Udlændinge- og Integrationsudvalget 2016-17
UUI Alm.del
Offentligt
1743262_0001.png
Ministeren
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 17. marts 2017 stillet følgende
spørgsmål nr. 593 (alm. del) efter ønske fra Johanne Schmidt-Nielsen (EL) til
udlændinge- og integrationsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 593:
Vil ministeren kommentere UUI alm. del - bilag 144 og forholde sig til
henvendelsens kritik af den måde, boligkravet administreres på i
familiesammenføringssager?
Svar:
Udlændinge- og Integrationsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet
indhentet en udtalelse fra Udlændingestyrelsen, der har oplyst følgende:
”Udlændingestyrelsen
kan i forhold til administration af boligkravet i
udlændingelovens § 9, stk. 6, oplyse, at styrelsen ved alle ansøgninger om
familiesammenføring foretager en konkret og individuel vurdering af, om den
herboende ægtefælle råder over en selvstændig bolig af rimelig størrelse.
Ved lov nr. 394 af 14. april 2015 blev udlændingelovens § 9, stk. 6, ændret,
således at de her oe de ægtefælle skal råde over ”e selvstæ dig olig” af
rimelig størrelse. Af forarbejderene til denne lovændring fremgår vedrørende
kravet om selvstændig
olig, at ”[d]et foreslås at æ dre oligkravet, således at
der fremover stilles krav om, at den herboende råder over en selvstændig bolig.
Det medfører, at det som udgangspunkt ikke længere vil være muligt at opfylde
boligkravet ved at leje værelser i eksempelvis sine forældres ejerbolig. Der skal
ved vurderingen af, om der er tale om en selvstændig bolig, hovedsagelig lægges
vægt på, om der er en selvstændig indgang til boligen, og om boligen fremstår
som en enhed. Forslaget om at ændre boligkravet således, at der stilles krav om
råde over e selvstæ dig olig, styrker kravets i tegratio sfre
e de for ål.”
Samtidig med lovændringen blev der udstedt en ny boligkravsbekendtgørelse,
bekendtgørelse nr. 721 af 13. maj 2015. Det fremgår af bekendtgørelsens § 4, stk.
1, at de her oe de ægtefælle ”a ses for at råde over e selvstæ dig olig, år
referencen som ejer, andels- eller anpartshaver, lejer, fremlejer eller på anden
lignende måde råder over brugsretten til en bolig eller en del af en bolig, jf. dog §
8. april 2017
Familiesammenføring
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
[email protected]
www.uim.dk
36977191
2017 - 4602
214374
Side
1/2
 UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 593: Spm. om ministeren vil forholde sig til henvendelsens kritik, jf. bilag 144 m.v., til udlændinge- og integrationsudvalget
1, stk. 5”,
og at det ikke er e eti gelse
i den forbindelse,
at ” olige eller de
del af olige , so refere e råder over, har eget køkke eller toilet”. Det
fre går videre af eke dtgørelse s § 1, stk. 5, at ”[v]ed e selvstæ dig olig
forstås som udgangspunkt en bolig, som har en selvstændig indgang, og som
fre står so e e hed”.
Kravet om, at den herboende ægtefælle skal råde over en selvstændig bolig, vil
som udgangspunkt ikke være opfyldt, hvis den herboende ægtefælle lejer
værelser i eksempelvis sine forældres ejerbolig, medmindre den udlejede del af
boligen i sig selv fremstår som en selvstændig bolig. Det er ikke til hinder for at
opfylde boligkravet, at den herboende ægtefælle råder over en bolig eller en del
af en bolig sammen med en eller flere andre personer, herunder ansøgeren,
forudsat at boligen har en rimelig størrelse. Det vil dog i disse tilfælde som
udgangspunkt være en betingelse, at den herboende ægtefælles del af boligen
opfylder kravet om at være selvstændig i lovens forstand.
I den situation, hvor den herboende ægtefælle udlejer et eller flere værelser i sin
bolig og ikke har en selvstændig (separat) indgang til sin bolig, har
Udlændingestyrelsen i december 2016 ændret praksis, således at dette som
udgangspunkt ikke længere er til hinder for at opfylde boligkravet. I forbindelse
med besvarelsen af dette spørgsmål har styrelsen besluttet at rette henvendelse
til de herboende ægtefæller i de sager, hvor der er givet afslag efter den tidligere
praksis, med henblik på at genoptage sagerne, såfremt det ønskes.
Hvis den herboende ægtefælle råder over et eller flere værelser i et kollektivt
bofællesskab kan boligkravet efter omstændighederne også anses for opfyldt.
Efter styrelsens praksis er der som udgangspunkt tale om et kollektivt
bofællesskab, når boligen består af minimum to værelser samt et ekstra værelse,
som kan benyttes af lejerne i bofællesskabet, jf. § 3, stk. 4, i lov om almene boliger
mv. Det vil ved vurderingen af, om boligkravet kan anses for opfyldt, bl.a. indgå,
om boligens øvrige beboere er f.eks. den herboende ægtefælles forældre, idet det
i disse tilfælde kan tale imod at anse boligen for et kollektivt bofællesskab.”
Jeg har noteret mig Udlændingestyrelsens udtalelse, som ikke giver mig grundlag
for at foretage yderligere.
Inger Støjberg
/
Merete Milo
Side
2/2