Ministeren
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 9. januar 2017 stillet følgende spørgsmål nr.
341 (Alm. del) efter ønske fra Johanne Schmidt-Nielsen (EL) til udlændinge- og integrati-
onsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 341:
Vil ministeren overveje at supplere de elementer, der indgår ved Udlændingestyrelsens
aldersfastsættelse for asylansøgere, der har angivet at være mindreårige og uledsagede,
med en psykosocial modenhedstest som foreslået af chefen for Dansk Flygtningehjælps
asylafdeling Eva Singer i artiklen ”Hænder og tænder bestemmer, hvornår man er voksen”
Fyns Amts Avis, den 22. december 2016)?
Svar:
En aldersundersøgelse ved Retsmedicinsk Institut er baseret på objektive fund og har
alene til formål at fastslå ansøgers faktiske, fysiske alder. Jeg finder ikke anledning til at
supplere den aldersundersøgelse, som foretages af Retsmedicinsk Institut, med en psyko-
social modenhedstest.
Udlændinge- og Integrationsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhen-
tet en udtalelse fra Udlændingestyrelsen, der bl.a. har oplyst følgende:
”Det er Retsmedicinsk Institut, der har besluttet hvilke elementer, der indgår i en
retsmedicinsk aldersvurdering. Resultatet af en aldersundersøgelse er baseret på
objektive fund, og lægges – som altovervejende udgangspunkt – af udlændinge-
myndighederne til grund som en uvildig, sagkyndig erklæring til brug for vurderin-
gen af ansøgers alder.”
Der henvises i øvrigt til besvarelsen af spørgsmål nr. 321 fra Folketingets Udlændinge- og
Integrationsudvalg.
16. januar 2017
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
6198 4000
www.uibm.dk
36977191
2017-486
Inger Støjberg
/
Lars Lichtenstein
Side
1/1