Folketingets Udlændinge- og Integrationsudvalg
Christiansborg
FORSVARSMINISTEREN
11. januar 2017
Folketingets Udlændinge- og Integrationsudvalg har den 19. december 2016 stillet følgende
spørgsmål nr. 300 til forsvarsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra Johanne Schmidt-Nielsen (EL).
Spørgsmål nr. 300:
”Vil ministeren redegøre for struktur, antal ansatte, ansættelses-, aflønnings- og uddannel-
sesforhold i Hjemmeværnets Grænsebevogtningsenhed samt for planerne for enhedens
fremtid?”
Svar:
Forsvarsministeriet har anmodet Hjemmeværnskommandoen om en udtalelse til brug for
besvarelsen. Hjemmeværnskommandoen har i den anledning oplyst følgende:
”Hjemmeværnet støtter efter anmodning politiet med den praktiske gennemførelse af den
midlertidige grænsekontrol ved grænserne mod Tyskland i Syd- og Sønderjyllands Politi-
kreds og i Sydsjællands og Lolland-Falsters Politikreds.
Hjemmeværnet bidrager til grænsekontrollen med frivillige hjemmeværnssoldater, der efter
godkendelse er blevet ansat til opgaven. Hjemmeværnssoldaterne er udvalgt i hjemme-
værnsdistrikterne og har gennemført uddannelse i færdselskontrol samt en fem dages ud-
dannelse ved Politiskolens foranstaltning. Uddannelsen ved Politiskolen blev afsluttet med
en politistyret certificering og godkendelse af hver enkelt.
De frivillige hjemmeværnssoldater er ansat i henhold til gældende love og overenskomst-
grundlag for militært personel, samt indgåede forståelser med de relevante faglige organi-
sationer.
_______________________________________________________________________________________________________________________________________________
HOLMENS KANAL 42
1060 KØBENHAVN K
TELEFON: 72 81 00 00
TELEFAX: 72 81 03 00
WEB: www.FMN.DK
CVR: 25-77-56-35
EAN: 5798000201200