UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 559: Spm. om, hvilke muligheder og hvilken lovhjemmel kommunerne har, for at tildele ophold på efterskole til flygtninge m.v., til udlændinge- og integrationsministeren

Udlændinge- og Integrationsudvalget 2016-17
UUI Alm.del
Offentligt

Ministeren

Udlændinge- og Integrationsudvalget

Folketinget

Christiansborg

1240 København K

Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 9. marts 2017 stillet følgende

spørgsmål nr. 559 (alm. del) efter ønske fra Josephine Fock (ALT) til udlændinge-

og integrationsministeren, som hermed besvares.

Spørgsmål nr. 559:

”Vil

ministeren redegøre for, hvilke muligheder og hvilken lovhjemmel

kommunerne har, for at tildele ophold på efterskole til flygtninge, herunder f.eks.

paragraffer i serviceloven og integrationsloven? Vil ministeren oplyse

refusionsreglerne for de enkelte lovhjemler, og vil ministeren oplyse hvor mange

flygtninge, der har fået bevilliget et ophold eller støtte til et ophold på efterskoler

de seneste 4 år, samt oplyse fordelingen efter lovhjemmel?”

Svar:

Udlændinge- og Integrationsministeriet kan oplyse, at et ophold på en efterskole

ikke er en del af de tilbud, der kan gives som led i et integrationsprogram efter

integrationsloven.

Udlændinge

–

og Integrationsministeriet har på den baggrund til brug for

besvarelsen af spørgsmålet indhentet et bidrag fra Undervisningsministeriet, der

har oplyst følgende:

”E ko

u albestyrelse ka he vise elever til u dervis i g på

en godkendt

efterskole, jf. § 22, stk. 1, nr. 4, i lov om folkeskolen (lovbekendtgørelse nr. 747 af

20. juni 2016).

Det følger af § 13, stk. 1, nr. 1, i lov om efterskoler og frie fagskoler

(lovbekendtgørelse nr. 1076 af 8. juli 2016), at elever på efterskoler for at kunne

medregnes i årselevtallet og dermed udløse statstilskud skal opfylde følgende

betingelser ved kursets begyndelse: Elever skal have afsluttet 8 års skolegang, 7.

klasse eller være fyldt 14 år. Elever, der er fyldt 18 år, kan i særlige tilfælde

medregnes efter regler fastsat af undervisningsministeren.

Til nedsættelse af elevbetalingen for deltagelse i kurser på efterskoler, hvor

betingelserne i lovens § 30, stk. 1 og 2, er opfyldt, ydes indkomstbestemt statslig

elevstøtte til elever med dansk statsborgerskab. Tilsvarende ydes elevstøtte til

elever uden dansk statsborgerskab, hvis eleven fx er omfattet af lov om

integration af udlændinge i Danmark (integrationsloven). Der henvises til § 1, stk.

7. april 2017

Integrationskontor

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Tel.

Mail

Web

CVR-nr.

Sags nr.

Akt-id

6198 4000

[email protected]

www.uim.dk

36977191

2017 - 4189

212217

Side

1/3

UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 559: Spm. om, hvilke muligheder og hvilken lovhjemmel kommunerne har, for at tildele ophold på efterskole til flygtninge m.v., til udlændinge- og integrationsministeren

1, nr. 2, i bekendtgørelse nr. 429 af 10. maj 2011 om statslig elevstøtte til elever

på efterskoler.

Derudover følger det af § 29 b, stk. 1, i lov om efterskoler og frie fagskoler, at

kommunalbestyrelsen i den kommune, hvori eleven er tilmeldt folkeregisteret,

kan yde tilskud til skolens driftsudgifter for en elev, der som flygtning er kommet

til Danmark uden sine forældre og er omfattet af lov om integration af

udlændinge i Danmark. Denne bestemmelse trådte i kraft den 1. juli 2016.

Bestemmelsen indebærer, at den kommune, som det uledsagede flygtningebarn

er visiteret til, kan yde tilskud til en efterskoles driftsudgifter for en elev, der som

flygtning er kommet til Danmark uden sine forældre og er omfattet af lov om

integration af udlændinge i Danmark (integrationsloven). Det kommunale tilskud

skal dække skolens driftsudgifter i forbindelse med elevens skolegang fuldt ud.

Undervisningsministeriet er ikke i besiddelse af oplysninger om antallet af

flygt i ge, der har fået bevilliget et ophold på efterskoler de se este 4 år.”

Udlændinge

–

og Integrationsministeriet har endvidere til brug for besvarelsen af

spørgsmålet indhentet et bidrag fra Børne- og Socialministeriet, der har oplyst

følgende:

”Der er ved besvarelse taget udga gspu kt i, at e flygt i g er e perso , hvis

ansøgning om asyl er imødekommet, og som således har fået opholdstilladelse

som flygtning. Flygtninge er omfattet af servicelovens bestemmelser, og

herunder servicelovens kapitel 11 om særlig støtte til børn og unge.

Efter servicelovens § 52, stk. 3, nr. 7, kan den unges opholdskommune træffe

afgørelse om anbringelse af en ung på en efterskole, jf. § 66, stk. 1, nr. 7, når en

anbringelse uden for hjemmet er nødvendig af hensyn til barnets eller den unges

behov for særlig støtte, og når kommunen vurderer, at en efterskole er egnet som

anbringelsessted for den unge.

Kommunen

kan

desuden

yde

økonomisk

støtte

til

forældremyndighedsindehaveren til dækning af udgifter til et efterskoleophold

efter servicelovens § 52 a. I disse tilfælde er der ikke tale om en anbringelse uden

for hjemmet, men om en forebyggende foranstaltning, som kan ydes, når den

unges problemer er mindre alvorlige, og den unges behov derfor ikke har en

karakter, hvor der er grundlag for en anbringelse.

Endelig kan den unges opholdskommune efter reglerne i servicelovens § 76 træffe

afgørelse om efterværn i form af et døgnophold på anbringelsessted opretholdes.

Det gælder også unge, der er anbragt på en efterskole. Afgørelse om efterværn i

form af et døgnophold omfatter unge, der er eller var anbragt umiddelbart inden

det fyldte 18. år, og efterværnet kan tilbydes unge i alderen 18 til 22 år.

Staten afholder en række nærmere angivne udgifter til ydelser efter serviceloven

til udlændinge, som har fået opholdstilladelse efter nærmere angivne

Side

2/3

bestemmelser i udlændingeloven (flygtninge m.fl.). Det følger af servicelovens §

181.

Refusion ydes efter bestemmelsens stk. 2 for visse nærmere angivne udgifter i de

første 3 år efter datoen for opholdstilladelsen. Der ydes blandt andet refusion for

kommunens udgifter til økonomisk støtte til forældremyndighedsindehaveren

efter servicelovens § 52 a.

Hvor der efter stk. 2 kun er refusion for visse udgifter, er der omvendt refusion for

alle kommunens udgifter efter serviceloven - og uden en øvre grænse på 3 år - for

mindreårige uledsagede flygtninge, indtil barnet fylder 18 år. Det følger af

servicelovens § 181, stk. 3, nr. 2. Kommunens ret til refusion efter denne

bestemmelse bortfalder dog, hvis barnets forældre får lovligt ophold her i landet.

Det skyldes, at barnet ikke længere betragtes som uledsaget.

Udover de særlige regler om flygtningerefusion er kommunens udgifter til

flygtninge, som har fået opholdstilladelse i Danmark, omfattet af servicelovens

almindelige regler om refusion i særligt dyre enkeltsager, jf. servicelovens §§ 176

og 176 a. Endvidere er der 50 pct. refusion for udgifter omfattet af § 177. Denne

bestemmelse omhandler blandt andet udgifter til merudgifter og gratis

advokatbistand. Kommunerne har efter reglerne i servicelovens § 176 a ret til

refusion fra den centrale refusionsordning i de særligt dyre enkeltsager på børne-

og ungeområdet. I 2017 ydes der statsrefusion på 25 pct. af de samlede udgifter

efter § 176 a, når en kommunes udgifter til hjælp og støtte efter serviceloven

overstiger 770.000 kr. årligt. Når de samlede udgifter til hjælp og støtte efter

denne bestemmelse overstiger 1.540.000 kr. årligt, ydes refusion på 50 pct. af

udgifterne. Den centrale refusionsordning finansieres solidarisk af kommunerne

ved løbende regulering af bloktilskuddet.

I perioden 2012-2015 er der for 16 børn og unge i alderen 10-18 år med asyl mv.

som opholdstilladelse iværksat en anbringelse på en kost- eller efterskole. Det er

ikke muligt at opgøre anbringelser på efterskoler og kostskoler særskilt. Tallene er

baseret på Danmarks Statistiks registre og omfatter personer, der er registreret

med opholdstilladelsestypen asyl mv. ved udgangen af samme år, som

anbringelsen er blevet iværksat. Der foreligger på nuværende tidspunkt ikke

tilgængelige

registerdata

anbringelser

efter

2015.

Det afslutningsvis bemærkes, at Børne- og Socialministeriet ikke har oplysninger

om, hvor mange og herunder hvor mange flygtninge der modtager økonomiske

støtte til et efterskoleophold efter reglerne i servicelovens § 52 a.”

Inger Støjberg

Sofie Alber

Side

3/3