UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 519: Spm. om ministeren vil redegøre nærmere for sagsbehandlingen i den sag, der omtales i UUI alm. del – bilag 129 m.v., til børne- og socialministeren

Udlændinge- og Integrationsudvalget 2016-17
UUI Alm.del
Offentligt

Børne- og Socialministeriet

Holmens Kanal 22

1060 København K

Ankestyrelsens bidrag til svar på spørgsmål nr. 519 fra Udlændinge

og integrationsudvalget – UUI alm. del.

Sagsbehandlingen og almindeligt tidsforbrug i sager om anerken-

delse af udenlandske adoptioner samt betydningen af adoptanter-

nes domicil.

En udenlandsk adoption kan anerkendes i Danmark, hvis alle de følgende

betingelser er opfyldt:



Ansøger havde på ansøgnings-/adoptionstidspunktet fast bopæl og

varig tilknytning i det land, hvor adoptionen er gennemført

Adoptionen har retsvirkninger, der svarer til retsvirkningerne af en

dansk adoption

Adoptionen er ikke åbenbart uforenelig med grundlæggende dan-

ske retsprincipper for adoption.

13. marts 2017

J.nr. 2017-0016-12118

Ankestyrelsen

7998 Statsservice

Tel +45 3341 1200

[email protected]

EAN-nr:

57 98 000 35 48 21

Åbningstid:

man-fre kl. 9.00-15.00

For at Ankestyrelsen kan vurdere ovennævnte er der behov fra diverse op-

lysninger og dokumenter fra ansøger.

Ved modtagelsen af en ansøgning om anerkendelse af en adoption gen-

nemført i udlandet vil Ankestyrelsen fremsende en modtagerskrivelse og i

den forbindelse bliver der eventuelt vejledt om, at det til brug for behand-

lingen af sagen kan blive relevant at fremsende de originale adoptionsdo-

kumenter eller bekræftede kopier heraf. Der kan endvidere blive stillet 10

spørgsmål vedrørende ansøgers domicil på adoptionstidspunktet. Alterna-

tivt kan de 10 spørgsmål blive stillet på et senere tidspunkt eller slet ikke,

hvis det vurderes, at der allerede med ansøgningen er givet tilstrækkelige

oplysninger til at vurdere ansøgers domicil.

UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 519: Spm. om ministeren vil redegøre nærmere for sagsbehandlingen i den sag, der omtales i UUI alm. del – bilag 129 m.v., til børne- og socialministeren

Hvis det vurderes, at ansøger på domiciltidspunktet ikke havde domicil i

det land, hvor adoptionen er gennemført udtaler Ankestyrelsen, at vi ikke

mener, at adoptionen kan anerkendes og sagen afsluttes. Det betyder, at

Ankestyrelsen ikke mener, at adoptionen er gyldig efter dansk ret.

I nogle uheldige situationer er barnet bragt til Danmark, uanset at de dan-

ske regler om adoption ikke er fulgt og dermed uden, at der foreligger en

gyldig adoption efter dansk ret. Dette kan eksempelvis skyldes, at adoptio-

nen skulle være gennemført efter danske regler, fordi ansøgerne har fast

bopæl og varig tilknytning til Danmark og ikke til det land, man har forsøgt

at gennemføre en adoption i. Det kan som ovenfor nævnt også skyldes, at

adoptionen ikke har retsvirkninger, der svarer til en dansk adoption.

Det bringer barnet i en usikker situation at være bragt fra sit oprindelses-

land og til Danmark på de vilkår, og i de situationer kan der vejledes om,

at der kan ansøges om international familieadoption i Statsforvaltningen.

En sådan adoption kræver, at der foreligger en egentlig familiemæssig til-

knytning mellem ansøgeren og barnet eller anden kvalificeret tilknytning

mellem ansøgeren, og barnet eller mellem ansøgeren og barnets forældre

(slægtslignende forhold), og myndighederne i barnets oprindelsesland vil

blive inddraget. Se Statsforvaltningens beskrivelse af sagsbehandlingen

mv. i disse sager nedenfor.

Vurderes det, at ansøger havde domicil i det land, hvor adoptionen er gen-

nemført, kan behandlingen af ansøgningen gå videre til en vurdering af den

gennemførte adoption. Dertil er det nødvendigt med de originale adopti-

onsdokumenter eller eventuelt bekræftede kopier heraf. Har Ankestyrelsen

ikke allerede modtaget disse dokumenter, vil ansøger blive bedt om at

fremsende dem.

Ofte vil ansøgerne være bekymrede for at fremsende originale adoptions-

dokumenter, der kan være meget svære at erstatte, og selve fremsendel-

sen kan være tidskrævende f.eks. fordi ansøger bor i udlandet og ønsker et

familiemedlem skal viderebringe dokumenterne fra ansøger til Ankestyrel-

sen. I andre tilfælde ønsker ansøgerne at fremskaffe bekræftede kopier til

fremsendelse til Ankestyrelsen i stedet for at sende de originale dokumen-

ter, og dette kan også tage tid i sig selv.

Når vi har modtaget de nødvendige dokumenter, vurderer vi ægtheden af

dokumenterne og retsvirkningerne af den gennemførte adoption, herunder

om den er endelig og gyldig i det pågældende land. Til brug for denne vur-

dering er det ofte nødvendigt at inddrage den danske repræsentation i det

land, hvor adoptionen er gennemført. Den danske repræsentation vil som

udgangspunkt sende vores høring videre til en lokal myndighed eller en

advokat, som er ambassaden velkendt, og som kan besvare de spørgsmål,

vi har stillet.

I dette forløb erindrer Ankestyrelsen den danske ambassade i det omfang,

det vurderes nødvendigt.

Tidsforbrug

I forhold til en beskrivelse af et almindeligt tidsforbrug i disse sager, af-

hænger dette i stort omfang af det tidsforbrug, der bruges ved indhentelse

af oplysninger og dokumenter, der er nødvendige for at kunne vurdere sa-

gen.

Dette tidsforbrug er overordentligt varierende fra sag til sag og er vanske-

ligt at give et estimat på, da både oplysninger og dokumenter indhentes

eksternt, herunder fra udenlandske myndigheder samt danske repræsenta-

tioner i udlandet, men også tidsforbruget ved indhentelsen af oplysninger

og originaldokumenter fra ansøgerne selv varierer meget og kan være

ganske langvarigt.

Ind i mellem henlægges sagerne efter flere påmindelser for så at blive

genåbnet på et senere tidspunkt, når ansøger har fremsendt det nødvendi-

ge.

I forhold til den konkrete sag, som ligger til grund for udvalgsspørgsmålet,

har Ankestyrelsen i december 2016 med præcisering i slutningen af februar

2017 modtaget tilstrækkelige oplysninger til udarbejdelse af en udtalelse

om domicil. Vi forventer at udarbejde en udtalelse herom snarest.

Sagsbehandlingen og almindeligt tidsforbrug i sager om internati-

onal familieadoption - Bidrag fra Statsforvaltningen

Indledningsvis skal det i familieadoptionssager afklares, om det er en sag,

der er omfattet af definitionen af familieadoption i adoptionsbekendtgørel-

sens § 1, nr. 3. Hvis ikke dette er opfyldt, vil adoption ikke kunne bevilges

uden ansøgerne er blevet godkendt som adoptanter, jf. adoptionslovens §

4 a, stk. 2.

En ansøgning om adoption af et barnebarn, et søskendebarn eller en sø-

skende er omfattet af reglerne for familieadoption. Slægtsskabsforholdet

skal være dokumenteret. Hvis der f.eks. er tale om et søskendebarn, er det

derfor nødvendigt, at ikke blot barnets fødselsattest men også ansøgers og

barnets mors/fars fødselsattest foreligger for at fastslå søskendeforholdet.

Udenlandske dokumenter skal foreligge i original, og de skal for mange

landes vedkommende være legaliserede. Legalisering skal ske for at sikre

ægtheden af dokumentet. Legalisering sker som udgangspunkt ved påteg-

ninger af den overordnede myndighed og derpå udenrigsministeriet i lan-

det, hvor dokumentet er udstedt, og derpå den danske ambassade i lan-

det.

Disse krav om fremskaffelse af attester påhviler ansøgerne, og en sag ved-

rørende familieadoption vil derfor ofte starte ved, at Statsforvaltningen

præciserer over for ansøgerne, hvilke dokumenter der skal indsendes og

hvorledes legalisering skal foregå. Der kan være stor forskel på, hvor lang

tid det tager for ansøgere at indhente dokumenterne, idet det kan afhænge

af såvel hvilket land, det drejer sig om, som af hvornår ansøgerne faktisk

får det sat i værk. Dette er således forhold, som Statsforvaltningen ikke

har indflydelse på.

I tilfælde, hvor ansøgning om familieadoption er begrundet med, at ansø-

geren har et nært forhold til barnet (plejebarnsadoption), skal det af ansø-

ger være dokumenteret, at barnet har været opfostret hos ansøger i

mindst 3 år. Det kan kræve en indsats fra ansøger at fremskaffe dokumen-

tation for fælles bopæl i 3 år, hvis der f.eks. har været tale om bopæl i ud-

landet. Det kan også kræve flere kontakter til Statsforvaltningen, før det er

afklaret, om den fremskaffede dokumentation er tilstrækkelig. Igen er der

tale om et forløb, hvor udstrækningen af tidsforløbet i betydeligt omfang

ligger uden for Statsforvaltningens indflydelse.

I forbindelse med Statsforvaltningens anmodning til ansøgere om frem-

skaffelse af oplysninger eller dokumentation forlænges tidsforbruget i nogle

tilfælde på grund af manglende respons på Statsforvaltningens anmodning

eller eventuel misforståelse heraf.

Medmindre der skal meddeles afslag på ansøgningen allerede på grundlag

af oplysningerne i ansøgningen eller på grundlag af supplerende telefoniske

oplysninger, indkaldes ansøgerne i familieadoptionssager snarest efter

modtagelsen af ansøgningen til et møde i Statsforvaltningen. Dette møde

afholdes af en socialrådgiver fra adoptionsafdelingen som mødesagsbe-

handler og omfatter såvel vejledning af ansøgerne om blandt andet rets-

virkningerne ved adoption som belysning af sagen. Mødet afholdes på

Statsforvaltningens afdelingskontor beliggende nærmest ansøgernes bo-

pæl. Mødenotatet indgår i viderebehandlingen af sagen ved adoptionsse-

kretariatet i Ringkøbing.

Mødet med ansøgerne afholdes som udgangspunkt, inden der stilles krav

om dokumentation i form af originale, legaliserede dokumenter, idet det vil

være unødvendigt for ansøgeren med besværet, udgiften og tidsforbruget

ved fremskaffelsen af dokumenterne, hvis det viser sig, at der allerede ud

fra de oplysninger, der fremkommer på mødet, skal gives afslag på fami-

lieadoption, f.eks. på grund af barnets tilknytning til søskende i hjemlandet

eller på grund af mulighed for fortsat bopæl hos pårørende i hjemlandet.

Når der søges om adoption af enten et barn, der har ophold i udlandet, el-

ler et barn, der er kommet til Danmark med henblik på adoption, er der ta-

le om en international familieadoptionssag. Reglerne i Haagerkonventionen

af 29. maj 1993 om beskyttelse af børn og om samarbejde med hensyn til

internationale adoptioner skal derfor følges, og afgiverlandets centrale

adoptionsmyndighed skal dermed involveres såvel for belysning af barnets

forhold i afgiverlandet som ved tiltrædelse af gennemførelse af adoptionen.

Haagerkonventionen stiller bestemte minimumskrav vedrørende oplys-

ningsgrundlaget ved sagens forelæggelse for afgiverlandet. Der skal såle-

des udarbejdes en socialrapport med blandt andet oplysninger om hel-

bredsforhold, bolig- og erhvervsforhold, økonomiske forhold, baggrund,

familieforhold, ansøgernes indbyrdes forhold og egnethed til at påtage sig

en international adoption. Der vil som grundlag for udarbejdelsen af social-

rapporten som udgangspunkt af en socialrådgiver ved adoptionsafdelingen

blive gennemført et hjemmebesøg hos ansøgerne.

Der skal endvidere indhentes helbredserklæringer fra egen læge, straffeat-

tester og udtalelse fra kommunen.

Hvis barnet er 7 år eller derover skal barnet høres, og hvis de biologiske

forældre lever, skal der også indhentes erklæringer/samtykke fra dem

gennem Den Danske Ambassade i pågældende land. Svartiderne fra de

forskellige landes ambassader kan være meget forskellige, såvel på grund

af problemer med at få kontakt med pågældende person som forskellig

praksis i ambassader med hensyn til prioritering af opgaven.

Lever de biologiske forældre ikke, skal der af ansøger indhentes dødsattest

som dokumentation herfor, eller der skal foreligge bevismateriale for, at

der er tale om et hittebarn.

I de tilfælde, hvor der ikke er nogen biologiske forældre, skal der beskikkes

en værge for at afgive evt. samtykke til adoptionen. Samtykket skal afgi-

ves på et møde.

Uanset kravene i Haagerkonventionen er opfyldt ved Statsforvaltningens

forelæggelse af sagen for afgiverlandet, stilles der i nogle tilfælde fra afgi-

verlandet krav om supplerende oplysninger om ansøgerne, eller der stilles

krav om direkte indgivelse af ansøgning om adoption i afgiverlandet. Stats-

forvaltningen har ingen mulighed for at afvise sådanne krav, eller påvirke

hvor lang sagsbehandlingstid, der er i afgiverlandet. Det kan således tage

mange måneder.

Hvis der gives positivt svar på international adoption fra afgiverlandet, skal

Statsforvaltningen anmode ansøger om at søge om opholdstilladelse for

barnet ved Udlændingestyrelsen. Sagen forlænges dermed på dette tids-

punkt af Udlændingestyrelsens sagsbehandlingstid. Først efter, der er op-

nået opholdstilladelse og barnet derpå er kommet til Danmark, kan der ud-

færdiges adoptionsbevilling.

Tidsforbruget ved Statsforvaltningens arbejde med sager om international

familieadoption er omfattende på grund af såvel de mange sagsskridt som

udarbejdelse af socialrapport og forelæggelsesbrev efter Haagerkonventio-

nen til afgiverlandet. Som omtalt er sagsbehandlingstiden imidlertid i me-

get høj grad afhængig af svar fra ansøgerne selv og andre myndigheders

sagsbehandlingstid.

Statsforvaltningen har i perioder haft ikke ubetydelig sagsbehandlingstid på

grund af sagsbunker. Sager hvor børn er i en uholdbar og usikker op-

holdsmæssig situation er imidlertid forsøgt prioriteret.

For så vidt angår den konkrete sag, der ligger til grund for udvalgsspørgs-

målet, kan det oplyses, at sagen fortsat er på et så tidligt stadie i sagsfor-

løbet, at det ikke er muligt at opstille et tidsestimat forbundet med en ri-

melig sikkerhed for sagens færdigbehandling.