Udlændinge- og Integrationsudvalget 2016-17
UUI Alm.del
Offentligt
1711329_0001.png
Ministeren
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 4. januar 2017 stillet følgende
spørgsmål nr. 321 (Alm. del) efter ønske fra Josephine Fock (ALT) til udlændinge-
og integrationsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 321:
Ministeren bedes kommentere artiklen ”Hænder og tænder bestemmer, hvornår
man er voksen” bragt i Fyns Amts Avis den 22. dec. 2016, og redegøre for Udlæn-
dingestyrelsens praksis for aldersundersøgelser af uledsagede mindreårige
asylansøgere, herunder om myndighederne anvender eller supplerer med andre
metoder end den biologiske aldersvurdering til fastsættelse af alderen, f.eks. psy-
kologiske undersøgelser?
Svar:
Udlændinge- og Integrationsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet
indhentet en udtalelse fra Udlændingestyrelsen, der har oplyst følgende:
”1. En uledsaget mindreårig asylansøger er en person under 18 år, der ind-
rejser og indgiver ansøgning om asyl uden ledsagelse af sine forældre eller
andre myndige personer, som kan anses for at være trådt i forældrenes
sted. Asylretligt skal uledsagede mindreårige asylansøgere opfylde de sam-
me betingelser som voksne asylansøgere for at blive meddelt opholdstilla-
delse efter udlændingelovens § 7. Der tages dog ved asylsagsbehandlingen
hensyn til, at der er tale om børn, herunder ved gennemførelsen af asyl-
samtalerne.
Uledsagede mindreårige asylansøgere har – i modsætning til voksne asylan-
søgere – bl.a. mulighed for at opnå opholdstilladelse efter udlændingelo-
vens § 9 c, stk. 3, nr. 1 og 2, ligesom der tages særlige hensyn til dem i for-
hold til indkvartering og indkvarteringsvilkår.
2.
Hvis der opstår tvivl om, hvorvidt en uledsaget asylansøger er mindreårig,
kan der iværksættes en aldersundersøgelse. Politiet og Udlændingestyrel-
sen kan således efter udlændingelovens § 40 c, stk. 2, kræve, at en uledsa-
get udlænding, der oplyser at være under 18 år, medvirker til en lægelig
undersøgelse med henblik på at fastslå udlændingens alder. Dog kan under-
16. januar 2017
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
6198 4000
[email protected]
www.uibm.dk
36977191
2017-223
Side
1/3
UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 323: Spm. om, hvor ofte retsmedicinerne har angivet usikkerheder i forbindelse med den udførte biologiske aldersvurdering, til udlændinge- og integrationsministeren
søgelsen – henset til undersøgelsens karakter, jf. nedenfor – kun foretages
med ansøgerens samtykke.
3.
Udlændingestyrelsen iværksætter typisk en aldersundersøgelse, hvis det
vurderes, at den uledsagede mindreårige asylansøger ikke fremtræder al-
derssvarende. Denne vurdering kan fx basere sig på politiets iagttagelser
ved registrering af den pågældende som asylansøger, Udlændingestyrelsens
iagttagelser i forbindelse med afholdelse af samtale med ansøgeren eller
indkvarteringsoperatørens iagttagelser på indkvarteringsstedet.
Det er typisk, hvis en uledsaget mindreårig asylansøger ud fra en umiddel-
bar vurdering fremtræder ældre end den oplyste alder, og hvis der ikke er
ID-dokumenter, der dokumenterer ansøgerens alder, at Udlændingestyrel-
sen iværksætter en aldersundersøgelse. En aldersundersøgelse kan også
iværksættes, hvis en uledsaget mindreårig asylansøger fremtræder væsent-
ligt yngre end den oplyste alder, og der ikke er ID-dokumenter, der doku-
menterer ansøgerens alder. Derudover kan Udlændingestyrelsen fx iværk-
sætte en aldersundersøgelse i tilfælde, hvor der foreligger andre oplysnin-
ger om ansøgers alder, som giver anledning til tvivl om den oplyste alder.
Sådanne andre oplysninger kan fx være oplysninger fra andre familiemed-
lemmer om ansøgerens alder, eller oplysninger indhentet fra myndigheder-
ne i andre europæiske lande, hvor ansøgeren har opholdt sig.
4.
En aldersundersøgelse foretages af Retsmedicinsk Institut ved Køben-
havns Universitet. Undersøgelsen består af 3 elementer. Der foretages en
objektiv undersøgelse af kroppens fysiske udvikling, en røntgenundersøgel-
se af håndknoglernes udvikling samt en røntgenundersøgelse af tandmod-
ningen.
Resultatet af de 3 undersøgelser sammenholdes i en rapport, som udfærdi-
ges af en retsmediciner. Rapporten angiver ansøgerens mest sandsynlige
alder med et spænd på et eller flere år, fx 18-19 år. Vurderingen bygger på
objektive fund fra aldersundersøgelsen, men er undergivet en vis usikker-
hed, og rapporten angiver derfor også en usikkerhedsmargin. Resultatet af
aldersundersøgelsen er en særligt sagkyndig vurdering, der som udgangs-
punkt lægges til grund af udlændingemyndighederne.
Udlændingestyrelsen iværksætter ikke andre undersøgelser til brug for vur-
deringen af ansøgerens alder, herunder fx psykologiske undersøgelser. Ud-
lændingestyrelsen bemærker i den forbindelse, at aldersundersøgelsen ale-
ne har til formål at vurdere en ansøgers faktiske, fysiske alder. Hvis en an-
søgers psykiske modenhed ikke svarer til den pågældendes fysiske alder, vil
asylsamtalerne efter omstændighederne blive gennemført under hensynta-
gen hertil.
5.
Hvis Udlændingestyrelsen vurderer, at der bør iværksættes en aldersun-
dersøgelse, informerer sagsbehandleren ansøgeren om dette. Sagsbehand-
leren vejleder ansøgeren om, hvordan en aldersundersøgelse foregår, her-
under hvilke lægeundersøgelser der vil blive foretaget. Sagsbehandleren
Side
2/3
UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 323: Spm. om, hvor ofte retsmedicinerne har angivet usikkerheder i forbindelse med den udførte biologiske aldersvurdering, til udlændinge- og integrationsministeren
opfordrer herefter ansøgeren til at samtykke til at deltage i aldersundersø-
gelsen.
Sagsbehandleren informerer også ansøgeren om de mulige konsekvenser af
ikke at deltage i aldersundersøgelsen, herunder at Udlændingestyrelsen kan
træffe afgørelse om at ændre ansøgerens alder, hvis den pågældende næg-
ter at deltage i undersøgelsen.
6.
Resultatet af aldersundersøgelsen angiver ansøgerens mest sandsynlige
alder med et spænd på et eller flere år, fx 18-19 år, samt en usikker-
hedsmargin. Udlændingestyrelsen vurderer, om der er grundlag for at fore-
tage en aldersændring, eller om den af ansøger oplyste alder skal fasthol-
des, ved at sammenholde resultatet fra aldersundersøgelsen med de oplys-
ninger, som ansøger har givet om sin alder, og sagens øvrige relevante op-
lysninger.
Udlændingestyrelsen tager ved vurderingen højde for, at der er en vis usik-
kerhed forbundet med resultatet af aldersundersøgelsen. Styrelsen foreta-
ger derfor som udgangspunkt ikke en aldersændring, hvis der er mindre end
1 år mellem den af ansøger oplyste alder og den laveste alder i det mest
sandsynlige aldersspænd der er anført i rapporten fra Retsmedicinsk Insti-
tut.
Hvis Udlændingestyrelsen umiddelbart vurderer, at der er grundlag for at
foretage en aldersændring, indkaldes ansøgeren til en partshøring, hvor an-
søgeren orienteres om resultatet af aldersundersøgelsen. Ansøgeren får
herefter mulighed for at fremsætte sine bemærkninger. Hvis ansøgeren ik-
ke fremkommer med nye oplysninger af væsentlig betydning for sagen, vil
styrelsen herefter træffe afgørelse om ændring af ansøgerens alder. Fød-
selsdatoen fastsættes som udgangspunkt til den af ansøgeren oplyste fød-
selsdato, og fødselsåret fastsættes som udgangspunkt, så det svarer til den
laveste alder i det mest sandsynlige aldersspænd.
7.
Det bemærkes, at Udlændingestyrelsen efter omstændighederne kan be-
slutte at fastsætte en uledsaget mindreårig asylansøgers alder til 18 år eller
derover uden at iværksætte en aldersundersøgelse. Dette kan fx ske, hvis
ansøgeren ikke vil deltage i en aldersundersøgelse, men helt åbenlyst er
voksen.”
Inger Støjberg
/
Lars Lichtenstein
Side
3/3