Ministeren
Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget har den 10. oktober 2016 stillet
følgende spørgsmål nr. 45 (alm. del) efter ønske fra Johanne Schmidt-Nielsen (EL)
til udlændinge-, integrations- og boligministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 45:
Vil ministeren redegøre for de samlede omkostninger ved forsøget på
tvangsmæssig udsendelse af fire afviste afghanske asylansøgere med chartret fly
fra Roskilde Lufthavn til lufthavnen i Kabul den 13.-14. september 2016 herunder
udgifter til chartring af fly, rejse og ophold for embedsmænd, der er rejst i
forvejen for at kontakte afghanske myndigheder, tolkning mv. og oplyse det
samlede antal politiansatte og medarbejdere ved den danske repræsentation i
Kabul, der indgik i udsendelsesforløbet 13.-14. september 2016?
Svar:
Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet har til brug for besvarelsen af
spørgsmålet indhentet et bidrag fra Justitsministeriet, der har oplyst følgende,
som jeg kan henholde mig til:
”Justitsministeriet har til brug for besvarelsen indhentet en udtalelse
fra Rigspolitiet, hvortil der henvises:
Både Rigspolitiet og Nordsjællands Politi har haft udgifter i
forbindelse med gennemførslen af den konkrete udsendelse til
Afghanistan. Nordsjællands Politi har således indledningsvist afholdt
udgifter til chartringen af fly, tolk og læge, mens Rigspolitiet har
afholdt udgifter forbundet med, at en medarbejder fra Rigspolitiet
rejste til Kabul forud for det chartrede fly med henblik på at
forberede modtagelsen af de udlændinge, der var ombord.
Rigspolitiet har på den baggrund indhentet et bidrag fra
Nordsjællands Politi og kan herefter oplyse, at de samlede
omkostninger til udsendelsen beløber sig til ca. 1.040.000,- kr.
Rigspolitiet kan afslutningsvis henvise til Rigspolitiets bidrag af 19.
oktober 2016 til brug for besvarelsen af spørgsmål nr. 43 fra
7. november 2016
Koncernøkonomi
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
www.uibm.dk
36977191
2016 - 12089
147850
Side
1/2