STATSMINISTERIET
CHRISTIANSBORG
Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K
Telefon 33 92 33 00 - Telefax 33 11 16 65
CVR-NR. 10-10-39-40
EAN-lokationsnummer 5798000000032
Dato:
Sagsnr.:
6/2 2017
2017-305
Folketingets Udlændinge, Integrations- og Boligudvalg
Christiansborg
Statsministerens besvarelse af spørgsmål nr. 359 (UUI alm. del). Spørgsmå-
let er stillet efter ønske fra Johanne Schmidt-Nielsen, (EL).
Spørgsmål nr. 359:
”Vil statsministeren – under henvisning til svarene på UUI alm. del - spørgsmål 90 og
191 – fremsende et eller flere forslag til ordlyd af udvalgsspørgsmål og/eller § 20-
spørgsmål, som et medlem af Udenrigspolitisk Nævn kunne have stillet ”ved brug af
sædvanlige parlamentariske redskaber”, i døgnet fra den 25. til den 26. januar 2016
med det formål at inddrage brevet fra FN’s generalsekretær i debatten om lovforslaget
L 87 uden at bryde den tavshedspligt, nævnets medlemmer er pålagt?”.
Svar:
Der henvises til mine besvarelser af 18. november 2016 på UUI spørgsmål nr. 90 (alm.
del). Som det fremgår heraf, bygger FN's generalsekretærs brev, hvori der henvises til
regeringens lovforslag nr. L 87, i substansen på UNHCR's meget udførlige høringssvar
af 6. januar 2016, og indholdet af høringssvaret, der blev oversendt til Folketingets
Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalg allerede den 7. januar 2016, jf. L 87, bilag
3, udfoldes ikke yderligere i brevet.
Medlemmer af Udenrigspolitisk Nævn havde imidlertid efter min opfattelse mulighed
for – uden at bryde en den tavshedspligt, de måtte gå ud fra var gældende som følge af,
at min brevveksling med FN’s generalsekretær ved en misforståelse mellem Uden-
rigsministeriet og Statsministeriet var blevet oversendt til nævnet til fortrolig oriente-
ring – at gøre Statsministeriet bekendt med misforståelsen i tide til, at den kunne have
været afklaret forud for tredjebehandlingen af lovforslag nr. L 87 dagen efter oversen-
delsen. Det kunne fx ske ved at stille mig fx et udvalgsspørgsmål eller et § 20-
spørgsmål, hvor der fx blev spurgt til, om det er nogen nærmere begrundelse for, at
korrespondancen oversendt den pågældende dato (uden angivelse af korrespondancens
indhold) var fortrolig.
Det bemærkes i tilknytning hertil, at udvalget eller dets medlemmer naturligvis også
kan kontakte Statsministeriet uformelt, fx telefonisk, hvis der konstateres forhold, som
fremtræder som en misforståelse.”