Folketingets Udlændinge- og Integrationsudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
www.sm.dk
Sagsnr.
2017 - 1018
Doknr.
452193
Dato
08-03-2017
Folketingets Udlændinge- og Integrationsudvalg har d. 10. februar 2017 stillet følgen-
de spørgsmål nr. 493 (alm. del) til børne- og socialministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Dan Jørgensen (S).
Spørgsmål nr. 493:
”Skal ministerens svar på UUI alm. del – spm. 384 forstås således, at det er
børne- og socialministerens opfattelse, at der i Danmark i praksis ikke befinder
sig nogen afviste asylansøgere på herberg eller andre opholdssteder for
hjemløse?”
Svar:
Serviceloven indeholder en række forpligtigelser for kommunerne til at tilbyde hjælp
og støtte, bl.a. til personer med særlige sociale problemer som f.eks. hjemløse. Det er
en betingelse for at modtage hjælp efter serviceloven, at man har lovligt op-
hold i landet, jf. servicelovens § 2, jf. svar på UUI alm. del – spm. 384.
Optagelse på et herberg kan ske ved direkte personlig henvendelse. Hvis en person,
der ansøger om optagelse på et herberg, eller et andet opholdssted oprettet med
hjemmel i serviceloven, ikke har lovligt ophold i landet, kan vedkommende ikke blive
optaget på boformen. Det er lederen af boformen, som træffer afgørelse om optagelse
kan finde sted.
Med venlig hilsen
Mai Mercado