Udlændinge- og Integrationsudvalget 2016-17
UUI Alm.del
Offentligt
1744036_0001.png
Folketingets Udlændinge og Integrationsudvalg
[email protected]
Martin Henriksen
[email protected]
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T +45 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
11. april 2017
Udvalget for Udlændinge og Integration har i brev af 22. marts 2017 stillet følgen-
de spørgsmål nr. 612 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra Martin Henriksen (DF).
Spørgsmål nr. 612:
J.nr. 2017-2674
”Vil
ministeren oplyse, hvilke initiativer der er taget siden folketingsvalget med
henblik på at få flere herboende indvandrere og efterkommere og danskere ud på
arbejdsmarkedet?”
Svar:
Efter folketingsvalget den 18. juni 2015 har hhv. den forhenværende Venstre-
regering og den nuværende regering bestående af Venstre, Liberal Alliance og det
Konservative Folkeparti gennemført en række initiativer, der blandt andet har til
formål at få flere mennesker ud på arbejdsmarkedet.
Jeg forstår spørgsmålet sådan, at der spørges til, hvilke initiativer der er gennem-
ført, som direkte giver et incitament til eller på anden vis understøtter, at flere
kommer ind på arbejdsmarkedet.
Det bemærkes, at der kan være yderligere initiativer, der i mere indirekte forstand
påvirker beskæftigelsen og overgangen til arbejdsmarkedet, som ikke er medtaget i
denne forbindelse. Det kan for eksempel være vækstfremmende, erhvervspolitiske
initiativer eller skatte- og finanspolitiske tiltag, som styrker gevinsten ved at påtage
sig et arbejde.
Hvad de beskæftigelsespolitiske initiativer angår, er den røde tråd i den nuværende
og forhenværende regerings initiativer, at det bedre skal kunne betale sig at arbej-
de, at der skal stilles krav til de ledige, og at flere mennesker skal væk fra offentlig
forsørgelse og ind på arbejdsmarkedet.
Jeg vil gerne fremhæve følgende initiativer:
Indførelse af kontanthjælpsloftet
Med kontanthjælpsloftet er der lagt et loft over, hvor meget kontanthjælps-, ud-
dannelseshjælps- og integrationsydelsesmodtagere kan modtage i offentlige
ydelser. Loftet sikrer at der er en mærkbar økonomisk gevinst ved at gå fra kon-
tanthjælp til arbejde.
UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 612: Spm. om, hvilke initiativer der er taget siden folketingsvalget med henblik på at få flere herboende indvandrere på arbejdsmarkedet m.v., til beskæftigelsesministeren
Indførelse af 225-timersreglen
Der er indført en 225-timersregel, som indebærer, at kontanthjælps- uddannel-
seshjælps- og integrationsydelsesmodtagere, der kan, skal arbejde mindst 225
timer inden for et år for at fastholde retten til fuld ydelse. Kravet understøtter, at
ydelsesmodtagere løbende har incitament til at bibeholde en tilknytning til ar-
bejdsmarkedet.
Indførelse af jobpræmie
Der er indført en midlertidig jobpræmieordning, der giver langtidsledige et eks-
tra skub til at komme i job og væk fra offentlig forsørgelse. Jobpræmieordnin-
gen betyder, at der kan udbetales op til 2.500 kr. skattefrit pr. måned til dem der
kommer i beskæftigelse.
Trepartsaftale om tilstrækkelig og kvalificeret arbejdskraft i hele Danmark og prak-
tikpladser
Der er indgået en trepartsaftale, der indeholder en række initiativer, som skal
sikre et effektivt match mellem de ledige og virksomhederne, så de ledige hurti-
gere kommer ud på arbejdsmarkedet. Samtidig er der initiativer, der skal under-
støtte, at ledige får de kompetencer, som virksomhederne efterspørger.
Satspuljeinitiativet ”Flere skal med”
Der er prioriteret 262,5 mio. kr. til en afklaring og helhedsorienteret hjælp til de
godt 27.000 personer, der har været mindst fem år i kontanthjælpssystemet. Er
borgeren i målgruppen for ressourceforløb, fleksjob eller førtidspension, skal
borgerens sag forberedes til rehabiliteringsteamet. For de øvrige borgere skal
der igangsættes en individuel og helhedsorienteret indsats, hvor målet er, at flest
muligt opnår hel eller delvis fodfæste på arbejdsmarkedet i form af ordinære ti-
mer.
Aftale om et tryggere dagpengesystem
Der er indgået en bred, politisk aftale om et nyt dagpengesystem, der bl.a. styr-
ker incitamentet til at arbejde i løbet af dagpengeperioden, blandt andet gennem
mulighed for fleksibel genoptjening af op til et års ekstra dagpengeret.
Aftale om supplerende dagpenge og overskydende timer
Der blev i tillæg til
Aftale om et tryggere dagpengesystem
indgået en aftale om
nye regler for supplerende dagpenge. De nye regler giver tilsvarende et styrket
incitament til at arbejde i løbet af dagpengeperioden gennem mulighed for flek-
sibel genoptjening af op til 12 ugers forlænget ret til supplerende dagpenge.
For så vidt angår indsatsen over for nyankomne flygtninge og familiesammenførte,
sorterer indsatsen under udlændinge- og integrationsministerens ressort. Udlændin-
ge- og integrationsministeren har til besvarelsen oplyst følgende:
”Regeringens
integrationspolitik har som sit omdrejningspunkt at få nyankomne i
arbejde, og bestræbelserne går på tre ben: en stram asylpolitik, klare økonomiske
incitamenter til at arbejde samt en integrationspolitik med entydigt beskæftigelses-
fokus.
Stram asylpolitik
Jeg er for det første af den opfattelse, at jo færre indvandrere med ikke-vestlig
baggrund, som kommer til Danmark, desto lettere bliver opgaven med integra-
2
UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 612: Spm. om, hvilke initiativer der er taget siden folketingsvalget med henblik på at få flere herboende indvandrere på arbejdsmarkedet m.v., til beskæftigelsesministeren
tion, herunder at få dem ud på arbejdsmarkedet. Derfor har vi indtil videre sik-
ret 50 stramninger af udlændingepolitikken.
Klare incitamenter til at arbejde
Dernæst skal der være klare incitamenter til at arbejde. De fire borgerlige partier
har derfor ud over kontanthjælpsloftet og 225-timers reglen, som beskæftigel-
sesministeren nævner ovenfor, indført integrationsydelsen, som er lavere end
kontanthjælpen og gives til borgere, som ikke opfylder et opholdskrav om bo-
pæl i Danmark i 7 ud af de seneste 8 år.
Integrationsindsats med entydigt beskæftigelsesfokus
I marts 2016 indgik vi to omfattende aftaler om integration med kommunerne
og arbejdsmarkedets parter, som sikrer en integrationspolitik med entydigt be-
skæftigelsesfokus. Blandt andet er det aftalt at møde alle som jobparate, sikre
tidligere virksomhedsrettet indsats, lade danskundervisningen understøtte hen-
synet til at kunne varetage et job samt intensivere og målrette integrationspro-
grammet, så det understøtter den kortest mulige vej til beskæftigelse.
Videre blev der på et fælles forslag fra DA og LO etableret en ny integrations-
grunduddannelse, som tilbyder praktisk arbejdserfaring og opkvalificering til
flygtninge, hvis kvalifikationer endnu ikke kan oppebære et job på ordinære
danske løn-
og ansættelsesvilkår.”
Jeg kan henholde mig til bidraget fra udlændinge- og integrationsministeren.
Venlig hilsen
Troels Lund Poulsen
3