Ministeren
Folketinget
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 6. februar 2017 stillet følgende
spørgsmål nr. 469 (Alm. del) efter ønske fra Martin Henriksen (DF) til udlændinge-
og integrationsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 469:
Påtænker ministeren, at det skal have konsekvenser, hvis man ikke opholder sig
på Kærshovedgård, som man bør – og i så fald hvilke?
Svar:
Det skal selvfølgelig have konsekvenser, hvis en udlænding, som har fået påbud
om at opholde sig på Udrejsecenter Kærshovedgård, ignorerer myndighedernes
påbud. Det skal der ikke herske nogen tvivl om. Det gælder, uanset om der er tale
om afviste asylansøgere, kriminelle udviste eller udlændinge på tålt ophold.
Det var bl.a. også baggrunden for, at regeringen før jul på baggrund af en aftale
med bl.a. Dansk Folkeparti fremsatte lovforslag nr. L 51 om ændring af
udlændingeloven, lov om fuldbyrdelse af straf m.v. og straffeloven (Styrket
kontrol med udlændinge på tålt ophold og kriminelle udviste, herunder indførelse
af underretningspligt, skærpet straf, afsoning i fodlænke og særlig adgang til
varetægtsfængsling, og ændring af klageadgang). Lovforslaget blev som bekendt
vedtaget som lov nr. 189 af 27. februar 2017 og trådte i kraft den 1. marts 2017.
Med lovændringen hæves strafferammen for overtrædelse af opholds- og
meldepligten for udlændinge på tålt ophold og kriminelle udviste fra 1 år til 1 år
og 6 måneder. Derudover skærpes strafniveauet markant.
Der er endvidere indført en særlig hjemmel til varetægtsfængsling efter
udlændingeloven, så udlændinge på tålt ophold og kriminelle udviste kan
varetægtsfængsles ved gentagne overtrædelser af opholds-, melde-, eller
underretningspligten. Underretningspligten er en ny kontrolforpligtelse, som
indebærer, at udlændinge på tålt ophold og kriminelle udviste på forhånd skal
give underretning til indkvarteringsoperatøren, hvis de pågældende udlændinge
ikke har til hensigt at opholde sig på indkvarteringsstedet i tidsrummet mellem kl.
23.00 og kl. 06.00.
6. marts 2017
Humanitært ophold
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
www.uim.dk
36977191
2017 - 2532
194252
Side
1/2