Ministeren
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 27. januar 2017 stillet følgende
spørgsmål nr. 417 (alm. del) efter ønske fra Dan Jørgensen (S) til udlændinge- og
integrationsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 417:
Vil ministeren oplyse, om der fra statens side har været økonomiske besparelser
forbundet med at vælge Langelands Kommune som indkvarteringsoperatør frem
for f.eks. Røde Kors, og herunder oplyse om de forskellige økonomiske udgifter og
overvejelser som knytter sig til valg af indkvarteringsoperatør?
Svar:
Udlændinge- og Integrationsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet
indhentet bidrag fra Udlændingestyrelsen, der har oplyst følgende:
”Udlændingestyrelsen er ansvarlig for at tilvejebringe og drive indkvarte-
ringssteder for asylansøgere og for at afholde udgifterne hertil. I praksis
tilvejebringer styrelsen egnede adresser til asylindkvartering, mens en
række indkvarteringsoperatører driver asylcentrene på vegne af styrel-
sen. Udlændingestyrelsen indgår årligt operatørkontrakter med indkvar-
teringsoperatørerne, hvori ydelserne i forbindelse med driften og ind-
kvarteringsopgaven er fastlagt.
Kontrakterne mellem Udlændingestyrelsen og indkvarteringsoperatø-
rerne er tilgængelige på
www.nyidanmark.dk
via følgende link:
www.nyidanmark.dk/da-
dk/publikationer/SearchPublications.htm?SearchType=publications&Sub
Type=Kontrakt&Subject=Asyl
Operatørkontrakterne tager udgangspunkt i en bestiller-udfører-model,
hvor styrelsen bestiller operatøren til at udføre den opgave, som styrel-
sen har ansvaret for. I operatørkontrakterne fastlægges det således,
hvilke ydelser operatøren skal levere (fx undervisning, aktivering og
sundhedsydelser), formålet med leveringen af disse ydelser og Udlæn-
dingestyrelsens krav til operatørernes levering af ydelserne.
22. februar 2017
Koncernøkonomi
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
www.uim.dk
36977191
2017 - 1968
188151
Side
1/3