Udlændinge- og Integrationsudvalget 2016-17
UUI Alm.del
Offentligt
1742817_0001.png
Ministeren
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 17. marts 2017 stillet følgende
spørgsmål nr. 590 (Alm. del) efter ønske fra Johanne Schmidt-Nielsen (EL) til 9- og
integrationsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 590:
Det fre går af UNHCR’s Guida e Note o Refugee Clai s Relati g to
Female
Ge ital Mutilatio
http://www.refworld.org/docid/4a0c28492.html),
at det er
under disse omstændigheder op til beslutningstagerne at foretage en objektiv
bedømmelse af den risiko, som barnet er udsat for, uafhængigt af fraværet af
udtryk for frygt
pu kt
, og at ar et i sager, der i volverer risiko
for FGM,
or alt vil live etragtet so de pri ipale a søger pu kt
. Me er i i-
steren, at Udlændingestyrelsens praksis
særligt henset til UNHCR-
retningslinjernes punkt 10 og 11
med ikke af egen drift at spørge ind til risikoen
for FGM i sager, der omfatter somaliske piger og unge kvinder, lever op til
UNHCR’s ret i gsli jer, eller har styrelse truffet et evidst valg o ikke at følge
disse retningslinjer?
Svar:
Udlændinge- og Integrationsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet
indhentet en udtalelse fra Udlændingestyrelsen, der har oplyst følgende:
Det a efales i UNHCR’s Guida e Note o Refugee Clai s Relati g to
Fe ale Ge ital Mutilatio
punkt 11, at den asylsagsbehandlende myndig-
hed i sager, hvor risiko for omskæring af mindreårige piger udgør baggrun-
den for asylansøgningen, skal anse barnet for den primære ansøger, og at
forældre kan meddeles asyl som konsekvens af deres barn. Det fremgår vi-
dere af samme punkt, at det påhviler forældre eller andre personer, som
varetager barnets interesser at sørge for at fremføre alle relevante aspekter
af barnets asylmotiv.
Det anbefales i punkt 10, at den asylsagsbehandlende myndighed skal fore-
tage en objektiv vurdering af risikoen for FGM i de tilfælde, hvor mindreåri-
ge piger enten ikke vil eller kan give udtryk for en frygt for omskæring. Det
anbefales i punkt 12, at i de tilfælde, hvor frygten for FGM opstår efter fa-
7. april 2017
Udlændingeafdeling
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
[email protected]
www.uim.dk
36977191
2017 - 4419
213040
Side
1/3
UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 590: Spm. om ministeren mener, at Udlændingestyrelsens praksis – særligt henset til UNHCR-retningslinjernes punkt 10 og 11 – med ikke af egen drift at spørge ind til risikoen for FGM i sager, der omfatter somaliske piger og unge kvinder, lever op til UNHCR’s retningslinjer m.v., til udlændinge- og integrationsministeren
miliens flugt fra hjemlandet, fx fordi en datter fødes efter flugten, skal der
foretages en konkret vurdering af, om frygten er velbegrundet. Endelig
fremgår det af opsamlingen i punkt 33, at det som udgangspunkt er asylan-
søgerens ansvar at sandsynliggøre og dokumentere sit asylmotiv. I relation
til FGM bemærkes dog, at der ikke bør stilles krav om helbredserklæringer
og lignende, som dokumenterer at omskæring har fundet sted. Bevisbe-
dømmelsen skal således ske på baggrund af ansøgerens forklaring om de
faktiske omstændigheder.
Det er en integreret del af asylsagsbehandlingen at indhente oplysninger
om og vurdere, om et medfølgende mindreårigt barn i en asylansøgende
familie har et selvstændigt
dvs. af forældrene uafhængigt
asylmotiv. Det
sker ved rutinemæssigt at spørge forældrene, hvorvidt deres medfølgende
mindreårige børn kan have et selvstændigt asylmotiv. I det tilfælde, at bar-
nets asylmotiv vejer tungest, anses barnet for at være den person, som bæ-
rer hovedmotivet, hvilket medfører, at forældre og eventuelle mindreårige
søskende meddeles asyl som konsekvens af barnet, hvis barnet isoleret set
opfylder eti gelser e for at live eddelt asyl, jf. UNHCR’s a efali g,
punkt 11.
Afdækningen af oplysninger om et medfølgende barns risiko for FGM sker
som udgangspunkt ved en samtale med forældrene, og det er Udlændinge-
styrelsens opfattelse, at det primært er forældrenes ansvar at oplyse asyl-
sage på veg e af de sa lede a søge de fa ilie, jf. UNHCR’s a efali g,
punkt 11. Det skyldes bl.a., at det indgår i styrelsens vurdering af risikoen
for FGM for somaliske mindreårige piger, hvilken baggrund familien har,
herunder om forældrene er for eller imod omskæring, om de hidtil er lykkes
med at modstå et socialt pres fra deres omgivelser for omskæring af deres
døtre, og om de kommer fra et land- eller bymiljø. Desuden indgår pigernes
alder i vurderingen. Vurderingen foretages på baggrund af en række gene-
relle rapporter mv. om udbredelsen af FGM, herunder blandt andet Udlæn-
di gestyrelse s rapport, The ati Paper: “outh Ce tral “o alia –
Female
Genital Mutilatio
/Cutti g , udgivet i ja uar
6, og UK Ho e Offi e
Cou try I for atio a d Guida e. “o alia: Wo e feari g ge der-based
har a d viole e , udgivet de . august
6.
Opstår der på baggrund af samtalen med forældrene eller henvendelser fra
pigen selv eller fx fra en kommune en konkret mistanke om, at en mindre-
årig pige kan være i risiko for på forældrenes foranledning at blive omskå-
ret, foretager Udlændingestyrelsen en konkret vurdering af, om der er be-
hov for at tale med pigen uden forældrenes tilstedeværelse.
Efter Udlæ di gestyrelse s opfattelse i de ærer pu kt
i UNHCR’s a e-
falinger ikke en forpligtelse til at meddele asyl til fx somaliske piger alene på
baggrund af, at der er en høj forekomst af omskæring i Somalia. Anbefalin-
gerne indebærer derimod en forpligtelse til at tilrettelægge asylsagsbe-
handlingen således, at familien får lejlighed til at oplyse om alle asylmoti-
Side
2/3
UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 590: Spm. om ministeren mener, at Udlændingestyrelsens praksis – særligt henset til UNHCR-retningslinjernes punkt 10 og 11 – med ikke af egen drift at spørge ind til risikoen for FGM i sager, der omfatter somaliske piger og unge kvinder, lever op til UNHCR’s retningslinjer m.v., til udlændinge- og integrationsministeren
ver, herunder om frygt for kvindelig omskæring. Endelig er det styrelsens
opfattelse, at der under hensyn til princippet om upartisk og objektiv sags-
behandling
og idet udlændinges individuelle forhold og årsager til at søge
asyl varierer
ikke bør spørges ind til specifikke asylmotiver under hverken
asyl- eller inddragelsessamtaler.
Inger Støjberg
/
Moya-Louise Lindsay-Poulsen
Side
3/3