Udlændinge- og Integrationsudvalget 2016-17
UUI Alm.del
Offentligt
1748490_0001.png
Ministeren
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 28. februar 2017 stillet følgende
spørgsmål nr. 533 (alm. del) efter ønske fra Martin Henriksen (DF) til udlændinge-
og integrationsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 533:
Vil ministeren redegøre for, om det er muligt for en afvist eller udvist asylansøger
at få ophold i Danmark, hvis vedkommende gifter sig med en dansk statsborger
under et ophold i Sverige og derefter flytter tilbage til Danmark med henvisning til
EU-reglerne om fri bevægelighed?
Svar:
1.
Udlændinge- og Integrationsministeriet har forstået spørgsmålet således, at det
relaterer sig til den situation, hvor en dansk statsborger vender tilbage til
Danmark efter at have benyttet retten til fri bevægelighed i medfør af EU-retten
(den såkaldte sekundære fri bevægelighed).
2.
Opholdsdirektivet regulerer efter sin ordlyd ikke retten til familiesammenføring
i forbindelse med anvendelsen af den sekundære frie bevægelighed. EU-
Domstolen har imidlertid i en række domme fastslået, at opholdsdirektivet skal
anvendes analogt med hensyn til betingelserne for en tredjelandsstatsborgers
afledte ret til familiesammenføring i unionsborgerens egen medlemsstat.
Det følger således af EU-Domstolens praksis, at en unionsborger, der vender
tilbage til sin egen medlemsstat efter at have haft reelt ophold i en anden EU-
medlemsstat, kan opnå familiesammenføring med sine familiemedlemmer
herunder familiemedlemmer, der er tredjelandsstatsborgere
efter EU-reglerne.
Der er i en sådan situation ikke tale om en selvstændig opholdsret for
familiemedlemmet, men derimod om en opholdsret, der er afledt af en
unionsborgers udøvelse af retten til fri bevægelighed.
Der er imidlertid ikke tale om en absolut ret. En tredjelandsstatsborger, der
kan
aflede en opholdsret af en unionsborger, der har gjort brug af den
sekundære
fri bevægelighed, vil således efter omstændighederne kunne nægtes opholdsret i
unionsborgerens hjemland under henvisning til
den offentlige orden, sikkerhed
26. april 2017
Udlændingeafdeling
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
[email protected]
www.uibm.dk
36977191
2017 - 3399
202406
Side
1/2
UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 533: Spm., om det er muligt for en afvist eller udvist asylansøger at få ophold i Danmark, hvis vedkommende gifter sig med en dansk statsborger under et ophold i Sverige m.v., til udlændinge- og integrationsministeren
eller sundhed.
Det bemærkes, at der i den forbindelse altid vil skulle foretages en
konkret vurdering.
3.
Dansk praksis om adgangen til familiesammenføring på grundlag af den
sekundære fri bevægelighed er baseret på EU-Domstolens praksis.
Der stilles blandt andet krav om, at den danske statsborger har udnyttet sin ret til
fri bevægelighed i en anden EU-medlemsstat som arbejdstager, selvstændig
erhvervsdrivende, udstationeret, studerende, person med tilstrækkelige midler
eller pensionist mv.
Det er endvidere et krav, at den danske statsborger har haft etableret et reelt og
faktisk ophold i en anden EU-medlemsstat. Der skal således have været tale om en
reel og faktisk flytning og ikke blot et kortvarigt ophold for eksempel på et
hotelværelse. I tilfælde, hvor der foreligger tvivl om, hvorvidt en dansk
statsborger har haft etableret et reelt og faktisk ophold i den anden EU-
medlemsstat, kræves der dokumentation herfor.
Der er blandt andet også et krav om, at den danske statsborger og familie-
medlemmet har haft et reelt samliv i den EU-medlemsstat, hvor den danske
statsborger har udnyttet sin ret til fri bevægelighed, og at familiemedlemmets
ophold i EU-medlemsstaten finder sted under den periode, hvor den danske
statsborger benytter sin ret til fri bevægelighed. Derimod kan der ikke stilles krav
om, at familiemedlemmets ophold i EU-medlemsstaten har været lovligt.
4.
I tilfælde, hvor der ansøges om familiesammenføring på grundlag af ægteskab
eller registreret partnerskab, skal der fremvises dokumentation for indgåelsen af
ægteskabet eller det registrerede partnerskab, f.eks. i form af en vielsesattest.
Ægteskabet eller det registrerede partnerskab må ikke være indgået proforma.
Både den danske statsborger og den person, der ansøger om familie-
sammenføring, skal under strafansvar afgive erklæring på tro og love herom.
Inger Støjberg
/
Merete Milo
Side
2/2