Udlændinge- og Integrationsudvalget 2016-17
UUI Alm.del
Offentligt
1723917_0001.png
Ministeren
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 20. januar 2017 stillet følgende spørgsmål
nr. 376 (Alm. del) efter ønske fra Johanne Schmidt-Nielsen (EL) og Josephine Fock (ALT) til
udlændinge- og integrationsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 376:
Vil ministeren uddybe sit svar på UUI alm. del spm. 322, således at det omfatter hvilken
alder, retsmedicinerne har vurderet den pågældende til at være (med angivelse af alders-
mæssige udsving/usikkerhed) sammenholdt med den alder, som Udlændingestyrelsen har
fastsat?
Svar:
Udlændinge- og Integrationsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhen-
tet en udtalelse fra Udlændingestyrelsen, der har oplyst følgende:
”Retsmedicinsk Institut udfærdiger efter en aldersundersøgelse en rapport, som
angiver ansøgerens mest sandsynlige alder med et spænd på et eller flere år. Usik-
kerheden forbundet med resultatet af en aldersundersøgelse er ikke registreret
som metadata i udlændingemyndighedernes elektroniske sagsbehandlingssystem.
De pågældende oplysninger findes således alene registreret i et PDF-dokument på
den pågældendes udlændingesag, men er ikke registreret som strukturerede data i
sagsbehandlingssystemet.
Den af asylansøgeren oplyste alder samt den eventuelt senere af Udlændingesty-
relsen fastsatte alder på baggrund af resultatet af en aldersundersøgelse er heller
ikke registreret som metadata i udlændingemyndighedernes elektroniske sagsbe-
handlingssystem.
Det er således ikke muligt på baggrund af registreringsgrundlaget at tilføje oplys-
ninger til opgørelsen i besvarelsen af UUI alm. del spm. 322 om Retsmedicinsk Insti-
tuts angivelse af det mest sandsynlige aldersspænd samt om den alder, som Ud-
lændingestyrelsen har fastsat. En sådan opgørelse vil alene kunne foretages efter
en omfattende manuel gennemgang af sagerne.
Som det fremgår af besvarelsen af UUI alm. del spm. 321, tager Udlændingestyrel-
sen ved vurderingen af, om en asylansøgers alder bør ændres eller ej, højde for, at
der er en vis usikkerhed forbundet med resultatet af aldersundersøgelsen. Styrel-
sen foretager derfor som udgangspunkt ikke en aldersændring, hvis der er mindre
17. februar 2017
Udlændingeafdeling
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
[email protected]
www.uibm.dk
36977191
2017 - 1365
184106
Side
1/2
UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 376: Spm. om ministeren vil uddybe sit svar på UUI alm. del spm. 322 m.v., til udlændinge- og integrationsministeren
end 1 år mellem den af ansøgeren oplyste alder og den laveste alder i det mest
sandsynlige aldersspænd, der er anført i rapporten fra Retsmedicinsk Institut.
Som det ligeledes fremgår af besvarelsen af UUI alm. del spm. 321, fastsætter Ud-
lændingestyrelsen i de sager, hvor styrelsen ændrer en asylansøgers alder på bag-
grund af resultatet af en aldersundersøgelse, som udgangspunkt ansøgerens alder
til den af ansøgeren oplyste fødselsdato (dag og måned), mens fødselsåret som ud-
gangspunkt fastsættes, så det svarer til den laveste alder i det mest sandsynlige al-
dersspænd.”
Inger Støjberg
/
Lars Lichtenstein
Side
2/2