UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 508: Spm. om om personer, der er adopteret til Danmark af forældre med dansk oprindelse i visse tilfælde rammes utilsigtet af vores udlændingeregler i forhold til andre danskere m.v., til udlændinge- og integrationsministeren

Udlændinge- og Integrationsudvalget 2016-17
UUI Alm.del
Offentligt

Ministeren

Udlændinge- og Integrationsudvalget

Folketinget

Christiansborg

1240 København K

Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 16. februar 2017 stillet følgende

spørgsmål nr. 508 (alm. del) efter ønske fra Martin Henriksen (DF) til udlændinge-

og integrationsministeren, som hermed besvares.

Spørgsmål nr. 508:

Kan ministeren oplyse om personer, der er adopteret til Danmark af forældre med

dansk oprindelse i visse tilfælde rammes utilsigtet af vores udlændingeregler i

forhold til andre danskere, fordi de er kommet til Danmark som adopterede,

eksempelvis fordi de af gode grunde er indrejst i Danmark på et senere tidspunkt?

Svar:

Udlændinge- og Integrationsministeriet har forstået spørgsmålet således, at der

spørges til, om reglerne i udlændingeloven og indfødsretsloven har utilsigtede

virkninger, dvs. virkninger, som det ikke var hensigten, at lovgivningen skulle have,

for personer, der er adopteret fra udlandet.

Udlændinge- og Integrationsministeriet kan oplyse, at der er regler om

personer, der er adopteret fra udlandet, i udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 3, § 9,

stk. 7, og § 46 c samt i udlændingebekendtgørelsens kapitel 6.

Udlændingelovens

§ 9, stk. 1, nr. 3,

fastsætter, at der efter ansøgning kan gives

opholdstilladelse til en mindreårig udlænding med henblik på ophold hos en

anden i Danmark fastboende person end forældremyndighedens indehaver, når

opholdstilladelsen gives bl.a. med henblik på adoption, og når den i Danmark

fastboende person

a) har dansk indfødsret,

b) har statsborgerskab i et af de andre nordiske lande,

c) har opholdstilladelse efter § 7, stk. 1 eller 2, eller § 8,

d) har haft opholdstilladelse efter § 7, stk. 3, i mere end de sidste 3 år, eller

e) har tidsubegrænset opholdstilladelse eller opholdstilladelse med

mulighed for varigt ophold.

Udlændingelovens

§ 9, stk. 7,

indeholder det såkaldte tilknytningskrav, der er en

betingelse for ægtefællesammenføring, og 26-årsreglen, som udgør en undtagelse

til tilknytningskravet. Efter § 9, stk. 7, 1. pkt., stilles tilknytningskravet således ikke,

3. april 2017

Udlændingeafdeling

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Tel.

Mail

Web

CVR-nr.

Sags nr.

Akt-id

6198 4000

[email protected]

www.uim.dk

36977191

2017 - 3005

199384

Side

1/3

UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 508: Spm. om om personer, der er adopteret til Danmark af forældre med dansk oprindelse i visse tilfælde rammes utilsigtet af vores udlændingeregler i forhold til andre danskere m.v., til udlændinge- og integrationsministeren

når den herboende har haft dansk indfødsret i 26 år. Efter § 9, stk. 7, 2. pkt., anses

herboende personer med dansk indfødsret, der er adopteret fra udlandet inden

det fyldte 6. år, og som senest i forbindelse med adoptionen har erhvervet dansk

indfødsret, for at have haft dansk indfødsret fra fødslen.

Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol underkendte ved dom af 24. maj

2016 i sagen Biao mod Danmark (38590/10) den daværende 28-årsregel (nu 26-

årsreglen). Udlændinge- og Integrationsministeriet og Justitsministeriet har

fortolket Biao-dommen således, at 26-årsreglen ikke længere finder anvendelse,

jf. udlændinge- og integrationsministerens brev af 27. juni 2016 til Folketingets

Udlændinge- og Integrationsudvalg (UUI Alm. del

–

bilag 215).

Udlændingestyrelsen har lagt denne fortolkning til grund i sin praksis.

Udlændinge- og Integrationsministeriet forventer, at et lovforslag om ændring af

udlændingeloven, hvorved 26-årsreglen

–

og dermed også reglen vedrørende

beregning af tidspunktet for erhvervelse af dansk indfødsret for personer, der er

adopteret fra udlandet

–

ophæves, fremsættes for Folketinget i marts 2017.

Udlændingelovens

§ 46 c

er en bemyndigelsesbestemmelse, der fastslår, at

udlændinge- og integrationsministeren kan fastsætte nærmere regler om, at

afgørelser om meddelelse, forlængelse, bortfald og inddragelse af bl.a.

opholdstilladelser efter § 9, stk. 1, nr. 3, med henblik på adoption, og afgørelser

om udstedelse, annullering og inddragelse af visum efter § 4 a, stk. 2, til

udlændinge, der er meddelt opholdstilladelse efter § 9, stk. 1, nr. 3, med henblik

på adoption, kan træffes af andre myndigheder end Udlændingestyrelsen.

Der er på den baggrund fastsat særlige bestemmelser om opholdstilladelse i

forbindelse med adoption i

udlændingebekendtgørelsens kapitel 6

(§§ 31-34).

Bestemmelserne indebærer bl.a., at afgørelse om meddelelse, forlængelse,

bortfald og inddragelse af opholdstilladelse i forbindelse med adoption træffes af

Statsforvaltningen med klageadgang til Udlændingestyrelsen.

Udlændinge- og Integrationsministeriet kan endvidere oplyse, at der er en regel

om statsborgerskab ved adoption i

indfødsretsloven § 2 A.

Indfødsretslovens § 2 A, stk. 1, fastsætter, at et udenlandsk barn under 12 år, der

er adopteret ved en dansk adoptionsbevilling, bliver dansk statsborger ved

adoptionen, hvis barnet adopteres af et ægtepar eller et samlevende par, hvor

mindst én af ægtefællerne eller en af de samlevende er dansk statsborger, eller af

en enlig dansk statsborger.

Indfødsretslovens § 2 A, stk. 2, fastsætter, at dansk indfødsret erhverves fra det

tidspunkt, hvor adoptionens retsvirkninger indtræder.

Side

2/3

Indfødsretslovens § 2 A, stk. 3, fastsætter, at stk. 1 og 2 finder tilsvarende

anvendelse i tilfælde, hvor barnet er adopteret ved en udenlandsk afgørelse, der

anerkendes i medfør af adoptionslovens § 28, stk. 2.

Indfødsretslovens § 2 A indebærer, at der i forhold til at opnå indfødsret sondres

mellem børn, der adopteres af danske statsborgere inden det fyldte 12 år, og

børn, der adopteres af danske statsborgere mellem det fyldte 12. og 18. år. Det

betyder, at der stilles andre krav for børn under 12 år i forhold til at opfylde

opholdskravet, kravet om bopæl i Danmark, danskkundskaber og

Indfødsretsprøven af 2015.

Udlændinge- og Integrationsministeriet er ikke umiddelbart bekendt med andre

tilfælde, hvor reglerne i udlændingeloven eller indfødsretsloven har virkninger for

personer, der er adopteret fra udlandet, som er anderledes end i forhold til andre

danske statsborgere.

Med henblik på at understøtte denne erfaringsbaserede vurdering har

Udlændinge- og Integrationsministeriet for en god ordens skyld foretaget en

søgning i sit journalsystem på oplagte søgeord, herunder "adoption", "adopteret",

"Adoption og Samfund" og "Landsforeningen Adoption og Samfund". Der er ved

søgningen fundet et stort antal akter (over 9000 akter), som indeholder disse

søgeord. Ved en søgning på henvendelser fra oplagte afsendere har ministeriet

ikke fundet henvendelser, der er relevante for besvarelsen af spørgsmålet.

Herudover vil det forudsætte en særskilt søgning i hver enkel akt kombineret med

en manuel gennemgang af akterne at fastslå, om der heri indgår oplysninger, som

er relevante for besvarelsen af spørgsmålet. Ministeriet har af ressourcemæssige

grunde ikke foretaget en sådan gennemgang af alle akterne.

Inden for denne ramme har Udlændinge- og Integrationsministeriet ikke

umiddelbart kunnet konstatere, at reglerne i udlændingeloven og

indfødsretsloven har utilsigtede virkninger, dvs. virkninger, som det ikke var

hensigten, at lovgivningen skulle have, for personer, der er adopteret fra

udlandet.

Inger Støjberg

Jesper Gori

Side

3/3