Ministeren
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 22. december 2016 stillet følgende
spørgsmål nr. 311 (Alm. del) efter ønske fra Mattias Tesfaye (S) til udlændinge- og
integrationsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 311:
Vil ministeren redegøre for, hvilke persongrupper Danmark allerede har undtaget
for visumpligt, og om tyrkiske statsborgere, der har haft permanent
opholdstilladelse, men opgivet denne i forbindelse med repatriering, kan
undtages fra visumpligt, jf. Visumforordningens artikel 4, hvoraf det fremgår, at
de enkelte Schengenlande har mulighed for at indføre undtagelser fra de fælles
regler om visumpligt og visumfritagelse i relation til bestemte persongrupper?
Svar:
1.
Efter udlændingelovens § 39, stk. 2, 1. pkt., kan udlændinge- og
integrationsministeren fastsætte regler om, i hvilket omfang pas eller
rejselegitimation skal være påtegnet visum til indrejse i eller udrejse af landet.
Sådanne regler skal imidlertid som følge af Danmarks EU-medlemskab være i
overensstemmelse med de bestemmelser om visumpligt og visumfritagelse, der
er fastsat i Rådets forordning (EF) nr. 539/2001 af 15. marts 2001 om fastlæggelse
af listen over de tredjelande, hvis statsborgere skal være i besiddelse af visum ved
passage af de ydre grænser, og listen over de tredjelande, hvis statsborgere er
fritaget for dette krav (visumforordningen) som senest ændret ved Europa-
Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 509/2014 af 15. maj 2014, og som
finder direkte anvendelse i Danmark.
2.
Efter visumforordningens artikel 4, stk. 1, kan en medlemsstat fastsætte
undtagelser fra visumpligten eller fra visumfritagelsen for følgende
persongrupper:
a) indehavere af diplomatpas, tjenestepas/officielle pas eller særlige pas,
b) medlemmer af besætningen inden for civil luftfart og skibsfart i
forbindelse med udførelsen af deres opgaver,
c) medlemmer af besætningen inden for civil skibsfart, når de har landlov og
er i besiddelse af identitetspapirer for søfarende udstedt i henhold til Den
16. januar 2017
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
www.uibm.dk
36977191
2016-15366
Side
1/3