UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 589: Spm. om kritikken fra juristerne af Udlændingestyrelsens praksis om ikke af egen drift at spørge somaliske piger om risikoen for FGM ved tilbagesendelse til Somalia m.v., til udlændinge- og integrationsministeren

Udlændinge- og Integrationsudvalget 2016-17
UUI Alm.del
Offentligt

Ministeren

Udlændinge- og Integrationsudvalget

Folketinget

Christiansborg

1240 København K

Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 16. marts 2017 stillet følgende

spørgsmål nr. 589 (Alm. del) efter ønske fra Johanne Schmidt-Nielsen (EL) til ud-

lændinge- og integrationsministeren, som hermed besvares.

Spørgsmål nr. 589:

Dag ladet I for atio ko staterer . arts

i artikle ”Støj erg u dlader

svare på kritik”, at i istere i sin

e-mail til avisen undlader at svare på kritikken

fra juristerne Jens Vedsted-Hansen, Louise Holck og Caroline Adolphsen af Ud-

lændingestyrelsens praksis om ikke af egen drift at spørge somaliske piger om

risikoen for FGM (Female Genital Mutilation) ved tilbagesendelse til Somalia (der

he vises til artikle ”Jurister til Støj erg: Hvis piger risikerer o skæri g, å y -

digheder e ha dle”, I for atio , . arts

2017). Vil ministeren på baggrund af

det manglende svar til avisen over for udvalget redegøre for, om ministeren og

ministeriet efter at have læst juristernes udtalelser er af den opfattelse, at hver-

ken børnekonventionens artikel 3 eller andre lov- eller konventionsmæssige be-

stemmelser indebærer en forpligtelse for Udlændingestyrelsen til af egen drift at

undersøge risikoen for FGM, herunder til at stille spørgsmål herom til piger, der

må antages at have den fornødne modenhed?

Svar:

Det er regeringens klare opfattelse, at Danmark skal overholde de internationa-

le konventioner, som vi har tilsluttet os.

I den forbindelse bemærkes det, at Danmark har tiltrådt et betydeligt antal inter-

nationale konventioner, der har betydning for udlændingelovgivningen og admini-

strationen heraf. Nogle konventioner retter sig specifikt mod udlændingeområdet

– so ekse pelvis FN’s

flygtningekonvention

–

mens andre konventioner

–

som

eksempelvis Den Europæiske Menneskerettighedskonvention

eller FN’s ør e-

konvention

–

har en generel karakter og anvendelse, men dog betydning også for

udlændingeområdet.

I forhold til asylansøgende pigers risiko for at blive udsat for omskæring (female

genital mutilation, FGM) er navnlig Børnekonventionen af betydning.

7. april 2017

Udlændingeafdeling

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Tel.

Mail

Web

CVR-nr.

Sags nr.

Akt-id

6198 4000

[email protected]

www.uim.dk

36977191

2017 - 4407

212840

Side

1/4

UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 589: Spm. om kritikken fra juristerne af Udlændingestyrelsens praksis om ikke af egen drift at spørge somaliske piger om risikoen for FGM ved tilbagesendelse til Somalia m.v., til udlændinge- og integrationsministeren

Det fremgår af Børnekonventionens artikel 3, at barnets tarv i alle foranstaltnin-

ger vedrørende børn

–

hvad enten disse udøves af offentlige eller private institu-

tioner for socialt velfærd, domstole, forvaltningsmyndigheder eller lovgivende

organer

–

skal komme i første række. Deltagerstaterne påtager sig at sikre barnet

den beskyttelse og omsorg, der er nødvendig for barnets trivsel under hensynta-

gen til de rettigheder og pligter, der gælder for barnets forældre, værge eller an-

dre personer med juridisk ansvar for barnet, og skal med henblik herpå træffe alle

passende lovgivningsmæssige og administrative forholdsregler.

Endvidere fremgår det af Børnekonventionens artikel 12, at et barn, der er i stand

til at udforme sine egne synspunkter, skal sikres retten til at udtrykke disse syns-

punkter i alle forhold vedrørende barnet, ligesom barnets synspunkter skal tillæg-

ges passende vægt i overensstemmelse med barnets alder og modenhed. Barnet

skal således gives mulighed for at udtale sig ved udlændingemyndigheders be-

handling af sager, der vedrører barnet, enten direkte eller gennem barnets parts-

repræsentant eller lignende.

Herudover fremgår det af Børnekonventionens artikel 19, at deltagerstaterne skal

træffe alle passende lovgivningsmæssige, administrative, sociale og uddannel-

sesmæssige forholdsregler til beskyttelse af barnet mod alle former for fysisk eller

psykisk vold, skade eller misbrug, vanrøgt eller forsømmelig behandling, mishand-

ling eller udnyttelse.

Det følger af FN’s Bør eko ités Ge eral Co

e t No. , at

deltagerstaterne efter konventionens artikel 19 har en forpligtelse til at forbyde,

forebygge og reagere på alle former for fysisk vold mod børn, og at fysisk vold

o fatter ”har ful pra ti es”, heru der

FGM.

Udlændinge- og Integrationsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgs-

målet indhentet en udtalelse fra Udlændingestyrelsen, som ministeriet kan hen-

holde sig til:

”FN’s Bør eko ve tio skal sikre varetagelse af ør s tarv og i teresser.

Efter konventionen betragtes børn (0-18 år) som selvstændige individer

med selvstændige rettigheder. Efter konventionens artikel 3, stk. 1, skal

barnets tarv komme i første række i alle foranstaltninger vedrørende børn.

Efter konventionens artikel 12 skal et barn, der er i stand til at udforme sine

egne synspunkter, sikres ret hertil i alle forhold vedrørende barnet, og bar-

nets synspunkter skal tillægges passende vægt i overensstemmelse med

dets alder og modenhed.

På udlændingeområdet indgår hensynet til barnets tarv både som en pro-

cessuel rettighed og i faktiske beslutninger, der angår børn. Det vil sige, at

hensynet til barnets tarv indgår som en integreret del af udlændingemyn-

dighedernes sagsbehandling i forbindelse med alle udlændingesager, her-

under i asylprocessen og i forbindelse med vurderingen af, hvorvidt en op-

holdstilladelse bør inddrages.

Et medfølgende barn er omfattet af sine forældres asylsag, og det er typisk

forældrene, der har et asylmotiv. Baggrunden for at ansøge om asyl kan dog

findes i et barns forhold, fx hvis der er tale om risiko for kvindelig omskæ-

ring, tvangsægteskaber for mindreårige, æresdrab, rekruttering som børne-

Side

2/4

soldat eller til farligt børnearbejde. Børnene kan endvidere være genstand

for forfølgelse eller baggrunden for, at familien forfølges, fordi de er født

uden for ægteskab eller er etnisk blandede.

Det er en integreret del af Udlændingestyrelsens asylsagsbehandling at

vurdere, om et medfølgende mindreårigt barn i en asylansøgende familie

har et selvstændigt

–

dvs. af forældrene uafhængigt

–

asylmotiv, og om

barnet i givet fald skal indkaldes til en selvstændig asylsamtale. Et spørgs-

mål om eventuelle medfølgende mindreårige børns selvstændige asylmoti-

ver er en fast del af den indledende oplysnings- og motivsamtale, som gen-

nemføres med voksne eller uledsagede mindreårige asylansøgere. Det vil

sige, at sagsbehandleren rutinemæssigt spørger asylansøgende forældre,

hvorvidt deres medfølgende mindreårige børn kan have et selvstændigt

asylmotiv. Styrelsen har fra ultimo marts 2017 overført denne praksis til

inddragelsessager på asylområdet, således at dette også er en fast del af

inddragelsessamtalen eller i den skriftlige partshøring af forælderen. I ind-

dragelsessagerne omfatter spørgsmålet også eventuelle børn, som har op-

holdstilladelse på andet grundlag end asyl.

Efter Udlændingestyrelsens praksis er det således som udgangspunkt for-

ældrenes og ikke børnenes ansvar at oplyse om, hvorvidt børnene har et

selvstændigt asylmotiv. Hvis styrelsen får oplysninger om, at medfølgende

mindreårige børn har et selvstændigt motiv, bliver børnene indkaldt til en

asyl- eller inddragelsessamtale, hvis sagen ikke kan oplyses tilstrækkeligt på

anden måde, fx ved en samtale med forældrene. Forinden foretager styrel-

sen desuden en konkret vurdering af, hvorvidt barnet bør gennemgå en

særskilt asylsamtale. I vurderingen indgår barnets alder, modenhed, karak-

teren af asylmotivet og sammenhængen med forældrenes asylmotiv, om

barnet selv ønsker at deltage i en asylsamtale, og om en selvstændig asyl-

samtale med barnet overordnet set vil være i overensstemmelse med bar-

nets tarv.

Baggrunden for denne praksis er, at det efter Udlændingestyrelsens opfat-

telse vil være forbundet med betænkeligheder at indføre en praksis, hvoref-

ter børn over en vis alder skal spørges, om de ønsker en selvstændig asyl-

samtale. Selv om det ikke er hensigten med spørgsmålet, vil spørgsmålet i

sig selv kunne medføre, at barnet påtager sig et medansvar for et eventuelt

efterfølgende afslag på asyl, uanset om barnet oplyser at have et selvstæn-

digt asylmotiv. Det vil endvidere kunne være vanskeligt for et barn at vur-

dere konsekvenserne af en selvstændig asylsamtale. Barnets eventuelle

modstridende oplysninger i forhold til de oplysninger, som forældrene har

afgivet, vil indgå i vurderingen af, hvorvidt familien er berettiget til asyl, dog

under hensyn til, at de er afgivet af et barn. En myndigheds spørgsmål til et

barn om, hvorvidt barnet har et selvstændigt asylmotiv, vil derfor i sig selv

ku e give ar et såvel et ”i d ildt” so et reelt eda svar

for et eventu-

elt afslag til familien på at få asyl.

Hvis det efter en konkret vurdering bliver relevant at gennemføre en selv-

stændig asyl- eller inddragelsessamtale med et mindreårigt barn, gennem-

Side

3/4

føres samtalen normalt uden forældrenes tilstedeværelse, men med en

uvildig bisidder, udpeget af Røde Kors. Det skyldes hensynet til at undgå, at

barnet kommer i en eventuel konfliktsituation med forældrene, f.eks. hvis

barnets oplysninger ikke stemmer overens med forældrenes.

Asyl- og inddragelsessamtaler med børn gennemføres altid af en sagsbe-

handler, der har erfaring med at gennemføre samtaler med børn og særlig

ekspertise heri.”

Lad mig slå fast, at den nuværende regering

–

ligesom tidligere regeringer

–

efterlever et armslængdeprincip, der indebærer, at afgørelser i asylsager i Dan-

mark træffes uafhængigt af den politiske proces.

Ved vurderingen af, om en asylansøger opfylder betingelserne for at opnå op-

holdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1 eller 2, er myndighederne natur-

ligvis forpligtede til

–

herunder f.eks. gennem relevante spørgsmål under asylin-

terviews

–

at oplyse sagerne tilstrækkeligt, således at der kan træffes en faglig

korrekt afgørelse i overensstemmelse med Danmarks internationale forpligtelser.

I forhold til de konkrete asylsager vil det

–

hvis Udlændingestyrelsen ikke finder,

at opholdstilladelse skal meddeles

–

i sidste ende være op til Flygtningenævnet at

vurdere konkret og individuelt, om en kvinde eller pige vil være i risiko for FGM.

Inger Støjberg

Moya-Louise Lindsay-Poulsen

Side

4/4