UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 323: Spm. om, hvor ofte retsmedicinerne har angivet usikkerheder i forbindelse med den udførte biologiske aldersvurdering, til udlændinge- og integrationsministeren

Udlændinge- og Integrationsudvalget 2016-17
UUI Alm.del
Offentligt

Ministeren

Udlændinge- og Integrationsudvalget

Folketinget

Christiansborg

1240 København K

Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 4. januar 2017 stillet følgende

spørgsmål nr. 321 (Alm. del) efter ønske fra Josephine Fock (ALT) til udlændinge-

og integrationsministeren, som hermed besvares.

Spørgsmål nr. 321:

Ministeren bedes kommentere artiklen ”Hænder og tænder bestemmer, hvornår

man er voksen” bragt i Fyns Amts Avis den 22. dec. 2016, og redegøre for Udlæn-

dingestyrelsens praksis for aldersundersøgelser af uledsagede mindreårige

asylansøgere, herunder om myndighederne anvender eller supplerer med andre

metoder end den biologiske aldersvurdering til fastsættelse af alderen, f.eks. psy-

kologiske undersøgelser?

Svar:

Udlændinge- og Integrationsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet

indhentet en udtalelse fra Udlændingestyrelsen, der har oplyst følgende:

”1. En uledsaget mindreårig asylansøger er en person under 18 år, der ind-

rejser og indgiver ansøgning om asyl uden ledsagelse af sine forældre eller

andre myndige personer, som kan anses for at være trådt i forældrenes

sted. Asylretligt skal uledsagede mindreårige asylansøgere opfylde de sam-

me betingelser som voksne asylansøgere for at blive meddelt opholdstilla-

delse efter udlændingelovens § 7. Der tages dog ved asylsagsbehandlingen

hensyn til, at der er tale om børn, herunder ved gennemførelsen af asyl-

samtalerne.

Uledsagede mindreårige asylansøgere har – i modsætning til voksne asylan-

søgere – bl.a. mulighed for at opnå opholdstilladelse efter udlændingelo-

vens § 9 c, stk. 3, nr. 1 og 2, ligesom der tages særlige hensyn til dem i for-

hold til indkvartering og indkvarteringsvilkår.

Hvis der opstår tvivl om, hvorvidt en uledsaget asylansøger er mindreårig,

kan der iværksættes en aldersundersøgelse. Politiet og Udlændingestyrel-

sen kan således efter udlændingelovens § 40 c, stk. 2, kræve, at en uledsa-

get udlænding, der oplyser at være under 18 år, medvirker til en lægelig

undersøgelse med henblik på at fastslå udlændingens alder. Dog kan under-

16. januar 2017

Udlændinge- og

Integrationsministeriet

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Tel.

Mail

Web

CVR-nr.

Sags nr.

6198 4000

[email protected]

www.uibm.dk

36977191

2017-223

Side

1/3

UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 323: Spm. om, hvor ofte retsmedicinerne har angivet usikkerheder i forbindelse med den udførte biologiske aldersvurdering, til udlændinge- og integrationsministeren

søgelsen – henset til undersøgelsens karakter, jf. nedenfor – kun foretages

med ansøgerens samtykke.

Udlændingestyrelsen iværksætter typisk en aldersundersøgelse, hvis det

vurderes, at den uledsagede mindreårige asylansøger ikke fremtræder al-

derssvarende. Denne vurdering kan fx basere sig på politiets iagttagelser

ved registrering af den pågældende som asylansøger, Udlændingestyrelsens

iagttagelser i forbindelse med afholdelse af samtale med ansøgeren eller

indkvarteringsoperatørens iagttagelser på indkvarteringsstedet.

Det er typisk, hvis en uledsaget mindreårig asylansøger ud fra en umiddel-

bar vurdering fremtræder ældre end den oplyste alder, og hvis der ikke er

ID-dokumenter, der dokumenterer ansøgerens alder, at Udlændingestyrel-

sen iværksætter en aldersundersøgelse. En aldersundersøgelse kan også

iværksættes, hvis en uledsaget mindreårig asylansøger fremtræder væsent-

ligt yngre end den oplyste alder, og der ikke er ID-dokumenter, der doku-

menterer ansøgerens alder. Derudover kan Udlændingestyrelsen fx iværk-

sætte en aldersundersøgelse i tilfælde, hvor der foreligger andre oplysnin-

ger om ansøgers alder, som giver anledning til tvivl om den oplyste alder.

Sådanne andre oplysninger kan fx være oplysninger fra andre familiemed-

lemmer om ansøgerens alder, eller oplysninger indhentet fra myndigheder-

ne i andre europæiske lande, hvor ansøgeren har opholdt sig.

En aldersundersøgelse foretages af Retsmedicinsk Institut ved Køben-

havns Universitet. Undersøgelsen består af 3 elementer. Der foretages en

objektiv undersøgelse af kroppens fysiske udvikling, en røntgenundersøgel-

se af håndknoglernes udvikling samt en røntgenundersøgelse af tandmod-

ningen.

Resultatet af de 3 undersøgelser sammenholdes i en rapport, som udfærdi-

ges af en retsmediciner. Rapporten angiver ansøgerens mest sandsynlige

alder med et spænd på et eller flere år, fx 18-19 år. Vurderingen bygger på

objektive fund fra aldersundersøgelsen, men er undergivet en vis usikker-

hed, og rapporten angiver derfor også en usikkerhedsmargin. Resultatet af

aldersundersøgelsen er en særligt sagkyndig vurdering, der som udgangs-

punkt lægges til grund af udlændingemyndighederne.

Udlændingestyrelsen iværksætter ikke andre undersøgelser til brug for vur-

deringen af ansøgerens alder, herunder fx psykologiske undersøgelser. Ud-

lændingestyrelsen bemærker i den forbindelse, at aldersundersøgelsen ale-

ne har til formål at vurdere en ansøgers faktiske, fysiske alder. Hvis en an-

søgers psykiske modenhed ikke svarer til den pågældendes fysiske alder, vil

asylsamtalerne efter omstændighederne blive gennemført under hensynta-

gen hertil.

Hvis Udlændingestyrelsen vurderer, at der bør iværksættes en aldersun-

dersøgelse, informerer sagsbehandleren ansøgeren om dette. Sagsbehand-

leren vejleder ansøgeren om, hvordan en aldersundersøgelse foregår, her-

under hvilke lægeundersøgelser der vil blive foretaget. Sagsbehandleren

Side

2/3

opfordrer herefter ansøgeren til at samtykke til at deltage i aldersundersø-

gelsen.

Sagsbehandleren informerer også ansøgeren om de mulige konsekvenser af

ikke at deltage i aldersundersøgelsen, herunder at Udlændingestyrelsen kan

træffe afgørelse om at ændre ansøgerens alder, hvis den pågældende næg-

ter at deltage i undersøgelsen.

Resultatet af aldersundersøgelsen angiver ansøgerens mest sandsynlige

alder med et spænd på et eller flere år, fx 18-19 år, samt en usikker-

hedsmargin. Udlændingestyrelsen vurderer, om der er grundlag for at fore-

tage en aldersændring, eller om den af ansøger oplyste alder skal fasthol-

des, ved at sammenholde resultatet fra aldersundersøgelsen med de oplys-

ninger, som ansøger har givet om sin alder, og sagens øvrige relevante op-

lysninger.

Udlændingestyrelsen tager ved vurderingen højde for, at der er en vis usik-

kerhed forbundet med resultatet af aldersundersøgelsen. Styrelsen foreta-

ger derfor som udgangspunkt ikke en aldersændring, hvis der er mindre end

1 år mellem den af ansøger oplyste alder og den laveste alder i det mest

sandsynlige aldersspænd der er anført i rapporten fra Retsmedicinsk Insti-

tut.

Hvis Udlændingestyrelsen umiddelbart vurderer, at der er grundlag for at

foretage en aldersændring, indkaldes ansøgeren til en partshøring, hvor an-

søgeren orienteres om resultatet af aldersundersøgelsen. Ansøgeren får

herefter mulighed for at fremsætte sine bemærkninger. Hvis ansøgeren ik-

ke fremkommer med nye oplysninger af væsentlig betydning for sagen, vil

styrelsen herefter træffe afgørelse om ændring af ansøgerens alder. Fød-

selsdatoen fastsættes som udgangspunkt til den af ansøgeren oplyste fød-

selsdato, og fødselsåret fastsættes som udgangspunkt, så det svarer til den

laveste alder i det mest sandsynlige aldersspænd.

Det bemærkes, at Udlændingestyrelsen efter omstændighederne kan be-

slutte at fastsætte en uledsaget mindreårig asylansøgers alder til 18 år eller

derover uden at iværksætte en aldersundersøgelse. Dette kan fx ske, hvis

ansøgeren ikke vil deltage i en aldersundersøgelse, men helt åbenlyst er

voksen.”

Inger Støjberg

Lars Lichtenstein

Side

3/3