Ministeren
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 20. februar 2017 stillet følgende
spørgsmål nr. 515 (alm. del) efter ønske fra Martin Henriksen (DF) til udlændinge-
og integrationsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 515:
Vil ministeren oplyse, om det er muligt for kommuner at boligplacere flygtninge
i kolonihaver med det resultat, at flygtninge må bo der året rundt i modsætning
til danskere og udlændinge, der ikke har flygtningestatus?
Svar:
Jeg har til brug for besvarelsen indhentet nedenstående bidrag fra
erhvervsministeren, hvortil jeg kan henholde mig:
”Af forarbejderne til bestemmelsen
i planloven om midlertidige opholdssteder for
flygtninge fremgår klart, at bestemmelsen ikke ændrer andre love, og at
begrænsninger derfor kan følge af anden lovgivning.
Ifølge kolonihaveloven må kolonihaver ikke anvendes til helårsbeboelse. Det
betyder ifølge forarbejderne, at kolonihavehuse ikke må være bopæl for nogen i
vinterhalvåret.
Det følger således af kolonihaveloven og forarbejderne til denne, at man ikke
lovligt kan bo i kolonihavehuse i vinterhalvåret. Det gælder også flygtninge.”
3. april 2017
Integrationskontor
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
www.uim.dk
36977191
209649
Inger Støjberg
/
Sofie Marie Jørgensen Alber
Side
1/1