Udlændinge- og Integrationsudvalget 2016-17
UUI Alm.del
Offentligt
1725317_0001.png
Ministeren
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 26. januar 2017 stillet følgende
spørgsmål nr. 409 (Alm. del) efter ønske fra Martin Henriksen (DF) til udlændinge-
og integrationsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 409:
Kan ministeren bekræfte, at flygtningekonventionen ikke i sig selv indeholder
nogle bestemmelser om, hvordan et land skal indrette sit asyl- og udlændingesy-
stem?
Svar:
Flygtningekonventionen indeholder generelle regler om, hvem der skal anses som
flygtning i konventionens forstand, og hvornår et land på den baggrund er forplig-
tet til at give en person flygtningestatus. Konventionen indeholder endvidere be-
stemmelser om udvisning eller afvisning, herunder forbud mod at udvise eller
afvise en flygtning til områder, hvor pågældendes liv eller frihed vil være truet på
grund af hans race, religion, nationalitet, hans tilhørsforhold til en særlig social
gruppe eller hans politiske anskuelser (”non-refoulement”).
Konventionen fastlægger herunder en række rettigheder og pligter for personer,
der opnår anerkendelse som flygtninge, herunder f.eks. retten til at arbejde, ret til
velfærdsydelser, herunder bolig, uddannelse og forsørgelse, samt ret til id- og
rejsedokumenter.
Flygtningekonventionen indeholder ikke - udover de ovennævnte regler - be-
stemmelser om, hvordan et land skal indrette sit asyl- og udlændingesystem.
22. februar 2017
Udlændingeafdeling
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
[email protected]
www.uibm.dk
36977191
2017 - 1795
186931
Inger Støjberg
/
Lars Lichtenstein
Side
1/1