Udlændinge- og Integrationsudvalget 2016-17
UUI Alm.del
Offentligt
1725334_0001.png
Ministeren
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 26. januar 2017 stillet følgende
spørgsmål nr. 412 (Alm. del) efter ønske fra Martin Henriksen (DF) til udlændinge-
og integrationsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 412:
Kan ministeren bekræfte, at der med ordlyden ”Denne konvention skal ikke finde
anvendelse på personer, som for nærværende nyder beskyttelse eller bistand fra
andre organer eller institutioner under De Forenede Nationer end De Forenede
Nationers højkommissær for flygtninge” entydigt menes palæstinensere, idet
denne gruppe som den eneste varetages af en FN-organisation (UNRWA), og at
palæstinensere dermed ikke er omfattet af denne konvention?
Svar:
Udlændinge- og Integrationsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet
indhentet en udtalelse fra Flygtningenævnet, der har oplyst følgende:
”Af UNHCR’s Håndbog om procedurer og kriterier for fastlæggelse af
flygtningestatus, punkt 143, fremgår om bestemmelsen i artikel 1 D blandt
andet:
“Med hensyn til flygtninge fra Palæstina bemærkes, at UNRWA kun
opererer i bestemte områder i Mellemøsten, og at det kun er dér,
UNRWA’s beskyttelse eller bistand ydes. Følgelig modtager en flygtning
fra Palæstina, som befinder sig uden for dette område, ikke den nævnte
bistand, og spørgsmålet om hans flygtningestatus bør vurderes i henhold
til kriterierne i 1951-konventionen…”
Flygtningenævnets praksis i asylsager vedrørende statsløse palæstinensere
er i overensstemmelse hermed. Der vil således efter omstændighederne
kunne meddeles opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1, til en
statsløs palæstinensisk asylansøger, idet bemærkes, at det er en
forudsætning for anvendelsen af udlændingelovens § 7, stk. 1-3, at
ansøgeren opholder sig her i landet.
22. februar 2017
Udlændingeafdeling
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
[email protected]
www.uibm.dk
36977191
2017 - 1799
186946
Side
1/2
UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 412: Spm. om ordlyden Denne konvention skal ikke finde anvendelse på personer, som for nærværende nyder beskyttelse eller bistand fra andre organer eller institutioner under De Forenede Nationer end De Forenede Nationers højkommissær for flygtninge m.v., til udlændinge- og integrationsministeren
For en nærmere beskrivelse af fortolkningen af flygtningekonventionens
artikel 1 D i relation til behandlingen af asylansøgninger fra statsløse
palæstinensere henvises til Flygtningenævnets formandskabs beretning om
nævnets virksomhed for perioden 1. april 1989 — 31. december 1991,
siderne 32ff og 102ff.
Af Udenrigsministeriets notat af 24. marts 1988, som er optrykt som bilag til
beretningen (bilag 6), fremgår blandt andet, at den personkreds, der sigtes
til i flygtningekonventionens artikel 1 D, ved bestemmelsens tilblivelse
udover UNRWA-registrerede palæstinensiske flygtninge også omfattede
Korea-flygtninge.”
Inger Støjberg
/
Lars Lichtenstein
Side
2/2