Udlændinge- og Integrationsudvalget 2016-17
UUI Alm.del
Offentligt
1746019_0001.png
UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 626: Spm. om kommentar til artiklen "Illegale indvandrere står i kø ved danske sundhedsklinikker" på tv2.dk den 26/3-17 m.v., til justitsministeren
Spørgsmål nr. 626 (Alm. del) fra Folketingets Udlændinge- og Integra-
tionsudvalg:
”Vil
ministeren kommentere på artiklen "Illegale indvandrere
står i kø ved danske sundhedsklinikker" på tv2.dk den 26.
marts 2017, samt beordre politiet til at være tilstede i klinik-
kernes åbningstider (jf. http://nyheder.tv2.dk/samfund/2017-
03-26-illegale-indvandrere-staar-i-koe-ved-danske-
sundhedsklinikker)?”
Svar:
Det er generelt min opfattelse, at politiets indsats skal tilrettelægges efter
en konkret politifaglig vurdering, og det gælder også i forhold til udlæn-
dingekontrol.
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:
”Rigspolitiet
har til brug for besvarelsen indhentet en udtalelse
fra Østjyllands Politi og Københavns Politi.
Østjyllands Politi har oplyst, at der drives en privat sundheds-
klinik i Aarhus. Østjyllands Politi har endvidere oplyst, at poli-
tikredsen har foretaget en søgning på sundhedsklinikkens
adresse i politiets systemer i perioden fra 1. juni 2014 til den 5.
april 2017, og at der ikke ses at være registreret hændelser med
relation til sundhedsklinikken.
Københavns Politi har oplyst, at der drives en privat sundheds-
klinik på Vesterbro i København. Sundhedsklinikken drives af
Dansk Røde Kors i samarbejde med Lægeforeningen og Dansk
Flygtningehjælp.
Københavns Politi har endvidere oplyst, at det ikke har været
muligt at foretage en søgning i politiets systemer, som med den
tilstrækkelige grad af sikkerhed kan belyse, om der i perioden
fra 2014 og frem til april 2017 er registreret anholdelser, som
kan henføres til personer, der har besøgt sundhedsklinikken.
Københavns Politi har i tilknytning hertil oplyst, at politikred-
sen ikke umiddelbart kan erindre, at der skulle være modtaget
anmeldelser vedrørende sundhedsklinikken, eller at politiet i
øvrigt skulle have været til stede i sundhedsklinikken.
2
UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 626: Spm. om kommentar til artiklen "Illegale indvandrere står i kø ved danske sundhedsklinikker" på tv2.dk den 26/3-17 m.v., til justitsministeren
Det er Københavns Politis vurdering, at brugerne af sundheds-
klinikken ikke i ordensmæssig henseende udgør et særskilt
problem i forhold til andre grupper, der færdes i området.”
Justitsministeriet kan i øvrigt henvise til ministeriets besvarelse af 27. maj
2014 af spørgsmål nr. 349 (Alm. del) fra Folketingets Udlændinge- og
Integrationsudvalg og af 19. februar 2014 af spørgsmål nr. 275 (Alm. del)
fra Folketingets Udlændinge- og Integrationsudvalg.
3