Udlændinge- og Integrationsudvalget 2016-17
UUI Alm.del
Offentligt
1721373_0001.png
Politi- og Strafferetsafdelingen
Folketinget
Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget
Christiansborg
1240 København K
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
9. februar 2017
Strafferetskontoret
Selina Rosenmeier
2017-0032/40-0011
2197619
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 373 (Alm. del), som Folketin-
gets Udlændinge- og Integrationsudvalg har stillet til justitsministeren den
19. januar 2017. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Martin Henriksen
(DF).
Søren Pape Poulsen
/
Thomas Tordal-Mortensen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 373: Spm. om, hvor mange arbejdsgivere, der gennem de sidste 2 år er dømt for at ansætte eller tilbyde job til personer, der opholder sig illegalt i Danmark m.v., til justitsministeren
Spørgsmål nr. 373 (Alm. del) fra Folketingets Udlændinge- og Integra-
tionsudvalg:
”Vil ministeren oplyse, hvor mange arbejdsgivere, der gennem
de sidste 2 år er dømt for at ansætte eller tilbyde job til perso-
ner, der opholder sig illegalt i Danmark, herunder oplyse hvad
den udmålte straf herfor har været?”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Rigsadvokaten, der har oplyst følgende:
”1. Det følger af udlændingelovens § 59, stk. 5, at den, som
beskæftiger en udlænding uden fornøden arbejdstilladelse eller
i strid med de betingelser, der er fastsat for en arbejdstilladelse,
straffes med bøde eller fængsel indtil 2 år. Efter § 59, stk. 6,
skal det ved strafudmålingen betragtes som en skærpende om-
stændighed, at overtrædelsen er begået forsætligt, at der ved
overtrædelsen er opnået eller tilsigtet en økonomisk fordel for
den pågældende selv eller andre, eller at udlændingen opholder
sig ulovligt i Danmark.
Rigsadvokaten har fastsat nærmere retningslinjer for anklage-
myndighedens strafpåstande i sager om overtrædelse af udlæn-
dingelovens § 59, stk. 5, i Rigsadvokatmeddelelsen, afsnittet
om udlændingelovens § 59, § 59 a og § 59 b, pkt. 5.4.
Det følger heraf blandt andet, at anklagemyndigheden som ud-
gangspunkt ved overtrædelse af udlændingelovens § 59, stk. 5,
skal nedlægge påstand om en bøde på 10.000 kr. pr. beskæfti-
get udlænding pr. påbegyndt måned.
Hvis der foreligger skærpende omstændigheder, jf. udlændin-
gelovens § 59, stk. 5, jf. stk. 6, skal anklagemyndigheden som
udgangspunkt nedlægge påstand om en bøde på 20.000 kr. pr.
beskæftiget udlænding pr. påbegyndt måned. Det gælder i de
tilfælde, hvor én af de skærpende omstændigheder, der er
nævnt i stk. 6, er til stede. Foreligger der flere skærpende om-
stændigheder, skal anklagemyndigheden som udgangspunkt
nedlægge påstand om en skærpet bøde.
Hvis der er opnået eller tilsigtet en økonomisk fordel, skal an-
klagemyndigheden nedlægge påstand om en forhøjet bøde,
medmindre der sker konfiskation, eller der ikke er opnået eller
tilsigtet en økonomisk fordel af nogen betydning.
Det fremgår endvidere af afsnittet i Rigsadvokatmeddelelsen,
at der ved flere beskæftigede og ved beskæftigelse af en eller
2
UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 373: Spm. om, hvor mange arbejdsgivere, der gennem de sidste 2 år er dømt for at ansætte eller tilbyde job til personer, der opholder sig illegalt i Danmark m.v., til justitsministeren
1721373_0003.png
flere udlændinge i længere tid som udgangspunkt foretages en
sammenlægning af de nævnte bødestørrelser uden reduktion
(absolut kumulation). Domstolene kan dog i sådanne sager ef-
ter en samlet konkret afvejning fastsætte en skønsmæssig bøde
uden absolut kumulation af bøderne for hver enkel overtrædel-
se.
Herudover fremgår det af afsnittet, at anklagemyndigheden i
gentagelsestilfælde og i særligt grove tilfælde, hvor der fore-
ligger en mere langvarig, systematisk eller på anden måde kon-
sekvent udnyttelse af udenlandsk arbejdskraft, som udgangs-
punkt skal nedlægge påstand om frihedsstraf og eventuel til-
lægsbøde.
2.
Jeg har til brug for besvarelsen af spørgsmålet undersøgt
muligheden for ved elektronisk udtræk fra politiets sagssty-
ringssystem (POLSAS) at tilvejebringe oplysninger om antallet
af arbejdsgivere, der i 2015 og 2016 er fundet skyldige i over-
trædelse af udlændingelovens § 59, stk. 5.
POLSAS er et journalisering- og sagsstyringssystem, der er
opbygget således, at der journaliseres på en gerningskode, der
knytter sig til en lovovertrædelse. I forbindelse med sagens af-
slutning registreres endvidere en afgørelsestype, som angiver
straffesagens resultat. POLSAS vil således kunne bruges som
redskab til at oplyse blandt andet, hvor mange anmeldelser el-
ler afgørelser der vedrører en given lovovertrædelse. Det vil
derimod ikke uden videre være muligt at trække data af mere
detaljeret karakter.
Af nedenstående tabel 1 fremgår antallet af personer, der er
dømt for overtrædelse af udlændingelovens § 59, stk. 5, (ger-
ningskode 84137 – udlændingeloven, ulovligt arbej-
de/arbejdsgivere) i 2015 og 2016.
Det bemærkes, at antallet af afgørelser er opgjort efter, hvor
mange personer pr. afgørelsestype der har været i det pågæl-
dende år. Det betyder, at den samme person kan figurere flere
gange inden for det samme år, såfremt pågældende har fået fle-
re afgørelser med forskellig afgørelsestype, f.eks. hvis pågæl-
dende inden for det samme år både er idømt en bøde og har få-
et et tiltalefrafald. Under total for det pågældende år vil den
pågældende dog kun figurere én gang. Derfor vil summen af
personer pr. afgørelsestype kunne afvige fra summen i alt.
Tabel 1
Afgørelsestype
Dom
Idømt bøde
Betinget dom og bøde
Udeblivelsesdom
2015
1
47
1
84
2016
1
46
45
3
UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 373: Spm. om, hvor mange arbejdsgivere, der gennem de sidste 2 år er dømt for at ansætte eller tilbyde job til personer, der opholder sig illegalt i Danmark m.v., til justitsministeren
1721373_0004.png
Bødevedtagelse i retten
Advarsel i retten
Afgjort med bødeforelæg
Andet
Tiltalefrafald
Total
5
1
197
2
2
330
10
2
187
3
292
Bemærkninger: Der er et efterslæb i opdatering på alle sagsområder i POL-
SAS, hvorfor data for tidligere år først anses for at være pålidelige 2 måne-
der efter årets udgang. Data er analyseret på baggrund af POLSAS, bear-
bejdet i QlikView efter anklagemyndighedens ledelsesinformationssystem.
Der tages forbehold for indtastningsfejl. Data er dynamiske, idet der tages
hensyn til rettelser af indtastningsfejl, forsinkede opdateringer, nye afgørel-
ser mv. Sigtelser, tiltaler og afgørelser er opgjort efter, hvor mange perso-
ner pr. journalnummer der er blevet sigtet, tiltalt og afgjort. Der vil være
periodevis forskydning af data, da f.eks. antallet af afgørelser i 2015 kan
vedrøre sigtelser rejst i 2014. Data er opdateret den 1. januar 2017.
Det bemærkes, at POLSAS ikke indeholder en eller flere ger-
ningskoder, der alene omhandler tilbud om job til personer
uden fornøden arbejdstilladelse eller i strid med de betingelser,
der er fastsat for en arbejdstilladelse. Sådanne sager vil dog ef-
ter omstændighederne kunne straffes for forsøg på overtrædel-
se af udlændingelovens § 59, stk. 5, jf. straffelovens § 21. I så-
danne tilfælde vil sagerne indgå i opgørelsen af fældende afgø-
relser i tabel 1.
POLSAS indeholder heller ikke én eller flere gerningskoder,
der alene omhandler ulovlig beskæftigelse af udlændinge, der
opholder sig illegalt i Danmark.
3.
Det er ikke muligt at trække nærmere oplysninger om den
udmålte straf fra POLSAS. Der henvises om strafniveauet i
disse sager til de generelle bemærkninger i punkt 1 ovenfor.
Som eksempler fra retspraksis på domme om overtrædelse af
udlændingelovens § 59, stk. 5, kan jeg herudover henvise til en
Vestre Landsrets dom afsagt den 16. januar 2006, gengivet i
Ugeskrift for Retsvæsen 2006, side 1323. I sagen blev den til-
talte idømt en bøde på 50.000 kr. for over to perioder på i alt
knap 5 måneder at have beskæftiget en lettisk statsborger, der
ikke havde arbejdstilladelse i Danmark. Det blev lagt til grund,
at tiltalte havde handlet uagtsomt.
Der kan endvidere henvises til Vestre Landsrets dom afsagt
den 23. februar 2012, gengivet i Tidsskrift for Kriminalret
2012, side 551. I denne sag blev en landmand idømt en bøde
på 140.000 kr. for beskæftigelse af en ukrainsk statsborger
uden arbejdstilladelse. Retten fandt, at forholdet var begået
forsætligt, samt at der ikke forelå formildende omstændighe-
der, hvorfor bøden blev udmålt til 20.000 kr. pr. påbegyndt
måned.
4
UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 373: Spm. om, hvor mange arbejdsgivere, der gennem de sidste 2 år er dømt for at ansætte eller tilbyde job til personer, der opholder sig illegalt i Danmark m.v., til justitsministeren
Endelig kan jeg – som eksempel på en dom, hvor retten efter
en samlet afvejning fastsatte en skønsmæssig bøde uden abso-
lut kumulation af bøderne for hver enkelt overtrædelse – hen-
vise til en dom afsagt den 25. november 2009 af Højesteret,
gengivet i Ugeskrift for Retsvæsen 2010, side 549. I den på-
gældende sag fraveg Højesteret udgangspunktet for bødefast-
sættelsen og nedsatte bøden til 40.000 kr. i en sag, hvor tiltalte
i 6 påbegyndte måneder i et meget begrænset omfang havde
fået gjort rent af en udlænding, der ikke havde opholds- og ar-
bejdstilladelse.
4.
Det bemærkes, at Rigsadvokaten som led i den løbende ud-
vikling af anklagemyndighedens ledelsesinformationssystem
har ændret den datamodel, der benyttes i ledelsesinformations-
systemet. Politikredsene har siden medio marts 2016 bearbej-
det data i QlikView efter anklagemyndighedens ledelsesinfor-
mationssystem med den nye datamodel. Rigsadvokaten benyt-
ter som udgangspunkt den nye datamodel. Det var imidlertid
ikke af tidsmæssige årsager umiddelbart muligt at trække de
nødvendige data til brug for besvarelsen af spørgsmålet fra den
nye datamodel, og data er derfor undtagelsesvist beregnet ud
fra den gamle datamodel. Det betyder, at data i tabel 1 ikke
nødvendigvis er sammenlignelig med data beregnet ud fra den
nye datamodel.”
5