Udlændinge- og Integrationsudvalget 2016-17
UUI Alm.del
Offentligt
1724411_0001.png
Ministeren
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 27. januar 2017 stillet
følgende spørgsmål nr. 420 (alm. del) efter ønske fra Dan Jørgensen (S) til
udlændinge- og integrationsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 420:
Kan ministeren bekræfte, som oplyst på samrådet den 15. december 2016,
at ministeren som udgangspunkt ikke ser noget problem i, at den offentlige
myndighed, som høster den økonomise gevinst ved at drive asylcentrene,
også er den samme offentlige myndighed, som har ansvaret for at føre et
kritisk tilsyn med forholdene på asylcentrene?
Svar:
Udlændinge- og Integrationsministeriet har til brug for besvarelsen
indhentet bidrag fra Udlændingestyrelsen, der har oplyst følgende, som jeg
kan henholde mig til:
”Udlændingestyrelsen er ansvarlig for at tilvejebringe og drive
indkvarteringssteder for asylansøgere og for at afholde udgifterne
hertil. I praksis tilvejebringer styrelsen egnede adresser til
asylindkvartering, mens en række indkvarteringsoperatører driver
asylcentrene på vegne af styrelsen. Udlændingestyrelsen indgår årligt
operatørkontrakter med indkvarteringsoperatørerne, hvori ydelserne
i forbindelse med driften og indkvarteringsopgaven er fastlagt.
Kontrakterne mellem Udlændingestyrelsen og
indkvarteringsoperatørerne er tilgængelige på www.nyidanmark.dk
Følgende fremgår af afsnit 8.4. i kontrakterne for 2017:
”Indkvarteringsopgaven skal i udgangspunktet varetages således, at
der overordnet er balance mellem udgifter og indtægter. Såfremt
operatøren i forbindelse med driften af asylcentrene opnår et
overskud, kan dette alene anvendes inden for
indkvarteringsopgavens rammer.”
Dato: 20. februar 2017
Koncernøkonomi
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
[email protected]
www.uim.dk
36977191
2017 - 2070
192855
Side
1/2
 UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 420: Spm. om ministeren som udgangspunkt ikke ser noget problem i, at den offentlige myndighed, som høster den økonomise gevinst ved at drive asylcentrene m.v., til udlændinge- og integrationsministeren
Denne ordning medfører, at der ikke er nogen direkte økonomisk
gevinst forbundet med at drive asylcentre. Ordningen blev delvist
indført i 2016 og fuldt ud indført fra og med 2017.
Udlændingestyrelsen kan supplerende oplyse, at Røde Kors som den
eneste operatør får stillet en underskudsgaranti til rådighed fra
staten. Den ovennævnte tekst fra afsnit 8.4. fremgår også af
operatørkontrakten med Røde Kors. Derudover er der i kontrakten
med Røde Kors mere detailregulerede krav til Røde Kors’
regnskabsaflæggelse, økonomistyring samt overvågning af økonomi
og overskud, herunder anvendelse af et evt. overskud, end tilfældet
er for de øvrige operatører.
Det fremgår således af kontrakten med Røde Kors for 2017, at Røde
Kors kan videreføre et overskud på op til 10 mio. kr. fra det ene år til
det andet. Et overskud kan alene anvendes inden for
indkvarteringsopgavens rammer. Det fremgår endvidere af
kontrakten, at Røde Kors’ midler ikke må udlånes eller på anden
måde anvendes til formål, der ikke er godkendt af
Udlændingestyrelsen. Såfremt et overskud overstiger 10 mio. kr., skal
der indgås særskilt aftale mellem Udlændingestyrelsen og Røde Kors
om anvendelsen af den del af midlerne, der overstiger 10 mio. kr.
Har Røde Kors et merforbrug et år, anvendes tidligere års overskud
(egenkapitalen) efter aftale med Udlændingestyrelsen til dækning af
merforbruget. Derudover indgår egenkapitalens størrelse som en del
af forhandlingerne forud for indgåelse af de årlige
operatørkontrakter. Det kan i den forbindelse f.eks. blive aftalt, at
der i det kommende år skal ske konkrete optimeringer af
bygningsdriften, og at udgifterne hertil finansieres helt eller delvist af
Røde Kors’ egenkapital.
Der henvises i den forbindelse til besvarelsen af 27. oktober 2016 af
spørgsmål nr. 948.”
Inger Støjberg
/
Søren Larsen
Side
2/2