UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 537: Spm. om ansøgninger fra personer, der allerede havde opnået beskyttelse i Grækenland, ikke kunne afvises under henvisning til udlændingelovens paragraf 29 b m.v., til udlændinge- og integrationsministeren

Udlændinge- og Integrationsudvalget 2016-17
UUI Alm.del
Offentligt

Ministeren

Udlændinge- og Integrationsudvalget

Folketinget

Christiansborg

1240 København K

Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 2. marts 2017 stillet følgende spørgsmål nr.

537 (Alm. del) efter ønske fra Johanne Schmidt-Nielsen (EL) til udlændinge- og integrati-

onsministeren, som hermed besvares.

Spørgsmål nr. 537:

Har Flygtningenævnet i andet halvår af 2016 eller senere truffet en eller flere afgørelser

om, at ansøgninger fra personer, der allerede havde opnået beskyttelse i Grækenland,

ikke kunne afvises under henvisning til udlændingelovens paragraf 29 b, men i stedet

skulle have beskyttelse i Danmark? I givet fald ønskes en nærmere, anonymiseret redegø-

relse for sagens eller sagernes nærmere omstændigheder og for Flygtningenævnets be-

grundelse.

Svar:

Efter udlændingelovens § 29 b kan en ansøgning om opholdstilladelse efter udlændingelo-

vens § 7 (asyl) afvises, hvis udlændingen allerede har opnået beskyttelse i et land, som er

omfattet af Dublinforordningen (første asylland). Udlændingestyrelsen træffer afgørelse

herom med klageadgang til Flygtningenævnet.

Udlændinge- og Integrationsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhen-

tet en udtalelse fra Flygtningenævnet, der bl.a. har oplyst følgende:

”Flygtningenævnet har i andet halvår af 2016 behandlet syv sager vedrørende ud-

lændinge, som af Udlændingestyrelsen har fået afvist deres ansøgning om asyl i

medfør af udlændingelovens § 29 b, idet de pågældende havde opnået beskyttelse

i Grækenland. Nævnet har i perioden stadfæstet fire af Udlændingestyrelsens afgø-

relser, som alle vedrørte voksne, mandlige asylansøgere.

Nævnet har i samme periode omgjort tre af Udlændingestyrelsens afgørelser. Sa-

gerne vedrørte en familie med mindreårige børn, og de blev behandlet samlet på et

mundtligt nævnsmøde i medfør af Flygtningenævnets forretningsordens § 46, stk.

I sagerne, hvor Udlændingestyrelsens afgørelser blev omgjort, udtalte Flygtninge-

nævnet blandt andet følgende:

28. marts 2017

Udlændingeafdeling

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Tel.

Mail

Web

CVR-nr.

Sags nr.

Akt-id

6198 4000

[email protected]

www.uibm.dk

36977191

2017 - 3617

206727

Side

1/3

UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 537: Spm. om ansøgninger fra personer, der allerede havde opnået beskyttelse i Grækenland, ikke kunne afvises under henvisning til udlændingelovens paragraf 29 b m.v., til udlændinge- og integrationsministeren

”Det fremgår af udlændingelovens § 48 a, stk. 1, 1. pkt., at påberåber en udlænding

sig at være omfattet af § 7, træffer Udlændingestyrelsen snarest muligt afgørelse

om afvisning eller overførsel efter reglerne i kapitel 5 a eller 5 b. Det fremgår af §

29 b, at en ansøgning om opholdstilladelse efter § 7 kan afvises, hvis udlændingen

allerede har opnået beskyttelse i et land som omhandlet i § 29 a, stk. 1, det vil sige

et land, der er omfattet af Dublinforordningen.

Klagerne har anført at de må betragtes som særligt sårbare, og at de således ikke

vil kunne klare sig i Grækenland. Klagerne er en familie med et spædbarn, født [i

foråret] 2016 samt den kvindelige klagers søster som er mindreårig. Den mandlige

klager har brug for særlig psykiatrisk hjælp. Ved en tilbagevenden til Grækenland

frygter klagerne at blive henvist til et liv på gaden. De vil ikke kunne få hjælp fra de

græske myndigheder. Da de opholdt sig i Grækenland var de helt afhængige af de

penge, som de selv havde medbragt fra Syrien. De har ikke længere nogen opspa-

ring og står uden netværk i Grækenland. Det gøres gældende, at Grækenland, efter

en samlet vurdering af ansøgernes erfaringer fra Grækenland og de generelle bag-

grundsoplysninger, særlig for personer, som har opnået opholdstilladelse, ikke op-

fylder betingelserne for at tjene som klagernes første asylland, jf. udlændingelo-

vens § 7, stk. 4, hvorfor betingelserne for afvisning i medfør af § 29 b ikke er op-

fyldt. Det gøres endvidere gældende, at klagerne er i risiko for refoulement.

De græske myndigheder har ved brev af [efteråret] 2015 oplyst, at den mandlige

klager er meddelt flygtningestatus i Grækenland og har fået udstedt et opholdsbe-

vis med gyldighed fra [foråret] 2015 til [foråret] 2018. De græske myndigheder har

ved brev af [efteråret] 2015 oplyst, at den kvindelige klager er meddelt flygtninge-

status i Grækenland og har fået udstedt et opholdsbevis med gyldighed fra [foråret]

2015 til [foråret] 2018. I den foreliggende sag har nævnet lagt til grund, at klagerne

er meddelt opholdstilladelse som konventionsflygtning i Grækenland med gyldig-

hed til [foråret] 2018.

Det fremgår af Justitsministeriets bemærkninger i lovforslag nr. 72 af 14. november

2014 til udlændingelovens § 29 b, at afvisning efter bestemmelsen alene kan ske,

hvis betingelserne for at betragte det pågældende land som et første asylland er

opfyldt som følge af, at udlændingen tidligere har opnået beskyttelse i landet. Det

er herved blandt andet et krav, at udlændingen skal være beskyttet mod refoule-

ment, ligesom det skal være muligt for den pågældende at indrejse og tage lovligt

ophold i første asyllandet. Den pågældendes personlige integritet og sikkerhed skal

endvidere være beskyttet, men det kan ikke hermed kræves, at den pågældende

socialt set skal kunne leve på fuldt ud samme niveau som første asyllandets egne

statsborgere. Det er dog et krav i henhold til Excom Conclusion no. 58 – 1989, at

udlændingen i første asyllandet bliver ”treated in accordance with recognized basic

human standards”. Efter Flygtningenævnets praksis er der blandt andet blevet lagt

vægt på, om udlændingen har adgang til bolig, lægehjælp, mulighed for ansættelse

i den private eller offentlige sektor, mulighed for frit at bosætte sig samt mulighe-

den for at eje fast ejendom.

Flygtningenævnet finder, at det vil være muligt for klagerne at indrejse og tage lov-

ligt ophold i Grækenland, samt at klagerne i Grækenland vil være beskyttet mod re-

foulement. Det bemærkes herved, at Grækenland er omfattet af Den Europæiske

Unions Charter om grundlæggende rettigheder artikel 19, stk. 2, og har tiltrådt

Flygtningekonventionen, herunder efterlevelse af non-refoulement-princippet som

anført i Flygtningekonventionens artikel 33, stk. 1. Forholdene for udlændinge, der

er meddelt opholdstilladelse i Grækenland, er ifølge de for Flygtningenævnet fore-

liggende baggrundsoplysninger vanskelige.

Side

2/3

Efter en samlet vurdering finder Flygtningenævnets flertal, at klagerne må betrag-

tes som særligt sårbare. Flertallet har herved lagt særligt vægt på, at klagerne har

et spædbarn, og at den mandlige klager har psykiske problemer, hvilket medfører

overhængende risiko for, at den kvindelige klager vil blive overladt til alene at tage

vare på såvel spædbarnet som den kvindelige klagers lillesøster. Flertallet lægger

herved vægt på, at det af lægejournal af [vinteren] 2016 fremgår, at det ikke kan

afvises, at den mandlige klager er suicidaltruet, og at det af lægejournal af [vinte-

ren] 2016 fremgår, at der er en betydelig øget risiko for selvmord/selvskade. Fler-

tallet har endvidere lagt vægt på, at klagerne var henvist til at tage ophold på ga-

den, da de opholdt sig i Grækenland. Det forhold, at den kvindelige klagers foræl-

dre nu opholder sig i Grækenland, kan ikke i den konkrete sag føre til en ændret

vurdering. Under disse omstændigheder finder Flygtningenævnets flertal efter en

samlet vurdering undtagelsesvist at betingelserne for at afvise ansøgningerne, uan-

set de græske opholdstilladelser, ikke er opfyldt.

Flygtningenævnet omgør derfor Udlændingestyrelsens afgørelse, således at ansøg-

ningerne om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7 ikke afvises i medfør af

udlændingelovens § 29 b.”

Flygtningenævnet har ikke truffet sådanne afgørelser i 2017.

Der kan i øvrigt henvises til nævnets bidrag til besvarelsen af spørgsmål 538.”

Inger Støjberg

Lars Lichtenstein

Side

3/3