der kan sidestilles med pension, og derfor ikke er
til hinder for meddelelse af permanent opholdstilladelse. Er der således tvivl om eller indikationer på, at
oplysningerne kan være forkerte, skal kommunen
altid
kontaktes.
4.6.6.4.2. Ansøger har erklæret ikke at have modtaget offentlig hjælp
Har ansøgeren oplyst ikke at have modtaget offentlig hjælp, men fremgår det af eIndkomst, skal vi høre
ansøgerens bopælskommune for nærmere oplysning om type af offentlig hjælp, herunder periode for udbetaling.
Kommunen kontaktes pr. telefon, før ansøgeren partshøres om oplysningerne. Der gives en frist på 3 uger fra
partshøringens dato.
Såfremt ansøgeren ikke indsender svar på partshøring, træffer vi afgørelse i sagen på det foreliggende grundlag.
4.6.6.5. Kommunens indberetningspligt
Kommunen skal indberette til Udlændingestyrelsen, hvis en ansøger modtager hjælp efter aktivloven eller
integrationsloven. Indberetningen kan ske uden samtykke.
Kommunernes indberetningspligt følger af udlændingelovens § 9, stk. 23.
Indberetningen skal ske umiddelbart efter, at kommunen har imødekommet en ansøgning om offentlig hjælp.
Indberetningspligten afhænger af, om der er stillet krav om selvforsørgelse og navnlig i sager om
ægtefællesammenføring. Kommunen skal ikke indberette om modtagelse af offentlig hjælp, når der ikke er stillet
krav om selvforsørgelse i opholdstilladelsens løbende betingelser.
Side
64
af
102
UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 631: Spm. om oversendelse af dokumenter, hvis titler fremgår af svar på UUI alm. del - spm. 389 m.v., til udlændinge- og integrationsministeren
Endvidere følger, at kommunen har en vejledningspligt.
Hvis kommunen er bekendt med, at ansøgeren påtænker at indgive ansøgning om familiesammenføring, skal
kommunen vejlede ansøgeren om konsekvenserne ved at få udbetalt offentlig hjælp efter lov om aktiv
socialpolitik eller integrationsloven.
Tilsvarende skal kommunen, hvis der er stillet krav om forsørgelse i forbindelse med de løbende betingelser,
vejlede om, at modtagelse af offentlig hjælp kan have konsekvenser for ansøgerens ansøgning om permanent
opholdstilladelse/forlængelse.
Under sagsbehandlingen lægges vægt på oplysningerne i eIndkomst, idet kommunerne på trods af
indberetningspligten kun sjældent indberetter om modtagelse af offentlig hjælp.
4.6.7. Erklæring om integration og aktivt medborgerskab i det danske samfund
For at få permanent opholdstilladelse skal ansøgeren underskrive en erklæring om integration og aktivt
medborgerskab i det danske samfund. Hvis ansøgeren ikke kan underskrive erklæringen, skal ansøgeren på
anden vis tilkendegive at acceptere indholdet af den. Erklæringen underskrives, eller indholdet af erklæringen
accepteres på anden vis senest samtidig med, at ansøgeren søger om permanent opholdstilladelse. Erklæringen
er indarbejdet i ansøgningsskemaerne vedrørende permanent opholdstilladelse.
4.6.7.1. Sagsbehandlingen
Såfremt erklæringen ikke er underskrevet i ansøgningsskemaet, og ansøgeren ikke tidligere har underskrevet
erklæringen, fx på UR-sagen, anmodes ansøgeren om at underskrive en ny erklæring.
Et eksempel fra en konkret sag
Ansøgeren var uenig i indholdet i erklæringen og oplyste, at det ville være i strid med ansøgerens religion at
underskrive den. Efter telefonsamtale med ansøgeren fremgik det, at ansøgeren ikke var enig i indholdet af
erklæringen. Det blev herefter vurderet, at ansøgeren dermed ikke opfyldte betingelserne for permanent
opholdstilladelse, hvorfor der blev meddelt afslag på ansøgningen.
4.6.8. Prøve i Dansk 2
For at få permanent opholdstilladelse i Danmark skal ansøgeren have bestået Prøve i Dansk 2 eller en
danskprøve på et tilsvarende eller højere niveau.
Det bemærkes, at de godkendte danskprøver har karakter af en eksamen, og at de derfor ikke kan erstattes af de
enkelte modultest.
4.6.8.1. Godkendte danskprøver på tilsvarende eller højere niveau end Prøve i Dansk 2
Danskuddannelsernes Prøve i Dansk 2 med et karaktergennemsnit på mindst 6 (efter 13-skalen) eller 02 (efter
7-trins-skalaen).
-
-
-
-
-
Bestået FVU-læsning trin 2 eller trin 3.
Prøve i Dansk 3 med et karaktergennemsnit på mindst 6 (efter 13-skalaen) eller 02 (efter 7-trins-skalaen).
Studieprøven bestået med mindst karakteren 6 (efter 13-skalaen) eller 02 (efter 7-trins-skalaen) i hver af de
fire discipliner.
Folkeskolens afsluttende prøver 9. eller 10. klasse bestået med et karaktergennemsnit på mindst 6 (efter 13-
skalaen) eller 02 (efter 7-trins-skalaen) i danskdisciplinerne bortset fra orden.
Bevis for studentereksamen (stx), højere forberedelseseksamen (hf), højere handelseksamen (hhx) eller
højere teknisk eksamen (htx) samt for studiekompetencegivende eksamen i forbindelse med
erhvervsuddannelse (eux).
Bevis for almen forberedelseseksamen (avu).
Prøvebevis for bestået enkeltfag i dansk eller dansk som andetsprog med aflagt prøve i mindst en
danskdisciplin på et af niveauerne G-A og med et gennemsnit af prøvekarakterer og eventuelle
standpunktskarakterer på mindst 6 (efter 13-skalaen) eller 02 (efter 7-trins-skalaen) fra f.eks. en af følgende
uddannelser: stx, hf, hhx, htx, eux, eud eller avu.
Bestået FVU-læsning trin 4.
Bevis for bestået International Baccalaureate (IB) med dansk på A- eller B-niveau.
Side
65
af
102
-
-
-
-
UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 631: Spm. om oversendelse af dokumenter, hvis titler fremgår af svar på UUI alm. del - spm. 389 m.v., til udlændinge- og integrationsministeren
-
-
-
Bestået Danskprøve 3 fra Studieskolen i København.
Bevis for videregående uddannelser på universiteter, professionsskoler (f.eks. handelshøjskoler,
sygeplejeskoler og seminarier) mv., medmindre der er tale om et fremmedsproget uddannelsesforløb.
4.6.8.2. Sprogkrav for tidligere danske statsborgere og for personer født i Sydslesvig:
- Ansøgere, der tidligere har haft dansk indfødsret, med opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 d
(eller tidligere § 9, stk. 1, nr. 1), der har haft mindst seks års skolegang i dansk skole, anses for at have et
danskniveau på et tilsvarende eller højere niveau end Prøve i Dansk 2.
- Ansøgere, der er født i Sydslesvig, som helt eller delvist har gået i dansk skole, og som under ophold i
Sydslesvig har vist tilknytning til danske forhold, anses for at have et danskniveau på et tilsvarende eller
højere niveau end Prøve i Dansk 2.
4.6.8.3. Udlændingestyrelsens praksis
Ansøgeren opfylder danskprøvekravet, såfremt ansøgeren har bestået dansk ved en International Baccalaureate,
idet der er tale om en gymnasial uddannelse.
Bemærk at karakterskalaen på IB-uddannelserne er anderledes end 7-trinsskalaen, idet karakteren opgøres i
point. For at have hvad der svarer til 02 (bestået) på 7-trinsskalaen, skal ansøgeren som minimum have fået
karakteren 3. Bemærk dog, at omregningsskalaen ændres løbende. Omregningsskalaen kan findes i
Eksamenshåndbogen på www.fivu.dk, som er Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående
Uddannelsers hjemmeside.
I forhold til standpunktskarakterer på en erhvervsuddannelse, er det vores praksis, at man skal have aflagt og
bestået en danskprøve. Standpunktskarakterer kan således ikke bruges til at opfylde kravet om en bestået
danskprøve.
Bevis for gymnasiale uddannelser – de almene gymnasieuddannelser (studentereksamen og HF) og de
erhvervsgymnasiale uddannelser (HHX og HTX) opfylder kravet om en bestået danskprøve, også selvom faget
dansk ikke er bestået.
Aflagt og bestået danskeksamen på en gymnasial- eller erhvervsuddannelse opfylder kravet om en bestået
danskprøve, også selvom uddannelsen ikke er afsluttet.
Afsluttede videregående uddannelser gennemført på dansk opfylder også kravet om en bestået danskprøve.
4.6.8.4. Sagsbehandlingen
Dokumentation for bestået Prøve i Dansk 2 eller en danskprøve på et tilsvarende eller højere niveau skal
vedlægges ansøgningen.
Hvis der ikke er vedlagt dokumentation for dansk, tjekkes eventuelle tidligere sager i EstherH for dokumentation
for dansk. Vi tjekker kun UR-sagen hvis ansøgeren selv har oplyst, at der på en tidligere sag er indsendt
dokumentation for dansk.
4.6.9. Ordinær beskæftigelse
For at få permanent opholdstilladelse i Danmark skal ansøgeren have haft ordinær fuldtidsbeskæftigelse, udøvet
selvstændig erhvervsvirksomhed i Danmark i mindst 2,5 år inden for de sidste 3 år forud for, at permanent
opholdstilladelse meddeles.
4.6.9.1. Ordinær beskæftigelse
Ved ordinær fuldtidsbeskæftigelse forstås, at beskæftigelsen skal være aflønnet efter gældende overenskomst
eller udført under sædvanlige løn- og ansættelsesforhold og ikke med offentligt tilskud, fx løntilskud.
Eksempler på beskæftigelse, som vi ikke medregner, er praktik, frivilligt arbejde, løntilskud, jobrotation og
aktivering m.fl.
Eksempler på fuldtidsbeskæftigelse, som vi medregner, er almindelige ansættelsesforhold,, fleksjob, job som
religiøse forkyndere, vikariater, tidsbegrænsede og tidsubegrænsede stillinger og afløsere m.fl.
Side
66
af
102
UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 631: Spm. om oversendelse af dokumenter, hvis titler fremgår af svar på UUI alm. del - spm. 389 m.v., til udlændinge- og integrationsministeren
Fleksjob indgår som fuldtidsbeskæftigelse, selvom det egentlige timetal ligger under 30 timer om ugen.
4.6.9.1.1. Fuldtidsbeskæftigelse
Fuldtidsbeskæftigelse er beskæftigelse med en ugentlig arbejdstid på minimum 30 timer.
Ansættelsesforhold, hvor
nattevagter
er sædvanlige, medregnes som fuldtidsarbejde, selvom timetallet ligger
under 30 timer om ugen (dog minimum 28 timer om ugen). Det er overenskomstmæssigt bestemt, at
beskæftigelse med sædvanlige nattevagter udgør fuldtidsbeskæftigelse, såfremt den ugentlige arbejdstid er på
minimum 28 timer.
Vi beregner den ugentlige arbejdstid ved at se på den månedlige arbejdstid i hver enkel måned i eIndkomst. Den
månedlige arbejdstid skal minimum være på 120 timer for fuldtid og 60 timer for deltid.
Fremgår det fx af eIndkomst, at ansøgeren har arbejdet 119 eller 59 timer en måned, medregnes denne måned
ikke i beregningen, medmindre det er et enkeltstående tilfælde over en længere periode. Er det tilfældet,
medregnes måneden som fuldtid. Dvs. enkeltstående måneder, der afviger fra de andre måneder over en længere
periode, tælles med til ansøgerens fordel.
Fuldtidsbeskæftigelse indgår med den fulde varighed. Dvs. hvis ansøgeren har arbejdet fuldtid i 36 måneder,
medregnes 3 års fuldtidsbeskæftigelse. Det har ingen betydning, om ansøgeren har arbejdet 30 timer om ugen
eller mere. Al beskæftigelse over 30 timer om ugen indgår som fuldtidsbeskæftigelse. Man kan altså ikke opnå
mere end fuldtidsbeskæftigelse ved fx at arbejde 60 timer om ugen.
To deltidsansættelser på samme tid, med et timetal på sammenlagt minimum 30 timer om ugen, kan medregnes
som fuldtid. Dvs. hvis ansøgeren er ansat et sted på 20 timer om ugen og et andet på 10 timer om ugen, har
ansøgeren i den periode fuldtidsbeskæftigelse.
4.6.9.1.2. Beskæftigelse i udlandet
Vi kan medregne beskæftigelse i udlandet i op til 2 år. Det gælder i følgende situationer:
Hvis ansøgeren som led i sit ansættelsesforhold i Danmark har været udstationeret eller udsendt til udlandet af
en dansk offentlig myndighed, en privat virksomhed, en forening eller en international eller dansk
hjælpeorganisation.
Ved en dansk offentlig myndighed forstås en statslig, regional eller kommunal myndighed.
Ved udstationering for en privat virksomhed stilles krav om, at virksomheden skal have en vis størrelse. Det
betyder, at der mindst skal være 10 ansatte målt som det gennemsnitlige antal ansatte over en periode på 1 år.
Ved opgørelsen af antallet af ansatte medregnes alle beskæftigede uden hensyn til arbejdstidens længde.
Personer, der er ansat med offentligt tilskud, og personer, der er ansat i henhold til en ansættelsesaftale, der er
indgået for et bestemt tidsrum eller med henblik på en bestemt arbejdsopgave, kan ikke medregnes ved
opgørelsen af antallet af ansatte.
Ved udstationering for en forening stilles krav om, at foreningen skal have en vis størrelse. Dette betyder, at der
mindst skal være 10 ansatte målt som det gennemsnitlige antal ansatte over en periode på 1 år. Ved opgørelsen
af antallet af ansatte medregnes alle beskæftigede uden hensyn til arbejdstidens længde. Personer, der er ansat
med offentligt tilskud og personer, der er ansat i henhold til en ansættelsesaftale, der er indgået for et bestemt
tidsrum eller med henblik på en bestemt arbejdsopgave, kan ikke medregnes ved opgørelsen af antallet af
ansatte.
Foreningen skal endvidere have et almennyttigt sigte, ligesom det skal være naturligt i forhold til foreningens
virke, at en ansat skal udsendes. Endelig skal den ansatte modtage løn fra foreningen.
Hvis man i en periode har haft øvrig beskæftigelse i udlandet – dvs. uden at være udstationeret eller udsendt -
kan beskæftigelsen i udlandet indgå i beregningen af, hvorvidt man opfylder kravet om 2,5 års beskæftigelse,
såfremt væsentlige hensyn til den enkeltes beskæftigelsesforhold taler herfor.
Side
67
af
102
UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 631: Spm. om oversendelse af dokumenter, hvis titler fremgår af svar på UUI alm. del - spm. 389 m.v., til udlændinge- og integrationsministeren
Det er en konkret vurdering, om der er sådanne væsentlige hensyn til den enkeltes beskæftigelsesforhold, at
beskæftigelsen i udlandet kan medregnes.
Det væsentlige i vurderingen er:
-
-
-
-
at der er en sammenhæng mellem ansøgerens stilling i Danmark og ansøgerens beskæftigelse i udlandet,
at man har været i beskæftigelse i Danmark på det tidspunkt, hvor udlandsopholdet påbegyndes,
at man har orlov fra sin arbejdsplads i Danmark, og
at man genoptager sin stilling i Danmark efter endt orlov.
Eksempel: Hvis man er udenlandsk forsker med opholdstilladelse i Danmark og opholder sig en periode i
udlandet som led i et forskningsforløb. Ved vurderingen af, om man på denne baggrund kan opfylde
beskæftigelseskravet, kan det indgå, om forskerens kvalifikationer er godkendt af en offentlig
forskningsinstitution eller et offentligt forskningsråd.
Sådan medregnes beskæftigelse i udlandet
Det vil højst være 2 års beskæftigelse i udlandet på baggrund af udstationering eller udsendelse, der kan indgå i
beregningen af, hvorvidt man opfylder kravet om 2,5 års beskæftigelse.
Hvis ansøgeren som ægtefælle eller samlever til den udstationerede eller udsendte opnår beskæftigelse under sit
ophold i udlandet, kan ansøgeren ligeledes medregne beskæftigelsen ved beregningen af, hvorvidt ansøgeren
opfylder kravet om 2,5 års beskæftigelse, dog højst 2 år.
Det vil højst være 1 års øvrig beskæftigelse i udlandet, der kan indgå i beregningen af, hvorvidt man opfylder
kravet om 2,5 års beskæftigelse.
Dokumentation for beskæftigelse i udlandet
Som dokumentation for beskæftigelse i udlandet kan man indsende ansættelseskontrakt, arbejdsgivererklæring
og lønsedler for hele perioden.
4.6.9.1.3. Ansøgerens oplysninger sammenholdt med eIndkomst
Siden den 1. maj 2015 har det været obligatorisk at indgive sin ansøgning om permanent ophold online
(formkrav), og ansøgeren skal derfor enten erklære ikke at have været i beskæftigelse inden for de sidste 5 år,
eller erklære at have været i beskæftigelse, samt oplyse om ansættelsesperiode(r), timetal og ansættelsessted.
Der er intet dokumentationskrav.
Såfremt ansøgeren ikke har oplyst tilstrækkeligt om beskæftigelse, vil der kunne gives afslag med den
begrundelse, at ansøgeren ikke har godtgjort, at ansøgeren har arbejdet mindst 2,5 år inden for de sidste 5 år.
Udlændingenævnet har i en konkret sag lagt vægt på manglende dokumentation for beskæftigelse.
Ansøgerens oplysninger sammenholdes med indkomstoplysningerne i eIndkomst, og såfremt der tegner sig et
ens billede af ansøgerens oplysninger og oplysningerne fra eIndkomst, lægges ansøgerens oplysninger til grund.
Hvis ansøgeren ifølge sine egne oplysninger ikke opfylder beskæftigelseskravet, meddeler vi afslag herpå.
Hvis ansøgerens oplysninger ikke stemmer overens med indkomstoplysningerne i eIndkomst, og ansøgeren
umiddelbart vil kunne opfylde beskæftigelseskravet, foretages en partshøring over de modstridende
oplysninger.
Se desuden afsnit 7.9.1.2.
4.6.9.1.4. Fravær
Perioder med fravær som følge af sygdom, ferie, omsorgsdage og barsel med videre
inden for rammerne af
ansættelsesforholdet
medregnes som ordinær beskæftigelse.
Side
68
af
102
UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 631: Spm. om oversendelse af dokumenter, hvis titler fremgår af svar på UUI alm. del - spm. 389 m.v., til udlændinge- og integrationsministeren
Sygdom
Hvis man har været sygemeldt inden for de seneste 3 år fra tidspunktet for, at permanent opholdstilladelse vil
kunne gives, kan denne periode medregnes, hvis sygdomsperioden ligger inden for ansættelsesforholdet. Dvs. at
vi konkret ser på, om ansøgeren ved sygdommens start og afslutning var ansat i samme virksomhed.
Såfremt dette er tilfældet, medregnes sygdomsperioden med det antal timer, som ansøgeren var ansat på før og
efter sygemeldingen. Hvis ansøgeren var fuldtidsansat, da ansøgeren blev sygemeldt, indgår perioden som
fuldtidsbeskæftigelse. Hvis ansøgeren stadig er sygemeldt på tidspunktet, hvor tilladelsen vil kunne gives,
anmodes ansøgeren om at indsende dokumentation for aktuel tilknytning til virksomheden, alternativt
kontaktes arbejdsgiveren med henblik på at få bekræftet, om ansøgeren stadig er tilknyttet virksomheden.
Sidstnævnte foretrækkes af hensyn til sagsbehandlingstiden.
Såfremt vi modtager oplysninger fra arbejdsgiveren, som er til ugunst for ansøgeren, partshører vi over dette
forhold.
Barsel under beskæftigelse
Perioder med fravær som følge af fx
barsel
med videre inden for rammerne af ansættelsesforholdet medregnes
også som ordinær beskæftigelse.
Vi medregner også barsel, såfremt ansøgeren ved barslens påbegyndelse er i ét ansættelsesforhold og i
umiddelbar forbindelse med barslens afslutning påbegynder et nyt ansættelsesforhold.
Vi medregner normalt barsel på ca. 12 måneder. Barselsreglerne giver dog mulighed for forlængelse af
barselsperioden, hvorfor dette altid skal undersøges, idet barsel og forældreorlov og lign. kan medregnes, hvis
det ligger inden for rammerne af et ansættelsesforhold. For så vidt angår perioder med barsel
og
sygdom som
følge af graviditet, vil den samlede sygdoms- og barselsperiode kunne indgå i beregningen, også selvom denne
overskrider 12 måneder, såfremt perioden ligger inden for ansættelsesforholdet.
4.6.9.1.5. CEDAW – kvinders rettigheder i forbindelse med graviditet
I henhold til CEDAW-konventionen er vi forpligtet til at beskytte kvinders rettigheder. Det betyder, at vi i forhold
til barsel under beskæftigelse, skal være opmærksomme på, hvorvidt et eller flere krav skal fraviges af hensyn
hertil.
I forhold til kravet om fortsat at være tilknyttet arbejdsmarkedet eller være under uddannelse på tidspunktet,
hvor permanent opholdstilladelse vil kunne meddeles, har Udlændingenævnet hjemvist en sag under henvisning
til CEDAW-konventionen, idet ansøgeren havde fremlagt dokumentation for, at ansøgeren efter endt
barselsorlov, skulle tiltræde en stilling hos sin tidligere arbejdsgiver.
Som andre eksempler kan nævnes en familiesammenføringssag (hvor referencen skulle opfylde de såkaldte
overførte TUB betingelser) hvor referencen havde fået kontanthjælp, fordi hun var uarbejdsdygtig pga.
graviditet, samt kvinder, som afskediges uretmæssigt på grund af graviditet. Den uretmæssige afskedigelse skal
dog være dokumenteret.
Alle sager, hvor CEDAW-konventionen kan være relevant, skal forelægges en kontor- eller souschef.
4.6.9.1.6. Selvstændigt erhvervsdrivende
Selvstændig erhvervsvirksomhed kan på lige fod med ordinær beskæftigelse opfylde beskæftigelseskravet. Hvis
man er selvstændig erhvervsdrivende, skal virksomheden have et omfang, der kan sidestilles med almindeligt
lønarbejde.
Hvis man har selvstændig erhvervsvirksomhed, skal man dokumentere, at den selvstændige virksomhed har haft
et omfang, der kan sidestilles med fuldtidsbeskæftigelse..
Man skal oplyse om sin arbejdsindsats i virksomheden, virksomhedens art, omfang, omsætning, åbningstider,
kundegrundlag, priser medvidere. Derudover skal overskud/underskud være oplyst til skattevæsenet, og der
skal være anmeldt lovpligtige momsangivelser.
Side
69
af
102
UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 631: Spm. om oversendelse af dokumenter, hvis titler fremgår af svar på UUI alm. del - spm. 389 m.v., til udlændinge- og integrationsministeren
Man skal som minimum vedlægge dokumentation for ejerskab af virksomheden, registreringsbeviser fra
skattemyndighederne vedrørende CVR-nr., momspligt og indeholdelsespligt, samt specificerede momsangivelser
og årsregnskaber.
Vi foretager en helhedsvurdering, hvor vi ser på virksomhedens omsætning, skattepligtig indtægt (hvis der er
vedlagt årsopgørelser), og oplysningerne, som ansøgeren har givet i ansøgningsskemaet.
Det beror på en konkret vurdering om beskæftigelsen kan medregnes (i forhold til branchen).
Medhjælpende ægtefælle
Beskæftigelse som medhjælpende ægtefælle i en selvstændig erhvervsvirksomhed kan anses for beskæftigelse,
hvis beskæftigelsen er skattepligtig og har et omfang, der kan sidestilles med almindeligt lønarbejde.
Hvis man er medhjælpende ægtefælle i en selvstændig erhvervsvirksomhed, skal man som dokumentation for
beskæftigelsen vedlægge lønsedler, årsopgørelser eller regnskab for virksomheden, hvoraf løn til medhjælpende
ægtefælle fremgår.
Vi lægger således vægt på, hvorvidt det er
dokumenteret,
at den medhjælpende ægtefælle har fået udbetalt løn
fra ægtefællens virksomhed.
4.6.9.1.7. Særligt vedrørende § 9 f
Religiøse forkyndere er en særgruppe, hvor der gælder særlige løn- og ansættelsesvilkår. Det afgørende i
vurderingen er således, hvorvidt der er tale om sædvanlige løn- og ansættelsesvilkår indenfor netop dette hverv.
Ofte vil religiøse forkyndere have en væsentlig lavere løn end ved almindeligt lønarbejde. Et eksempel er en
religiøs forkynder der siden 2008 havde arbejdet 37 timer ugentligt til en løn på 10.188,65 kr./mdr. samt, at han
”får sit underhold af kirken, der påtager sig alle de økonomiske forpligtelser, som er forbundet med ansættelsen”.
Det blev vurderet, at idet der var tale om normale løn- og ansættelsesvilkår for en religiøs forkynder, opfyldte
ansøgeren beskæftigelseskravet.
Der er dog set eksempler på religiøse forkyndere med en væsentlig lavere lønindkomst, men der er ikke fastlagt
en nedre grænse for lønniveauet.
Hvis vi alene lagde lønnen til grund i sådanne sager, ville alle religiøse forkyndere få afslag, hvilket ville kunne
betragtes som en hindring af religionsfriheden. Der skal således foretages en konkret vurdering i alle sager, og
sagerne skal forelægges en kontor- eller souschef.
Det er i øvrigt i strid med persondataloven at skrive om religiøse tilhørsforhold – ansøgeren må godt sende
dokumenter ind til os, hvor tilhørsforholdet fremgår, og det må godt ligge som bilag, men vi må ikke registrere
tilhørsforholdet i vores systemer.
4.6.9.1.8. Særligt vedrørende ansættelser på ambassader, FN, UNHCR m.v.
Vær opmærksom på, at ansættelsesforhold, hvor ansøgeren er aflønnet fra udlandet (fx ved ansættelse på
ambassader, i FN eller som udstationeret fra en udenlandsk virksomhed) ikke vil være at se i eIndkomst. I
sådanne sager skal vi indhente dokumentation for beskæftigelse i form af ansættelseskontrakter og lønsedler, på
trods af, at der ikke er dokumentationskrav vedrørende beskæftigelse.
Herefter skal det vurderes, om ansættelsen sker på sædvanlige løn- og ansættelsesvilkår.
4.6.9.2. Sagsbehandlingen
Ansøgerens oplysninger sammenholdes med den eventuelt indsendte dokumentation, samt oplysninger
indhentet fra eIndkomst. Såfremt der er uoverensstemmelse mellem oplysningerne fra ansøgeren og
oplysningerne i eIndkomst, skal ansøgeren partshøres herom.
Se desuden afsnit 7.9.1.2.
Side
70
af
102
UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 631: Spm. om oversendelse af dokumenter, hvis titler fremgår af svar på UUI alm. del - spm. 389 m.v., til udlændinge- og integrationsministeren
Såfremt ansøgerens indsendte dokumentation ikke er i overensstemmelse med ansøgerens egne oplysninger, og
ansøgeren dermed ikke opfylder beskæftigelse skravet, kan der gives afslag under henvisning til den indsendte
dokumentation.
Skema til brug for beregning af beskæftigelse findes som bilag 1 til denne sagsbehandlervejledning.
4.6.10. Fortsat beskæftigelse
For at kunne få permanent opholdstilladelse skal man fortsat være i arbejde på det tidspunkt, hvor vi træffer
afgørelse om meddelelse af permanent opholdstilladelse, dvs. på det tidspunkt, hvor tilladelsen kan gives.
4.6.10.1. Fortsat beskæftigelse
Kravet om fortsat at være i beskæftigelse er opfyldt, hvis man er i ordinær fuldtidsbeskæftigelse eller
deltidsbeskæftigelse på det tidspunkt, hvor tilladelsen vil kunne gives.
Man skal derfor som minimum være ansat med en gennemsnitlig arbejdstid på 15 timer om ugen
(deltidsbeskæftigelse).
Eksempel: Hvis man har 2,5 års ordinær fuldtidsbeskæftigelse og herefter er begyndt at arbejde på deltid
(gennemsnitligt 15 timer om ugen), vil man opfylde både kravet om 2,5 års beskæftigelse og kravet om fortsat at
være i beskæftigelse.
Eksempel: Hvis man har 2,5 års ordinær fuldtidsbeskæftigelse og herefter er begyndt at arbejde som vikar med
en gennemsnitlig arbejdstid på mindst 15 timer om ugen, vil man opfylde både kravet om 2,5 års beskæftigelse
og kravet om fortsat at være i beskæftigelse. Da en vikaransættelse ikke er en fast ansættelse, vil det dog efter
praksis kræve, at man har haft vikaransættelsen i en vis periode (nogle måneder) for at kravet anses for opfyldt,
jf. straks nedenfor.
Det er ikke nok, at man var i beskæftigelse på det tidspunkt, hvor man indgav ansøgningen. Udlændingenævnet
har taget stilling hertil i en sag, hvor det konkluderes, at det forhold, at ansøgeren var i beskæftigelse på
ansøgningstidspunktet ikke kan føre til en ændret vurdering..
Af lovbemærkningerne fremgår det, at man enten skal godtgøre at være i en uopsagt tidsubegrænset stilling eller
på anden måde godtgøre, at man fortsat forventer at være tilknyttet arbejdsmarkedet ved meddelelsen af
permanent opholdstilladelse.
Ansøgeren opfylder kravet om fortsat at være i arbejde, hvis man på afgørelsestidspunktet
er lønmodtager i en uopsagt tidsubegrænset stilling,
på anden måde kan godtgøre, at man forventer fremover at være i arbejde, fx hvis man er lønmodtager i
en uopsagt tidsbegrænset stilling, hvor der fortsat resterer en vis del af ansættelsesperioden, eller
er selvstændig erhvervsdrivende.
Er ansøgeren fx ansat i en tidsbegrænset stilling, som er ved at udløbe, kan ansøgeren godtgøre fortsat at være i
arbejde ved at vedlægge en ny ansættelseskontrakt eller en tilkendegivelse fra sin nuværende arbejdsgiver om,
at ansættelsen forventes forlænget ved udløb af kontrakten.
Bemærk, at hvis ansøgeren
ikke
er ansat i en uopsagt tidsubegrænset stilling, skal vi ved vurderingen af fortsat
beskæftigelse, lægge vægt på ansøgerens samlede beskæftigelse inden for de seneste 3 år og ansøgerens
fortsatte tilknytning til arbejdsmarkedet.
Har ansøgeren kun haft periodevis tilknytning til arbejdsmarkedet, først for nyligt er blevet tilknyttet
arbejdsmarkedet, eller er blevet ansat hos en ny arbejdsgiver for en tidsbegrænset periode, kan arbejdsgiveren
kontaktes for oplysninger om, hvorvidt ansøgeren forventes fortsat at være ansat eller få forlænget den aktuelle
ansættelse.
Side
71
af
102
UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 631: Spm. om oversendelse af dokumenter, hvis titler fremgår af svar på UUI alm. del - spm. 389 m.v., til udlændinge- og integrationsministeren
Såfremt vi modtager oplysninger fra ansøgerens arbejdsgiver om, at ansøgeren ikke forventes at forsætte/få
forlænget sin ansættelse, partshøres ansøgeren herom.
Det beror dog på en konkret vurdering i den enkelte sag, hvorvidt ansøgeren anses for fortsat at være tilknyttet
arbejdsmarkedet.
Ansættelse som tilkaldevikar anses
ikke
som værende aktuel beskæftigelse uanset, at ansøgeren har været ansat
i en længere periode og har arbejdet minimum deltid i denne periode.
For så vidt angår vikaransættelser, skelnes der mellem ansættelse som vikar i en midlertidig stilling og
ansættelse som vikar i et vikarbureau. Midlertidige ansættelser som vikar kan opfylde kravet om fortsat
beskæftigelse, imens ansættelse i et vikarbureau ikke opfylder kravet.
Mht. sygdom og fravær kan det danne grundlag for opfyldelse af kravet om fortsat beskæftigelse, hvis fraværet
ligger inden for rammerne af et ansættelsesforhold. Hvis ansøgeren stadig er sygemeldt på tidspunktet, hvor
tilladelsen vil kunne gives, anmodes ansøgeren om at indsende dokumentation for aktuel tilknytning til
virksomheden, alternativt kontaktes arbejdsgiveren med henblik på at få bekræftet, om ansøgeren stadig er
tilknyttet virksomheden. Sidstnævnte foretrækkes af hensyn til sagsbehandlingstiden.
Det er ansøgeren, der skal godtgøre, fortsat at være i beskæftigelse. Hvis ansøgeren til ansøgningen har indsendt
en ansættelseskontrakt, der er udløbet, inden vi træffer afgørelse, kan arbejdsgiveren kontaktes eller der kan
sendes en anmodning til ansøgeren om, at indsende dokumentation for sin tilknytning til arbejdsmarkedet.
Nævnet har stadfæstet et afslag, hvor ansøgeren fik afslag på permanent ophold, idet der alene resterede 14 dage
af ansøgerens ansættelseskontrakt.
4.6.10.1.1. Barsel
Hvis ansøgeren er blevet afskediget, under sin barsel, kan barslen ikke udgøre fortsat beskæftigelse, hvis det
endnu er uafklaret, om ansøgeren blev uretmæssigt afskediget. Hvis ansøgeren derimod er uretmæssigt
afskediget, vil barslen kunne udgøre fortsat beskæftigelse.
Ansøgeren kan derfor vejledes om at søge genoptagelse, når en eventuel sag om uretmæssig afskedigelse er
afgjort.
4.6.10.2. Sagsbehandlingen
Ansøgerens oplysninger sammenholdes med den eventuelt indsendte dokumentation, samt oplysninger
indhentet fra eIndkomst. Såfremt der er uoverensstemmelse mellem oplysningerne fra ansøgeren og
oplysningerne i eIndkomst, skal ansøgeren partshøres herom. Se afsnit 7.9.1.2.
Såfremt ansøgerens indsendte dokumentation ikke er i overensstemmelse med ansøgerens egne oplysninger, og
ansøgeren dermed ikke opfylder beskæftigelsesskravet, kan der gives afslag under henvisning til den indsendte
dokumentation.
4.7 Supplerende betingelser
Udover de grundlæggende betingelser, skal en ansøger som udgangspunkt opfylde mindst 2 af de 4 supplerende
betingelser i § 11, stk. 4:
Man skal have bestået en medborgerskabsprøve eller have udvist aktivt medborgerskab i Danmark.
Man skal have haft ordinær fuldtidsbeskæftigelse eller udøvet selvstændig erhvervsvirksomhed i mindst
4 år inden for de sidste 4 år og 6 måneder.
Man skal have haft en årlig skattepligtig indkomst på gennemsnitligt 275.400 kr. (2017-niveau) eller
derover de sidste 2 år.
Man skal have bestået Prøve i Dansk 3, eller en danskprøve på et tilsvarende eller højere niveau.
Ansøger bestemmer selv, hvilke 2 af de 4 supplerende betingelser han/hun ønsker at opfylde. Betingelserne
rangerer lige.
Side
72
af
102
UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 631: Spm. om oversendelse af dokumenter, hvis titler fremgår af svar på UUI alm. del - spm. 389 m.v., til udlændinge- og integrationsministeren
1751340_0512.png
Bemærk, at en ansøger, der opfylder alle 4 supplerende betingelser, vil kunne meddeles permanent
opholdstilladelse efter 4 års lovligt ophold, se afsnit 4.6.3.
Der gælder særlige regler for unge og folke-og førtidspensionister. Se afsnit 4.9.1 og 4.9.3.
4.7.1 Aktivt medborgerskab
En af de supplerende betingelser er betingelsen om aktivt medborgerskab.
En ansøger opfylder betingelsen ved enten at have bestået medborgerskabsprøven eller ved at have udvist aktivt
medborgerskab i Danmark ved mindst 1 års deltagelse i bestyrelser, organisationer mv.
Medborgerskabsprøven
Medborgerskabsprøven er en skriftlig prøve, som afholdes 2 gange om året – i juni og i december. Prøven
afholdes af en række sprogskoler landet over.
Vær opmærksom på, at der er tale om en ny medborgerskabsprøve. En tidligere bestået medborgerskabsprøve
fra før 2016 kan derfor ikke opfylde den supplerende betingelse om medborgerskab.
Aktivt medborgerskab
En ansøger kan opfylde den supplerende betingelse om medborgerskab, ved at dokumentere, athan/hun har
udvist aktivt medborgerskab i Danmark gennem mindst 1 års medlemskab af bestyrelser eller organisationer
mv. Det er et krav, at der er tale om bestyrelser, organisationer mv., som i ord og handling understøtter
grundlæggende demokratiske værdier og retsprincipper i det danske samfund.
Det er ikke et krav, at ansøgeren har deltaget i en organisation eller bestyrelse mv. uafbrudt igennem 1 år. Det vil
sige, at ansøgeren gennem flere år sammenlagt kan opnå 1 års aktivt medborgerskab. Det er heller ikke et krav,
at ansøgeren fortsat deltager i organisationen eller bestyrelsen på tidspunktet, hvor der træffes afgørelse om
permanent opholdstilladelse. Endelig er det ikke et krav, at ansøgeren har haft medlemskab af den samme
organisation eller bestyrelse mv. igennem 1 år.
Eksempler på medlemskaber, der
kan
opfylde kravet:
forældrebestyrelse
skolebestyrelse
bestyrelsen for en almennyttig boligorganisation
integrationsråd
ældreråd
Eksempler på medlemskaber, der som udgangspunkt ikke
kan
opfylde kravet:
forældreråd
venskabsforeninger
foreninger med kommerciel hensigt – kunstforretninger mv.
Deltagelse i børne- eller ungdomsarbejde
En ansøger kan også opfylde betingelsen om at have udvist aktivt medborgerskab, hvis han/hun gennem mindst
1 år har deltaget i børne- eller ungdomsarbejde, fx ved at fungere som træner i en idrætsforening eller ved at
gennemføre en dommer- eller træneruddannelse. Det samme gælder deltagelse i et højskoleophold,
rollemodelarbejde eller engagement i andre organiserede fritidsaktiviteter for børn og unge, fx lektiehjælp.
Deltagelse i almennyttigt organisationsarbejde
En ansøger vil også kunne opfylde betingelsen om aktivt medborgerskab, hvis han/hun i mindst 1 år har deltaget
i almennyttigt organisationsarbejde, fx ved aktivt at have deltaget i en forenings drift. De almennyttige
foreninger kan fx være foreninger, der er tilskudsberettiget efter folkeoplysningsloven.
Side
73
af
102
UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 631: Spm. om oversendelse af dokumenter, hvis titler fremgår af svar på UUI alm. del - spm. 389 m.v., til udlændinge- og integrationsministeren
4.7.2 Længerevarende tilknytning til arbejdsmarkedet
Ansøger kan opfylde 1 af de 4 supplerende betingelser, hvis ansøger har været i ordinær fuldtidsbeskæftigelse
eller udøvet selvstændig erhvervsvirksomhed i mindst 4 år inden for de seneste 4 år og 6 måneder forud for, at
der træffes afgørelse om permanent opholdstilladelse.
Ved ordinær beskæftigelse forstås, at beskæftigelsen skal være aflønnet efter gældende overenskomst eller
udført under sædvanlige løn- og ansættelsesforhold og ikke med offentligt tilskud, fx løntilskud.
Fuldtidsbeskæftigelse er beskæftigelse med en ugentlig arbejdstid på minimum 30 timer, svarende til 120 timer
om måned.
Bemærk, at uddannelse og deltidsbeskæftigelse indgår ikke i beskæftigelseskravet.
Det er ikke en betingelse, at ansøger har været i uafbrudt beskæftigelse i 4 år i træk.
Den supplerende betingelse kan fx opfyldes ved, at ansøger har været i fuldtidsbeskæftigelse i 2 år, herefter har
været uden arbejde i 6 måneder, og efterfølgende har været i fuldtidsbeskæftigelse i 2 år.
Der henvises til afsnit 4.6.9 hvor reglerne for ordinær fuldtidsbeskæftigelse er detaljeret beskrevet.
4.7.3 Indkomst
Ansøger kan opfylde 1 af de 4 supplerende betingelser ved at have haft en årlig skattepligtig indkomst på
gennemsnitligt 275.400 kr. (2017-niveau) eller derover de seneste 2 år forud for tidspunktet, hvor der træffes
afgørelse om permanent opholdstilladelse.
Under sagsbehandlingen foretages der opslag i eIndkomst, og fremgår det af eIndkomst, at ansøgers
skattepligtige indkomst har været på min. 275.400 kr. de seneste 2 år, lægges oplysningerne i eIndkomst til
grund for afgørelsen.
Har ansøger oplyst, at han/hun opfylder betingelsen om en årlig skattepligtig indkomst på gennemsnitligt
275.400 kr. (2017-niveau) eller derover de seneste 2 år uden at have dokumenteret dette, og stemmer
oplysningerne ikke overens med eIndkomst, partshøres ansøger om oplysningerne i eIndkomst.
Vær opmærksom på, at i beregningen af indkomstkravet, indgår den AM-bidragspligtige indkomst. AM bidraget
skal derfor ikke fratrækkes.
4.7.4 Særlig gode danskkundskaber
Ansøger kan opfylde 1 af de 4 supplerende betingelser, hvis ansøger har bestået Prøve i Dansk 3 eller en
danskprøve på et tilsvarende eller højere niveau.
Godkendte danskprøver på tilsvarende eller højere niveau end Prøve i Dansk 3:
Prøve i Dansk 3 med et karaktergennemsnit på mindst 6 (efter 13-skalaen) eller 02 (efter 7-trins-
skalaen).
Studieprøven bestået med mindst karakteren 6 (efter 13-skalaen) eller 02 (efter 7-trins-skalaen) i hver
af de fire discipliner.
Folkeskolens afsluttende prøver 9. eller 10. klasse bestået med et karaktergennemsnit på mindst 6 (efter
13-skalaen) eller 02 (efter 7-trins-skalaen) i danskdisciplinerne bortset fra orden.
Bevis for studentereksamen (stx), højere forberedelseseksamen (hf), højere handelseksamen (hhx) eller
højere teknisk eksamen (htx) samt for studiekompetencegivende eksamen i forbindelse med
erhvervsuddannelse (eux).
Bevis for almen forberedelseseksamen (avu).
Prøvebevis for bestået enkeltfag i dansk eller dansk som andetsprog med aflagt prøve i mindst en
danskdisciplin på et af niveauerne G-A og med et gennemsnit af prøvekarakterer og eventuelle
standpunktskarakterer på mindst 6 (efter 13-skalaen) eller 02 (efter 7-trins-skalaen) fra f.eks. en af
følgende uddannelser: stx, hf, hhx, htx, eux, eud eller avu.
Bestået FVU-læsning trin 4.
Bevis for bestået International Baccalaureate (IB) med dansk på A- eller B-niveau.
Bestået Danskprøve 3 fra Studieskolen i København.
Side
74
af
102
UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 631: Spm. om oversendelse af dokumenter, hvis titler fremgår af svar på UUI alm. del - spm. 389 m.v., til udlændinge- og integrationsministeren
Bevis for videregående uddannelser på universiteter, professionsskoler (f.eks. handelshøjskoler,
sygeplejeskoler og seminarier) mv., medmindre der er tale om et fremmedsproget uddannelsesforløb
4.8. Dispensation som følge af Danmarks internationale forpligtelser
4.8.1. Handicapkonventionen
I det omfang Danmarks internationale forpligtelser, herunder FN's handicapkonvention, tilsiger det, vil en
ansøger kunne undtages fra – dvs. ikke skal opfylde - et eller flere af de krav, der normalt stilles.
FN's handicapkonvention definerer personer med handicap som personer, der har en langvarig fysisk, psykisk,
intellektuel eller sensorisk funktionsnedsættelse, som i samspil med forskellige barrierer kan hindre dem i fuldt
og effektivt at deltage i samfundslivet på lige fod med andre.
Ansøgere, der som følge af handicap ikke er i stand til at opfylde en eller flere af betingelserne for permanent
opholdstilladelse, vil i overensstemmelse med FN’s handicapkonvention blive undtaget fra disse krav.
Det fremgår af bemærkningerne til L 188 (pointsystemet), at årsagen til den nedsatte funktionsevne ofte vil være
en lægeligt diagnosticeret lidelse, der angiver en langvarig nedsættelse af kropslige eller kognitive funktioner,
som fx syn, hørelse, lammelser, hjerneskade m.v.
Det vil kun være de betingelser, som ansøgeren grundet sit handicap ikke kan opfylde, der vil blive undtaget fra.
En ansøger skal således under alle omstændigheder opfylde kravet om, at være fyldt 18 år, at have haft lovligt
ophold i mindst 6 år, og ansøgeren må ikke have begået kriminalitet.
4.8.1.1. Sagsbehandlingen
I praksis anmodes ansøgeren om at indsende lægelig dokumentation for sit handicap. Lægeerklæringen må ikke
være ældre end 6 måneder fra modtagelsen i styrelsen og skal tage stilling til, hvilke krav ansøgeren ikke kan
opfylde, samt fremtidsudsigterne herfor.
Bemærk, at lægeerklæringer kræver en faglig vurdering fra lægen vedrørende ansøgerens sygdomsforhold inkl.
diagnose og behandling. En udtalelse om, hvad ansøgerens familie har oplyst om ansøgeren til lægen, er derfor
ikke tilstrækkelig.
I nogle lægeerklæringer forekommer der tilfælde, hvor en erklæring udover den lægefaglige vurdering
indeholder en tilkendegivelse af, om der bør meddeles permanent opholdstilladelse. På baggrund af
bemærkningerne til lovforslag L152 af 28. februar 2002 (lov nr. 365 af 6. juni 2002) kan der ses bort fra
tilkendegivelsen om opholdstilladelse, men alene lægges vægt på den lægefaglige vurdering.
Såfremt lægeerklæringen giver anledning til tvivl om, hvorvidt der er tale om en uvildig bedømmelse af
ansøgerens helbredstilstand, anmoder vi om, at der indsendes en ny lægeerklæring.
Ministeriet har i forbindelse med behandlingen af deres humanitære tilladelser gjort brug af følgende sætning,
som ligeledes kan anvendes i sager om ansøgning om permanent opholdstilladelse: ”Det
er ministeriets opfattelse,
at der kan rejses tvivl om, hvorvidt speciallægens erklæring af XX er udtryk for en uvildig bedømmelse af ansøgerens
helbredstilstand. Dette skyldes navnlig, at speciallægen på eget initiativ – ud over en lægelige vurdering –
fremkommer med en juridisk tilkendegivelse af, om der bør meddeles opholdstilladelse, samt at erklæringen
indeholder formuleringer, der indikerer, at han personligt har engageret sig i sagen. For at sikre, at den juridiske
vurdering foretages på det fornødne objektive grundlag, agter ministeriet derfor at se bort fra erklæringen, og
henviser Dem til at fremkomme med en erklæring fra en anden læge eller psykiater.”
Det skal vurderes, om der skal dispenseres fra enkelte eller flere krav grundet ansøgers helbredsmæssige
forhold.
Besluttes det, at der skal dispenseres, skal dette fremgå af en note på sagen, ligesom det af denne note skal
fremgå, at der skal meddeles permanent opholdstilladelse med henvisning til udlændingelovens § 11, stk. 14.
Side
75
af
102
UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 631: Spm. om oversendelse af dokumenter, hvis titler fremgår af svar på UUI alm. del - spm. 389 m.v., til udlændinge- og integrationsministeren
1751340_0515.png
4.9. Særgrupper
4.9.1. Unge mellem 18-19 år
Det bemærkes indledningsvist, at børn der har fået asyl eller opholdstilladelse efter § 9, stk. 2, nr. 5 eller nr. 6
samtidig med den ene eller begge forældre, kan have fået permanent opholdstilladelse tidligere samtidig med
deres forældre – uanset de ikke var fyldt 18 år. Det skal derfor altid undersøges, hvorvidt den unge allerede har
fået permanent opholdstilladelse.
UR-sagen skal rekvireres og såfremt ansøgeren allerede har permanent ophold sammen med sine forældre,
lægges både førstegangstilladelsen og tilladelsen til permanent ophold på sagen i EstherH. Sagen ændres
herefter til en KO1-sag, hvor der bestilles opholdskort til ansøger (bevis for tilladelse).
4.9.1.1. Opholdgrundlag
Børn født her i landet før 13. maj 2000 (§ 9, stk. 1, nr. 3)
Børn født her i landet før denne dato er fritaget for opholdstilladelse, indtil de fylder 18 år.
Barnet skal først indgive en ansøgning om forlængelse/permanent opholdstilladelse, når barnet fylder 18 år og
skal have selvstændigt opholdsgrundlag.
Ansøgning om forlængelse skal være indgivet senest samtidig med 18-års dagen, for at være rettidigt indgivet.
Børn født her i landet efter 13. maj 2000 (§ 9, stk. 1, nr. 2 eller § 9 c, stk. 1)
Børn født her i landet efter denne dato skal være i besiddelse af en opholdstilladelse, også selvom de er under 18
år. Førstegangstilladelsen gives i form af et børnebrev, som udstedes af Ægtefæller og Børn – 1. kontor (på
baggrund af indsendelse af kopi af fødselsattest).
Der stilles alene krav om, forældrene har lovligt ophold og at barnet skal bo hos sine forældre i Danmark.
Et børnebrev gives indtil barnets 18-årsdag, hvis blot én af forældrene har permanent opholdstilladelse.
Hvis ingen af forældrene har permanent opholdstilladelse, gives tilladelsen tidsmæssigt efter den af forældrenes
tilladelser, der stiller barnet bedst.
Vær opmærksom på om mor, far eller begge forældre er referencer.
Hvis barnet ikke bor sammen med begge forældre, skal barnets opholdstilladelse følge og være betinget af den
forælder, barnet bor hos.
Børn med tilladelse efter § 9 c, stk. 1
Tilladelse efter § 9 c, stk. 1, gives til børn under 18 år og over 16 år, hvis hensynet til barnets tarv taler derfor.
Opholdstilladelsen vil være betinget af en familiemæssig tilknytning til en herboende person.
Børn af forældre med opholdstilladelse pba. erhverv, studie m.v.
Medfølgende børn til forældre med opholdstilladelse pba. studie, erhverv, greencard m.v. søger om og får
tidsbegrænset opholdstilladelse, som følger forældrenes. De får således ikke børnebrev. Denne opholdstilladelse
udstedes af Styrelsen for International Rekruttering og Integration. Det bemærkes, at der fortsat stilles krav om
forsørgelse og fælles bopæl med forældre efter barnets 18-årsdag.
4.9.1.2. Fravigelse af beskæftigelseskravet
Børn, der har opholdstilladelse i Danmark, vil oftest have en løbende opholdstilladelse, der er gyldig indtil de
fylder 18 år. Når barnet fylder 18 år, skal det søge om sin egen opholdstilladelse. Det er en betingelse for at blive
meddelt permanent opholdstilladelse, at man er fyldt 18 år.
Hvis ansøgeren søger om permanent opholdstilladelse i forbindelse med sin 18 års fødselsdag, og inden
ansøgeren er fyldt 19 år, kan ansøgeren under visse betingelser være undtaget fra at opfylde kravet om 2,5 års
beskæftigelse, samt fortsat beskæftigelse, jf. afsnit 4.6.9 og 4.6.10. Det bemærkes, at ansøgeren skal opfylde de
øvrige krav for permanent opholdstilladelse, herunder ingen kriminalitet, dansk m.v.
Side
76
af
102
UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 631: Spm. om oversendelse af dokumenter, hvis titler fremgår af svar på UUI alm. del - spm. 389 m.v., til udlændinge- og integrationsministeren
Betingelserne, som skal være opfyldt for, at ansøgeren ikke skal opfylde kravet om 2,5 års beskæftigelse, samt
fortsat beskæftigelse er;
-
-
at ansøgeren skal søge om permanent opholdstilladelse inden ansøgeren fylder 19 år,
og
at ansøgeren skal have været i uafbrudt uddannelse eller ordinær fuldtidsbeskæftigelse siden
afslutningen af folkeskolen og frem til ansøgningstidspunktet, eller, såfremt ansøgningen indgives før
18-årsdagen, indtil 18-årsdagen. Se afsnit 4.9.1.3.
Det er ansøgerens alder på tidspunktet for ansøgningens indgivelse, der er afgørende for, hvilke krav som skal
opfyldes.
4.9.1.3. Uafbrudt uddannelse eller ordinær fuldtidsbeskæftigelse
Ved uafbrudt uddannelse eller ordinær fuldtidsbeskæftigelse forstås, at ansøgeren umiddelbart efter
afslutningen af folkeskolen fortsat skal være i gang med en uddannelse eller er kommet i ordinær
fuldtidsbeskæftigelse.
Ansøgeren skal kunne dokumentere, at have været under uddannelse eller fuldtidsbeskæftigelse i hele perioden
siden afslutningen af folkeskolen indtil tidspunktet for indgivelse af ansøgning om permanent ophold, eller, hvis
ansøgeren fylder 18 år efter indgivelse af ansøgningen, helt frem til sin 18-årsdag.
Afholdelse af naturlig ferie afbryder ikke et forløb. Der skal således sondres mellem, hvorvidt pausen skyldes
ansøgerens egne forhold, eller hvorvidt pausen må anses at være naturlig fx i forbindelse med sommerferie
mellem to studier. Hvorvidt der er tale om en naturlig pause mellem to studier pga. sommerferie, må vurderes ud
fra, hvornår der normalt afholdes ferie på de enkelte studier.
Såfremt ansøgeren har været på produktionsskole m.v., vil dette også tælle som uafbrudt uddannelse.
Ansøgeren kan også godt ”hoppe” fra uddannelse til uddannelse. Det vigtige er blot, at der ikke er en unaturlig
pause imellem uddannelserne, dvs. hvis ansøgeren stopper på én uddannelse, skal den næste påbegyndes
umiddelbart herefter (uafbrudt).
4.9.1.4. Dokumentation
Afslutningen af folkeskolen dokumenteres ved at indsende kopi af afgangsbevis fra 9. eller 10. klasse. Dette vil
ofte også være bevis for dansk, se nærmere afsnit 4.6.8.
Såfremt ansøgeren siden afslutningen af folkeskolen har været under uddannelse, skal ansøgeren indsende en
bekræftelse fra sin uddannelsesinstitution(er), hvoraf det fremgår, hvornår uddannelsen er påbegyndt, og
hvornår den er/forventes afsluttet.
Hvis ansøgeren er i ordinær fuldtidsbeskæftigelse, skal ansøgeren indsende kopi af ansættelseskontrakt samt
lønsedler fra alle måneder
eller
en arbejdsgivererklæring, hvoraf det fremgår, i hvilken periode ansøgeren er
ansat, og hvor mange timer ansøgeren arbejder pr. uge.
Der er således dokumentationskrav her, i modsætning til ved det almindelige beskæftigelseskrav.
Ansøgeren skal vedlægge den dokumentation, som vedkommende kunne forventes at have på
ansøgningstidspunktet. Fx hvis man søger i september, kan det forventes, at man vedlægger dokumentation for
den uddannelse/det arbejde, man er startet på i august måned.
4.9.1.5. Udlændingenævnets praksis
Ansøgeren afsluttede folkeskolen i juni 2011 og gik i perioden 17. august 2011 til 7. september 2011 på
gymnasium/HF. Ansøgeren startede på et grundforløb den 7. november 2011. Ansøgeren havde således i
perioden fra 7. september 2011 til 7. november 2011 hverken været under uddannelse eller i ordinær
fuldtidsbeskæftigelse. Der blev lagt vægt på, at ansøgeren ikke havde dokumenteret, at det ikke havde været
muligt for ansøgeren at påbegynde uddannelse eller ordinær fuldtidsbeskæftigelse i umiddelbar forlængelse af
sin tidligere uddannelse. Det kunne således ikke tillægges betydning, at ansøgeren var startet på det første
grundforløb efter at være stoppet på gymnasiet, idet dette ikke var sket i umiddelbar forlængelse af hinanden.
Side
77
af
102
UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 631: Spm. om oversendelse af dokumenter, hvis titler fremgår af svar på UUI alm. del - spm. 389 m.v., til udlændinge- og integrationsministeren
4.9.1.6. Sagsbehandlingen
Hvis der er mere end 3 måneder til, at ansøgeren fylder 18 år, den dag man screener sagen, gives der afslag pga.
alder.
Hvis ansøgeren indsender dokumentation for fortsat at være under uddannelse, og denne dokumentation er
over 3 måneder gammel på screeningstidspunktet, eller andet gør, at man finder det nødvendigt (fx manglende
SU i eIndkomst) skal man som led i sagsbehandlingen ringe til skolen for at få bekræftet, at ansøgeren stadig er
under uddannelse (eller var under uddannelse til relevante tidspunkt) (husk § 13-notat).
Oplyser ansøgeren, at være i ordinær fuldtidsbeskæftigelse, skal der være indsendt dokumentation herfor (se
ovenfor under ”dokumentation”). Sammenhold oplysningerne med eIndkomst.
4.9.2. Ansøgere, der har et stærkt tilknytningsforhold til Danmark
Det bemærkes, at der ved førstegangstilladelsen er taget stilling til, hvorvidt ansøgeren er omfattet af
nedenstående grupper.
4.9.2.1. Dansk mindretal fra Sydslesvig
Betingelser for permanent opholdstilladelse:
-
-
-
-
-
opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1,
1 års ophold i Danmark med opholdstilladelse jf. § 9 c, stk. 1,
ingen kriminalitet,
ingen forfalden gæld til det offentlige, og
Prøve i Dansk 2 (eller tilsvarende eller dansk skolegang, se afsnit 4.6.8).
Bemærk, at som EU-borger kan tyskere frit indrejse og opholde sig i Danmark. Det er dog en forudsætning for at
blive meddelt permanent opholdstilladelse efter udlændingelovens regler, at man har opholdstilladelse jf. lovens
§ 9 c, stk. 1.
4.9.2.2. Argentinske statsborgere med tilknytning til det danske mindretal i Argentina
Betingelser for permanent opholdstilladelse:
-
-
-
-
-
opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1,
1 års ophold i Danmark med opholdstilladelse jf. § 9 c, stk. 1,
ingen kriminalitet,
ingen forfalden gæld til det offentlige, og
Prøve i Dansk 2 (eller tilsvarende).
4.9.2.3. Tidligere dansk indfødsret
Betingelser for permanent opholdstilladelse:
-
-
-
-
-
opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 d, stk. 1,
1 års ophold i Danmark med opholdstilladelse jf. § 9 d, stk. 1,
ingen kriminalitet,
ingen forfalden gæld til det offentlige, og
Prøve i Dansk 2 (eller tilsvarende eller dansk skolegang, se afsnit 4.6.8).
4.9.2.4. Ansøgere, hvor begge forældre har været danske statsborgere fra fødslen, eller i helt særlige
tilfælde hvor kun én af forældrene har været dansk statsborger fra fødslen
Betingelser for permanent opholdstilladelse:
-
-
-
-
-
opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1,
2 års ophold i Danmark med opholdstilladelse jf. § 9 c, stk. 1,
ingen kriminalitet,
ingen forfalden gæld til det offentlige,
Prøve i Dansk 2 (eller tilsvarende), og
Side
78
af
102
UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 631: Spm. om oversendelse af dokumenter, hvis titler fremgår af svar på UUI alm. del - spm. 389 m.v., til udlændinge- og integrationsministeren
1751340_0518.png
-
ansøgeren har et stærkt tilknytningsforhold til Danmark (dette forudsættes vurderet ved meddelelse af
førstegangstilladelsen).
4.9.2.5. Vigtigt hvis afslag
Vær opmærksom på, at visse af disse grupper maksimalt kan få opholdstilladelse for i alt 2 år, hvorfor de,
såfremt de ikke opnår permanent opholdstilladelse, ikke vil kunne få forlænget deres opholdstilladelse.
Læs mere herom i familiesammenføringsmeddelelse nr. 6/13 af 4. november 2013.
4.9.3. Folke- og førtidspensionister
Hvis ansøgeren har nået folkepensionsalderen eller har fået tildelt førtidspension, skal hverken kravet om
beskæftigelse, eller kravet om fortsat beskæftigelse være opfyldt.
Ansøgeren skal desuden ikke opfylde de to supplerende betingelser om beskæftigelse og indkomst. Ansøgeren
skal alene opfylde en af de to øvrige supplerende betingelser (aktivt medborgerskab eller Prøve i Dansk 3) for at
kunne meddeles permanent opholdstilladelse efter 6 års ophold, og ansøger skal alene opfylde begge de to
øvrige supplerende betingelser for at kunne meddeles permanent opholdstilladelse efter 4 års ophold - forudsat,
at de grundlæggende betingelser der stilles, er opfyldte.
4.9.3.1. Folkepensionist
Folkepensionsalderen er;
-
-
-
-
-
65 år for personer, der er født før den 1. januar 1954,
65 �½ år for personer, der er født i perioden fra den 1. januar 1954 til den 30. juni 1954,
66 år for personer, der er født i perioden fra den 1. juli 1954 til og med den 31. december 1954,
66 �½ år for personer, der er født i perioden fra den 1. januar 1955 til den 30. juni 1955,
67 år for personer, der er født efter den 30. juni 1955.
Det er ikke en betingelse, at ansøgeren rent faktisk har optjent ret til folkepension, men alene at ansøgeren har
nået folkepensionsalderen.
4.9.3.2. Førtidspension
Hvis ansøgeren er meddelt førtidspension, skal der indsendes dokumentation herfor, hvoraf det skal fremgå, fra
hvilken dato ansøgeren er meddelt førtidspension.
5. SIS
En ansøger kan være registreret som uønsket i SchengenInformationsSystemet (SIS). SIS er en database, hvor
Schengenlandene kan indberette under forskellige kategorier, fx stjålne genstande, savnede personer m.v. De
kan desuden indberette udlændinge, som det indberettende land finder uønskede i deres eget land, men også i
resten af Schengen. Det er de nationale regler i de enkelte lande, der bestemmer, hvornår en udlænding findes
uønsket.
En udlænding kan ikke have opholdstilladelse eller opholdsret i et Schengenland samtidig med, at personen er
indberettet som uønsket i Schengen. Derfor skal indberetningen enten slettes af det indberettende land, eller
også skal udlændingens opholdstilladelse eller opholdsret inddrages.
5.1. Sagsbehandlingen
Under screeningen af en sag om permanent opholdstilladelse, skal sagsbehandleren slå ansøgeren op i SIS.
Såfremt der ikke findes et hit, vil dette via loggen i EstherH blive noteret på sagen. Det er vigtigt, at der laves
opslag i SIS både under screening af sagen, inden tilladelse gives og inden bestilling af opholdskort, såfremt disse
tidspunkter falder forskudt i sagsbehandlingen. Der bør altid foretages SIS-tjek, uanset om ansøgeren skal have
afslag på permanent opholdstilladelse, og det ikke er relevant at forlænge ansøgningen.
Såfremt der er et SIS-hit, skal der sendes en e-mail til Sirene-kontoret i Rigspolitiet til
[email protected],
hvorefter de
vil undersøge, hvorvidt der reelt er tale om et hit på ansøgeren, eller hvorvidt der er tale om en fejl-registrering.
Side
79
af
102
UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 631: Spm. om oversendelse af dokumenter, hvis titler fremgår af svar på UUI alm. del - spm. 389 m.v., til udlændinge- og integrationsministeren
1751340_0519.png
Ansøgerens generalia og et evt. SIS journalnummer (et langt nummer, der fremgår af SIS-forespørgsel i Esther)
skal fremgå af e-mailen. Følgende tekst indsættes i mail til Sirene-kontoret:
”Udlændingestyrelsen skal anmode om at få oplyst, hvorvidt nedenstående udlænding er indberettet som uønsket i
SIS, og i bekræftende fald af hvilket Schengenland.
Efternavn:
Fornavn:
Fødedato:
Køn:
Nationalitet:
Fødested:
SIS-journalnr.:
Person-ID:
Pågældende har søgt om permanent opholdstilladelse i Danmark og vises ved søgning i SIS i Udlændingestyrelsen
umiddelbart som indberettet som uønsket.
Såfremt der er tale om et reelt hit på ansøgeren, anmodes Sirene-kontoret om at tage kontakt til det pågældende
lands Sirene-kontor og forespørge, hvorvidt de er villige til at slettet indberetningen.”
Såfremt ansøgerens indberetning slettes, kan sagsbehandlingen fortsætte hos os (bemærk dog eventuel
inddragelse på grund af kriminalitet begået i udlandet m.v., jf. udlændingelovens § 19, stk. 2-4).
Såfremt ansøgerens indberetning ikke ønskes slettet af det indberettende land, skal sagen sendes til
Asylkontoret eller til Forlængelses- og Opholdskontoret ad inddragelsesvurdering. Se afsnit 4.5.
6. Opholdsmeddelelser
På Intranettet under ”Generelle dokumenter” findes en række opholdsmeddelelser, der beskriver retsregler og
afklarer tvivlsspørgsmål i forhold til gældende ret (link:
http://ussps2/C9/C15/Generelle%20dokumenter/default.aspx).
7. Generel sagsbehandling
7.1 Indgivelse og registrering
Størstedelen af vores ansøgninger indgives online, og er derfor automatisk registeret i EstherH efter indgivelsen.
Ansøgere, som er undtaget for at indgive ansøgning online, kan indgive ansøgningen hos Udlændingestyrelsen
eller via politiet, hvor posten scannes ind. Den indscannede post fra postenheden findes i EstherH, under
kontorets uregistrerede dokumenter. Den indscannede post fra politiet findes i Permanentpostkassen i IDA
Ansøgninger i Outlook.
Inden vi kan registrere ansøgningen, skal vi fremfinde ansøgeren i EstherH. Såfremt der er dubletter, skal
ansøgningen registreres på korrekt person ID. Der gives besked til Startteam om dublet med oplysning om
person ID (alle sammen).
Ansøgerens data undersøges i CPR, og eventuelle fejl rettes i CARL2, før der oprettes en sag til registrering af
ansøgningen. Det tjekkes altid, om der allerede er en sag, som ansøgningen skal registreres på. Er dette tilfældet,
skal sagens tilstand altid sættes ”Verserende”.
Såfremt der ikke er tidligere afgørelser i EstherH, undersøges opholdsgrundlaget i UR. Dette er vigtigt for korrekt
registrering til videre sagsbehandling.
Side
80
af
102
UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 631: Spm. om oversendelse af dokumenter, hvis titler fremgår af svar på UUI alm. del - spm. 389 m.v., til udlændinge- og integrationsministeren
Når vi har oprettet en sag, skal dokumenterne registreres på sagen. Ansøgninger, der registreres fra EstherH,
forsvinder automatisk fra kontorets ”Uregistrerede dokumenter”. Ansøgninger, der registreres fra IDA
Ansøgninger, skal slettes efter registrering.
Det er vigtigt altid at tjekke, om der eventuelt ligger biometri, som skal tilknyttes sagen. Biometrien må ikke
være modtaget før indgivelsestidspunktet. Det er typisk sager, hvor ansøgningen er sendt med post eller
modtaget i Borgerservice. Ansøgninger, der modtages via IDA Ansøgninger, vil automatisk blive opdateret med
foto.
Med til registreringen hører indkomne IDA fejl. Disse lægges på person ID i CARL2, og sagen opdateres med foto.
Såfremt der ikke er nogen sag, foretages der ikke yderligere.
På sagsnr. 13/051387 findes startteamets forskellige opgaver, samt diverse vejledninger hertil.
7.2. Ansøgningsskemaer
Pr. 1. maj 2015 er det obligatorisk at indgive sin ansøgning om permanent opholdstilladelse online.
Enkelte ansøgere kan være fritaget fra at søge online, og dette vil som udgangspunkt være de ansøgere, der ikke
er tilmeldt digital post.
Ansøgere med opholdstilladelse på baggrund af arbejde eller studie meddelt af SIRI, som skal anvende TU4, kan
endnu ikke indgive ansøgning online. Her indgives det almindelige TU4-skema i papirform og
forlængelsesskemaet/ny førstegangsansøgning vedrørende SIRI-tilladelsen indgives online til SIRI.
7.2.1. TU1-3
TU1-skemaet anvendes af personer, som har opholdstilladelse på baggrund af familiesammenføring. Det
bemærkes, at medfølgende familiemedlemmer til en udlænding, som arbejder eller studerer i Danmark, skal
anvende ansøgningsskemaet TU4.
TU2-skemaet anvendes af personer, som har opholdstilladelse som flygtning (§§ 7 eller 8).
TU3-skemaet anvendes af personer, som har opholdstilladelse på baggrund af tidligere dansk statsborgerskab,
dansk afstamning eller tilhørsforhold til det danske mindretal i Argentina eller Sydslesvig.
Herudover anvendes skemaet af personer, hvis opholdstilladelse er betinget af samvær med deres mindreårige
børn samt af forældre, som oprindeligt er familiesammenført med deres voksne børn.
Skemaet anvendes også af medfølgende familiemedlemmer til religiøse forkyndere.
Endelig anvendes skemaet også af ansøgere med humanitær opholdstilladelse efter § 9 b.
7.2.2. TU4
Ansøgningsskemaet anvendes af personer, som har opholdstilladelse på baggrund af arbejde eller studier.
Skemaet skal også anvendes af personer, der har opholdstilladelse som medfølgende familiemedlem til en
udlænding, som arbejder eller studerer i Danmark.
Endelig anvendes skemaet også af religiøse forkyndere.
Vær opmærksom på, at ansøgere, der har opholdstilladelse på baggrund af arbejde eller studie, er medfølgende
familiemedlemmer til en person med arbejds- eller studietilladelse, eller er religiøse forkyndere, er gebyrpålagte.
Se i øvrigt afsnit 4.1.
7.2.3. KO1
Ansøgningsskemaet anvendes i vores kontor af 18-årige, som allerede har fået permanent opholdstilladelse
tidligere, samtidig med den ene eller begge forældre, men som hidtil har været fritaget for bevis for
opholdstilladelse, jf. udlændingebekendtgørelsen § 23, stk. 1. De skal derfor nu have udstedt et opholdskort D.
Side
81
af
102
UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 631: Spm. om oversendelse af dokumenter, hvis titler fremgår af svar på UUI alm. del - spm. 389 m.v., til udlændinge- og integrationsministeren
1751340_0521.png
7.2.3.1. Sagsbehandlingen
Først tjekkes i UR om ansøgeren har TUB, og hvorvidt ansøgeren har tilladelse efter § 7, stk. 1 eller 2, § 8, eller
efter særlov (§ 9, stk. 2, nr. 5 eller nr. 6).
Det skal fremgå tydeligt af UR, at ansøgeren har permanent opholdstilladelse.
Såfremt ansøgeren er under 17�½ år
på screeningstidspunktet og har søgt på KO1-skema, omplaceres
sagen til Borgerservice, _US-POP-opholdskort
Såfremt ansøgeren er fyldt 18 år, ikke har TUB og ikke nævner noget om permanent ophold i sin
ansøgning,
omplaceres sagen til Borgerservice, _US-TBteam 2, og der anføres en kort note på sagen om
baggrunden for omplaceringen.
Såfremt ansøgeren er fyldt 18 år, og har sat kryds
i feltet ”Jeg har
permanent
opholdstilladelse”
og dette ikke er korrekt,
vejledes om indgivelse af forlængelsesansøgning eller TUB-ansøgning
(skabelon 929). KO1-ansøgningen lukkes med udfaldet ”Afsluttet uden afgørelse”, og med begrundelsen
”frafaldet”.
Bemærk, at det
kun
er asyl-børn, der kan have fået TUB med forældrene.
Vær opmærksom på, at hvis ansøgerens mor/far først har fået tilladelse som familiesammenført efter § 9, stk. 1,
nr. 1 eller 2, og dernæst har fået tilladelse pba. af asyl, og der er under 3 år mellem asyltilladelsen og TUB-
tilladelsen (skal være givet før 26. marts 2010), er TUB-tilladelsen givet pba. familiesammenføringen efter § 9.
Ansøgeren vil derfor ikke være omfattet af forælderens tilladelse.
I tvivlstilfælde forelægges sagen en teamkoordinator, eller en kontor- eller souschef.
Biometri, navn, adresse, nationalitet og fødested tjekkes i EstherH, og eventuelle fejl rettes, så der er
overensstemmelse mellem CPR og EstherH.
Sagen sættes i Ny sag – I bero, og sagsbehandleren sættes som sagsansvarlig.
UR-sagen rekvireres i UR, og akterne gennemgås når den fysiske sag modtages. Såfremt ansøgeren har
permanent ophold indscannes førstegangstilladelsen, hvoraf det fremgår, at ansøgeren er omfattet af tilladelsen,
og referencens TUB-tilladelse, som ansøgeren er omfattet af (vær opmærksom på, at børn ikke altid er direkte
nævnt i TUB-tilladelsen) og lægges på sagen i EstherH.
Vær opmærksom på, at referencen kan have fået TUB på baggrund af en anden tilladelse end den, ansøgeren er
omfattet af, fx hvis referencen har fået TUB på baggrund af § 9, stk. 1, nr. 1 og ikke asyltilladelsen.
Hvis akterne ikke findes i UR-sagen, anføres det i en note og sagen forelægges en teamkoordinator eller en
kontor- eller souschef.
I noten anføres følgende:
”Ansøger har tilladelse efter §. Ansøger er omfattet af mor/far/forældres meddelelse af
TUB af dato? Kort D udstedes”.
Orienteringsbrev og afgørelse
Ansøgeren
skal være fyldt 18 år,
før at vi kan orientere ansøgeren om permanent ophold (og evt. samtidigt
anmode om biometri). Orienteringsbrev (standard 705) skal altid fremsendes til ansøgeren i KO1-sager, og altid
først i forbindelse med opdatering af slutafgørelsen.
Husk at foretage SIS-opslag på ansøgeren.
Afgørelsen opdateres som følgende:
Udfald: Tilladelse
Begrundelse: Tilladelse
Sæt flueben ved ”Tidsubegrænset”
Kortbestilling: Under opholdskort vælges der korttype ”D”
Side
82
af
102
UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 631: Spm. om oversendelse af dokumenter, hvis titler fremgår af svar på UUI alm. del - spm. 389 m.v., til udlændinge- og integrationsministeren
Husk at trykke på ”Bestil opholdskort”.
Hvis ansøgeren ikke er fyldt 18 år og har TUB, forberedes sagen (akterne lægges på sagen og resolution anføres i
note). Herefter sættes sagen i Ny sag – I bero, med fristen ”Afv. 18-årsdag”, hvor fristdatoen er dato for 18-
årsdag.
Der må
aldrig
bestilles kort eller udsendes orienteringsbrev, før ansøgeren er fyldt 18 år.
Opholdskort
Mangler der biometri på sagen afgøres denne, og der anmodes samtidig om biometri. Sagens tilstand opdateres i
overensstemmelse med oversigten over sagsstyringsflow.
Er der fejl vedrørende nationalitet eller fødeland, afgøres sagen og den almindelige procedure for
nationalitetsændringer følges. Sagstilstanden ændres til Afgjort – aktiv – I bero, med fristen ”Afventer
persondata” + 7 dage.
Hvis sagen er en erstatningskortsag, hvor ansøgeren ikke har modtaget kortet enten pga. en fejl fra vores side
eller fordi kortet er fejlet ved Gemalto, og ansøgeren reagerer indenfor 12 måneder efter kortet er bestilt,
behandler vi sagen. Efter 12 måneder behandles sagen af Borgerservice, _US-TB-Opholdskortteam.
Hvis sagen er en erstatningskortsag, hvor betaling er anført på skema, skal det vurderes, om sagen er fejlplaceret
hos os og om den skal omplaceres. Skal sagen omplaceres ændres sagen til en KO1-sag og flyttes til
Borgerservice, _US-TB-Opholdskortteam.
Der sendes mail til [email protected] med information om, at sagen er omplaceret og med forklaring hvorfor. Dette
skal samtidig fremgå af noterne.
7.3. Kvitteringsbreve
Ombudsmanden har den 31. januar 2012 udtalt, at Udlændingemyndighederne skal give ansøgere individuel og
direkte besked om modtagelse af deres ansøgning og sagsbehandlingstid. Generel information på hjemmesiden
kan ikke træde i stedet.
Dette er baggrunden for, at vi bestræber os på, senest en måned efter registrering af ansøgningen om permanent
ophold i EstherH, at sende et kvitteringsbrev til ansøgeren i de sager, hvor den forventede sagsbehandlingstid
overskrider 4 uger.
Kvitteringsbrevet til ansøgeren indeholder en beskrivelse af servicemål, sagsbehandlingsprocessen,
dokumentation for lovligt ophold og bemyndigelse til politiet vedrørende udstedelse af tilbagerejsetilladelse.
I SIRI-sagerne og sager efter § 9 b fremgår det, at vi i løbet af sagsbehandlingen skal høre en anden myndighed.
Der sendes kvitteringsbrev i alle sager, på nær KO1-ansøgninger.
Det vil fremgå af sagens dokumenter eller noter, såfremt der er afsendt et kvitteringsbrev.
7.4. Servicemål og sagsbehandlingstid
Pr. 2. februar 2016 er servicemålet 8 måneder for behandling af sager om permanent opholdstilladelse.
Den udmeldte forventede maksimale sagsbehandlingstid regnes fra det tidspunkt, hvor Udlændingestyrelsen har
en fuldt oplyst ansøgning fra ansøgerens side. Det vil sige en ansøgning, som er fyldestgørende udfyldt fra
ansøgerens side, som indeholder alle relevante oplysninger, som er underskrevet de relevante steder og er
vedlagt tilstrækkelig og nødvendig dokumentation.
Det er Udlændingestyrelsen, der afgør, om ansøgningen er fuldt oplyst. Er ansøgningen ikke fuldt oplyst, vil
ansøgeren høre fra os snarest muligt.
Side
83
af
102
UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 631: Spm. om oversendelse af dokumenter, hvis titler fremgår af svar på UUI alm. del - spm. 389 m.v., til udlændinge- og integrationsministeren
7.5. Gebyr og biometri
7.5.1. Gebyr
Det fremgår af udlændingelovens § 9 h, at visse ansøgninger om opholdstilladelse alene kan indgives, såfremt
der senest samtidig med ansøgningens indgivelse indbetales et gebyr. Det fremgår af § 9 h, stk. 1, nr. 15 og 16, at
ansøgninger om permanent opholdstilladelse er omfattet heraf, såfremt ansøgeren har opholdstilladelse på
baggrund af familiesammenføring, studie/erhverv (inkl. medfølgende familie hertil) eller asyl.
7.5.1.1. Sagsbehandlingen
Ved sagens indledende screening skal det på gebyrfanen tjekkes, at ansøgeren har indbetalt rette gebyr. Såfremt
gebyrbetalingen er tilknyttet en sag i SIRI, skal gebyret tilknyttes vores sag. Eventuelt må vi oprette en ny sag
med nyt SB-ID, hvortil betalingen kan overføres.
Ved overførsel af gebyr mellem to forskellige SB-ID, sendes mail til [email protected].
Startteamet undersøger, om der er betalt gebyr på sagen og om det er den rigtige gebyrsats der er betalt og den
rigtige sagskategori der er valgt, ved bestilling af SB ID.
Hvis der ikke er betalt korrekt gebyr, eller satsen eller sagskategorien er forkert, skal handlingsfacet
”opprioriteret” sættes på sagen, for at sagerne kan udtages til hurtig opfølgning. En sagsbehandler vil herefter
vurdere, om der skal anmodes om gebyr eller ske afvisning. Se nærmere om proceduren herfor i afsnit 4.1.
7.5.2 Biometri
Fra og med den 20. maj 2012 skal alle ansøgere over 18 år, som er tredjelandsstatsborgere (dvs. personer, som
er statsborgere i et land uden for Norden og EU/EØS), og som ansøger om opholdstilladelse i Danmark efter
udlændingelovens regler, have optaget biometri (dvs. optaget fingeraftryk, foto og underskrift) i forbindelse
med, at de indgiver ansøgningen, herunder en ansøgning om permanent opholdstilladelse. Indgives ansøgningen
via post, skal biometri optages inden 14 dage.
Vi må ikke registrere biometri på EU/EØS-statborgere eller deres familiemedlemmer der har opholdsret efter
EU-retten. I tilfælde af, at biometri er optaget, skal denne slettes i CARL2.
7.5.2.1. Sagsbehandlingen
Vi afviser ikke ansøgninger på grund af manglende biometri. I stedet realitetsbehandles ansøgningen og
ansøgeren anmodes om at afgive biometri i forbindelse med et orienteringsbrev, kvitteringsbrev, andok-brev,
partshøringsbrev eller i forbindelse med et tilladelsesbrev (enten permanent opholdstilladelse eller forlængelse
af midlertidig opholdstilladelse).
Såfremt der er optaget biometri, men billedet ikke opfylder kravene (se
https://www.politi.dk/da/borgerservice/pas/pasbilleder/), eller biometrifilerne er blevet slettet/ikke tilføjet,
anmodes ansøgeren om på ny at få optaget biometri. Standardanmodningen indledes med en beklagelse. Der skal
ikke trækkes et nyt SB-iD, men det gamle skal blot tilføjes i anmodningsbrevet, og det gamle billede skal fjernes
fra sagen, så et nyt kan tilføjes.
7.6. Ansøgers persondata
7.6.1. CPR
Oplysningerne i CPR om ansøgeren lægges til grund i sagsbehandlingen. Der må
under ingen omstændigheder
rettes i ansøgerens persondata i EstherH på baggrund af fx en henvendelse fra ansøgeren, medmindre rettelsen
matcher oplysningerne i CPR.
Dette betyder fx at al skriftlig henvendelse til ansøgeren
udelukkende
kan ske på den adresse, som er oplyst til
CPR. Hvis ansøgeren har flyttet adresse, skal ansøgeren selv registrere den nye adresse hos Folkeregisteret i sin
bopælskommune via portalen borger.dk.
Side
84
af
102
UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 631: Spm. om oversendelse af dokumenter, hvis titler fremgår af svar på UUI alm. del - spm. 389 m.v., til udlændinge- og integrationsministeren
Hvis ansøgeren er af den opfattelse, at oplysningerne i CPR ikke er korrekte, skal ansøgeren selv kontakte
Folkeregisteret og få rettet oplysningerne.
7.6.1.1. Fastlæggelse af nationalitet og fødested
Ved ændring af nationalitet eller fødested, skal der oprettes en selvstændig sag hertil. TUB-sagen afgøres og
sagen sættes i Afgjort-Aktiv - I bero, indtil ansøgerens nationalitet er fastlagt.
Den selvstændige sag skal oprettes med følgende emneord:
Sagens titel: Persondata, nationalitetsændring, personID
Emneord 1: Rejsedokument, bevis og data mm.
Emneord 2: Bevis for tilladelse
Sagsdimension: Persondata
Sagsinstans: Egen drift
Ansvarligt team: POP-TUB
Studenterne behandler sagen om ændring af nationalitet og fødested, dvs. de rekvirerer UR-sagen og finder de
relevante akter vedrørende statsborgerskab og fødested til brug for afgørelsen.
Studenterne udarbejder afgørelsen om ændring af nationalitet og/eller fødested samt orienteringen til
kommunen. Dokumenterne sendes herefter til godkendelse hos den hastepost-ansvarlige i den pågældende uge,
som skal godkende afgørelsen inden den sendes til ansøgeren og kommunen.
Alle breve og anmodninger vedrørende nationaliteten skal registreres på persondata-sagen, og evt. dok. fra UR-
sagen skal scannes ind på persondata-sagen.
Hvis det alene er ansøgerens fødested, der er ukendt, foretages ingen ændringer - heller ikke selvom ansøgerens
fødeland ikke eksisterer længere (fx Jugoslavien, da landet reelt hed Jugoslavien, da ansøgeren blev født, og det
derfor ikke kan ændres), men der bestilles opholdskort på TUB-sagen. Situationer hvor fødested skal ændres er,
hvis der fx står ”Afrika” i CPR Registret.
Hvis ansøgerens fødested er ukendt, ser vi om det fremgår af UR-sagen eller anmoder om dokumentation.
Særlige tilfælde, hvor vi ikke foretager registrering
Der forekommer enkelte sager, hvor vi ikke foretager endelig
registrering
af statsborgerskabsforhold og
fødested. Eksempler herpå er:
-
Personer, som tilhører det russiske mindretal i Letland. De har hverken lettisk eller russisk
statsborgerskab. De er endvidere ikke statsløse (I CPR står nogle, som lettiske statsborgere, hvilket ikke
er korrekt).
Ansøgere, der er født i områder, som i dag befinder sig i ikke-anerkendte statsdannelser (fx det
Palæstinensiske Selvstyre).
-
Sagsplacering
Sagen screenes og sagsbehandles som normalt.
Følgende afsnit sættes ind i afgørelsen ved oplysninger om opholdskort:
”Bevis for opholdstilladelse
Ud over dette brev modtager du et opholdskort, som bevis for din opholdstilladelse.
Du er på nuværende tidspunkt registeret som statsborger i xx i CPR Registret. Du har selv oplyst, at du er
statsborger i xx.
Vi er ved at undersøge sagen nærmere, og kontakter dig snarest muligt, hvis det er nødvendigt.
Vi vil derefter bestille et nyt opholdskort til dig.”
TUB-sagen placeres derefter til: ”_US-POP-TUB, og sættes i Afgjort-Aktiv - I bero med fristen ”Afventer
persondata” på 21 dage.
Side
85
af
102
UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 631: Spm. om oversendelse af dokumenter, hvis titler fremgår af svar på UUI alm. del - spm. 389 m.v., til udlændinge- og integrationsministeren
1751340_0525.png
UR sagen rekvireres, og videregives til den ansvarlige for nationalitetsændring, med alle de nødvendige
oplysninger om de uoverensstemmende oplysninger om nationalitet.
Når nationaliteten er fastlagt/dokumenteret
Den ansvarlige for nationalitetsændringen sender afgørelsen om fastlæggelse af ansøgerens nationalitet til
ansøgeren. Der sendes endvidere orientering til kommunen via virk.dk.
Følgende standarder er tilgængelige:
-
-
806: Rettelse af statsborgerskab – til kommunen
602: Rettelse af statsborgerskab – til ansøger
Rettelse af nationalitet oprettes som en selvstændig afgørelse på persondata-sagen.
Hvis nationaliteten kan fastlægges ud fra oplysningerne i UR-sagen, kan persondata-sagen herefter lukkes med
slutafgørelsen ”tilladelse”.
Den ansvarlige for nationalitetsændringen skal ændre sagstilstand på den oprindelige TUB-sag til Afgjort-Passiv
- I bero med fristen ”CPR” + 21 dage. Fristen må ikke komme på TUB sagen, før det tidspunkt, hvor anmodningen
sendes kommunen.
Når nationaliteten ikke er fastlagt/dokumenteret
Hvis persondatasagen ikke kan afgøres, skal den ansvarlige for nationalitetsændringen anmode ansøger om at
dokumentere sin nationalitet (OBS: dette er ikke muligt ved asylsager).
Persondatasagen skal ændres til: POP-TUB, og sættes i Ej oplyst - I bero med fristen ”Afventer persondata” + 21
dage.
Studenterne følger løbende op på, om der indsendes dokumentation til sagen, og når persondatasagen er oplyst,
foretages de relevante sagsskridt, som tidligere beskrevet.
Startteamet/studenterne vil 1 gang pr. måned trække lister, og tjekke om ansøgerens nationalitet er blevet
ændret i CPR. Når ansøgerens nationalitet er blevet ændret i CPR, ændres nationaliteten i Carl2 og opholdskort
kan bestilles på TUB-sagen, der herefter kan lukkes.
Særligt vedrørende personer med British overseas pas
Disse personer er fra Hong Kong og er dermed kinesiske statsborgere. De kan være registreret i EstherH som
engelske statsborgere, hvilket de dog ikke er. Ansøgerens korrekte nationalitet vil fremgå af passet.
7.6.2. CARL2
Oplysningerne i CARL2 skal afspejle oplysningerne i CPR. Hvis dette ikke er tilfældet (oftest adresse eller
fødeland), rettes oplysningerne i CARL2 efter CPR. Rettes oplysningerne i forbindelse med oprettelse af en ny
sag, laves samtidig en note på sagen i EstherH til sagsbehandleren, idet rettelsen ikke nødvendigvis er korrekt
(hvis oplysningerne i CPR ikke er korrekte).
Rettelse i CARL2 foretages ved at tilgå http://carl2admin.inkit.local/. Man skal være særdeles omhyggelig med at
rette i CARL2, da eventuelle rettelser slår igennem i øvrige udlændingesystemer, herunder EstherH.
7.6.3. Aktindsigt
Ansøgeren har som udgangspunkt ret til indsigt i alle oplysninger i sin egen sag med undtagelse af de
begrænsninger, der er beskrevet i Forvaltningslovens kapitel 4.
Hvis en reference er registreret som part i sagen, har denne som udgangspunkt ret til indsigt i alle oplysninger i
ansøgerens sag med undtagelse af de begrænsninger, der er beskrevet i Forvaltningslovens kapitel 4.
Bemærk dog, at hvis en reference er registreret som part i sagen, og der ikke længere består normale
familiemæssige relationer mellem ansøgeren og referencen, fx i tilfælde af at parterne flytter fra hinanden, bliver
Side
86
af
102
UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 631: Spm. om oversendelse af dokumenter, hvis titler fremgår af svar på UUI alm. del - spm. 389 m.v., til udlændinge- og integrationsministeren
separeret, bliver skilt eller lignende, har denne ikke ret til indsigt i alle oplysninger i ansøgers sag. En fraskilt
ægtefælle kan derfor ikke få oplyst ansøgerens adresse uden samtykke fra ansøgeren.
Ansøgeren kan ved fuldmagt bemyndige en anden (partsrepræsentant) til at få indsigt i sagens oplysninger. Hvis
en advokat beder om aktindsigt i en sag, lægger vi til grund, at vedkommende har fuldmagt.
Anmodes der om en samlet aktindsigt, der berører flere sager eller lignende, behandler Ægtefæller og Børn – 2.
kontor anmodningen.
7.7. Afvisninger
Ansøgning om permanent opholdstilladelse kan indgives ved personlig henvendelse i Udlændingestyrelsens
Borgerservice, hos det lokale politi, eller ved at sende ansøgningen direkte til Udlændingestyrelsen med post, e-
mail til [email protected], eller digitalt.
En ansøgning kan afvises, hvis
-
-
-
den er mangelfuld, jf. afsnit 7.7.1.,
den er for sent indgivet, jf. afsnit 7.7.2., eller
der ikke er betalt nødvendigt gebyr, jf. afsnit 4.1. og 7.7.3.
7.7.1. Mangelfuld ansøgning
Det følger af § 11, stk. 10, at en ansøgning om tidsubegrænset opholdstilladelse kan afvises, hvis ansøgningen
ikke er vedlagt de dokumenter eller ikke indeholder de oplysninger, der er nødvendige til bedømmelse af, om
permanent opholdstilladelse kan meddeles.
Sagsgangen ved afvisning på grund af manglende oplysninger er fastlagt i familiesammenføringsmeddelelse nr.
10 af 24. september 2010.
Henset til, at det som udgangspunkt er obligatorisk at indgive sin ansøgning online (undtagen TU4), vil vi kun
sjældent kunne anvende denne afvisningsbestemmelse.
7.7.1.1. Indledende screening af sagen
Snarest muligt efter indgivelsen af en ansøgning om permanent opholdstilladelse, vil ansøgningen gennemgå en
indledende screening. Ansøgningen kan afvises efter § 11, stk. 10, såfremt den ikke indeholder alle de
oplysninger og dokumenter, som ifølge ansøgningsskemaet og den tilhørende vejledning skal indgå. Som
udgangspunkt skal den indledende screening samt en eventuel afvisning af ansøgningen være afsluttet senest 4
uger efter modtagelse af ansøgningen.
Konsekvensen af afvisning er, at der ikke foretages en egentlig vurdering af, hvorvidt betingelserne for
meddelelse af permanent opholdstilladelse er til stede.
Såfremt ansøgeren i forbindelse med ansøgningens indgivelse har tilkendegivet, at manglende dokumenter vil
blive eftersendt, afventes indsendelsen heraf i højst 14 dage fra indgivelse af ansøgningen. I de tilfælde, hvor
ansøgningen er indleveret ved personligt fremmøde i Udlændingestyrelsens Borgerservice, er det vigtigt, at
medarbejderen kontrollerer, hvorvidt alle relevante dokumenter er vedlagt, samt at medarbejderen vejleder
ansøgeren om, hvilke dokumenter der mangler, og at de manglende dokumenter kan føre til afvisning af
ansøgningen. Vil ansøgeren alligevel indgive ansøgningen, skal medarbejderen notere om behørig vejledning om
manglende dokumenter og konsekvenser heraf.
7.7.1.2. Vurdering efter udlændingelovens § 11, stk. 10
Ved vurderingen af, om en ansøgning kan afvises efter § 11, stk. 10, skal der sondres mellem, hvorvidt
ansøgningen lider af en grundlæggende mangel, eller en ikke-grundlæggende mangel. Lider ansøgningen af en
grundlæggende mangel, afvises den umiddelbart. Lider ansøgningen af en ikke-grundlæggende mangel, gives
ansøger en frist på 14 dage til at indsende de manglende oplysninger eller dokumenter. Det bemærkes i den
forbindelse, at der ikke er skematvang i forbindelse med ansøgninger om permanent opholdstilladelse, dvs. at vi
Side
87
af
102
UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 631: Spm. om oversendelse af dokumenter, hvis titler fremgår af svar på UUI alm. del - spm. 389 m.v., til udlændinge- og integrationsministeren
ikke kan afvise alene af den grund, at det korrekte skema ikke er udfyldt. Ansøgeren skal blot på anden vis oplyse
og eventuelt dokumentere de adspurgte ting i ansøgningsskemaerne.
Eksempler på grundlæggende mangler:
-
-
Ansøgningsskemaet er mangelfuldt oplyst.
To eller flere væsentlige dokumenter er ikke vedlagt (fx bevis for en bestået danskprøve, dokumentation
for afslutning af folkeskolen og efterfølgende uafbrudt uddannelse eller beskæftigelse, lægeerklæring
ved handicap, bevis for selvstændig erhvervsvirksomhed m.v.).
Mindst et væsentligt dokument (se forrige punkt) er ikke vedlagt og ansøgningsskemaet er mangelfuldt
udfyldt.
Ansøgningen er indgivet uden brug af skema, og oplysningerne er mangelfulde eller utilstrækkelige.
-
-
Eksempler på ikke-grundlæggende mangler, hvor der gives en 14-dages frist for indlevering af de manglende
dokumenter eller oplysninger:
-
-
-
-
Ansøgningsskemaet lider af mindre mangler.
Kopi af pas er ikke vedlagt (i sager hvor paskrav stilles).
Et enkelt dokument er ikke vedlagt.
Ansøgningen er indgivet uden brug af skema, og oplysningerne lider af mindre mangler eller er
utilstrækkelige.
Eksemplerne ovenfor er ikke udtømmende, idet der ved den indledende screening altid skal foretages en konkret
vurdering af sagens omstændigheder. Vær opmærksom på, at det ikke er muligt at afvise en ansøgning, hvor alle
dokumenter er vedlagt, men hvoraf et eller flere af disse lider af indholdsmæssige mangler. Hvis der fx er vedlagt
en lægeerklæring, men denne ikke lever op til kravene (fx er den mere end 6 måneder gammel, og den ikke siger
noget om fremtidige muligheder for at arbejde eller bestå en danskprøve), kan ansøgningen ikke af denne grund
afvises efter § 11, stk. 10. Her må i stedet enten meddeles afslag på permanent opholdstilladelse, eller gives en
frist for indsendelse af en fyldestgørende lægeerklæring.
Der skal ved vurderingen af, hvorvidt en ansøgning lider af en grundlæggende mangel, og derfor kan afvises
straks, lægges vægt på, om ansøgeren er behørigt vejledt om den grundlæggende mangel, samt om muligheden
for, at ansøgningen kan afvises som en konsekvens heraf, jf. afsnit 7.7.1.1.
Såfremt ansøgningen er indgivet ved personligt fremmøde hos politiet eller vores Borgerservice, taler det for
ikke
at afvise en ansøgning, der lider af en grundlæggende mangel, hvis ansøgningsskemaets tjekliste ikke er
anvendt af politiets eller Udlændingestyrelsens medarbejder, og der ikke er givet vejledning om afvisning.
Sager, hvor ansøgningen lider af en grundlæggende mangel, og derfor kan afvises straks, skal forelægges en
kontor- eller souschef, inden der træffes afgørelse.
7.7.1.3. Afgørelse efter udlændingelovens § 11, stk. 10
§ 11, stk. 10 omfatter alle ansøgninger om permanent opholdstilladelse, uanset om den tidsbegrænsede
opholdstilladelse er meddelt efter §§ 7-9 f, 9 i-9 n eller 9 p.
Ansøgningen om permanent opholdstilladelse afvises, såfremt den lider af grundlæggende mangler, eller hvis de
manglende dokumenter eller oplysninger ikke indsendes inden fristen på 3 uger. Ved afvisning efter udløb af
fristen på 3 uger, er det vigtigt, at afvisning sker snarest muligt efter konstatering af, at de manglende
dokumenter eller oplysninger ikke er indsendt.
7.7.1.4. Forlængelse af ansøgers tidsbegrænsede opholdstilladelse ved afvisning efter udlændingelovens §
11, stk. 10
Afvises en ansøgning om permanent opholdstilladelse, skal det som ved afslag vurderes, hvorvidt ansøgers
tidsbegrænsede opholdstilladelse kan forlænges.
Se afsnit. 7.9.2.1.
Side
88
af
102
UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 631: Spm. om oversendelse af dokumenter, hvis titler fremgår af svar på UUI alm. del - spm. 389 m.v., til udlændinge- og integrationsministeren
7.7.1.5. Klage over afvisning efter udlændingelovens § 11, stk. 10
Udlændingestyrelsens afgørelser om afvisning efter § 11, stk. 10, kan ikke påklages til Udlændinge- og
Integrationsministeriet, jf. § 46 a, stk. 1 og § 52 b modsætningsvist.
7.7.1.6. Øvrige bemærkninger
Det bemærkes, at der altid skal foretages en konkret vurdering af sagens omstændigheder, hvorfor der kan være
særlige tilfælde, hvor en ansøgning, trods grundlæggende mangler, ikke skal afvises. Særlige tilfælde kan være
alvorligt handicap, alvorlig sygdom eller lignende årsager til, at ansøger ikke er i stand til at oplyse sagen
tilstrækkeligt. Se mere herom i de specielle lovbemærkninger til § 11 d i lov nr. 89 af 30. januar 2007.
7.7.2. For sent indgivet
Ifølge udlændingelovens § 9, stk. 21, skal en ansøgning om forlængelse af en opholdstilladelse, der er meddelt
efter blandt andet udlændingelovens § 9, stk. 1, indgives før tilladelsens udløb. Indgives en ansøgning efter
tilladelsens udløb, anses ansøgeren ikke for at have lovligt ophold.
Dette gælder dog ikke for ansøgninger om forlængelse af opholdstilladelser, der er meddelt efter §§ 7-8, 9 b, 9 c,
stk. 2, 9 c, stk. 3, 9 d og 9 e.
Hvis ansøgningen ikke tillades indgivet her i landet, afvises denne, og udlændingen henvises til at udrejse og
indgive ny ansøgning om opholdtilladelse via en dansk repræsentation i udlandet/hjemlandet, jf.
udlændingebekendtgørelsens § 29, stk. 3.
Ansøgning efter opholdstilladelsens udløb vil kun kunne tillades indgivet, såfremt Danmarks internationale
forpligtelser tilsiger det. I vurderingen heraf indgår sagens konkrete omstændigheder samt ansøgers konkrete
forhold, og det skal desuden vurderes, om det vil være uproportionalt at afvise ansøgningen.
7.7.2.1. Forhold der taler for, at en ansøgning tillades indgivet
- At der tidligere er sket sagsbehandlingsfejl af betydning for det forhold, at ansøgningen er for sent
indgivet, for eksempel udstedelse af opholdskort uden udløbsdato.
- Ansøgeren har børn i Danmark, som efter 5-6 års ophold vurderes at have en selvstændig tilknytning til
Danmark.
- At der i den seneste forlængelse er dispenseret for krav om bolig og/eller forsørgelse på grund af
referencens forhold, fx på grund af helbred eller samvær med særbørn.
- Tilladelsen er forlænget efter § 26 med henvisning til samvær med børn eller lignende.
- Ansøgeren er en 18-årig, der har været omfattet af forældrenes tilladelse, og eventuelt ikke har fået
tilsendt et brev til 18-årige fra Udlændingestyrelsen.
- Ansøgeren er en 18-årig, der har været omfattet af forældrenes tilladelse, og som ikke har nogen
tilknytning til hjemlandet, har boet her i landet de sidste 5-6 år, og har hele sin nærmeste familie her i
landet.
7.7.3 Manglende gebyr
Det fremgår af § 9 h, stk. 1, nr. 17, at der skal betales gebyr for en ansøgning om permanent opholdstilladelse
indgivet på baggrund af studie eller beskæftigelse, jf. bestemmelsens nr. 1-10.
Efter § 9 h, stk. 4, afvises en ansøgning som udgangspunkt, hvis der ikke er indbetalt gebyr, herunder hvis der
ikke er betalt det korrekte gebyr. Se afsnit 4.1.
7.8. Tjeklister
Der anvendes ikke tjeklister på TUB sager.
7.9. Afsluttende sagsbehandling
7.9.1. Sagen er ikke fuldt oplyst
Se afsnit 7.7.1. for afvisninger på grund af mangelfulde ansøgninger.
Side
89
af
102
UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 631: Spm. om oversendelse af dokumenter, hvis titler fremgår af svar på UUI alm. del - spm. 389 m.v., til udlændinge- og integrationsministeren
1751340_0529.png
7.9.1.1. Anmodning om dokumentation (Andok)
Såfremt det vurderes, at sagen ikke er fuldt oplyst eller dokumenteret, og det vurderes, at ansøgningen hverken
skal afvises, eller der skal gives afslag, skal der laves et andok-brev til ansøgeren. Dette brev skal indeholde
oplysninger om, hvad vi anmoder om, og hvorfor. Det skal samtidig indeholde en svarfrist, hvoraf fremgår, at
ansøgningen kan afvises, eller vi kan træffe afgørelse på foreliggende grundlag, såfremt vi ikke modtager det
adspurgte.
7.9.1.2 Partshøring
En partshøring foretages, når myndigheden er i besiddelse af oplysninger af betydning for sagen, som ansøgeren
ikke er bekendt med, at myndigheden er i besiddelse af, som er til ugunst for ansøgeren.
Det kan fx være tilfældet, hvor ansøgerens oplysninger og eventuel dokumentation ikke stemmer overens med
eIndkomst, CPR eller andet.
Partshøringen skal indeholde, hvilke oplysninger/hvilken dokumentation der ikke stemmer overens med hvilke
forhold, og ansøgeren skal anmodes om at fremkomme med sine eventuelle bemærkninger og dokumentation.
Partshøringen skal samtidig indeholde en svarfrist, hvoraf fremgår, at vi kan træffe afgørelse på foreliggende
grundlag, såfremt vi ikke hører yderligere inden høringsfristens udløb.
En partshøring kan ligeledes indeholde oplysninger om, at det kan være strafbart ikke at afgive korrekte
oplysninger, og at det kan medføre politianmeldelse.
7.9.1.3. Politianmeldelse
Hvis ansøgeren i ansøgningsskemaet har afgivet urigtige oplysninger eller tilbageholdt oplysninger (tjek at
ansøgeren har underskrevet selve ansøgningen), og vi faktuelt kan konstatere dette, eksempelvis ved opslag i
eIndkomst, skal ansøgeren partshøres om dette, med bemærkning om, at vi overvejer politianmeldelse for
afgivelse af urigtige oplysninger i henhold til straffelovens § 161.
Som udgangspunkt vil der skulle foretages politianmeldelse, såfremt de urigtige oplysninger er afgivet forsætligt
og er afgørende for, om der gives opholdstilladelse. Dette uanset at oplysningerne er bagatelagtige.
Såfremt oplysningerne er relevante for behandlingen af vores sag, men ikke har været afgørende for, om der
gives opholdstilladelse, skal der som udgangspunkt ske politianmeldelse, hvis oplysningerne ikke er
bagatelagtige.
Alle sager om politianmeldelse skal forelægges en kontor- eller souschef efter modtagelse af ansøgerens svar
herpå.
Når der
under sagens behandling
partshøres over forhold, der kan give anledning til politianmeldelse,
sagsplaceres sagen i POP-TUB, og sagen sættes i Ej oplyst – Bero med fristen ”Andok” + 21 dage.
Når der
samtidig med en afgørelse
partshøres over forhold, der kan give anledning til politianmeldelse,
sagsplaceres sagen i POP-Kontrol, og sættes i Afgjort-Passiv – Bero med fristen ”Politianmeldelse” + 90 dage.
Studenter følger herefter op på sagerne.
Sagsbehandleren forbliver dog sagsansvarlig på sagen, såfremt det vurderes hensigtsmæssigt i forhold til
opfølgningen af sagen, særligt i komplicerede og omfangsrige sager/partshøringer.
Husk at ansøgeren skal orienteres, såfremt vi på baggrund af den indkomne dokumentation vælger ikke at
foretage politianmeldelse. Følgende indsættes i efterfølgende brev/afslag til ansøger:
”Vi har på baggrund, af dine oplysninger af
xxxxx
vurderet, at vi ikke politianmelder dig for overtrædelse af
straffelovens §§ 161 og 163 for afgivelse af urigtige oplysninger.”
Bemærk, at såfremt ansøger efterfølgende meddeles permanent ophold, sættes ovennævnte tekst IKKE ind i
tilladelsen, men ansøger orienteres i et særskilt følgebrev.
Side
90
af
102
UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 631: Spm. om oversendelse af dokumenter, hvis titler fremgår af svar på UUI alm. del - spm. 389 m.v., til udlændinge- og integrationsministeren
Hvis sagsbehandleren på trods af afgivelse af urigtige oplysninger vurderer (evt. efter forlæggelse for en sous-
eller kontorchef), at der ikke vil være grundlag for at politianmelde, heller ikke efter en partshøring, fjernes
afsnittet herom i vores partshøring.
Se endvidere familiesammenføringsmeddelelse nr. 4/14 af 18. december 2014 om foretagelse af
politianmeldelse i opholdssager.
7.9.1.3.1. Fremgangsmåden ved foretagelse af politianmeldelse
Ved foretagelse af politianmeldelse anvendes den relevante standard (urigtige oplysninger eller ulovligt ophold)
og fremsendes sammen med den nødvendige dokumentation til rette politikreds. Husk at der af anmeldelsen
skal fremgå en begrundelse for, hvorfor vi foretager politianmeldelsen.
Ansvarlig for politianmeldelser skal samtidig orienteres pr. mail, hvor følgende oplyses:
Sagsnr.:
CPR nr.:
Kontor:
Sagsbehandler (dig selv):
Opholdstilladelse indtil:
Opholdstilladelse efter §:
Nationalitet:
Anmeldelsesdato:
Årsag:
Politikreds:
TUB-sags afgørelse:
Når vi modtager svar fra politiet om, at sagen er afgjort, orienteres teamkoordinatoren ligeledes herom.
7.9.2. Sagen er fuldt oplyst, men betingelserne ikke opfyldt
7.9.2.1. Afslag og eventuel forlængelse
Såfremt betingelserne for permanent opholdstilladelse ikke er opfyldt, skal ansøgeren gives afslag på sin
ansøgning. Afslaget skal ligeledes opdateres i EstherH.
Såfremt ansøgerens tidsbegrænsede opholdstilladelse udløber inden for 6 måneder, og de løbende betingelser er
opfyldt, skal der også laves forlængelse af den midlertidige opholdstilladelse. Dette gøres via en brevskabelon, og
afgørelsen opdateres som en delafgørelse i EstherH.
For forlængelsespraksis, herunder i hvilken periode vi kan forlænge en opholdstilladelse, henvises til
familiesammenføringsmeddelelse nr. 2 af 11. februar 2016.
Bemærk, ved afvisning af ansøgninger samt afslag på permanent opholdstilladelse i SIRI-sager, hvor der
fastsættes udrejsefrist, (og hvor vi ikke giver en 3-ugers frist til indgivelse af ny ansøgning, fx ved
gebyrafvisning), skal der foretages en vurdering efter § 9 c, stk. 1. Sagen skal forelægges en kontor- eller souschef
og vurderingen skal fremgå af vores afgørelse.
Meddeles ansøgeren afslag i en SIRI-sag, skal SIRI orienteres om afgørelsen, såfremt de har forlænget ansøgerens
tilladelse, men ikke har bestilt opholdskort i denne forbindelse. SIRI bestiller herefter opholdskort til ansøgeren
og lukkes deres sag.
Se afsnit 4.3. såfremt de løbende betingelser ikke er opfyldt.
Se afsnit 7.9.4. for bestilling af opholdskort.
Se afsnit. 4.3.3.4. hvis ansøgeren har opholdstilladelse efter særlige ”asyl”-bestemmelser.
Side
91
af
102
UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 631: Spm. om oversendelse af dokumenter, hvis titler fremgår af svar på UUI alm. del - spm. 389 m.v., til udlændinge- og integrationsministeren
7.9.2.2. Udrejsekontrol
I de sager, hvor vi fastsætter en udrejsefrist, skal udrejsefristen fremgå af slutafgørelsen i EstherH.
Sagsbehandleren forbliver på sagen og er ansvarlig for at følge op herpå.
Når der er forløbet 1 måned ud over den fastsatte udrejsefrist, tjekkes det om ansøgeren er udrejst, har indgivet
klage og evt. er meddelt opsættende virkning, eller har indgivet ny ansøgning om opholdstilladelse (sager der er
afvist, og vi har givet 3 uger til indgivelse af ny ansøgning).
Vær altid opmærksom på, om vi aktivt har givet ansøger en frist til indgivelse af ny ansøgning.
Hvis der ikke er givet en frist hertil, og ansøgeren alligevel har indgivet en ny ansøgning, men ikke samtidig har
søgt om permanent ophold – som oftest en ny førstegangsansøgning i SIRI – kontakter vi SIRI, som må oplyse,
hvorvidt de tillader sagen indgivet. Noter svaret på sagen.
Tillades sagen indgivet bemærkes det yderligere i noten, at beregningen af det lovlige ophold har været afbrudt.
Såfremt ansøgeren indgiver ny ansøgning om permanent opholdstilladelse
samt
en ny førstegangsansøgning,
gives afslag på permanent ophold med den begrundelse, at ansøgeren ikke har et gyldigt opholdsgrundlag. ¨
Hvis SIRI har fastsat en udrejsefrist, opretholder vi som udgangspunkt den allerede fastsatte frist.
Såfremt SIRI tillader ansøgningen indgivet, bortfalder vores udrejsefrist og sagen kan lukkes.
Er der indgivet en klage og der endnu ikke er taget stilling til opsættende virkning eller er ansøgeren meddelt
opsættende virkning, følger sagsbehandleren op på sagen løbende indtil der er en afgørelse fra
Udlændingenævnet. Det vurderes herefter, hvorvidt der skal iværksættes en udrejsekontrol via NUC.
Sagsbehandleren tjekker om der er indsendt dokumentation for, at ansøgeren er udrejst (kopi af pas med
udrejsestempler, flybilletter mv.) og der laves et opslag i CPR, for at se om ansøgeren fortsat er tilmeldt en dansk
adresse.
Har ansøgeren indsendt tilstrækkelig dokumentation for at være udrejst, noteres dette på sagen, som herefter
lukkes uden yderligere. Vær opmærksom på, om ansøgeren fortsat er tilmeldt CPR. Er dette tilfældet, sendes et
orienteringsbrev til den pågældende bopælskommune, hvor vi orienterer om, at ansøgeren har indsendt
dokumentation for sin udrejse.
Ses ansøgere udrejst ifølge CPR, noteres dette på sagen, som – medmindre der forligger andre modstridende
oplysninger på sagen - lukkes uden yderligere.
7.9.2.2.1. Foretagelse af udrejsekontrol via Udlændingecenter Nordsjælland (UCN)
Såfremt ansøgeren ikke ses udrejst i CPR eller har indsendt dokumentation for sin udrejse, foretages
udrejsekontrol via Nordsjællands Politi, Udlændingecenter Nordsjælland - UCN.
Ved fremsendelsen til UCN skal der laves en kort fremstilling af sagen, samt en konkret begrundelse for, hvorfor
udrejsekontrol skal foretages.
Anmodningen samt relevante akter (fx afslag fra SIRI + afslag på TUB med fastsat udrejsefrist) fremsendes til nsj-
[email protected].
Når der foretages udrejsekontrol, skal der oprettes en særskilt sag hertil (brug ”ny sag på baggrund af” i
afgørelsesfeltet). Emneordene skal være de samme som på den oprindelige sag.
Følgende ændres:
Sagsdimension: ”Konkret kontrol ulovligt ophold/arbejde”
Sagsinstans: ”Egen drift”
På sagen skal der ligge de relevante dokumenter, som oftest vil være vores afgørelse, samt evt. en note om CPR
registreringen.
Side
92
af
102
UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 631: Spm. om oversendelse af dokumenter, hvis titler fremgår af svar på UUI alm. del - spm. 389 m.v., til udlændinge- og integrationsministeren
Sagen sættes herefter i Høring – I bero indtil der modtages svar fra UCN. Der skal ikke være fuldt oplyst dato på
sagen.
Når vi har modtaget svar fra UCN, afsluttes sagen således:
Afgørelse: Foretaget udrejsekontrol
Begrundelse: - Udrejsekontrol – konstateret udrejst
- Udrejsekontrol – nye oplysninger
- Udrejsekontrol – opholdssted ukendt
- Udrejsekontrol – skønnet udrejst
Såfremt ansøgeren efter endt udrejsekontrol fortsat er tilmeldt en dansk adresse, orienteres den seneste
bopælskommune herom, med oplysninger om politiets vurdering. Det skal endvidere oplyses, hvorvidt vi reelt
har modtaget dokumentation for, at ansøgeren er udrejst.
Sagsbehandleren er selv ansvarlig for at følge op på sagen.
7.9.3. Betingelserne for permanent opholdstilladelse er opfyldt
Såfremt betingelserne for permanent opholdstilladelse er opfyldt, herunder høring af Kriminalregisteret, skal
ansøgeren have en tilladelse. Der er brevskabeloner til formålet.
Afgørelsen skal ligeledes opdateres i EstherH.
Ved meddelelse af TUB i en SIRI-sag, skal SIRI orienteres om afgørelsen, såfremt de har forlænget ansøgerens
tilladelse, men ikke har bestilt opholdskort i denne forbindelse. SIRI lukker herefter deres sag uden at bestille
opholdskort.
Se afsnit 7.9.4. for bestilling af opholdskort.
7.9.3.1. Høring af Kriminalregistret
Se afsnit. 4.6.4.1.
7.9.3.2. Høring af SIRI
Se afsnit 4.3.6.1.
Høring af kriminalregistret skal først ske
efter
modtagelse af høringssvar fra SIRI.
7.9.3.3. Høring af Udlændinge- og Integrationsministeriet
Se afsnit 4.3.4.1.
Høring af kriminalregistret skal først ske
efter
modtagelse af høringssvar fra Udlændinge- og
Integrationsministeriet.
7.9.4. Bestilling af opholdskort
Ansøgeren vil modtage et nyt opholdskort, når en sag afsluttes med meddelelse af permanent opholdstilladelse
eller delafgørelse om forlængelse. Som udgangspunkt bestiller sagsbehandleren opholdskortet, når sagen
afsluttes med en tilladelse. I de tilfælde, hvor ansøgeren fortsat har et gyldigt tidsbegrænset opholdskort,
anmodes ansøgeren i tilladelsesbrevet om, at indsende det tidligere opholdskort og nyt opholdskort bestilles
samtidig med at brevet sendes. Hvis der bestilles opholdskort og der samtidig anmodes om, at ansøger indsender
det tidligere opholdskort, lukkes sagen med det samme. Der kan dog være betingelser i afgørelsen, der gør, at
kortbestillingen afventer ansøgeren. Sagen vil i disse tilfælde blive sat i Afgjort Passiv – I bero.
Startteamet håndterer herefter disse sager.
Der er typisk tale om følgende betingelser:
-
Ansøgeren har ikke fået optaget biometri, eller den optagede biometri er ikke godkendt.
Side
93
af
102
UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 631: Spm. om oversendelse af dokumenter, hvis titler fremgår af svar på UUI alm. del - spm. 389 m.v., til udlændinge- og integrationsministeren
-
Ansøgeren skal have rettet persondata i CPR registeret.
Startteamet håndterer kortbestillingen ved udtræk af ”Opholdskortbestillingslisten” eller ”Afgjort Passiv”. I de
sager, hvor ansøgeren indleverer det tidligere udstedte gyldige opholdskort, vil Post-teamet lave en note på
sagen om, at kortet er indleveret. De indsendte opholdskort samles hos Startteamet og makuleres løbende.
Inden der bestilles kort, skal ansøgerens data altid tjekkes i CPR registeret, og eventuelle fejl skal rettes. Dette
gælder uanset, om det er sagsbehandleren eller Startteamet, der bestiller opholdskortet.
Det er vigtigt, at vi tjekker, om betingelserne for kortbestilling er opfyldt: godkendt biometri og ændring af
fejldata i CPR registeret.
Efter kortbestilling afsluttes sagen.
Såfremt der allerede ligger en kortbestilling på sagen, skal det undersøges, om bestillingen eventuelt kan være
gået i fejl. Fejl meldes altid til superbrugeren. Vær opmærksom på, at kort først må fejlmeldes efter 6 uger fra
kortbestillingen.
Vejledning til håndtering af registrering findes på sagsnr. 13/051387 i EstherH.
7.9.5. Ansøgeren er reference på en verserende familiesammenføringssag
Når vi afslutter en TUB-sag, skal vi altid tjekke om ansøgeren er reference på en ansøgning om
familiesammenføring i EstherH. Såfremt ansøgeren er reference på en ansøgning om familiesammenføring,
benyttes følgende fremgangsmåde: Gå ind på familiesammenføringssagen og ændr sagsstatus fra ”I bero” til
”Verserende”. Herefter sættes en ny sagsfrist på familiesammenføringssagen med fristdato: dags dato og
følgende tekst: TUB-sag afgjort d.d.
7.9.6. Fejloprettede sager
Ved lukning af fejloprettede sager, skal sagen lukkes
uden
en afgørelse. I stedet frakobles processen under
”arkivfunktioner”, hvorefter man igen går ind under ”arkivfunktioner” og vælger ”sæt sagsstatus”. Her vælger
man ”fejloprettet”.
Sagen bliver herefter lukket som fejloprettet uden en afgørelse, der vises i afgørelsesfanen.
Side
94
af
102
UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 631: Spm. om oversendelse af dokumenter, hvis titler fremgår af svar på UUI alm. del - spm. 389 m.v., til udlændinge- og integrationsministeren
8. Klagesager
8.1. Klagesager
Alle anmodninger af nedenstående karakter, samt aktindsigtsanmodninger, vil blive modtaget hos os som
”hastepost”, og der vil altid være en ansvarlig i kontoret, som har til opgave at holde øje med – og besvare –
denne hastepost inden for de angivne frister.
8.1.1. Klager over afgørelser
Klager over afgørelser vedrørende ansøgninger om permanent opholdstilladelse kan indgives til
Udlændingenævnet.
Klage over en afgørelse, som er truffet fra og med den 1. januar 2013, skal være indgivet
inden 8 uger
efter, at
klageren har modtaget afgørelsen.
Efter § 13, nr. 1, i Bekendtgørelse om forretningsorden for Udlændingenævnet, kan formanden eller den,
formanden bemyndiger hertil, beslutte at dispensere fra klagefristen. I vurderingen af, om der kan ske
dispensation, kan fristoverskridelsens længde, årsagen til fristoverskridelsen, afgørelsens betydning for sagens
parter samt sandsynligheden for, at Udlændingenævnet giver klageren medhold, indgå.
Alle afgørelser truffet inden den 1. januar 2013 vil fortsat kunne påklages uden iagttagelse af klagefrist.
Der skal betales gebyr, når klageren klager over en afgørelse på permanent opholdstilladelse, hvis klageren har
en opholdstilladelse som arbejdstager, studerende, forsker, au pair, praktikant, religiøs forkynder, samt
medfølgende familie til arbejdstagere, studerende, forskere og praktikanter. Gebyrets størrelse reguleres årligt,
jf. § 9 h, stk. 6. Klagen afvises, hvis der ikke betales gebyr senest samtidig med indgivelsen af klagen.
8.1.2. Klager over sagsbehandlingstid eller personale
Disse klager kan indgives til Udlændinge- og Integrationsministeriet.
Der er ingen klagefrist for indgivelse af klager over sagsbehandlingstiden eller personalet til Udlændinge- og
Integrationsministeriet.
Klagen bør indeholde oplysning om sagens person ID, sagsnummer, udlændingenummer og kopi af en eventuel
afgørelse.
Der skal ikke betales gebyr, når klageren klager til Udlændinge- og Integrationsministeriet over
sagsbehandlingstid eller personale.
8.1.3. Procedurer for klagesagsbehandling og generel ministerbetjening
8.1.3.1. Anmodning om fremsendelse af sagsakter i konkrete klagesager
Det kan være af afgørende betydning for Udlændingenævnets og Udlændinge- og Integrationsministeriets
stillingtagen til spørgsmål om opsættende virkning og/eller opprioritering af den enkelte klagesag, at
Udlændingenævnet og Udlændinge- og Integrationsministeriet meget hurtigt efter modtagelsen af en klage kan
få adgang til sagens akter.
Udlændingenævnet og Udlændinge- og Integrationsministeriet anmoder pr. mail Kontoret for Permanent Ophold
og Pas om fremsendelse af sagsakter i nye klagesager.
Der er aftalt, at Kontoret for Permanent Ophold og Pas skal besvare en anmodning om fremsendelse af akter i
løbet af tre arbejdsdage, dvs. at akterne skal være afsendt fra Kontoret for Permanent Ophold og Pas senest 3
arbejdsdage efter modtagelsen af anmodningen. Udlændingenævnet og Udlændinge- og Integrationsministeriet
vil, såfremt akterne ikke er modtaget fra Kontoret for Permanent Ophold og Pas indenfor 3 arbejdsdage efter
anmodningens afsendelse, bringe sagen i erindring over for Kontoret for Permanent Ophold og Pas.
Ved fremsendelse af akter til Udlændingenævnet eller Udlændinge- og Integrationsministeriet skal alle akterne
på sagen sendes i pdf-format, eventuelt i flere følgende mails.
Side
95
af
102
UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 631: Spm. om oversendelse af dokumenter, hvis titler fremgår af svar på UUI alm. del - spm. 389 m.v., til udlændinge- og integrationsministeren
8.1.3.2. Udtalelser i klagesager
Udlændingenævnet og Udlændinge- og Integrationsministeriet anmoder om en udtalelse i konkrete klagesager,
såfremt der efter en konkret vurdering af klagen – og eventuelt efter indhentelse af sagens akter – er grundlag
for at få yderligere oplysninger herfra.
Ved en sådan anmodning udarbejdes en udtalelse, der skal forelægges og godkendes af en teamkoordinator eller
en kontor- eller souschef .
Udlændingenævnet og Udlændinge- og Integrationsministeriet fastsætter ved fremsendelsen af anmodningen en
frist for vores besvarelse. Den hastepost-ansvarlige har herefter ansvaret for at få fremsendt udtalelsen mv.
inden fristen udløb.
Udlændingenævnet og Udlændinge- og Integrationsministeriet vil, såfremt udtalelsen ikke er modtaget inden
fristens udløb, bringe sagen i erindring over for Kontoret for Permanent Ophold og Pas.
Udlændingenævnets og Udlændinge- og Integrationsministeriets anmodning om udtalelse sendes via e-mail. Et
eventuelt klagebrev indscannes og vedhæftes.
8.1.3.3. Udtalelser i sager ved Folketingets Ombudsmand
Udlændinge- og Integrationsministeriet anmoder pr. e-mail os om fremsendelse af udtalelse i sager ved
Folketingets Ombudsmand.
Anmodning om fremsendelse af udtalelse sendes via e-mail. Ombudsmandens anmodning om udtalelse med
bilag indscannes og vedhæftes. Udtalelsen skal altid forelægges og godkendes af en kontor- eller souschef.
8.1.3.4. Bidrag til besvarelse af ministerbreve og anden ministerbetjening
Udlændinge- og Integrationsministeriet anmoder pr. e-mail Direktionssekretariatet i Udlændingestyrelsen om
bidrag til besvarelse af ministerbreve m.v. Der er ofte tale om ministerbetjening med meget korte frister for
Udlændinge- og Integrationsministeriet, hvorfor det også kan være nødvendigt at give Udlændingestyrelsen
meget korte frister.
Det er derfor en ledelsesopgave i Udlændinge- og Integrationsministeriet at fastsætte sådanne frister, herunder
at sikre, at Udlændingestyrelsen får længst mulig frist til at levere. Det er omvendt vigtigt for
Udlændingestyrelsen at sikre fristernes overholdelse, også i de tilfælde hvor fristen måtte være meget kort.
Udlændinge- og Integrationsministeriet beder som udgangspunkt om bidrag til besvarelse, således at forstå, at
Udlændingestyrelsen ikke behøver at udfærdige et egentlig udkast til besvarelse, men at Udlændingestyrelsen
skal levere fakta og viden til brug for departementets udarbejdelse af selve besvarelsen. Udlændingestyrelsen er
selvfølgelig altid velkommen til at vælge at udarbejde en egentlig samlet besvarelse, hvis man finder, at dette er
mest hensigtsmæssigt.
Den i anmodningen fastsatte frist for Udlændingestyrelsens bidrag, er fristen for modtagelsen af bidraget i
ministeriet. Direktionssekretariatet vil ved modtagelsen af anmodningen fastsætte en intern frist for bidrag fra
Kontoret for Permanent Ophold og Pas.
Udlændinge- og Integrationsministeriets anmodning om fremsendelse af bidrag til besvarelse af ministerbreve
sendes alene via e-mail.
Ministerhenvendelsen og relevante bilag scannes og vedhæftes. Besvarelsen skal altid forelægges en kontor-
eller souschef.
8.1.3.5. Bidrag til besvarelse af folketingsspørgsmål
Udlændinge- og Integrationsministeriet anmoder pr. e-mail Direktionssekretariatet om fremsendelse af bidrag
til besvarelse af folketingsspørgsmål.
Direktionssekretariatet vil ved modtagelsen af anmodningen fastsætte en intern frist for bidrag fra Kontoret for
Permanent Ophold og Pas.
Side
96
af
102
UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 631: Spm. om oversendelse af dokumenter, hvis titler fremgår af svar på UUI alm. del - spm. 389 m.v., til udlændinge- og integrationsministeren
Udlændinge- og Integrationsministeriets anmodning om fremsendelse af bidrag til besvarelse af
folketingsspørgsmål sendes alene via e-mail. Folketingsspørgsmålet og relevante bilag scannes og vedhæftes.
Bidraget skal altid forelægges en kontor- eller souschef.
8.1.4. Pressehenvendelser
Fremgår det af en sag, at ansøgeren eller referencen vil kontakte pressen, skal sagen altid forelægges en kontor-
eller souschef. Ligeledes gælder, hvis det i sagen er antydet, at der vil tages kontakt til pressen, samt hvis der
indgår henvendelser fra en journalist. Såfremt en medarbejder kontaktes direkte af pressen skal der altid
henvises til vores presseansvarlige.
Side
97
af
102
UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 631: Spm. om oversendelse af dokumenter, hvis titler fremgår af svar på UUI alm. del - spm. 389 m.v., til udlændinge- og integrationsministeren
1751340_0537.png
9. Hjemvisninger
9.1. Generelt
Når vi har meddelt afslag på en ansøgning om permanent opholdstilladelse, som ansøger er uenig i, har
ansøgeren 2 muligheder:
-
-
ansøgeren har mulighed for at anmode om genoptagelse af behandlingen af sin ansøgning
ansøgeren kan klage over vores afgørelse til klageinstansen (Udlændingenævnet) inden 8 uger fra
tidspunktet af vores afgørelse.
En sag bliver hjemvist af Udlændingenævnet, hvis Udlændingenævnet finder, at
-
der er oplysninger/dokumentation, som der ikke er blevet taget stilling til under sagens behandling i
Udlændingestyrelsen à sagen bliver hjemvist til fornyet behandling uden at Udlændingenævnet tager
stilling til, hvorvidt ansøgeren opfylder kravene til permanent opholdstilladelse
der er fremkommet nye oplysninger under klagesagens behandling, som har været til stede inden vores
afgørelse blev truffet og er af så væsentlig betydning, at det sandsynligvis ville have ændret vores
afgørelse, hvis vi havde kendskab til det, som gør, at
o
Udlændingenævnet enten hjemviser sagen til fornyet behandling til Udlændingestyrelsen, uden
at tage stilling til, hvorvidt ansøgeren opfylder kravene til permanent opholdstilladelse, eller
o
at Udlændingenævnet hjemviser sagen til fornyet behandling til Udlændingestyrelsen og
vurderer samtidigt, at et eller flere af kravene til permanent opholdstilladelse nu er opfyldt
(omgørelse)
der er fremkommet nye oplysninger under klagesagens behandling, som ikke har været til stede, da
Udlændingestyrelsen traf sin afgørelse, og som betyder, at ansøgeren på nuværende tidspunkt opfylder
det krav, som vi gav afslag på (nova). Udlændingenævnet vurderer i disse tilfælde, at det pågældende
krav nu er opfyldt og hjemviser sagen til fornyet behandling i Udlændingestyrelsen ad vurdering af de
øvrige krav.
-
-
9.1.1. Sagsbehandlingen
Tjek, om hjemvisningssagen er oprettet på baggrund af genparten af Udlændingenævnets afgørelse, og at den er
oprettet med den rette titel, emneord, sagsinstans m.v.
Ved modtagelsen af hjemvisningen, anmoder Startteamet om nyt ansøgningsskema.
Det ansvarlige team er POP-TUB. Emneordene er de samme, som i den sag, som er blevet hjemvist.
Sagsinstansen er ”Ny sag, 2. instans afgørelse”.
Tilhørende dokumenter, som eventuelt er tilgået sagen under klagesagens behandling, skal også lægges på sagen,
sammen med genparten til Udlændingenævnets afgørelse.
Hvis Udlændingenævnet sender sagen videre til fornyet behandling, uden at tage stilling til, hvilke krav, der er
opfyldte, screenes sagen mhp. at vurdere alle krav.
Har Udlændingenævnet taget stilling til et specifikt krav, følges Udlændingenævnets vurdering.. Kravet skal dog
også være opfyldt på tidspunktet for vores afgørelse.
Der foretages en vurdering af ansøgningen.
Bemærk, at ansøgningen som udgangspunkt skal vurderes efter det regelsæt, som var gældende på det
oprindelige afgørelsestidspunkt.
Særlige om sager, som oprindeligt er afgjort før den 1. juli 2012:
Side
98
af
102
UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 631: Spm. om oversendelse af dokumenter, hvis titler fremgår af svar på UUI alm. del - spm. 389 m.v., til udlændinge- og integrationsministeren
Hvis der ikke kan meddeles tilladelse til permanent opholdstilladelse efter det regelsæt, som var
gældende på afgørelsestidspunktet, skal ansøgningen vurderes efter de nugældende regler jf.
overgangsbestemmelserne.
Når Udlændingenævnet stadfæster vores afgørelse og anmoder om en ny vurdering efter de nugældende
regler, skal ansøgningen alene vurderes efter de nugældende regler.
Sager, der oprindeligt er afgjort efter den 1. juli 2012 behandles som alle andre sager om permanent
opholdstilladelse.
Følgende afsnit skal indsættes i den første skrivelse, vi sender til ansøgeren:
”Udlændingestyrelsen meddelte dig ved brev af [INDSÆT DATO]afslag på din ansøgning om permanent
opholdstilladelse. Afgørelsen blev truffet under henvisning til, at du ikke opfyldte kravet om[INDSÆT].
Du klagede over vores afgørelse til Udlændingenævnet den [INDSÆT DATO]. Nævnet hjemviste din sag til fornyet
behandling i Udlændingestyrelsen den [INDSÆT DATO]. [VÆLG]Kravet om [INDSÆT]anses nu for opfyldt.
Du vil således modtage en ny afgørelse.”
Hvis sagsbehandleren er uenig i Udlændingenævnets afgørelse, skal denne forelægges en kontor- eller souschef.
Side
99
af
102
UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 631: Spm. om oversendelse af dokumenter, hvis titler fremgår af svar på UUI alm. del - spm. 389 m.v., til udlændinge- og integrationsministeren
10. Genoptagelser
10.1. Generelt
Når vi har meddelt afslag på en ansøgning om permanent opholdstilladelse, som ansøgeren er uenig i, har
ansøgeren to muligheder:
-
-
Ansøgeren har mulighed for at anmode om genoptagelse af behandlingen af sin ansøgning, eller
Ansøgeren kan klage over vores afgørelse til klageinstansen (Udlændingenævnet) inden 8 uger fra
tidspunktet af vores afgørelse.
10.1.1. Gebyr
Ved lov nr. 102 af den 3. februar 2016 blev der indført gebyr på bl.a. anmodninger om genoptagelse.
Lovændringen finder anvendelse på ansøgninger, der oprindeligt er indgivet fra og med den 1. marts 2016.
Det vil sige, at der ikke er gebyr på genoptagelsesanmodninger der relaterer sig til en sag, hvor den oprindeligt
er indgivet før den 1. marts 2016.
Efter udlændingelovens § 9 h, stk. 5, skal udlændinge senest samtidig med indgivelse af en ansøgning om
genoptagelse af en sag, der er afgjort af Udlændingestyrelsen, betale et gebyr på 830 kr. (2017-niveau), med
mindre andet følger af EU-reglerne.
10.1.2. Anmodning om genoptagelse
Når ansøgeren fremkommer med oplysninger eller indsender dokumentation til en sag, som er afsluttet med en
afgørelse, oprettes en genoptagelsesanmodningssag.
Såfremt ansøger indsender oplysninger eller dokumentation, der ikke relaterer sig til afslaget eller hidrører fra
et tidspunkt efter vores afgørelse, sendes der et orienteringsbrev til ansøger, hvori ansøger vejledes om at
indgive ny ansøgning (standard 936) og der oprettes ikke en genoptagelsesanmodningssag.
For at vi kan genoptage en sag skal følgende to kriterier være opfyldte:
-
-
de nye oplysninger/dokumentation, skal vedrører det krav, som der blev givet afslag på, og som har
været til stede, før vi traf vores afgørelse, og
de nye oplysninger/dokumentation skal være af så væsentlig betydning, at det ville have ændret vores
afgørelse, hvis vi havde haft kendskab til det.
De indsendte oplysninger og den indsendte dokumentation vurderes i forhold til ovenstående, og der træffes en
afgørelse: enten afslag på genoptagelse eller tilladelse til genoptagelse.
Der træffes afgørelse i sagen:
-
afslag på genoptagelse
o
o
brev sendes til ansøgeren om vores afgørelse (afslag på genoptagelse), standard nr. 905
sagen opdateres i EstherH (oplyst, med datoer for fuldt oplyst og frist à klar til afgørelse à sag
lukket; afgørelsen er ”Afslag på genoptagelse”, begrundelse er ”Betingelser ej til stede”).
-
tilladelse til genoptagelse
o
ny sag oprettes på baggrund af genoptagelsesanmodningen, og evt. dokumentation fra sagen
kopieres til den nye sag. Sagen lukkes herefter og opdateres i EstherH (oplyst, med datoer for
fuldt oplyst og frist à klar til afgørelse à sag lukket; afgørelsen er ”Tilladelse til genoptagelse,
begrundelse er ”Betingelser opfyldt”)
emneord er de samme, som ved genoptagelsesanmodningssagen, men startdato ændres til dags
dato (dato for genoptagelse), og sagsinstans ændres til Genoptagelse, 1. instans.
Side
100
af
102
o
UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 631: Spm. om oversendelse af dokumenter, hvis titler fremgår af svar på UUI alm. del - spm. 389 m.v., til udlændinge- og integrationsministeren
OBS!
Har ansøger ved anmodning om genoptagelse en verserende klagesag, lukkes
genoptagelsesanmodningssagen som frafaldet og der sendes brev til ansøger herom (standard nr. 935).
10.1.2.1. Anmodning om genoptagelse af et afslag på genoptagelse
Hvis ansøgeren anmoder om genoptagelse af et afslag på genoptagelse, vurderes sagen som ved en almindelig
anmodning om genoptagelse, jf. ovenfor.
Såfremt de indsendte oplysninger eller dokumentation opfylder de ovennævnte krav, og sagen derfor kan
genoptages, behandles sagen som en almindelig genoptagelsessag.
Såfremt de indsendte oplysninger eller dokumentation
ikke
opfylder de ovennævnte krav, anser vi anmodningen
som en klage, som videresendes til Udlændingenævnet.
10.1.3. Anmodning om genoptagelse af SIRI-sager
Bemærk, at der er gebyr for en anmodning om genoptagelse, såfremt ansøgeren har en SIRI-tilladelse. Det skal
derfor tjekkes, om ansøger har betalt gebyr for anmodningen.
Såfremt der ikke er betalt gebyr, afvises genoptagelsesamodningen.
Såfremt vi genoptager en sag på baggrund af de indsendte oplysninger eller dokumentation, tilbagebetales
gebyret for genoptagelsesanmodningen til ansøger.
10.1.4. Sag genoptaget
Når sagen er genoptaget, vurderes sagens oplysninger, som andre sager om permanent opholdstilladelse. I
vurderingen inddrages oplysninger fra den oprindelige ansøgning, samt de oplysninger/den dokumentation, der
blev indsendt ved anmodningen om genoptagelse.
Sagen skal behandles efter de regler, som var gældende på indgivelsestidspunktet af den oprindelige ansøgning.
OBS. Jf. overgangsbestemmelserne i lovbekendtgørelse nr. 984 af 2. oktober 2012, tager Udlændingestyrelsen
samtidig stilling til, om der kan meddeles permanent opholdstilladelse efter de nugældende regler, hvis der ikke
efter de hidtil gældende regler kan meddeles permanent opholdstilladelse.
I første skrivelse til ansøger (partshøring, andok eller afgørelse) indsættes følgende afsnit:
”Udlændingestyrelsen meddelte dig ved brev af [INDSÆT DATO] afslag på din ansøgning om permanent
opholdstilladelse. Afgørelsen blev truffet under henvisning til, at du ikke opfyldte kravet om [INDSÆT].
Den [INDSÆT DATO] modtog vi dokumentation for [INDSÆT]. [VÆLG]Du anmodede samtidigt om genoptagelsen af
din sag.Din henvendelse blev betragtet som en anmodning om genoptagelse af din sag.
Vi har nu truffet afgørelse i din genoptagelsesanmodning på baggrund af [VÆLG]den indsendte dokumentation/din
henvendelse, og vi finder grundlag for at genoptage sagen.”
Side
101
af
102
UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 631: Spm. om oversendelse af dokumenter, hvis titler fremgår af svar på UUI alm. del - spm. 389 m.v., til udlændinge- og integrationsministeren
11. Hyppigt stillede spørgsmål
Vi forsøger at have en FAQ til alle de generelle spørgsmål kontoret skal besvare. Disse spørgsmål og besvarelser,
herunder engelske besvarelser, opdateres løbende i et skema på sagsnr. 13/016959 i EstherH.
Side
102
af
102
UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 631: Spm. om oversendelse af dokumenter, hvis titler fremgår af svar på UUI alm. del - spm. 389 m.v., til udlændinge- og integrationsministeren
1751340_0542.png
Afghanistan
Internt notat – Center for Asyl
(
Opdateret den 14. september 2016)
UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 631: Spm. om oversendelse af dokumenter, hvis titler fremgår af svar på UUI alm. del - spm. 389 m.v., til udlændinge- og integrationsministeren
Indhold
Afghanistan ………………………………………………………………………………………………………………………………………..3
2
UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 631: Spm. om oversendelse af dokumenter, hvis titler fremgår af svar på UUI alm. del - spm. 389 m.v., til udlændinge- og integrationsministeren
1751340_0544.png
Afghanistan
(Senest opdateret den 14. september 2016)
1. Typiske asylmotiver:
De fleste ansøgere henviser som asylmotiv til en eller flere privatretlige konflikter. Myndighedskonflikter er kun
undtagelsesvis gjort gældende som selvstændigt asylmotiv.
Afghanersagerne er typisk troværdighedssager. Troværdigheden vedrører i disse sager oftest selve årsagen til
konflikten (set-up’et). Det er sjældent, at sagerne afvises på divergenser. En undtagelse hertil kan være sager, hvor
der tillige er indrejst en ægtefælle eller andre familiemedlemmer og oplysningerne i sagerne er indbyrdes
divergerende. Vurderingen af troværdighed i disse sager beror på ansøgernes forklaring vedrørende f.eks.
etableringen af forholdet til kæresten og parrets møder eller baggrunden for jordkonflikten (hvor er jordstykket
beliggende, hvad dyrkes, hvem har aktuelt råderetten over jorden mv.), de konkrete opsøgninger fra Talibans side
eller arbejdsopgaverne for internationale styrker/vestlige myndigheder eller internationale organisationer.
Det er sædvanligt i sager vedrørende afghanske asylansøgere, at de gør flere asylmotiver gældende, herunder at et
eller flere asylmotiver er opstået efter udrejsen af hjemlandet.
I praksis afvises forklaringerne derfor oftest som usandsynlige (påfaldende/usammenhængende). Styrelsen meddeler i
nogle af sagerne opholdstilladelse i 1. instans. I de øvrige sager meddeler styrelsen afslag med automatisk
klageadgang til Flygtningenævnet. ÅG proceduren anvendes pt. aldrig i sager vedrørende afghanske statsborgere.
Den aktuelle anerkendelsesprocent i første instans er 10 pct., og omgørelsesprocenten i Flygtningenævnet er aktuelt
22 pct.
Køns- og æresrelaterede konflikter
Mange ansøgere henviser til konflikter med egen og/eller kærestens familie som følge af kæresteforholdet (Romeo &
Julie konflikter). Den ene eller begge parter i relationen er sædvanligvis ugift eller gift med en anden person. En del
ansøgere henviser i den forbindelse til, at kæresteforholdet ikke kan føre til ægteskab på grund af aftaler om
ægteskab til anden side (tvangsægteskaber). Det gøres ofte gældende, at kvinden er lovet bort til en meget ældre
mand, som i forvejen har børn og en eller flere hustruer. I den forbindelse gøres det tillige ofte gældende, at
ægtemanden eller manden, som kvinden skal giftes med, er kommandant eller på anden måde har en magtfuld
position hos Taliban.
Nogle ansøgere henviser som asylmotiv desuden til, at de er gravide eller, at de her i landet har født et barn, og at de
også af den grund frygter repressalier fra familiemedlemmer. Enkelte, navnlig ældre kvinder, herunder enker, gør
gældende, at de ikke har et familiemæssigt netværk i Afghanistan, herunder, at de ikke (længere) har mandlige
familiemedlemmer tilbage i hjemlandet.
3
UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 631: Spm. om oversendelse af dokumenter, hvis titler fremgår af svar på UUI alm. del - spm. 389 m.v., til udlændinge- og integrationsministeren
Jordkonflikter
En del asylansøgere gør gældende, at de har mistet ejendomsretten til jord, som de og deres familier er retmæssige
ejere af. Det gøres i en del sager gældende, at råderetten over og ejendomsretten til jorden uretmæssigt er overgået
til en anden del af familien. Jordkonflikten kan have udløst drab på familiemedlemmer. Jordkonflikter går ofte tilbage i
tid. Mange ansøgere har boet i Iran i en længere årrække. Den aktuelle konflikt skyldes i disse sager, at et eller flere
mandlige familiemedlemmer rejser fra Iran til Afghanistan for at gøre krav på jordstykket, fordi familien påtænker på
ny at bosætte sig i hjemlandet. Den person
typisk fra en anden del af familien
som har passet jorden, mens
ansøgers familie har boet i udlandet, nægter at afgive jorden, hvilket udløser konflikten.
Tvangshvervning
Tvangshvervning gøres jævnligt gældende som asylmotiv i forhold til især ikke-regeringsbaserede militser/militære
grupperinger, typisk Taliban eller evt. IS. Tvangshvervning gøres gældende i forhold til generelle aktiviteter for de
pågældende militser eller militære grupperinger. Tvangshvervning gøres også gældende i forhold til udførelse af
selvmordsbombeaktioner et konkret sted, typisk en lufthavn eller militærforlægning, hvor udlændinge færdes.
Asylansøgerne gør i den forbindelse ofte gældende, at de i kraft af deres job eller forbindelser har adgang til det
pågældende sted, hvor bomben skal detoneres.
Associering med eller arbejde for internationale styrker eller organisationer (som indrejser spontant)
Nogle ansøgere gør som asylmotiv gældende, at de har arbejdet for internationale styrker eller for
internationale/vestlige organisationer i Afghanistan. Arbejdet kan f.eks. have været som tolk, chauffør eller
rengøringsmedarbejder. Ansøgerne oplyser i den forbindelse, at de er blevet eksponeret i forbindelse med deres
arbejde, at deres ansættelsesforhold har betydet, at de bliver associeret med udlændinge, og at Taliban af den grund
har truet dem på livet.
Hvis ansættelsesforhold er sandsynliggjort eller verificeret via et ansættelsestjek (jf. punkt 7 nedenfor), og konflikten
med typisk Taliban, kan lægges til grund, vil der blive meddelt opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk.
2.
Tolke og andre lokalt ansatte indrejst på visum (Tolkeaftalen med Forsvarsministeriet)
Den 22. maj 2013 blev der indgået en aftale
om ”håndtering af situationen for tolke og andre lokalt ansatte i
Afghanistan”. Aftalen blev indgået
mellem en række politiske partier i Danmark for at sikre, at ingen tolke eller andre
lokalt ansatte, som har bistået den danske indsats i Afghanistan, blev ladt i stikken i forbindelse med reduktionen af
det internationale engagement i landet. Personer, som angiver at være omfattet af tolkeaftalen af 22. maj 2013, kan
få udstedt visum med henblik på at indrejse i Danmark og søge om asyl. Det sker efter indstilling fra Task Force 13 (TF
13). Tolkeaftalen er foreløbig forlænget til udgangen af 2016.
Asylsagsbehandlingen af disse sager i Danmark foregår på sædvanlig måde. Sagerne adskiller sig fra andre asylsager
ved, at der foreligger et eller flere referater fra interviews med TF 13 og ved, at ansættelsesforholdet er bekræftet.
Princippet om, at tvivlen skal komme en ansøger til gode (benefit of the doubt), vil disse sager ofte medføre til, at vi
ikke kan afvise, at ansøgerne vil være i risiko for overgreb eller behandling i strid med EMRK artikel 3, og ansøgerne vil
blive meddelt opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 2.
TF 13’s indstillinger til udfærdigelse af visum baserer sig stort set altid på interviews med hovedpersonen i sagen. Hvis
indstillingen også gælder ægtefælle og børn, kan interviewet i styrelsen med ægtefællen i princippet bringe tvivl om
grundlaget for indstillingen fra TF 13. Der kan under styrelsens sagsbehandling også fremkomme nova, som TF 13 ikke
4
UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 631: Spm. om oversendelse af dokumenter, hvis titler fremgår af svar på UUI alm. del - spm. 389 m.v., til udlændinge- og integrationsministeren
1751340_0546.png
var bekendt med, da indstillingen blev skrevet, hvilket evt. kan påvirke vurderingen af den enkelte asylsag. Endelig kan
der indtræffe hændelser i perioden
fra TF 13’s indstilling og til asylsagsbehandlingen i Danmark, som
kan påvirke
vurderingen af asylsagen.
Konvertitter og ateister
Nogle ansøgere oplyser, at de frygter at blive udsat for asylbegrundende forfølgelse eller overgreb fra de afghanske
myndigheders side, fra lokalbefolkningen og fra familie, fordi de er frafaldet islam. Ofte anføres det, at de er
konverteret til en anden religion, som regel kristendommen.
Nogle ansøgere anfører, at de er konverteret fra Yarsan/Ahl-e-Haqq til kristendommen eller, at de er konverteret fra
fra shia til sunni eller omvendt. Nogle ansøgere anfører, at de er eller er blevet ateister. En del af ansøgerne anfører,
at de først efter udrejsen af hjemlandet er konverteret eller er blevet ateister (sur place motiv). Nogle af ansøgerne
har på sociale medier fremhævet deres konvertering til kristendommen.
Vurderingen af disse sager bero på, om konverteringen eller oplysningen om, at ansøger er ateist, kan anses for reel.
Det kan ikke kræves, at ansøger i hjemlandet skal skjule sin trosretning eller sin manglende tro. Retten til frit at udøve
sin trosretning er beskyttet i EMRK og andre internationale konventioner.
2. Myndighedsbeskyttelse
Der er som udgangspunkt ikke mulighed for effektiv myndighedsbeskyttelse i Afghanistan. Undtagelsesvis vil der i
navnlig Kabul være en vis begrænset mulighed for myndighedsbeskyttelse.
Myndighedsbeskyttelse er kun relevant, når der ikke er tale om en myndighedskonflikt. Hvis der er tale om en
privatretlig æresrelateret konflikt, som
hvis den blev anmeldt til myndighederne
ville kunne medføre strafferetlige
sanktioner, er myndighedsbeskyttelse ikke en mulighed.
3. Internt flugt alternativ (IFA)
I relation til Afghanistan er IFA muligt i begrænset omfang, når der er tale om:
·
·
Lokale konflikter og
Lokale konflikter med diverse grupperinger/militser, når det vurderes, at:
1) grupperingerne ikke kontrollerer det område, som ansøgeren vil blive henvist til,
og
2) grupperingen vurderes ikke at have vilje og evne til at finde asylansøgeren i f.eks. Kabul eller større
provinsbyer.
IFA vil især være relevant, når der er tale om:
·
·
·
·
Enlige mænd i den arbejdsduelige alder, som ikke har alvorlige psykiske eller fysiske helbredsmæssige
vanskeligheder,
Gifte par (uden mindreårige børn) i den arbejdsduelige alder, som ikke har alvorlige psykiske eller fysiske
helbredsmæssige vanskeligheder,
Eksistensen af et netværk i f.eks. Kabul, herunder fra den udvidede familie eller etniske gruppe, som
asylansøgeren tilhører, inddrages
men er ikke nødvendigvis udslagsgivende.
Hvorvidt asylansøgeren vil kunne etablere sig på et rimeligt niveau (efter afghanske forhold) skal indgå i
vurderingen.
Ældre personer, handikappede og familier med mindreårige børn og uledsagede mindreårige (UMI’er) vil –
som
udgangspunkt
kun kunne henvises til at tage ophold andetsteds i Afghanistan, hvis følgende forhold er til stede:
·
De pågældende har et familiemæssigt netværk (den udvidede familie) eller et etnisk netværk, og
5
UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 631: Spm. om oversendelse af dokumenter, hvis titler fremgår af svar på UUI alm. del - spm. 389 m.v., til udlændinge- og integrationsministeren
1751340_0547.png
·
at det vurderes rimeligt at henvise asylansøgeren til at tage ophold andetsteds, herunder at de
socioøkonomiske forhold anses for tilstrækkelige efter afghanske forhold.
For
UMI’er
er det yderligere et krav, at:
·
Det må anses for bedst
i forhold til varetagelsen af barnets tarv
at henvise den pågældende til at tage
ophold andetsteds i sit hjemland.
4. Udelukkelse
Nogle ansøgere har i forbindelse med deres konflikt udøvet vold eller dræbt en anden person, herunder kan de f.eks.
uagtsomt være kommet til at dræbe en anden person i trafikken. Nogle ansøgere gør gældende, at de under deres
ophold i Iran
af de iranske myndigheder
er blevet tvunget til Syrien for at kæmpe og at de i den forbindelse er
blevet lovet en opholdstilladelse i Iran.
Enkelte ansøgere har haft en militærkarriere, arbejdet for politi eller efterretningstjeneste eller været aktive for
Taliban og i den forbindelse udført eller overværet handlinger, som efter omstændigheder vil kunne begrunde
udelukkelse fra beskyttelse.
I disse sager skal spørgsmålet om evt. udelukkelse, altid inddrages i vurderingen af asylsagen.
5. Længerevarende ophold i Iran/Pakistan
En del af ansøgerne har i en længere periode forud for indrejse i Danmark boet i Iran eller evt. i Pakistan. De
pågældende har sædvanligvis ikke haft opholdstilladelse i landet. Årsagen til udrejsen af Iran er ofte frygten for at
blive sendt retur til Afghanistan af de iranske myndigheder eller konflikter i Iran med andre afghanere.
Sagerne vurderes altid i forhold til Afghanistan, hvor ansøgeren er statsborger. Det gælder også, selvom ansøgeren er
født og opvokset i Iran eller Pakistan. Hvis en ansøger henviser til konflikter i Iran eller Pakistan med afghanske
statsborgere, skal det under samtalen afdækkes, om
og i givet fald hvorfor
ansøgeren af den årsag frygter
asylbegrundende forfølgelse eller overgreb ved en tilbagevenden til Afghanistan.
6. 1. Asylland
Iran og Pakistan kan ikke anvendes som 1. asylland i ovennævnte sager.
Undtagelsesvist kan det komme på tale at anvende Iran eller Pakistan som 1. asylland, hvis en ansøger f.eks. er gift
med en iransk eller pakistansk statsborger og ansøgeren derfor vurderes at have en nær tilknytning til ægtefællens
hjemland.
7. Ægthedsvurdering af dokumenter
Ægthedsvurderinger af arbejdsgivererklæringer vedrørende ansættelsesforhold hos internationale styrker eller
internationale/udenlandske organisationer udføres.
Ægthedsvurdering af arbejdsgivererklæringer udføres som regel også, hvis forklaring om ansættelsesforholdet
forekommer konstrueret, fordi spørgsmålet om verifikation af ansættelsesforhold typisk vil blive gjort gældende under
Flygtningenævnets klagesagsbehandling.
8. Sager i bero
Aktuelt ingen sager.
6
UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 631: Spm. om oversendelse af dokumenter, hvis titler fremgår af svar på UUI alm. del - spm. 389 m.v., til udlændinge- og integrationsministeren
1751340_0548.png
9. PET/FE
Forelæggelse for PET/FE beror på en konkret vurdering jf. de generelle retningslinjer herfor. Sager skal forelægges for
PET og FE, hvis ansøgerne oplyser om forhold, som kunne have interesse for PET og FE. Det vil altid være tilfældet, hvis
ansøgerne skal til en udelukkelsessamtale.
7
UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 631: Spm. om oversendelse af dokumenter, hvis titler fremgår af svar på UUI alm. del - spm. 389 m.v., til udlændinge- og integrationsministeren
1751340_0549.png
Dato:
11. august 2016
Notat om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1, efter et forudgående
ophold i Danmark.
1. Indledning
Dette notat beskriver retsgrundlaget og praksis for behandlingen af udvalgte sager, hvor en
ansøger har haft et forudgående ophold i Danmark – enten på baggrund af en tidligere op-
holdstilladelse eller som eksempelvis afvist asylansøger – og herved har opnået en tilknyt-
ning til Danmark. En tidligere opholdstilladelse kan f.eks. være en humanitær opholdstilla-
delse eller en opholdstilladelse på baggrund af beskæftigelse eller studier.
I det følgende afsnit beskrives retsgrundlaget vedrørende udlændingelovens § 9 c, stk. 1,
efterfulgt af et afsnit med eksempler på relevant praksis på baggrund af sager behandlet i
henholdsvis Udlændingestyrelsen og Udlændingenævnet. Endelig vil der til sidst i notatet
blive redegjort for relevant dansk og international retspraksis.
Notatet vil være genstand for løbende opdatering.
2. Retsgrundlag
2. 1. Danske retsregler
Efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1, 1. pkt., kan der efter ansøgning gives opholdstilladelse
til en udlænding, hvis ganske særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed og, hvis
udlændingen er under 18 år, hensynet til barnets tarv, taler derfor.
Det fremgår af bemærkningerne til lovforslag nr. L 152 fremsat den 28. februar 2002, at be-
stemmelsen i udlændingelovens § 9 c, stk. 1, især finder anvendelse i tilfælde, hvor det vil
være i strid med Danmarks internationale forpligtelser at give afslag på familiesammenføring
– herunder navnlig Den Europæiske Menneskeretskonvention artikel 8.
På den baggrund vil der f.eks. helt undtagelsesvist kunne meddeles opholdstilladelse efter
bestemmelsen til en forælder over 60 år til en herboende indvandrer, eller til en ægtefælle til
en herboende indvandrer, som ikke har haft tidsubegrænset opholdstilladelse i mere end de
sidste tre år. Der vil også helt undtagelsesvist kunne meddeles opholdstilladelse til en handi-
cappet udlænding over 18 år, som risikerer at blive efterladt alene i hjemlandet, fordi resten
af familien har fået opholdstilladelse i Danmark, eller i forhold til søskende, hvis der er tale
om et særligt kvalificeret søskendeforhold i form af, at en ældre herboende søskende i en
årrække forinden indrejsen i Danmark, har fungeret som forælder og forsørger for en min-
dreårig søskende.
I praksis har bestemmelsen i § 9 c, stk. 1, været anvendt i sager vedrørende personer, som
ikke opfylder betingelserne andetsteds i udlændingeloven for at få opholdstilladelse men
som, f.eks. på grund af længden og karakteren af ansøgerens ophold i Danmark, herunder
Side 1 af 26
UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 631: Spm. om oversendelse af dokumenter, hvis titler fremgår af svar på UUI alm. del - spm. 389 m.v., til udlændinge- og integrationsministeren
1751340_0550.png
helbredsforhold, tilknytningen til herboende personer, samt manglende netværk i hjemlandet,
1
efter en konkret vurdering bør meddeles opholdstilladelse på andet grundlag.
Barnets tarv og tilknytning:
Ved lov nr. 567 af 18. juni 2012, blev formuleringen ”hensynet til barnets tarv” indsat i be-
stemmelsen i udlændingelovens § 9 c, stk. 1. Med ændringen blev det tydeliggjort i selve
lovteksten, at der ved behandlingen af ansøgninger om familiesammenføring med et barn
under 18 år, skal tages hensyn til både familiens enhed og barnets tarv. Der var ikke tale om
en ændring af anvendelsesområdet for bestemmelsen, men alene en præcisering af be-
stemmelsen.
I bemærkningerne til lovforslag nr. L 150 fremsat den 11. april 2012, er bl.a. anført følgende
om vurderingen af barnets tarv:
”Ved den nærmere vurdering af barnets tarv indgår bl.a. længden og karakteren
af barnets ophold i Danmark set i forhold til barnets ophold i hjemlandet, lige-
som det vil indgå, hvor barnet har haft sin opvækst, og hvor det har gået i skole.
Der skal endvidere bl.a. lægges vægt på barnets sproglige færdigheder, herun-
der om barnet taler dansk, og om barnet taler det sprog, der tales i hjemlandet.
Det vil også indgå, om barnet i hjemlandet har opholdt sig hos nær familie.”
I bemærkningerne til lovforslag nr. L 104 fremsat den 2. marts 2012, om bl.a. ændring af
reglerne for ægtefællesammenføring, er følgende anført om vurderingen af om der er anled-
ning til at fravige de normale betingelser for ægtefællesammenføring på grund af børns selv-
stændige tilknytning til Danmark:
”Her vil der særligt blive lagt vægt på børnenes alder, på varigheden af børne-
nes faste ophold her i landet og på, om børnene er velintegrerede i det danske
samfund, herunder om børnene gennem en længere periode har gået i dansk
vuggestue, børnehave, folkeskole eller lignende og derved har opnået en
sproglig tilknytning her til landet. I praksis er det antaget, at de almindelige be-
tingelser for ægtefællesammenføring som udgangspunkt kan fraviges, når den
herboendes og ansøgers fællesbørn har opholdt sig i Danmark i en samlet peri-
ode på ca. 6-7 år, og børnene i denne periode er blevet velintegrerede i det
danske samfund og har opnået sproglig tilknytning her til landet.”
2. 2. Internationale retsregler
Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK)
Det følger af Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8, stk. 1, at enhver har
ret til respekt for sit privatliv og familieliv, sit hjem og sin korrespondance. Det fremgår endvi-
1
Der henvises i den forbindelse til
”Notat om praksis for meddelelse af opholdstilladelse efter udlæn-
dingelovens § 9 c, stk. 1 (ganske særlige grunde)”
af 23. juni 2008 af daværende Ministerium for Flygt-
ninge, Indvandrere og Integration.
http://www.nyidanmark.dk/NR/rdonlyres/889FC42B-C05A-441A-
8FD1-F6E71C9C768E/0/praksisnotatmeddelelse_om_opholdstilladelse_pgr9cstk1.pdf
Side 2 af 26
UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 631: Spm. om oversendelse af dokumenter, hvis titler fremgår af svar på UUI alm. del - spm. 389 m.v., til udlændinge- og integrationsministeren
1751340_0551.png
dere af stk. 2, at ingen offentlig myndighed må gøre indgreb i udøvelsen af denne ret, med-
mindre det sker i overensstemmelse med loven og er nødvendigt i et demokratisk samfund
af hensyn til den nationale sikkerhed, den offentlige tryghed eller landets økonomiske vel-
færd, for at forebygge uro eller forbrydelse, for at beskytte sundheden eller sædeligheden
eller for at beskytte andres rettigheder og friheder.
Kravet i EMRK artikel 8, stk. 2, om at et indgreb skal være nødvendigt suppleres af en pro-
portionalitetsvurdering, således at det sikres, at indgrebet foretages med et middel, som er
proportionelt i forhold til målet. Det betyder, at myndighederne i den enkelte sag på bag-
grund af sagens omstændigheder skal vurdere, om det er proportionelt at meddele afslag på
opholdstilladelse, og myndighederne skal således foretage en konkret proportionalitetsafvej-
ning af de individuelle interesser overfor de statslige interesser.
EMRK artikel 14 beskytter retten til ikke at blive diskrimineret i forhold til konventionens øvri-
ge rettigheder, herunder eksempelvis EMRK artikel 8. Diskrimination efter EMRK artikel 14
2
er forskelsbehandling, som ikke er saglig og proportionel.
FNs konvention om barnets rettigheder (Børnekonventionen)
FN’s Børnekonvention indeholder en række rettigheder for barnet, og den skal fortolkes i
lyset af sine fire generelle hovedprincipper: ikke-diskrimination; varetagelse af barnets bed-
ste; retten til livet, overlevelse og udvikling; samt respekt for barnets synspunkter. FN’s Bør-
nekonvention indeholder ikke bestemmelser, som direkte regulerer børns adgang til opholds-
tilladelse, men konventionen indeholder en række bestemmelser, som er relevante i udlæn-
dingemyndighedernes vurdering af sager om børn.
Særligt kan nævnes artikel 3, stk. 1, hvoraf det fremgår, at barnets bedste skal komme i
første række i alle foranstaltninger vedrørende børn, hvad enten disse udøves af offentlige
eller private institutioner for socialt velfærd, domstole, forvaltningsmyndigheder eller lovgi-
vende organer. Der er således en retlig forpligtelse til først og fremmest at vurdere, hvad der
er det bedste for barnet. Dernæst kan andre hensyn tages i betragtning, idet der ikke er krav
om, at hensynet til barnets bedste altid skal være absolut udslagsgivende.
I henhold til Børnekonventionens artikel 12 skal staterne sikre et barn, der er i stand til at
udforme sine egne synspunkter, retten til frit at udtrykke disse synspunkter i alle forhold, der
vedrører barnet; barnets synspunkter skal tillægges passende vægt i overensstemmelse
med dets alder og modenhed.
Det fremgår endvidere af Børnekomitéens generelle bemærkninger nr. 14 af 29. maj 2013
om barnets tarv, at bestemmelsen i konventionens artikel 3, stk. 1, bl.a. betyder, at barnets
2
3
Der kan f.eks. henvises til Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols dom af 30. april 2009 i
sagen Glor mod Schweiz (application no. 13444/04), hvor EMD tog stilling til spørgsmålet om diskrimi-
nation på grund af handicap. I sagen pålagde staten dem, der ikke havde udført deres militærtjeneste,
en strafskat. Det var ikke muligt at blive fritaget for strafskatten med henvisning til, at man var blevet
fundet uegnet til militærtjeneste på grund af et mindre handicap. Artikel 14 læst i sammenhæng med
artikel 8 var derfor krænket.
3
UN Committee on the Rights of the Children, General comment No. 14 (2013) on the rights of the
child to have his or her best interests taken as a primary consideration (art. 3, para. 1), 29 May 2013,
CRC/C/GC/14
Side 3 af 26
UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 631: Spm. om oversendelse af dokumenter, hvis titler fremgår af svar på UUI alm. del - spm. 389 m.v., til udlændinge- og integrationsministeren
1751340_0552.png
tarv skal indgå med særlig prioriteret vægt og ikke blot være ét blandt mange hensyn, der
indgår i myndighedernes overvejelser. Det anføres herudover, at bestemmelsen efter komi-
téens opfattelse indebærer, at det af en afgørelse udtrykkeligt skal fremgå, hvorledes hensy-
4
net til barnets tarv er blevet vægtet over for modsatrettede hensyn.
FNs Konvention om rettigheder for personer med handicap (Handicapkonventionen)
FN’s Handicapkonvention har som helt overordnet formål at sikre, at alle personer med han-
dicap fuldt ud kan nyde alle menneskerettigheder på lige fod med andre, jf. artikel 1.
Det følger af FN’s Handicapkonvention artikel 5, stk. 1, at personer med handicap har ret til
lige beskyttelse af loven og til at drage samme nytte af loven som andre. Efter artikel 5, stk.
3, skal der, for at fremme lighed og afskaffe diskrimination, tages alle passende skridt til at
sikre, at der tilvejebringes rimelig tilpasning. Rimelig tilpasning er nødvendige og passende
ændringer og justeringer, som ikke indebærer en uforholdsmæssig stor eller unødvendig
byrde, når dette er nødvendigt i et konkret tilfælde for at sikre, at personer med handicap kan
nyde eller udøve alle menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder på lige fod
5
med andre.
I henhold til FN’s Handicapkonvention artikel 18 har personer med handicap ret til at vælge
deres opholdssted og til statsborgerskab på lige fod med andre. Artikel 23 forpligter delta-
gerstaterne til at træffe effektive og passende foranstaltninger til at afskaffe diskrimination af
personer med handicap i alle forhold vedrørende ægteskab og familieliv.
Såfremt en ansøger er stillet ringere end andre på grund af sit handicap (eksempelvis som
følge af manglende selvforsørgelse, sprogkundskaber, uddannelse, beskæftigelse m.v.), vil
det i hvert enkelte sag skulle vurderes, om der skal ydes tilpasning i rimeligt omfang eller
tages andre særlige hensyn for en ansøgers handicap. Dette betyder blandt andet også, at
der i visse tilfælde skal ske positiv forskelsbehandling af personer med handicap.
4
UN Committee on the Rights of the Children, General Comment no. 14 (2013) on the rights of the
child to have his or her interests taken as a primary consideration (art. 3, para.1), CRC/C/GC/14, 29
May 2013, para. 6, 14 (b), 32, 37 og 97.
5
Der kan f.eks. henvises til Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols dom af 12. februar 2013 i
sagen D.G. mod Polen (application no. 45705/07), hvor EMD tog stilling til forpligtelsen om rimelig
tilpasning. I sagen var en mand, der sad i kørestol og havde en række yderligere handicaps, indsat i et
fængsel, der ikke var tilpasset hans særlige behov. I denne forbindelse udtalte EMD i præmis 176, at
“detaining him for eighteen months in a prison that was unsuitable for the incarceration of persons with
physical disabilities and not making sufficient efforts to reasonably accommodate his special needs
raises a serious issue under the Convention.”. EMD fandt derfor, at EMRK artikel 3 om forbud mod
tortur, nedværdigende og umenneskelig behandling var krænket.
Side 4 af 26
UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 631: Spm. om oversendelse af dokumenter, hvis titler fremgår af svar på UUI alm. del - spm. 389 m.v., til udlændinge- og integrationsministeren
1751340_0553.png
3. Beskrivelse af relevant praksis
a. Udlændingemyndighedernes praksis
i. Anvendelse af udlændingelovens § 9 c, stk. 1, efter afslag på forlængelse af op-
holdstilladelse efter udlændingelovens § 9 b (humanitært ophold).
Ved Udlændingestyrelsens vurdering af om der kan meddeles opholdstilladelse efter udlæn-
dingelovens § 9 c, stk. 1, indgår familiens samlede forhold i sagen.
I den forbindelse lægges der vægt på længden af ansøgerens ophold i Danmark, herunder
om varigheden af opholdet kan tilskrives ansøgerens manglende medvirken til udrejse eller
manglende medvirken til at oplyse sagen.
Herudover lægges der vægt på hvilken tilknytning ansøgeren har fået til Danmark gennem
uddannelse, arbejde, deltagelse i integrationsfremmende foreningsarbejde mv.
Såfremt ansøgningen omfatter børn, vil hensynet til barnets bedste indgå i vurderingen. I
vurderingen vil både deres alder og varighed af ophold i Danmark være af væsentlig betyd-
ning, herunder deres tilknytning til Danmark gennem daginstitution eller skole. Herudover
ses især på, hvorvidt de pågældende børn har haft en del af deres ”formative” år i Danmark,
eller om de endnu vil kunne have en del af disse år i hjemlandet.
Tilladelser:
Eksempel 1:
Familien består af K og B1 og B2. K indrejste i Danmark i 2006 sammen med B2, som ved
indrejsen var 3 år. K blev i 2008 meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 b med
henvisning til hendes fysiske helbred. I 2010 blev B1 som 13-årig familiesammenført med K i
Danmark. I 2013 blev K meddelt afslag på forlængelse af sin opholdstilladelse, under hen-
visning til at den nødvendige behandling nu var tilgængelig i hjemlandet.
K havde under sit ophold i Danmark deltaget i og bestået danskundervisning, og haft frivilligt
arbejde. B1 gik i en international skole, mens B2 gik i dansk skole.
Familien blev i marts 2014 meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1,
med henblik på varigt ophold.
Ved afgørelsen blev der lagt vægt på længden af familiens ophold i Danmark (8 år ved vur-
deringen), og særligt B2s tilknytning til Danmark, idet B2 havde boet i Danmark siden treårs-
alderen (ved vurderingstidspunktet var B1 17 år og B2 11 år).
Eksempel 2:
Familien består af K og B1 og B2. K indrejste i 2004 og blev i 2006 meddelt opholdstilladelse
efter § 9 b på grund af sit helbred. I 2013 blev opholdstilladelsen nægtet forlænget under
henvisning til, at den relevante medicin var blevet tilgængelig i hjemlandet. B1 og B2 er født i
Danmark i henholdsvis 2008 og 2011. Faderen var ikke bosat i Danmark.
Side 5 af 26
UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 631: Spm. om oversendelse af dokumenter, hvis titler fremgår af svar på UUI alm. del - spm. 389 m.v., til udlændinge- og integrationsministeren
Efter det oplyste i sagen havde K deltaget i danskundervisning, men ikke haft arbejde i
Danmark. Børnene gik i dansk børnehave og dagpleje.
Familien blev i april 2014 meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1,
med henblik på varigt ophold.
Ved afgørelsen blev der lagt vægt på familiens samlede tilknytning til DK, herunder hensynet
til ansøgers langvarige ophold i DK (10 års ophold i 2014), børnenes tilknytning til Danmark,
at børnene var født i Danmark (herunder knap 6 år og 3 år ved tidspunktet for § 9 c, stk. 1 –
vurderingen) og at begge børn gik i daginstitution i Danmark.
Eksempel 3:
Familien består af M, K og B1 og B2. K indrejste med B1 i 2001, hvor B1 var nyfødt. M ind-
rejste i 2002. I 2006 fødtes B2 i Danmark. Familien fik i 2011 opholdstilladelse efter udlæn-
dingelovens § 9 b på grund af Ks psykiske helbred. Det fremgik, at familiens langvarige op-
hold i Danmark til dels skyldtes Rigspolitiets praktiske vanskeligheder ved at få udsendelse
til hjemlandet iværksat, samt familiens manglende medvirken til at udrejse. Uanset at tilla-
delsen i 2014 blev forlænget, søgte familien om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9
c, stk. 1.
Det fremgik, at M og K havde deltaget i danskundervisning, at M havde bestået Prøve i
dansk 3, og at M, efter at familien havde fået opholdstilladelse, havde fået nogen tilknytning
til det danske arbejdsmarked. Herudover fremgik det, at B1 og B2 gik i dansk skole, i hhv. 8.
og 3. klasse.
Familien blev i juli 2014 meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1, med
henblik på varigt ophold.
Uanset, at familien alene havde haft lovligt ophold i Danmark i knap 3 år ud af ca. 13 års
ophold i Danmark, blev der ved afgørelsen lagt afgørende vægt på hensynet til barnets bed-
ste. Der blev således lagt vægt på at B1 havde opholdt sig 13 år i Danmark, at B2 havde
opholdt sig hele sit 8-årige liv i Danmark, og at børnenes tilknytning til Danmark vurderedes
at være større end til hjemlandet.
Eksempel 4:
Ansøger er enlig M, som er indrejst i DK i 2002, da han var 23 år gammel. M fik i 2007 op-
holdstilladelse efter udlændingelovens § 9 b, på grund af sit psykiske helbred. I 2013 blev M
meddelt afslag på forlængelse af sin opholdstilladelse, idet behandling var blevet tilgængelig
i hjemlandet.
M havde deltaget i danskundervisning, og haft fast arbejde på et pizzaria i fire år. M’s foræl-
dre og 9 søskende boede i Danmark og havde alle opholdstilladelse, eller dansk statsbor-
gerskab. M havde ingen familie i hjemlandet og var efter det oplyste afhængig af (psykisk)
støtte fra forældrene, hos hvem han boede.
Side 6 af 26
UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 631: Spm. om oversendelse af dokumenter, hvis titler fremgår af svar på UUI alm. del - spm. 389 m.v., til udlændinge- og integrationsministeren
M blev i oktober 2014 meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1, med
henblik på varigt ophold.
Uanset, at M havde haft hele sin opvækst i hjemlandet, blev der ved afgørelsen lagt vægt på
hans lange ophold i Danmark (knap 12 år, heraf 6 lovligt) sammenholdt med hans af-
hængighed af familien, som i sin helhed var bosat i Danmark.
Afslag:
Eksempel 5:
Familien består af M, K og B1 og B2. M og K indrejste i 2008 og blev i 2009 meddelt op-
holdstilladelse efter udlændingelovens § 9 b, på grund af Ks psykiske helbred. B1 og B2 blev
født i Danmark i henholdsvis i 2011 og 2014. I 2014 blev familien nægtet forlængelse af op-
holdstilladelsen, med henvisning til at der nu var tilgængelig behandling i hjemlandet.
M havde deltaget i og bestået danskundervisning, og haft tilknytning til arbejdsmarkedet fra
2010 til 2014. K havde ikke haft arbejde eller uddannet sig under opholdet i Danmark. For så
vidt angår børnene gik B1 i dansk daginstitution mens B2 var nyfødt.
Ved afgørelsen i april 2014 blev der lagt vægt på længden af familiens ophold i DK, herunder
lovlige ophold (5 år), at M og K ikke havde opnået en sådan tilknytning til Danmark at det
kunne begrunde opholdstilladelse, herunder vurderedes de fortsat at have en større tilknyt-
ning til hjemlandet. Endvidere indgik børnenes unge alder i vurderingen, herunder at de vur-
deredes at have hovedparten af deres formative år foran sig (B1 var på afgørelsestidspunk-
tet 2 år og B2 var nyfødt).
Eksempel 6:
Familien består af M, K, B1, B2 og B3. Familien indrejste i 2008, da børnene var hhv. 16, 10
og 2 år. I 2011 fik familien opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 b, på grund af Ks
psykiske helbred. I begyndelsen af 2014 blev familien nægtet forlængelse af opholdstilladel-
sen, med henvisning til at der var tilgængelig behandling i hjemlandet.
M havde deltaget i danskundervisning og i virksomhedspraktik i 3 måneder. K havde bestået
Prøve i Dansk 2. B1 havde læst til mekaniker, og boede sammen med sin kæreste, der hav-
de asyl, og deres fælles datter, født i 2010. B2 og B3 gik i hhv. 8. og 1. klasse i en dansk
skole. Familien havde efter det oplyste familie i hjemlandet.
Ved afgørelsen i juli 2014 blev der lagt vægt på varigheden af familiens ophold i Danmark,
herunder at de vurderedes fortsat at have en større tilknytning til deres hjemland. Der blev i
forhold til børnene B2 og B3 lagt vægt på at B2 allerede havde tilbragt en del af sine formati-
ve år i hjemlandet og B3 endnu havde hovedparten af sine formative år foran sig. For så vidt
angår B1 blev der lagt vægt på at denne havde tilbragt alle sine formative år i hjemlandet, at
han fortsat havde familie i hjemlandet, og at han fremadrettet ville kunne udøve samvær
med sin datter og kæreste gennem besøgsophold (ansøgerne var fra visumfrit land).
Side 7 af 26
UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 631: Spm. om oversendelse af dokumenter, hvis titler fremgår af svar på UUI alm. del - spm. 389 m.v., til udlændinge- og integrationsministeren
Eksempel 7:
K indrejste i Danmark i 2000 i en alder af 27 år. K havde opholdstilladelse som au pair indtil
december 2003 og humanitært ophold fra 2012 til 2014. I den mellemliggende periode havde
K haft nogle perioder med processuelt ophold i forbindelse med blandt ansøgning om fami-
liesammenføring. K fik afslag på forlængelse af sin humanitære opholdstilladelse med hen-
visning til, at den nødvendige behandling af hendes sygdom nu var tilgængelig i hjemlandet.
K havde bestået Prøve i Dansk 2 og havde taget en 1-årig uddannelse som social- og sund-
hedshjælper, hvilket hun havde arbejdet som fra maj 2015. Det var endvidere oplyst, at hun
havde boet hos en dansk familie de sidste 11 år, som hun derfor havde en stærk tilknytning
til. K havde forældre og to brødre i sit hjemland.
Ved afgørelsen i december 2015 blev der lagt afgørende vægt på, at K var indrejst i en alder
af 27 år, og at hun under sit 15 år lange ophold i Danmark alene havde haft 5 år med op-
holdstilladelse.
Hun havde alene haft opholdstilladelser med henblik på midlertidige ophold, og hun kunne
derfor ikke have en berettiget forventning om varigt ophold i Danmark.
Det blev vurderet, at hun havde en større tilknytning til sit hjemland, hvor hun havde boet,
indtil hun var 27 år.
Eksempel 8:
Familien består af M, K og deres fire børn B1-B4. Familien indrejste i Danmark i 2010, da
børnene var henholdsvis 10, 7, 5 og 3 år gamle.
Familien blev meddelt afslag på asyl, men fik efterfølgende humanitær opholdstilladelse fra
2011-2013 på baggrund af K's helbredsforhold. Forlængelse heraf blev nægtet i 2015, idet
den nødvendige behandling nu var tilgængelig i hjemlandet. På trods af at familien herefter
af Udlændingestyrelsen blev meddelt opsættende virkning med hensyn til udrejsefristen,
udrejste de i april 2015.
K kunne ikke dansk og havde heller ikke deltaget i danskundervisning. M havde deltaget i
sprogundervisning og kunne noget dansk. M havde været i virksomhedspraktik og deltog i
fritidsaktiviteter. Både M og K havde familienetværk i hjemlandet.
Ved afgørelsen i marts 2016 blev der lagt afgørende vægt på, at familien var udrejst et år
forinden, og at de således alene havde haft 5 års ophold i Danmark.
Uanset at børnene havde gået i dansk skole, deltaget i fritidsaktiviteter, og at B1-B3 havde
tilbragt 5 af deres formative år i Danmark, fandtes de ikke at have opnået en sådan selv-
stændig tilknytning til Danmark, der kunne begrunde, at familien blev givet opholdstilladelse.
Det vurderedes derfor ikke at være i strid med børnenes tarv eller retten til familieliv at hen-
vise dem til at fortsætte deres opvækst og udøve deres familieliv i deres hjemland.
Side 8 af 26
UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 631: Spm. om oversendelse af dokumenter, hvis titler fremgår af svar på UUI alm. del - spm. 389 m.v., til udlændinge- og integrationsministeren
Udlændingenævnet
Udlændingenævnet den 10. juni 2014 (FAM/2014/88)
Udlændingenævnet stadfæstede den 10. juni 2014 Udlændingestyrelsens afgørelse om ikke
at give opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1 til en mor fra Kosovo og hendes
to mindreårige børn.
Den kvindelige ansøger indrejste i 2001, og fik det følgende år endeligt afslag på asyl. Hun
blev efterfølgende meddelt afslag på opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 b, dagæl-
dende § 9, stk. 2, nr. 4 og på genoptagelse af § 9 b sagen. I 2007 blev hun imidlertid med-
delt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 b, hvilket blev forlænget frem til 2011.
I 2010 fødte moderen sit ældste barn, og det yngste blev født i 2013. Senere i 2013 blev hun
meddelt afslag på forlængelse af den humanitære opholdstilladelse efter udlændingelovens
§ 9 b, idet der nu var tilgængelig behandling i hjemlandet.
I 2014 meddelte Udlændingestyrelsen familien afslag på opholdstilladelse efter udlændinge-
lovens § 9 c, stk. 1.
Det fremgår af sagen, at moderen ikke under sit ophold i Danmark havde arbejdet eller del-
taget i undervisning. Hun havde fire søskende der boede i Danmark, og havde været på ferie
i hjemlandet i 2008 og 2009, hvor hun også havde familie. Det ældste barn var i dansk bør-
nehave, og havde ligeledes gået i dansk dagpleje og vuggestue.
Udlændingenævnet lagde i sin afgørelse vægt på, at moderen alene havde haft lovligt op-
hold i Danmark i fire år fra 2007 til 2011, og frem til 2013 i forbindelse med Ministeriets be-
handling af forlængelsesansøgningen. Hun havde endvidere været tilbage i hjemlandet, hvor
hun havde familie, var blevet gravid under det andet besøg, og sås ikke at have opnået en
særlig tilknytning til Danmark gennem sine år i Danmark.
For så vidt angår Den Europæiske Menneskerettighedskonvention artikel 8, samt praksis fra
Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol lagde Udlændingenævnet vægt på at der ikke
gives familier en ret til at vælge, i hvilket land de vil udøve deres familieliv. Udlændingenæv-
net fandt endvidere,
” at børnene henset til deres alder og længden af deres ophold her i
landet ikke kan anses for at have en så stærk tilknytning til Danmark, at det må anses for
uforholdsmæssigt at henvise dem til at bo sammen med deres mor i Kosovo.”
Udlændingenævnet bemærkede for så vidt angår børns formative år,
”at børns formative år som udgangspunkt først må antages at have sin begyn-
delse omkring børns skolepligtige alder, jf. den Europæiske Menneskeret-
tighedsdomstols dom i den såkaldte Osman-sag (..). Udlændingenævnet henvi-
ste endvidere til, ”at der efter Udlændingenævnets praksis som udgangspunkt
først vil kunne meddeles opholdstilladelse på baggrund af herboende børns for-
hold, hvis de har haft seks til syv års sammenhængende fast ophold i Danmark,
og børnene vedvarende har gået i danske institutioner og/eller skoler.”
Side 9 af 26
UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 631: Spm. om oversendelse af dokumenter, hvis titler fremgår af svar på UUI alm. del - spm. 389 m.v., til udlændinge- og integrationsministeren
Udlændingenævnet den 27. oktober 2014 (FAM/2014/163)
Udlændingenævnet stadfæstede den 27. oktober 2014 Udlændingestyrelsens afgørelse om
ikke at give opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1, til en enlig iransk mand.
M indrejste i Danmark i 2007, da han var 17 år. Han fik afslag på humanitær opholdstilladel-
se efter udlændingelovens § 9 b, og senere afslag på asyl. I 2008 fik han humanitær op-
holdstilladelse, som blev løbende forlænget. I 2014 meddelte Justitsministeriet M afslag på
forlængelse af den humanitære opholdstilladelse, idet han nu kunne modtage behandling for
sin psykiske sygdom i hjemlandet. Udlændingestyrelsen meddelte efterfølgende M afslag på
opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1.
M havde under opholdet i Danmark gået til danskundervisning fra 2007-2013, men ikke haft
arbejde eller taget anden uddannelse. Han kunne tale, læse og skrive dansk, og dyrkede
fitness og skak. M boede i Danmark med sin moder og tre søstre, og var grundet sin psyki-
ske sygdom meget afhængig af støtte fra særligt moderen. M blev desuden i 2013 gift med
en norsk statsborger, bosat i Norge. Ms fader boede i Iran, men havde fornægtet M og gjort
ham arveløs.
Udlændingenævnet lagde i sin afgørelse vægt på, at der ikke forelå en helt særlig tilknytning
mellem M og hans moder og søstre, som lå udover hvad der følger af slægtskabet i sig selv.
Herunder lagde Nævnet vægt på, at M var myndig og i forbindelse med indgåelse af ægte-
skab i juli 2013 havde stiftet selvstændig familie. Herudover fandt nævnet ikke, at M havde
opnået en sådan tilknytning til Danmark, at han under henvisning til længden og karakteren
af sit ophold kunne meddeles opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1. Hertil
lagde nævnet vægt på, at den humanitære opholdstilladelse blev givet med henblik på mid-
lertidigt ophold, hvorfor M ikke kunne have haft en berettiget forventning om at opnå en op-
holdstilladelse med henblik på varigt ophold eller tidsubegrænset opholdstilladelse i Dan-
mark.
Endelig henviste nævnet til, at idet M havde stiftet selvstændig familie, måtte denne anses
for nærmere til at varetage omsorgen for ham, og at han kunne henvises til at søge familie-
sammenføring med sin ægtefælle i dennes opholdsland.
Udlændingenævnet den 8. april 2015
Udlændingenævnet stadfæstede den 8. april 2015 Udlændingestyrelsens afgørelse om ikke
at give opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1, til en familie på tre fra Kosovo.
Familien indrejste i Danmark i 2010, på hvilket tidspunkt parrets fællesbarn var knap 10 år.
De blev året efter meddelt afslag på asyl. Samme år blev familien meddelt humanitær op-
holdstilladelse under henvisning til moderens helbredsforhold, gældende i to år. I 2014 blev
opholdstilladelsen nægtet forlænget, idet der var tilgængelig behandling i hjemlandet. Ud-
lændingestyrelsen meddelte senere på året familien afslag på opholdstilladelse efter udlæn-
dingelovens § 9 c, stk. 1.
Det fremgik af sagen, at M og K ikke havde arbejdet i Danmark, at de ikke kunne dansk,
men at M dog deltog i danskundervisning. Deres fællesbarn gik i en dansk klasse, var aktiv i
Side 10 af 26
UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 631: Spm. om oversendelse af dokumenter, hvis titler fremgår af svar på UUI alm. del - spm. 389 m.v., til udlændinge- og integrationsministeren
skolen, spillede i den lokale fodboldklub flere gange om ugen og arbejdede desuden som
avisbud. M deltog tillige aktivt i barnets skolegang. Det fremgik endelig, at der ikke var en
familiemæssig tilknytning til Danmark.
Udlændingenævnet lagde i sin afgørelse vægt på, at familien alene havde haft lovligt ophold
i Danmark i 2 år, fra 2011 til 2013, og at der var en stærkere tilknytning til hjemlandet end til
Danmark, og fandt det ikke uproportionalt, at henvise familien til at tage ophold og udøve
deres familieliv i hjemlandet.
I forhold til vurderingen af fællesbarnets tarv anførte Udlændingenævnet, at der ikke er et
krav på opholdstilladelse til barnet eller dets forældre, alene fordi et barn har opholdt sig (på
afgørelsestidspunktet) 4 år og 5 måneder i et land med en midlertidig opholdstilladelse.
Udlændingenævnet bemærkede, at:
”det efter Udlændingenævnets praksis som udgangspunkt først vil kunne med-
deles opholdstilladelse på baggrund af herboende børns forhold, hvis de har
haft 6 til 7 års sammenhængende ophold fast ophold i Danmark, og vedvarende
har gået i danske institutioner og/eller skoler.
Udlændingenævnet lagde vægt på, at barnet i den foreliggende sag allerede haft
”størstede-
len af sine formative år uden for Danmark, hvor han boede indtil han var 11 år gammel, og at
han alene havde boet i Danmark i fire år og fem måneder”.
Udlændingenævnet den 10. juni 2016
Udlændingenævnet stadfæstede den 10. juni 2016 Udlændingestyrelsens afgørelse om ikke
at give opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1, til en familie på fire fra Bosni-
en-Hercegovina.
M, K og det ældste barn blev i 2001 meddelt afslag på asyl. M indrejste på ny i Danmark i
2009 og blev igen meddelt afslag på asyl. I 2011 indrejste K med de to børn, født i hen-
holdsvis 2001 og 2003, og fik ligeledes afslag på asyl. Familien fik i 2013 humanitær op-
holdstilladelse under henvisning til M og Ks helbred. Opholdstilladelsen blev i 2015 nægtet
forlænget under henvisning til at der var tilgængelig behandling i hjemlandet. Udlændinge-
styrelsen meddelte senere på året familien afslag på opholdstilladelse efter udlændingelo-
vens § 9 c, stk. 1.
M og K havde under opholdet i Danmark ikke arbejdet eller studeret, og kunne ikke dansk,
idet M dog havde taget ét modul i danskuddannelse 1. K havde en søster i Danmark, men
herudover havde familien ikke familiær tilknytning til Danmark.
De to fællesbørn gik i dansk skole i henholdsvis 4. og 6. klasse og var ifølge en udtalelse fra
forvaltningen, vurderet til at være blevet godt integreret. Samtidig var det af advokaten anført
at børnene alene kortvarigt havde gået i skole i hjemlandet, fordi de havde passet deres
forældre, og at de fleste af deres formative år var foregået i Danmark.
Udlændingenævnet lagde i sin afgørelse vægt på, at familien alene havde haft lovligt ophold
i Danmark i 2 år, fra 2013 til 2015, og med henblik på midlertidigt ophold. Derudover sås
Side 11 af 26
UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 631: Spm. om oversendelse af dokumenter, hvis titler fremgår af svar på UUI alm. del - spm. 389 m.v., til udlændinge- og integrationsministeren
familien ikke at have opnået en særlig stærk tilknytning til Danmark, herunder under henvis-
ning til at forældrene ikke kunne dansk.
I forhold til børnene anførtes det af nævnet, at de allerede havde haft en stor del af deres
formative år i hjemlandet, og ville kunne fortsætte deres opvækst og skolegang dér.
ii. Anvendelse af udlændingelovens § 9 c, stk. 1, når asylansøger ikke tidligere har
haft opholdstilladelse i Danmark (f.eks. afviste asylansøgere)
Tilladelser:
Eksempel 9:
Ansøger, K, indrejste i juni 2009 med sin danske kæreste. I september 2009 søgte K asyl i
Danmark efter, at hun gennem ca. 1 måned havde været udsat for meget grove voldelige og
seksuelle overgreb af sin danske kæreste i Danmark.
K vidnede mod gerningsmanden, som blev idømt 6 års fængsel for overgrebene.
Udlændingestyrelsen vurderede, at K havde været udsat for menneskehandel. I 2010 fik K
afslag på asyl og i 2011 afslag på humanitær opholdstilladelse.
I maj 2011 meddelte styrelsen K opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1, med
mulighed for varigt ophold.
Ved afgørelsen blev der lagt vægt på grovheden af de overgreb, som K havde været udsat
for i Danmark, herunder at K havde været indespærret og i den forbindelse udsat for så gro-
ve overgreb, at K havde været hospitalsindlagt flere gange. Der blev endvidere lagt vægt
på, at K fortsat havde et behandlingsbehov, og at K skulle vidne mod gerningsmanden i en
kommende ankesag.
Eksempel 10:
Familien består af K, B1 og B2. M, K og B1 indrejste i 2006, da B1 var knap 8 år, og søgte
om asyl. I 2007 fødtes B2 i Danmark. I 2007 fik familien afslag på asyl og humanitær op-
holdstilladelse. I 2010 døde M af naturlige årsager i Danmark.
Familien fik i december 2014 opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1, med
henblik på varigt ophold.
Ved afgørelsen blev der lagt vægt på, at K efter det oplyste havde en svingende forældreev-
ne i forhold til sine børn, at børnene var tildelt støttepersoner af kommunen, at B1 havde
opholdt sig i Danmark i 8 år og gået i folkeskole fra 1.- 8. klasse, at B2 havde tilbragt hele sit
7-årige liv i Danmark og var påbegyndt skolegang, og at familien var markant psykisk påvir-
ket af angst- og belastningsreaktioner.
Side 12 af 26
UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 631: Spm. om oversendelse af dokumenter, hvis titler fremgår af svar på UUI alm. del - spm. 389 m.v., til udlændinge- og integrationsministeren
Eksempel 11:
Ansøger, K, indrejste i januar 2010 og søgte asyl i november 2011. I april 2012 traf styrelsen
afgørelse om at anse K for handlet. Hun fik i august 2012 afslag på asyl og efterfølgende
afslag på humanitær opholdstilladelse.
Styrelsen meddelte i september 2015 opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, skt. 1.
Ved afgørelsen blev der lagt vægt på, at K led af AIDS i udbrud og alvorlige følgesygdomme
med hjerneskade og funktionsnedsættelse til følge, at hun havde et stærkt plejebehov, at
hun var i selvmordsrisiko og vurderet udsat for menneskehandel.
Afslag:
Eksempel 12:
Ansøger er enlig M, der indrejste i 2011 sammen med sine forældre og søskende og søgte
om asyl. I 2011 fik familien afslag på asyl og humanitær opholdstilladelse. I 2013 fik udlæn-
dingemyndighederne oplysninger om, at familien havde en anden nationalitet end oprindeligt
oplyst. M fik på den baggrund i 2014 nyt afslag på asyl i åbenbart grundløs proceduren
uden klagemulighed til Flygtningenævnet. M søgte om opholdstilladelse efter udlændingelo-
vens § 9 c, stk. 1, med henvisning til sin tilknytning til Danmark.
M fik i januar 2015 afslag på opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1.
Ved afgørelsen blev der lagt vægt på karakteren og længden af M’s ophold i Danmark, at
han ikke havde opnået en sådan tilknytning til Danmark, der kunne begrunde opholdstilla-
delse, at han ved indrejsen var 16 år og havde tilbragt sine formative år uden for Danmark,
at han havde en stærk tilknytning til sit hjemland, hvor hans nære familie boede, at han talte
hjemlandets sprog, og at der ikke var oplyst om sådanne personlige forhold, herunder hel-
bredsmæssige eller væsentlige humanitære forhold, at der kunne gives opholdstilladelse
efter bestemmelsen. Det indgik i grundlaget for styrelsens vurdering, at M var psykisk bela-
stet af sin situation, havde gået i skole i Danmark og deltaget i fritidsaktiviteter og havde et
socialt netværk i Danmark.
Eksempel 13:
Ansøger, M, indrejste i december 2012 med sin 11-årige søn, B1, og søgte asyl. I 2013 fik
de afslag på asyl og i 2014 afslag på humanitær opholdstilladelse.
Det fremgik, at M havde to søstre i Danmark, og at B1 var diagnosticeret med infantil autis-
me og led af uspecificeret mental retardering og belastningsreaktion. Derudover var B1 be-
gyndt skolegang i Danmark. M og B1 var tilknyttet et aflastningshjem i Danmark, men det var
fortsat M der varetog de primære omsorgsopgaver i forhold til barnet.
Ved afgørelsen i december 2015 lagde styrelsen vægt på, at ansøger aldrig havde haft et
lovligt opholdsgrundlag i Danmark, at M og B1 ikke havde opnået en sådan tilknytning til
Danmark, at det kunne begrunde en opholdstilladelse, herunder vurderedes de fortsat at
Side 13 af 26
UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 631: Spm. om oversendelse af dokumenter, hvis titler fremgår af svar på UUI alm. del - spm. 389 m.v., til udlændinge- og integrationsministeren
have en større tilknytning til hjemlandet, hvor M havde boet til han var 42 år, og B1 til han
var 11 år.
Udlændingenævnet
Udlændingenævnet den 21. maj 2014 (FAM/2014/37)
Udlændingenævnet stadfæstede den 21. maj 2014 Udlændingestyrelsens afgørelse om ikke
at give opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1, til en albansk mor og hendes
to mindreårige børn.
Moderen indrejste i 2008 med sin daværende ægtefælle og sine to børn, som ved indrejsen
var henholdsvis 5 år og 8 år. Familien fik kort efter indrejsen afslag på asyl og blev pålagt at
udrejse straks. Moderen og børnene fik efterfølgende afslag på humanitær opholdstilladelse,
afslag på genoptagelse af asylsagen og afslag på opholdstilladelse efter udlændingelovens
§ 9 c, stk. 2. I 2013, efter at hun kort forinden med børnene var rejst tilbage til Albanien, blev
de meddelt afslag på opholdstilladelse efter § 9 c, stk. 1.
Det fremgår af sagen at de to børn gik i dansk skole og var velintegrerede i det lokale nær-
miljø, herunder at de sprogligt beherskede dansk bedre end albansk. I den forbindelse blev
det oplyst, at de to børn, som var tilbage i Albanien under Udlændingenævnets behandling
af klagesagen, ikke gik i albansk skole, fordi at de blev opfattet som fremmedsprogede, og at
der ikke var relevante skoletilbud til dem i deres hjemby.
Udlændingenævnet lagde i sin afgørelse vægt på, at familien
”.. aldrig har haft et opholds-
grundlag i Danmark, og dermed ikke kan have haft en berettiget forventning om at blive
meddelt opholdstilladelse i Danmark.”
Nævnet bemærkede i den forbindelse, at der ”..
efter
bestemmelsen i udlændingelovens § 9 c, stk. 1, ikke generelt kan meddeles opholdstilladel-
se til en udlænding, som aldrig har haft et opholdsgrundlag i Danmark”,
ligesom at de gene-
relle sociale eller økonomiske forhold i hjemlandet ikke kan føre til en opholdstilladelse.
For så vidt angår Den Europæiske Menneskerettighedskonvention artikel 8, samt praksis fra
Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol lagde Udlændingenævnet vægt på at der ikke
gives familier en ret til at vælge, i hvilket land de vil udøve deres familieliv. I den forbindelse
fremhævede Udlændingenævnet at det var forældrenes eget valg at søge asyl for familien i
Danmark og derved flytte deres børn væk fra deres hidtidige tilværelse i Albanien.
Ifølge Udlændingenævnet kunne det endvidere ikke
”.. udledes af national praksis eller af Danmarks internationale forpligtelser, …,
at børn, som har opholdt sig i lidt over fem år i et andet land i udsendelsesposi-
tion, har et selvstændigt afledt krav på opholdstilladelse på baggrund af egne
forhold, og at barnets forælder som følge deraf også skal meddeles opholdstil-
ladelse. Dette gælder uanset om der måtte være umiddelbare dårlige økonomi-
ske og sociale vilkår i barnets og dets forælders hjemland.”
Endelig fandt Udlændingenævnet,
Side 14 af 26
UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 631: Spm. om oversendelse af dokumenter, hvis titler fremgår af svar på UUI alm. del - spm. 389 m.v., til udlændinge- og integrationsministeren
”… henset til at børnene og deres forælder opholder sig sammen i eget hjem-
land, at der ikke kan udledes en positiv pligt for andre lande end barnets stats-
borgerskabsland til at sikre ophold og de fortsatte opvækstvilkår for barnet, her-
under at der kan udledes en selvstændig immigrationsret for barnet til at kunne
få bedre levevilkår i et andet land, uanset en vis tilknytning til et andet midlerti-
digt opholdsland, og uden at en sådan immigrationsadgang samtidig er særskilt
hjemlet i det andet lands lovgivning..”.
Udlændingenævnet den 16. april 2015 (FAM/2015/120)
Udlændingenævnet stadfæstede den 16. april 2015 Udlændingestyrelsens afgørelse om
ikke at give opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1, til et irakisk forældrepar og
deres to mindreårige børn.
M indrejste i Danmark i 2002 og søgte asyl, mens K indrejste i 2004 og søgte asyl. Børnene
er født i Danmark i henholdsvis 2005 og 2007. M og K fik afslag på asyl og humanitær op-
holdstilladelse og nægtede efterfølgende at medvirke til udsendelsen af Danmark. Adgangen
til tvangsmæssige hjemsendelser til hjemlandet var på det pågældende tidspunkt begræn-
set.
I 2012 blev M og K udvist med indrejseforbud i 2 år, som følge af den manglende medvirken
til udsendelse. I januar 2015 meddelte styrelsen afslag på opholdstilladelse efter udlændin-
gelovens § 9 c, stk. 1. Det fremgik at børnene på afgørelsestidspunktet var hhv. 9 og 7 år,
talte dansk, og gik i dansk skole, og at familien i det hele var psykisk belastet af familiens
situation.
Udlændingenævnet lagde i sin afgørelse vægt på, at
”længden af [..]ophold i Danmark skyl-
des egne forhold og egne selvstændige valg om ikke at udrejse”,
herunder at de aldrig hav-
de haft et lovligt opholdsgrundlag i Danmark, og ikke kunne have en berettiget forventning
om at blive meddelt opholdstilladelse i Danmark, uanset at de havde fået børn i landet.
Nævnet bemærkede endvidere at børnenes forhold ikke kunne føre til en opholdstilladelse
for familien, og lagde vægt på lignende betragtninger, herunder, at
”forældrene selv har valgt
at få børnene, mens de ikke havde et opholdsgrundlag i Danmark, ligesom at de vedvarende
ikke har ønsket at medvirke til, at de kunne udsendes af Danmark”.
Hertil anførte Nævnet:
”Det forhold, at familielivet med børnene er etableret i Danmark og er fortsat
under disse omstændigheder kan således ikke føre til opholdstilladelse (..). Ud-
lændingenævnet bemærker i den forbindelse, at den praksis, hvorefter der som
udgangspunkt kan meddeles opholdstilladelse til en forælder under henvisning
til herboende børn, der har opholdt sig uafbrudt i seks til syv år i Danmark retter
sig mod familier, hvor børnene har haft uafbrudt lovligt ophold i landet med op-
holdstilladelse gennem deres opvækst”.
Side 15 af 26
UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 631: Spm. om oversendelse af dokumenter, hvis titler fremgår af svar på UUI alm. del - spm. 389 m.v., til udlændinge- og integrationsministeren
iii. Anvendelse af udlændingelovens § 9 c, stk. 1, når ansøger tidligere har haft op-
holdstilladelse på baggrund af studier eller beskæftigelse
Tilladelser:
Eksempel 14:
Familien består af M og K. M indrejste i Danmark i 2003 med henblik på at studere i Dan-
mark, og K indrejste året efter som medfølgende ægtefælle. I 2012 fødte K parrets første
barn, B1, i Danmark. I begyndelsen af 2013 afgik B1 ved døden og blev begravet i Danmark.
I 2013 fik M afslag på forlængelse af sin opholdstilladelse som studerende, og efterfølgende
afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse, i hvilken forbindelse Ks opholdstilladelse ligele-
des blev nægtet forlænget.
Sideløbende med sine studier i Danmark var M tilknyttet arbejdsmarkedet gennem deltids-
beskæftigelse. M kunne beherske noget dansk, imens K ifølge det oplyste ikke havde delta-
get i danskundervisning eller haft tilknytning til arbejdsmarkedet. Både M og K var efter B1s
død svært psykisk påvirkede, og K var i en periode indlagt på psykiatrisk hospital.
Familien blev i november 2013 meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk.
1, med henblik på midlertidigt ophold.
Ved afgørelsen blev der lagt vægt på, at parret havde opholdt sig knap 10 år i Danmark, at
de var selvforsørgende under deres ophold i Danmark, at M havde haft deltidsbeskæftigelse
fra 2007 til 2012, at deres afdøde datter var begravet i Danmark og at de, som følge af datte-
rens død, var diagnosticeret med svære psykiske lidelser.
Eksempel 15:
Familien består af M, K og B1 og B2. Familien indrejste i 2000, da B1 og B2 var henholdsvis
7 og 5 år. De indrejste på baggrund af Ms arbejde som kok i Danmark, som han bestred
frem til 2011. I 2013 blev familiens opholdstilladelse inddraget.
M arbejdede som kok fra 2000 til 2011 og K arbejdede i perioden 2000-2009, og var fortsat
tilknyttet arbejdsmarkedet som tilkaldevikar, samtidig med at hun videreuddannede sig til
SOSU-assistent. M og K havde begge gennemført danskundervisning. B1 havde afsluttet
gymnasiet og var påbegyndt uddannelse på DTU, mens B2 havde afsluttet folkeskolen og
var i gang med at uddanne sig til elektriker.
Familien blev i december 2013 meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk.
1, med henblik på varigt ophold.
Ved afgørelsen blev der lagt vægt på varigheden af familiens ophold i Danmark, deres til-
knytning til Danmark gennem bl.a. arbejdsmarkedet, herunder B1 og B2s stærke tilknytning
til Danmark, hvor de havde tilbragt samtlige formative år.
Side 16 af 26
UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 631: Spm. om oversendelse af dokumenter, hvis titler fremgår af svar på UUI alm. del - spm. 389 m.v., til udlændinge- og integrationsministeren
Eksempel 16:
Familien består af M, K og B1-B5. Familien indrejste i Danmark i 2001, da B1-B4 var 14, 10,
8 og 2 år. B5 er født i Danmark.
Familien havde opholdstilladelse fra 2003-2004 og fra 2005-2014 på baggrund af M’s arbej-
de. B1 fik permanent opholdstilladelse i 2014.
M og K kunne dansk og M havde bestået prøve i Dansk 1. De havde begge tilknytning til
arbejdsmarkedet. Både M og K havde familienetværk i hjemlandet.
Børnene havde gået i dansk skole og havde derudover tilknytning via fritidsarbejde og fri-
tidsaktiviteter. B2-B4 var tilmeldt eller i gang med videregående uddannelser.
Ved afgørelsen i juli 2015 blev der lagt vægt på, at familien havde tilbragt 14 år i Danmark,
heraf 10 år med lovligt opholdsgrundlag, og at børnene havde gået i dansk skole og havde
tilbragt alle eller størstedelen af deres formative år i Danmark.
Afslag
Eksempel 17:
Familien består af K, B1 og B2. K indrejste som 19-årig i 2005 med opholdstilladelse til at
studere. I perioden fra 2005 til 2013 havde K midlertidig opholdstilladelse i Danmark som au
pair og studerende. B1 og B2 blev født i Danmark i henholdsvis 2011 og 2012. I 2013 fik K
afslag på permanent opholdstilladelse i Danmark, og afslag på opholdstilladelse efter
Greencard ordningen og i 2014 efter beløbsordningen. K indgav herefter ansøgning om op-
holdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1.
K havde bestået Prøve i Dansk 3, og gennemført en 3-årig pædagoguddannelse i Danmark.
Hun havde derudover arbejdet deltid fra 2007 til 2009 og igen fra 2012 til 2013. B1 og B2 gik
i dansk børnehave og vuggestue. Børnenes fader, og Ks ægtefælle, var bosat i Polen. K
havde herudover kontakt til sin moder i hjemlandet, og havde tillige været hjemme på besøg.
Ved afslaget på opholdstilladelse efter § 9 c, stk. 1, i august 2014, blev der lagt vægt på, at K
fortsat havde en større tilknytning til hjemlandet end til Danmark, at hendes ægtefælle var
bosat i Polen, og at hun havde kontakt til sin familie i hjemlandet. I forhold til B1 og B2 blev
der lagt vægt på, at de i kraft af deres unge alder – de var henholdsvis 1 år og 3 år – fortsat
havde deres formative år foran sig, og ville kunne fortsætte deres opvækst i hjemlandet.
Eksempel 18:
Ansøgerne, K og M, indrejste i Danmark i henholdsvis 2003 og 2005 i en alder af 50 og 59
år.
K havde siden indrejsen haft et antal successive ansættelser ved FN i Danmark og havde i
hele perioden haft tidsbegrænsede opholdstilladelser meddelt af Udenrigsministeriet. M hav-
de haft opholdstilladelse som medfølgende ægtefælle, også meddelt af Udenrigsministeriet.
Side 17 af 26
UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 631: Spm. om oversendelse af dokumenter, hvis titler fremgår af svar på UUI alm. del - spm. 389 m.v., til udlændinge- og integrationsministeren
1751340_0566.png
K havde deltaget i danskundervisning og havde bestået Prøve i Dansk 2. Hun var medlem af
en sejlklub. M kunne ikke dansk og havde ikke arbejdet, taget uddannelse eller deltaget i
foreningsliv el.lign. K og M havde voksne børn i hjemlandet, som de havde kontakt med
ugentlig og besøgte hvert år.
Uanset at K og M havde opholdt sig i Danmark i 12 og 10 år, blev der ved afgørelsen i au-
gust 2015 lagt afgørende vægt på, at K og M var indrejst i en sen alder, og at de alene hav-
de haft opholdstilladelse i Danmark med henblik på midlertidigt ophold, hvorfor de ikke kun-
ne have en berettiget forventning om varigt ophold i Danmark.
K's arbejde i FN, bestået prøve i Dansk 2 og medlemskab af en sejlklub udgjorde ikke en
sådan særlig tilknytning til Danmark, der kunne begrunde en opholdstilladelse. De fandtes
begge at have en større tilknytning til deres hjemland.
Det var oplyst, at K og M vil være økonomisk selvforsørgende gennem pensionsopsparinger,
hvilket ikke ændrede på tilknytningsvurderingen.
b. Dansk retspraksis
Højesteret den 7. november 2012 (U2013.388H)
Den 7. november 2012 afsagde Højesteret kendelse i en sag vedrørende bortfald af en op-
holdstilladelse og samtidigt afslag på opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1. I
kendelsen indgik en vurdering af proportionalitetsprincippet i Den Europæiske Menneskeret-
tighedskonvention artikel 8, stk. 2 vedrørende retten til privatliv og familieliv.
Sagen vedrørte en nigeriansk dreng, A, der som tre-årig indrejste i Danmark for at blive
sammenført med sin herboende far. To år senere kom hans mor til, og familien boede sam-
men indtil at forældrene 7 år senere blev separeret. Da A var 12 år sendte moderen ham på
kostskole i Nigeria, hvor han opholdt sig til han var 16 år.
Under As ophold i Nigeria foranstaltede moderen As danske opholdstilladelse forlænget.
Efter As tilbagevenden til Danmark, og på baggrund af oplysningerne om opholdet i Nigeria,
traf Udlændingestyrelsen imidlertid beslutning om at As opholdstilladelse skulle anses for
bortfaldet efter udlændingelovens § 17, stk. 1, og at der ikke var grundlag for at dispensere
herfra efter udlændingelovens § 17, stk. 2. I den forbindelse afslog Udlændingestyrelsen
også at meddele ham opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1. Justitsministeri-
et (tidligere Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration) stadfæstede efterfølgende
afgørelsen.
Højesteret vurderede, at Ministeriets afgørelse udgjorde et disproportionelt indgreb i As ret til
privatliv og familieliv og anførte i den forbindelse bl.a.:
”Ved
proportionalitetsbedømmelsen i den foreliggende sag må der efter Høje-
sterets opfattelse lægges vægt på, at A, der på tidspunktet for ansøgningen om,
at hans opholdstilladelse ikke skulle anses for bortfaldet, var 16 år, havde til-
Side 18 af 26
UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 631: Spm. om oversendelse af dokumenter, hvis titler fremgår af svar på UUI alm. del - spm. 389 m.v., til udlændinge- og integrationsministeren
bragt en væsentlig del af sine formative år her i landet, idet han flyttede til Dan-
mark som 3-årig og boede her i landet, indtil han var mere end 12 år gammel.
Han havde gået i dansk skole fra 1. klasse indtil begyndelsen af 7. klasse, og
det må lægges til grund, at han kunne tale, læse og skrive dansk. Hans nær-
meste familie, forældre og søskende, boede her i landet. Der må under disse
omstændigheder, hvor A – trods sit ca. 4-årige ophold i Nigeria – havde en
stærk tilknytning til Danmark, kræves tungtvejende grunde for at retfærdiggøre
Integrationsministeriets afgørelse om at afslå ansøgningen om ikke at anse
hans opholdstilladelse for bortfaldet.
Efter Højesterets opfattelse foreligger der ikke sådanne tungtvejende grunde.
Det bemærkes herved, at A’s mor i oktober 2005, da han var 12 år, anbragte
ham på en kostskole i Nigeria. Højesteret finder, at moderens bestemmelse
over ham ikke skal komme A til skade med den virkning, at der ses bort fra
hans egne interesser, herunder hans ret til respekt for sit privatliv og familieliv i
form af en stærk tilknytning til Danmark. Det kan ikke føre til en anden vurde-
ring, at han som 15-årig i september 2008, hvor han havde været i Danmark på
nogle ugers ferie, rejste tilbage til Nigeria og fortsatte sin skolegang dér i mere
end et år.
På den anførte baggrund finder Højesteret, at Integrationsministeriets afgørelse
af 3. juni 2010, hvorefter ministeriet ikke fandt grundlag for at bestemme, at A’s
opholdstilladelse ikke skulle anses for bortfaldet, udgør et uproportionalt indgreb
i hans ret til privatliv og familieliv i strid med artikel 8 i den europæiske menne-
skerettighedskonvention.”
Vestre Landsret den 14. maj 2013 (U2013.2425V)
Ved kendelse af 14. maj 2013 ophævede Vestre Landsret under henvisning til bl.a. artikel 3 i
Børnekonventionen, Justitsministeriets afgørelse om inddragelse af en thailandsk drengs
opholdstilladelse.
Sagen vedrørte et søskendepar, B1 og B3, som var født i hjemlandet i henholdsvis 1997 og
2007. Moderen, M, fik i januar 2008 opholdstilladelse i Danmark med B2, som var født i
1999. B1 og B3 fik i juli 2008 opholdstilladelse i Danmark på betingelse af, at moderen fort-
sat boede og havde opholdstilladelse i Danmark. Moderens ægtefælle, N, fik i november
2011 del i forældremyndigheden over B3. I marts 2012 udrejste moderen til hjemlandet. Ud-
lændingestyrelsen traf efterfølgende afgørelse om at inddrage hendes opholdstilladelse, og
om at B1 og B3s opholdstilladelser var bortfaldet. Afgørelsen blev stadfæstet af Justitsmini-
steriet.
Landsretten anførte i sin kendelse blandt andet følgende:
”Det må efter de omstændigheder, der forelå ved Justitsministeriets afgørelse af
8. november 2012, lægges til grund, at M har undladt at lære A (B3) thai, og at
hun derfor har vanskeligt ved at kommunikere direkte med ham. Hun rejste til-
Side 19 af 26
UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 631: Spm. om oversendelse af dokumenter, hvis titler fremgår af svar på UUI alm. del - spm. 389 m.v., til udlændinge- og integrationsministeren
1751340_0568.png
bage til Thailand uden at forsøge at få drengen, der da var 5 år, med. På denne
baggrund må M anses for reelt at have opgivet A (B3).
Under hensyn til A's (B3’s) alder ved ankomsten til Danmark kan han ikke have
nogen erindring om Thailand, og hele hans forestillingsverden må derfor anses
for knyttet til Danmark. Som anført af byretten må N anses for at være A's
(B3’s) primære omsorgsperson.
De anførte forhold er af central betydning for et barns tarv, jf. herved FN's bør-
nekonventions artikel 3, stk. 1. De ses imidlertid ikke at være inddraget særskilt
i Justitsministeriets vurdering efter udlændingelovens § 26, stk. 1, vedrørende A
(B3).
Justitsministeriet har i sin vurdering med rette inddraget overførelsen af foræl-
dremyndighed til N i sammenhæng med hans manglende biologiske slægtskab
med A (B3), omgåelseshensyn samt moderens omsorgspligt. Disse forhold kan
imidlertid ikke fritage for, at der foretages en selvstændig vurdering af, om A's
(B3’s) faktiske situation i relation til kriterierne i udlændingelovens § 26, stk. 1,
uanset de nævnte forhold fører til, at inddragelse af opholdstilladelsen anses for
en særlig belastning for et barn på godt 5�½ år.”
c. International retspraksis
Nedenstående sager fra internationale domstole og komitéer er udvalgt med særlig fokus på
forudgående ophold i medlemsstaten i spørgsmålet om, hvorvidt en udsendelse vil være i
strid med pågældendes ret til privat- og familieliv efter EMRK artikel 8.
Uanset at de fremhævede sager adskiller sig fra de øvrige sager i notatet, blandt andet i
forhold til det forudgående opholdsgrundlag, så kan Den Europæiske Menneskerettigheds-
domstols (EMDs) praksis i disse sager anvendes som et fortolkningsbidrag til vurdering af
sager om § 9 c, stk. 1. Der kan derfra udledes en række relevante momenter, som kan an-
vendes i udlændingemyndighedernes vurdering af sager om opholdstilladelse efter § 9 c,
stk. 1, efter et forudgående ophold i Danmark.
Væsentlige momenter, som indgår i EMDs praksis efter EMRK artikel 8 er blandt andet:
Varigheden af de pågældendes ophold i medlemsstaten
Børn og deres alder
Hensynet til barnets bedste, herunder dets situation i hjemlandet og dets afhængig-
hed af dets forældre
Den sociale, kulturelle og familiære tilknytning til henholdsvis opholdslandet og
hjemlandet/modtagerlandet.
Side 20 af 26
UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 631: Spm. om oversendelse af dokumenter, hvis titler fremgår af svar på UUI alm. del - spm. 389 m.v., til udlændinge- og integrationsministeren
1751340_0569.png
EMD udarbejder tillige ”factsheets” vedrørende praksis på en række områder, herunder
6
blandt andet vedrørende børns rettigheder.
Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol(EMD)
Rodriques da Silva og Hoogkamer mod Nederlandene, 31. januar 2006 (appl. 50435/99)
Den brasilianske statsborger, Solande, indrejste i Nederlandene i juni 1994, som 22-årig.
Hendes to sønner (Jean, født i 1990, og Carlos, født i 1992) fra et tidligere ægteskab blev i
Brasilien med ansøgers forældre. Carlos indrejste i april 1995 i Nederlandene. Solande og
hendes partner, Hoogkamer, fik i 1996 en datter, Rachael Hoogkamer, som fik nederlandsk
statsborgerskab. Jean indrejste i Nederlandene i februar 2002.
I januar 1997 gik Solande og Hoogkamer fra hinanden, Hoogkamer fik efter en sag herom
tildelt forældremyndigheden over Rachael.
I august 1997 ansøgte Solande om opholdstilladelse. Hun fik afslag på ansøgningen i januar
1998, og afgørelsen blev efterfølgende opretholdt i en række instanser. I juli 1999 fik Solan-
de en udrejsefrist på 14 dage, som hun ikke efterlevede. Solande søgte igen i januar 2002
om opholdstilladelse på baggrund af sit nye forhold.
EMD udtalte mere generelt om sager vedrørende tildeling af opholdstilladelse, at følgende
faktorer kan spille ind i vurderingen af sagen (præmis 39):
I hvilket omfang familielivet effektivt brydes,
omfanget af tilknytningen til medlemsstaten,
hvorvidt familien vil have uoverkommelige forhindringer med at bo i oprindelseslan-
det,
hensynet til immigrationskontrol eller den offentlige orden,
hvorvidt familielivet blev indledt på et tidspunkt, hvor de involverede personer var
bevidste om, at et vedvarende familieliv i medlemsstaten var usikkert på grund af
opholdsstatus til den ene involverede person.
Vedrørende spørgsmålet om kendskab til usikkerheden af et vedvarende familieliv i med-
lemsstaten udtalte EMD, at det formentlig alene i de mest ekstraordinære tilfælde (’exceptio-
nal circumstances’) vil være en krænkelse af EMRK artikel 8 at udsende en udlænding
(præmis 39).
Derudover udtalte EMD, at såfremt en udlænding ikke overholder reglerne og blot konfronte-
rer myndighederne med sin faktiske tilstedeværelse, så kan denne udlænding ikke som ud-
gangspunkt være berettiget til at forvente en opholdstilladelse (præmis 43).
I den konkrete sag fandt EMD, at det ville være en krænkelse af EMRK artikel 8 at udsende
Solande. EMD lagde i den forbindelse blandt andet vægt på, at selvom ansøgeren havde
opholdt sig illegalt i Nederlandene siden 1994, og fortsat måtte have tilknytning til Brasilien,
så var det i Rachaels bedste interesse at Solande blev i Nederlandene. Rachael havde en
6
http://www.echr.coe.int/Pages/home.aspx?p=press/factsheets
Side 21 af 26
UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 631: Spm. om oversendelse af dokumenter, hvis titler fremgår af svar på UUI alm. del - spm. 389 m.v., til udlændinge- og integrationsministeren
meget stærk tilknytning til sin mor, og en udsendelse af moren ville i praksis ødelægge den-
ne tilknytning (præmis 44).
Osman mod Danmark, 14. juni 2011 (appl. 3805/09)
Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol har i dom af 14. juni 2011 i sagen Osman mod
Danmark (application no. 38058/09) taget stilling til det proportionalitetsprincip, som er inde-
holdt i artikel 8, stk. 2. Domstolen fandt, at Danmark havde krænket artikel 8 ved at nægte,
at Osman generhvervede sin opholdstilladelse her i landet.
Ansøgeren blev født i november 1987 i Somalia, og boede fra 1991 til 1995 med sin familie i
Kenya. Ansøgeren fik i november 1994 opholdstilladelse i Danmark, og indrejste i februar
1995. I maj 2003 tog ansøgeren til Kenya, blandt andet for at passe sin bedstemor i en flygt-
ningelejr. I august 2005 kontaktede hun ambassaden med henblik på genindrejse i Dan-
mark. I december 2006 traf Udlændingestyrelsen afgørelse om bortfald af opholdstilladelse,
fordi ansøger havde været udrejst af Danmark i mere end 12 måneder. Ansøger fik også
afslag på ny opholdstilladelse efter blandt andet § 9 c, stk. 1. I oktober 2007 stadfæstede det
daværende Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration Udlændingestyrelsens af-
gørelse. Såvel byretten som landsretten tiltrådte ministeriets afgørelse. Procesbevillings-
nævnet gav afslag på tredjeinstansbevilling, hvorefter ansøger påklagede til EMD.
EMD fandt, at der var tale om et indgreb i ansøgers privatliv og familieliv i henhold til EMRK
artikel 8. I vurderingen af, hvorvidt dette indgreb var proportionelt i henhold til EMRK artikel
8, stk. 2, lagde EMD blandt andet vægt på, at ansøgeren havde tilbragt sine formative år i
Danmark, talte dansk, havde gået i dansk skole indtil august 2002, at hendes forældre og
ældre søskende boede i Danmark, og at hun derfor havde social, kulturel og familiemæssig
tilknytning til Danmark (præmis 60).
EMD fandt også, at ansøgeren havde social, kulturel og familiemæssig tilknytning til Kenya
og Somalia, og lagde i den forbindelse blandt andet vægt på, at hun havde boet i begge
lande, hun talte somali, samt at begge hendes forældre i hvert fald kunne opholde sig i Ke-
nya, og at moren også efter det oplyste kunne opholde sig i Somalia (præmis 61).
I en sag med en sådan tilknytning til Danmark, skal der ifølge EMD meget alvorlige grunde til
at kunne retfærdiggøre ikke at lade ansøgeren generhverve opholdstilladelsen (præmis 65).
For så vidt angik spørgsmålet om, at forældrene havde sendt ansøgeren til Kenya, udtalte
EMD blandt andet, at selvom udøvelse af forældremyndighed, herunder blandt andet at be-
slutte børns opholdssted, er en grundlæggende del af familieliv, så kan myndighederne ikke
se bort fra barnets interesse, herunder deres egen ret til respekt for privat- og familieliv
(præmis 73).
Myndighederne havde således ikke i tilstrækkeligt omfang taget ansøgerens interesse i be-
tragtning i vurderingen af hendes sag om generhvervelse af opholdstilladelse (præmis 76).
EMD fandt således, at det var en krænkelse af EMRK artikel 8 ikke at give ansøgeren en
opholdstilladelse (præmis 77).
Side 22 af 26
UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 631: Spm. om oversendelse af dokumenter, hvis titler fremgår af svar på UUI alm. del - spm. 389 m.v., til udlændinge- og integrationsministeren
Butt v. Norway, 4. december 2012 (appl. 47017/09)
Sagen omhandlede en søster og bror, som var født i henholdsvis 1985 og 1986 i Pakistan.
Ansøgerne indrejste i Norge i 1989 med deres moder og blev i 1992 meddelt opholdstilladel-
se på baggrund af stærke humanitære hensyn. I 1992 udrejste moderen med børnene til
Pakistan, hvor børnene først boede med sine bedsteforældre og efterfølgende med faderen
og hans nye kone.
Moderen og børnene genindrejste i Norge i 1995/1996. Myndighederne, som havde meddelt
dem en ny tilladelse, var uvidende om opholdet i Pakistan siden 1992. På baggrund af fade-
rens ansøgning om opholdstilladelse i Norge i 1996, som han fik afslag på, indledte myndig-
hederne en undersøgelse af familiens forhold og fik herved kendskab til, at børnene og de-
res moder i perioden fra 1992 til primo 1996 primært havde boet i Pakistan. I januar 1999
inddrog myndighederne familiens opholdstilladelse og nægtede dem samtidig en ny opholds-
tilladelse. Afgørelsen blev senere opretholdt af andre instanser.
Børnenes moder forsvandt i 2000/2001, og børnene havde ikke kontakt med hende igen før
2004. I den mellemliggende periode boede børnene hos deres onkel og tante i Oslo. Politiet
havde i 2001 forsøgt at udsende børnene, men undlod at gennemføre udsendelsen, idet
man fandt dette uhensigtsmæssigt uden moderen.
I november 2003 blev broren dømt for blandt andet groft overfald og blev idømt 75 dages
fængsel. I maj 2005 udviste udlændingemyndighederne ham for bestandigt.
Ansøgernes moder blev udsendt til Pakistan i september 2005 og døde i august 2007.
EMD fandt, at en udsendelse af de to søskende ville være en krænkelse af EMRK artikel 8.
EMD udtalte, at ansøgerne havde såvel et familieliv og privatliv i Norge (præmis 76).
EMD udtalte endvidere, at EMD ikke er uenig med den nationale domstols generelle hold-
ning om, at en stærk indvandringspolitik i princippet vil tale for at identificere børn med sine
forældres adfærd, idet der i modsat fald ville være stor risiko for, at forældrene udnytter bør-
nenes situation for herved at sikre en opholdstilladelse til familien. Børnenes familieliv og
privatliv blev etableret på et tidspunkt, hvor moderen siden 1996 havde haft kendskab til, at
et vedvarende familieliv i Norge var usikkert. En udsendelse af børnene ville derfor kun være
en krænkelse af EMRK artikel 8 i tilfælde med ekstraordinære tilfælde (’exceptional cir-
cumstances’) (præmis 79).
I vurderingen af, hvorvidt der er tale om en sag med ekstraordinære tilfælde (’exceptional
circumstances’), udtalte EMD, at behovet for at identificere børnene med forældrenes ad-
færd ikke altid skal være en afgørende faktor – i den konkrete sag var der ingen risiko for
udnyttelse, da ansøgerne var myndige, og moderen var død (præmis 80).
EMD noterede sig, at der gik 3 år fra myndighederne blev bekendte med familiens ophold i
Pakistan i forbindelse med faderens ansøgning om opholdstilladelse i 1996 til inddragelsen
af opholdstilladelsen i 1999. Derudover var det ikke før børnenes anholdelse i maj 2001, at
de blev bekendte med deres irregulære opholdsgrundlag. Børnenes familiemæssige og an-
dre sociale bånd til Norge var således allerede blevet formet, da de blev bekendte med, at
deres opholdsgrundlag var usikkert.
Side 23 af 26
UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 631: Spm. om oversendelse af dokumenter, hvis titler fremgår af svar på UUI alm. del - spm. 389 m.v., til udlændinge- og integrationsministeren
Indtil børnene i henholdsvis 2003 og 2004 blev myndige, kunne børnene med rimelighed
fortolke situationen således, at myndighederne ikke forventede, at de skulle udrejse på egen
hånd. Selv da de blev myndige, foretog myndighederne ikke udsendelsesbestræbelser,
hvorfor børnene fortsat med rimelighed kunne have samme opfattelse (præmis 83+84).
EMD fandt, at disse omstændigheder talte stærkt imod at identificere børnene med mode-
rens adfærd (præmis 86).
EMD udtalte, at børnene havde stærk tilknytning til Norge, både i relation til familie- og pri-
vatliv. Herimod var deres tilknytning til Pakistan ikke særlig stærk (præmis 87+88).
EMD fandt ikke, at brorens kriminelle forhold skulle tillægges betydelig vægt, og lagde i den
forbindelse vægt på, at der var tale om ét tilfælde af grov vold, at forholdet var begået for
lang tid siden, og at han ikke efter det oplyste havde begået anden kriminalitet siden (præ-
mis 89).
EMD fandt på den baggrund, at der var tale om ekstraordinære tilfælde (’exceptional cir-
cumstances’), og at det derfor ville være en krænkelse af ansøgernes familie- og privatliv
efter EMRK artikel 8 at udsende dem (præmis 90+91).
Jeunesse mod Nederlandene, 3. oktober 2014 (appl. 12738/10)
Ansøger blev født i Surinam i 1967 og fik surinamsk statsborgerskab i 1975, da Surinam blev
uafhængig. I marts 1987 mødte hun W, som i oktober 1991 flyttede til Nederlandene, hvor
han fik nederlandsk statsborgerskab. Ansøgers bror og en halvsøster boede i Surinam, og
hendes anden halvsøster og en halvbror boede i Nederlandene.
I perioden mellem 1991 og 1995 fik ansøger fem afslag på visum til Nederlandene med hen-
blik på at besøge slægtninge. I marts 1997 fik ansøger visum til Nederlandene og indrejste
samme måned. Hun udrejste ikke, da visummet udløb 45 dage senere. Hun opholdt sig på
dommens tidspunkt fortsat i Nederlandene.
Ansøger søgte første gang om opholdstilladelse i oktober 1997, og ansøgte siden da om en
række opholdstilladelser, som alle enten blev afvist eller afslået.
I juni 1999 blev ansøger og W gift, og gik sammen tre børn (født 2000, 2005 og 2010). Alle
tre børn har nederlandsk statsborgerskab.
EMD udtalte blandt andet, at når der er børn involveret, skal deres bedste interesse tages i
betragtning. EMD udtalte ligeledes, at der er bred konsensus om, at barnets bedste interes-
se skal tillægges afgørende vægt (præmis 109).
Idet ansøger havde opholdt sig illegalt i Nederlandene, og hun var bekendt med usikkerhe-
den i opholdsstatus, længe før hun påbegyndte sit familieliv, så ville det kun i ekstraordinære
tilfælde være i strid med EMRK artikel 8 at udsende hende (præmis 113 og 114).
EMD’s flertal (14 stemmer mod tre stemmer) fandt, at det ville være en krænkelse af artikel 8
at udsende ansøger, og lagde blandt andet vægt på, at både ansøgers mand og børn havde
nederlandsk statsborgerskab, at ansøger selv havde haft nederlandsk statsborgerskab, men
mistede dette i 1975, da hun fik surinamsk statsborgerskab (præmis 115).
Side 24 af 26
UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 631: Spm. om oversendelse af dokumenter, hvis titler fremgår af svar på UUI alm. del - spm. 389 m.v., til udlændinge- og integrationsministeren
1751340_0573.png
Ansøger havde opholdt sig i Nederlandene i mere end 16 år og havde en ren straffeattest.
Uanset ansøger ikke havde udrejst i overensstemmelse med afgørelserne, så havde myn-
dighederne tolereret hendes tilstedeværelse i en lang periode (myndighederne havde hele
tiden haft kendskab til hendes adresse). Denne tolerance gav ansøger mulighed for at etab-
lere og udvikle en stærk familiemæssig, social og kulturel tilknytning til Nederlandene (præ-
mis 116).
Derudover fandt EMD, at det ikke ville være forbundet med uoverkommelige forhindringer for
familien at flytte til Surinam, men at ansøger og hendes familie formentlig ville opleve van-
skeligheder hermed, hvis de var tvunget til at flytte (præmis 117).
Om end EMD fandt at de nationale myndigheder havde inddraget børnenes forhold i et vist
omfang, så fandt EMD også, at de ikke i tilstrækkelig grad havde vurderet børnenes situation
ved en udsendelse af moren med henblik på at give børnenes bedste interesse en effektiv
beskyttelse og tilstrækkelig vægt. På baggrund heraf konkluderede EMD, at barnets bedste
interesse ikke var blevet tillagt tilstrækkelig vægt (præmis 118-120).
EMD’s flertal fandt på baggrund af ovenstående, at der var tale om en ekstraordinær situati-
on, og at en udsendelse derfor ville være en krænkelse af EMRK artikel 8 (præmis 122-123).
Praksis med særlig fokus på personer med handicap, herunder diskrimination, rimelig
tilpasning og retten til familieliv
Kiyutin mod Rusland, 10. marts 2011 (appl. 2700/10)
EMD tog i dommen stilling til spørgsmålet om diskrimination på grund af handicap. Ifølge
russisk lov var udlændinge, som var gift med en russer eller havde et russisk barn, berettiget
til midlertidig opholdstilladelse i Rusland, hvis de ikke var smittet med HIV. Klager, som var
usbekisk statsborger, var gift med en russisk kvinde og sammen havde de et barn. Klager
blev dog nægtet midlertidigt ophold i Rusland, da han var testet positiv for HIV.
EMD bemærkede indledningsvis, at det forhold, at klager havde en russisk ægtefælle og et
barn med hende, gjorde, at sagen faldt inden for anvendelsesområdet for EMRK artikel 8.
EMD fandt endvidere, at EMRK artikel 14 var anvendelig, selvom bestemmelsen ikke direkte
nævner sundhed som et område, hvor diskrimination er forbudt. EMD fastslog, at det var et
legitimt formål for de russiske myndigheder at beskytte folkesundheden. EMD bemærkede,
at HIV ikke overføres tilfældigt, men ved særlig adfærd. Set i lyset heraf fandt EMD, at der -
når der hverken forelå restriktioner for turisters indrejse eller russiske statsborgeres tilbage-
venden til Rusland - var tale om diskrimination af klager med hensyn til hans ret til familieliv,
idet han havde fået afslag på midlertidigt ophold alene på grund af sin HIV-sygdom. Der
forelå derfor en krænkelse af EMRK artikel 14, jf. EMRK artikel 8.
Nasri mod Frankrig, 13. juli 1995 (appl. 19465/92)
EMD tog i dommen stilling til retten til familieliv for en person med handicap. I sagen var en
døv og stum mand, der havde boet i Frankrig, siden han var 5 år, blevet udvist af Frankrig
Side 25 af 26
UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 631: Spm. om oversendelse af dokumenter, hvis titler fremgår af svar på UUI alm. del - spm. 389 m.v., til udlændinge- og integrationsministeren
1751340_0574.png
som 25-årig med henvisning til blandt andet en dom for voldtægt. Personen var, som følge af
sin funktionsnedsættelse, meget afhængig af sin familie.
I den forbindelse udtalte EMD (præmis 43), at ”for a person confronted with such obstacles,
the family is especially important.” EMD fandt derfor, at EMRK artikel 8 om retten til familieliv
var krænket.
FNs Menneskerettighedskomité
Winata og Li mod Australien, 26. juli 2001 (CCPR/C/72/D/930/2000)
Winata indrejste i Australien i august 1985 på besøgsvisum, som udløb i september 1985. Li
indrejste i Australien i februar 1987 på studievisum, som udløb i juni 1988. Efter udløbet af
deres visum opholdte de sig illegalt i Australien. Winata og Li mødte hinanden i Australien og
indledte et de facto forhold i stil med et ægteskab. Deres søn, Berry, blev født i Australien i
juni 1988, og han fik i juni 1998 australsk statsborgerskab, fordi han er født i Australien og
havde boet der i 10 år. I perioden fra 1998 til 2000 fik Winata og Li afslag på flere ansøgnin-
ger om visum/opholdstilladelse.
Komitéen lagde i sagen vægt på, at ansøgerne havde opholdt sig i Australien i over 14 år,
samt at deres søn var opvokset i Australien, havde boet der i 13 år, havde modtaget skole-
gang i Australien og udviklet sociale forhold i den forbindelse. Det påhvilede herefter staten
at påvise faktorer, som gik videre end blot håndhævelse af udsendelse af forældrene (præ-
mis 7.3).
På baggrund af sagens særlige omstændigheder fandt komitéen, at en udsendelse af Wi-
nata og Li ville være i strid med artikel 17, artikel 23 og artikel 24 i FN’s konvention om bor-
gerlige og politiske rettigheder.
Det bemærkes, at fire ud af komitéens 16 medlemmer udtalte dissens.
Side 26 af 26