Ministeren
Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
7. november 2016
Medlem af Folketinget Johanne Schmidt-Nielsen (EL) har den 10. oktober 2016
stillet følgende spørgsmål nr. 35 (alm. del) til udlændinge-, integrations- og bolig-
ministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 35:
Ministeren bedes oplyse, hvad de danske myndigheder på baggrund af hændel-
sesforløbet i Kabuls lufthavn om morgenen den 14. september 2016 (jf. Rigspoliti-
ets notat af 15. september 2016 ”Vedr. forberedelse samt hændelsesforløb i Ka-
bul i forbindelse med UCN udsendelse af 4 deportees til Afghanistan den 13. og
14. september 2016 ved anvendelse af chartret fly”) foretager sig for at sikre, at
det fremover inden afrejsen fra Danmark er sikret, at afghanske statsborgere, som
tvangsudsendes, faktisk vil få indrejsetilladelse ved ankomsten til Afghanistan?
Svar:
Danmark udsender løbende afviste asylansøgere til Afghanistan på baggrund af
trepartsaftalen om tilbagetagelse, der blev indgået mellem Danmark, Afghanistan
og UNHCR i 2004.
Ved tvangsmæssige udsendelser til Afghanistan vil der normalt ikke på forhånd
være meddelt den udsendte udlænding indrejsetilladelse.
Rigspolitiet anvender derimod såkaldte grænsefremstillinger. Det betyder, at
Rigspolitiet før udsendelsen underretter de afghanske myndigheder om den på-
gældende udlændings ankomst, og at de afghanske myndigheder meddeler deres
accept af, at politiet ankommer med den pågældende udlænding. Ved ankomst til
Afghanistan – typisk i Kabul lufthavn – vil den pågældende udlænding herefter
blive præsenteret for de afghanske myndigheder med henblik på at bekræfte den
pågældendes nationalitet som afghansk og i bekræftende fald at tillade den på-
gældende indrejse.
Afviser de afghanske myndighederne at lade udlændingen indrejse, ledsager Rigs-
politiet udlændingen tilbage til Danmark.
Udlændingeafdeling
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
www.uibm.dk
36977191
2016 - 11972
138924
Side
1/2