Udlændinge- og Integrationsudvalget 2016-17
UUI Alm.del
Offentligt
1720606_0001.png
Ministeren
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 10. januar 2017 stillet følgende
spørgsmål nr. 351 (Alm. del) efter ønske fra Martin Henriksen (DF) til udlændinge-
og integrationsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 351:
Ministeren bedes kommentere artiklen ”Rumæner blev udvist igen” bragt i Hel-
singør Dagblad den 6. januar 2017, og redegøre for, hvordan regeringen vil sikre,
at udlændinge, der er blevet udvist af Danmark, og som har fået indrejseforbud,
ikke igen rejser ind i Danmark? I den forbindelse bedes ministeren forholde sig til,
at flere udlændinge med indrejseforbud er blevet pågrebet i forbindelse med den
midlertidige grænsekontrol, hvilket taler for mere kontrol ved grænserne.
Svar:
1.
Efter reglerne i udlændingelovens kapitel 4 er der mulighed for enten ved dom
eller administrativ afgørelse at udvise udlændinge, der opholder sig her i landet.
En dom, kendelse eller beslutning, hvorved en udlænding udvises, medfører, at
udlændingens visum og opholdstilladelse bortfalder, og at udlændingen ikke uden
tilladelse på ny må indrejse og opholde sig her i landet. Der fastsættes således i
forbindelse med dom, kendelse eller administrativ afgørelse et indrejseforbud. En
udlænding, der udvises ved dom på grund af kriminalitet, meddeles et indrejse-
forbud for 4, 6, eller 12 år eller for bestandig, bl.a. afhængig af den idømte fri-
hedsstrafs længde og karakter.
En udlænding, som udvises administrativt, meddeles som udgangspunkt et indrej-
seforbud af 2, 4 eller 5 års varighed. Ved administrativ udvisning efter udlændin-
gelovens § 25 af hensyn til statens sikkerhed eller hvis udlændingen må anses for
en alvorlig trussel mod den offentlige orden, sikkerhed eller sundhed, meddeles
som udgangspunkt indrejseforbud for bestandig.
2.
Efter udlændingelovens § 59 b straffes den, der indrejser i strid med et indrejse-
forbud, med bøde eller fængsel i indtil 3 år. Det udgør en skærpende omstændig-
hed ved straffastsættelsen, hvis der er tale om gentagelsestilfælde, og hvis ud-
7. februar 2017
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
6198 4000
[email protected]
www.uibm.dk
36977191
2017-589
Side
1/2
 UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 351: Spm. om kommentar til artiklen Rumæner blev udvist igen bragt i Helsingør Dagblad den 6/1-17 m.v., til udlændinge- og integrationsministeren
lændingen er udvist af landet på grund af kriminalitet og må formodes at være
indrejst i strid med forbuddet for på ny at begå kriminalitet.
3.
Regeringen finder det uacceptabelt, at udlændinge, der er udvist og dermed i
sagens natur er uønskede her i landet, indrejser i strid med et indrejseforbud og –
for nogles vedkommende – endda med det formål at begå kriminalitet.
4.
Det er politiets vurdering, at man ved den nuværende kontrolindsats antræffer
de fleste udlændinge, der indrejser ulovligt i Danmark. Det er imidlertid vigtigt at
være opmærksom på, at den nuværende midlertidige grænsekontrol er væsentligt
forskellig fra en permanent grænsekontrol, som Dansk Folkeparti ønsker.
Den midlertidige grænsekontrol er i øjeblikket rettet mod grænsen til Tyskland.
Politiet gennemfører i dag en stikprøvevis kontrol, som baseres på en løbende
observation af trafikken over grænsen fra Tyskland til Danmark. Politiets indsats i
grænseområderne justeres løbende i lyset af bl.a. efterretningsbilledet og den
aktuelle situation ved grænsen, og antallet af betjente – og dermed ressourcefor-
bruget – ændrer sig derfor løbende i både opad- og nedadgående retning.
En permanent grænsekontrol vil i praksis betyde, at Danmark ryger ud af Schen-
gensamarbejdet og den nordiske pasunion. Derved vil vores nabolande være for-
pligtede til at behandle grænsen til Danmark som en ydre Schengengrænse. Det
vil bl.a. betyde, at Sverige, Norge og Tyskland vil føre systematisk kontrol på
grænsen mod Danmark, hvilket vil være til stor gene for de mange danskere,
nordmænd, svenskere og tyskere, som er afhængige af i hverdagen at kunne rejse
frem og tilbage over grænserne.
Hvis vi ikke længere er med i Schengensamarbejdet, kan vi bl.a. ikke længere kun-
ne anvende de fælles registre, f.eks. SIS II og visuminformationssystemet (VIS),
som giver os mulighed for at identificere uønskede personer, der forsøger at ind-
rejse i eller opnå visum til Danmark. Det vil reelt betyde, at det vil blive mere van-
skeligt at udføre en effektiv grænsekontrol. Det vil også vanskeliggøre det samar-
bejde, som vi nyder godt af på politi- og strafferetsområdet.
Inger Støjberg
/
Lars Lichtenstein
Side
2/2