UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 510: Spm. om talepapir fra samrådet den 31. januar 2017 om politiets ageren over for borgere, til udlændinge- og integrationsministeren

Udlændinge- og Integrationsudvalget 2016-17
UUI Alm.del
Offentligt

Talepapir

Arrangement:

Samråd K

Hvornår:

31. januar 2017

DET TALTE ORD GÆLDER

Spørgsmål K

Ministeren bedes redegøre for, om regeringen påtænker at iværksætte initiativer,

ændre eller tydeliggøre reglerne eller på anden måde sikre, at offentligt ansatte

møder borgerne på en hensigtsmæssig, respektfuld måde, herunder giver hånd til

modsatte køn i de tilfælde, hvor det forekommer naturligt.

16. januar 2017

Sags nr.

Akt-id

2017 - 847

181096

Tekst:



står

over for en væsentlig problemstilling.



Ikke mindst derfor skal jeg benytte lejligheden til at

takke for spørgsmålene.



derfor skal jeg naturligvis tilslutte mig ordene fra

justitsministeren



For jeg ved, at der fortsat

væsentlige kræfter i

Danmark – her i Folketinget – som har den holdning,

at integration handler om gensidig tilpasning.



Altså som helt overordnet mener, at både indvandrere

og danskere må bøje sig lidt mod hinanden.



Det

jeg

lodret

uenig i.



Jeg skal derfor gerne gentage, hvad jeg tidligere har

sagt:

UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 510: Spm. om talepapir fra samrådet den 31. januar 2017 om politiets ageren over for borgere, til udlændinge- og integrationsministeren



Integration er

ikke

et spørgsmål om, at alle skal give

sig lidt.



Det er et spørgsmål om, at når man kommer til Dan-

mark, så tager man Danmark til sig med det værdisæt,

og den kultur,

har her.



Til det hører et fundament af frihedsrettigheder. Hvor

kvinder og mænd – piger og drenge er lige meget

værd. Hvor man kan tro præcis, det man vil. Man kan

sige præcis det man vil. Man kan også tegne, hvad

man vil her.



Tro er i det hele taget en privat sag. Ikke noget man

pådutter andre.



Jeg ved som sagt godt, at det ikke altid er et syns-

punkt, vi deler her i Folketinget – for ellers ville man

vel ikke i landets næststørste oppositionsparti have

valgt at opstille den person [Asmaa Abdol-Hamid],

som har givet anledning til spørgsmål J som kandidat

til Folketinget for nogle år siden.



Vel vidende at hun var talsperson for 11 muslimske

organisationer, som

ikke

mener, at man må tegne,

hvad man vil.

som derfor meldte Jyllands-Posten

for blasfemi og racediskrimination, fordi avisen pub-

licerede de berømte tegninger af profeten Muham-

med.

UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 510: Spm. om talepapir fra samrådet den 31. januar 2017 om politiets ageren over for borgere, til udlændinge- og integrationsministeren



Vel vidende at hun var på koranskole i en lille by i

Yemen. Hvor man næppe får ret meget med sig hjem,

som kan bruges i et moderne, demokratisk samfund.



Vel vidende at hun insisterer på at klæde sig på en

måde, som signalerer, at man ikke vil Danmark.



Og ja - vel vidende at hun

ikke

ønskede at give hånd

til mænd. Med henvisning til sin religiøse overbevis-

ning.

[Vedr. ansættelse i offentlig tjeneste]



Princippet om, at man tager Danmark til sig, bør ikke

mindst gælde, hvis man er ansat i offentlig tjeneste.



For danske myndigheder

skal

selvfølgelig fremstå og

agere under respekt for danske normer og værdier –

anstændighed, lighed og respekt.

under hensynta-

gen til danske traditioner.



For det at give håndtryk i mødet med andre menne-

sker

udgør

unægtelig en indgroet del af vestlig og

dermed af dansk kultur.



At personer ikke

vil

hilse med håndtryk sætter derfor

spørgsmålstegn ikke bare ved deres neutralitet og re-

spekt for danske traditioner – men faktisk ved

hele

pågældendes ønske om at være en del af Danmark.

UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 510: Spm. om talepapir fra samrådet den 31. januar 2017 om politiets ageren over for borgere, til udlændinge- og integrationsministeren



Jeg bliver derfor harm,

hver gang

jeg hører, at offent-

ligt ansatte ikke vil give hånd af religiøse grunde.

[Kønsproblematik]



Og min harme stopper ikke her.



For vi ved jo allesammen godt, at mange af de sager

med offentligt ansatte, som har foranlediget diskussi-

onen,

sager, hvor nogle muslimer mener, at deres

religion foreskriver forskelsbehandling af mænd og

kvinder ved, at der kun gives hånd til det ene køn.



For paradoksalt nok - har vi jo - i nogle af de her sa-

ger at gøre med personer, der kræver

ligebehandling,

mens de selv

forskelsbehandler

kvinder og mænd på

det groveste.



Og vi skal selvfølgelig

aldrig

acceptere, at mænd og

kvinder forskelsbehandles. Og heller ikke i lighedens

navn.

[Vedr. evt. tiltag]



Jeg er derfor glad for at kunne konstatere, at regerin-

gen og Dansk Folkeparti er enige i målsætningen:



I situationer, hvor det er naturligt at give hånd,

giver

man hånd. Til

begge

køn.

Uanset

hvad religiøse og

kulturelle traditioner foreskriver.



Regeringen mener dog ikke, at ny lovgivning er den

rette vej frem.

UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 510: Spm. om talepapir fra samrådet den 31. januar 2017 om politiets ageren over for borgere, til udlændinge- og integrationsministeren



Det mener vi ikke, fordi vi synes, at lokale problemer

bedst løses lokalt.



Men justitsministeren og jeg har netop i vores redegø-

relser givet klart udtryk for

regeringens

holdning til

spørgsmålet.

[Tiltag generelt]



Manglende vilje til at give hånd er jo desværre kun et

symptom på problemer med årtiers dårlig integration

og parallelsamfund. For det her handler

også

om at få

gjort op med parallelsamfund. Men det er et langt, sejt

træk…..



Og jeg mener ligeså godt, vi kan sige det, som det er:

Jo, færre flygtninge og indvandrere med ikke-vestlig

baggrund, som kommer, desto bedre er mulighederne

for at modvirke parallelsamfund og sikre sammen-

hængskraft.



Vi har derfor også indtil videre gennemført 40 stram-

ninger på udlændingeområdet siden valget – og hel-

digvis sammen med Dansk Folkeparti.



Stramninger, som bl.a. har tilbagerullet de lempelser

af udlændingepolitikken, som Socialdemokratiet gen-

nemførte, da de havde regeringsmagten.

UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 510: Spm. om talepapir fra samrådet den 31. januar 2017 om politiets ageren over for borgere, til udlændinge- og integrationsministeren



Og regeringen vil forstærke den stramme, konsekvente

og realistiske udlændingepolitik.



Med finansloven for 2017 blev der taget nye, væsent-

lige skridt.



For eksempel vil der blive indført en såkaldt ”nød-

bremse” i udlændingeloven, så vi i en krisesituation

kan afvise asylansøgere ved grænsen.



der vil blive gennemført en ændring af reglerne for

permanent ophold, så der fremover stilles højere krav

til flygtninge og indvandreres evne og vilje til at inte-

grere sig i det danske samfund.



Regeringens fokus ligger ikke kun på at gøre det min-

dre attraktivt at søge mod Danmark. For vi skal

også

stille langt flere krav til dem, der, der er kommet.



Først og fremmest er det vigtigt at få flere i arbejde.



For det er kun rimeligt, at man så hurtigt som muligt

giver et bidrag til det danske samfund, når man er her.



Og her må religion aldrig står i vejen og blive en und-

skyldning for ikke at bidrage – for ikke at ville tage et

job.



Tværtimod er det helt afgørende for den enkeltes in-

tegration i det danske samfund, at man kommer ud på

UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 510: Spm. om talepapir fra samrådet den 31. januar 2017 om politiets ageren over for borgere, til udlændinge- og integrationsministeren

en arbejdsplads og møder danskerne, det danske

sprog, danske normer og værdier.



Det gælder uanset hvilket køn man har, hvilken kultur

man kommer fra, og hvilken religion man tilhører.



Derudover ændrer vi

tilgangen

til integration. Sam-

men med KL og arbejdsmarkedets parter har vi indgå-

et to aftaler om integration, som gør integrationsind-

satsen langt mere beskæftigelsesrettet – med fokus på

det vi ved der virker: Ophold på virksomhederne.



Alle skal nu som udgangspunkt mødes som jobparate.

Og alle skal ud på en virksomhed senest 1 måned ef-

ter, man er meddelt asyl – og gerne tidligere. Det

handler jo om, at alle skal yde sit bidrag. Men det

handler også om, at alle skal ud at være del af det

samfund, hvor man mødes med – og er nødt til at ind-

ordne sig – de værdier og normer, som er afgørende

for os danskere.

[Afslutning]



For integration må

aldrig

bliver et spørgsmål om, at

danskere og indvandrere burde finde hinanden sådan

lidt på midten - men derimod om, at de, der kommer

hertil, tager Danmark til sig.



Med de værdier og traditioner,

har.