Ministeren
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 24. januar 2017 stillet følgende
spørgsmål nr. 399 (alm. del) efter ønske fra Johanne Schmidt-Nielsen (EL) til ud-
lændinge- og integrationsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 399:
Det fremgår af artiklen ”19 registrerede eksempler på selvmordsadfærd blandt
asylbørn på ni måneder”, Information, den 24. januar 2017, at en række eksem-
pler på selvmordsforsøg/selvmordsadfærd blandt mindreårige har fundet sted hos
én bestemt kommunal operatør. Agter Udlændingestyrelsen på den baggrund at
intensivere tilsynet med den pågældende indkvarteringsoperatør?
Svar:
Udlændinge- og Integrationsministeriet har til brug for besvarelsen indhentet
bidrag fra Udlændingestyrelsen, som jeg kan henholde mig til:
”Det fremgår af de redegørelser for 1., 2. og 3. kvartal 2016, som er
fremsendt til udvalget som bilag 89 (UUI, alm. del), at der er opgjort
henholdsvis to, fire og tre tilfælde af selvmordsforsøg/-adfærd blandt
mindreårige børn indkvarteret i regi af Vesthimmerlands Kommune,
dvs. i alt ni tilfælde.
Vesthimmerlands Kommune har til Udlændingestyrelsen oplyst, at
der ved en fejl er sket en dobbeltregistrering, og at der rettelig har
været to tilfælde af selvmordsforsøg/-adfærd blandt mindreårige
børn indkvarteret i regi af Vesthimmerlands Kommune i 3. kvartal
2016. Det vil sige, at der rettelig har været i alt otte tilfælde af selv-
mordsforsøg/-adfærd blandt mindreårige børn indkvarteret i regi af
Vesthimmerlands Kommune i 1., 2. og 3. kvartal 2016.
Det fremgår derudover af redegørelsen for 4. kvartal 2016, som er
fremsendt til udvalget som bilag 120 (UUI, alm. del), at der er opgjort
fem tilfælde af selvmordsforsøg/-adfærd blandt mindreårige børn
indkvarteret i regi af Vesthimmerlands Kommune.
20. februar 2017
Koncernøkonomi
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
www.uim.dk
36977191
2017 - 1621
186221
Side
1/2