Udlændinge- og Integrationsudvalget 2016-17
UUI Alm.del
Offentligt
1684805_0001.png
Ministeren
Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget har den 12. oktober 2016 stillet
følgende spørgsmål nr. 54 (Alm. del) efter ønske fra Johanne Schmidt-Nielsen (EL)
til udlændinge-, integrations- og boligministeren, som hermed besvares.
8. november 2016
Spørgsmål nr. 54:
Ministeren bedes kommentere indslaget ”Smuthul udenom bureaukratiet” bragt
på TV Midtvest den 10. oktober 2016 om brugen af MasterCard Prepaid til
udbetaling af løn til asylansøgere, og oplyse, om der er noget juridisk – herunder
skattemæssigt – til hinder for, at asylansøgeres løn indbetales på et sådant kort?
Svar:
1.
Efter udlændingelovens § 14 a, stk. 1, kan Udlændingestyrelsen efter ansøgning
træffe afgørelse om, at en asylansøger uden arbejdstilladelse kan tage
beskæftigelse i Danmark på sædvanlige løn- og ansættelsesvilkår, indtil den
pågældende meddeles opholdstilladelse, udrejser eller udsendes.
Det kan ske, når 1) udlændingens identitet er fastlagt, 2) udlændingen har opholdt
sig i Danmark i mindst seks måneder fra indgivelse af ansøgning om
opholdstilladelse i medfør af § 7 (asyl), 3) Udlændingestyrelsen har truffet
afgørelse om, at udlændingen kan opholde sig i Danmark under asylsagens
behandling, og 4) udlændingen indgår en kontrakt om beskæftigelse med
Udlændingestyrelsen.
2.
Der er ikke noget udlændingeretligt til hinder for, at en asylansøgers løn
udbetales på et MasterCard Prepaid.
Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet har til brug for besvarelsen af
spørgsmålet indhentet en udtalelse fra Skatteministeriet, der har oplyst, at der
herudover ikke er noget skatteretligt til hinder for, at en asylansøgers løn
udbetales på et MasterCard Prepaid.
Udlændingeafdeling
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
[email protected]
www.uibm.dk
36977191
2016 - 11985
138993
Inger Støjberg
/
Lars Lichtenstein
Side
1/1