Udlændinge- og Integrationsudvalget 2016-17
UUI Alm.del
Offentligt
1730823_0001.png
Ministeren
Folketinget
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 8. februar 2017 stillet følgende
spørgsmål nr. 477 (Alm. del) efter ønske fra Johanne Schmidt-Nielsen (EL) til ud-
lændinge- og integrationsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 477:
Hvad kan ministeren oplyse om rationalet bag, at beboere på udrejsecentrene
Kærshovedgård og Sjælsmark ikke tilbydes arbejde mod en mindre betaling under
samme vilkår som frihedsberøvede i institutionerne Vridsløselille og Ellebæk?
Svar:
Udlændingeloven indeholder nærmere regler om frihedsberøvelse af udlændinge,
der opholder sig ulovligt her i landet, med henblik på bl.a. at sikre deres tilstede-
værelse i forbindelse med udsendelse, jf. hermed udlændingelovens § 35 og § 36.
En frihedsberøvelse efter udlændingeloven (med henblik på udsendelse) har ge-
nerelt set lighed med en varetægtsfængsling efter retsplejeloven.
På den baggrund svarer forholdene under frihedsberøvelsen (efter udlændingelo-
ven) som udgangspunkt til forholdene under en varetægtsfængsling (efter retsple-
jeloven). Det indebærer bl.a., at udlændingene skal have samme adgang til arbej-
de under deres frihedsberøvelse som varetægtsarrestanter under deres vare-
tægtsfængsling. Der er her tale om en særlig ordning, der afspejler, at de pågæl-
dende er frihedsberøvet.
Jeg har ikke nogen planer om at give udlændinge, der opholder sig på et udrejse-
center, samme mulighed for arbejde mod en mindre betaling.
Her er det min opfattelse, at vi skal fastholde den gældende ordning. De pågæl-
dende udlændinge vil således alene kunne modtage lommepenge i form af den
såkaldte tillægsydelse, og lommepengene vil alene blive udbetalt, hvis de over-
holder deres kontrakt med indkvarteringsoperatøren, og hvis de – som udvis-
ningsdømte eller afviste asylansøgere – begynder at samarbejde om udsendelsen.
8. marts 2017
Udlændingeafdeling
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
[email protected]
www.uim.dk
36977191
2017 - 2504
193857
Inger Støjberg
/
Frederik Gammeltoft
Side
1/1