UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 293: Spm. om talepapir fra samrådet den 15/12-16 om Udlændingestyrelsens tilsynsforpligtelse i forhold til Langelands Kommune, til udlændinge- og integrationsministeren

Udlændinge- og Integrationsudvalget 2016-17
UUI Alm.del
Offentligt

Talepapir

Arrangement:

Samråd T-X angående tilsyn med asyl-

centre

Torsdag den 15. december kl. 12.00 –

Hvornår:

12.55

DET TALTE ORD GÆLDER

Samrådsspørgsmål T:

”Ministeren bedes redegøre for Udlændingestyrelsens

tilsynsforpligtelse i forhold til Langelands kommune som

indkvarteringsoperatør, herunder redegøre detaljeret

for, hvornår Udlændingestyrelsen har ført tilsyn med

Langelands Kommune og hvilken form for tilsyn? Mini-

steren bedes endvidere redegøre for, om Udlændingesty-

relsen af egen drift kan iværksætte et tilsyn, og om det i

givet fald er sket i forhold til Langelands Kommune, si-

den kommunen blev indkvarteringsoperatør?”

11. december 2016

Sags nr.

Akt-id

2016 - 14737

166711

Samrådsspørgsmål U:

”Ministeren bedes – bl.a. i lyset af artiklen ”Udlændin-

gestyrelsen trækkes ind i asyl-skandale” Radio 24/4 den

1. december 2016, hvoraf det bl.a. fremgår, at KL og Ud-

lændingestyrelsen ikke har samme opfattelse af ansvars-

fordelingen, udførligt redegøre for ansvarsfordelingen

mellem indkvarteringsoperatørerne og Udlændingesty-

relsen.”

UUI, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 293: Spm. om talepapir fra samrådet den 15/12-16 om Udlændingestyrelsens tilsynsforpligtelse i forhold til Langelands Kommune, til udlændinge- og integrationsministeren

Samrådsspørgsmål V:

”Ministeren bedes redegøre for, om hhv. Langelands

Kommune og Udlændingestyrelsen har iagttaget deres

tilsynsforpligtelser og øvrige gældende regler i forhold

til de sager, der løbende er kommet frem om kritisable

forhold på børneasylcentre i Langelands Kommune.”

Samrådsspørgsmål W:

”Ministeren bedes redegøre for, hvorvidt Udlændinge-

styrelsen har modtaget indberetninger vedr. asylcentre

på Langeland, siden kommunen blev indkvarteringsope-

ratør? Og i bekræftende fald, hvordan sådanne indberet-

ninger måtte være blevet håndteret i hhv. Udlændinge-

styrelsen og departementet?”

Samrådsspørgsmål X:

”Ministeren bedes redegøre for, hvorfor ministeren i

forbindelse med besvarelse af samrådsspm. M-N om for-

holdene på børneasylcentre d. 1. dec. 2016 oplyste, at

der ikke hende bekendt havde været indberetninger om

kritisable forhold på asylcentre i Langelands Kommune,

når det samtidig viser sig, at Dansk Flygtningehjælp har

indberettet kritisable forhold til Udlændingestyrelsen i

december 2014? Der henvises bl.a. til artiklerne: ”Mini-

ster skal forklare myndighedssvigt af asylbørn” fra Ra-

dio 24/7 den 2. december 2016 og ”Udlændingestyrelsen

forfulgte ikke advarsel om svigt af asylbørn” fra Politi-

ken den 2. dec. 2016.”

Helt indledningsvist vil jeg gerne starte med at sige tak

for de mange spørgsmål, der er stillet op til dette samråd.

Ministeriet har besvaret alle 16 spørgsmål, hvorfor jeg

håber, at der allerede er kastet lys over en række uklar-

heder.

Inden jeg går i gang med at besvare samrådsspørgsmåle-

ne vil jeg gerne starte med et par overordnede kommen-

tarer.

Det er selvfølgelig klart, at den seneste tids debat vedrø-

rende tilsynet på asylcentrene og de sager, som vi har set

på bl.a. Center Tullebølle har givet Udlændingestyrelsen

anledning til at overveje, om det er muligt at optimere

styrelsens måde at føre tilsyn på. Det har også givet an-

ledning til at overveje om tilsynene har haft en tilstræk-

kelig hyppighed og intensitet.

Som jeg også gjorde ganske klart på forrige samråd, så

mener jeg, at det er meget vigtigt, at der findes et kon-

cept for det fremtidige tilsyn med landets asylcentre. Når

Udlændingestyrelsens reviderede tilsynskoncept forelig-

ger, fremsendes det til udvalget og jeg ser frem til at

modtage udvalgets syn på det.

Ud over et revideret tilsynskoncept er Udlændingestyrel-

sen også gået i gang med at forbedre systematiseringen

af de indberetning, som styrelsen løbende modtager fra

bl.a. indkvarteringsoperatørerne. Dette skal bl.a. medvir-

ke til, at styrke monitoreringen af hændelser på de enkel-

te asylcentre. På denne måde vil styrelsen få lettere ved

at opfange uhensigtsmæssige mønstre på de enkelte asyl-

centre.

Når det er sagt, vil jeg nu gå videre til besvarelsen af

samrådsspørgsmålene.

Spørgsmål T

I spørgsmål T, bliver jeg bedt om at redegøre for Udlæn-

dingestyrelsens tilsynsforpligtelse i forhold til Langeland

Kommune som asylcenteroperatør. Herunder, hvornår

styrelsen har ført tilsyn med kommunen samt hvilke til-

syn, der har været tale om.

Det er vigtig at understrege, at det er Udlændingestyrel-

sen, der har ansvaret for indkvarteringsområdet. Det in-

debærer bl.a., at Udlændingestyrelsen forestår den over-

ordnede planlægning vedrørende etablering og drift af

asylcentre. Den daglige drift af asylcentrene varetages af

indkvarteringsoperatørerne.

Udlændingestyrelsen fastsætter som ansvarlig myndig-

hed rammerne for indkvarteringsoperatørernes drift af

asylcentrene. Det fremgår af operatørkontrakterne, som

er offentligt tilgængelige.

Udlændingestyrelsen har som ansvarlig myndighed en

tilsynsforpligtelse over for alle indkvarteringsoperatører-

ne, herunder Langeland Kommune.

Udlændingeloven indeholder ikke udtrykkelige bestem-

melser om tilsyn overfor indkvarteringsoperatørerne.

Udlændingestyrelsen tilsynsforpligtelse er dog mere spe-

cifikt udmøntet i operatørkontrakternes bestemmelser om

’Udlændingestyrelsens mulighed for at udføre faglige og

økonomiske tilsyn med operatørernes opgaveløsning i

form af anmeldte og uanmeldte tilsyn.’

Udlændingestyrelsens tilsyn med operatørernes opgave-

løsning iværksættes af styrelsen af egen drift. Tilsynet

tager typisk udgangspunkt i udvalgte dele af operatør-

kontrakten og tilrettelægges på en sådan måde, at det så

vidt muligt sikres, at alle kontraktens opgaver over en

årrække gøres til genstand for et tilsyn. Udlændingesty-

relsen udfører både anmeldte og uanmeldte tilsyn med

operatørens levering af ydelser, herunder ved besøg på

asylcentrene. Hovedparten af tilsynene gennemføres som

skriftlige tilsyn.

Udlændingestyrelsens tilsyn har fokus på, om indkvarte-

ringsoperatørerne løser indkvarteringsopgaven i overens-

stemmelse med kravene i operatørkontrakten.

Lad mig, at give et eksempel på sigtet med et sådant til-

syn:

Det fremgår af kontrakten, at de operatører, der driver

børnecentre, skal udarbejde udviklingsplaner for alle be-

boere, som bl.a. skal indeholde aftaler om skolegang og

fritidsaktiviteter.

Udlændingestyrelsens tilsyn med opgaven om udvik-

lingsplaner består i at klarlægge, om operatørerne har til-

rettelagt den daglige drift af centeret således, at der sy-

stematisk udarbejdes udviklingsplaner for alle beboere,

og om disse planer indeholder aftaler om de beskrevne

emner.

Tilsynet omfatter imidlertid ikke en kvalitativ vurdering

af, om udviklingsplanerne har et tilstrækkeligt socialfag-

ligt niveau.

Udlændingestyrelsen fører ikke tilsyn med fx varetagel-

sen af de pædagogiske og omsorgsmæssige opgaver på

børne- og ungecentre eller med det sundhedsfaglige ar-

bejde med helbredsundersøgelse af nyankomne asylan-

søgere.

Udlændingestyrelsens tilsyn kan således ikke sammen-

lignes med fx socialtilsynene eller Arbejdstilsynet. F.eks.

er socialtilsynenes virksomhed reguleret detaljeret i lov

om socialtilsyn og administrative forskrifter udstedt i

medfør heraf. Det følger af disse regler, at socialtilsyne-

ne har ansvaret for at godkende og føre driftsorienteret

tilsyn med alle sociale tilbud, herunder plejefamilier, pri-

vate opholdssteder, døgninstitutioner, stof- og alkohol-

misbrugsbehandling, botilbud til voksne, krisecentre,

herberg og forsorgshjem samt tilbud i form af hjælp og

støtte.

Særligt om Langeland Kommune kan jeg oplyse, at

kommunen aktuelt er under skærpet tilsyn.

Det skærpede tilsyn indebærer bl.a., at Udlændingesty-

relsen løbende afholder møder med Langeland Kommu-

ne om kommunens opgavevaretagelse på asylcenterom-

rådet. Møderne har fokus på bl.a. kommunens procedurer

og kvalitetssikring ved opfølgning på alvorlige episoder

og uregelmæssigheder samt eventuelle mønstre eller

strukturelle problemer på de enkelte centre. Der er også

fokus på Langeland Kommunes arbejde med at udarbej-

de en handleplan for den ledelsesmæssige situation på

asyldriftsområdet.

Det skærpede tilsyn indebærer endvidere, at styrelsen i

forhold til Langeland Kommune gør brug af metoder,

som styrelsen normalt ikke benytter i forbindelse med

tilsynsarbejdet. Det drejer sig bl.a. om kvalitative inter-

views med ledelse, medarbejdere og beboere. Udlændin-

gestyrelsen har den 12. december 2016 gennemført så-

danne kvalitative interviews på Opholdscenter Holme-

gaard.

Udlændingestyrelsen har endvidere som led i det skær-

pede tilsyn gennemført en række uanmeldte tilsynsbesøg

på centre, der drives af Langeland Kommune (Center

Holmegaard, Børnecenter Hundstrup, Børnecenter Ærø

og Børnecenter Søby). Udlændingestyrelsen planlægger

at udføre flere tilsyn med centre drevet af Langeland

Kommune primo 2017. Udlændingestyrelsen har allerede

besluttet at aflægge et tilsynsbesøg på Center Nyborg i

januar 2017.

Tilbage i tiden er der gennemført en lang række tilsyn

med Langeland Kommune således som det også fremgår

af besvarelse af spørgsmål nr. 242 som er oversendt for-

ud for samrådet.

Det fremgår bl.a. af besvarelsen, at Udlændingestyrelsen

har iværksat 17 tilsyn med Langeland Kommunes asyl-

centerdrift i perioden 2011 - 2016 – vel og mærke eks-

klusiv det skærpede tilsyn, der blev iværksat den 25. ok-

tober 2016.

Det er i den forbindelse vigtigt for mig at understrege, at

det forhold at Udlændingestyrelsen i perioder (2012 og

2014) ikke har gennemført tilsyn med Langeland Kom-

mune, ikke er ensbetydende med, at styrelsen ikke har

fulgt op på driften af og forholdene på kommunens cen-

tre. Som jeg nævnte tidligere, så følger styrelsen selvføl-

gelig op, hvis styrelsen bliver opmærksom på forhold på

asylcentrene, der bør undersøges nærmere.

Det er vigtigt at slå fast, at styrelsens tilsyn, ikke står

alene.

Udlændingestyrelsen er som overordnet ansvarlig for

indkvarteringsområdet løbende i dialog med alle ind-

kvarteringsoperatørerne.

Dette foregår bl.a. gennem såkaldte operatørmøder med

indkvarteringsoperatørerne, som afholdes flere gange år-

ligt. Der har således alene i 2016 været afholdt 11 opera-

tørmøder. På disse møder sikres det, at operatørerne er

orienterede om indkvarteringssituationen og eventuelle

ændringer i vilkårene for asylcenterdriften. På operatør-

møderne sker der endvidere vidensdeling mellem opera-

tørerne, ligesom styrelsen indgår i en dialog med opera-

tørerne om de problemstillinger, der måtte være på cen-

trene.

I tillæg hertil holder Udlændingestyrelsen løbende bilate-

rale møder med operatørerne, således at konkrete emner,

der kun er relevante for en enkelt operatør, kan drøftes.

Herudover er Udlændingestyrelsen dagligt i kontakt med

indkvarteringsoperatørerne om stort og småt i forhold til

driften af centrene. Det kan dreje sig om alt fra f.eks.

vedligeholdelse af bygninger til iværksættelse af sociale

foranstaltninger i forhold til en beboer og til operatører-

nes oplysning om særlige hændelser på centeret.

Det fremgår af operatørkontrakterne mellem Udlændin-

gestyrelsen og indkvarteringsoperatørerne, at kriminelle

handlinger straks skal anmeldes til politiet. Operatøren

skal endvidere uden ugrundet ophold underrette Udlæn-

dingestyrelsen om kriminalitet, vold eller opståede kon-

flikter af mere alvorlig karakter på det enkelte indkvarte-

ringssted, såfremt operatøren får kendskab hertil.

Udlændingestyrelsen følger i relevant omfang op på de

oplysninger, som styrelsen modtager.

Opfølgningen sker typisk ved skriftligt eller mundtligt at

anmode operatørerne om bemærkninger til de oplysnin-

ger, som styrelsen er kommet i besiddelse af.

I visse situationer vil de oplysninger, som styrelsen mod-

tager, have en så bekymrende karakter – enten isoleret

set, eller i sammenhæng med andre oplysninger – at det

er nødvendigt at udføre et tilsyn.

Det var eksempelvis bl.a. grunden til, at styrelsen i som-

mer besluttede at udføre et tilsyn med Børnecenter Tul-

lebølle. På daværende tidspunkt forelå der oplysninger

om bl.a. vold mellem beboere, vold og trusler mod per-

sonalet, hærværk, ildspåsættelser og anden uacceptabel

adfærd.

Endeligt følger Udlændingestyrelsen op, hvis Udlændin-

gestyrelsen bliver opmærksom på forhold på asylcentre-

ne, der bør undersøges nærmere, eksempelvis i forbin-

delse med indberetninger fra operatørerne, klager fra be-

boere eller private, eller hvis der opstår historier i pres-

sen.

Det er værd at huske på, at de nuværende indkvarte-

ringsoperatører alle er offentlige myndigheder– bortset

fra Røde Kors. De er således undergivet sædvanlige reg-

ler om saglighed, sandhedspligt, ledelsesansvar mv., og

har som i mange andre sammenhænge ansvaret for at le-

vere ydelser til og drive institutioner for borgere i Dan-

mark.

Spørgsmål U

I forhold til spørgsmål U, der vedrører ansvarsfordelin-

gen mellem indkvarteringsoperatørerne og Udlændinge-

styrelsen, så har jeg allerede i besvarelsen af spørgsmål T

redegjort for Udlændingestyrelsens tilsynspligt.

Der har måske bredt sig en misforståelse i forhold til, at

ingen fører tilsyn med de børn, som er indkvarteret på

asylcentrene.

Og det er ikke første gang, at der har været uklarhed om

hvilken myndighed, der har pligt til at føre tilsyn med de

forhold, som børn og unge under 18 år lever under i

asylcentrene.

Dette spørgsmål er nu afklaret i Social- og Indenrigsmi-

nisteriets meddelelse af 1. juli 2016 til samtlige kommu-

ner og KL, hvoraf følgende fremgår vedrørende service-

lovens § 146 – og nu tillader jeg mig at læse højt:

”Efter servicelovens § 146 skal kommunen føre

tilsyn med de forhold, hvorunder børn og unge

under 18 år samt vordende forældre i kommu-

nen lever. Tilsynet skal føres på en sådan måde,

at kommunen så tidligt som muligt kan få kend-

skab til tilfælde, hvor der må antages at være

behov for særlig støtte til et barn eller en ung

under 18 år, eller hvor det må antages, at der

kan opstå et behov for særlig støtte til et barn

umiddelbart efter fødslen. For voksne gælder

der ikke på samme måde en tilsynsforpligtelse

for kommunen.

Kommunens tilsynspligt efter servicelovens §

146 med de forhold, hvorunder børn og unge

under 18 år samt vordende forældre i kommu-

nen lever, gælder alle børn og unge under 18 år

uanset deres opholdsgrundlag og uanset, om

barnet eller den unge har lovligt ophold eller ej.

Kommunens tilsynspligt omfatter således også

børn og unge i kommunen, der ikke opholder

sig lovligt her i landet i servicelovens forstand.

Kommunens tilsynspligt gælder også, når barnet

eller den unge opholder sig på et asylcenter.

Når det er sagt, så fremgår det derudover af operatørkon-

trakterne, at indkvarteringsoperatørerne er forpligtet til at

have kvalificeret og tilstrækkeligt personale ansat eller til

rådighed. Det er således alene indkvarteringsoperatører-

ne, der har ansvaret for at rekruttere personale, for at in-

struere personalet i at udføre deres arbejde, samt for som

arbejdsgiver at reagere på, hvis der opstår uhensigtsmæs-

sigheder i forhold til den daglige drift – fuldstændig på

lige fod med, når en kommune løser sine øvrige opgaver.

Det fremgår derudover af operatørkontrakterne, at ind-

kvarteringsoperatørerne selv skal foretage en række til-

syn i tilknytning til driften af asylcentrene. Operatørernes

egne tilsyn omfatter:



tilsyn med beboere, som er tilknyttet operatørens cen-

tre, men som er indkvarteret uden for centrene,



tilsyn med undervisningen af børn, som undervises i

hjemmet,



tilsyn med børn af fængslede forældre,



tilsyn med uledsagede mindreårige, som er indkvarte-

ret privat, og



tilsyn med indkvarterede børns legemlige og psykiske

helbredstilstand.



drift og vedligeholdelse af ejendomme,

Operatørerne skal endvidere sikre, at der etableres tilsyn

med operatørernes egne skoler efter reglerne i bekendt-

gørelse nr. 1075 af 8. juli 2016 af lov om friskoler og

private grundskoler.

Som jeg sagde indledningsvist, indeholder udlændinge-

loven ikke nogen udtrykkelige bestemmelser om tilsyn

over for indkvarteringsoperatørerne.

Det ændre selvfølgelig ikke ved, at Udlændingestyrelsen

naturligvis har et ansvar for at følge med i, hvordan ind-

kvarteringsoperatørerne udfører deres opgaver og hvor-

dan de generelle levevilkår og forhold er på centrene.

Det betyder bl.a., at Udlændingestyrelsen skal forholde

sig til de indberetninger og oplysninger om forholdene

på opholdscentrene, som de modtager. Og at de må agere

om nødvendigt.

Spørgsmål V

I forhold til besvarelsen af spørgsmål V og de sager, der

er kommet frem om kritisable forhold på børnecentre i

Langelands Kommune, har jeg på det foreliggende

grundlag ikke grund til at tro andet, end at Udlændinge-

styrelsen har handlet efter reglerne.

Når det er sagt, så har den seneste tids debat givet Ud-

lændingestyrelsen anledning til at overveje, om det er

muligt at optimere styrelsens måde at føre tilsyn på, her-

under om tilsynene har en tilstrækkelig hyppighed og in-

tensitet.

Det er jeg enig i.

I forhold til spørgsmålet om hvorvidt Langeland Kom-

mune har iagttaget deres tilsynsforpligtigelse, så har

Langeland Kommune overfor Udlændingestyrelsen op-

lyst, at der i henhold til tilsynsforpligtigelsen fra ledel-

sens side har været reageret i forhold til de konkrete sa-

ger. Langeland Kommune har dog ikke indberettet til

Udlændingestyrelsen i det omfang, som kommunen var

forpligtet til efter operatørkontrakten.

Langeland Kommune har endvidere oplyst, at kommu-

nen er ved at udarbejde et nyt koncept for egenkontrol

for at rette op på de mangler, der hidtil har været på cen-

tre i regi af kommunen.

Udlændingestyrelsen har derfor flere gange overfor ope-

ratørerne – og dermed også Langeland Kommune - ind-

skærpet nul-toleranceprincippet over for kriminelle hand-

linger på eller i tilknytning til asylcentrene. Derudover

har styrelsen holdt et oplæg om indberetningsordningen

for Langeland Kommunes centerledere, for at skabe

klarhed om, hvad der skal indberettes til styrelsen og

hvordan.

Spørgsmål W

I forhold til besvarelsen af spørgsmål W, så har Udlæn-

dingestyrelsen overfor mig bekræftet, at styrelsen har

modtaget indberetninger vedrørende asylcentre, som dri-

ves af Langeland Kommune.

Det er i den forbindelse vigtigt at understrege, at der er

tale om indberetninger, der kan vedrøre alt fra mindre

forhold, der ikke er strafbare, herunder f.eks. ikke-

voldelige konflikter beboerne imellem, til alvorlig krimi-

nalitet i form af f.eks. vold eller trusler om vold.

Indberetningerne til Udlændingestyrelsen har i forhold til

de involverede asylansøgere til formål at sikre, at styrel-

sen er orienteret og i det pågældende tilfælde kan vurde-

re, om der er behov for opfølgning. Indberetningen kan

således fx være ledsaget af en anmodning om, at en be-

stemt beboer flyttes til andet center.

Særligt for så vidt angår de asylcentre, som drives af

Langeland Kommune, kan Udlændingestyrelsen oplyse,

at de indberetninger, som Udlændingestyrelsen løbende

har modtaget vedrørende Børnecenter Tullebølle, er ind-

gået i grundlaget for lukningen af centeret.

Styrelsen orienterer som udgangspunkt ikke departemen-

tet om de indberetninger, som styrelsen modtager, med-

mindre særlige forhold gør sig gældende I forhold til

netop Tullebølle sagen skete der dog grundet sagens ka-

rakter en orientering af departementet.

Spørgsmål X

Endeligt vil jeg afrunde med kort at besvare Samråds-

spørgsmål X. Det handler om, at jeg i forbindelse med

det forrige samråd skulle have sagt, at jeg ikke var be-

kendt med indberetninger om kritisable forhold på asyl-

centre drevet af Langeland Kommune.

For at gøre det helt klart, hvad jeg sagde på samrådet så,

vil jeg tillade mig at gentage det;

I forhold til de overgreb, der var tale om blev jeg oriente-

ret om dem den 22. oktober – det var en lørdag. Og jeg

ved, at det var i forlængelse af at man i styrelsen var ble-

vet informeret om det. Det var så det der førte til, at jeg

allerede ugen efter fik flyttet de unge fra Center Tulle-

bølle. Jeg synes, at når vi har et center, som fungerer så

dårligt, som det gjorde, så må vi jo handle hurtigt. Vi

kunne ikke sidde de her informationer overhørig.

Derudover blev jeg spurgt om, om jeg slet ikke har været

klar over uroligheder før dette. Og der svarede jeg:

Jo vi har været klar over, at der har været slagsmål og

optræk til ballade bl.a. hen over sommeren, og at der har

været uroligheder på centre rundt omkring. Mit indtryk

er dog, at det ikke kun har været på centre drevet af Lan-

geland Kommune.

Jeg håber hermed at have skabt klarhed over, hvad jeg

sagde på sidste samråd.

Til slut vil jeg gerne endnu en gang understrege, at det

vigtigste for mig er, at vi får et nyt tilsynskoncept og det

arbejde er Udlændingestyrelsen i fuld gang med.

Tak for ordet.