Udlændinge- og Integrationsudvalget 2016-17
UUI Alm.del
Offentligt
1684122_0001.png
Ministeren
Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget har den 4. oktober 2016 stillet
følgende spørgsmål nr. 46 (Alm. del) efter ønske fra Josephine Fock (ALT) til
udlændinge-, integrations- og boligministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 46:
Ministeren bedes redegøre for Danmarks position i forhold til
flygtningekonventionen, herunder om Danmark ønsker - som regeringen
kommunikerer i FN regi – at genbekræfte flygtningekonventionen eller ønsker
regeringen - som det ved flere lejligheder kommunikeres i den nationale debat -
at udfordre, modernisere og/eller justere flygtningekonventionen? I tilfælde af
sidstnævnte bedes ministeren præcisere, hvilke justeringer eller moderniseringer,
regeringen konkret har i tankerne og hvorvidt det er ministerens opfattelse, at
dette er i overensstemmelse med, hvad regeringen netop har skrevet under på i
FN’s New York Deklaration? Frist forud for besvarelse af samrådsspm. AN.
Svar:
FN’s Flygtningekonvention indeholder generelle regler om, hvem der skal anses
som flygtning i konventionens forstand. Flygtningekonventionen indeholder også
bestemmelser om flygtninges retlige status samt rettigheder og pligter i et
tilflugtsland, herunder i relation til indkvartering, uddannelse, sociale ydelser og
lægebehandling.
Flygtningekonventionen regulerer ikke spørgsmål om flygtninges ret til
familiesammenføring eller spørgsmål om flygtninges ret til familie- eller privatliv i
udvisningssager.
Disse
spørgsmål
reguleres
af
Den
Europæiske
Menneskerettighedskonvention (EMRK).
Flygtningekonventionen indeholder således ikke bestemmelser, der på baggrund
af retten til familie- eller privatliv f.eks. begrænser danske domstoles mulighed for
at udvise kriminelle udlændinge eller for danske myndigheders praksis i
familiesammenføringssager.
Det er regeringens holdning, at arbejdet med at sikre en bedre balance mellem
beskyttelse af menneskerettigheder og vores mulighed for selv at bestemme,
7. november 2016
Kontoret for internationalt
udlændingesamarbejde
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
[email protected]
www.uibm.dk
36977191
2016 - 11763
137813
Side
1/2
UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 46: Spm. om Danmarks position i forhold til flygtningekonventionen m.v., til udlændinge-, integrations- og boligministeren
hvordan vi indretter vores samfund, skal centrere sig om EMRK og ikke
Flygtningekonventionen.
Regeringen mener ikke, at der i forhold til Flygtningekonventionen er tale om en
fortolkning, der er kommet ud af trit med de oprindelige intentioner.
Derfor anser regeringen det også for uproblematisk at have genbekræftet FN’s
Flygtningekonvention i forbindelse med vedtagelsen af FN’s New York erklæring af
19. september 2016 om håndteringen af store flygtninge- og migrantstrømme.
Inger Støjberg
/
Jesper Egevang
Side
2/2