Folketingets Udlændinge- og Integrationsudvalg
Christiansborg
FORSVARSMINISTEREN
28. marts 2017
Folketingets Udlændinge- og Integrationsudvalg har den 1. marts 2017 stillet følgende
spørgsmål nr. 536 til forsvarsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra Martin Henriksen (DF).
Spørgsmål nr. 536:
”Vil ministeren som opfølgning på svar på UUI alm. del – spm. 448 oplyse, hvilke praktiske
forhold og særhensyn Forsvaret iværksætter over for muslimske medarbejdere?”
Svar:
Det lægges til grund for besvarelsen, at der spørges til praktiske forhold og særhensyn, som
iværksættes inden for Værnsfælles Forsvarskommandos myndighedsområde.
Forsvarsministeriet har anmodet Værnsfælles Forsvarskommando om bidrag til brug for be-
svarelsen. Værnsfælles Forsvarskommando har i den anledning oplyst, at Forsvaret arbejder
aktivt med mangfoldighed og er en mangfoldig arbejdsplads, hvor mangfoldigheden bruges
som en styrke i opgaveløsningen, og hvor der er plads til alle, der kan og vil.
Værnsfælles Forsvarskommando oplyser endvidere, at religiøse og kulturelle ønsker eller
behov behandles i overensstemmelse med den gældende generelle vejledning inden for
området, og at disse i udgangspunktet imødekommes, såfremt tjenesten og omstændighe-
derne tillader det.
For militære medarbejdere reguleres beklædningen af de respektive uniformsreglementer.
Uniformen sikrer bl.a., at det er muligt at genkende medlemmer af de væbnede styrker og
skelne dem fra civilbefolkningen, ligesom den skal yde den enkelte soldat størst mulig sik-
kerhed. For militære medarbejdere, der bærer uniform, er der således ikke mulighed for at
_______________________________________________________________________________________________________________________________________________
HOLMENS KANAL 42
1060 KØBENHAVN K
TELEFON: 72 81 00 00
TELEFAX: 72 81 03 00
WEB: www.FMN.DK
CVR: 25-77-56-35
EAN: 5798000201200