Udlændinge- og Integrationsudvalget 2016-17
UUI Alm.del
Offentligt
1682629_0001.png
Ministeren
Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget har den 5. oktober 2016 stillet
følgende spørgsmål nr. 5 (alm. del) efter ønske fra Josephine Fock (ALT) til
udlændinge-, integrations- og boligministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 5:
Vil ministeren redegøre for kommunernes udgifter i forbindelse med bevilling af
enkeltydelser på flygtninge- og integrationsområdet før og efter indførelsen af
integrationsydelsen? Opgørelse bedes være for perioden 2001 og frem til
dagsdato.
Svar:
Det skal indledningsvis bemærkes, at Udlændinge-, Integrations- og
Boligministeriet har forstået spørgsmålet således, at der med enkeltydelser på
flygtninge- og integrationsområdet spørges til hjælp i særlige tilfælde, jf. §§35-39 i
lov om integration af udlændinge i Danmark, jf. LB nr. 1091 af 7. oktober 2014.
Det bemærkes endvidere, at integrationsydelsen for nyankomne flygtninge,
familiesammenførte og øvrige blev indført pr. 1. september 2015. Målgruppen for
integrationsydelsen blev efterfølgende pr. 1. juli 2016 udvidet til også at omfatte
personer, der havde lovligt ophold i Danmark før 1. september 2015.
Kommunerne kan efter §§35-39 i lov om integration af udlændinge i Danmark yde
hjælp til enkeltudgifter, sygebehandling mv., særlig hjælp vedrørende børn og
hjælp til flytning til udlændinge, der er omfattet af den treårige
introduktionsperiode. Det er en forudsætning, at der er tale om udgifter, som ikke
har kunnet forudses. I henhold til integrationsloven refunderer staten 50 pct. af
kommunernes udgifter. Det skal på den baggrund dog bemærkes, at der for
ordningen var 75 pct. statsrefusion til og med 2007. Refusionen blev sænket til 50
pct. fra og med 2008.
Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet er et nyoprettet ministerium, der
først har fået selvstændigt regnskabsansvar fra finansåret 2016. Ministeriet har
derfor anvendt regnskabstal fra statsregnskaberne for øvrige ministerier for
3. november 2016
Koncernøkonomi
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
[email protected]
www.uibm.dk
36977191
2016 - 11925
138781
Side
1/2
 UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 5: Spm. om ministeren vil redegøre for kommunernes udgifter i forbindelse med bevilling af enkeltydelser på flygtninge- og integrationsområdet før og efter indførelsen af integrationsydelsen, til udlændinge-, integrations- og boligministeren
1682629_0002.png
perioden 2001-2006. For perioden 2007 og frem er der anvendt regnskabstal fra
Statistikbanken.
Den samlede opgørelse af offentlige udgifter i forbindelse med hjælp i særlige
tilfælde for perioden 2001 og frem fremgår af tabel 1 nedenfor.
Tabel 1.
Offentlige udgifter i forbindelse med hjælp i særlige tilfælde (årets pl.).
Årstal Ministerium
(Mio. kr.)
2001
Indenrigsministeriet
157,6
2002
Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration
201,5
2003
Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration
123,6
2004
Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration
112,0
2005
Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration
67,2
2006
Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration
53,3
2007
Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration
34,0
2008
Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration
31,9
2009
Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration
31,9
2010
Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration
44,5
2011
Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration
52,8
2012
Social- og Integrationsministeriet
46,6
2013
Social-, Børne- og Integrationsministeriet
59,8
2014
Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold
106,8
2015
Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold
179,7
2016
Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet
190,4*
* Forventede udgifter.
** Fsva. regnskabstallene for 2001-2006 er der foretaget en kvalificeret opregning af
de statslige udgifter med udgangspunkt i en statsrefusion på 75 pct.
Det skal bemærkes, at der i perioden har været en betydelig variation i antallet af
personer, der er omfattet af integrationsloven, og at tallene ikke er korrigeret
herfor. Udgifterne i tabel 1 ovenfor følger i høj grad tilgangen af personer til
integrationsprogrammet.
Det skal endvidere bemærkes, at udgifterne blandt andet omfatter hjælp til
etablering for nyankomne flygtninge, herunder anskaffelse af møbler og inventar
mv., transport i forbindelse med danskundervisning og aktivering samt dækning af
udgifter til sygebehandling og medicin mv.
Det skal afslutningsvis bemærkes, at udbetalingen af hjælp i særlige tilfælde,
herunder fastsættelsen af udbetalingens størrelse, beror på en konkret
sagsbehandling i den enkelte kommune.
Inger Støjberg
/
Anette Görtz
Side
2/2