Ministeren
Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget har den 14. oktober 2016 stillet følgende
spørgsmål nr. 57 (Alm. del) efter ønske fra ikkemedlem af udvalget (MFU) Trine Bramsen
(S) til udlændinge-, integrations- og boligministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 57:
Vil ministeren oplyse i hvor mange tilfælde, der er rejst tiltale mod asylansøgere for at
have sympatiseret, opfordret eller billiget til terror?
Svar:
1.
Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet har til brug for besvarelsen af
spørgsmålet samt spørgsmål nr. 58 (Alm. del) indhentet et bidrag fra Justitsministeriet, der
har oplyst følgende:
”Justitsministeriet har til brug for bidraget til Udlændinge-, Integrations- og
Boligministeriet indhentet et bidrag fra Rigsadvokaten, der har oplyst
følgende:
”1. Det bemærkes indledningsvist, at der ikke findes en særskilt
bestemmelse om at sympatisere med terror. Opfordring til og billigelse af
terror kan være strafbart efter straffelovens § 136. Efter stk. 1 i denne
bestemmelse straffes med bøde eller fængsel indtil 4 år den, som uden
derved at have forskyldt højere straf offentlig tilskynder til forbrydelse,
herunder forbrydelser omfattet af straffelovens kapitel 12 og 13. Efter
straffelovens § 136, stk. 2, straffes med bøde eller fængsel indtil 2 år den,
der offentligt udtrykkeligt billiger en af forbrydelserne i straffelovens kapitel
12 eller 13. Straffelovens kapitel 12 omhandler forbrydelser mod statens
selvstændighed og sikkerhed, mens straffelovens kapitel 13 omhandler
forbrydelser mod statsforfatningen og de øverste statsmyndigheder mv.,
herunder blandt andet terrorisme mv.
2.
Jeg har til brug for besvarelsen af spørgsmålene undersøgt muligheden
for ved elektronisk udtræk fra politiets sagsstyringssystem (POLSAS) at
tilvejebringe de ønskede oplysninger.
POLSAS er et journaliserings- og sagsstyringssystem, der er opbygget
således, at der journaliseres på en gerningskode, der knytter sig til en
lovovertrædelse. I forbindelse med sagens afslutning registreres endvidere
en afgørelsestype, som angiver straffesagens resultat. POLSAS vil således
11. novmber 2016
Udlændingeafdeling
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
www.uibm.dk
36977191
2016 - 12170
140538
Side
1/3