Udlændinge- og Integrationsudvalget 2016-17
UUI Alm.del
Offentligt
1683905_0001.png
Ministeren
Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget har den 4. oktober 2016 stillet følgende
spørgsmål nr. 47 (Alm. del) efter ønske fra Josephine Fock (ALT) til udlændinge-, integrati-
ons- og boligministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 47:
Ministeren bedes redegøre for regeringens forslag om at udskyde optagelse af de kvote-
flygtninge, som Danmark har kommittet sig til at modtage, samt oplyse, hvornår Danmark
vil modtage de resterende 491 kvoteflygtninge? Ministeren bedes endvidere redegøre for,
om dette forslag skal ses som et brud på den årelange tradition, hvor Danmark – uanset
regering – har modtaget op til 500 kvoteflygtninge fra flygtningelejre og alverdens brænd-
punkter årligt?
Svar:
Danmark har siden 2005 modtaget ca. 500 kvoteflygtninge om året fordelt over 3-årige
kvoter på i alt 1.500 pladser. Den aktuelle 3-årige kvote udløber i indeværende år. Antallet
af ledige pladser inden for kvoten udgør på nuværende tidspunkt 491 pladser.
Som det fremgår af udlændingeudspillet ”Et stærkere Danmark – styr på flygtningestrøm-
men” af 30. august 2016, har regeringen på grund af de mange asylansøgere, som Dan-
mark har modtaget i de senere år, besluttet at skubbe den resterende del af kvoten for
perioden 2014-2016 til senere år.
Danmark har et ansvar for at hjælpe mennesker på flugt, men vi skal ikke tage så mange
flygtninge, at det truer sammenhængskraften i vores land. Derfor ønsker regeringen end-
videre, at den fremtidige kvote bl.a. fastsættes under hensyntagen til, hvor mange asylan-
søgere der kommer til Danmark. Et lavt antal asylansøgere giver bedre mulighed for at
modtage kvoteflygtninge.
7. november 2016
Udlændingeafdeling
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
[email protected]
www.uibm.dk
36977191
2016 - 11766
137827
Inger Støjberg
/
Lars Lichtenstein
Side
1/1