Udlændinge- og Integrationsudvalget 2016-17
UUI Alm.del
Offentligt
1711808_0001.png
Ministeren
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 3. januar 2017 stillet følgende
spørgsmål nr. 309 (Alm. del) efter ønske fra Johanne Schmidt-Nielsen (EL) til ud-
lændinge- og integrationsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 309:
Det fremgår af svaret på spørgsmål 224 (UUI alm. del), at Udlændingestyrelsen
inddrager risikoen for lemlæstende kvindelig omskæring (FGM) i sager, hvor asyl-
ansøgeren henviser til risikoen, og at det i Flygtningenævnet som udgangspunkt er
op til ansøgeren eller hendes advokat/bisidder at påberåbe sig risikoen for FGM.
Vil ministeren redegøre for, hvorvidt styrelsen og nævnet gør noget aktivt for at
belyse risikoen for FGM i tilfælde, hvor pigen er for lille til selv at udtale sig eller
vurdere risikoen for FGM, eller hvor der er risiko for, at forældrene forholder sig
ligeglade i forhold til risikoen eller måske selv ønsker overgrebet udført?
Svar:
Udlændinge- og Integrationsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet
indhentet udtalelser fra Udlændingestyrelsen og Flygtningenævnet.
Udlændingestyrelsen har oplyst følgende:
”En ansøgning om asyl til et mindreårigt barn indgives oftest i sammen-
hæng med dets forældres ansøgning. Barnets interesser vil typisk være
sammenfaldende med forældrenes ansøgning, og forældrene drager i den
forbindelse omsorg for barnets tarv og interesser. Et barn bliver normalt
omfattet af sine forældres asylsag, fordi det oftest er forældrene, der har et
asylmotiv. Familiens samlede grund til at søge asyl kan på den anden side
skyldes et barns forhold, f.eks. hvis der er tale om risiko for FGM.
Det er blandt andet derfor en integreret del af Udlændingestyrelsens asyl-
sagsbehandling at vurdere, om et medfølgende barn i en asylsøgende fami-
lie har et selvstændigt asylmotiv, og om barnet (sammen med forældrene
eller en bisidder) i givet fald skal indkaldes til en asylsamtale. Et medfølgen-
de barns eventuelle selvstændige asylmotiv indgår således som et fast
16. januar 2017
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
6198 4000
[email protected]
www.uibm.dk
36977191
2017-129
Side
1/2
UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 309: Spm. om ministeren vil redegøre for, hvorvidt styrelsen og nævnet gør noget aktivt for at belyse risikoen for FGM i tilfælde, hvor pigen er for lille til selv at udtale sig m.v., til udlændinge- og integrationsministeren
punkt i den indledende oplysnings- og motivsamtale, som gennemføres
med voksne asylansøgere, der drager omsorg for et eller flere børn.
Hvis sagens oplysninger ikke giver anledning til det, eller hvis barnet er for
lille til at udtale sig, bliver et medfølgende barn ikke indkaldt til samtale om
det selvstændige grundlag for at søge asyl. Det er således som udgangs-
punkt forældrenes og ikke barnets ansvar at oplyse om, hvorvidt barnet har
et selvstændigt asylmotiv.”
Flygtningenævnet har oplyst følgende:
”Som det fremgår af Flygtningenævnets bidrag til besvarelsen af spørgsmål
224 af 5. december 2016 gives der efter nævnets praksis opholdstilladelse
efter udlændingelovens § 7 til kvindelige asylansøgere, der risikerer female
genital mutilation (FGM) ved en tilbagevenden til hjemlandet. Det gælder
både kvinder og børn, der er en del af en familie, og uledsagede mindreåri-
ge asylansøgere.
Det fremgår endvidere, at Flygtningenævnet i asylsager, hvor kvindelige an-
søgere kommer fra lande, hvor FGM er udbredt, er meget opmærksom på
risikoen for at blive udsat for sådanne overgreb, og at det som udgangs-
punkt er op til ansøgeren, ansøgerens advokat og eventuelle bisidder at på-
beråbe sig risikoen for FGM som (en del af et) asylmotiv, jf. herved udlæn-
dingelovens § 7 og § 40, stk. 1.
Efter udlændingelovens § 55, stk. 1, kan Flygtningenævnet om fornødent
beskikke en advokat for udlændingen, medmindre udlændingen selv har
antaget en sådan. Advokater, som modtager beskikkelse i asylsager, har ty-
pisk stor erfaring i at føre asylsager, et indgående kendskab til nævnets
praksis og en omfattende viden om udlændingeret.
Flygtningenævnet går således ud fra, at den beskikkede advokat – også i sa-
ger vedrørende FGM – vil sikre, at relevante asylmotiver bliver påberåbt for
og behandlet af nævnet.”
Inger Støjberg
/
Lars Lichtenstein
Side
2/2