Ministeren
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 28. marts 2017 stillet følgende
spørgsmål nr. 630 (alm. del) efter ønske fra Johanne Schmidt-Nielsen (EL) til
udlændinge- og integrationsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 630:
Vil ministeren redegøre for, om et eller flere af de dokumenter, hvis titler er
optrykt i bilaget til svaret på UUI alm. del
–
spm. 389, giver Udlændingestyrelsens
medarbejdere vejledning om, hvordan de skal behandle ansøgninger om
opholdstilladelse efter udlændingelovens paragraf 9 c, stk. 1 og herunder vægte
hensynet til barnets tarv, når ansøgerne ikke forud for ansøgningen har haft
opholdstilladelse i Danmark? Hvis dette ikke er tilfældet, ønskes oplyst, hvad der
er baggrunden for, at Udlændingestyrelsens gældende interne hovednotater og -
retningslinjer mv. ikke rummer en sådan vejledning.
Svar:
Udlændinge- og Integrationsministeriet har forstået spørgsmålet således, at det
vedrører ansøgning om opholdstilladelse til børn efter § 9 c, stk. 1, og hvorvidt de
dokumenter, som er optrykt i bilaget til svaret på UUI alm. del
–
spm. 389,
indeholder vejledning om, hvordan disse ansøgninger skal behandles i
Udlændingestyrelsen, herunder vægtning af barnets tarv ved vurderingen af,
hvorvidt der kan meddelelse opholdstilladelse til barnet.
Udlændinge- og Integrationsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet
indhentet en udtalelse fra Udlændingestyrelsen, der har oplyst følgende:
”Familiesammenføringsmeddelelse
nr. 8/16 af 13. juli 2016 om ansøgninger om
opholdstilladelse fra børn under 15 år og familiesammenføringsmeddelelse nr.
7/15 af 13. august 2015 om udenlandske børn uden opholdstilladelse, som er
anbragt uden for hjemmet eller er genstand for tvangsmæssig undersøgelse,
indeholder vejledning til styrelsens medarbejdere om behandling af ansøgninger
om opholdstilladelse til børn under hensyn
til barnets tarv”
10. april 2017
Jura
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
www.uim.dk
36977191
2017 - 5168
220201
Inger Støjberg
/
Sultana Baig
Side
1/1