UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 398: Spm. om, hvilke initiativer ministeren har taget for at sikre, at integrationsydelsen ikke kommer i karambolage med EU-retten m.v., til udlændinge- og integrationsministeren

Udlændinge- og Integrationsudvalget 2016-17
UUI Alm.del
Offentligt

Ministeren

Udlændinge- og Integrationsudvalget

Folketinget

Christiansborg

1240 København K

31. marts 2017

Integrationskontor

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Tel.

Mail

Web

CVR-nr.

6198 4000

[email protected]

www.uibm.dk

36977191

2016 - 13240

151286

Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget har den 8. november 2016 stillet

følgende spørgsmål nr. 132 (alm. del) efter ønske fra Holger K. Nielsen (SF),

Johanne Schmidt-Nielsen (EL), Sofie Carsten Nielsen (RV) til udlændinge-,

integrations- og boligministeren, som hermed besvares.

Spørgsmål nr. 132:

”Ka

i istere bekræfte, at regeri ge ikke

undersøgte nyere praksis fra EU-

Domstolen, inden lovforslag L 2, 2014-15 (2. samling) om indførelse af

i tegratio sydelse blev fre sat?”

Svar:

I bemærkningerne til L 2, 2014-15 (2. samling) og L 111, 2015-16 er der redegjort

nærmere for EU-rettens betydning for kravet om lovligt ophold her i riget i

sammenlagt mindst 7 år inden for de seneste 8 år som betingelse for

uddannelses- eller kontanthjælp. Der henvises til pkt. 2.1.2 og pkt. 7 i de

almindelige bemærkninger og til de specielle bemærkninger til § 11, stk. 4, og §

22, stk. 6, i L 2, 2014-15 (2. samling) og til pkt. 3.1.2 og pkt. 9 i de almindelige

bemærkninger i L 111, 2015-16.

Det er således i bemærkningerne anført, at opholdskravet ikke gælder for

EU/EØS-borgere, i det omfang disse efter EU-retten er berettigede til

uddannelses- eller kontanthjælp. Dette følger direkte af § 11, stk. 4, i lov om aktiv

socialpolitik. De nærmere betingelser for, hvornår EU/EØS-borgere efter EU-

retten er berettigede til hjælpen, er endvidere beskrevet i bemærkningerne. I

forhold til danske statsborgere er det i bemærkningerne til L 2 således anført, at

opholdskravet f.eks. ikke finder anvendelse for danske statsborgere, som efter

ophold i et andet EU/EØS-land vender tilbage til Danmark som arbejdstagere. I

forlængelse heraf er der henvist til en principafgørelse fra Ankestyrelsen fra 2006,

hvorefter ”opholdstid i et a det EU-land

kunne sidestilles med opholdstid her i

riget, hvis ansøgeren har haft arbejde i Danmark efter ankomsten til Danmark.

Sags nr.

Akt-id

Side

1/2

UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 398: Spm. om, hvilke initiativer ministeren har taget for at sikre, at integrationsydelsen ikke kommer i karambolage med EU-retten m.v., til udlændinge- og integrationsministeren

Hvis dette ikke var tilfældet, var den pågældende alene berettiget til den

dagælde de starthjælp. Det sa

e vil gælde de foreslåede i tegratio sydelse”.

Af de specielle be

ærk i ger fre går det, at ”det

samme må antages at gælde

de foreslåede i tegratio sydelse”.

Betydningen af EU-Domstolens dom fra 2013 i de forenede sager C-523/11 og

C.585/11, Prinz og Seeberger, blev ikke inddraget eller drøftet i forbindelse med

udarbejdelsen af lovforslagene vedrørende integrationsydelsen.

Prinz- og Seeberger-dommen omhandlede et bopælskrav i de tyske

uddannelsesstøtteregler i en sag, hvor to tyske statsborgere med mangeårige

udlandsophold var nægtet tysk uddannelsesstøtte til studier i et andet land. Som

det fremgår af besvarelsen af 21. oktober 2016 af udvalgets spørgsmål nr. 928

(alm. del), foreligger der ikke praksis fra EU-Domstolen, der konkret tager stilling

til tilfælde, hvor EU-borgere vender tilbage til deres medlemsstat som ikke-

økonomisk aktive og anmoder om understøttelse. På baggrund af den nævnte

dom må det imidlertid antages, at det også i sager, som vedrører tildelingen af

kontanthjælp, må bero på en konkret vurdering, om EU-retten fører til, at danske

statsborgere, som efter ophold i et andet EU/EØS-land vender tilbage til Danmark

som ikke-økonomisk aktive, er berettigede til uddannelses- eller kontanthjælp

som følge af deres samlede tilknytning til Danmark.

Det havde på den baggrund været relevant at redegøre for betydningen af EU-

Domstolens dom i de forenede sager C-523/11 og C-585/11, Prinz og Seeberger i

bemærkningerne til L 2, 2014-15 (2. samling) og L 111, 2015-16. Der henvises til

besvarelsen af 21. oktober 2016 af spørgsmål nr. 928 (alm. del) fra Folketingets

Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalg.

Inger Støjberg

Henrik Thomassen

Side

2/2