Udlændinge- og Integrationsudvalget 2016-17
UUI Alm.del
Offentligt
1682625_0001.png
Ministeren
Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget har den 10. oktober 2016 stillet
følgende spørgsmål nr. 32 (Alm. del) efter ønske fra Josephine Fock (ALT) til
udlændinge-, integrations- og boligministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 32:
Ministeren bedes kommentere henvendelse af 29. september 2016 fra Alex
Clausen vedrørende Erhvervsuddannelser medregnes ikke som ordinær
beskæftigelse, jf. UUI alm. del - bilag 11.
Svar:
For at blive meddelt tidsubegrænset opholdstilladelse er det bl.a. en betingelse, at
udlændingen har haft ordinær fuldtidsbeskæftigelse eller udøvet selvstændig
erhvervsvirksomhed i mindst 2 �½ år inden for de sidste 3 år forud for meddelelsen
af tidsubegrænset opholdstilladelse (beskæftigelseskravet), jf. udlændingelovens
§ 11, stk. 3, nr. 8.
Beskæftigelseskravet blev ved lov nr. 102 af 3. februar 2016 skærpet. Som følge af
lovændringen kan uddannelse ikke længere sidestilles med beskæftigelse ved
beregning af beskæftigelseskravet. Dette gælder al uddannelse, uanset om der er
tale om en lang videregående uddannelse, en professionsbacheloruddannelse, en
erhvervsfaglig uddannelse m.v. Beskæftigelseskravet kan således alene opfyldes
ved fuldtidsbeskæftigelse eller udøvelse af selvstændig erhvervsvirksomhed.
Skærpelserne af reglerne om tidsubegrænset opholdstilladelse er udtryk for, at
tidsubegrænset opholdstilladelse bør forbeholdes udlændinge, der har gjort en
aktiv indsats for egen integration, blandt andet gennem mere fast tilknytning til
arbejdsmarkedet, herunder ved beskæftigelse af et vist omfang.
Dette er ikke ensbetydende med, at man ikke skal søge at uddanne sig.
Udlændinge, som studerer, og som ønsker at få tidsubegrænset opholdstilladelse,
kan efter endt studie søge beskæftigelse. Efter 2 �½ års fuldtidsbeskæftigelse vil
3. november 2016
Udlændingeafdeling
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
[email protected]
www.uibm.dk
36977191
2016 - 12044
139499
Side
1/2
UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 32: Spm. om kommentar til henvendelse af 29/9-16 fra Alex Clausen vedr. erhvervsuddannelser medregnes ikke som ordinær beskæftigelse, til udlændinge-, integrations- og boligministeren
den pågældende således kunne opnå tidsubegrænset opholdstilladelse, forudsat
at de øvrige betingelser er opfyldt.
Inger Støjberg
/
Jesper Gori
Side
2/2